Sundhed på dit sprog - Konstruktioner af sundhedsopfattelser

Sundhed på dit sprog - Konstruktioner af sundhedsopfattelser 19. december 2014 Vejleder: Kasper Andreas Kristensen Gruppe 11 Gülüzar Kara studienr.: 53970 Vanja Majbritt Nørgaard studienr.: 54040 Maja Bøllemose Gammelgaard Jensen studienr.: 53770 1. modul på kandidatfaget: Sundhedsfremme og sundhedsstrategier K1 Semestertema: Sundhed i kontekst Antal tegn inkl mellemrum: 191.602 Antal sider eks. forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste: 80 sider

Indholdsfortegnelse 1.Indledning... 4 1.1 Baggrund for valg af projektets fokus... 4 1.2 Sundhed som et komplekst begreb... 5 1.3 Sundhedspolitikken i Danmark... 5 1.4 Forebyggelsescentre... 6 1.5 Sundhed på dit sprog... 6 1.6 Afgrænsning til problemformulering... 7 2. Problemformulering... 7 3. Etniske minoriteter i Sundhed på dit sprog... 8 3.1 Etniske minoriteter som befolkningsgruppe... 8 3.2 Etniske minoriteters behov i mødet med sundhedsvæsenet... 8 3.3 Beskrivelse af sundhedsformidlerne... 11 4. Metodologi... 11 5. Metode... 13 5.1 Socialkonstruktivisme som videnskabsteoretisk afsæt... 13 5.2 Socialkonstruktivistisk tilgang til metode... 14 5.3 Overvejelser omkring empiri indsamling... 14 5.4 Forberedelserne for at få adgang til feltet... 15 5.5 Observation... 16 5.5.1 Baggrund for valg af deltagende observation som metode... 16 5.5.2 Feltnoter ved observationer... 17 5.5.3 Udførelse af deltagerobservation... 18 5.6 Gruppeinterview... 19 5.6.1 Baggrund for valg af gruppeinterview som metodisk tilgang... 19 1

5.6.2 Planlægning af gruppeinterviewet... 20 5.6.3 Interviewguide til gruppeinterview... 21 5.6.4 Refleksion over udførelse af gruppeinterviewet... 21 5.7 Individuelt forskningsinterview... 22 5.7.1 Baggrund for valg af individuelt interview som metode... 22 5.8 Etiske overvejelser i forbindelse med indsamling af empiri... 24 5.9 Samlet refleksion over valg af metode... 25 6. Analysestrategi... 25 7. Præsentation af valgt teori i analyse... 27 7.1 Anvendelse af Bourdieus begreber i analysen... 27 7.1.1 Felt... 27 7.1.2 Agenter... 28 7.1.3 Doxa... 28 7.1.4 Habitus... 28 7.1.5 Kapitalerne... 29 7.1.6 Magtkampe i feltet og det sociale rum... 31 7.1.7 Symbolsk vold og magt... 31 7.1.8 Bourdieus videnskabsteoretiske ståsted... 32 7.2 Anvendelse af Honneths teori i analysen... 33 7.2.1 De 3 anerkendelsessfærer... 34 7.2.2 Krænkelse... 35 7.2.3 Honneths videnskabsteoretiske ståsted... 36 8. Analyse... 36 8.1 Analyse del 1... 37 8.1.1 Definition af feltet Sundhed på dit sprog... 37 8.1.2 Indflydelsesrige organisationer og agenter i Sundhed på dit sprog... 38 2

8.1.3 Københavns Kommune - Folkesundhed KBH... 38 8.1.4 Nørrebro Forebyggelsescenter... 41 8.1.5 Projektlederen i Sundhed på dit sprog... 42 8.1.6 Sundhedsformidlerne... 44 8.1.7 Målgruppen... 46 8.2 Analyse del 2... 50 8.2.1 Det sociale rum... 50 8.2.2 Folkesundhed KBH... 51 8.2.3 Nørrebro Forebyggelsescenter og projektlederen... 53 8.2.4 Sundhedsformidlerne... 57 8.2.5 Målgruppen... 61 8.3 Analyse del 3... 69 9. Konklusion... 78 10. Perspektivering... 80 12. Litteraturliste... 83 3

1.Indledning 1.1 Baggrund for valg af projektets fokus Afsnittet har til formål at præsentere projektets indhold. Projektgruppen tager udgangspunkt i sundhedsfremme til etniske minoriteter. Sundhed kan anses som et tværdisciplinært felt mellem forskellige professioner og borgere. Dette danner baggrund for forskellige konstruktioner af sundhedsopfattelser, som vi i projektgruppen finder interessant. Projektet omhandler således en overordnet problemstilling mellem et økonomisk perspektiv som underliggende understrøm i sundhedssystemet, og det enkelte menneskes oplevelse af, hvad livskvalitet er. På den baggrund er vi interesserede i, hvordan etniske minoriteter bliver mødt i sundhedsvæsenet. Vi vælger indsatsen Sundhed på dit sprog i Nørrebro Forebyggelsescenter som omdrejningspunktet for problemstillingen, idet Sundhed på dit sprog netop danner rammer for møder mellem forskellige professioner og borgere med forskellige nationaliteter. Kontakten til Nørrebro Forebyggelsescenter blev formidlet på baggrund af et ønske fra dem om forslag til forbedring af praksis. På baggrund af de muligheder det gav os, har vi selv valgt problemstillingen. Projektet belyser, hvordan forskellige konstruktioner af sundhed indebærer forskellige opfattelser, interesser og motiver hos de involverede i indsatsen og om det kan have konsekvenser. Vi er således i projektgruppen nysgerrige på, om den enkelte bruger af indsatsen opnår et udbytte i forhold til sundhed, i måden indsatsen tilrettelægges på. Endvidere er vi nysgerrige på, om individets udbytte og behov stemmer overens med de tilbud, de møder i sundhedsvæsenet. Undervejs i projektet har vi løbende været opmærksomme på, at vi inddrager læringsmålene for dette modul for sundhedsfremme K1. Projektet lægger ud med en præsentation af relevant viden om området, der også kan afspejle en diskurs i samfundet, der medfører en risiko for at overse det enkelte individ. Efterfølgende metode vil omhandle samtaler og observationer med brugere, ansatte og en ansvarlig for indsatsen, som vi analyserer og belyser med begreber af Pierre Bourdieu og Axel Honneth. Afslutningsvist vil vi i perspektiveringen bidrage med forslag til handlemuligheder, som kan medvirke til udvikling af indsatsen. 4

1.2 Sundhed som et komplekst begreb Sundhed er en del af alles hverdag, og derfor noget alle kan relatere til. Men når man snakker om begrebet sundhed, snakker man så om det samme? Lene Otto beskriver kontraster i betydningen af sundhed, der kan medføre, at folk taler forbi hinanden, selvom de bruger samme ord (Otto 2008:36). Uffe Juul Jensen påpeger ligeledes, at sundhedsbegrebet er komplekst, og at det er vanskeligt at finde en fælles forståelse af, hvad sundhed egentlig betyder, hvad det indeholder, og hvad ordets praktiske relevans omhandler (2008:7). Dette udtrykker sig især i sundhedsvæsenet, hvor forskellige perspektiver støder sammen. I sundhedsvæsenet virker der til at være en tendens til sundhed behandles som fravær af sygdom, hvilket gør en naturvidenskabelig tilgang relevant. I sundhedsvæsenet er der således ofte et fokus på befolkningens mortalitet og morbiditet frem for befolkningens livskvalitet. Vi er i projektgruppen af den opfattelse, at det er nødvendigt at fokusere på den enkeltes oplevelse af hvad sundhed er, men dette er komplekst når hver enkelt menneskes opfattelse af, hvad sundhed betyder, er individuel Otto betragter mennesker som fanget i en diskurs, hvor der konstant skiftes mellem et forebyggelsesperspektiv og et kvalitetsperspektiv (2008:29f). Otto mener således også, at det i arbejdet med sundhed er vigtigt ikke at arbejde ud fra en universel betydning af sundhed, men have sin opmærksomhed rettet mod de kulturelt forskellige dagligliv, som sundhed indgår i (2008:30). Juul Jensen mener ikke, at disse to perspektiver kan skilles ad, men at begge er nødvendige i samfundet (2008:21). Ovenstående indikerer at sundhed som begreb og fænomen er diffust og svært at definere, idet der er mange forskellige perspektiver, interesser, værdier og opfattelser på spil. I det følgende ser vi på, hvordan sundhedspolitikken ser ud i Danmark, og hvorledes disse to perspektiver ser ud til at vise sig. 1.3 Sundhedspolitikken i Danmark I Danmark sætter Staten, via regeringen, og Ministeriet for Forebyggelses og Sundhed den politiske dagsorden, og definerer derved de politiske rammer for sundhed. Sundhedsloven tilkendegiver, hvem der har ansvaret for behandling, forebyggelse og sundhedsfremme i det danske sundhedsvæsen. På regionsniveau udtrykkes det at: "Alle borgere skal modtage behandling af samme høje kvalitet uanset hvem de er, hvor de bor og hvad de fejler. Hverken den enkeltes etniske baggrund, økonomiske situation, sociale 5

status, alder og køn eller om man fejler en psykisk eller somatisk sygdom må have en betydning for tilgængeligheden, kvaliteten, og sidste ende resultatet af plejen og behandlingen i det danske sundhedsvæsen" (Sundhedsstyrelsen 2010a:77). Denne ambition stiller krav til et sundhedssystem om at henvende sig og favne en sammensat befolkningsgruppe. Sundhedsvæsenet kan være udfordret i mødet med den brede sammensatte befolkningsgruppe, som kan have forskellige kulturer, religioner, sygdomsmønstre og forskellige sygdomsopfattelser og andre tilgange til hvad er sundt liv handler om (Sundhedsstyrelsen 2010a:3). Sundhedsstyrelsen har årligt mange udgivelser, omhandlende sundhed, sygdom og behandling til mange befolkningsgrupper (Sundhedsstyrelsen 2014b), som danner baggrund for mange interventioner relateret til sundhed. Den sundhedspolitiske ambition handler således om at reducere dødelighed og øge danskernes middellevetid, øge eller fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet samt at fastholde eller reducere udgifter til sundheds- social- beskæftigelsesområdet (Diderichsen et al. 2011:5). Disse ambitioner medfører et fokus på at styrke befolkningens sundhedsadfærd via kampagner og andre sundhedsfremmende tiltag, som hovedsageligt omhandler: Rygning, alkohol, fysisk inaktivitet, kost og fedme, de såkaldte KRAM-faktorer (ibid.:100). 1.4 Forebyggelsescentre Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning udbyder en række sundhedsfremmende og forebyggende tiltag via Københavns Kommunes fem forebyggelsescentre, som ligger i bydelene: Amager, Østerbro, Vanløse, Nørrebro og Vesterbro. I forebyggelsescentrene udbydes der sundhedssamtaler, vejledning og undervisning inden for KRAM-faktorerne (Københavns kommune 2014a). Udover de ovennævnte tilbud findes der i forebyggelsescentrene en særlig målrettet indsats til etniske minoriteter, som hedder Sundhed på dit sprog. 1.5 Sundhed på dit sprog Den overordnede målsætning i Sundhed på dit sprog er at mindske social ulighed i sundhed for etniske minoriteter (Bilag 6:68). Det er ønsket i Sundhed på dit sprog at der via dialogmøder informeres om de syv fastsatte emner om sundhed. Disse er: rygning, mad og måltider, motion og bevægelse, familieplanlægning og seksuel sundhed, 6

tandsundhed, forebyggelse af type 2 diabetes og D-vitaminmangel. Møderne ledes som regel af en sundhedsformidler (Københavns Kommune 2014b), som fungerer som brobyggere mellem de politiske sundhedsbudskaber og målgruppen. Selve indsatsen ledes fra forebyggelsescenter Nørrebro af en projektleder/koordinator, som står for den samlede indsats i de fem forebyggelsescentre (Bilag 6:69). Fremadrettet i projektet anvender vi betegnelsen projektleder. 1.6 Afgrænsning til problemformulering Der kan altså virke til at være en dominerende diskurs i samfundet omkring begrebet sundhed, som udtrykkes i Sundhedsloven. De sundhedspolitiske mål kan således udtrykke noget om, at vi i det danske samfund opfatter høj levealder, høj funktionsevne og længst mulig tilknytning til arbejdet som en vigtig del af samfundet. Dermed tager den sundhedsfremmende og sundhedsforebyggende afsæt i KRAM-faktorerne. Etniske minoriteters sundhed søges også imødekommet gennem politiske mål (Diderichsen et al. 2011:5). I projektgruppen har vi en opfattelse af, at det kan være problematisk at betragte indvandrere og efterkommere som en homogen gruppe med samme behov. Dette kan medføre en risiko for at individuelle forskelle overses. Vi har i projektgruppen en formodning om, at der kan være mange andre opfattelser af, hvad sundhed er, og hvad det gode liv indebærer, og at det gode live ikke kun behøver at tage afsæt i KRAM-faktorerne. Vi finder det interessant at undersøge, hvordan de forskellige involverede i Sundhed på dit sprog opfatter begrebet sundhed og hvilken betydning det kunne have for de involverede. På den baggrund er vi i projektgruppen kommet frem til nedenstående problemformulering. 2. Problemformulering Hvordan er forskellige opfattelser af sundhed sammensat og konstruerede hos de involverede i Sundhed på dit sprog? Hvilke betydninger kan dette have i udførelsen af sundhedsfremme til etniske minoriteter? 7

3. Etniske minoriteter i Sundhed på dit sprog 3.1 Etniske minoriteter som befolkningsgruppe Vi i projektgruppen finder det interessant at belyse, hvem målgruppen er i Sundhed på dit sprog. I følgende afsnit giver vi et billede af de som anses for målgruppen på baggrund af rapporter om etniske minoriteter. Disse omhandler således hvordan etniske minoriteter defineres som en risikogruppe, hvilken sygdomsopfattelse de besidder i kraft af deres etnicitet og hvilke barrierer, der er i mødet med målgruppen. Ifølge Sundhedsstyrelsen udgør indvandrere en sammensat gruppe af flygtninge, sæsonarbejdere, familiesammenførte, asylansøgere mv. Dette vidner om, at indvandrere og efterkommere består af grupper med flere forskellige baggrunde, forskellig viden og ressourcer (2010:82) Statistik fra Københavns kommune viser at befolkningen af indvandrere og efterkommere udgør henholdsvis 19,2 og 23,5 % på Nørrebro og Bispebjerg, hvilket gør disse til 2 af de Københavnske Bydele med størst antal indvandrere og efterkommere. Vi i projektgruppen opfatter at målgruppen for Sundhed på dit sprog er en sammensat gruppe, der kommer fra mange forskellige lande, hvilket medfører store forskelligheder i religion, kultur, vaner, traditioner, mv. På den baggrund omtaler vi i projektet denne meget heterogene gruppe for målgruppen. Vi er dog bevidste om forskellighederne, der kan være i den samlede målgruppe. 3.2 Etniske minoriteters behov i mødet med sundhedsvæsenet Når man læser forskellige rapporter omhandlende sundhed, kan det tyde på at etniske minoriteter i det danske samfund, ofte betragtes som en risikogruppe i kraft deres etnicitet (Sundhedsstyrelsen 2010:5). Forskellige kulturer og måder at leve på kan også være baggrund for etniske minoriteters sundhedsadfærd. Dette udtrykker sig bl.a. i en højere forekomst af rygning blandt mænd, brug af sukker særligt gennem søde drikke og i kaffe og the, fysisk inaktivitet samt en højere andel med enten for lavt eller for højt BMI (Singhammer 2008:10f). Anden forskning peger på, at sociale determinanter har betydning for etniske minoriteters sundhed. Det kan erfares via undersøgelse om social ulighed i Danmark, at indvandrere ofte er mindre privilegerede i socioøkonomisk status hvad angår indkomst og uddannelse (Diderichsen et al 2011:36). Ifølge 8

Sundhedsstyrelsen befinder etniske minoriteter sig hyppigt i lavere sociale klasser, med lavere uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og indkomst sammenholdt med etniske danskere. Anden forskning igen peger på immigrations processers betydning for sygelighed (Sundhedsstyrelsen 2010:84). Ovenstående udtrykker forskellige opfattelser af, hvad der ligger til grund for etniske minoriteters sundhed og sygdom. En rapport fra Sundhedsstyrelsen har vist at 22-48% indvandrere i alle etniske grupper har dårligt selvvurderet helbred sammenlignet med 10% blandt etniske danskere (Singhammer 2008:10f), hvilket vidner om, at oplevelsen af sundhed kan forbedres. Man kan formode at de mange forskellige perspektiver og opfattelser om etniske minoriteters sundhed og sygdom, har betydning for hvilke sundheds- socialfaglige indsatser, der sættes i værk og hvordan de opfattes relevante af målgruppen. For at skabe en lige adgang til sundhedsvæsenet er det en forudsætning, at alle har en forståelse af, hvad sundhedsvæsenet kan tilbyde, og at borgerne oplever tilbuddene som relevante, imødekommende og forståelige (Sundhedsstyrelsen 2010:5). Vi i projektgruppen tænker, at det kan være en udfordring for mennesker med en anden etnisk baggrund, som kommer fra andre lande og kulturer, at gennemskue hvordan det danske sundhedsvæsen er opbygget. Endvidere stiller det krav til, at sundhedsvæsenet kan opfylde krav og behov fra en befolkningsgruppe, der kan ske at have andre behov end majoritetsgruppen (Ibid.) Socioøkonomiske vilkår kan som nævnt være en vigtig årsag til ulighed i sundhed, men etniske minoriteter kan udfordres yderligere, idet en anden etnicitet kan medføre barrierer for en fælles forståelse af sundhedstilbud. Man kan forestille sig at f.eks. manglende kendskab til sundhedssystemet opbygning, problemer med at finde rundt i tilbud, utilstrækkelige sprogkundskaber mv. gør, at nogle etniske minoriteter ikke benytter sig af sundhedsvæsenets tilbud. Der er således forskellige barrierer i spil, som udfordrer mødet mellem etniske minoriteter og sundhedsvæsenet. Sproglige og kulturelle barrierer kan gøre samarbejdet mellem etniske minoriteter og sundhedspersonale vanskeligt, idet der kan forekomme forskellige opfattelser, forventninger, mv. For patienterne kan dette betyde en uhensigtsmæssig eller ingen brug af sundhedsydelser, mens det for personalet kan skabe frustration og magtesløshed (Sundhedsstyrelsen 2010:3). Ydermere oplever mange sundhedsprofessionelle at manglende viden og erfaringer om kulturelle forskelle udfordrer mødet med etniske minoriteter i sundhedsvæsenet (Ibid.:22). De forskellige 9

kulturer etniske minoriteter lever med, kan have betydning for, hvordan etniske minoriteter fortolker og forklarer deres liv på, selvom de lever i en dansk kontekst som kan udtrykke sig som sociokulturelle barrierer omhandlende kommunikationsmønstre, roller og viden om sygdom og forskellig opfattelse af symptomer (Ibid.:19). Vi i projektgruppen ser det desuden som problematisk, at sundhedsvæsenets tilbud til etniske minoriteter kan være tilrettelagt ud fra en forventning om, at etniske minoriteter skal kunne beherske en vis grad af dansk, og vi undrer os over, om "dagligdags dansk" er tilstrækkeligt til at have en forståelse for sundhed, og kunne færdes i det danske sundhedsvæsen? Som nævnt omhandler flere indsatser sig mod forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod etniske minoriteter, men da man som vist har at gøre med et komplekst område, hvor mange forskellige aspekter påvirker befolkningens sundhed, er det vanskeligt entydigt at pege på hvilke forebyggelses- og sundhedsfremmende strategier, der er mest hensigtsmæssige inden for forskellige problemfelter (Mygind et al. 2006). De opfattelser om sundhed der indtil nu er præsenteret, kan siges at være standardiserede og evidensbaserede og rettet imod at ramme alle. Samtidig som etniske minoriteter kan betragtes som en gruppe med forhøjet risiko for sygdom, er der i sundhedspakken 2009, ifølge Rashmi Singla, ikke defineret specifikke interventioner, der retter sig med de individuelle behov, etniske minoriteter har (Singla 2012:153). Singla påpeger, at mange etniske minoriteter har en oplevelse af at være ekskluderede og diskriminerede fra det danske samfund. Dette medfører et yderligere pres på deres sundhedstilstand og sundhedsrelaterede praksis (Ibid.:151). Singla mener dermed, at det at betragte etniske minoriteter som en risiko- eller problemgruppe frem for en ressourcefuld gruppe også kan være en forklaring på, hvorfor mange tiltag hidtil ikke har ramt plet (Ibid.:155). Trods lige adgang til sundhedsvæsenet oplever etniske minoriteter utilfredshed, når det kommer til kommunikation, tolkning, mangel på tid og nærvær. Singla foreslår en anden tilgang til at tænke sundhedsfremme til etniske minoriteter på, der forholder sig til etnicitet, køn og klasse. Målet er således at behandle alle forskelligt, for at kunne behandle alle lige (Ibid.:151). 10

3.3 Beskrivelse af sundhedsformidlerne Som nævnt er der ansat sundhedsformidlere i Sundhed på dit sprog, til at varetage kontakten til etniske minoriteter. Sundhedsformidlere er mennesker, som selv har en anden etniske baggrund end dansk, ligesom målgruppen i Sundhed på dit sprog. Det er tanken, at sundhedsformidlerne i kraft af deres position som etnisk minoritet, kan relatere sig til målgruppens hverdag og erfaringer og dermed gøre en sundhedsindsats forståelig for målgruppen. Sundhedsformidlerne fungerer ikke som tolke, men formidlere af sundhedsbudskaber, og de bruger deres sprog, deres religionsforståelse og kultur til opnå en tillid og accept fra målgruppen. Sundhedsformidlerne er ikke frivillige, da de bliver lønnet for deres arbejde, men de har heller ikke en sundhedsfaglig uddannelse. De er et sted midt imellem og fungerer derfor som brobyggere blandt kommunens sundhedsfaglige personale, det sundhedspolitiske budskab og målgruppen. Sundhedsformidlerne bidrager dermed til at udfylde et behov blandt specielt lavt uddannede og nyligt ankomne etniske minoriteter, der omhandler oplysning og information om de generelle anbefalinger for sund levevis i Danmark. Konceptet med sundhedsformidlere som brobyggere er sammensat af idéer fra peer education metoderne, og er tænkt sammen med tilrettelæggelsen af Sundhed på dit sprog (Hansen et al. 2008:11f) Begrebet peer betyder ligemand og kan dermed være knyttet til fællestræk med udgangspunkt i alder, sociale roller, etnicitet, social klasse, seksualitet eller køn. Peer education kan således inden for forebyggelses og sundhedsfremmeområdet forstås som en ændring i viden, holdning, overbevisning eller adfærd hos en person i målgruppen, der sker ved hjælp af en ligemand som formidler. Et centralt element i Peer education er, at det altid involverer en interaktion med målgruppen, og at der lægges vægt på at matche peers ud fra målgruppen, den arena formidlingen foregår i samt på formidlingsformen (Ibid.) 4. Metodologi I følgende afsnit belyses sammenhængen mellem projektets genstandsfelt, metode og teori. Vi anvender den kvalitative forskningsmetode at undersøge vores problemstilling. Vi vælger derfor at udføre to observationer af en undervisningssituation i Sundhed på dit sprog, et fokusgruppe interview med 3 sundhedsformidlere og et individuelt interview med projektlederen. 11

Formålet med at udføre deltagerobservation er at observere samspillet mellem målgruppen af etniske minoriteter og sundhedsformidlerne, og dermed at få mulighed for at se forskellige opfattelser af sundhedsbegrebet komme til udtryk. Deltagerobservationerne giver os mulighed for at belyse problematikker, som måske ikke kommer til udtryk under et interview. Endvidere giver det os mulighed for at have uformelle samtaler med målgruppen. Formålet med gruppeinterviewet er at få sundhedsformidlernes perspektiv på sundhed, og hvordan de arbejder med at formidle sundhedsbudskaber ud fra deres opfattelser og ud fra den uddannelse, de har gennemgået. Formålet med det individuelle interview er at få projektlederens perspektiv på sundhed og hvordan hun leder Sundhed på dit sprog. Til at beskrive hver metodestrategi har vi benyttet os af relevant teori for tilgangen. Vi vælger at lade vores indsamlede empiri være styrende i projektet og benytter således en induktiv tilgang, hvor den valgte teori anvendes til at belyse fremtrædende temaer i empirien. Dette skyldes netop, at vi er interesserede i de konstruktioner af sundhedsopfattelser, der fremtræder hos de involverede, og hvordan disse giver sig til udtryk i hverdagen i Sundhed på dit sprog. Vi vælger derfor at have et socialkonstruktivistisk epistemologisk-ontologisk perspektiv i indsamlingen af empiri. Vi anser Pierre Bourdieu og Axel Honneth som anvendelige til at belyse disse. Bourdieus interesseområder omhandler sociologiske feltanalyser med henblik på at afdække hvordan bestemte strukturelle magt- og dominansforhold skabes, reproduceres og kan forandres i forskellige sociale felter (Rasborg 2013:423). Vi betragter således udvalgte af Bourdieus begreber som anvendelige til at belyse hvordan forskellige opfattelser, tankemønstre og adfærd kan være dannet, og medbestemmende for hvordan de involverede opfatter sundhed og handler derefter. Endvidere er teorien behjælpelig til at belyse, hvorledes disse opfattelser kan vægtes forskelligt og medføre konflikter og konsekvenser. Projektgruppen anvender Honneths anerkendelsesteori til at belyse konsekvenser, der kan følge af de førnævnte sundhedsopfattelser. Honneths teori udspringer af et kritisk syn på samfundsstrukturer i det kapitalistiske samfund, idet de kan være undertrykkende for menneskets selvrealisering. Hans teori har således både et ontogenetisk - individorienteret udviklingsniveau og et fylogenetisk - historisk orienteret udviklingsniveau, som er gensidigt forbundne (Willig 2006:15). Honneths anerkendelsesteori har således til formål at kunne præcisere formelle forudsætninger for 12

menneskets muligheder for selvrealisering, som også er motivet for den menneskelige handlen (Willig 2006:7,8). Honneth er dermed ikke interesseret i det specifikke indhold af det gode liv, men i de formelle forudsætninger for menneskets selvrealisering og identitetsudvikling, hvori anerkendelse er en forudsættende del (Ibid.:9). Denne antagelse ser vi som relevant til at belyse dele af vores empiri. 5. Metode For at opnå viden om ovenstående problemstilling gør vi os overvejelser om hvordan vi får adgang til genstandsfeltet. 5.1 Socialkonstruktivisme som videnskabsteoretisk afsæt I det følgende redegør vi for grundtræk i socialkonstruktivismen, som efterfølgende metodiske tilgang og teoretiske analyse vil være inspireret af. Socialkonstruktivismen er et omdiskuteret videnskabsteoretisk perspektiv, som i sin klassiske forstand hævder, at virkeligheden er en fortolket virkelighed, konstrueret af de som erkender den. Således er samfundsmæssige fænomener ikke evige og uforanderlige, men bliver til i historiske og sociale processer (Rasborg 2013:403). Dette ser vi som relevant for vores problemformulering, idet vi ønsker at belyse sundhed som et fænomen, der kan fremtræde forskelligt i folks opfattelser. Socialkonstruktivismens tilgang til videnskab er at sandheden ikke "opdages" gennem forskning, men at den konstrueres eller skabes. Der findes ikke én sandhed, men det som opfattes som sandhed, afhænger af det perspektiv man betragter problemstillingen ud fra. Det vil sige at sandheden er perspektivistisk (Juul & Pedersen 2012:188). I projektgruppen har vi en antagelse om, at projektgruppens medlemmer er medskabende i hvilke fund, vi kommer frem til gennem både vores deltagelse og fortolkninger. Vi har således en opfattelse af, at afdækningen af virkeligheden er på baggrund af vores fortolkning af denne (Rasborg 2013:431). Dette betyder også, at vores metodiske tilgang vil have et relativistisk præg forstået på den måde, at vores fund vil være påvirkede af projektgruppens erkendelsesinteresser og den teori vi har valgt at analysere med. Dette betyder endvidere, at projektets fund ikke kan reproduceres i naturvidenskabelig forstand. Med diskussion, refleksion og et kritisk blik på den anvendte teori og egen praksis, forsøger vi at gøre projektets fund så valide som muligt. Vi har dog en opfattelse af, at vores fund altid vil kunne diskuteres yderligere, og således vil det altid være muligt at komme 13

nærmere sandheden, eller at vedtagne sandheder kan revurderes (Ibid.:434). Socialkonstruktivister er fortalere for en blanding af både kvantitative metoder som positivismen foretrækker, og kvalitative metoder, som hermeneutiske tilhængere anvender. På den måde er socialkonstruktivister 'epistemiologiske pluralister', hvilket betyder, at de bruger forskellige metoder såsom: interviews, statistik, observation, dokumentanalyse, osv. for at forstå og beskrive virkeligheden (Juul & Pedersen 2012:222). 5.2 Socialkonstruktivistisk tilgang til metode Vi anvender en socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk tilgang via deltagerobservationer, gruppeinterview og individuelt interview (Rasborg 2013:430). Vi begrunder dette med, at vi forstår den viden, der produceres gennem disse metoder som kontekstafhængige, relationelle og potentielt foranderlige. Således forstår vi vores data som et produkt af sociale handlinger, hvori vi som forskere også indgår (Halkier 2010:121f). Gennem observationer og kvalitative interviews får vi indblik i sociale konstruktioner, og hvordan deltagerne eller gruppen fungerer som en kontekst for meningskonstruktion (Brandth 1996:153). På baggrund af vores forforståelser og det der udspiller sig i situationen på den pågældende dag, konstrueres en viden. Det vil sige konstruktioner bliver skabt af både informanterne og os som forskere (Ibid.:152). 5.3 Overvejelser omkring empiri indsamling I det følgende redegør vi i projektgruppen for, hvordan vi konstruerer vores empiri til belysning af problemformuleringen. Vi skelner dermed mellem felten og feltet, som beskrevet af Tjørnhøj-Thomsen & Whyte (2007:93). Vi betragter felten som det område af konkrete aktiviteter, vi deltager i og observerer undervejs i feltarbejdet. Det vil sige, at aktiviteterne som vi får tilgang til i Sundhed på dit sprog, betragtes som det empiriske objekt. Vi anser feltet som det analytiske objekt, hvor vi efter indsamling af empirien sætter observationerne i et politisk, historisk, og teoretisk perspektiv, hvilket indebærer teoretiske og analytiske overvejelser (Ibid.). I den kronologiske rækkefølge foretager vi to deltagende observationer via feltarbejde, et kvalitativt gruppeinterview og et kvalitativt individuelt interview. Ved at benytte deltagerobservation, gruppeinterview og individuelt interview, opnår vi en multidimensional tilgang til problemformuleringen, der giver os forskellige perspektiver og fortolkninger af 14

begrebet sundhed (Halkier 2008:160). Dette kan også omtales som en metodetriangulering, hvorved vi benytter flere metoder med henblik på at opnå flere synsvinkler på det samme fænomen, og en kildetriangulering, hvor vi ved at tale med flere kilder, får forskellige oplysninger og vurderinger af det, vi er interesserede i at vide noget om (Holstein 2003: 330f). Vi finder dette anvendeligt til at kunne anskue, hvordan de forskellige aktører i Sundhed på dit sprog opfatter begrebet sundhed. Inden vi går i gang med at indsamle empiri, forbereder vi en etisk protokol, der har til hensigt at varetage vores deltagere og informanter under forløbet. Deltagere er i denne forbindelse etniske minoriteter, som vi observerer, men ikke har egentlige informantinterviews med. Informanter dækker over sundhedsformidlerne og projektlederen, som vi gennemfører forberedte interviews med. Vi redegør vi for etiske overvejelser i de tre metodetilgange (Kvale & Brinkmann 2009: 81,86f) 5.4 Forberedelserne for at få adgang til feltet Når vi designer projektets metode, overvejer vi hvordan, vi får adgang til og møder felten. Forebyggelsescentret Nørrebro er rammen for vores deltagerobservationer, samt de to interviews. Det er her aktiviteterne og dialogmøderne i Sundhed på dit sprog foregår. I projektgruppen betragter vi kontakten til informanter og samarbejdspartnere som afgørende for kvaliteten og kvantiteten af datamaterialet (Kristensen & Krogstrup 1999:141). Kristensen & Kropstrup definerer en Gate Keeper, som hjælper til at give adgang til felten (1999:139). I projektgruppen definerer vi projektlederen som en Gate Keeper, der har mulighed for dette. Det er desuden projektlederen, som giver den formelle adgang til aktiviteterne som undervisning med sundhedsformidlere og gruppeinterviewet med sundhedsformidlerne. Da vores viden om deltagerne og informanterne kan afhænge af forholdet, vi skaber til dem, betragter vi det som vigtigt, at vi reflekterer over vores egne positioner og roller i felten som forskere (Tjørnhøj- Thomsen & Whyte 2007:100). I projektgruppen betragter vi også sundhedsformidlerne som Gate Keepers, som ligeledes er med til at sætte nogle rammer omkring, hvad vi må og ikke må i køkkenet, og hvad der anses som hensigtsmæssig adfærd hos os, så undervisningen kan forløbe bedst muligt. Således er allerede de indledende forberedelser i mødet med felten vigtige for forskningen (Kristensen & Krogstrup 1999:134). Dermed kan kontakten til 15

informanterne allerede inden vores empiriindsamling sige noget om magt strukturen og rammerne for organisationen og dermed noget om feltet, vi træder ind i som forskere 5.5 Observation 5.5.1 Baggrund for valg af deltagende observation som metode Ifølge Tjørnhøj-Thomsen & Whyte er feltarbejde og deltagerobservation særligt velegnet til at undersøge såvel forholdet mellem mennesker indbyrdes altså det sociale liv som forholdet mellem mennesker og deres fysiske, materielle og institutionelle omgivelser (2007:93). Vi vælger derfor deltager observation som en metode til at give os viden om, hvordan vores informanter og deltagere i Sundhed på dit sprog forholder sig til fænomenet sundhed. Observationerne skal danne baggrund for, at vi kan få adgang til målgruppen af etniske minoriteter, som deltager i undervisningssituationerne. Gennem observationer og uformelle samtaler i undervisningssituationerne de deltager, kan vi få indblik i, hvilke tanker de gør sig om sundhed. Samtidig kan vi ved at observere deres adfærd og handlinger få indblik i, hvordan målgruppen handler ud fra deres overbevisninger. Ydermere kan vi gennem observationerne få indblik i situationer, som sundhedsformidlerne og projektlederen muligvis ikke har viden om. Deltagerobservationen har også til formål, at vi kan indkredse interessante områder vedrørende formidling af sundhed, som dermed kan blive udfoldet yderligere i et gruppeinterview med en gruppe sundhedsformidlere. Gennem observationerne kan vi få indblik i interaktionen mellem sundhedsformidlerne og målgruppen for Sundhed på dit sprog. Vi vælger at deltage i fællesskabet og de aktiviteter, som der udbydes i Sundhed på dit sprog. Dette indebærer en undervisning omkring madlavning og en undervisning omkring diabetes og blodsukker måling. Vi er bevidste om i projektgruppen, at vi bevæger os ind i et felt hvor vi ikke kender til de normale rutiner, rollefordelinger og konventioner i undervisningen. Vi gør os det klart, at vi gennem iagttagelser og vurderinger af stemninger kan tilegne os nogle af situationens normer, rutiner og værdier, så vi ikke er til gene for vores omgivelser. Samtidig kan vi bevæge os fra observatørrollen til den mere deltagende observatør i løbet af undervisningen. I planlægningen af deltagerobservationer har vi endvidere overvejelser omkring, hvordan vi afslutter empiriindsamlingen. Ifølge Kristensen & Krogstrup er det vigtigt, at man som forsker forlader feltet med anstændighed og respekt for feltet (1999:159). Dermed 16

har vi overvejelser omkring ikke at efterlade felten med en ligegyldighed, som kan efterlade deltagere og informanter med en følelse af at være udnyttet. 5.5.2 Feltnoter ved observationer Feltnoter er den væsentligste datakilde i forbindelse med observationer og omhandler nedskrivning af observationer og refleksioner. Inden udførelsen af deltagerobservationer, gør vi os i projektgruppen overvejelser omkring, hvordan vi registrerer vores observationerne. Vi er bevidste om, at det ikke vil være muligt at observere alt. Da vi ikke har noget nærmere indtryk af, hvad vi møder i undervisningssituationen, finder vi det mest relevant at observere ustruktureret i de naturlige omgivelser for sundhedsformidlerne og målgruppen. På den måde kan vi følge og opleve aktørerne i deres omgivelser, hvilket giver os mulighed for at forfølge spændende emner i undervisningsforløbet (Kristensen & Krogstrup 1999:57). Vi forsøger således at være så fænomenologiske så muligt i vores tilgang til situationen og det er vores intention at observere alt, det er muligt og uden at fortolke i nedskrivningen. Efterfølgende tager vi en dialog i projektgruppen, om hvad vi ser og oplever. Kristensen & Krogstrup påpeger, at feltnoter er fundamentet i materialet og hvis de er gode, kan det hjælpe forskeren med at genskabe situationen senere i forløbet (1999:151-152). Feltnoterne er os således behjælpelige, når vi i analysen genskaber nogle situationer og belyser med teori. I feltnoterne tydeliggør vi således, hvad der er observationer, og hvad der er observatørens egne refleksioner. Mennesker har hver deres egen måde at skematisere, organisere og fortolke oplevelsen og samt rekonstruere oplevelserne i hukommelsen (Ibid:134), og dette er vi som observatører i projektgruppen vedvidende om. Det viser sig også efterfølgende, når vi i projektgruppen gennemgår vores feltnoter, at vi hver især har lagt mærke til forskellige ting og situationer, og skrevet forskellige feltnoter over de ting vi har set. Desuden har vi hver især haft forskellige dialoger med målgruppen. At vi er 3 observatører, kan anses som en styrke, idet vi på den måde kan udnytte en observatørtriangulering til at vi er flere til at betragte, fortolke og diskutere os frem til en fælles enighed om tolkning af det, vi observerer (Holstein 2003:334f). Dette understreger også, at vi på trods af intentionen om en fænomenologisk tilgang, ikke kan undgå at bruge vores egen refleksivitet i 17

forhold til observationerne. Vi er dog bevidste om, at dette kan influere på det endelige videns produkt (Tjørnhøj-Thomsen & Whyte 2007:91). I projektgruppen forsøger vi at imødekomme dette ved at diskutere vores observationer og feltnoter grundigt med hinanden med henblik på at opklare subjektive fortolkninger og misforståelser. Bilag 1 og 2 omhandler projektgruppens observationer fra de to undervisningsgange. 5.5.3 Udførelse af deltagerobservation Ifølge Kristensen & Krogstrup kan forskeren påvirke sine data, der produceres under en deltagende observation. Derfor er det vigtigt som forsker at definere sin feltrolle og være sig bevidst om i hvilken grad, man påvirker sit felt (1999:99f). I projektgruppen diskuterer vi og forsøger at imødekomme dette ved at fortælle til deltagerne og sundhedsformidlerne, hvorfor vi er til stede i undervisningen. Vi fremhæver, at vores interesse er sundhed i en større sammenhæng og at vi ønsker mere viden om dette gennem deltagelse i undervisningen og dialogmøder i Sundhed på dit sprog. Endvidere opfordrer vi deltagerne til at spørge os, hvis de vil vide mere. Vi gør desuden opmærksom på, at vi noterer på vores blokke en gang imellem, for at kunne huske hvad vi lærer og ser under mødet. Dette er med henblik på at afmystificere, hvad vi skriver på vores blok og for at være åbne, så deltagerne kan forholde sig til os. Den første observation foregår i et lille køkken hvor ca. 20 deltagere, 2 sundhedsformidlere og vi 3 observatører er samlet. Ved første observation placerer vi os fysisk ved hver sit bord i køkkenet. Efterfølgende bevæger vi os lidt rundt i lokalet, så vi har mulighed for bedre at observere de forskellige gøremål i køkkenet, som forberedelse, selve madlavningen, opvask, stegning af kød mm. Den anden observation foregår i et stort lokale med plads til ca. 60 mennesker. Her er ca. 30 deltagere til stede. Ved denne observation placerer vi os fysisk ved forskellige borde i det noget større rum. Nogle af deltagerne har allerede mødt os ved forrige observation. Deltagerne i undervisningssituationerne virker i udgangspunktet trygge ved vores tilstedeværelse, og opsøger ved flere lejligheder selv uformelle samtaler med os, samt inviterer os til at sidde med ved deres borde. Alligevel kan vi ikke afvise at vores tilstedeværelse kan have påvirket situationen hos nogle deltagere, og dermed også deres adfærd. Rummenes størrelse i de to observations situationer kan have en betydning. Det lille rum ved første observation kan gøre samtale med deltagerne lettere, idet vi er så tæt samlet. Omvendt 18

kan det også være grænseoverskridende for nogle deltagere, som kan føle behov, men ikke mulighed for at trække sig. I anden observation hvor rummet er større, er det sværere at komme tæt på deltagerne og deltage i deres samtaler. 5.6 Gruppeinterview 5.6.1 Baggrund for valg af gruppeinterview som metodisk tilgang Vi vælger at udføre et gruppeinterview med 3 sundhedsformidlere. Endvidere giver gruppeinterview som metodisk tilgang os mulighed for at udnytte den dynamik, der kan opstå imellem informanterne. Vi betragter gruppe interviewet som en relevant socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk tilgang, idet den viden vi opnår konstrueres og produceres i samtalen og således er kontekstafhængig, relationel og potentielt foranderlig (Halkier 2010:122, Brandth 1998:153). For eksempel kan dobbelthed i modstridende svar, og forskel på svar og praksis være tegn på, at informanterne kan skifte karakter, og at deres forståelser, opfattelser eller svar således er relative. Vi betragter derfor metoden som relevant, når vi ønsker at producere viden om gruppers fortolkninger, interaktioner og normer i forbindelse med opfattelser og formidling af sundhed. De forskellige informanters sammenligninger af erfaringer og forståelser, vil kunne producere viden om kompleksiteterne i betydningsdannelser og sociale praksisser. Dette sker ved, at deltagerne kan spørge ind til hinandens udtalelser og kommentere hinandens erfaringer og forståelser ud fra en kontekstuel forforståelse, der måske ikke er den samme, som vi har som forskere (Halkier 2008:160). Forskellige opfattelser og holdninger omkring sundhedsbegrebet, kan således komme til udtryk, og vi kan få indblik i både det informanterne er enige om, og det som adskiller dem (Brandth 1998:156). Det vil sige, at det er gruppen af sundhedsformidlerne, der bliver et middel til at give os mere komplekse data, vi ikke ville kunne få adgang til på samme måde i et individuelt interview (Halkier 2008:160). Intervieweren vil optræde som en gruppe-moderator, der præsenterer emnerne, vi ønsker at få mere viden om. Deltagerne skal herefter diskutere og udtrykke deres synspunkter ud fra de præsenterede emner, men der tillades også, at deltagerne kan gå andre veje end vi på forhånd har planlagt, og udtrykke spontane ekspressive og emotionelle synspunkter frem (Kvale & Brinkmann 2009:170). På den måde ønsker vi at skabe plads til, at modstridende synspunkter og 19

forskellige oplevelser kan opstå, da dette, frem for færdige løsninger, vil kunne give os vigtig viden til at belyse vores valgte problemstilling (Ibid.). Vi gør os overvejelser omkring udvælgelse af informanter til gruppeinterviewet, da vi ønsker en varieret og repræsentativ gruppe for sundhedsformidlerne (Halkier 2010:124). Oprindeligt havde projektgruppen ønske om at interviewe 4 sundhedsformidlere af blandet køn og erfaringsniveau, for at skabe rum for flere forskellige synspunkter. Af logistiske årsager var det dog en bedre mulighed for os, at interviewe de 3 sundhedsformidlere der til dagligt arbejder i Nørrebro Forebyggelsescentret. Det kan her være en fordel at de 3 informanter kender hinanden og arbejder sammen til dagligt, da det kan skabe tryghed. Omvendt kan det også medføre, at de arbejder ud fra samme grundlag, og dermed deler mange af de samme synspunkter. Kontakten til de 3 sundhedsformidlere er formidlet gennem projektlederen for Sundhed på dit sprog. Vi er opmærksomme på, at dette har betydning for informanternes anonymitet og identitet, som altså er kendt af projektlederen. Vi er ligeledes opmærksomme på, at det at informanternes identitet er kendt af deres chef, kan få betydning for de udsagn, vi får. Endvidere kan det have en betydning, at informanterne lønnes for tiden, de lader sig interviewe, og derved kan opleve en konflikt, hvis der tales negativt om deres arbejdsplads eller kolleger. 5.6.2 Planlægning af gruppeinterviewet Forinden gruppeinterviewet har vi alle i projektgruppen deltaget i to observationer og vi har således præsenteret os for sundhedsformidlerne, og haft afklarende samtaler med dem omkring Sundhed på dit sprog. Projektgruppen har dermed brugt tid sammen med informanterne, hvilket kan skabe en større tryghedsrelation i interviewsituationen. I gruppe interviewet vil en af projektgruppens medlemmer fungere som gruppemoderator, en som tidsholder og en vil fungere som observatør til at observere gruppedynamikken, der også kan give nyttig viden. Gruppe-moderatorens opgave vil være at stille overordnede spørgsmål til gruppen, samt at forfølge relevante temaer og fortolke gruppens dynamik ved at benytte forskellige former for opfølgningsspørgsmål, der både har til hensigt at fremme informanternes tale, uddybe detaljer, opklare (mis)forståelser, og levere kontrast spørgsmål (Launsø & Rieper 2000:148). Endvidere kan gruppe moderatoren forsøge at fremme diskussionen 20

mellem informanterne ved at efterspørge de andre informanternes synspunkter på en informants udsagn (Ibid.:149). Derudover vil det være gruppe moderatorens opgave at bidrage til at alle informanter bliver hørt og at alle føler sig tilskyndet til at bidrage i diskussionen (Kvale & Brinkmann 2009:143). I gruppe interviewsituationen er vi opmærksomme på, at samtalen kan ledes ind på følsomme og tabubelagte emner, som både kan føles mere trygt at tale om i et gruppesamspil, men som også kan udstille enkelte deltagere. 5.6.3 Interviewguide til gruppeinterview I gruppeinterviewet ønsker vi at høre informanternes perspektiver på en række temaer. For at muliggøre diskussion og refleksion deltagerne imellem, strukturerer vi en interviewguide med en række temaer/åbne spørgsmål, der er relevante for vores problemformulering (Launsø & Rieper 2000:142f). Endvidere forbereder vi underspørgsmål, der kan stilles såfremt informanterne ikke kommer ind på dette, og hvis tiden tillader det. I interviewguiden er opstillet max antal minutter, for at sikre at vi når rundt om alle temaer, da vi grundet informanternes program, er begrænsede tidsmæssigt. Interviewguiden er opdelt i 2 dele, en med det overordnede tema og en til de spørgsmål som gruppe moderatoren kan stille til temaet, enten for at uddybe eller forfølge et emne, skabe dynamik eller holde en samtale i gang. Interviewguiden er således opbygget med introduktionsspørgsmål og derefter en række åbne spørgsmål der repræsenterer forskellige emner, informanterne kan forfølge (Halkier 2010:131f). Interviewguide vedlægges som bilag 3. 5.6.4 Refleksion over udførelse af gruppeinterviewet Flere faktorer kan have betydning for udfaldet af gruppeinterviewet, og kan have påvirket informanternes udsagn. Lokalets udformning og placering kan have en betydning, da et stort vinduesparti til gangen medførte, at informanterne blev forstyrrede undervejs, og vinkede til forbipasserende. Tiden kan også have en betydning, idet vi i udgangspunktet var begrænset af en time, hvilket begrænsede os til kun at have 10 minutter pr. spørgsmål. Interviewet blev dog udvidet med 30 minutter på deltagernes opfordring. Da vi har en socialkonstruktivistisk tilgang, betragter vi informanternes udsagn som socialt performative, hvilket gør det relevant at analysere både interaktionsformer og det sagte i samtalerne (Halkier 2010:122). Dette medfører 21

også, at alle interaktioner mellem flere deltagere, kan påvirke det som sige eller gøres (Ibid.:133). Blandt vores informanter oplevede vi at den interne interaktion mellem informanterne havde en betydning for dynamikken. Der stilles særlige kompetencer til en gruppemoderator om at lede et gruppeinterview (Launsø & Rieper 2000:145). Vores gruppemoderator var ikke vant med denne situation, og vi er bevidste om, at dette kan have en betydning i forhold til hvordan spørgsmålene stilles og opfattes af informanterne. Gruppemoderatoren havde som udfordring at hjælpe alle informanter til at bidrage ligeligt. Dette blev forsøgt gennem øjenkontakt, tilkendegivende nik og bekræftende udsagn (Ibid.: 145,148). Ligeledes blev opfølgende spørgsmål stillet til de mest passive informanter. Alligevel har gruppedynamikken haft en betydning, idet nogle informanter var mere dominerende og afbrydende end andre. Dette kan have begrænset en informant i sine udsagn. De to observatører kan ligeledes have påvirket informanternes væremåde og udsagn, selvom de i udgangspunktet var passive. Dette overvejer vi på baggrund af, at den ene observatørs placering i rummet medførte en øjenkontakt med en informant, frem for de andre, hvilket kan have motiveret den informant til at tale mere end de andre, således at hun faktisk blev dominerende i interviewet. Fra den anden observatørs placering, var det tydeligt, at en informant var utryg i situationen, hvilken kan hænge sammen enten med observatørens placering, eller situationen generelt. Den konkrete gruppe effekter og dynamikker kan således betragtes som både en styrke og svaghed ved at udføre gruppeinterview, idet det kan medføre, at den viden der produceres i interaktionen indbyrdes mellem sundhedsformidlerne og mellem informanter, observatører og moderator, kan være præget af indbyrdes magtforhold, venskaber eller andre relationer, der kan have betydning for, hvordan deltagerne udtrykker deres forståelser og erfaringer (Halkier 2008). 5.7 Individuelt forskningsinterview 5.7.1 Baggrund for valg af individuelt interview som metode Det sidste led i vores empiriindsamling, er det kvalitative interview med projektlederen. Vi udfører interviewet efter gruppe interviewet, da vi ønsker projektlederens refleksion over relevante områder der opstår i forbindelse med observationerne og 22

gruppeinterviewet, desuden så ønsker vi at høre om indsatsen Sundhed på dit sprog og arbejdet med den i kraft af hendes position i en kommunal, institutionel, politisk organisation. Således ønsker vi at få indblik i vanskeligheder, dilemmaer og muligheder hun har i kraft af hendes funktion og som mellemmand mellem sundhedsformidlerne og København Kommune. Vi vælger at foretage det individuelle interview, fordi det giver os mulighed for at få adgang til projektlederens forståelse af sundhed, hvordan hun forstår og tolker de politiske målsætninger, og vælger at implementere dem i Sundhed på dit sprog. Når vi planlægger interviewet, lader vi os inspirere af Kvales interview form kaldet begrebsinterview. Denne interviewform gør det muligt at afdække informantens forståelse og opfattelse af fænomener (Kvale & Brinkmann 2009:171). Via spørgsmålene i interviewguiden er det således vores hensigt at udforske betydningen af de begrebsmæssige dimensioner der forekommer i informantens udtryk, og hvordan hun positionerer sig (Ibid.). Som eksempel er et indledende spørgsmål i interviewet: Hvordan defineres sundhed i denne her indsats? (Bilag 5: 66). Dermed kan interviewformen give os indblik i informantens diskursmodeller, og dermed også informantens antagelse om hvad der er typisk, normalt eller passende (Ibid.). Vi vælger at udføre forskningsinterviewet ud fra en semistruktureret tilgang. Interviewguiden er dermed udformet med nogle overordnede temaer, der giver os viden om projektlederens position og opfattelser i Sundhed på dit sprog. Dermed opnår vi viden, om hvordan projektlederens opfattelse af sundhed udtrykkes gennem hendes funktion som projektleder, og dermed hvilke handlemuligheder hun oplever at have i organisationens struktur og ledelses opbygning. Endvidere får vi indblik i, hvordan projektlederen opfatter både sig selv og de andre involverede i Sundhed på dit sprog. Med det semistrukturerede interview kan vi således søge at fortolke de fænomener, informanten beskriver ud fra temaerne (Kvale & Brinkmann:144). Interviewguiden er på den baggrund bygget op over syv overordnede temaer. Disse skal fungere som omdrejningspunkt interviewets formål, men vi tillader forandring af rækkefølge og formulering af spørgsmål i interviewsituationen, således at vi forfølger de specifikke svar, der gives (Ibid.). Interviewguiden er vedlagt som bilag 5. Det individuelle interview giver os ligeledes mulighed for at få et større indblik i indsatsens formål, og dermed hvordan der handles ud fra en bestemt formulering af sundhedsbegrebet. Dette er relevant, da det kan adskille sig fra de andre involverede. 23