Notat Områdefornyelse og bygningsfornyelse Byfornyelsesloven

Notat Områdefornyelse og bygningsfornyelse Byfornyelsesloven Indhold 1. Indledning 2. Strategiske overvejelser 3. Baggrund områdefornyelse- og bygningsfornyelsesmidler 4. Byer i Syddjurs Kommune opdelt efter områdefornyelsens kategorier 5. Gennemgang af byerne i Syddjurs Kommune 1. Indledning Dette notat redegør for lovgivningen og reglerne for de statslige midler til områdefornyelse og bygningsfornyelse. Formålet med notatet er for det første at redegøre for, hvordan midlerne uddeles, og hvad de kan anvendes til. For det andet at gennemgå byer i Syddjurs Kommune i forhold til behov og potentialer for igangsættelse af nye områdefornyelsesprojekter. Notatet forholder sig både bagudrettet mod allerede gennemførte eller igangværende byudviklingsprojekter og fremadrettet mod muligheder og behov. Notatet kan anvendes til den fremtidige prioritering af Syddjurs Kommunes ansøgninger om områdefornyelsesmidler til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet samt prioritering af midler til områdefornyelsesprojekter i budgetprocessen 2018 og fremadrettet. En SBI-undersøgelse fra 2006-2010 viser, at når stat og kommune investerer 1 krone i områdefornyelse, investerer private bygningsejere i gennemsnit 3,5 kr. For mindre byer er hver investeret krone i områdefornyelse mere end 5 gange så store for private følgeinvesteringer. 15 % af bygningsejernes private investeringer var ikke sket uden områdefornyelsen ifølge bygningsejernes eget udsagn. De offentlige investeringer i byudvikling er derfor ikke uvæsentlige i forhold til at igangsætte en udvikling og forskønnelse af byer. 2. Strategiske overvejelser Nogle kommuner har en egentlig strategi for udvikling af byer gennem midlerne i Byfornyelsesloven, der peger retning og formål ud for: - prioritering af byer og anvendelsen af kommunale midler - tidsplan for ansøgning af midler statslig og private midler - tværfagligt samarbejde i kommunen om matchning af de kommunale midler, så eksempelvis infrastruktur i form af veje og stier går hånd i hånd med den mere bløde del af infrastrukturen som skiltning, opholdspladser og lign. som løfter kvaliteten i forhold til bosætning og turismeudvikling. Kolind er et godt eksempel på, at områdefornyelse, bygningsfornyelse, landsbyfornyelse sammen med private investeringer og samarbejde med foreninger har løftet kvaliteten af byen. I Ministeriet for Udlænding-, Integrations- og Boligministeriets anbefalinger for Strategisk byfornyelse inspiration til kommuner nævnes 6 punkter, som kan anvendes i en strategisk proces i forhold til byfornyelsesmidler. De seks punkter er: 1. Lav en vision og strategi 1

2. Skab sammenhæng med øvrige planer 3. Samarbejd på tværs af forvaltninger 4. Engager lokale borgere, erhverv og foreninger 5. Opsøg lokal og ekstern medfinansiering 6. Sørg for kompetenceudvikling af medarbejdere i kommunen hent inspiration, forankre viden og læring Syddjurs Kommunes strategi for byudvikling er indeholdt i Planstrategi 2015 og Kommuneplan 2016. Her peges primært på byernes bosætningspotentialer gennem udpegningen af det blå og det grønne bånd samt Ebeltoft som særligt fokusområde. Ud over disse tre væsentlige pejlemærker er der uden for de to bånd klynger af landsbyer, som har potentialer, når de ses i dette perspektiv. Mols i udvikling er allerede et godt eksempel på dette. 3. Baggrund Områdefornyelse og bygningsfornyelse er en del af byfornyelsesloven lov om byfornyelse og udvikling af byer. Der er afsat statslige midler, som kommuner kan søge både til bygningsfornyelse og områdefornyelse. For områdefornyelsesmidlerne kan statens refusion højest udgøre 1/3 af kommunens udgifter og højest 10 mio.kr. Bygningsfornyelsesmidlerne følger andre regler med variabel refusion alt efter projekternes karakter. Det overordnede formål med de statslige midler er at igangsætte udvikling og omdannelse af problemramte byer og boligområder for derigennem at gøre dem attraktive for bosætning og styrke grundlaget for private investeringer. Områdefornyelse kan anvendes til fysiske tiltag, fx indretning og forbedring af torve og pladser, trafikale foranstaltninger samt til sociale og kulturelle indsatser i forbindelse med manglende offentlige og private servicetilbud. Bygningsfornyelse anvendes ofte i forbindelse med områdefornyelse til at renovere boliger og forbedre private fælles friarealer. Midler kan anvendes til istandsættelse eller nedrivning. Områdefornyelse - fordeling af 70 mio.kr. 1. Nedslidte byområder i mindre byer med færre end 3.000 indb. 20 mio.kr. 2. Nedslidte byområder i mindre byer med 3.000-10.000 indb. 20 mio.kr. 3. Nedslidte byområder i provinsbyer med flere end 10.000 indb. 20 mio.kr. 4. Nyere boligområder med store sociale problemer: 10 mio.kr. Uforbrugte midler i de enkelte kategorier fordeles til de øvrige kategorier. Bygningsfornyelse fordeling af 20 mio.kr. Midlerne skal sikre synergi mellem bygningsfornyelse og områdefornyelse. 1. 10 mio.kr. til kategorien nedslidte bområder i mindre byer med færre end 3.000 indb. 2. 10 mio.kr. til nedslidte byområder i mindre byer med 3.000-10.000 indb. 3. Ingen fastsat ramme - Nedslidte byområder i provinsbyer med flere end 10.000 indb. 4. Ingen fastsat ramme - Nyere boligområder med store sociale problemer. 2

Uforbrugte midler i kategori 1 og 2 kan fordeles til kategori 3 og 4. Ved ministeriets udvælgelse af projekter lægges der for alle fire områdetyper vægt på, at kommunalbestyrelsen kan sandsynliggøre, at der i området er potentialer til en udvikling inden for de i ansøgningen påpegede problemer, og at der kan mobiliseres private investeringer og andre ressourcer. Herudover lægges vægt på, at kommunen prioriterer området ved intern organisering og egne investeringer, og at projektet sætter fokus på at inddrage væsentlige, lokale interessenter i processen og i gennemførelsen af områdefornyelsen. Følgende er refusionsberettiget udgifter i forbindelse med områdefornyelse: - Udgifter til programudarbejdelse. - Udgifter til eksterne konsulenter i forbindelse med information og borgerinddragelse. - Udgifter til kommunalt ansatte projektledere til områdefornyelsen. Der skal foreligge en skriftlig aftale med projektlederen i forhold til timetal, der ydes ind under områdefornyelsen. - Udgifter til planlægning af områdefornyelsen opsøgende og informerende arbejde til ejere og lejere. - Udgifter til etablering og forbedring af torve, pladser, grønne arealer, opholdsarealer m.v., herunder udgifter til projektering, tilsyn o. lign. vedrørende kommunale anlægsarbejder. - Udgifter til etablering af særlige foranstaltninger til klimatilpasning. - Udgifter til etablering og gennemførelse af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder lokaler til disse formål kultur- og aktivitetshuse, kulturelle og sportslige aktiviteter samt boligsociale indsatser til en særlig beboergruppe fx børn og unge, psykisk syge, misbrugere etc. - Udgifter til etablering af særlige trafikale foranstaltninger, herunder udgifter til trafiksanering og forbedring af parkeringsforhold samt projektering og tilsyn o. lign. vedrørende kommunale anlægsarbejder. - Udgifter som vedrører kommunens almindelige drifts- og myndighedsopgaver kan ikke opnå refusion. Kommunens egenfinansiering kan ikke erstattes af tilskud fra private fonde eller lign. Og der ydes ikke statslig refusion til private udgifter. 4. Byer i Syddjurs Kommune opdelt efter områdefornyelsens kategorier Områdefornyelse ansøges enten til enkeltbyer eller byer i klynger. Derfor har nedenstående opdeling også en kategori, hvor nogle af de mindste byer i Syddjurs Kommune er behandlet i et klyngeperspektiv. Fakta og perspektiver i byerne eller byklynger belyses efterfølgende i afsnittet Gennemgang af byerne. 1. Nedslidte byområder i mindre byer med færre end 3.000 indb. Det grønne bånd: Mørke, Thorsager, Ryomgård, Kolind Klynge i det grønne bånd: Nimtofte, Ryomgård, Pindstrup og Kolind Det blå bånd: Rodskov/Eskerod, Ugelbølle, Rønde Klynge i det blå bånd: Vrinners, Knebel, Tved Øvrige mulige landsbyklynger: 3

Ådalen Lime, Skørring Feldballe, Tåstrup, Kejlstrup, Rostved, Bjødstrup Tirstrup, Rosmus, Hyllested, Balle 2. Nedslidte byområder i mindre byer med 3.000-10.000 indb. Ebeltoft og Hornslet 3. Nedslidte byområder i provinsbyer med flere end 10.000 indb. Syddjurs har ingen byer i denne kategori. 4. Nyere boligområder med store sociale problemer. Syddjurs har ingen byer i denne kategori. 5. Gennemgang af byer Kategori 1 nedslidte byer i mindre byer med færre end 3.000 indb. Det grønne bånd Letbanestationsbyer Mørke Thorsager Ryomgård - Kolind Hornslet behandles på grund af sin størrelse i kategori 2 sammen med Ebeltoft, selv om Hornslet indgår i det grønne bånd. Generelt om letbanestationsbyerne i det grønne bånd: - har oplevet befolkningstilvækst og er udprægede bosætnings- og pendlerbyer - varierede boformer, erhverv, skoler, handelsliv, levende foreningsliv og aktive lokalsamfund - bedre infrastruktur til Aarhus med etableringen af letbanedrift og dermed bedre adgang til Aarhus, som driver væksten - bedre infrastruktur til arbejdspladser i Grenaa Generelle udfordringer: - Behov for omdannelse og optimering af stationsområderne - Hovedgadeproblematikker tomme butikslokaler, ingen torve eller opholdssteder langs vejen og ind imellem lidt forsømte facader - Behov for byfortætning byomdannelse af tidligere erhvervsområder - Gentænkning af infrastruktur Mørke Områdefornyelse i gang 2014-2018 Lys i Mørke 4

1.627 indb. Forventet tilvækst på 150 pers. 2016-2028 Byen orienterer sig mod Aarhus i forhold til arbejdspladser. Offentlig service i form af skole, børneinstitutioner, idrætsanlæg med hal og ældrecenter. Byen er desuden forsynet med to dagligvarebutikker og et stærkt foreningsliv. Afstande: Bil: Aarhus C ca. 40 min. Tog: Aarhus C 37 min. Thorsager 1.424 indb. Forventet tilvækst på 40 pers. 2016-2028 Byen orienterer sig mod Rønde i forhold til servicefunktioner. Offentlige og private servicefunktioner som bl.a. dagligvarebutik, skole, hal, børneinstitutioner, forsamlingshus og et udvalg af velfungerende foreninger. Byen er omgivet af store skove med gode muligheder for rekreative udfoldelser. Afstande: Bus: Randers 1 t. 15 min. Bil: Randers 32 min. og Aarhus C 26 min. Ryomgård 2.396 indb. Forventet tilvækst på 450 pers. 2016-2028 ifølge KP16 befolkningsprognosen Programmet omfatter primært forskønnelse af området omkring hovedvejen, som gennemskærer byen. Det igangværende områdefornyelsesprojekt betyder, at behovet for yderligere områdefornyelse ikke er påtrængende for Mørke. God pendlingsafstand til Aarhus og letbanebetjening Flytning af virksomheder og dermed ledige muligheder for nye erhverv eller omdannelse til boligområder. Lokale er engageret i det igangværende områdefornyelsesprojekt. Det fysiske bymiljø fremstår hovedsageligt i god vedligeholdelsesstand, og der er på hovedgaden gennemført hastighedsnedsættende foranstaltninger. Der gælder en udviklende og bevarende lokalplan for Thorsager Bymidte (Lokalplan nr. 40). Ny lokalplan for flytning af dagligvarebutik til erhvervsområde ved Ryomvej, har afstedkommet en ændring af bymidteafgrænsningen. Lokalplan nr. 397. God beliggenhed i forhold til pendling Randers, Aarhus, Ebeltoft. Trinbræt i forbindelse med letbanen vurderes at øge byens attraktion som bosætningsby. Der er fornyet interesse for det kommunale udstykningsområde ved Stationsvej. En af de aktive foreninger i Thorsager er distriktsrådet, der bl.a. arbejder på at etablere et medborgerhus/kulturhus, der skal fungere som samlingssted for byens unge og øvrige borgere. Der er aktuelt ønske om at anlægge en parkeringsplads og et grønt område på det sted, hvor brugsen ligger, når denne rives ned. Området er centralt i byen i forhold til forsamlingshuset og kirken. Distriktsrådet har foreslået, at projektet er genstand for et områdefornyelsesprojekt. Planer: Byskitse over Ryomgård med fokus på arealudlæg og infrastruktur Tidligere er der udarbejdet et projektforslag i forhold til udvikling af herlighedsværdierne ved Nimtofte, Pindstrup, Ryomgård og 5

siger 125 pers. Byen orienterer sig mod Grenaa men får et stærkere ophæng mod Aarhus med etableringen af letbanedrift. Ryomgård tilbyder gode handels- og servicefunktioner, bl.a. dagligvare- og udvalgsvarebutikker, samt offentlig service i form af skole, institutioner, aktivitetscenter og ældrecenter. Desuden findes en privatskole, produktionshøjskole og et aktivt foreningsliv med flere veletablerede idrætsforeninger, samt et jernbanemuseum. Afstande: Bil: Aarhus C ca. 32 min. og Grenaa 30 min. Tog: Aarhus C 44 min. og Grenaa 27 min. Kolind 1.844 indb. Forventet tilvækst 130 pers. Et stort opland betyder, at der er et godt udbud af offentlig service, dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Godt udbud af idræts- og foreningstilbud. Afstande: Tog: Aarhus 50 min., Grenaa 21 min. Bil: Aarhus 34 min., Grenaa 27 min. Kolind gennem byudvikling ud mod naturen. Opgradering af station i forbindelse med etablering af letbane. Muligheder for byudvikling nordøst, nord og vest. God for befolkningstilvækst. Et af kommunens største erhvervsområder. Muligt områdefornyelsesprojekt Ved stationsområdet er der mulighed for byfortætning og at give boligmassen et kvalitetsløft. Evt. krydsning af banespor til erhvervsområdet. Bygningsforbedring af bebyggelsen langs med Vestergade. Forbedring af Slotsgade og det oprindelige bycenter. Forskønnelse af stationsområdet og sammenhængen til resten af byen. Færdiggjort områdefornyelsesprojekt Etablering af Kolind+ - multifunktionelt medborgerhus. Naturskøn beliggenhed og nærhed til Kolindsund. Der er en god rummelighed for fremtidig bosætning. Letbanebetjening. Plan om nord-sydgående vej, som giver en bedre trafikbetjening af området. Muligt områdefornyelsesprojekt Byomdannelse af detailhandelsområdet mellem station og dyrskuepladsen til andre formål. Byomdannelse i området mellem Bredgade, Nødagervej og Maarupvej. Udendørs kultur- og fritidsaktiviteter i det grønne område mellem Kolind Centralskole, Friluftsbadet og Kolind+. Forbedring af stationsområdet og sammenhængen til bymidten. Landsbyklynge i det grønne bånd Distriktsrådet er styrket ved repræsentation af byens foreninger. Der er etableret et brugerråd i Kolind+, som skal udvikle byens kulturliv i dialog og samarbejde med de øvrige mødesteder i byen, Kafé Kolind og Byhallen 6

Pindstrup - Nimtofte Ryomgård - Kolind Pindstrup ca. 735 indb. Nimtofte 640 indb. Ryomgård 2.396 indb. Kolind 1.844 indb. I alt 5.615 indb. Nimtofte lille vækst gennem de senere år. Ryomgård - lille vækst. Kolind Lille tilvækst Pindstrup hører under Ryomgård skoledistrikt, hvor der forventes en lille vækst i planperioden 2016-2028. Tidligere er udarbejdet samlet bosætningsforslag: Udvikling af herlighedsværdierne Nimtofte, Pindstrup, Kolind og Ryomgård Muligheder: Pindstrup en by med erhverv, handel og fritidsliv og en fin sammenhæng til gode friluftsfaciliteter med banestien til Allingåbro og Ryomgård. Befolkningen har en relativ lav gennemsnitsalder (38,8 år), hvilket indikerer, at byen har en naturlig omsætning af borgere. Nimtofte en by med et fint gadeforløb. Dagligvarebutik og enkelte udvalgsvarebutikker. Tæt på Djurs Sommerland og dermed mange turister, der passerer i området. Friskole. Ryomgård en by med bosætningsmuligheder som letbanestationsby. Detailhandel og udvalgsvarebutikker. To skoler og en idrætshal med en aktiv bestyrelse. Kolind en handelsby med erhverv. Et aktivt fritidsliv med det nye Kolind+, der rummer bibliotek, multisal og Idrætshal. Et nyt børnehus er under projektering. Plejeboligerne for demente udvides. Kafé Kolind er byens mødested. Byens gamle markedshal Byhallen er blevet byfornyet. Udfordringer: Pindstrup: nedslidt hovedgade. Nimtofte: trafikken igennem byen. Nord-sydgående vej kan koble Nimtofte af. Udfordringen er derfor, at koble Nimtofte på oplevelsen omkring Lübker Golf Resort og Djurs Sommerland. Ryomgård: Nedslidt hovedgade. Tomme butikker. Ingen forbindelse med byens mødesteder, stationen, dagligvarebutikken, skolen, hallen, biblioteket. Alle fire byer har aktive distriktsråd og borgerforeninger Det blå bånd Kaløvig området Rønde Rønde 2711 indb. Forventet tilvækst på ca. 390 indb. 2016- Der er vedtaget en helhedsplan for Rønde 2015. Flere af Hovedgadens tilgrænsende arealer, herunder busterminalområdet, har de senere år gennemgået en større omdannelse, således at disse byrum fremstår moderne og 7

2028 Byen orienterer sig mod Aarhus Varieret handelsliv og god offentlig service. Efterskole, ungdomsuddannelser og Økologisk landbrugsskole. Gode busafgange til Aarhus. Afstande: Bil Aarhus C ca. 25 min. og Grenaa 28 min. Bus. Aarhus 35 min. Grenaa 43 min. attraktive. Der er fortsat behov for at færdiggøre fornyelse af bymidten, særligt Akvaduktpladsen (parkeringspladsen) ved Frederiks Allé. En trafiksikkerhedsanalyse fra 2011 har medført etablering af bedre krydsning for bløde trafikanter på Hovedgaden. Attraktiv som bosætningsby. Der er mulighed for op til 5 etager langs Hovedgaden. Rønde som en attraktiv handelsby. Lokale ønsker til infrastrukturforbedringer kan tænkes sammen med stier og grønne forbindelser. Kalø Campus og mødested for unge. Porten til Nationalparken Distriktsrådet og Handelsstandsforeningen er aktive. Landsbyklynger i det blå bånd Rodskov Eskerod - Ugelbølle Rodskov 267 indb. Eskerod 94 indb. Ugelbølle 1260 indb. I alt 1.621 indb. Byerne orienterer sig mod Aarhus Dagligvarebutik og friskole i Ugelbølle. Aktivt foreningsliv i Rodskov og Ugelbølle. Afstande fra Ugelbølle Bus: Aarhus 30 min., Grenaa 50 min Bil: Aarhus 21 min., Grenaa 24 min. Der er lavet en strukturplan for Eskerod-Rodskov, der beskriver udviklingsmuligheder. Kalø Bugt har et stort udviklingspotentiale som indtil videre afventer fredningsnævnets afgørelse. Rodskov-Eskerod kan på sigt rumme mere end 5.000 indb. i de udlagte perspektivområder. Ugelbølle forventes at vokse med 470 indb. 2016-2018. Ugelbølle Friskole oplever stor søgning. Der udarbejdes lokalplan for en ny udstykning i Rodskov. Ugelbølle har sit eget distriktsråd. Rodskov Eskerod er en del af Hornslet Distriktsråd. Aktive forsamlingshuse i begge byer. Vrinners Knebel - Tved 8

Vrinners 386 indb. Knebel 581 indb. Tved 214 indb. I alt 1.181 indb. For skoledistriktet Mols forventes en befolkningsnedgang på ca. 460 indb. i 2016-2028. Landsbyerne deltager i landsbyklyngesamarbejdet Mols i Udvikling. Landsbyerne Vrinners og Tved er lokalplanlagt med bevaringshensyn i forhold til byggeskik. Muligheder og trusler Byernes udviklingspotentiale betinges af, at der strategisk satses på turismeudvikling på baggrund af Nationalpark Mols Bjerge, og såfremt der etableres en sørute til Aarhus fra Knebel. Begge elementer kan danne baggrund for bosætning enten af personer, som arbejder i turismen, eller som pendler til Aarhus. Øget mulighed for jobskabelse på baggrund af turismeudviklingen i Aarhus og den fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus, hvor Djursland knyttes sammen med oplevelsesudbuddet i Aarhus og vice versa. I Knebel arbejdes der på en akse med faciliteter, der skal tilbyde private og offentlige services og mødesteder. Afkobling fra udviklingen i Aarhus på grund af afstand. Mols i udvikling har betydet en stor lokal opbakning til udvikling af området. Landsbyklynger Ådalen Lime og Skørring Ådalen Lime 400 indb. Skørring 185 indb. I alt 585 indb. Tilbagegang i de senere år fokus på fastholdelse af indbyggertal. Forventet fald på 40 indb. for skoledistriktet Ådalen 2016-2028. Byerne er orienteret mod både Randers og Aarhus. Byerne supplerer hinanden med services. Lime rummer en dagligvarehandel med Der er ikke igangsat udviklingsinitiativer for de to Ådals-byer, men deres beliggenhed tæt ved Aarhus og Randers betyder, at der er muligheder for at fastholde indbyggertal og evt. dække en mindre vækst gennem huludfyldning i byerne. Øst for Lime er udpeget lokalitet for biogasanlæg. Servicefunktioner lukker/nedlægges. Attraktivitet på grund af nærheden til naturen og de aktive lokalmiljøer. Dagligvarebutik i Lime har udvidet med en række tiltag, blandt andet et mini-bibliotek. Ådalen i Udvikling. I et samarbejde med skolen arbejder distriktsrådet på at skabe synlighed og markedsføring af 9

postbutik, mens offentlig service i form af folkeskole, daginstitutioner og idrætshal med multibane findes i nabobyen Skørring. Afstande: Lime Bil: Aarhus C ca. 31 min. og Randers 18 min. Bus: Aarhus C ca. 1 t.10 min. og Randers ca. 30 min. områdets herlighedsværdier. Der er udstykning af byggegrunde i Skørring og Lime Ådalen deltager i projektet Gentænk Landsbyen, hvor børn har samarbejdet om at udvikle kunstprojekter, der skal realiseres med frivillige kræfter i alle landsbyerne i området. Distriktsrådet er meget aktivt. Feldballe Tåstrup Kejlstrup Rostved - Bjødstrup Feldballe 450 indb. Tåstrup d 180 indb. Kejlstrup 100 indb. Rostved 161 indb. Bjødstrup 134 indb. I alt 1.025 indb. Feldballe og Tåstrup ligger tæt på motortrafikvejen mod Aarhus og Grenaa og i kort afstand til Ebeltoft og Rønde. Byerne er derfor pendlingsbyer til arbejdspladser i lokalområdet og primært Aarhus. Med sine alternative boformer i Friland, hal, børnehave, dagligvarebutik og Feldballe Friskole er byerne populær for børnefamilier. Friland leverer i sig selv arbejdspladser til beboere på stedet. Mulighed for byudvikling mellem Tåstrup og Feldballe. Udvidelse af Friland. Kejlstrup, Rostved og Bjødstrup er byer, der størrelsesmæssigt hovedsageligt matcher Tåstrup. Kejlstrup og Bjødstrup har ikke et forsamlingshus. I Bjødstrup er et fælles grønt område og en mini-fodboldbane og nogle aktive oldboys spillere, som låner banerne i Feldballe, når de skal spille kamp. I Bjødstrup er der ønske om at genoplive en gammel kirkesti til Bregnet Kirke. Rostved og Tåstrup har begge et forsamlingshus. Forsamlingshuset i Tåstrup har svært ved at løbe rundt, mens forsamlingshuset i Rostved er fornyet med frivillige kræfter. I Rostved er sportsbanen der fælles mødested, og byen fået tilskud til en ny legeplads med bålhytte. Der var en gang en fælles legeplads i Feldballe, men den blev ikke vedligeholdt og er nu nedlagt. Der mangler en legeplads i Tåstrup ved forsamlingshuset. I Feldballe har byens borgere 10

skabt idrætsanlægget med skatebane og multibane. Distriktsrådet dækker alle 5 byer og sikrer en god dialog byerne imellem. Tirstrup Rosmus Hyllested - Balle Tirstrup 478 indb. Rosmus 74 indb Hyllested 175 indb Balle 507 indb I alt 1.234 indb. Forventet tilvækst på 180 indb. 2016-2028 for Rosmus skoledistrikt. Balle har dagligvarebutik og Balle Borgerhus I Rosmus ligger skolen Tirstrup har en Idrætsefterskole og en dagligvare butik Kysten ud for Balle er kendt for sit gode lystfiskervand. Byerne kan danne underlag for turismeudviklingen, såfremt der arbejdes strategisk med at fremme den naturbaserede turisme: Lystfiskeri, cykling, vandring o. lign. Tirstrup er en vejby med et nedslidt udtryk langs den gennemskærende hovedvej. Byen belastes af trafikstøj fra vej og fly til Aarhus Airport ind over byen. Kommuneplan 2016 rummer en byskitse over Tirstrup, der viser services i byen. Tirstrup har en nedslidt hovedgade, der samtidig er hovedlandevejen mellem Grenaa og Aarhus. Byen er skåret over i to. Idrætsforeningen og borgerforeningen har slået sig sammen og har sammen udarbejdet en udviklingsplan for Tirstrup der blandt andet rummer en kunstgræsbane, som Tirstrup Idrætsefterskole også kan benytte. Hyllested arbejder med en digital guide for turister der besøger byen. Lokalt engagement: Balle Borgerstue, Tirstrup-Balle Idrætsforening. Rosmus Distriktsråd dækker Tirstrup, Hyllested, Balle og Rosmus samt Fuglslev, Hyllested Skovgårde og Holme Kategori 2 nedslidte byområder i mindre byer med 3.000-10.000 indb. 11

Ebeltoft Ebeltoft 7561 indb. Byen har haft en negativ udvikling på 62 indb. fra 2012-2016. I skoledistriktet forventes et yderligere fald på 200 indb. i planperioden 2016-2028. Der er lavet en række plan for Ebeltoft udfordringen er at give planerne liv, da de supplerer hinanden og hver især giver gode pejlemærker for udviklingsmuligheder: Visions og udviklingsplan for Ebeltoft By og Havn sammenbinding af by og havn Etablering af Ny Malt Masterplan for havnefront 2011 Detailhandelsplan Bevarende lokalplan for Ebeltoft Adskillige enkeltstående projektforslag Muligheder: Turismepotentialet for byen er ikke forløst. Bymidten og havnen fremstår ikke som en helstøbt enhed, og besøgende ledes ikke naturligt fra den havvendte oplevelse til bymidten og vice versa. Den Ny Maltfabrik vil være et af stederne, hvor sammenbindingen af by og havn kan være i fokus. Trusler: Aldrende befolkning. Hovedvej, der deler havn og bymidte. Private bevaringsværdige huse i bymidten, der trænger til restaurering. Havnefront (slagterigrunden) der henstår ubenyttet og tømt for funktion og efterlader et indtryk af. En bymidte med bevaringsværdierne reguleret af en bevarende lokalplan. I Visions- og Udviklingsplan for Ebeltoft By og Havn nævnes, at byen er splittet og der er divergerende holdninger til byens udvikling. Hornslet Hornslet 5.652 indb. Forventet tilvækst på 700 pers. 2016-2028 Byen orienterer sig mod Aarhus Hornslets udbud af offentlig og privat service, et Hornslets bymidte koncentreres omkring stationen, kirken og forbindelsesvejen Byvej, der sammen med Tingvej i dag udgør Hornslets primære handelsgade. Der er i 2008-09 gennemført byforskønnelse for en delstrækning af denne handelsgade. Muligt områdefornyelsesprojekt: 12

velfungerende foreningsliv m.m. afspejler, at der er tale om en af kommunens største byer. Afstande: Tog: Aarhus-29min Grenaa 42 min Bil: Aarhus-22 min Grenaa 43 min Byfortætning på den tidligere VARO/Stark-grund ved stationen. Færdiggørelse af renovering af bymidten. Der er søgt om områdefornyelsesmidler til forskønnelse af stationsområdet og friarealforbedringer i de tilstødende boligblokke. Kommunalt grundsalg går godt, og der er potentiale og mulighed for befolkningstilvækst i mange år frem med inddragelse af store perspektivområder vest for Hornslet. Syd for Hornslet er der fortsat ledige erhvervsarealer. Hornslet Distriktsråd. Hornslet Idrætscenter. Handelstandsforeningen. Kommunal medfinansiering af områdefornyelsesprojekter Der er afsat 0,15 mio.kr. i 2017 og 1 mio.kr. årligt i perioden 2018-2020 til kommunal medfinansiering af et områdefornyelsesprojekt. Der er afsat midler på budgettet til konkrete initiativer i Ebeltoft der skal styrke byens position både som velbevaret kulturarv og kraftcenter for turisme. 2017 med 0,1 mio. kr. og 0,5 mio. kr. i hver af 2018 og 2019 voksende til 5 mio.kr. i 2020. Midlerne kan evt. geares med områdefornyelsesmidler. Strategiske overvejelser Strategisk er byerne i det blå og grønne bånd samt Ebeltoft udvalgt som byer, hvor der er særligt opmærksomhed på potentialer. Her resterer Ryomgård som den sidste af de fire stationsbyer/letbanebyer. De større byer over 3.000 indb. men mindre end 10.000 indb. Hornslet er for tiden den by, der vokser hurtigst i Syddjurs Kommune. Udviklingen kommer nærmest af sig selv og kommunale grunde sælges rimeligt hurtigt, efterhånden som de udbydes. Der er i februar 2017 søgt om områdefornyelse af stationsområdet i Hornslet. Ebeltoft er en by, der har potentiale for at styrke sit image som søkøbstaden med kulturoplevelser og en stærk tilknytning til det maritime. I analyser og rapporter er der påpeget, at byens potentiale ligger i en bedre sammenbinding af by og havn, højere kvalitet i oplevelsen af den lange havne- og strandstrækning og løft i oplevelsen af bymidtens fine kulturhistoriske værdier. Mindre byer under 3.000 indb. Landsbyklynger kan have en særlig rolle som en mulighed for at løfte oplevelsen af landområdernes byer i Syddjurs Kommune og understøtte med alternative boformer for familier, der ønsker rummelighed i økonomien, er optaget af trenden om at dyrke egne grøntsager og ønsker at give deres børn en opvækst tæt på naturen. Målgruppen for bosætning på landet er endvidere borgere, som ønsker den tætte adgang til naturen og nærheden i aktive lokalmiljøer. 13

Endelig kan landsbyers kvalitetsløft understøtte kvaliteten af turisters oplevelse af landområderne. Enkelte af de lidt større landsbyer som Ryomgård, Kolind, Nimtofte, Pindstrup, Tirstrup eksempelvis kan evt. bære et områdefornyelsesprojekt selvstændigt, da flere af byerne er relevante i forhold til områdefornyelse. 14