CROSS MEDIA BRUGERINVOLVERING DMJX STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR Gruppe 6 Henrik Jøj Katrine Juel Laura Aagaard Victor Plank Gruppe 6 Katrine Juel, Laura Aagaard, Henrik Jøj, Victor Plank 1
Introduktion Valg af program Vi har valgt at udvikle en strategi for brugerinvolvering til DR- programmet Bonderøven. Begrundelsen for vores valg er, at det er et program med en fast fanskare, der har fulgt programmet fra dets premiere i 2008 på DR2 til flytningen over på hovedkanalen og gennem (indtil videre) 13 sæsoner. I efterårssæsonen 2013 var Bonderøven det syvende mest sete program på TV med i gennemsnit 700.000 seere pr. afsnit. Man kan drage paralleller fra Bonderøven til 90 er/00 er programmet Det er Leth, da begge dele handler om at gøre det selv. I Det er Leth var seerne involverede i relation til seerspørgsmål, som Leth så tog op i programmet, svarede på og illustrerede. Det kunne vi godt tænke os at viderebringe i Bonderøven. Format Bonderøven er et cirka 30 minutters program, der sendes på DR1. Vi følger Bonderøven (eller Frank Erichsen, som han i virkeligheden hedder) i hans drøm om at blive selvforsynende på sin gård på Djursland, hvor han bor med sin kæreste og deres to børn. Alt gøres på gammeldags facon med redskaber, han selv kan reparere, når de går i stykker, hjælpemidler fra naturen og alt lavet og groet fra bunden. Idé til brugerinvolvering Vi vil involvere seerne af Bonderøven og i højere grad gøre dem til brugere ved at integrere dem i universet og gøre dem brugbare og uundværlige for programmet. Bonderøven er i dag ikke særlig aktiv med hensyn til brugerinvolvering, udover hans Facebook side. Ved at lave en brugerinvolveringsstrategi, hvor forskellige sociale medier tages i brug, vil seeren blive mere involveret i programmet, både før og efter udsendelserne. Vi vil skabe brugerinddragelse og optimere community engagementet i programmet Bonderøven, også når programmet ikke bliver sendt. 2
Aktiviteter Direkte hjælp: fra seer til bonderøv Det handler om at gøre seeren til bruger af programmet. Seeren kan involveres i programmet aktivt, når de poster et billede sammen med en beskrivelse af deres problem, som de ønsker hjælp til på Instagram. Bonderøven hiver sin tablet (eller et udskriv fra Instagram) frem i programmet, der viser seerens problematik. Denne problematik vil bonderøven løse i programmet, så seeren får et stort take out, når de ser programmet. Eksempel Anne Dorthe fra Virum poster et billede på Instagram med hastagget #bonderøvendr. På billedet står hun foran sit kæmpe æbletræ i haven. Teksten under hendes Instagrambillede siger Jeg har dette skønne æbletreæ i min baghave. Jeg laver i forvejen juice, sylte, kager og æbletærte. Nu ved jeg ikke, hvad jeg mere kan lave? Hjælp!. Bonderøven svare i programmet, at hun kan lave æblechips, hvorefter han viser, hvordan han selv laver de bedste æblechips til sin familie. Instagram er et simpelt medie, der har bedre fat i danskernes visuelle side end Facebook i dag har, og derfor vælger vi dette medie til formatgrebet. Instagram har særligt godt fat i den unge målgruppe under 30 år, som vi gerne vil have involveret mere i programmet, fremfor den ældre gruppe, som Bonderøven i forvejen har godt i fat i. Videodagbog Et forslag til optimering af programmet, så der opstår større brugerinvolvering kunne være videoindslag (videodagbog), hvor seere uploader en video på Youtube med #bonderøven, som bliver redistribueret på Facebook. I denne video uddyber en seer et større problem, som de gerne vil have hjælp med fra bonderøven fx etablering af et shelter udenfor. Disse videoer bliver postet på bonderøvens Facebook, hvor brugere kan like den video (og dermed det seerproblem) som de synes bonderøven skal hjæpe med. Bonderøven besøger den person, som har fået flest likes, og hjælper brugeren med sit problem. 3
Ifølge Peter Svarre er der tale om brugerinvolvering på højt niveau, når tv- programmet inddrager en video produceret af brugeren i hovedprogrammet. Dette defineres som user generated content. Bruger der deler andre brugers videoer involveres på mellemniveau, når de deler videoerne, som de anbefaler andre folk at like. Der er tale om brugerinvolvering på lavt niveau, når brugerne liker videoerne, de ønsker, der skal behandles i programmet. Vi forsøger på den måde, at skabe en så bred brugerindvolvering som muligt i det nye formatgreb Videodagbog. Brugerinvolvering før og efter programmet Bonderøven har et Facebookside, som seeren anvender. Der postes spørgsmål direkte til bonderøven, som ikke bliver besvaret, hvilket er synd for brugeren og formatet. Bonderøven vil være til rådighed på Facebook til chat en time efter programmet bliver sendt hver uge. Dette giver brugeren mulighed for at få besvaret i sine spørgsmål en større brugeroplevelse og univers skabes, uden det bliver for tidskrævende for bonderøven selv. Brugerne kan blive involveret i formatet igennem Snapchat. Før og efter programmet sendes, vil brugerne modtage snapchats med helt korte videoer og billeder fra bonderøvens dagligdag fx bonderøvens familie der plukker bær og laver mad. Dette skal holde brugeren nysgerrig på programmet, og give følelsen af, at man modtager et eksklusivt privat indblik i bonderøvens liv. Dette skal holde programmets community i gang før og efter programmet sendes på dets primære platform DR1. Snapchat har formået at skabe en identitet, der giver indblik i noget meget privat i forhold til fx Instagram og Facebook. Snapchat brugere får et snap fra hinanden liv, der fortæller, hvad en person laver i netop dette sekund i en hvilken som helst situation. Dette passer fint til den identitet, som DR gerne vil have med programmet Bonderøven : et autentisk, solidt program. Ifølge Søren Bygbjerg og DR Medieforskning er 6% af danskerne på Snapchat. Det er klart, at man ikke fanger hele Danmark på dette stadig forholdsvis snævre medie, men dette er ikke en ulempe for programmet, da Bonderøven også er markant tilstede på de brede medier som Facebook. Det samme gælder for brugen af Instagram dem som vi ikke fanger på dette medi, samles op på de øvrige medier. Det vil blive nævnt i før, under og efter programmet igennem grafik og speak, at man kan får større indblik i bonderøvens hverdag, hvis man kobler sig på hans øvrige medier. Programmet sikre sig på den måde, at alle har mulighed for at få en merværdi ud af programmet. Når seeren ser f.eks. konkurrencen på facebook, er strategien bag, at seeren skal motiveres til at lave en video på youtube, som derefter uploades på facebook siden. Vinderen af konkurrencen kommer med i et TV program og får råd af selveste Bonderøven, dette er reward en. På denne måde får seeren en multi- platform oplevelse og de forskellige sociale medier understøtter hinanden. Seerne skal skabe indhold på højt niveau, ved at skabe deres eget indhold i form af youtube videoer, vi vil også få seerne til at skabe indhold på mellemniveau, ved at få dem til at redistribuere videoerne og til sidst på lavt niveau når folk like r videoerne som er sendt ind. Bruger involveringen tager således både udgangspunkt i at seeren kan blive bruger/skaber af nyt indhold, men kan også nøjes med at distribuere indhold og bare like eller nøjes med blot at opleve hvad der foregår på de sociale medier uden selv at foretage sig noget. Seerne kan desuden deltage i konkurrencer uden for programmet på facebook siden eller instagram kontoen eller bare like på de sociale medier og herved bliver communitiet fodret 4
og holdt til ilden, både under, men også efter serien ikke kører på TV skærmen. Ved at inddrage brugerne får man skabt øget opmærksomhed omkring programmet fordi folk deler det på de sociale medier Illustration Overblik over hvordan de forskellige medieaspekter spiller sammen 5
Mål og succeskriterier Mål for brugerinvolvering Bonderøven har i forvejen skabt et grundlag for egen involvering, i kraft af at det er et program med fokus på opbygning og vedligeholdelse af egen bolig. Målgruppen er gør- det- selv- folket, eller den mere passive gruppe, der har en drøm om at leve på samme måde som Frank. Målgruppen for youtube delen er allerede eksisterende fans af programmet. Fans som tager programmet med videre ud i deres egen hverdag og står med selvsamme udfordringer, som Frank har i programmet. Konkurrencen giver dem en yderligere mulighed for involvering i programmets univers. Det vil have størst interesse for seere der i forvejen er bekendt med programmets præmis. Ud over de personer der sender videoerne ind, vil det også have interesse for andre i målgruppen, herunder følgere på facebook. Disse andre brugere kan opnå en meroplevelse af de indsendte videoer, da de indholdet i videoerne læner sig op af det i forvejen eksisterende univers. De brugere som skaber indhold på højt niveau, er folk der går meget op i gør- det- selv og som identificerer sig med Bonderøven. Som Peter Svarre skriver i relation til Giddens i, Den perfekte storm, så handler det i det postindustrielle samfund om at skabe sin egen identitet. Bonderøven er et eksempel på og fascinationen af, skabelsen af sin egen identitet ved hjælp af egne projekter, produkter og livsførelse. Ved at deltage i vores konkurrencer og like videoer og billeder på de sociale medier i relation til Bonderøven, bekræfter seeren sin egen identitet og dennes narrativ, om en Bonderøv- type i forhold til sine omgivelser. Herved er brugerinddragelsen med til at forstærke brandet Bonderøven og samtidig også med til, at forstærke og fortælle den postmoderne seers historie, som en gør- det- selv/selvforsynende type. Succeskriterier for involvering i forlængelse af mål Det overordnede mål for strategien er at få de eksisterende brugere til at opnå, og få fornemmelsen af at være langt højere involveret i programmet. Seerne skal gå fra at være passive forbrugere, til at få en langt større fornemmelse af selv at have andel i programmets indhold. Dette tydeliggøres primært gennem bidragene med videoerne, og muligheden for at kunne stemme på hvilket eksempel der skal vinde, Franks hjælp. Samtidig bliver der i hvert program vist et Instagram eksempel i selve programmet. Vores målsætning er at der efter den kommende sæsons afslutning, inden for de eksisterende brugere/seere vil være en forhøjelse på omkring 10% af brugerinvolvering. Dette kan måles likes, upload og delinger, af de tidligere nævnte tiltag. I kraft af den forhåbentlige øgede brugerinvolvering, fastholdes det i forvejen stærke brand som programmet har, og tilføjer endnu en dimension til programmet der gør det mere spændende for seeren, og herved åbner muligheden for øgede seer tiltrækning. På den nuværende Facebook side kan man se at mange brugere forsøger at henvende sig til Frank, for enten at få svar på deres spørgsmål, eller få gode råd. Ingen af disse spørgsmål er blevet besvaret. Der er derfor et tydeligt behov for at programmet lader brugeren involvere sig mere. 6