Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling
Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen af Øresundsregionen, integrationen mellem Sverige og Danmark samt beslutningen om Femern Bæltforbindelsen betydet for jer og hvordan ser din region på fremtiden?
Vi er et nordeuropæisk trafikknudepunkt En international storbyregion i vækst og i konkurrence med andre europæiske storbyregioner Vi ligger i centrum af Øresundsregionen og er port til Østersøen Vi er en region med gode transportmuligheder og hvor alle transportformer mødes: skib, fly, bil og tog Vi ligger centralt i forhold til de nord-sydgående internationale transportkorridorer Med Femern-aftalen rykker Nordeuropa tættere på Der er et stort og voksende integrationspotentiale i Øresundsregionen
Vi er en region i vækst Øresundsregionen har 3,6 millioner indbyggere og Nordens største storbyregion og står for 26 procent af DK s og SE s samlede BNP Vi er et stærkt forbindelsesled mellem Norden og det øvrige Europa Vi er et vigtigt nordeuropæisk centrum med en forholdsvis god tilgængelighed, en god samfundsøkonomi og gode universiteter Vi har mange virksomhedshovedstæder, og vi er nr. 2 i Østersøregionen til at tiltrække globaliserede virksomheder Indenfor viden og innovation og internationale netværk ligger vi på niveau med fx Hamborg, Wien og Lissabon
Øresundsforbindelsen har stor betydning for regionen En velfungerende infrastruktur er en forudsætning for en fortsat vækst og integration i regionen Øresundsinstituttet peger på, at Øresundsbron fx har betydet: Et effektivt arbejdsmarked og boligmarked En øget pendling En forbedret distribution og logisitik En øget konkurrence og konkurrencekraft Et større hjemmemarked og flere globale virksomheder Et voksende bruttoregionprodukt
Advarselslamperne Vi har en høj international tilgængelighed, men halter bagefter dem, vi konkurrerer med, fx Hamborg og Amsterdam Den hurtigt voksende trafik over Øresund giver flaskehalse både på bane og på vej vi kan blive offer for egen succes! Københavns Lufthavn mister fodfæste i forhold til konkurrenterne Trængslen i de store pendlingskorridorer fra Sjælland er stigende Den trafikale tilgængelighed til Københavns Havn er ikke optimal havnen skal ommøblere sine erhvervsaktiviteter Stigende trængsel især med gods i de internationale transportkorridorer
Hovedudfordringerne Tilgængeligheden Forbedre forbindelserne til omverdenen En styrkelse af Københavns Lufthavn med flere internationale ruter og en opkobling til det europæiske højhastighedsnet Binde Øresundsregionens forskellige dele bedre sammen og sikre optimale rejseforhold over Øresund for både bane og bil Sikre god tilgængelighed til såvel lufthavn som til havnebetjeningen og sikre gode forbindelser til de øvrige store transportknudepunkter
Spørgsmålsdelen 4 spørgsmål: 2½ min. til hver besvarelse
Tema: Trængselsproblematikken Spørgsmål: Trængsel på veje og jernbaner er et spørgsmål, som mere og mere diskuteres i Øresundsregionen. Hvilke samfundsøkonomiske gevinster ser du, at der findes ved at satse på en udbygget infrastruktur i regionen?
Tema: Trængselsproblematikken 1 Positivt: En velfungerende og sammenhængende trafikal infrastruktur er et afgørende konkurrenceparameter i den globale storbykonkurrence Mobiliteten skal være høj, så alle regionens borgere har gode muligheder for effektivt og sikkert at bevæge sig mellem boliger, arbejdspladser og fritidsaktiviteter Virksomhederne skal sikres hurtige og effektive trafikforbindelser både internt i regionen som i en global sammenhæng
Tema: Trængselsproblematikken 2 Men i Øresundsregionen: Den stigende integration og hurtigt voksende trafik over Øresund giver flaskehalse både på bane og på vej Fra 2007 og frem til år 2025 vil biltrafikken stige godt 3 gange og togtrafikken 2½ gang Miljøbelastningen stiger: Godstransporten til, fra, gennem regionen vokser hurtigt de næste år lastbilen dominerer Og i hovedstadsregionen: I 2015 vil trængslen på regionens veje koste samfundet 11.5 mia. kr. Bilernes gennemsnitlige rejsetid inde i København er faldet med 20% fra 1995-2005 Trafikken på de store indfaldsveje er i de sidste 10 år vokset med 25-30% og på de tværgående trafikforbindelser med 40% Kapaciteten på de fleste S-togsstrækninger er allerede i dag fuldt udnyttet
Tema: OPP/PPP Spørgsmål: Kommer vi nogensinde til med offentlige midler at kunne udbygge infrastrukturen, således at udbuddet af transporter og transportmuligheder svarer til behov og efterspørgsel? Har vi råd til at vente? Eller kan andre finansieringsformer være løsninger på nogle af vores trængselsproblemer?
Tema: OPP/PPP 1 I Danmark har udbygningen af infrastruktur været en offentlig opgave, men vi har også alternative finansieringsformer: Brugerfinansieret brobyggerier som Store Bælt-forbindelsen, Øresundsbron og nu Femern Bælt-forbindelsen Ørestadsmodellen, hvor fast ejendom finansierer metroen Vi har behov for en løbende dialog mellem staten, regionen, kommunen og andre markante aktører om omfanget og niveauet for investeringerne Det kan være en øget statslig ramme eller anvendelse af flere alternative ikke offentlige finansieringskilder og privat offentlige samarbejder Fx privat-offentlige samarbejder om park og rejs - faciliteter ved stationer og trafikknudepunkter Fx kan en fast forbindelse Ved Helsingør og Helsingborg brugerfinansieres Fx kan værdistigninger på ejendomme være med til at finansiere letbaner
Tema: OPP/PPP økonomiske virkemidler Allerede i dag har vi en lang række økonomiske virkemidler til at påvirke den trafikale udvikling, fx: Afgifter på biler og brændstoffer Brugerbetaling på broer Tilskud til kollektiv trafik Opkrævning af parkeringsafgifter Men virkemidlerne trækker i forskellige retninger Det kan overvejes at indrette virkemidlerne, således at de i højere grad understøtter en strategisk udvikling af den regionale infrastruktur Et merprovenu der stammer fra regionen - kan anvendes til trafikale nyinvesteringer i regionen
Tema: Integration og arbejdsmarked Spørgsmål: Integrationen i Øresundsregionen handler meget om det fælles arbejdsmarked, som er vokset frem mellem Skåne og Sjælland. Hvad betyder bevægelighed, tilgængelighed og velfungerende transportsystemer for en fortsat positiv udvikling af det skånske-sjællandske-nordtyske arbejdsmarked?
Tema: Integration og arbejdsmarked Hovedstadsregionen opland for arbejdskraft er i stigende grad Sjælland og Skåne vi pendler mere Infrastruktur og den voksende integration over Øresund hænger uløseligt sammen Vi er på vej til at blive et stort og sammenhængende bolig- og arbejdsmarked Der er et stort og voksende integrationspotentiale over sundet: Befolkningsudviklingen betyder, at ubalancen i de næste 20 år på arbejdsmarkedet mellem Sjælland og Skåne vil øges Om 20 år vil Sjælland mangle 330.000 erhvervsaktive arbejdstagere, mens antallet af erhvervsaktive i Skåne er stigende Om 10 år vil ca. 14 % af de beskæftigede i Malmøområdet pendle til København
Tema: Prioriterede udbygningsprojekter Spørgsmål: Svenska Banverket taler for en satsning på højhastighedsbaner mellem Stockholm-Gøteborg og Stockholm-Helsingborg for en videre kobling ned mod kontinentet. Det forudsætter en fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør. Andre vigtige projekter i regionen er Ring 5 på Sjælland og en fortsat udbygning af Västkustbanan mellem Gøteborg og Lund. Hvilke projekter, synes du, bør prioriteres fremover?
Tema: Prioriterede udbygningsprojekter En fast forbindelse ved Helsingør-Helsingborg til tog og biler En faseopdelt etablering af en jernbane- og vejforbindelse i Ring 5 udenom det centrale København Behov for en nyvurdering af placeringen af havne og jernbanefaciliteterne til godstransporter Udbygning af jernbanenettet mod syd over Køge til Ringsted og Femern Bælt forbindelsen En opkobling til det europæiske højhastighedsnet fra Hamborg over Femern Bælt - med stop i Kastrup Lufthavn og videre til Malmø og Stockholm
Øresundsregionen 2030 - vores vision Ved (C), formand for underudvalget for regional udvikling
I hovedstadsregionen har vi en plan Den regionale udviklingsplan er en visionsplan, som skal danne pejlemærker for en samlet regional udvikling i hovedstadsregionen, både som en vigtig del af Øresundsregionen og som en international storbyregion
Internationale sammenligninger - hovedstadsregionen har et godt udgangspunkt Vi er internationalt konkurrencedygtige på både livskvalitet og vækst vi har gode livsbetingelser Vi har et demokratisk system og et fleksibelt arbejdsmarked med et socialt sikkerhedsnet Vi er verdens næstbedste storby at leve i Vi kan både-og vi har både grønne områder og levende bymiljøer, vi har både et storbycentrum og lav kriminalitet Vi har mange natur- og miljøkvaliteter og vi har en god trafikal tilgængelighed Vi har relativt mange personer med en videregående uddannelse i arbejdsstyrken, og vi er helt i front på private og offentlige investeringer i forskning
Og vi har en vision Hovedstadsregionen skal være en af de førende europæiske storbyregioner kendetegnet ved en grøn profil, effektiv trafikal infrastruktur, uddannelse til alle, attraktive erhvervsvilkår, mangfoldigt kultur- og fritidsliv og internationalt udsyn en storbyregion, hvor høj livskvalitet og høj vækst går hånd i hånd
Vi sætter fokus på 7 pejlemærker En effektiv og miljøvenlig trafikal infrastruktur Et uddannelsessystem med attraktive og relevante tilbud til alle borgere Udvikling af flere attraktive rekreative områder Ren luft, rent drikkevand og mindre støj til alle Konkurrencedygtige vækstbetingelser for erhvervslivet Mangfoldigt kultur- og fritidstilbud i international topklasse En storbyregion med internationalt udsyn
Der skal være en god tilgængelighed i Øresundsregionen Forudsætningerne er: At regionen udvikles som et nordeuropæisk trafikknudepunkt på et bæredygtigt grundlag At udviklingen kobles tæt sammen med den kommende Femern Bælt-forbindelse At forbindelserne til omverdenen forbedres At Øresundsregionens forskellige dele bindes bedre sammen At sikre god tilgængelighed til såvel lufthavn som til havnebetjeningen At sikre gode forbindelser til andre transportknudepunkter