PROGRAMKATALOG. RULL-PROJEKT I OMRÅDE Skanderborgvej. Ny institution på Vestermarken. Sommer

Transkript

1 PROGRAMKATALOG RULL-PROJEKT I OMRÅDE Sknderborgvej Ny institution på Vestermrken Sommer

2 PROGRAMKATALOG Indhold Byrådsbeslutning...3 Arhus Kommunes Pædgogiske Rmmesætning...4 De 6 tænketnksprincipper... Tids- og procespln...6 Beliggenhed...7 Loklpln...8 Mulig plcering...9 Opgve 1- Dgsfoløb opsmling...10 Opgve 2 - Orgnisering opsmling...14

3 PROGRAMKATALOG Byrådsbeslutning Hvd er besluttet? Arhus Byråd vedtog den 12. September 2012 indstillingen Sikring f psningsgrntien i Solbjerg og Stvtrup og med denne en beslutning om oprettelse f 3 nye børnegrupper på Vestermrken 2 i Stvtrup. Den 26. Juni 2013 vedtog byrådet indstillingen Fortst sikring f psningsgrntien og med denne en beslutning om oprettelse f yderligere 3 børnegrupper i tilknytning til de 3 grupper på Vestermrken 2. Den økonomiske rmme til projektet omkring oprettelse f i lt 6 nye børnegrupper på Vestermrken 2 er på 12,7 mio. kr. Projektet forventes t stå færdigt til ibrugtgning Juli ere

4 Børn og Unge UDGIVET: December 2008 Hrtmnn Schmidt Fotogrfi I perioden fr juni 2007 til februr 2008 hr børn, unge og voksne i Århus Kommune snkket, diskuteret, mlet og Å R H U S K O M M U N E P R Æ S E N T E R E R PROGRAMKATALOG Arhus Kommunes Pædgogiske Rmmesætning Fysiske rmmer UDGIVET AF: Århus Kommune Hvordn børn og unge-politikken er blevet til? LAYOUT: U28 rppet sig frem i en debt om Århus Kommunes børn og unge-politik. FOTO: Læringsmiljø TRYK: Århus Kommunes Kopicenter Første oplg: 2500 Der hr været nedst en ungdomsredktion, som hr stået for debt og indhold til børn og unge på hjemmesiden Børn hr lånt politikere, og unge hr freestyle-rppet om det gode ungdomsliv. Børn i mnge f kommunens institutioner hr mlet deres billeder på børn og unge-politikken, og et midlertidigt børn og unge-byråd hr været med til t præge debtten. Pædgogisk prksis Orgnisering RuLL-blomsten Børn- og Ungepolitikken Differentiering en tilgng 95% målsætning RuLL-blomsten, Rum til Leg og Læring, viser smmenhængen mellem den pædgogiske prksis, de fysiske rmmer og institutionens orgnisering. Summen f de tre objektiver dnner i ligelig blnce tilsmmen læringsmiljøet. Den pædgogiske prksis stiller krv til både de fysiske rmmer og den måde institutionen orgniserer sig på. De fysiske rmmer skl således være med til t understøtte, t overordnede pædgogiske mål prktiseres. En optiml udnyttelse f de fysiske rmmer kræver en tydelig orgnisering f hverdgen, så de muligheder, de fysiske rmmer giver, udnyttes optimlt. Med en ændring f orgniseringen følger også en kompetenceudvikling f medrbejderne Det er et grundlæggende princip i børn og unge politikken, t børn og unge skl føle sig inkluderet, værdst og nerkendt Arhus Kommune vil gøre en indsts for t børn og unge udvikler sig til: Glde, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kretive børn og unge, som hr et højt fgligt niveu og er rustede til t møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskb og bruger det Børn og unge, der deltger i og inkluderer hinnden i fællesskber Differentiering er en overordnet tilgng til lle opgver på lle niveuer i orgnistionen. Differentiering er t give børn og unge noget forskelligt og forstås ikke som individulisering, men som det t møde den enkelte i fællesskbet. At fokusere på den enkeltes muligheder, potentiler og behov skl være et stærkt bidrg til øget smmenhængskrft. Differentiering et princip for pædgogisk prksis Differentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse f læreprocesser i en gruppe, hvor den enkelte tilgodeses, smtidig med t mn bevrer fællesskbets muligheder. Alle hænder og hoveder skl bruges og bruges bedst muligt I Arhus er vi meget bevidste om, t når flere unge tger en ungdomsuddnnelse, så gvner det både den enkelte unges fremtidsmuligheder og smfundets muligheder for t rekruttere den fremtidige rbejdskrft. Et solidt sprogligt fundment i en tidlig lder er det bedste udgngspunkt børn kn få. Sproget er en fgørende fktor for både leg og læring, og det tidlige sproglige fundment er det, brnet bygger videre på resten f livet.

5 PROGRAMKATALOG De 6 tænketnksprincipper I kommissoriet for tænketnken hedder det blndt ndet t: der er behov for t nytænke de fysiske rmmer for børn og unges læring og udvikling i psningstilbud, skoler og fritidstilbud Når vi indretter rum, skl det tænkes ind, hvordn rum påvirker mennesker, og hvordn rummets iscenesættelse spiller smmen med brnets ktuelle udviklingsniveu. Fr tænketnkens drøftelser Fremtidens børnebyggeri Rum til leg og læring Tidssvrende læringsmiljøer, der direkte er med til t udfordre børns snser og invitere til læring og leg, svnes generelt. Der er brug for rum, der sikrer oplevelser og stimulering til både drenge og piger. Rpport udrbejdet f tænketnk om fremtidens børnebyggeri Udviklingstrin Enggement i inspirerende rum Innovtion og tværfglighed Aktivitet og kropslighed Socile fællesskber bseret på nerkendelse f individulitet Integrtion f informtionsteknologi (IKT) Rum og indretning skl tge højde for, t børn udvikler sig fr 0-18 år, og t forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer. Vi skl indrette sådn, t børn løbende møder nye udfordringer og tilbydes et miljøskifte, når deres udvikling kræver det. Rum skl skbe mulighed for, t børn kn enggere sig helhjertet. Rum skl indbyde til ktivitet frem for pssivitet og give mulighed for indflydelse på egen ktivitet. Rum og indretning skl stimulere til innovtion og tværfglig udforskning og udvikling f ideer gennem eksperimenter. Rummene skl give plds og mulighed for kontinuitet i længerevrende projektrbejde. Omgivelserne skl være fleksible, så de kn indrettes til forskellige formål og rbejde i grupper f vrierende størrelser. Mulighederne for kropslig udfoldelse, motorisk træning og ktivitet skl tænkes ind, når vi indretter fremtidens læringsrum. De fysiske rmmer skl imødekomme forskellige interesser og behov for udfordringer. Miljøer skl være designet til, t vi både kn tge hensyn til individuelle forskelligheder og intergere socilt dvs. mn skl kunne bevæge sig smmen uden t være tvunget til det. Rummenes indretning skl dnne rmme om og stimulere til fællesskbsdnnelse, uden t det bliver for meget. Børn skl kunne læse og skrive digitle medier lige så godt som de trditionelle ppirbårne medier. Trådløst Internet og mobilnettet vil være ligeså centrl en del f infrstrukturen som strøm og vnd. Der skl være dgng til relevnte IKT redskber i lle typer f rum og ikke kun i specielle computerrum. IKT hr potentiler i forhold til mnge forskellige læringsstile og udendørs projektrbejde.

6 PROGRAMKATALOG Tids- og procespln Procestidspln Ny dginstitution, Vestermrken 2013 Oktober Dispositionsforslg Mj Juni Juli August September 2014 Oktober November December Jnur Februr Mrts April Mj Juni Byggeudvlgsmøde/workshop Idéoplæg Styregruppemøde Byggeudvlgsmøde/workshop Dispositions- og projektforslg Styregruppemøde Byggeudvlgsmøde Myndighedssæt Udbudsmterile Udbudsperiode Licittion Kontrkt Byggeri Regbuen rkitekter Aktivitet Dto Kommentr 28. mj 2013 Grundnlyser Overordnede nlyser f grund og diponeringsmuligheder på bggrund f byggesystem Byggeudvlgsmøde / Workshop 10.6 Brinstorm om muligheder indenfor rmmerne Ideoplæg Udrbejdelse 1. ide oplæg Styregruppemøde 26.6 Forelæggelse f ide-oplæg Byggeudvlgsmøde / Workshop 1.7 Godkendelse f ide oplæg med bemærkninger Sommerferie Disp- projektforslg Udrbejdelse f projektforslg Styregruppemøde 29.8 Forelæggelse f projektforslg Byggeudvlgsmøde 5.9 Forelæggelse og godkendelse f projektforslg Myndighedssæt Udrbejdelse og indsendelse f myndighedssæt Udbudsmterile Udrbejdelse og udsendelse f udbudsmterile Udbudsperiode Licittion 9.12 Afholdelse f licittion Kontrkt Indgåelse f kontrkt med entreprenør Byggeri Byggestrt Byggeriet fleveres

7 PROGRAMKATALOG Beliggenhed Kik til rådhustårnet Udskrevet: :13:32 Ppir: A3-LANDSCAPE Målestok: 1:1000 Arhus Kommune Grunden idg Udskrevet: :13:32 Ppir: A3-LANDSCAPE Målestok: 1:1000 Udskrevet: :57:20 Ppir: A3-LANDSCAPE Målestok: 1:20000 Arhus Kommune Arhus Kommune

8 PROGRAMKATALOG Loklpln rken Sti Fælles frirel Åben-lv boligområde IIb Åben-lv boligområde b RU T AV ST u vtr St Fælles frirel beskyttet vådområde ej pv V J E PV Loklpln nr IIc Fælles frirel Åben-lv boligområde Vesterm 58 V B V 64 V II Børneinstitution Opholds rel Tæt-lv boligområde 60 Sti IV Ib Tæt-lv boligområde ARKEN V 67 Opholds rel 65 Fremtidigt boligområde VESTERM Eksisterende bolig d I f Ormslevvej g Højvngskolen 59 e Råhøjprken VI V A III Fremtidigt boligområde 60 V ORMSLEVVEJ c 63 Fælles frirel Sti Loklpln nr. 753 Loklplnkort kv højspændingsledning N 64 Plnen viser et eksempel på, hvordn loklplnområdet kn udstykkes og bebygges. PLANLÆGNING OG BYGGERI N g ILLUSTRATIONSPLAN MÅL 1:2000 BYPLANAFDELINGEN TEGN.NR. MÅL DATO: TEGN. AF: 1: m

9 PROGRAMKATALOG Mulig plcering Mulig plcering og komposition Grunden flder med en meter. Der skl være en støjvold mod nord. Indkørsel skl etbleres fr øst. Byggeriet vil helt eller delvist blive opført f prefb elementer. Elementerne kn sættes smmen på mnge forskellige måder. Her ses et eksempel på en mulig plcering på grunden med denne mulige komposition f elementer.

10 10 PROGRAMKATALOG Vision og dgsforløb Formål Formålet med workshoppen og produktet herf er t få et bud på, hvordn et funktionsdigrm for institutionen kn se ud og kvlificere byggeriet pædgogisk og orgnistorisk. hvilke funktioner og fciliteter skl byggeriet indeholde? hvilken plcering skl de hve i ft. hinnden? er der overlp i brug f funktioner? hvd betyder plceringen i forhold til orgnisering og smrbejde? Deltgere: Repræsentnter og ledelse fr dgtilbuddet, desuden udpegede interessenter udpeget f styregruppen. Produkt Workshoppen output bliver et funktionsdigrm, der viser smmenhænge og principper for orgniseringen f enhederne. Hertil også et overblik over plceringen f funktioner og fciliteter til prioritering for styregruppen. Metode Workshoppens rbejdsmetode vil veksle mellem oplæg og grupperbejde. Der er to opgver som skl kortlægge det ønksede dgsforløb og orgniseringen f funktionerne. Formålet med processen er t kvlificere byggeriet pædgogisk og orgnistorisk. Metode På bggrund f det llerede gennemførte visionsrbejde, der er udført decentrlt og i

11 11 PROGRAMKATALOG OPGAVE 1 / Pædgogiske perspektiver i dgsforløbet PERSPEKTIVER OG INTENSIONER Dgsforløb Institutionens kultur og orgnisering, kompetencer og viden hr stor betydning for børnenes trivsel, læring og udvikling. BESKRIV HVORDAN ET FREMTIDIGT DAGSFORLØB SER UD FOR BØRN OG VOKSNE -HANDLINGER: HVAD GØR I I LØBET AF DAGEN? MIDDAG Institution: Gruppens deltgere: Fcilittor: Hvd er det for et lndskb I dyrker i institutionen? -hvd er tilstede? Pædgogikken skl til lle tider modsvrer børnegruppen i institutionen. Særlige behov / ikke særlige behov -lle børn hr på sine områder særlige behov gennem de større eller mindre individuelle forskelle. Formålet med opgven er tydeliggøre smmenhænge mellem de pædgogiske intensioner og orgniseringen f hverdgen. MORGEN EFTERMIDDAG I skl som første del f opgven beskrive, hvordn et fremtidigt dgsforløb ser ud for børn og voksne. Hvd sker der i løbet f en dg i den fremtidige institution? Dernæst skl I på plnchen beskrive de pædgogiske intensioner, -ltså hvorfor? Hvorfor vlget f det beskrevne indhold for dgen? AFTEN Hvd? Sidste del f opgven sætter fokus på, hvordn den dglige orgnisering understøtter pædgogikken. HVAD ER DEN PÆDAGOGISKE INTENSION BAG INDHOLDET AF DAGSFORLØBET? Hvorfor? HVILKE ORGANISERINGSFORMER UNDERSTØTTER DE PÆDAGOGISKE INTENSIONER? Hvordn?

12 12 PROGRAMKATALOG OPGAVE 1 / Perspektiver og Intensioner / Opsmling / 1: 500 Gruppe 1 Punkter til refleksion Opmærksomhed på orgnisering f hverdgen, der udnytter de fysiske rmmer og medrbejderressourcer. Tid til nærvær gennem struktur og fleksibilitet hos personlet. Mindske fbrydelser i ktiviteter. Hvordn kn fællesskber skbes på tværs f huset? Skbe en orgnisering f hverdgen, der tilgodeser børnenes lder og udviklingstrin. Hvordn gør mn? Kl Smling + frugt for vuggestuebørn Modtgelse f børn i tems Kl Åbner, fælles, Modtgelse Tge hensyn til forskellighed NÆRVÆR Struktur på de voksne giver plds til nærvær Tge hensyn til bhv og vuggestuebørn Fleksibelt fællesskb ET hus kl Eftermiddgscfé Kl Vuggestuebørn spiser Spisning BHV Kl Afvikling f puser Smling BHVbørn Kl Putning + opvågningszone Aktiviteter i ktivitetsgrupper Opvågningszone Størrere ktiviteter Fri leg Lukning f fd. + prktiske opgver Kl Fælleshus Fælles leg Udfordringer, udvikling, bevægelse og støj er opmærksomhedspunkter. Trygge rmmer til børnegrupper - fx ændring f tidspunkter ifht behov. Udgngspunkt i dgens børnegruppe. Rollemodeller. Mindske fbrydelser. Fleksibilitet blndt personle. Tilgængeligt uderum. Prktisk rbejde løses f ung-rbejder. Voksenperspektiv - kende hinnden - kender lle børn + forældre. Arbejdsglæde og udvikling for personle. Opdele børn i ktivitetsgrupper. Vuggestuetem+bhv.tem = smrbejde på tværs. Struktur= tid til nærvær. Fleksibelt personle med plds til t orgnisere sig i hele huset på tværs

13 13 PROGRAMKATALOG OPGAVE 1 / Perspektiver og Intensioner / Opsmling / 1: 500 Gruppe 1 Punkter til refleksion Opmærksomhed på orgnisering f hverdgen, der udnytter mulighederne for ktivi teter ude/inde. Morgenen: vigtig pædgogisk opgve t skbe en velfungerende nkomst og god strt på dgen og mind ske forstyrrelser fr foræl dre. Sikre godt kendskb til hinnden i hele huset. Vrition i ktiviteter og smlinger, som tilgodeser ldersgrupper, individuelle behov, bemnding og lærerplner. Kl Fællessmling lle børn + voksne Tilrettelæggelse f dgen Plds til t spise ude og inde. Forlænge tiden ude + ude-toilet -Nærværende voksne - Voksne der ikke skl løbe rundt -Fællesrum som morgen-goddg-stedet Kl Grderobe ved indgng. Skl kunne lukkes f Smle de funktioner forældre skl bruge ved flevering for t minimere trfik i huset. Såvidt muligt ude for de store børn Ude-liv Vi vil udvikle motorik udendørs også Lærer f hinnden - store og små børn Grderobe med pædgogsik kvlitet - tryghed. Grderoben som pædgogisk værksted Køkken i forbindelse med fællesrummet. Være i nærheden Putte-skifte-nærvær Øve selvhjulpenhed. tingene er i nærheden, så vi ikke løber rundt Ude-liv og motorik Møde -Plds til det. Afvikling f puser Der er ro, rolige ktiviteter Børne/voksen-styrede ktiviteter. Plds til børnestyrede ktiviter Aktiviteter der kn deltge mnge børn i Smme som strten f dgen Informtion om hvd der er sket i løbet f dgen. Informtionstvle Ro/nærvær for børn - forældre - pædgoger Vrition i børnegrupper bl.. ved Selvhjulpenhed Alle voksne kender lle børn spisning Tilgodese lle ldersgrupper Motorik - musik - udeliv - gennemsigtighed - tryghed Forældre nliggender skl smles Fællessmlinger (2-3 grupper) - en gng i mellem lle Få skift mellem ude og inde - undgå fbrydelser Aktiviteter i størrere grupper efter middg Pusle-sove-grderober i smmenhæng Puse=Puse Let flydende kommuniktion / informtion

14 14 PROGRAMKATALOG OPGAVE 2 / Orgnisering Formålet med opgven er t få et bud på, hvordn mn som henholdsvis vuggestue og børnehve tænker sig orgniseret i forhold til hinnden. På plnchen indtegnes eller beskrives principper for hvordn en orgnisering f byggeriet kn se ud. F.eks. Hvordn tænker vuggestuen sig i smmenhæng og / eller dskillelse fr det øvrige hus? Hvordn tilgodeser vi både nærhedsprincipper og principper for smmenhænge i byggeriet? Hvd ser I f synergier og smmenhænge mellem enhederne? Hvd betyder plceringen i forhold til orgnisering og smrbejde? Fordelingen f ressourcerne i hele byggeriet. Test: Understøtter funktioner og fciliteter og orgnisering den pædgogiske opgve?

15 15 PROGRAMKATALOG OPGAVE 2 / Orgnisering Funktionsdigrm: Ankomsten er vigtig. Grderoben skl fungere både som et prktisk rum, der mindsker trfikken i huset, giver brnet et personligt og trygt sted, fungere som informtionskilde til forældre og skber rmmer som understøtter børnenes grd f selvhjulpenhed. Med nkomst følger fsked, så et vinkevindue er også vigtigt. Grderoben fungere som fælles indgng og deles herefter i to dele, som hver servicere en enhed. Det er vlgt t opdele huset i vuggestue og børnehve omkring enhederne. En enhed består 3 grupper som er underdelt i spisegrupper. Herudover skl der være depot, toilet og puslefciliteter smt grderobe. Trods opdelingen f børnehve og vuggestue skl det vægtes, t skbe fornemmelsen f ét hus, hvor lle kender hinnden og kn fungere fleksibelt smmen. Fællesfunktioner er linket, som binder enhederne smmen til ét hus. Arelerne skl kunne kunne vriere i størrelse og dermed tilpsse sig ktiviteternes behov for m2 og størrelser på fællesskber. Udeliv prioteres højt i den pædgogiske vision for Vestermrken. Det er ønsket, t de fysiske rmmer skl understøtte, t mnge ktiviteter kn foregå udenfor. Herved opnåes en smmenhængende og fleksibel dg, men færre fbrydelser f ktiviteter. Funktioner som smling og spisning kn ligeledes foregå i uderummet, særligt for børnehvebørnene. Udeliv Enhed: 0-3 år Udeliv Spise Pædgogisk køkken Depot Fælles fciliteter Pusle/ WC Orngeri Fælles/ ude Cfé Fælles/ inde Personle Motorik Motorik Fælles fciliteter vndktivitet Udepusle+wc Grderobe Grderobe Hulebyggeri Udeværksted Fælles indgng Udeliv Krybberum Spisegrupper Spisegrupper Enhed: 3-6 år Pusle/ WC Depot Funktionsdigrm Prkering

16 16 PROGRAMKATALOG Digrm - Disponering 1: Atriums løsning med 3x2 grupper P-PLADS P-PLADS PERSONAL+KØKKEN GARD. GR. TOILET ATRIUM GARD. AREAL 984 m² (ATRIUM 135 m²) GR. GR. TOILET GR. TOILET GR. GR. Disponerings Pln Flow Digrm