Sådan dyrker du økologisk KØKKENHAVE Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt
KOMPOST OG GRØNGØDNING Grønsagerne i køkkenhaven har brug for næring for at kunne vokse. I den traditionelle have tilfører man primært næringen som kunstgødning med næringsstofferne kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K), som planterne bruger mest af. I den økologiske have anvendes ingen kunstgødning. I stedet kommer næringsstofferne primært fra kompost og grøngødning. Med komposten tilføres de næringsstoffer, planterne har brug for. Fosfor og kalium tilføres i relativ store mængder, mens planternes vækst ofte vil være begrænset af en relativ lille mængde tilgængeligt kvælstof i komposten. For at tilføre ekstra kvælstof dyrkes grøngødning i køkkenhaven, se side 5. KREDSLØBET Lys Nedbør Grøntsager Kvælstof (+ fosfor, kalium og andre næringsstoffer) Fosfor og kalium (+ kvælstof og andre næringsstoffer) Grøngødning Kompost Planteaffald fra køkken og have
KOMPOST Kompost dannes helt af sig selv overalt i naturen. Hvis en lille bunke blade og græs ligger i læ ved hækken, så går naturens egne skraldemænd i gang. Jordens mange mikroorganismer i form af bl.a. svampe og bakterier begynder at spise af den lille bunke. Når de har taget, hvad de kan bruge, kommer regneormene og spiser resten. Tilbage er en meget lille bunke sortbrun kompost. Denne kompost afgiver næring, som de levende planter kan bruge. I haverne er det praktisk at samle planteaffaldet et sted, hvor der kan laves en større mængde kompost. Det må frarådes at kompostere nogen form for tilberedt mad, med eller uden kød, medmindre der benyttes en rottesikret beholder. Når man laver kompost, skal man tænke på, at der skal være tilpas med luft og vand i plantematerialet, der skal jo kunne leve mikroorganismer og regnorme i materialet. Hvor hurtigt komposten omsættes afhænger meget af, hvor findelt materialet er. Jo mere findelt materialet er, jo hurtigere foregår komposteringsprocessen. Er der tynde grene fra beskæring og seje plantestængler imellem, så hug materialet i stykker eller kom det gennem en kompostkværn inden kompostering. AT KOMPOSTERE KRÆVER ØVELSE Her nogle gode råd - og løsninger på gængse kompostproblemer! Luft og vand Det rette luft-vand-forhold sikres bedst ved at blande materialet, så der altid er noget 'vådt' og noget 'tørt' sammen. Det våde kan være græs, ukrudt, grønsagsskræller og -toppe. Det tørre kan være visne blade, ituklippede grene og stængler, halmmøg, halm eller hø. Græs Samler man store mængder græs ved plæneklipning, så lad det tørre som hø inden det kommer i kompostbeholderen. Nyslået græs i komposten brænder sammen til en tæt kage, der hæmmer komposten. Mindre græsmængder blandes med stængler, visne blade m.v. i komposten.
LUKKEDE KOMPOSTBEHOLDERE I de lukkede plastbeholdere ser man ofte, at materialet er for vådt, hvis man udelukkende bruger skræller fra køkkenet. Indholdet bliver slimet og ildelugtende. Løsningen er her at tage det hele ud og blande visne blade, halm, hø, træflis eller lignende i. Lukket beholder ÅBNE KOMPOSTBUNKER I tørre somre skal man huske at vande disse bunker med jævne mellemrum. I våde somre kan det være nødvendigt at dække bunken med plast mod regnen. I efteråret og gennem vinteren dækkes komposten ligeledes for at undgå udvaskning af værdifuld næring fra bunken. KOMPOSTORM Åben beholder Kompostbunke Kompostorme er regnorme, der er specielt effektive til nedbrydning af plantemateriale. Kompostorme kan tilsættes i såvel lukkede som åbne beholdere. Mange kommuner har en årlig uddeling af gratis kompostorme.
GRØNGØDNING Grøngødning er planter man dyrker udelukkende for at forbedre jorden. Planternes rødder kan løsne jorden, og den grønne top kan blive til ny næring for jorden. Gode grøngødningsplanter er bl.a.: Blodkløver * Jordkløver * Blå lupin * Fodervikke * Honningurt Boghvede Gul sennep Havre BOGHVEDE BLÅ LUPIN BLODKLØVER De 4 grøngødningsplanter markeret med * hører til en gruppe, der er kvælstofsamlende. De kaldes også bælgplanter. De har på deres rødder nogle bakterieknolde, som kan omdanne luftens kvælstof til plantekvælstof. Bælgplanter er således selvforsynende med kvælstof. Når disse planter visner eller vendes ned i jorden i foråret, vil der være ekstra kvælstof til rådighed for de nye planter, der sås på stedet. Grøngødningen kan bruges som eneste afgrøde 1) eller som en efterafgrøde 2) : 1) Grøngødningsplanterne sås i det tidlige forår i maj måned. Der bør sås en blanding af kvælstofsamlende og ikke kvælstofsamlende grøngødningsplanter. Man kan købe færdige blandinger. F.eks. en såkaldt dækblanding af honningurt, blodkløver og jordkløver, eller en specialblanding af honningurt, boghvede, havre og fodervikke. Det ser smukt ud, hvis der sås enkelte solsikke i grøngødningen. Grøngødningen skal stå vinteren over. Så snart det er muligt i marts måned, graves eller fræses grøngødningen ned i jorden. Når jorden bliver varm i forsommeren, vil grøngødningen efterhånden afgive næring, herunder kvælstof, til de nye planter. 2) Grøngødningen sås straks efter høst af grønsagerne. På denne årstid sås udelukkende grøngødningsplanter, der ikke samler kvælstof. Der vil altid om sommeren være tilgængelig kvælstof i jorden. Denne kvælstof kan udvaskes til grundvandet, hvis der ikke er planterødder til at opfange den. Derfor må jorden aldrig ligge bar i vækstperioden. Grøngødning sået efter høst behandles i øvrigt som nævnt ovenfor.
SÆDSKIFTE Sørg for et godt sædskifte i køkkenhaven! Det betyder, at man systematisk skal skifte rundt med grønsagerne på køkkenhavearealet. Til det brug må man have en plan - en sædskifteplan. Det mindste sædskifte skal indeholde 4 bede. Der skal nemlig mindst gå 4 år, førend en bestemt grønsag dyrkes i den samme jord igen. Et sædskifte, der indholder de 4 grønsager løg, gulerod, ært og kartoffel plus grøngødning, kan se således ud: Bed 1: Bed med grøngødning Bed 2: Bed med løg og gulerødder Bed 3: Bed med ærter og latyrus Bed 4: Bed med kartofler 1 2 4 1 4 3 3 2 År 2004 År 2005 Sædskifteplanen viser, hvordan grønsagerne hvert år rykker et bed. I år 2008 ser planen ud som år 2004.
NÆRING Kartoflerne får hvert år glæde af den næring, grøngødningen efterlader. Ært er ligeledes en kvælstofsamlende plante og forsyner sig selv med kvælstof. Løg og gulerødder får glæde af den næring, ærterne efterlader i jorden. Ud over næring fra grøngødningen skal grønsagerne tilføres næring fra den færdige kompost. Komposten udbringes i forsommeren, når grønsagerne er kommet op. Løg og gulerødder tilføres ca. 2 liter kompost pr. m 2 Ært og latyrus tilføres ingen kompost. Kartoflerne tilføres ca. 3 liter kompost pr. m 2 3 4 2 3 2 1 1 4 År 2006 År 2007
FORDELE VED SÆDSKIFTE-SYSTEMET: 1) Nogle sygdomme og skadedyr, der følger ganske bestemte grønsager, kan overleve i jorden. Ved hvert år at flytte grønsagerne får disse skadevoldere mindre gode vilkår for opformering. 2) Grønsagerne tærer forskelligt på næringsstofferne i jorden. Derfor er det godt at skifte mellem dem. 3) Nogle grønsager, f.eks. ærter og bønner, efterlader en del næring i jorden, det kan året efter udnyttes af mere grådige grønsager. 4) Nogle grønsager har dybe rødder som kål, mens andre har korte rødder som bønner. Ved at skifte mellem dem får man bearbejdet jorden godt. I store køkkenhaver med mange forskellige grønsager kan sædskifteplanen inddeles med 6-8 skifter. På planen nedenfor rykker bedene hvert år et felt. Således vil bed 1 næste år være placeret, hvor bed 2 ligger i år. 125 cm 50 cm 125 cm 50 cm 125 cm 50 cm 125 cm 50 cm 125 cm 50 cm 125 cm Bladbede Kål - Selleri - Pastinak - Radise - Ræddike Spinat - salat Majs Salat - dild - Sommerblomster - Tørrede blomster Porre Grøngødning Lupin - Boghvede - Blodkløver - Jordkløver - Honningurt Løg Kartofler Latyrus Ærter Gulerod Bønner Hvidløg Knoldfennikel Persille Skorzonerrod Rødbede Squash - Græskar 2 års Jordbær 1 års Jordbær Tidlige ærter Derefter udplantes Jordbær Bed 1 Gang Bed 2 Gang Bed 3 Gang Bed 4 Gang Bed 5 Gang Bed 6
HJÆLP NYTTEDYRENE I HAVEN Nyttedyr er insekter og smådyr, der lever af det, vi kalder skadedyr, som f.eks. bladlus og larver. Nyttedyr mod bladlus Hvert år kommer der i sommerens løb bladlus et eller andet sted i haven. Til glæde for mariehønen og dens larver, guldøjelarver og svirrefluelarver, der alle lever af bladlus. Nyttedyrene tiltrækkes, når haven rummer mange forskellige slags blomstrende planter. Svirrefluer tiltrækkes bl.a. af mange krydderurter, som f.eks. blomstrende isop, merian og persille, men også mange andre blomster, hvor svirrefluerne kan finde blomsterstøv. Finder man bladlus på en plante, kan man hjælpe planten ved at sætte nogle mariehøns derhen. Småfugle Når småfuglene har unger gennem hele foråret, har de meget travlt med at finde tilstrækkelig med mad til ungerne. Mange fugleunger fodres med larver og småinsekter, det gælder f.eks. mejseunger. Sæt fuglekasser op i haven til småfuglene, lav et fuglebad til dem og giv dem foder gennem vinteren, så bliver de til megen nytte i haven. Vand i haven Alle dyr og insekter har brug for vand, derfor er det fint med et vandbassin i haven. Ved et vandbassin kan man være heldig at have frøer og tudser, der spiser masser af snegle. Variation Sørg for at der er stor variation i havens beplantninger, det giver også stor variation i dyrelivet. Den variation betyder, at skadedyrsangreb aldrig bliver særlig voldsomme, da nyttedyrene hurtigt vil træde til. I køkkenhaven kan der skabes yderligere variation ved at have rækker af sommerblomster mellem grønsagerne. Tagetes, morgenfruer og enkelte solsikker gør underværker.
BØRNENE OG INSEKTERNE Børnene er ofte dem, der er bedst til at få øje på små larver og bladlus på planterne og alt det andet småkravl, der er en del af en levende have. Tag børnene med på en daglig tur i haven og se hvad der sker. Finder I f.eks. nogle interessante larver så kig grundigt på dem,- hvordan spiser de? - hvor mange ben har de? - bliver de forvandlet til sommerfugle? Der er masser af spørgsmål. Køb en lup til børnene, det vil gøre det endnu mere facinerende at studere de mange smådyr og insekter i haven. Lupper kan købes billigt hos mange brilleforhandlere. En god felthåndbog om insekter vil ligeledes kunne være til stor glæde. For familien kan et skadedyrsangreb forandre sig fra en kedelig oplevelse til en enormt facinerende oplevelse - vel at mærke, hvis man besøger sine planter flere gange om ugen! JORDDÆKKE Jorden har ikke godt af at henligge ubeskyttet uden plantedække eller anden form for dække. I naturen er ukrudtsplanterne flittige til at dække jorden. I køkkenhaven er ukrudt uønsket, men i stedet kan bruges græsafklip, hækafklip, halm, hø og halvomsat kompost som jorddække mellem grønsagsrækkerne. Et godt jorddække har flere fordele: 1) Vandfordampningen fra jorden nedsættes væsentligt. 2) Ukrudtsfrø har vanskeligt ved at spire i jorddække. 3) Regnorme og mikroorganismer arbejder bedst i fugtig jord. 4) I regnvejr forhindres jorden i at klaske sammen. 5) Dækket omsættes med tiden til nærende muldjord. Jorden bør først dækkes efter midten af maj, når den er varmet op af solen.
UKRUDT Ukrudt skal der ikke være for meget af i køkkenhaven, det tager nemlig næring og vand fra grønsagerne. Det er nemt at fjerne ukrudt fra køkkenhaven, vel at mærke hvis det sker i tide. Følg disse enkle regler: 1) Fjern ukrudtet mens det er småt - så småt som muligt, gerne under 2 cm. 2) Mellem grønsagsrækkerne kan man trække et skuffejern eller en lille kultivator. Det skal ske på dage med tørt vejr, gerne sol og vind. Så kan man lade ukrudtet ligge, da det hurtigt vil tørre og senere omsættes i jorden. I grønsagsrækken er det som regel nødvendigt at håndluge. 3) Undgå at ukrudtsplanterne blomstrer og sætter frø. Ukrudtsplanter har nemlig ofte tusindvis af frø i frugten, der alle kan blive til nyt ukrudt! 4) Passer man flittigt køkkenhaven frem til sankthans, vil grønsagerne på det tidspunkt ofte dække arealet og dæmpe ukrudtet. Lægger man et lag græs eller hækafklip mellem grønsagsrækkerne, kan man roligt tage et par ugers ferie!
Vil du vide mere om økologisk havedyrkning? Mette Østergaard: Den økologiske Have, Aschehoug 1997 Troels V. Østergaard: Økologisk Køkkenhave, Skarv/Høst & Søn 1996 Otto Schmidt & Silvia Henggeler: "Økologisk plantebeskyttelse", Skarv & acutes havebrugs-serie 1988 Marie-Luise Kreuter: Økologisk havebrug - en håndbog, Gads Forlag 1992 Hans Peter Schmidt: Vi dyrker selv-økologisk, Roskilde Amtscentral 1992 Tidskriftet Praktisk Økologi, Landsforeningen Praktisk Økologi, kan lånes på biblioteket Mere specifikke miljøråd: "Informationscentret for Miljø & Sundhed" Tlf.: 33 13 66 88 - www.miljoeogsundhed.dk Lokal Agenda 21 starter i din have Kampagnen om miljørigtig have er en del af Lokal Agenda 21-indsatsen i Storstrøms Amt, både i kommunerne og i amtet. Lokal Agenda 21 betyder "Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede". Og opfordringen, som stammer fra Riokonferencen om miljø og udvikling i 1992, går ud på at skabe en miljørigtig udvikling lokalt - dér hvor vi lever og bor. Vi må lære at handle miljøbevidst, bruge færre naturressourcer, forurene mindre og i det hele taget skabe os et sundere liv. Ved at deltage i havekampagnen og dyrke haven økologisk, kan DU være med til at styrke dette arbejde. Yderligere information: Lokal Agenda 21-sekretariatet Projekt Grønt Amt, Storstrøms Amt Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Tlf: 54 84 48 37 Fax: 54 84 48 48 E-mail: amb@npk.stam.dk www.stam.dk/have Tekst: Økologisk konsulent Mette Østergaard Udgivet af: Projekt Grønt Amt, 2. oplag 2004 Produktion: Hansen Marketing ApS Tegninger: Carsten Poulsen Trykt på: Cyclus print 100 % genbrugspapir