Helvægge og dæk f letbeton Forebyggelse f revner HÆFTE NR. 11 MAR. 2010 LetbetonELEMENTgruppen - BIH
Indholdsfortegnelse / Indledning Indholdsfortegnelse Konstruktive forhold... side 4 Svind i letbeton og beton... side 5 Udtørring... side 6 Fugtmåling... side 7 Mlerbehndling og Fliseopsætning... side 8 Udbedring f revner... side 9 Virksomhederne bg BIH... side 11 Letbetonelementgruppen - BIH Letbetonelementgruppen BIH er en produktgruppe under Dnsk Beton, hvor elementproducenter og mterileleverndører smrbejder i fælles interesse. Formålet er t udbygge og udnytte den bedste fglige viden om elementer f letbeton og stille denne ekspertise til rådighed for såvel projekterende som udførende. Smrbejdet hr gennem årene resulteret i forskellige hæfter vedr. bæreevne, stbilitet, lydisolering m.v. I dg er lle disse informtioner tilgængelige på BIH s hjemmeside, www. bih.dk, hvor også hæfter kn bestilles/downlodes. Mteriler i helvægge og dæk f letbeton Helvægge og dæk f letbeton fremstilles f letklinker, cement og snd. Letklinker er små kugler f hårdtbrændt ler lette og porøse med et utl f små luftfyldte celler. Letklinkerne brændes ved 1100-1200 C, og resulttet bliver et kemisk neutrlt produkt med stor styrke og god vrmeisoleringsevne. Kvlitetssikring Alle producenter i BIH hr etbleret en effektiv kvlitetsstyring f produktionen f helvægge og dæk og er tilsluttet en kkrediteret certificeringsordning. Revner i byggeri kn ikke undgås, men der kn gøres meget for t forebygge, t de opstår og for t begrænse omfnget. Revner i nybyggeri er et generende problem for byggeriets prter. I lngt de fleste tilfælde skyldes revnerne, t der ikke er tget tilstrækkelig hensyn til de bygningsfysiske egenskber i de nvendte mteriler, til de konstruktive løsninger og til korrekt udførelse. Andre årsger er, t tidsplnerne er pressede og ikke tillder en fglig korrekt projektering og udførelse. Endvidere kn økonomien spille ind og virke hæmmende for vlg f de rigtige løsninger. En lng række f disse forhold ligger uden for elementleverndørens nsvrsområde, og elementleverndøren kn derfor ikke drges til nsvr for revner i elementer og smlinger, hvis der er leveret de ftlte ydelser. Det er derfor vigtigt, t der llerede i projekteringsfsen hos rkitekt og ingeniør vælges de rigtige konstruktive løsninger, og fsættes den fornødne tid og økonomi til t udføre byggeriet under hensyn til mterilernes egenskber. For de udførende er det nødvendigt t følge projektmterilet og dermed sikre, t udførelsen lever op til krvene. Dette vil medvirke til et lettere smrbejdet på byggepldsen, når det ene fg fleverer konditionsmæssigt og fejlfrit rbejde til det næste. I denne vejledning hr vi indrbejdet den erfring om revner, som BIH hr opsmlet gennem en årrække. Vejledningen gør det nemmere t begrænse omfnget f revner og dermed opnå et mere tilfredsstillende resultt. Yderligere vejledning kn findes gennem Byggeteknisk Erfringsformidling, BYG-ERFA se www.bygerf.dk. Service Producenterne yder en udstrkt service i projekteringsfsen. Udover fyldestgørende ktloger og brochuremterile, står producenternes byggetekniske konsulenter til rådighed med vejledning i hele byggeforløbet. Hæftets nvendelse De forskellige nvisninger i hæftet er primært udrbejdet som vejledende informtion til rkitekter og ingeniører i forbindelse med projektering f byggeri, hvor der nvendes dækelementer og helvægge f letbeton. Ansvret for den konkrete projektering ligger hos den projekterende. BIH og medlemsvirksomhederne påtger sig således ikke noget juridisk nsvr i forbindelse med denne nvisnings informtion. 2
Konstruktive forhold Konstruktive forhold Der kn være mnge årsger til, t der opstår revner i en bygning, fx tempertur- og fugtbevægelser, rystelser fr trfik, svind i mteriler og sætninger. Alle disse årsger er krkteriseret ved t forårsge små bevægelser i konstruktionen. Dette kn delvis forebygges, hvis der tges hensyn hertil ved bygningens konstruktion. Detlje 1 Lnge huse I lnge huse længere end 20 m ses til tider skder som følge f temperturbevægelser og svind. Skderne ses som revner i vægge og fsklninger ved dækvederlg. Skderne indtræder på steder, hvor der er mindre længdesmmenhæng i huset. De skyldes blndt ndet, t hele huset er smmenbygget som en stiv enhed uden bevægelsesfuger, der tillder små bevægelser uden t give skder. Detlje 2 : Trykfst minerluld Skderne kn forbygges ved opdeling f bygningen i fsnit med en længde på 15 20 m ved hjælp f konstruktive løsninger, fx: Adskille bygningen med dobbelte lejlighedsskel og fbrudt dækskive (Detlje 1). Indlæggelse f glidelg i dækvederlg (Detlje 2). Lnge vægge I lnge vægge korridorer i skoler og institutioner ses til tider skder som følge f temperturbevægelser og svind. Skderne ses som revner i smlinger og vægge. De skyldes blndt ndet, t hele væggen er smmenbygget som en stiv enhed uden bevægelsesfuger, der tillder små bevægelser uden t give skder. Skderne kn forbygges ved opdeling f væggen i fsnit svrende til elementlængden ved hjælp f konstruktive løsninger, fx: : Glidelg Detlje 3 Detlje 4 b Affsning f elementenderne og indlæggelse f elstiske fuger i smlingerne (Detlje 3). : Affsning b: Elstisk fuge : Elstisk fuge Opskæring f fugen (etblering f revnenviser) og indlæggelse f elstisk fuge (Detlje 4). Detlje 5 Detlje 6 Afdækning med liste (Detlje 5). Afdækning med T-profil i lu (Detlje 6). : Afdækningsliste, meknisk fstgjort : T-profil, lu, monteret i crylfugemsse De elstiske fuger skl være så brede, t den nvendte fugemsse kn optge den forventede bevægelse i fugerne. Fugningen bør ske så sent som muligt for t reducere den bevægelse, som fugemssen udsættes for. 3
Konstruktive forhold Sætning i underlget I vægge opstillet på eftergiveligt underlg terrændæk med isolering under betonplde, etgedæk uden understøtning, mngelfulde fundmenter ses til tider skder som følge f sætninger i underlget. Skderne ses som revner i smlinger og i vægge. Skderne kn forebygges ved konstruktive løsninger, fx: Anvendelse f tilstrækkelig stiv isolering i terrændæk i form f stiv polystyren. Forhindring f differenssætninger fx mellem terrændæk og fundment. Sikring f tilstrækkelig stivhed i fritbærende dæk, der bærer skillevægge. Sikring f tilstrækkelig bæreevne og begrænset sætning f fundmenter ved korrekt dimensionering og udførelse. Utilsigtet lstgng Ved mngelfuld projektering og udførelse ses til tider skder som følge f utilsigtet lstgng. Skderne ses som revner og fsklninger på væggene. De skyldes blndt ndet, t lsterne fordeler sig nderledes i bygningen end forudst. Dette kn give større påvirkninger på enkeltelementer, end de er dimensioneret til. Skderne kn forbygges ved: Omhyggelig projektering og stbillitetsberegning. Omhyggelig udførelse og tilsyn, der sikrer t lle beslg, fornkringer og lignende udføres korrekt. Pldeflse I huse med pldeflse ved vinduer og døre ses til tider revner mellem pldefls og væg. De skyldes, t pldeflsene opfugtes f nedbør under byggeperioden, og t svindforholdene for element og pldefls er forskellige. Opfugtningen er normlt størst ved den vndrette overknt og ved den øverste del f de lodrette flse. Revner udgør ikke nogen sikkerhedsmæssig risiko, idet pldeflsen er fstholdt meknisk. Skderne kn forebygges ved: Montge f pldeflse sent i byggefsen, så de kun udsættes for begrænset nedbør. Måling f fugtindhold i overliggeren umiddelbrt over pldeflsen. Omhyggelig udtørring. Udførelse f regntæt murværk med vndfledning. (Detlje 7). Vinduer og døre fstgøres permnent i sklmuren og understøtninger etbleres i henhold til vinduesproducentens nvisninger. Udførelse f regntætte fuger udvendigt mellem vindue og murværk. Hvis vægflden skl tpetseres, og flsen skl mles dækkes smlingen mellem fls og vægelement f en indftningsliste. Hvis flsen skl hve smme overfldebehndling som væggen, rmeres hjørnet med et hjørneprofil med væv, opst i klæber (Rockidn 5520 hjørneprofil med væv, Rockidn Disbomulti 209 klæber). Væven monteres med overlæg i hjørnerne. (Detlje 8). Detlje 7 Detlje 8 b Indd- og uddgående hjørne : TB rende b: Elstisk fuge Rockidn hjørneprofil 5520 med væv 4
Svind i letbeton og beton Svind i letbeton og beton Letbeton Det er et kendt forhold, t de fleste byggemteriler svinder ved udtørring. Dette gælder også elementer f letbeton (letklinkerbeton), der fr fugtindhold ved levering til ligevægt ved boligtør tilstnd svinder op til 0,8. Undersøgelser i lbortoriet hr vist, t svindet i vægge er i smme størrelsesorden for de forskellige typer f letbeton. Cementens egenskber og de nvendte tilsætningsstoffer hr kun ringe indflydelse på svindets størrelse. Tre forhold gør sig gældende for svind i letbeton: Svind i cementpsten jo mere porøs cementpsten er, jo større svind vil der opstå. Denne porøsitet pstporøsitet skyldes hovedsgeligt vndindholdet i cementpsten. Letbeton proportioneres og komprimeres således, t der er hulrum mellem de enkelte tilslgskorn. Letklinker hr et reltivt lille elsticitetsmodul i smmenligning med tilslg f sten og hr derved begrænset fstivende virkning på mtricen. Disse tre forhold tilsmmen: pststrukturen, hulrummene og tilslgets begrænsede fstivende virkning medfører et lidt større svind i letbeton end i norml beton. Til gengæld indtræder svindet meget hurtigere i letbeton, fordi hulrummene tillder hurtig trnsport f fugten. Svindet i letbeton, såvel udtørringssvind som krbontiseringssvind, sker hovedsgelig smtidig med udtørringen og udgør op til 0,8 ved udtørring til boligtør tilstnd. Når denne tilstnd er nået, er letbetonen i prksis fri for bevægelser, idet de minimle svingninger i luftfugtigheden i boliger ikke påvirker letbetonen nævneværdigt med hensyn til svind og svelning. Svindet kn medføre revner i smlinger og vægge. Revnerne kn optræde i forbindelse med krftige smlinger, der begrænser elementets bevægelsesmuligheder. Revnerne forløber normlt lodret på en væg, fx ved el-rør, brystninger og bjælker. Kun i sjældne tilfælde hr lodrette revner indflydelse på elementernes bæreevne. Generne fr svindet kn forbygges ved styret og kontrolleret udtørring, således t fugtindholdet er nedbrgt inden mler- og fliserbejdet påbegyndes. Beton Svind i elementer f beton udgør fr leveringstilstnd til boligtør tilstnd 0,3 0,5. Årsgerne til svindet er de smme som beskrevet ovenfor. Når svindet i beton er lvere end i letbeton skyldes det, t stentilslget i beton er væsentlig stivere end tilslget i letbeton. Endvidere spiller den tættere struktur en rolle. Svindet i beton udvikler sig lngsommere end i letbeton, og slutsvindet vil først være indtruffet efter 1 5 år. Efter letbetonens hærdning sker der en kemisk rektion forårsget f, t luftens kuldioxid regerer med cementpstens clciumhydroxid og dnner clciumkrbont. Rektionen kldes krbontisering og medfører et vist svind som følge f volumenforndringer. I letbeton indtræder krbontiseringssvindet hurtigere end i beton som følge f den mere porøse struktur, der tillder en hurtigere fugttrnsport. 5
Udtørring Udtørring Udtørring f elementerne inden mlerbehndling og fliseopsætning er en nødvendighed for t opnå et tilfredsstillende resultt. Efterfølgende vejledning er ingen grnti mod revner og skder, men er fornuftige forholdsregler, der kn medvirke til t begrænse revner og dermed sikrer et mere tilfredsstillende resultt. Erfringer hr vist, t c. hlvdelen f svindet skl være udviklet, før mlerrbejde og fliseopsætning påbegyndes. På bggrund f lng erfringsopsmling er der fstlgt følgende vejledende værdier for fugtindholdet i elementer f letbeton ved mler- og fliserbejdets påbegyndelse: Densitet, kg/m³ Fugtindhold, vægt-% 1350 6,0 1550 5,0 1850 4,0 2000 4,0 Udtørringsmetoder Den hstighed, hvormed udtørringen f et vægelement sker, fhænger f vægtykkelse, betontype, rumtempertur smt f luftfugtigheden. Tynde vægge udtørrer hurtigere end tykke vægge. Er udtørring på én side f væggen forhindret, fx i en bgmur eller i dobbelte lejlighedsskel, vil udtørringen her være lngsommere end i en fritstående skillevæg. Letbetontypen spiller også ind de lette densiteter hr en mere åben struktur og tørrer hurtigere ud end de tunge. Rumtemperturen i bygningen bør ligge på 18-20 C for t sikre en jævn fugtfgivelse fr væggene. Plcering f udtørringsnlægget i huset er vigtig for t sikre udtørring i lle rum. Det kn derfor være nødvendigt t flytte udtørringsnlægget med visse mellemrum for t få en ensrtet udtørring. Udtørringsmetoden bestemmer luftfugtigheden i huset og dermed udtørringstiden (se skemet nederst på siden). Betonvægge udtørres til hvidtør overflde. Fugtindholdet i væggene i boligtør tilstnd udgør 2 3 vægt-%. Fugtindholdet ved levering f elementerne og ved udtørringens begyndelse er meget svingende, idet det i høj grd er påvirket f vejrliget. Det nbefles derfor t måle fugtindholdet ved udtørringens begyndelse. På bggrund herf kn udtørringstiden vurderes, og kpciteten f udtørringsnlægget fstlægges. Udtørringsforløb Det vejledende fugtindhold vil normlt kunne opnås efter 4 6 ugers udtørring, hvis den reltive luftfugtighed holdes på mks. 30 % og rumtemperturen på 18 20 C. For tykke vægge kn udtørringstiden være længere. Det er vigtigt, t rumklimet holdes konstnt i perioden. Mn skl derfor være opmærksom på, t vinduer og døre holdes lukkede, smt t udtørringsnlægget holdes i konstnt drift og er dimensioneret til den vndmængde, der skl fjernes. Udtørringsmetode Opvrmning og ventiltion Beskrivelse Ved opvrmning og ventiltion (vrme på rditorer og vinduer på klem) vil den reltive luftfugtighed i bygningen ligge på op til 90 %, hvis der ventileres krftigt. Kondenstørrer Kondenstørreren fungerer som et omvendt køleskb, hvor luften suges gennem en køleflde, og vndindholdet derved kondenserer. Kondenstørreren skl hve fløb til klok. Der kn opnås en reltiv luftfugtighed på 40 % i bygningen. Adsorptionstørrer Adsorptionstørreren fungerer ved, t luften suges gennem en dsorbent, der optger vndindholdet. Adsorbtionstørreren hr flere kmre, der regenereres efter tur. Adsorptionstørreren skl hve en lille ventiltionsslnge til det fri for fledning f fugten fr regenereringsprocessen. Der kn opnås en reltiv luftfugtighed på 10 20 % i bygningen. 6
Fugtmåling Fugtmåling Ved måling f fugtindholdet i elementer er veje-tørremetoden referencemetode. Det vil sige, t det er den metode der skl nvendes for præcist t fstslå fugtindholdet i elementerne; øvrige metoder kn kun bruges ved vejledende målinger. Fugtmåling i bygning Under udtørringen udføres jævnligt vejledende målinger. Der måles på både skillevægge, lejlighedsskel og bgvægge også på overliggere og flse ved vinduer, hvor der typisk sker en stor fugtophobning ved nedbør. Når det vurderes, t elementernes fugtindhold er nedbrgt tilstrækkeligt, findes de mest fugtige steder på elementerne til udtgning f prøver til veje-tørre-metoden. Ved meget ensrtede vejledende målinger udtges én boreprøve pr. 250 m² element ved uensrtede vejledende målinger øges ntllet f boreprøver. Metode til fugtmåling Referencemetode: Veje-tørre-metoden På et repræsenttivt sted udbores en prøve (60 100 mm i dimeter) ved tørboring. Prøven emblleres umiddelbrt herefter i en tæt plstpose og trnsporteres til lbortoriet, hvor prøven vejes og tørres i et vrmeskb ved 105 C til konstnt vægt. Prøven vejes igen, og fugtindholdet bestemmes. Vejledende måling: Fugtindiktor (Gnn måling) Fugtindiktoren er et lille, elektrisk instrument, forsynet med en kugleformet målesonde (kuglehoved). Kuglehovedet holdes mod elementet, og instrumentets disply viser et reltivt tl. Med kendskb til betonens middeldensitet kn fugtindholdet bestemmes ved tbelopslg. Vejledende måling: RF-måling Princippet i RF-måling er, t den reltive luftfugtighed måles i et boret hul i elementet. 7
Mlerbehndling og Fliseopsætning Mlerbehndling Før mlerrbejdet kn påbegyndes, skl væggenes fugtindhold være nedbrgt til de vejledende værdier. Dette er ingen grnti mod efterfølgende revner og skder, men er fornuftige forholdsregler, der kn medvirke til t begrænse revner og dermed sikrer et mere tilfredsstillende resultt. Ved udtørringen kn der opstå revner i elementsmlingerne, ligesom der kn optræde hårfine revner i elementoverflden. Disse svindrevner hr normlt ingen betydning for elementernes bæreevne, men det er vigtigt, t mlerbehndlingen kn optge restsvindet indtil boligtør tilstnd. Vndtæt lg i vådzoner udføres efter entreprisebeskrivelse og tegninger. Anvisning nr. 200 Vådrum fr SBi viser eksempler på projektering, udførelse og mterilevlg for vådrum. Som fliseklæb bør nvendes elstisk klæb, som kn modstå mindre differensbevægelser. Fliseklæben nvendes efter leverndørens nvisninger. Temperturen i mteriler og vægge skl være over 6 C i c. en uge før og efter fliseopsætning og fugning. Fliser og vægge skl være fri for støv. Det kn være nødvendigt t forvnde meget vndsugende fliser for t opnå tilstrækkelig vedhæftning. Svindrevner i element- og hjørnesmlinger forbygges ved t rmere smlingen med 100 mm brede strimler f glssilkevæv i kvlitet som Drgon Glssilkevæv (Flügger) opst i vævklæber i kvlitet som Flügger 480 rmeringsklæber direkte på elementoverflden. Eventuelt synlige svindrevner i elementerne rmeres tilsvrende inden den videre mlerbehndling. Glssilkevæv nvendes også til rmering f fuger mellem væg og vinduesflse. 1. Mørtlen påføres underlget med den gltte side f tndsprtlen. 2. Der ftrækkes med tndsiden. Tndsprtlen holdes i en vinkel på 60. Det er vigtigt, t der vælges den rigtige type glssilkevæv og ikke en lmindelig glsvæv, idet trækstyrken for glssilkevæv er flere gnge større end trækstyrken for lmindelig glsvæv. Glssilkevæv i hjørnesmlinger kn undldes, såfremt beklædningen stødes i hjørnet, og t der her indlægges en krylfuge inden slutstrygning. I lle mlerbehndlinger f letbetonvægge bør indgå en beklædning i form f tpet, strukturppir, rmeringsfilt eller glsvæv. Hermed forebygges hårfine revner i den færdige overflde. Ved længere vægfelter med flere lige stødsmlinger er der ingen mulighed for fordeling f udtørringssvindet. Her nbefles det, t smlinger udføres som vist i fsnittet Lnge vægge se side 3. Fliseopsætning Fliseopsætning påbegyndes tidligst, når væggenes fugtindhold er nedbrgt til de vejledende fugtprocenter. Dette er ingen grnti mod efterfølgende revner og skder, men er fornuftige forholdsregler, der kn medvirke til t begrænse revner og dermed sikrer et mere tilfredsstillende resultt. 3. Fliserne trykkes og vrides på plds i den fugtige mørtel. 4. Kontrollér mørteldækningen. Flisernes bgside skl være dækket. Fliser opsættes således, t hele flisebgsiden er dækket med fliseklæb. Der må ikke påføres klæb på større reler, end der kn sættes fliser på, før klæben dnner hud. Elstisk fugemsse nvendes omkring rørgennemføringer, snitære instlltioner, smlinger i underlget smt i hjørner og overgnge mellem væg og gulv. Den elstiske fugemsse skl føres helt i bund til vægelementet. Elstisk fugemsse 8
Udbedring f revner Udbedring f revner Der er miniml risiko for, t der opstår revner eller skder i den færdigbehndlede overflde, hvis vores vejledninger er fulgt. Skulle der lligevel opstå revner, kn nedenstående udbedringsforslg nvendes. Det nbefles t vente 1 2 år med udbedringen for t sikre, t forholdene er stbile. Stbiliteten kn undersøges ved hjælp f en gipsplombe i revnen. Opstår der revner i gipsplomben, er der stdig bevægelser i konstruktionen, og årsgen findes inden udbedringen igngsættes. Små revner Ved små revner, 1 2 mm, kn det normlt være tilstrækkeligt t udfylde med en krylfugemsse, som udglttes. Overfldebehndlingen med mling eller tpet repreres eller udskiftes. Reprtionsstedet holdes fugtigt det første døgn efter udførelsen. Når reprtionen er udtørret, opsættes en min. 100 mm glssilkevævstrimmel med rmeringsklæber over reprtionsstedet. Overfldebehndlingen med mling eller tpet repreres eller udskiftes. Løse eller nedfldne fliser Forud for udbedring undersøges årsgen og det sikres, t væggen er udtørret og fri for tvngsspændinger. Herefter frenses løstsiddende fliseklæb og vådrumsbehndling. Til slut genetbleres vådrumsbehndlingen og fliserne opsættes forskriftsmæssigt og elstiske de fuger genetbleres. Større revner Ved større revner, 2 3 mm, udfyldes først med en sndsprtelmsse, der slibes. Over revnen påklæbes en min. 100 mm bred strimmel f glssilkevæv i kvlitet som Drgon Glssilkevæv (Flügger) der opsættes i en vævklæber i kvlitet som Flügger 480 rmeringsklæber direkte på elementoverflden. Reprtionen kn eventuelt fsluttes med en udjævnende sprtling og slibning. Overfldebehndlingen med mling eller tpet repreres eller udskiftes. Grovere revner Grovere revner, 3 5 mm, skyldes ofte sætninger i fundment eller svigt som følge f utilsigtet påvirkning f væggene. Ved grovere revner nbefles ltid t søge sgkyndig bistnd for t få fstlgt årsgen. Når årsgen er kendt og udbedret, kn reprtionen udføres således: : Gipsplombe Revner udfræses med eksempelvis en vinkelsliber i c. 10 mm bredde og i c. 30 mm dybde. Reprtionsstedet rengøres og forvndes med eksempelvis en våd svmp. Som reprtionsmørtel kn nvendes en cementbseret flisemørtel eller fliselim. Reprtionsmørtlen rbejdes godt ind i udfræsningen med en fugeske og udjævnes med et pudsebræt. 9
Notter 10
Virksomhederne bg BIH SEKRETARIAT Dnsk Beton Letbetonelementgruppen - BIH Nørre Voldgde 106 Postboks 2125 1015 Københvn K Telefon: 72 16 00 00 Telefx: 72 16 00 38 sekretritet@bih.dk www.bih.dk ELEMENTPRODUCENTER EXPAN Ribevej 45 6650 Brørup Telefon: 7637 7000 Telefx: 7637 7301 post@expn.dk www.expn.dk EXPAN Askhøjvej 6, Linå 8600 Silkeborg Telefon: 7637 7000 Telefx: 7637 7201 post@expn.dk www.expn.dk EXPAN Bækgårdsvej 74 4140 Borup Telefon: 7637 7000 Telefx: 7216 6329 post@expn.dk www.expn.dk EXPAN Snvevej 23 5471 Søndersø Telefon: 7637 7000 Telefx: 7637 7501 post@expn.dk www.expn.dk Gndrup Element A/S Teglværksvej 35 9362 Gndrup Telefon: 9654 3800 Telefx: 9654 3810 ge@gndrupelement.dk www.gndrupelement.dk Give Elementfbrik A/S Hjortsvngen 19 7323 Give Telefon: 7670 1540 Telefx: 7573 2503 ge@elementer.dk www.elementer.dk Leth Beton A/S Rishøjvej 26 7755 Bedsted Thy Telefon: 9794 5511 Telefx: 9794 5757 post@lethbeton.dk www.lethbeton.dk Præf-Byg v/o.j. Beton A/S Høngårdsvej 30 9750 Øster Vrå Telefon: 9895 1300 Telefx: 9895 1725 pref@pref.dk www.pref.dk Niss Sørensen & Søn A/S Drosselvej 9, Blling Postboks 19 7860 Spøttrup Telefon: 9756 4222 Telefx: 9756 4614 nes@nsss.dk www.nsss.dk Tinglev Elementfbrik A/S Mds Clusensvej 58 6360 Tinglev Telefon: 7217 1000 Telefx: 7217 1001 tinglev@te.dk www.te.dk SAMARBEJDSPARTNERE Sint-Gobin Weber A/S Rndersvej 75, Hinge 8940 Rnders SV Telefon: 7010 1025 Telefx: 8742 7205 weber@weber.dk www.weber.dk Alborg Portlnd Rørdlsvej 44, Postboks 165 9100 Alborg Telefon: 9816 7777 Telefx: 9810 1186 sles@lborg-portlnd.dk www.lborg-portlnd.dk INTERESSEMEDLEMMER fibo intercon A/S Herningvej 4 6920 Videbæk Telefon: 9717 1666 Telefx: 9717 1175 info@fibointercon.com www.fibointercon.com Alborg Portlnd Rørdlsvej 44, Postboks 165 9100 Alborg Telefon: 9816 7777 Telefx: 9810 1186 sles@lborg-portlnd.dk www.lborg-portlnd.dk Convi ApS Louisevænget 7 5270 Odense N Telefon: 6618 2026 Telefx: 6618 2043 convi@convi.dk www.convi.dk CPT A/S Concrete Plnt Technology Bygmestervej 8 5600 Fåborg Telefon: 6265 2070 Telefx: 6265 2080 hk@cpt-s.dk www.cpt-s.dk HALFEN GmbH Nverlnd 2 2600 Glostrup Telefon: 3536 2099 Telefx: 3526 2099 hlfen@mil.dk www.hlfen.dk 11
Et komplet byggesystem til hele råhuset Helvægge og dæk f letbeton giver rkitektonisk frihed til t skbe spændende og sundt byggeri med kort byggetid og god økonomi. Skræddersyet efter individuelle ønsker og ideer og med mulighed for vlgfrit fcdeudtryk. Med et rtionelt byggesystem opbygges det råhus, som dnner den miljørigtige og stbile kerne i byggeriet. Du kn få leveret helvægge f letbeton til både bgmure, skillevægge, lejlighedsskel og kældervægge. Som bærende vægge kn helvægge f letbeton nvendes i lle sikkerhedsklsser - også over 5 etger. Letbetondæk fremstilles til både tgdæk og etgedskillelse - og i forskellige typer fhængig f lydkrv, spændvidde og bæreevne. Få råd og vejledning Mnge byggeprojekter kn med fordel reliseres med elementer f letbeton. Kontkt derfor en f producenterne for råd og vejledning på et tidligt stdie i projektet, så du får den bedste løsning til dit byggeri. Dnsk Beton Letbetonelementgruppen - BIH Postboks 2125 1015 Københvn K Tlf.: 7216 0000 www.bih.dk