Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital



Relaterede dokumenter
Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup

Bipolar affektiv lidelse

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Ringkøbing. Klinisk psykolog

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard

September Mona Henningsen Hanne Kousgaard

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

depression Viden og gode råd

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde

Depression og Bipolar lidelse hos børn og unge. Oplæg for Livsmod 13. april 2018 V Kasper Tingkær, Generalsekretær i DepressionsForeningen.

Hvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det?

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september PsykInfo Midt

Er du sygemeldt på grund af stress?

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej Hellerup Tlf.

Epilepsi, angst og depression

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Information om BIPOLAR LIDELSE HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til unge om depression

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april Lisbeth Jørgensen Psykolog

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

SOLISTEN - psykose på det store lærred

Opgave 5. Bostedet Egely, case

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde

Alkohol og depression

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Psykoedukation om depression. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Om at være forældre til et barn med

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Forord. Krista M. Straarup Klinisk psykolog. Rasmus W. Licht Specialeansvarlig overlæge, ph.d.

Kolding Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Normalbegrebet. Håndtering af særligt udfordrende patienter herunder patienter med psykiske lidelser

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Opsporing og forebyggelse af depression

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Hamiltons Depressionsskala

Forord. Rasmus Wentzer Licht Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Krista Nielsen Straarup Klinisk psykolog. Per Vestergaard Professor emeritus, dr. med.

Bipolar lidelse hos voksne

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Bipolar Affektiv Sindslidelse, Borderline og ADHD. Robert Elbrønd

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Livet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

Information om behandling for Generaliseret angst

Helbredsangst. Patientinformation

Skizofreni. PsykInfo 12. marts Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FAGFOLK

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?

Transkript:

Bipolar lidelse Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital

Oversigt Historisk udvikling Symptomer, diagnose, forløb og forekomst Årsagsforhold og konsekvenser Medicinsk behandling Psykologisk behandling

Bipolar lidelse: historisk udvikling (1) Mani og melankoli Hippocrates (4. årh. BC) Manifestationer af samme lidelse Aretaeus (2. årh. AD) Manisch-depressives Irresein (forløbsbeskrivelse) Kraepelin (1893)

Bipolar lidelse: historisk udvikling (2) Bipolar vs unipolar (familiehistorie) Angst and Perris (1966) Bipolar disorder type 1 vs type 2 Dunner et al. (1976) Bipolar spectrum ; Affektivt spektrum Angst (1978); Klerman (1981) Dimensionel inddeling: polaritet, sværhedsgrad og hyppighed Angst (2008) Stadieinddeling

Hvad er bipolar affektiv lidelse? Episodisk, ofte livslang og alvorlig sygdom Episoder med depression, mani, hypomani eller blandingstilstand ICD 10*: mindst 2 episoder ialt samt én episode med mani, hypomani eller blandingstilstand Forløbet meget varierende Fra person til person, i det enkelte forløb Lang periode fra sygdomsudbrud til diagnose Ofte ses også fx angsttilstande og misbrug i perioder

Hvad er bipolar lidelse? Symptomer ved depression / ICD-10 kriterier A. I mere end 2 uger 2 af 3: Dårligt humør, nedtrykt og trist Nedsat lyst til at foretage sig noget eller interessetab Bliver hurtigt træt eller har ikke så meget energi B. Mindst 2 af følgende: Nedsat selvtillid eller selvværdsfølelse Nedsat selvtillid Selvbebrejdelser eller skyldfølelse Tanker om egen eller andres død Svært ved at koncentrere sig, tænke klart, huske elle planlægge Urolig og rastløs/træge bevægelser Sover mindre/mere end man plejer Appetitten mindre/større end den plejer Taber i vægt/tager på i vægt (Mindre sexlyst, angst, obstipation, mundtørhed, smerter) C. Eventuelt psykotiske oplevelser

Hvad er bipolar affektiv lidelse? Symptomer ved mani / ICD-10 kriterier A. Løftet stemningsleje, eksalteret eller irritabel i mere end 7 dage B. 3 eller flere af følgende: Hyperaktiv, rastløs og urolig Indre pres til at tale uafbrudt Tankerne springer fra emne til emne Hæmningsløs adfærd Nedsat behov for søvn Øget selvfølelse Usamlet tankegang eller bliver konstant distraheret Handler hensynsløst og uansvarligt Større seksualdrift end normalt C. Eventuelt psykotiske oplevelser Tydeligt behandlingsbehov

Hvad er bipolar affektiv lidelse? Symptomer ved hypomani / ICD-10 kriterier A. Løftet/irritabelt stemningsleje i mere end 4 dage B. 3 eller flere af følgende: Rastløs eller mere aktiv end man plejer Mere trang til at tale Svært ved at koncentrere sig eller lettere at aflede Mindre behov for søvn Mere interesseret i sex Større trang til at købe ting eller til at gøre overmodige ting Mere selskabelig end man plejer Symptomerne påvirker dagligdagen

Blandingstilstand Hyppige skift imellem mani og depression eller begge tilstande samtidigt Overvejende maniske bl.t. Overvejemnde depressive bl.t.

Forskellige bipolare tilstande Bipolar I Depressioner og manier Bipolar II Depressioner og hypomanier Rapid cycling Mere end fire sygdomsepisoder om året

Forekomst af bipolar lidelse Risiko for at blive syg I befolkningen: 1-2% Førstegradsslægtninge: 10-20% Eenæggede tvillinger: 70-80% Lige hyppig blandt kvinder og mænd Første episode oftest før 25 års alderen Efter første mani: 90% risiko for ny episode Efter depression: 10-20% risiko for mani

Udløsende/vedligeholdende forhold biol/psyk Sårbarheds-stress-modellen maximum tærskel behandling syg rask minimum lav sårbarhed biologisk/psykologisk høj Uddrag fra Miklowitz DJ, Goldstein MJ. Bipolar Disorders

Biologiske faktorer ved bipolar lidelse Genetiske forhold Hormonelle forhold Hormonsygdomme, hormonbehandling Sårbarhed ved barsel, stresshormon Hjerneorganiske forhold Neurologiske tilstande, traumer mm Forstyrrelser i signalstoffer mm Limbisk dysregulationssyndrom? Lægemidler og misbrugsstoffer Forstyrrelse af døgnrytmen

Biologiske symptomer Fx søvnproblemer Maniske og depressive symptomer Oplever stress Forandringer i adfærd, følelser og tanker Psykosociale problemer Ændringer i psykosocial funktion

Bipolar lidelse: konsekvenser Stor variation Nedsat social funktion Økonomiske vanskeligheder Skilsmisse og tab Kognitive vanskeligheder Nedsat livskvalitet Stigmatisering Selvmord Ændringer i identitet og selvopfattelse Medicinske konsekvenser Hypomane perioder: øget kreativitet og produktivitet

Kognitive vanskeligheder Nedsat kognitiv funktion mest udtalt ved svære depressioner og manier, men ses også af og til ved let og moderate depression Hos nogle ses vedvarende kognitive vanskeligheder: Kan ofte mistolkes af personen selv eller omgivelserne som dovenskab eller dumhed Betydning for evnen til at fungere i hverdagen Sårbarhedsfaktor i forhold til nye episoder Typiske kognitive vanskeligheder Nedsat mentalt tempo Forstyrret opmærksomhed/koncentration Nedsat overblik Nedsat evne til problemløsning Nedsat evne til initiativ

Behandling af bipolar lidelse Formål Dæmpe symptomer, forebygge nye episoder Mindske negative konsekvenser Individualiseret ogfasespecifik behandling Finde den mest effektive og tolererede medicin Given behandling virker højst på 50-70% Systematisk trial and error Ofte kombinationsbehandling Kombineret med psyko-social behandling Samtale, psykoedukation, psykoterapi mm Eventuel indlæggelse (evt med tvang)

Biologiske behandlinger Lithium* Antepileptika* Lamotrigen, valproat Antipsykotika (neuroleptika) Nyere* (og gamle antipsykotika) Antidepressiva SSRI, dual action AD, tricycliske AD Benzodiazepiner Elektroshockbehandling (ECT)

Evidensbaseret medicinsk behandling Evidens fra forskning (RKU) + Individuelle patientfaktorer Valg af behandling

Valg af behandling Mani/blandingstilstand* Nyere antipsykotika (fx Zyprexa, Abilify) Valproat, lithium* Bipolar depression Lamotrigin, litium Nyere antipsykotika (fx Seroquel, Zyprexa) Antidepressivum (i komb. med maniforeb.) ECT Forebyggende behandling Litium, lamotrigin m.fl.

Temaer i psykoterapi Reducere depressiv adfærd Reducere hypoman adfærd Arbejde med uhensigtsmæssige tankemønstre Stresshåndtering Tidlige tegn Følelsesmæssig bearbejdning af tab og nederlag Bedre selvværd og forholdet til andre Sygdomsaccept/ accept af begrænsninger Stigmatisering Medicin Åbenhed/lukkethed

Pårørendes reaktioner USIKKERHED BEKYMRING OMSORG SKYLD SKAM TRISTHED SORG SAVN FORVIRRING ANGST DEPRESSION AFMAGT HÅBLØSHED VREDE IRRITATION

PÅRØRENDES INDSATS ) VED DEPRESSION Støtte og hjælp til at komme/forblive i behandling Kontakt og samvær behovet mht. indhold og varighed er forskelligt Forsigtighed med humor og ironi Håb og anerkendelse af indsats Støtte til igangsætning og udførelse af gøremål og aktiviteter Spørg til selvmordstanker

PÅRØRENDES INDSATS ) VED MANI Støtte og hjælp til at komme/forblive i behandling Hjælp til at begrænse gøremål, aktiviteter og stimuli Sæt grænser for, hvad du vil være med til Husk, at personens ændrede adfærd er tegn på sygdom I nogle tilfælde nødvendig at kontakte egen læge eller politiet mod personens ønske

Litteratur Licht mfl.: Bipolar lidelse en bog til mennesker med mani og depression og deres pårørende Psykiatrifondens forlag 2012 Kilden & Straarup (red.): Sort på hvidt personlige erfaringer med mani og depression Psykiatrifondens forlag 2006 Staarup & Bruun: Når opmærksomheden svigter LILLY@DENMARK.COM

Tak for jeres opmærksomhed!