LOKALPLAN 01-022 ERHVERV, NIBEVEJ FREJLEV

LOKALPLAN 01-022 ERHVERV, NIBEVEJ FREJLEV AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING AUGUST 2002

En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje osv. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af en redegørelse og lokalplanbestemmelserne med vejledende forklaringer. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet samt om, hvordan lokalplanen forholder sig til den øvrige planlægning. Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Efter Planloven har byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan: - når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, - inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes i gang. Formålet med lokalplanpligten er at opnå større sammenhæng i planlægningen og inddrage borgerne heri. Et lokalplanforslag skal derfor offentliggøres i mindst 8 uger. Herefter vurderer byrådet eventuelle indsigelser og ændringsforslag og vedtager planen endeligt. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere omtalt i lokalplanen. Yderligere oplysninger Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning Vesterbro 14 Postboks 765 9100 Aalborg Telefon 99 31 31 31

Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...5 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...7 Lokalplanområdet...8 Lokalplanområdets omgivelser...8 Lokalplanens indhold...9 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...9 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...15 Lokalplanbestemmelser Indledning...17 1. Formål...18 2. Område og zonestatus...18 3. Arealanvendelse...18 4. Udstykning...18 5. Bebyggelsens placering og omfang...19 6. Bebyggelsens udseende...20 7. Ubebyggede arealer...20 8. Veje, stier og parkering...20 9. Tekniske anlæg...21 10. Miljø...21 11. Grundejerforening...21 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug...20 13. Lokalplan og byplanvedtægt...21 14. Servitutter...21 15. Retsvirkninger...21 Vedtagelse...22 Tinglysning...23 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...25 Støj fra erhverv, Bilag B *...29 Støj fra trafik, Bilag C *...31 Parkeringsnormer, Bilag F *...33 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Aalborg Kommune

Vejledning Hvad er en lokalplan? I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Kortet er bindende. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Herudover har byrådet ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde lokalplan, hvis man fx ønsker en offentlig diskussion om et projekt. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Så længe lokalplanen foreligger som forslag, gælder der midlertidige retsvirkninger for de ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, se afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. De midlertidige retsvirkninger gælder dog højst 1 år fra det tidspunkt, byrådet har offentliggjort lokalplanforslaget. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg nr. 2.77 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. Kommuneplantillægget findes i et særskilt hæfte. Formålet med lokalplanpligten er at opnå større sammenhæng i planlægningen og inddrage borgerne heri. Aalborg Kommune 5

Redegørelse Nibevej Svenstrupvej traktorforhandler og -værksted cementstøberi tømmerhandel grusgrav Lokalplanområdets afgrænsning. Luftfoto optaget 1999. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan er, at industri- og landbrugsmaskinforhandleren, der har eksisteret på stedet i mange år, mangler plads, både til udendørs og til indendørs udstilling. Forhandleren ejer den nedlagte grusgrav, syd for det nuværende i kommuneplanen udlagte erhvervsområde. Dette område ønsker forhandleren inddrraget i erhvervsområdet med henblik på at anvende det til nye værksteder. De eksisterende værksteder ønskes anvendt til udstilling. Lokalplanen skal således give mulighed for at udvikle virksomheden, dels med en ny udstillingshal og nyt værksted og dels ved at give mulighed for udendørs udstilling. August 2002 7

Redegørelse af en nedlagt grusgrav, der afsluttes i en høj skrænt op mod et rekreativt område og et boligområde. Lokalplanområdet ligger i vandindvindingsområde, men en konkret vurdering af ønsket om udbygning af værksted og landbrugsmaskinhandel fra Teknisk Udvalgs side har medført, at det er besluttet at fremme lokalplanen. Udendørs udstilling på det nordlige areal Lokalplanen skal endvidere sikre tømmerhandlen udviklingsmuligheder, bl.a. ved at overføre den resterende del af ejendommen til byzone. Lokalplanens formål er, at området kan anvendes til erhverv, herunder landbrugsmaskineforhandler, samt at grundvandet sikres mod forurening. Endvidere skal den sikre, at skrænten mod syd plantes med spredt plantning, at området gives et ordentligt og ryddeligt indtryk, samt at ny bebyggelse får et udseende, der harmonerer med omgivelserne. Størstedelen af tømmerhandlen og den sydlige del af lokalplanområdet ligger i landzone, og dette areal, i alt 2,9 ha, overføres til byzone med den endelige vedtagelse af lokalplanen. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet udgør det eneste erhvervsområde i Frejlev, en by med 2090 indbyggere, fordelt på 730 husstande. Nord, nordøst og nordvest for lokalplanområdet ligger der boliger, mod nordvest tillige Frejlev Skole. Mod øst ligger Frejlev Cementstøberi og mod syd et stort boligkvarter med parcelhuse. Mod vest er der åbent land. Nærmest ved lokalplanområdet er der en tidligere grusgrav, der ligger ubenyttet hen. Endelig skal den sikre, at vejadgangen sker fra Nibevej. Lokalplanområdet Lokalplanområdet ligger i den vestlige del af Frejlev og er ca. 4,3 ha stort. Inden for området ligger der en landbrugsmaskinforhandler og en bygningssnedker med én bolig. Området ligger ud til Nibevej og er en del af det gamle Frejlev. Den sydlige del af området udgøres Tidligere grusgrav vest for lokalplanområdet 8 August 2002

Redegørelse Lokalplanens indhold Lokalplanen skal muliggøre en udvikling af erhvervsvirksomhederne i området. Landbrugsmaskinforhandleren overvejer at flytte sit værksted til en placering syd for tømmerhandlen, og de eksisterende værksteder ønskes benyttet til udstillingslokaler, hvilket lokalplanen giver mulighed for. Lokalplanen indeholder tillige en bredere mulighed for anvendelser, herunder videreførelse af tømmerhandlen. Miljømæssigt indrettes arealet således, at virksomheden på de nordlige arealer, der ligger tæt ved boliger, ikke må være så miljøbelastende som aktiviteter, der placeres mod syd i området. Da arealet ligger i vandindvindingsområde, fastsættes der bestemmelser om, at arealer til udendørs oplag af landbrugsmaskiner, skal befæstes og overfladevand bortskaffes til kloak. Ny bebyggelse skal gives et ensartet præg, og området skal vejbetjenes fra Nibevej, hvorfra der tillige skal sikres adgang til den resterende del af den nedlagte grusgrav. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Lokalplanens område ligger inden for området med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsområde fra alment vandværk (knap 800 m fra vandværket). Endvidere ligger det i et indvindingsområde, der er udpeget som nitratfølsomt, hvor den geologiske beskyttelse i forhold til grundvandsmagasinet er ringe (tidligere grusgrav). 6.1.5, 2. og 3. afsnit angiver: "Hensynet til grundvandet skal prioriteres højere end arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet Områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte oplande til almene vandværker skal så vidt muligt friholdes for fremtidig by- og erhvervsudvikling. I områderne må der som udgangspunkt ikke etableres grundvandstruende aktiviteter. Såfremt en sådan etablering er nødvendig ud fra en samlet vurdering, skal der forelægges en dækkende hydrogeologisk vurdering og kortlægning som en forudsætning for ansøgningen. Oplysningerne danner grundlag for vurdering af forureningsrisici og behovet for at stille skærpede krav til indretning, overvågning og tilsyn." Ved udvidelsen af erhvervsområdet med en virksomhed med salg og reparation af landbrugsmaskiner, samt sikring af udvidelsesmulighed af trælasthandlen (overførsel af en del af matr. 5 ae, Frejlev by, Frejlev til byzone, se bilag nr. 1) sikres Frejlevs eneste erhvervsområde en hensigtsmæssig afrunding. Regionplanen Vandressourcer I Regionplanen er der udpeget 3 grundvandstyper inden for grundvand og vandindvinding: - Områder med særlig drikkevandsinteresser - Områder med drikkevandsinteresser - Områder med begrænsede drikkevandsinteresser Udsigt fra skråningen set mod nordvest August 2002 9

Redegørelse Skovrejsning Området ligger i udkanten af skovrejsningsområde. Skovrejsningsområderne er ikke forbeholdt skovrejsning. Ønsket om inddragelse af disse arealer til anden anvendelse skal behandles ud fra Regionplanens generelle retningslinier. Der skal således ske en afvejning af interesserne, herunder land- og skovbrugshensyn. Nordligste udstillingshal I afsnittet under Miljøvurdering af landbrugsmaskinvirksomheden (se side 13) er anført, at det vurderes, at der kun er en minimal risiko for forurening af grundvandet, og kun på det ubefæstede areal til oplag, hvis en maskine springer læk. Kommuneplanen Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde 2.7.1.H1. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, idet områdeafgrænsningen er æn- Da lokalplanen indeholder mulighed for opførelse af bygninger, minimeres risikoen på disse arealer, og da lokalplanen tillige indeholder bestemmelse om, at udendørs oplag skal ske på befæstede arealer således, at overfladevandet bortskaffes til offentlig kloak, minimeres risikoen tillige for disse arealer. Nordjyllands Amt har ved en forhåndstilkendegivelse meddelt, at man ikke kan gå ind for udvidelsen af virksomheden. Dog bliv det anført, at såfremt Aalborg Kommune alligevel ønsker at fremme lokalplanen, skal der indarbejdes grundvandsbeskyttende tiltag i lokalplanen. Disse tiltag er indarbejdet, se punkt 7.1 og punkt 9.3. Efterfølgende har Nordjyllands Amt ikke protesteret mod en endelig vedtagelse af lokalplanen p.g.a. vandindninding. 10 August 2002

Redegørelse dret og max. højde på bygninger er delvist ændret. Der var mulighed for anvendelse til store specialbutikker i den tidligere kommuneplan, hvilket er fjernet fra anvendelsesbestemmelserne i denne lokalplan. Endvidere ligger området i vandindvindingsområde i overensstemmelse med Regionplanen, se dette afsnit. I område B2 er afgrænsningen ændret, så boldbanen mod nord i området, der var uden rammer, er inddraget i rammen. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillægget omfatter et større område end lokalplanen, jf. kortet side 10. Kommuneplanens illustrationsplan 1:10.000 August 2002 11

Redegørelse Kommuneplantillæg nr. 2.71 offentliggøres samtidig med lokalplanen, men i et særskilt hæfte. Temaplaner Der er udarbejdet temaplaner for "Helhedsplan for nuværende og fremtidige arealanvendelser i Drastrupområdet" samt "Grønt katalog, Drastrupkilen", hvor udvidelsen af erhvervsområdet i Frejlev indgår. Udvidelsen er i modstrid med disse temakataloger, da Helhedsplanen forudsætter, at der ikke sker udvidelse af erhvervsområder i vandindvindingsområdet, og udvidelsen indgår tillige på grænsen af den grønne kile. Kollektiv trafik Der er kvartersdrift i de fleste af dagtimerne og halvtimesdrift i formiddags- og aftentimerne. Stoppestedet ligger umiddelbart op til zområdet. Miljøforhold Miljøvurdering af virksomheder Når Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering, se mere herom i Bilag A, Erhvervskategorier. Lokalplanen begrænser ikke den igangværende, lovlige erhvervsudøvelse for områdets eksisterende virksomheder. Eksisterende boliger, der lå i området, før det blev udlagt til erhvervsformål, bevirker, at de nærmestliggende virksomheder bliver pålagt at overholde skærpede krav om støjbegrænsning. (Se nærmere herom i lokalplanens bilag B, Støj fra Erhverv). Afstand til nabobeboelser Umiddelbart nord for lokalplanområdet ligger der én bolig, lige som der er boliger nord for Nibevej og lige nordvest for området ligger der 4 boliger. Mod øst er der ca. 75 m til boliger og mod syd knap 100 m. Mod øst er området afskærmet af en jordvold og beplantning og mod syd af en høj skrænt og spredt beplantning. Tømmerhandel Beskrivelse af landbrugsmaskinforhandlervirksomheden Industri- og landbrugsmaskinforhandlerens virksomhed fordeler sig på 3 hovedfunktioner: Salg af landbrugsmaskiner med 4 ansatte incl ejer, reparation af landbrugsmaskiner med 24 ansatte, samt reservedelslager med 6 ansatte. Hertil kommer administration og regnskab m.v. med 6 ansatte. Størstedelen af virksomheden er således knyttet til værkstedet. Virksomheden har på den lovligt etablerede del af virksomheden, der er beliggende i erhvervsområde H1, udstilling af landbrugsmaskiner, værksted, malerkabine, vaskeplads/tankplads m.v. De nye og nyere industri- og landbrugsmaskiner er udstillet i en kold hal med gulv af asfalt, mens de lidt ældre maskiner er udstillet på en grusplads tæt ved koldhallen. Vaskepladsen var etableret med støbt betonbelægning og rist med afløb via sandfang og olieudskiller til kloak. Værkstedet har ingen gulv- Bolig ved tømmerhandel 12 August 2002

Redegørelse afløb. Der er afløb fra malerkabinen til olieudskilleren. På en del af området, der ligger i landzone og som ønskes ført ind i erhvervsområde H1, er der opmarch af brugte landbrugsmaskiner og -redskaber. Opmarchpladsen er stabiliseret med grus og omgivet af en trådhegn. Pladsen fremtræder rimelig velordnet, og der er under besøg den 1. februar 2001 ingen synlige tegn på olieforurening på området. Uden for hegnet er der oplag af udtjente landbrugsmaskiner til skrotning. Maskinerne er taget med tilbage til virksomheden i forbindelse med salg af nye maskiner. Flere af maskinerne er udbrændte og afventer/har afventet afslutning på en forsikringssag. Virksomheden har oplyst, at de udtjente maskiner afhentes til skrotning ca. 1 gang årligt. Der var under besøg ingen synlige tegn på, at maskinerne til skrotning, har lækket olie eller andre væsker. Miljøvurdering af landbrugsmaskinforhandler Virksomheden reguleres miljømæssigt af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 922 af 5. december 1997 om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v. Virksomheden er beliggende inden for indvindingsoplandet for Vandforsyningens boringer i Drastrup. Den del af virksomheden, som er beliggende i erhvervsområde H1, vurderes kun at udgøre en minimal risiko i forhold til forurening af jord/grundvand. Risikoen består i, at der kan ske en diesel/ olieforurening ved læk fra de brugte landsbrugsmaskiner, der er placeret på det grusbelagte udstillingsareal. De øvrige udstillingsområder er befæstede med afløb til kloak. Området i landzone, der i dag benyttes til opmarch af landbrugsmaskiner og -redskaber, vurderes også at udgøre en minimal risiko i henhold til forurening af jord/grundvand. Der vurderes ikke at være nogen risiko forbundet med opmarch af ikke-selvkørende landbrugsredskaber, da disse ikke indeholder dieselolie, olie m.v. Ved opmarch af gamle landsbrugsmaskiner kan der være risiko for en mindre diesel/ olieforurening, hvis tanke eller lignende lækker. Oplag af skrot er i sig selv ikke forurenende, såfremt der ikke er væsker tilbage i motorerne m.v. Dette kan dog ikke udelukkes, hvorfor dette oplag vurderes at udgøre en mindre risiko i henhold til forurening af jord/grundvand. Oplaget på virksomheden fremstår desuden alt for omfattende. Virksomheden bør bortskaffe skrottet hurtigst muligt, og ikke blot en gang årlig, hvorved risiko for forurening af jorden også mindskes. Oplaget af skrot bør indhegnes eller fjernes helt. Risikoen for forurening af jord/grundvand kan desuden minimeres til et minimum ved at befæste opmarch- og oplagsarealerne. Virksomhedens ønske om at etablere en bygning til maskinudstilling vil også mindske risikoen for jordforurening, såfremt der etableres tæt gulv og de udendørs opmarcherede landbrugsmaskiner placeres her. Jordvold og beplantning mod øst August 2002 13

Redegørelse Virksomheden har ikke givet anledning til bemærkninger i henhold til støj, lugt og luftforurening i forhold til naboer. Miljøvurdering af snedkervirksomhed Inden for området ligger Frejlev Træ. Virksomheden er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kap. 5. Virksomheden må ikke ændres eller udvides bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget forurening, før udvidelse eller ændring er godkendt. Træforarbejdende virksomheder kan medføre røg, støj, støv og lugt, men selv om virksomhede kan høres, ligger den i en sådan afstand og afskærmning fra boliger, at støjen ikke har givet anledning til klager fra omboende. Der er således ikke kendskab til, at eksisterende virksomheder inden for lokalplanens område medfører gener for omgivelserne. Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Grundvand Se afsnittet om Regionplanen, vandressourcer samt afsnittet Miljøvurdering af landbrugsmaskinforhandleren. For at muliggøre afledning af overfladevand fra det planlagte område til erhverv skal lokalplanområdet separatkloakeres. Overfladevand fra lokalplanområdet skal forsinkes i bassin, fortrinsvis rørbassin, inden for lokalplanområdet, således at der maksimalt afledes 5 l/s til offentlig kloak i Nibevej. Både separat spildevand og separat overfladevand skal tilledes den offentlige kloak i Nibevej. Spildevand fra lokalplanområdet ledes til rensning på Renseanlæg Vest. Under regn udledes opspædt spildevand fra området til Hasseris Å. Jordforurening Der er ikke kendskab til, at der inden for lokalplanområdet er jordforurening. Hvis der under bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på forurening af jorden, skal arbejdet standses og Aalborg Kommunes Tekniske Forvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Trafikstøj Trafikken på Nibevej er ikke af en sådan størrelse, at det giver anledning til specielle tiltag inden for lokalplanens område. Kloakering Kun den nordligste del af lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan. Spildevandsplanen ændres, således at det planlagte område til erhverv inddrages under spildevandsplanens opland. Det rekreative område inddrages ikke. Den kloakerede del af lokalplanområdet er fælleskloakeret med afledning til offentlig kloak i Nibevej. Der er i dag massive kapacitetsproblemer i ledningen i Nibevej. Udendørs udstilling på det sydlige areal 14 August 2002

Redegørelse Renovation Renovation skal opsamles i henhold til Aalborg Kommunes affaldsregulativ, se internetadressen: www.aalborg.dk/renovation Ved projektering skal der tages hensyn til adgang, sortering og opbevaring af affald. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Nordjyllands Amt: Nordjyllands Amt har ikke gjort indsigelse p.g.a. vandindvindingsinteresser og skovrejsning, men Amtet har gjort indsigelse mod Store Specialbutikker i området. Det vurderes samtidig, at landbrugsmaskineforhandleren kommer ind under kategorien engroshandel. Muligheden for Stor Specialbutik inden for lokalplan- og kommuneplanområdet er fjernet. Stor traktor i udstillingshal Lagerhalvtag August 2002 15

Redegørelse 16 August 2002

Planbestemmelser Matr.nr. 5 r og 5 ae Frejlev By, Frejlev AALBORG KOMMUNE, Teknisk Forvaltning, By & Miljø Plan-Byg Forstæder og Opland Vesterbro 14, 9000 Aalborg, Tlf. 99 31 31 31 Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. August 2002 17

Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre, at området kan anvendes til erhverv, herunder engroshandel (landbrugsmaskineforhandler), at grundvandet sikres mod forurening, at skrænten mod syd plantes med spredt plantning, at området gives et ordentligt og ryddeligt uddtryk at ny bebyggelse får et udseende, der harmonerer med omgivelserne, og at vejadgangen sker fra Nibevej. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Frejlev By, Frejlev 5 r, 5 ae, samt alle parceller, der efter den 18. februar 2002 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Zoneforhold Den del af lokalplanens område, der ligger i landzone, overføres til byzone med byrådets endelige vedtagelse af lokalplanen. Som det fremgår af Bilag 1, Matrikelkort, ligger en del af lokalplanområdet i landzone. Med bekendtgørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan overføres følgende areal til byzone: Frejlev By, Frejlev - del af matr. nr. 5 r. (ca. 22.195 m 2 ) og del af matr. 5 ae, (7.245 m 2 ) Frejlev By, Frejlev, i alt ca. 29.440 m 2, hvoraf 8.310 m 2 ligger på en skrænt til beplantning. 3. Arealanvendelse 3.1 * Kontorer #1 * Klinikker #1 * Trykkerier * Tekniske anlæg * Engroshandel o.l. * Oplagsvirksomhed o.l. * Værksteder o.l. * Mindre industri. Hvis det er nødvendigt for en virksomheds drift, kan der indrettes bolig til indehaver, bestyrer eller portner. #1 Kontorer og klinikker må kun placeres nord for matr. nr. 5 ae, Frejlev By Frejlev. Landbrugsmaskinforhandleren, der primært sælger til landbrug og andre erhverv, er en engroshandel. Etagearealet fordeler sig således: Af i alt 4.260 m 2 er 1.585 m 2 egentlig udstilling af landbrugsmaskiner incl. kontorer, konference- og receptionslokaler på 322 m 2. Værkstederne, der hovedsagelig fungerer som egentlige reparationsværksteder for landbrugsmaskiner m.v. er på 1.155 m 2, og reservedelslager, varemodtagelse, værkførerkontorm.v. er på 1.040 m 2 og lagerhalvtag (dæk m.v.) er på 480 m 2. Hele virksomheden incl. lagerhalvtag er på 4.260 m 2. Der er ikke er restriktioner på, hvor stor virksomheden må blive, ud over bebyggelsesprocenten. Anvendelsen er specificeret i skemaet Erhvervskategorier, Bilag A. 4. Udstykning Ingen bestemmelser. 18 August 2002

Planbestemmelser Indretningen af det nordlige areal 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Placering Ny bebyggelse skal placeres inden for de på Bilag 2 viste byggefelter. 5.2 Omfang * Bebyggelsesprocent højst 50 * Etager højst 2 * Højde højst 8,5 m. # # For bygninger syd for matr. 5 ae, Frejlev By Frejlev, samt tekniske anlæg, der er nødvendige for virksomhedens drift højst 12 m. Skorstene må bygges i en højde, der er miljømæssig nødvendig. 5.3 Afstand til bygninger på samme grund Uanset bestemmelserne i Bygningsreglementet om afstand til bygninger på samme grund, kan haller m.v. opføres umiddelbart ved siden af hinanden. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Facader Ydervægge skal opføres i gule tegl eller pudsede mure, der gives en diskret farve. Undtaget herfra er August 2002 19

Planbestemmelser porte o.l., der kan være hvide, lysegrå eller blå. På matr. nr. 5 ae, Frejlev By, Frejlev kan ydervægge opføres i træ, der skal gives en diskret farve, og døre og porte m.v. skal gives en ensartet, brun farve. 6.2. Tage Tage på haller og produktionsbygninger skal gives en hældning på højst 30 o i forhold til vandret plan. Undtaget herfra er kontorer og lignende samt boliger, der kan gives en anden hældning. 6.3 Mindre bygninger, Mindre bygninger kan opføres i træ. Aalborg Byråd kan ved en konkret vurdering af et velbelyst projekt godkende, at andre farver og materialer tages i anvendelse, hvis de kan indgå i en harmonisk helhed med den eksisterende bebyggelse. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Udstilling/oplag matr. nr. 5 r, Frejlev by, Frejlev Hvor der er udendørs udstilling/oplag, skal arealet gives en fast, tæt belægning, f.eks. asfalt eller beton, der skal afgrænses, så overfladevand løber til kloak. 7.2 Beplantning Der udlægges areal mod syd, skråningen, til at plante efter en samlet plan for området. Beplantningen af skråningen skal mod nord afgrænses af et 5 m bredt tæt beplantningsbælte med hurtigtvoksende træer og buske. Se Bilag 2. Mod vest udlægges der areal til afskærmende beplantning. Se Bilag 2. Beplantningen i skel mod øst og mod syd mellem matr. nr. 5 ae og 5 r, Frejlev By, Frejlev skal bevares og suppleres, hvis nødvendigt. 7.3 Hegn Der kan opsættes trådhegn omkring virksomheden i op til 2 m's højde. Trådhegnet mod vest skal afskærmes med slørende beplantning. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vej Der udlægges areal til vej i 10 m's bredde, som vist på Bilag 1. Vejadgangen skal ske fra Nibevej, som vist på Bilag 2. 8.2 Sti Den udlagte vej i 10 m's bredde skal tillige bruges som sti/adgang til den nedlagte grusgrav mod vest. 8.3 Parkering Der udlægges areal til tilstrækkeligt antal parkeringspladser. Foruden parkering, angivet med P på Bilag 2, Arealanvendelse, kan der indrettes parkering inden for byggefelterne. Parkeringen skal overholde de vejledende normer, der er angivet på Bilag F. 9. Tekniske anlæg 9.1 Tekniske anlæg El-ledninger og lignende skal fremføres under terræn. 9.2 Øvrige tekniske anlæg Der kan opføres transformere, pumpestationer o.l. samt forsinkelsesbassin uden for byggefelterne. Disse anlæg kan have et større opland end lokalplanområdet. 9.3 Kloakering Ny bebyggelse inden for lokalplanens område skal separatkloakeres. Separat overfladevand skal forsinkes inden for lokalplanens område. 20 August 2002

Planbestemmelser 10. Miljø 10.1 Der må kun etableres virksomhed inden for miljøklasse 1-4. (Se skemaet Erhvervskategorier, Bilag nr. 3. I den nordlige del af området (nordlige matr. nr. 5 r, Frejlev by, Frejlev) må miljøklassen højst være 3. Der kan fastsættes grænseværdier for den støjbelastning virksomheden må påføre omgivelserne. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheden fremgår af Bilag B. 12.5 Fjernvarme Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmesystem efter Aalborg Kommunes anvisning. 13. Lokalplan og byplanvedtægt Ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. 14. Servitutter Ingen servitutter aflyses. 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Belægning Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den faste belægning, nævnt i punkt 7.1 er etableret. 12.2 Beplantning Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før beplantningen, nævnt i punkt 7.2 og 7.3 er etableret. 12.3 parkering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den del af det udlagte parkeringsareal, der er nødvendig for virksomhedens drift, er anlagt. 12.4 kloak Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er gennemført separatkloakering af - samt etableret forsinkelse af overfladevand for - hele den pågældende ejendom. 15. Retsvirkninger Lokalplanen 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen. 15.2 Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil. 15.3 Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres. 15.4 Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. 15.5 Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives. August 2002 21

Planbestemmelser 15.6 Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i modstrid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelsen af en ny lokalplan. 15.7 Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. Vedtagelse er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den Henning G. Jensen borgmester kommunaldirektør Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den fra hvilken dato planen har retsvirkninger Inge-Merete Lind planlægger 22 August 2002

Tinglysning August 2002 23

Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse 4 100 meter (i forhold til boliger) Klasse 5 150 meter (i forhold til boliger) Klasse 6 300 meter (i forhold til boliger) Klasse 7 500 meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, d.v.s. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. August 2002 25

Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografisk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l. 2-5 Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) P-pladser 1-3 Pumpestation o.l. 1-4 Regnvandsbassin Transformere (små) Engroshandel o.l. Aftapning/pakning/oplag 3-6 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Oplagsvirksomhed o.l. Affaldssortering 4-5 Containerplads 4-5 Entreprenør o.l. 4-5 Fyldplads 5-7 Garageanlæg 3-5 Kompostering 4-6 Kontrolleret losseplads 6-7 Omlastestation 5-6 Oplag 5-6 Plads til kørende materiel 4-5 Trælast 3-5 Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 26 August 2002

Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Glarmester 2-3 Lakering/overfladebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 Mindre industri Akkumulator-/kabelproduktion 4-5 Betonblanding/-støbning 4-6 Bygningselementer 4-5 Drikkevarefremstilling 4-5 Elektroteknik 2-4 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 4-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-5 Kabelskrot 3-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 4-5 Lakering/overfladebehandling 4-6 Maskinfabrik 2-5 Møbelfabrikation o.l. 4-5 Ophugning/nedknusning 4-5 Plast-/skumplastfremstilling 4-5 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengørings-/hygiejnemidler 4-5 Tagpapfremstilling 4-5 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-5 Træimprægnering 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-5 Vulkanisering 3-5 August 2002 27

Bilag A: Erhvervskategorier 28 August 2002

Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage 07.00-18.00 18.00-22.00 22.00-07.00 Lørdag Lørdag (Maksimalværdier 07.00-14.00 14.00-22.00 om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) 07.00-22.00 Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men 70 70 70 kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) 60 60 60 Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) 60 60 60 Områder for boliger og erhverv (D-områder) 55 45 40 (55) Centerområder (C-områder) 55 45 40 (55) Etageboligområder og institutionsområder 50 45 40 (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 40 35 (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder 40 35 35 (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. August 2002 29

Bilag B: Støj fra erhverv Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. 30 August 2002

Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem 1.000 og 1.500 biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) max. 55 db(a) 55-65 db(a) max. 65 db(a) over 65 db(a) max. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) - grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. August 2002 31

Bilag C: Støj fra trafik Lokalplan01-022 Vejledninger For uddybning af reglerne for trafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt.: Nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder Nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner Nr. 5/1994 Støj fra flyvepladser 32 August2002

Parkeringsnormer: Bilag F v P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. August 2002 33

Svenstrupvej 7ai 7ak Frejlev Skolevej "d" 7ae 7ad 9aø 7am Matrikelkort: Bilag 1 7.53m 7n 7z 7y 7x 7v 7u "a" 7f 7r 20h 20k 20i 32c 6n Gade 6g Nibevej 5fn 5q 5ac 6o 3.77m 5æ 5z 5x 5v 5o "c" 9z 9t 10.00m 5ab 9fb 5l 9u 7.53m Bellinisvej 5ae 9eæ 9ar 5r 9bb 9ae 9ao 10a 9bq 9bt 5.00m 5al 9bu Ejerlav: Frejlev By, Frejlev 6.00m 9e 3bl Vej SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE DELOMRÅDE AREAL, DER KAN OVERFØRES TIL BYZONE 5bu 5bv 5bt 5bx 5ca 5bø DATO: 18-02-2002 5cb AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MÅL 1:2000 9cd

3 1 2 3 6 8 1 Arealanvendelse: Bilag 2 Frejlev Skolevej 328 326 324 322 Nibevej 329 327 325A 325 321 Svenstrupvej 341 339 335 P 333 331 323 343 343 Bellinisvej P 2 4 337A P 10 12 1620 P Mål 1:2000 SIGNATURER: 0 50m LOKALPLANGRÆNSE DELOMRÅDE GRÆS, TRÆER OG BUSKE 71 81 83 P BEPLANTNING VEJADGANG BYGGEFELT PARKERING 67 69 65 Lannerparken AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: 18-02-2002

Oversigtskort 01-022 Aalborg Kommune