Matematik F2 Opgavesæt 6

Relaterede dokumenter
Kortfattet svar til eksamen i Matematik F2 d. 21. juni 2017

Eksamen i Matematik F2 d. 19. juni Opgave 2. Svar. Korte svar (ikke fuldstændige)

Løsningsforslag til opgavesæt 5

Løsningsforslag til opgavesæt 5

Formelsamling - MatF2. Therkel Zøllner og Amalie Christensen 27. juni 2009

Besvarelse til eksamen i Matematik F2, 2012

Svar til eksamen i Matematik F2 d. 23. juni 2016

Note om Laplace-transformationen

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus

(c) Opskriv den reelle Fourierrække for funktionen y(t) fra (b), og afgør dernæst om y(t) er en lige eller ulige funktion eller ingen af delene.

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2017

Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013)

z j 2. Cauchy s formel er værd at tænke lidt nærmere over. Se på specialtilfældet 1 dz = 2πi z

Eksamen i Mat F, april 2006

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Januar 2019

Matematik F2 Opgavesæt 2

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. Hele rummet uden z aksen

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen

SUPPLERENDE OPGAVER TIL KOMPLEKS FUNKTIONSTEORI F2005

Eksamen i Mat F, april 2006

Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Forår - 6. Juni 2016

Reeksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. 17.

Nøgleord og begreber Komplekse tal Test komplekse tal Polære koordinater Kompleks polarform De Moivres sætning

Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Efterår - 8. Januar 2016

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 5. Januar 2018

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2017

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

Kompleks Funktionsteori

Prøveeksamen MR1 januar 2008

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 3. Januar 2017

MATEMATIK 3 EN,MP 17. september 2014 Oversigt nr. 1

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2019

Reeksamen i Calculus

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe den første opgave af hvert emne over.

NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET. MI 2007 Obligatorisk opgave 4

DesignMat Den komplekse eksponentialfunktion og polynomier

Notesæt - Eksempler på polær integration

Idenne note giver vi et eksempel på, hvorledes det er vigtigt at holde sig

DesignMat Lineære differentialligninger I

DesignMat Lineære differentialligninger I

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2018

Eksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. 5.

Komplekse tal og algebraens fundamentalsætning.

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus

Besvarelser til Calculus Reeksamen August 2017

Eksamen i Calculus Tirsdag den 3. juni 2014

DesignMat Komplekse tal

Mere om differentiabilitet

z + w z + w z w = z 2 w z w = z w z 2 = z z = a 2 + b 2 z w

Wigner s semi-cirkel lov

C R. Figur 1 Figur 2. er eksempler på kredsløbsfunktioner. Derimod er f.eks. indgangsimpedansen

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 11

Den homogene ligning. Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning. d n y dt n. an 1 + any = 0 (1.2) dt. + a1 d n 1 y dt n 1

Eksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 6.

Noter til Computerstøttet Beregning Taylors formel

Eksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. 3.

Matematik 1 Semesteruge 5 6 (30. september oktober 2002) side 1. Komplekse tal Arbejdsplan

Eksamen i Calculus Mandag den 8. juni 2015

Stamfunktionsproblemet

(Prøve)Eksamen i Calculus

Opgave 1 Opskriv følgende vinkler i radianer 180, 90, 135, 270, 60, 30.

Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet. Afleveringsopgave 1

Noter om komplekse tal

DESIGNMAT FORÅR 2012: UGESEDDEL Forberedelse Læs alle opgaverne fra tidligere ugesedler, og læg særlig mærke til dem du har spørgsmål til.

DesignMat Uge 1 Repetition af forårets stof

MATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus

n=1 er veldefineret for alle følger for hvilke højresiden er endelig. F.eks. tilhører følgen

Q (0, 1,0) MF(161): y a( x) y b( x) har løsningen: y e b( x) bx ( ) e dx e e dx e dx e. y e 8e. Delprøve uden hjælpemidler: kl

ELEKTRISKE KREDSLØB OG DYNAMISKE SYSTEMER

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)

Vektoranalyse INDLEDNING. Indhold. 1 Integraltricks. Jens Kusk Block Jacobsen 21. januar 2008

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec.

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus

Reeksamen i Calculus

GEOMETRI-TØ, UGE 12. A σ (R) = A f σ (f(r))

MATEMATIK 3 ET,MP, FYS, NANO 29. august 2012 Oversigt nr. 1

Analyse 1, Prøve 2 Besvarelse

Fourier transformationen

Lineære systemer med hukommelse.

Reeksamen i Calculus Mandag den 11. august 2014

Stamfunktionsproblemet

Heisenbergs usikkerhedsrelationer. Abstrakt. Hvorfor? Funktionsrum. Nils Byrial Andersen Institut for Matematik. Matematiklærerdag 2013

Matematik F Et bud på hvordan eksamenssæt løses

Komplekse Tal. Frank Villa. 15. februar 2013

Inden der siges noget om komplekse tal, vil der i dette afsnit blive gennemgået en smule teori om trigonometriske funktioner.

Komplekse Tal. Frank Nasser. 15. april 2011

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel

Algebra - Teori og problemløsning

Chapter 3. Modulpakke 3: Egenværdier. 3.1 Indledning

MM501 forelæsningsslides

SKRIFTLIG EKSAMEN I NUMERISK DYNAMIK Bygge- og Anlægskonstruktion, 7. semester Torsdag den 19. juni 2003 kl Alle hjælpemidler er tilladt

Ting man gør med Vektorfunktioner

Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 2 Transverse motion, Lattices

Prøveeksamen i Calculus

Eksamen i Calculus Fredag den 8. januar 2016

Reeksamen i Calculus Tirsdag den 20. august 2013

Transkript:

Opgave 4: Udtryk funktionen f(θ) = sin θ ved hjælp af Legendre-polynomierne på formen P l (cos θ). Dvs. find koefficienterne a l i ekspansionen f(θ) = a l P l (cos θ) l= Svar: Bemærk, at funktionen er lige og derfor findes kun koefficienter for l lige. Man finder ved direkte beregning eller ved inspektion, at a = /3 og a = /3. Opgave 5: Hvis man skulle ekspandere 7 ved hjælp af Legendre-polynomierne, hvilke koefficienter a l ville så indgå? (Der skal ikke regnes i denne opgave). Svar: Funktionen er ulige, så derfor vil kun de ulige led indgå. Samtidig vides at P l () har den største potens l. Man skal derfor bruge alle de ulige led a, a 3, a 5,..., a 7. Man bruger rekursivt P () til at fjerne leddet i P 3 () og danner derved en funktion H 3 () = 3 = (/5)P 3 () + (7/5)P (). Man bruger nu H 3 til at fjerne 3 leddet fra P 5 () og danne H 5 () = 5. Fortsættes denne procedure opnår man til sidst H 7 () = 7. Opgave 6: Opgave 9. i bogen (RHB 8.) Svar: π π π f(θ, φ) = 5 Y 3 Y 3 Y + π Opgave 7: For det første integrale, er der et forgreningspunkt i origo og en simpel pol i = 4. Vi vælger derfor en opskæringslinie langs den reelle akse og får derved ( + 4) d + Residuet i = 4 er lig /(i) og derved får vi, at hvilket igen giver, at ( + 4) d d = πires( = 4) e πi (e πi + 4) d = π ( + 4) ( + 4) d = π

som endelig giver, ( + 4) d = π Integralet herunder udregnes på lignende vis, men istedet for at udføre integralet rundt langs en cirkel, udføres integralet langs en halvcirkel i den øvre plan + d + ln + iπ d = Res( = i) + Ved at substituere og ved at vende integrationsgrænserne i det andet integrale fås + d + iπ d = Res( = i) + Det andet integrale kan skrives som + d + iπ d = Res( = i) + Vi får derved (ved at udføre pol-integration på det andet integrale) Hvilket giver iπ d + + = iπ + d = Det samme kan nu gøres for integralet med poler i = ±i. Opgave 8: Inspirationsopgave Temperaturen i en uendelig lang metalbar bestemmes fra diffusionsligningen t T (, t) = T (, t). () Temperaturen afhænger kun af -koordinaten for og har følgende randbetingelser T (, t) = T rand-betingelser T (, ) =, for > () T (, t) Hvis vi anvender Laplace-transformationen mht. tiden får vi s ˆT (, s) T (, ) ˆT (, s) =. (3)

Vi bruger nu betingelsen, T (, ) = og får differentialligningen som har den generelle løsning = ( s ) ˆT (, s) = ( s + ) ( s ) ˆT (, s), (4) ˆT (, s) = A(s) s + B(s)e s, (5) hvor A(s) og B(s) er funktioner afhængig af s. Vi ser, at det andet led ikke er kompatibelt med randbetingelsen T for og derfor sætter vi B(s) =. Vi finder funktionen A(s) fra randbetingelsen T (, t) = T res ved at benytte ligning (5) ˆT (, s) = A(s), (6) som igen giver ˆT (, s) = Den komplette løsning i Laplace-rummet er derfor T res st dt = T res s. (7) ˆv (, s) = T res s s e. (8) For at få løsningen i tid skal vi benytte den inverse Laplace-transformation. Vi kan gøre dette direkte eller ved at benytte foldnings-egenskaben og skrive ligning (8) som et produkt af to led ĝ (s) = Tres og ĝ s (s) = ep( s), i.e. Fra foldnings-sætningen får vi så ˆT (, s) = ĝ (s)ĝ (, s) (9) L [ĝ (s)ĝ (, s)] = t g (t τ)g (τ)dτ, () hvor g og g er den inverst transformerede af ĝ and ĝ. Den inverse transformation af ĝ følger direkte fra ligning (7). Den inverse transformation af ĝ er noget mere kompliceret at beregne, L [ĝ (, s)] = πi λ+i λ i s e st ds = πi λ+i λ i s e st ds. () Ved det andet lighedstegn herover har vi redefineret integrationvariablen s til s og benyttet at er positiv. Problemet med den inverse transformation er, at funktionen har et branch- 3

Figur : Integration path derfor, at point pga. kvadratroden, så vi bliver nødt til at introducere en opskæringslinie. Samtidig skal vi være påpasselig i forhold til at vælge en passende kontour at integrere langs. Vi vælger her at bruge den negative reelle akse som opskæringslinie og lader argumentet for de komplekse tal løbe mellem π og π. Vi vælgere en intgrationsvej som vist i Fig.. Bemærk, at eftersom t >, så vil integrationsvejen langs elementerne Γ og Γ 5 være lig, og vi har = s e st πi ds. () Γ +Γ 3 +Γ 4 Det samlede integrale er lig nul eftersom der ikke er nogen poler inden for integrationsvejen, og derfor, hvis t = t/, kan vi skrive s e ts ds = s e ts ds s e ts ds Γ Γ 3 Γ 4 = e iπ r ep(iπ) e r ep(iπ) t dr iπ r ep( iπ) e r ep( iπ) t dr = = = i r r t dr + iu u t udu + ( e iu iu) uu t du e i r r t dr e iu u t udu ( = e iu iu) uu t du [ ] = iim e iu uu t du, (3) i denne længere beregning, har vi benyttet substitutionen r = u og benyttet symmetrien af integranten til at udvide integrationen til hele den reelle akse. Vi har yderlige taget imaginær funktionen uden for integralet eftersom eksponentialfunktionen som involverer u er reel. Vi kan nu complete the square, og udføre det Gauss-lignende integrale til at opnå resultatet πi Γ s e ts ds = [ ] π Im e iu uu t du = 4πy t 3/ e /(4 t) = e 4t 4πt 3/ (4) 4

Hopper vi nu tilbage til ligning (), så får vi den endelige løsning T (, t) = T t ( ) [ ( )] res τ 3/ 4τ dτ = Tres erfc 4π = T res erf t, t (5) hvor erfc er den konjugerede error function erf (slå evt. op på Wikipedia) 5