Udtalelse om æglæggende høner

Transkript

1 Det Dyreetiske Råd Udtlelse om æglæggende høner ustitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgde Københvn K uni 2001

2 Udtlelse om æglæggende høner 2001 Det Dyreetiske Råd Københvn Grfisk tilrettelægning: Krsten Borup St med Minion og Rotis og trykt hos otex Tryk & Design -s, Københvn 1. udgve, 1. oplg Printed in Denmrk 2001

3 Det Dyreetiske Råd Det Dyreetiske Råd er nedst i henhold til Dyreværnsloven, som trådte i krft 1. september Rådet erstttede Det Etiske Råd vedrørende Husdyr, som hvde fungeret siden Ved udrbejdelse f udtlelsen bestod Rådet f følgende medlemmer: Forskningsprofessor Peter Sndøe (formnd) Lektor Pi Hubro Andersen Informtionschef Gudrun Andresen Agronom Chrlotte Lønborg Frntzen Vicedirektør Bengt Holst Gårdejer Krsten Vig ensen Bnkfuldmægtig Bent Olufsen Dyrlæge Anne Sørensen ournlist Poul Thomsen Kontorchef Anne Tønnes Forretningsfører Mrinne Wiberg Det Dyreetiske Råd hr til opgve ud fr en etisk vurdering t følge udviklingen inden for dyreværn. Rådet kn fgive udtlelse om spørgsmål inden for dyreværn og skl på justitsministerens begæring fgive udtlelse om særlige spørgsmål vedrørende lovgivningen om dyreværn (jf. Dyreværnsloven, 25). Der er kommet følgende udtlelser fr Det Dyreetiske Råd: Udtlelse om dyreforsøg (september 1992) Udtlelse vedrørende svineproduktion (oktober 1993) Udtlelse om buejgt (september 1993) Udtlelse vedrørende hold f dyr, der kn frembyde fre eller skbe frygt, eller som vnskeligt kn holdes i fngenskb på dyreværnsmæssigt forsvrlig måde (juni 1994) Udtlelse vedrørende slgtefjerkræ (februr 1995) Udtlelse om økologisk husdyrproduktion (november 1995) Udtlelse om bioteknologi i forbindelse med dyr (juni 1996) Udtlelse om rituelle slgtninger (pril 1997) Udtlelse om skdedyrsbekæmpelse (mj 1997) Anvendelse f Ovum-Pick-Up -teknik til opsmling f oocyter fr tmkvæg (mrts 1998) Udtlelse om hold f heste (mrts 1998) Udtlelse vedrørende fregistrering f visse lægemidler til heste (november 1998) Udtlelse om vl f dyrercer, hvor fødselsvnskeligheder vil forekomme hyppigt (december 1998) Udtlelse om vl f hunde og ktte (pril 1999) Udtlelse om etiske grænser for medicinsk og kirurgisk behndling f fmiliedyr (september 1999) Udtlelse om hlekupering f hunde (mj 2000) Debtoplæg om kloning og kloningsrelterede teknikker (juni 2000) Udtlelse om kloning f dyr (februr 2001) Alle henvendelser til Det Dyreetiske Råd bedes rettet til Rådets sekretrit: Det Dyreetiske Råd ustitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgde Københvn K Att. Helle Frøshøj Tlf

4 Indhold 1. Bggrund 5 2. Lovgivning 6 3. Beskrivelse f forholdene 7 4. Etiske overvejelser Anbeflinger Smmenftning Bilg 35

5 Udtlelse om æglæggende høner 1. Bggrund Høns hr været holdt som husdyr på vore breddegrder i over 2000 år. Høns vr tidligere en fst bestnddel f dyreholdet på lndet, og det vr fr den smme flok høns, mn hentede æg og dyr til slgtning. En høne lgde dengng c. 50 æg om året. Produktionen blev mere systemtiseret fr 1930 erne, hvor mn begyndte t sortere hnekyllingerne fr hønekyllingerne og opfede dem til slgtning. I tkt med industriliseringen f fødevreproduktionen i 1950 erne blev slgtekyllinge- og ægproduktionen efterhånden helt dskilt. Gennem intensivt vlsrbejde blev der fremvlet høner, der kn lægge omkring 300 æg om året. I dg er speciliseringen så udtlt, t der må nvendes forskellige linier f høns i slgtekyllingeproduktionen og ægproduktionen. Forholdene, hvorunder æglæggende høner holdes, hr ligeledes ændret sig mrknt. Hvor mn tidligere holdt høns i små, fritgående flokke, holdes de i dg under industriliserede forhold i bure eller i flokke på gulv med flere tusinde individer. Hold f høner i bure vr en f de første produktionsformer i den moderne intensive husdyrproduktion, hvor der blev st fokus på dyrenes velfærd. Dette fokus medførte blndt ndet, t et lterntivt produkt, skrbeæg, kom på mrkedet. I tkt med t forbrugerne er blevet opmærksomme på hønernes forhold i æglægningsburene, er efterspørgslen steget efter æg fr høner i produktionssystemer, hvor mn i højere grd forsøger t tilgodese hønernes velfærd. Således stmmede c. 95% f æggene i den dnske ægproduktion for 10 år siden fr burhøns, mens ndelen i dg er fldet til c. 62%. Æglægningsbure vr tidligere forbudt i Dnmrk, men forbudet blev ophævet i Bggrunden vr, Hold f høner i bure vr en f de første produktionsformer, hvor der blev st fokus på dyrenes velfærd. Foto: Lndbrugets Rådgivningscenter t Dnmrk som følge f EF-medlemskbet ikke kunne undgå import f buræg fr de øvrige medlemslnde, og nogle f de dnske ægproducenter indførte derfor burene for t kunne modstå konkurrencen. Efterfølgende blev der i Dnmrk fstst krv til blndt ndet burenes størrelse. Disse krv er mere vidtgående end de mindstekrv til hold f æglæggende høner, som senere blev fstst i EU. Som konsekvens er omkostningerne ved t producere buræg i Dnmrk større end i det øvrige EU, og i modsætning til tidligere er importen f æg i dg større end eksporten. I Dnmrk udruges årligt omkring 4 millioner kyllinger til brug i ægproduktionen. Der produceres omkring 80 mio. kg æg årligt. Forbruget f æg hr i de senere år ændret sig. Hvor forbruget tidligere hovedsgeligt skete i form f hele æg, efterspørges 5

6 æg nu i stigende grd i forrbejdet form som hlveller helfærdige ægprodukter, for eksempel færdigretter, brød og kger. I den smme periode er det smlede forbrug f æg, inklusiv ægprodukter, steget smtidig med t den dnske produktion f æg er fldet. Fldet skyldes overvejende et fld i produktionen f buræg. Forbrugsstigningen dækkes f importerede æg og ægprodukter. Hovedprten f de æg, der indgår i de forrbejdede fødevrer (såkldte industriæg) udgøres formodentlig f buræg, dog indgår også overskudsproduktionen fr de øvrige produktionssystemer. Der hr været forsket en hel del i udviklingen f produktionssystemer, der sikrer hønernes velfærd. Mnge f de systemer, der umiddelbrt så lovende ud, hr imidlertid vist sig ikke t leve helt op til forventningerne i prksis. I udlndet hr mn siden slutningen f 1980 erne forsket i udvikling f burene, men indtil videre er de såkldt berigede bure kun blevet nvendt i større målestok i Sverige. I 1999 blev udstedt et EF-direktiv, der efter en overgngsordning forbyder de konventionelle æglægningsbure i EU. Dette betyder, t det bliver nødvendigt t tge stilling til, hvilken udvikling mn ønsker i ægproduktionen, og hvilke typer systemer der skl stses på fremover. Det Dyreetiske Råd vil gerne være med til t præge denne diskussion, og hr derfor vlgt t se på de forskellige lterntiver, der er til de konventionelle bure, og vurdere hvilke produktionssystemer, der efter Rådets mening bør stses på til fremtidens ægproduktion. 2. Lovgivning Opdrættet f hønniker (unge høner fr dggmle kyllinger op til tidspunktet for æglægning) til konsumægsproduktion er reguleret gennem en bekendtgørelse (Veterinær- og Fødevredirektortets bekendtgørelse nr. 869 f 7. september 2000 om indretning og drift f virksomheder med opdræt f hønniker til konsumægsproduktion). Bekendtgørelsen skl hjælpe til t sikre sundhedstilstnden blndt hønnikerne og beskytte mennesker mod sygdomme, der kn overføres fr dyr til mennesker (zoonoser). Bekendtgørelsen stiller derfor for eksempel krv vedrørende hygiejne og registrering f blndt ndet sygdomstegn og dødsfld, men stiller ingen krv til indretningen f opdrætshusene. Som nævnt blev forbudet mod t holde høns i bure ophævet i 1979 som følge f Dnmrks medlemskb f EF. Herefter kunne tilldelse til t nvende burene på nærmere ngivne vilkår gives f Veterinærdirektortet. Disse vilkår er beskrevet i ustitsministeriets bekendtgørelse om æglægningsbure (nr. 340 f 30. juni 1981 med senere ændringer), hvori der blndt ndet stilles krv om, t hver høne skl hve min. 600 cm 2, og t der højst må være bure i tre etger. Bekendtgørelsen lægger desuden op til fstsættelse f regler vedrørende tilsyn med nvendelsen f æglægningsbure. Tilsyn foretges i dg f regionernes veterinærfdelinger to gnge om året i hvert nlæg. I medfør f 6 i dyreværnsloven (lov nr. 386 f 6. juni 1991 med senere ændringer) må æglægningsbure kun nvendes med tilldelse fr Veterinærdirektortet. Efter 6, stk. 2, kn justitsministeren fstsætte regler om blndt ndet hønernes psning og pleje, og efter 6, stk. 3, kn justitsministeren desuden fstsætte regler vedrørende ndre ægproduktionssystemer end æglægningsbure. Der er ikke fstst regler i medfør f 6, stk. 2 eller 3, men den nævnte bekendtgørelse fr 1981 om æglægningsbure gælder fortst, jf. lovens 32, stk. 3. Dyreværnslovens 7 giver Veterinærdirektortet mulighed for t tilbgeklde tilldelsen. I 1986 blev der vedtget en europrådsrekommndtion om æglæggende høner. Denne er omst i et EF-direktiv f 7. mrts 1988, hvor der er fstst minimumsregler for hold f æglæggende høner gældende for hele EU. Reglerne er imidlertid ikke så vidtgående som de dnske, for eksempel er der kun krv om 450 cm 2 pr. høne og ingen restriktioner på ntllet f etger, burene må stå i. For t beskytte forbrugerne mod vildledning i forbindelse med mrkedsføring f æg fr lterntive 6

7 systemer vedtog EU s Ministerråd i 1990 en forordning om hndelsnormer for æg (Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 om hndelsnormer for æg f 26. juni 1990). I Europkommissionens forordning om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (Kommisionens forordning (EØF) nr. 1274/91 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 1907/90 om hndelsnormer for æg f 15. mj 1991) ngives minimumskriterier, som skl være opfyldt for t kunne mærke æggene som for eksempel skrbeæg og æg fr fritgående høns. Den økologiske ægproduktion er underlgt særlige regler gennem EF-forordninger. Reglerne stiller blndt ndet krv til indretning f huset og udformning f uderelet. Veterinærfdelingerne i Fødevreregionerne kontrollerer, t producenterne lever op til de nførte minimumskriterier. Dog kontrolleres de økologiske producenter f Plntedirektortet. I 1999 blev der udstedt et EF-direktiv om mindstekrv til beskyttelse f æglæggende høner (1999/ 74/EF). Bggrunden for direktivet er blndt ndet en udtlelse fr Den Videnskbelige Veterinærkomité under EU, hvori det konkluderes, t de nuværende krv til høners velfærd såvel i konventionelle æglægningsbure som i ndre produktionssystemer er utilstrækkelige. Komitéen konkluderer videre, t visse behov hos hønerne ikke kn tilgodeses i de konventionelle bure. Direktivet lægger derfor op til dels t fskffe de konventionelle æglægningsbure, dels t fstsætte minimumskrv til indretningen f ndre typer produktionssystemer. De vigtigste bestemmelser i EF-direktivet er: Kpitel I: bestemmelser for lterntive systemer: Fr 1/ skl lle nye eller ombyggede produktionssystemer ved instlltionen hve ⅓ gulvrel med strøelse, min. 15 cm siddepind pr. høne, smt mks. 7 høner pr. rede eller mks. 120 høner pr. m 2 fællesrede. (Gælder lle llerede etblerede lterntive systemer pr. 1/1-2007). Belægningsgrden må højst være 9 høner pr. m 2 nytterel. Hvis der er dgng til et udendørsrel skl åbningerne opfylde særlige krv til størrelse og plcering, og der stilles krv til uderelets beskffenhed for eksempel med hensyn til ly og beskyttelse. Kpitel II og III: bestemmelser for bursystemer: Fr 1/ skl lle konventionelle bure hve kloslidningsnordning og min. 550 cm 2 pr. høne. Konventionelle bure er forbudt efter 1/ Fr 1/ skl lle nye bure være berigede ved instlltionen, det vil sige hve 750 cm 2 pr. høne (600 cm 2 nytterel), en rede, strøelse (der gør det muligt t hkke og skrbe), min. 15 cm siddepind pr. høne og kloslidningsnordning. Direktivet stiller desuden blndt ndet krv om, t hønerne skl hve tilstrækkelig lys til t kunne se hinnden og en mørkeperiode svrende til c. ⅓ f døgnet, smt t kyllinger højst må være 10 dge gmle ved en eventuel næbtrimning. I forlængelse f det nye EF-direktiv er det blevet besluttet t ændre hndelsnormerne for æg, så de følger krvene i direktivet. En ændring f forordningen om hndelsnormer for æg blev vedtget i december 2000 (Rådets forordning (EF) nr. 5/2001 f 19. december 2000 om ændring f forordning (EØF) nr. 1907/90 om hndelsnormer for æg). Gennemførselsbestemmelserne, hvori de specifikke krv til de enkelte produktionsformer nføres, er stdig til forhndling. Det skl i den forbindelse bemærkes, t hvor belægningsgrden hidtil i hndelsnormerne er blevet ngivet som ntl høner pr. m 2 gulvrel, ngives den i direktivet pr. m 2 nytterel, hvilket giver mulighed for t inddrge reler over gulvhøjde ved beregningen f belægningsgrd. Set i forhold til de hidtidige regler giver dette mulighed for t øge tætheden f hønerne væsentligt. 3. Beskrivelse f forholdene Opdræt f hønekyllinger til ægproduktion, de såkldte levekyllinger eller hønniker, foregår primært i rugeriernes regi eller hos lndmænd, der hr speciliseret sig i hønnikeopdræt. Der er dog også en- 7

8 kelte ægproducenter, der selv opdrætter kyllingerne. I opdrætsperioden går hønnikerne i store flokke på gulv med dybstrøelse og hr som regel dgng til siddepinde. Der er krv om dgng til siddepinde og udereler for hønniker, der opdrættes økologisk. En mindre, og stdigt dlende, del f hønniker til produktionen f buræg, opdrættes i bure. æbtrimning foretges rutinemæssigt på de dggmle kyllinger. Mn kn tillige foretge næbtrimning igen ved indsætning i ægproduktionen, dog hr ægbrnchen officielt tget fstnd fr krftig næbtrimning og næbtrimning f kyllinger, der er over 10 dge gmle. Kyllinger til den økologiske ægproduktion næbtrimmes ikke. Kyllingerne behndles oftest forebyggende mod prsitter som for eksempel coccidier (en en-cellet prsit), dog må der ikke nvendes coccidiosttik i foderet i den økologiske produktion. år hønnikerne er c uger gmle, indsættes de i ægproduktionssystemerne. Tidspunktet for æglægningen styres og synkroniseres ved hjælp f lysprogrmmer. Selve æglægningen begynder ved ugers lderen. Æglægningsperioden vrer knp et år og er længst for høner i bure og kortest for økologiske høner. Denne forskel skyldes primært den højere dødelighed i systemer, hvor hønerne går frit. Herved fkortes perioden, hvor udnyttelsen f huset i forhold til flokstørrelsen er optiml, og ved en høj dødelighed er der således bedre økonomi i på et tidligere tidspunkt t strte forfr med et nyt hold høner. Der findes mnge forskellige typer systemer til ægproduktion, og hvert system hr styrker og svgheder. Vurderingen f et produktionssystem omftter derfor vurdering f mnge fktorer. Disse kn inddeles i fktorer med reltion til hønernes dfærdsmæssige behov og sundhed smt produktivitet og psningskvlitet. Her gennemgås kort de vigtigste fktorer, der indgår i Det Dyreetiske Råds vurdering f produktionssystemer til æglæggende høner. Adfærd Flokstørrelse og belægningsgrd Hvis hønerne levede frit i nturen ville de typisk etblere sig i flokke på 5-10 høner med en eller flere hner tilknyttet. år der først er etbleret en fst rngorden inden for flokken, ses der næsten ingen ggression. Dette hænger smmen med, t hønerne kn genkende de ndre medlemmer f flokken, og kn huske deres sttus. Høns kn lmindeligvis genkende omkring 40 rtsfæller. ogle mener, t flokstørrelser på mere end høns giver et ustbilt hierrki, mens ndre hævder, t grænsen går ved høns. I de produktionssystemer, hvor hønerne holdes i store flokke, kn der opstå problemer med rngordenen, hvorimod rngordenen kn overskues og opretholdes i bursystemerne. Til gengæld går hønerne tæt i burene. Problemet med dette er, t hønerne søger t holde en vis individuel fstnd til hinnden. Dette er ikke muligt, når deres individuelle reler overlppes, og hvis ndre høner kommer inden for en hønes individuelle rel, kn det udløse ggression. Hvis hønerne går meget tæt i burene, kn de desuden hve svært ved selv t udtrykke ggressiv dfærd eller flygte fr en nden hønes dominns eller ggression. Den mnglende mulighed for t udtrykke ggression kn i sig selv være stressende for hønen. Forskningsmæssigt er der ikke dokumenteret nedre grænser for en hønes relbehov, men et relevnt estimt er, t der skl være plds nok til, t hønen uhindret kn udføre normle bevægelser. Undersøgelser viser, t der er tendens til, t høner, der hr været holdt på et meget begrænset rel, og som følge herf viser unorml dfærd, efterfølgende vil udføre mindre unorml dfærd, når de tilbydes mere plds. Det er imidlertid ikke kun relet pr. høne, men også flokstørrelsen der hr betydning. Problemer for eksempel med fjerpilning og knniblisme øges, når flokstørrelsen øges. Kvliteten f relet hr desuden en væsentlig betydning for ud- 8

9 førelsen f et normlt dfærdsrepertoire det er derfor ikke tilstrækkeligt kun t sikre, t relet er stort nok. Fjerpilning og knniblisme Ved fjerpilning hkker hønerne på hinnden og trækker eventuelt fjerene ud. Fortst hkken kn ende i åbne sår og knniblisme blndt hønerne, hvor høner æder ndre høner eller dele herf. Knniblisme kn imidlertid også opstå uden forudgående fjerpilning, for eksempel som følge f ggression eller fordi høner tiltrækkes f og begynder t hkke mod klokåbningen hos ndre høner i forbindelse med æglægning. Ud over t give nledning til økonomiske problemer er fjerpilning og knniblisme nogle f de største dyrevelfærdsproblemer i ægproduktionen. Fjerpilning og knniblisme kn ses i lle typer produktionssystemer. Problemerne kn dog blive væsentligt større i systemer, hvor hønerne går i store flokke. Dette skyldes dels, t de store flokstørrelser medvirker til t øge ntllet f høner, der fjerpiller, og dels, t flere høner kn blive ofre for dfærden. Adfærden kn desuden brede sig. Dette skyldes, t selv om det til t begynde med blot kn være få individer, der fjerpiller eller hkker de øvrige høner, kn ndre høner efterfølgende finde de nøgne eller beskdigede dele f hønerne tiltrækkende t hkke mod. Knniblisme som følge f hkken mod klokåbningen ses især i besætninger, hvor der lægges mnge gulvæg. Dette skyldes, t klokåbningen blottes ved æglægningen, og t hønerne derfor er mere udstte for t blive hkket, når de lægger æg uden den beskyttelse, rederne giver. Fjerpilning bevirker desuden en forringelse f fjerdrgten, som medfører et øget vrmetb og dermed et øget foderforbrug, smt en nedst beskyttelse f huden og dermed større risiko for skder. Trods forskning i udviklingen f fjerpilning gennem en årrække er det stdig ufklret, hvorfor fjerpilning opstår. Der er fremst to teorier, hvor den første relterer fjerpilning til fødesøgning og hkken mod jorden. I mngel på mere ttrktivt fødesøgningssubstrt i opdrætsperioden begynder hønerne t hkke mod ndre høners fjerdrgt. Den nden teori rgumenterer for, t hkkene ved fjerpilning er omdirigerede støvbdningshk, det vil sige hk mod underlget for t løsne det til støvbdningen. I Fjerpilning er et f de største velfærdsproblemer i ægproduktionen og kn ses i lle typer produktionssystemer. Foto: Pernille Frs ohnsen følge denne teori opftter hønerne således fjerdrgten som støvbdningssubstrt, hvilket skyldes, t de i opdrætsperioden ikke hr hft dgng til og er blevet præget på det rigtige substrt, nemlig en strøelse, der kn nvendes til støvbdning. Fælles for de to teorier er, t fjerpilning udvikles ved en omdirigering f norml hkkedfærd, og t forholdene under opdrættet er vigtige for en korrekt udvikling f hønernes dfærd. Udover forholdene i opdrætsperioden er der mnge ndre fktorer i produktionssystemerne, der menes t hve indflydelse på forekomsten f fjerpilning. Fælles for mnge f disse er, t de øger hønernes stressniveu. Det kn for eksempel dreje sig om store flokstørrelser, hvor det socile hierrki ikke kn opretholdes, t fødesøgningsdfærden ikke tilgodeses, smt t foderets smmensætning og struktur, lysforhold og ventiltion ikke er optiml. ogle hønsercer viser større tendens end ndre til fjerpilning og knniblisme, 9

10 og det er vist, t tendensen til t udføre disse former for dfærd også er rveligt betinget. For t forebygge skder forbundet med fjerpilning og knniblisme kn mn næbtrimme kyllingerne. Ved næbtrimning fjernes den yderste del f overnæbbet. Hvis kyllingerne næbtrimmes som dggmle, fjernes som regel kun den yderste spids, og næbbet vokser ud til næsten norml størrelse, dog uden den yderste skrpe spids. Ved senere næbtrimning fjernes typisk en større del f næbbet. Selve næbtrimningen medfører en kortvrig smerte, men undersøgelser tyder på, t den sene næbtrimning i modsætning til den tidlige kn medføre, t kyllingerne tillige føler smerter længe efter, fordi der dnnes såkldte neuromer i næbspidsen. Det er derfor tilsyneldende forbundet med færre smerter for kyllingerne t blive næbtrimmet som dggmle. De fleste kyllinger til ægproduktionen næbtrimmes rutinemæssigt, dog er næbtrimning ikke tilldt i økologisk ægproduktion. Der stilles ikke for øjeblikket i Dnmrk lovmæssige krv vedrørende kyllingernes lder ved næbtrimningen eller måden, hvorpå næbtrimningen foretges. Reglerne på dette område vil dog blive ændret. Ifølge det nye EF-direktiv skl næbtrimning nemlig foretges inden, t kyllingen er 10 dge gmmel. æbtrimning er forbudt i orge og Sverige. Det er dog svært t smmenligne de svenske og norske erfringer med konsekvenserne f et forbud mod næbtrimning med forholdende i Dnmrk, blndt ndet fordi disse lnde nvender ndre hønsercer end Dnmrk og ikke hr centrle registreringer f for eksempel dødelighed. Høj lysintensitet øger risikoen for fjerpilning og især knniblisme. vnlig knniblisme kn derfor forebygges ved t holde hønerne ved en lv lysintensitet. Dette stiller imidlertid større krv til psningen, idet overvågningen f hønerne gøres vnskeligere. Mn kn også forsøge t kontrollere et opstået udbrud f fjerpilning og/eller knniblisme ved t reducere lysintensiteten. Den lve lysintensitet medfører, t hønernes generelle ktivitetsniveu sænkes, og dermed dæmpes ikke blot den uønskede dfærd men også hønernes øvrige dfærd. Som l- Mn kn næbtrimme kyllingerne for t forebygge skder forbundet med fjerpilning og knniblisme. Ved næbtrimning fjernes den yderste del f overnæbbet. Foto: ørgen Kjær terntiv til lv lysintensitet kn rødt lys nvendes både forebyggende og til t kontrollere udbrud f især knniblisme. Det røde lys gør det sværere for hønerne t se den røde frve (i klokåbningen eller i blod), som kn udløse knniblisme. Det dæmpede lys kn dog også virke som en stressfktor, idet høner i visse situtioner foretrækker lys frem for mørke. Vlget f lysintensitet/frve beror derfor på en fvejning mellem på den ene side hensynet til hønernes præferencer og generelle ktivitetsniveu og på den nden side risikoen for fjerpilning og knniblisme. Mulighederne for t foretge en sådn fvejning i retning f t mindske fjerpilning og knniblisme er begrænsede i de økologiske besætninger, hvor der er krv om, t hønerne skl hve dgslys. Strøelse og støvbdning Burhøner holdes typisk på et underlg f trådnet. Trådnettet skl forhindre, t hønerne hr kontkt med deres gødning, hvilket mindsker risikoen for sygdom. Høner foretrækker imidlertid et underlg med strøelse frem for trådnet, og strøelsen giver 10

11 mulighed for t udføre forskellig dfærd som for eksempel hkken, skrben og støvbdning. I nturlige omgivelser bruger høns omkring hlvdelen f dgen til fødesøgning; og hvis hønerne hr dgng til en velfungerende strøelse, vil denne især blive brugt til fødesøgning. Støvbdning består f en række dfærdselementer, blndt ndet skrben, slg med vingerne, gnidning f hoved og siden smt frystning, og tjener til t fjerne overskydende fedt fr fjerene. Høner, der hr uhindret dgng til strøelse eller et støvbd, støvbder c. ½ time hver nden dg. Støvbdningsbevægelser udføres imidlertid unset, om hønerne hr dgng til strøelse/støvbd eller ej. Høner i de konventionelle bure udfører Det er vigtigt for hønerne t kunne støvbde. Støvbdningsbevægelser udføres unset, om hønerne hr dgng til støvbd eller ej. Foto: Lndbrugets Rådgivningscenter således støvbdningsbevægelserne på trådnettet. Hvis hønerne hr været forhindret i t støvbde, vil de kompensere ved t støvbde ekstr meget, så snrt de får mulighed for det. Dette tyder på, t det er vigtigt for hønerne t udføre denne dfærd. Hvis der ikke er dgng til strøelse i opdrætsperioden, kn fødesøgnings- og/eller støvbdningsdfærden i stedet rettes mod de ndre høner og udvikles til fjerpilning og knniblisme. Mnglende dgng til strøelse i æglægningsperioden kn ligeledes øge risikoen for fjerpilning og knniblisme. Kvliteten f strøelsen er fgørende for, om den kn nvendes til støvbdning. Det nye EF-direktiv definerer strøelse som løst og smuldrende mterile, som er egnet til, t hønerne kn tilfredsstille deres dfærdsmæssige behov. I de økologiske besætninger stilles der krv om, t strøelsen skl være tør og porøs. Redesøgningsdfærd Forud for t høner lægger æg, udfører de en kompliceret dfærd for t forberede underlget. Både høner i lterntive systemer, og høner i bure viser redesøgningsdfærd. I de konventionelle bursystemer tges der i burets design og underlg imidlertid ikke højde for, t hønerne skl hve mulighed for t gennemføre en norml redesøgningsdfærd, d hønerne blot skl lægge æggene på netgulvet. Hvis der ikke er dgng til en rede, viser hønerne uro og unorml dfærd smt fysiologiske tegn på stress. Dette kn fortolkes som et tegn på frustrtion, når det ikke er muligt for hønerne t udføre norml redesøgningsdfærd. Hønerne hr ltså bevret tilstrækkelig meget f denne dfærd til t hve behov for dgng til en rede. Undersøgelser tyder på, t det vigtigste for hønerne er, t der er dgng til en rede, mens tilstedeværelsen f redebygningsmterile er ttrktivt men f mindre betydning. I produktionssystemer med reder er disse typisk udstyret med en plsticmåtte som underlg. Eftersom det ikke hr været nødvendigt t inddrge redesøgningsdfærden i vlsmålene for burhønerne, er denne dfærd imidlertid ikke ltid tilstrækkelig veludviklet til t imødekommet behovet i den lterntive produktion. I de lterntive systemer er det vigtigt, t hønerne hr en stærk trng til t opsøge rederne. Ellers er der risiko for, t æggene blot lægges på gulvet. Dette er uhensigtsmæssigt ikke bre f produktionsøkonomiske hensyn, men fordi den høne, der lægger æg på gulvet som tidligere nævnt, ikke er beskyttet f reden i æglægningsøjeblikket, hvorved risikoen for knniblistiske ngreb øges. 11

12 Eksempel på redeksser i gulvproduktionssystem. Gødningskummer med slts henover leder op til rederne. Illustrtion: Det Dnske Fjerkrærd frit, nvendes ofte siddepinde for t skbe dgng til rederne. Der er krv om siddepinde i de økologiske systemer, men i de øvrige lterntive systemer kn hønerne blot hve dgng til såkldte slts. Slts er plsticriste eller trærmmer, der er plceret over gødningskummerne, og som typisk leder op til rederne. Slts er ikke lige så velegnede for hønerne t sidde på som siddepinde, og en del producenter vælger d også t plcere rigtige siddepinde hen over sltsene. Hvis en producent vælger ikke t hve gødningskummer, kn hønerne være uden dgng til siddepinde og/eller slts. Siddepinde Hvis hønerne levede i nturen, ville de typisk flyve op på grene om ntten for t være i sikkerhed for eventuelle rovdyr. Undersøgelser hr vist, t hvis hønerne hr dgng til siddepinde, vil de d også nvende dem i stor udstrækning gennem hele dgen og især til t hvile på om ntten. Brugen f siddepinde fhænger meget f, om hønerne er opdrættet med dgng til siddepinde, så de hr lært t nvende dem. Hvis hønerne opdrættes med siddepinde, bliver de mere rolige æglæggere, og de vænnes til t flyve op i en højde, der svrer til redernes plcering, så mn reducerer mængden f æg lgt udenfor rederne. Der er tilsyneldende stor vrition mellem hønsercerne med hensyn til, i hvor høj grd hønerne bruger siddepinde, hvis disse forefindes. Der er ikke videnskbelig dokumenttion for, t hønerne viser unorml dfærd, hvis de ikke hr dgng til siddepinde, men korrekt plcerede siddepinde reducerer risikoen for knniblisme, fordi hønerne er mindre udst for ndre høners hk mod klokken. Adgng til siddepinde kn desuden reducere ggression og øge knoglestyrken. Forekomst f fodlidelser kn ligeledes reduceres ved t give hønerne dgng til siddepinde. Enkelte undersøgelser hr dog vist en smmenhæng mellem dgng til siddepinde og øget forekomst f fodlidelser, hvilket tolkes som, t typen og plceringen f pindene er f fgørende betydning. I systemer, hvor hønerne går Genetik Det trditionelle vlsrbejde hr fokuseret på produktionsprmetre, der er relevnte i forhold til burægsproduktionen, såsom vækst og produktionsegenskber. D de lterntive produktionssystemer blev udviklet, vlgte ægbrnchen t nvende brune høner i disse systemer. Bggrunden for dette vlg vr dels, t de brune høner hr ry for generelt t hve et roligere temperment end de hvide, dels t de lægger brune æg, der således kunne signlere ikke buræg til forbrugerne. Mens der i strten f 90 erne stdig sås en del brune høner i bure, nvendes i dg næsten udelukkende hvide høner i bursystemerne. Opdelingen i ægfrver efter produktionssystem er således ikke helt konsekvent, og i få tilfælde bruges også hvide høns i de lterntive systemer. De høner, der er udviklet til burægsproduktionen, er imidlertid ikke nødvendigvis velegnede i de lterntive systemer, hvor velfærden ellers kn tilgodeses i højere grd. Der er stor forskel på, hvordn de enkelte rcer klrer sig i de lterntive systemer, og de brune høners roligere temperment er for eksempel ikke nødvendigvis ensbetydende med, t disse høner fjerpiller mindre. Forskningsresultter tyder på, t der er en rvelig fktor i udviklingen f fjerpilning, og forskning blndt ndet på Dnmrks ordbrugsforskning, Foulum, tyder på, t det er muligt gennem vlg f hønsercer og vlsrbejde t 12

13 reducere tendensen til fjerpilning og knniblisme. Der er stor forskel mellem rcernes tilbøjelighed til t udføre denne dfærd, og en tendens til t de rcer, der hr størst problemer med fjerpilning, er dem, der lægger flest æg. Der er også ndre rvelige egenskber, der hr betydning for, hvor godt hønerne klrer sig i de lterntive systemer. Hvor mn i den trditionelle burægsproduktion ikke hr hft behov for en høne med norml redesøgningsdfærd, er der i både de berigede bure og de lterntive systemer behov for t fremvle en høne med en veludviklet redesøgningsdfærd, så æggene lægges i de opstte reder. Forsøg hr vist, t det er muligt t påvirke redesøgningsdfærden gennem vl. Undersøgelser peger desuden på muligheden for t vle for resistens mod coccidiose og indvoldsorm, idet der er fundet stor forskel på hønsercernes resistens mod disse prsitter. Erfringerne fr orge og Sverige, hvor der i stor udstrækning bruges hvide hybridrcer (blndingsrcer) også i de lterntive systemer, viser, t disse rcer ofte klrer sig bedre end de brune i ægproduktionen. Foreløbige erfringer tyder på, t visse hvide rcer også klrer sig bedre under dnske forhold. Det er dog muligt, t årsgen til, t disse hvide rcer klrer sig bedre, hænger smmen med, t disse høners ægproduktion er lvere. Det er derfor muligt, t også brune rcer med en lvere ægproduktion vil fungere bedre i de lterntive systemer. Der er på nuværende tidspunkt plner ved Dnmrks ordbrugsforskning, Foulum, om t foretge nærmere undersøgelser f, hvordn forskellige hvide og brune rcer klrer sig i de lterntive systemer og smmenholde dette med blndt ndet ægproduktionen. I forhold til de resultter, der måtte komme ud f disse undersøgelser, kn det vise sig t være et problem, t mn i produktionen f æg fr de lterntive systemer trditionelt hr stset på t bruge brune høns. De brune æg bliver ofte forbundet med dyrevelfærd, men måske er der større velfærd for de høner, der lægger hvide æg. Op til 1980 erne foregik der stdig vlsrbejde med hønercer til æglægning i Dnmrk. Mn hvde blndt ndet udviklet den såkldte Sklborghøne, der ikke blot klrede sig fint dfærdsmæssigt i de lterntive systemer men også hvde en ægproduktion næsten på højde med de trditionelle burhøner. Men i tkt med udvidelsen f burægsproduktionen ophørte dette vlsrbejde, og Sklborghønen eksisterer derfor ikke mere. Hnelinien fr Sklborghønen indgår dog i Hellevdhønen, der bruges f enkelte producenter og hr vist lovende resultter i undersøgelser. Hellevdhønens ægproduktion er dog ikke på højde med ægproduktionen hos de rcer, der normlt bruges i den lterntive produktion, men til gengæld udviser den en lvere tendens til knniblisme og hr en væsentlig lvere dødelighed. Der kn ltså vise sig et dilemm mellem høj ægproduktion og dyrevelfærd. Et f problemerne med t fremvle høner, der er bedre egnet til systemer, hvor de går frit er, t vlsdyrene i toppen f vlspyrmiden ofte holdes i bure. Disse dyr, der udvælges efter nøje fstlgte kriterier, udgør kernen i vlsrbejdet og det genetiske grundlg for de høner, der indgår i ægproduktionen. Men forholdene, hvorunder disse vlsdyr holdes, giver ikke et klrt billede f, hvordn de ville klre tilværelsen i en nden type system. Det er derfor svært t foretge en målrettet udvælgelse f dyr, der egner sig bedre til lterntive systemer. Et ndet problem er, t disse egenskber f betydning for hønernes velfærd ligger så lngt nede på vlsselskbernes prioriteringsliste over egenskber, som vlsdyrene udvælges på, t det er tvivlsomt, om der i prksis vil kunne ses en effekt. Set med dnske øjne er der derfor yderligere det problem, t vlsrbejdet i dg foregår i udlndet, og et eventuelt ønske fr dnsk side om i højere grd t inddrge hønernes velfærd drukner i ndre hensyn, som der lægges vægt på fr interntionl side. Opdræt De forhold, kyllingerne opdrættes under, er f stor betydning for, hvordn hønerne senere hen klrer sig i produktionssystemerne. Det er for eksempel 13

14 vist, t høner, der er opdrættet uden dgng til siddepinde, kn hve svært ved t nvende disse. Dette er uhensigtsmæssigt, når hønerne senere ved æglægningen indsættes i et system, hvor dgng til rederne forudsætter nvendelse f siddepinde. Det er desuden vist, t dgng til siddepinde i opdrætsperioden kn reducere forekomsten f knniblisme i æglægningsperioden, d hønerne hr lært t nvende pindene og dermed er bedre beskyttede mod knniblistiske ngreb. Adgng til strøelse i opdrætsperioden er også vigtig for t sikre den rette prægning og dermed reducere mængden f fjerpilning hos de voksne høner. Det er desuden vist, t tidlig dgng til uderelet fremmer brugen f uderelet i æglægningsperioden. Den tidlige dgng til uderelet kn i øvrigt medvirke til t reducere tendensen til fjerpilning. I det økologiske opdræt stilles der krv om blndt ndet dgng til siddepinde og uderel. Der findes desuden en vejledning til økologisk opdræt. Fr år 2004 skl hønniker til den økologiske ægproduktion være opdrættet økologisk. Sundhed Prsitter Prsitter forekommer normlt hos lle høns, og kn således ses hos høner i lle typer produktionssystemer. Hvis ntllet f prsitter er lvt, vil dette ikke nødvendigvis medføre problemer for hønernes velfærd. Blncen kn imidlertid forrykkes under visse betingelser, for eksempel hvis hønernes generelle sundheds- og immunologiske sttus er dårlig. Dette kn skyldes stress eller dårlig hygiejne i huset, eller forekomst f gode betingelser for opformering f prsitterne med et øget smittetryk til følge. I så fld kn prsitterne medføre generel utilpshed og utrivelighed hos hønerne. Én type indvoldsorm hr en direkte undertrykkende effekt på hønernes immunforsvr, men lle typer prsitter bidrger indirekte til t nedsætte hønernes immunforsvr. Herved bliver hønerne mere følsomme for bkterielle infektioner, hvilket kn føre til en øget dødelighed. Prsitternes muligheder for opformering påvirkes blndt ndet f konstruktionen f huset (for eksempel om overflder og smlinger kn rengøres ordentligt) smt tempertur og luftfugtighed i huset. Eksempelvis er blodmider udbredt i lle produktionssystemer, men kn være et særlig stort problem i systemer med siddepinde, reder og lignende, hvor miderne kn gemme sig. Prsitter er generelt mest udbredt i lterntive systemer, idet hønerne her, i modsætning til i bursystemerne, hr kontkt med gødningen. Fren for, t der kommer en for stor belstning fr prsitter er desuden større i produktionssystemer, hvor hønerne hr dgng til udendørs reler. Dette skyldes dels, t uderelet ikke kn rengøres mellem de enkelte hold på smme måde som relet i huset, og dels t der går mnge høner gennem længere tid på de smme udereler, hvilket øger smittetrykket. Coccidier og indvoldsorm ses næsten udelukkende i systemer med strøelse, nvnlig hvis strøelsen er våd. Behndling mod coccidier og indvoldsorm i æglægningsperioden medfører, t æggene skl ksseres i en periode efter behndlingen, pg. medicinrester. Disse omkostninger kn medføre, t behndling undldes med store problemer for hønernes velfærd til følge. Opdrættet behndles derfor oftest forebyggende, så risikoen for et behndlingskrævende ngreb f coccidiose i æglægningsperioden reduceres. Den forebyggende behndling kn bestå f tilsætning til foderet f såkldte coccidiosttik, hvorved kyllingerne undgår sygdom, såfremt de udsættes for smitte, eller kyllingerne kn vccineres eller udsættes for nturlig infektion med prsitten. I den økologiske produktion må der ikke nvendes coccidiosttik i foderet. Der findes flere forskellige typer coccidier. Hvis mn vælger t udsætte kyllingerne for den nturlige infektion, er der således risiko for, t kyllingerne ikke opnår immunitet mod lle typer, i modsætning til ved en vccintion, hvor mn hr kontrol med, hvilke typer vccinen dækker. For t forebygge problemer med indvoldsorm i æglægningsperioden, kn mn vælge t behndle kyllingerne ved tidspunktet for indsættelsen i ægproduktionen. 14

15 Knoglestyrke Svge knogler og knoglebrud kn opstå i lle typer produktionssystemer. Men svge muskler og knogler ses især i bursystemerne, fordi hønerne ikke under de trnge forhold kn få den motion, der skl til for t opretholde sunde muskler og knogler. Risikoen for knoglebrud øges, når knoglerne er svge, og problemet forstærkes f kombintionen f høj ægproduktion og utilstrækkelig tilførsel f næringsstoffer, især clcium. Høner i bure er særligt udstte for knoglebrud, når de skl indfnges og trnsporteres til slgteriet. Mnge høner slgtes f økonomiske årsger i Tysklnd. Den lnge trnsporttid er i sig selv en lvorlig velfærdsmæssig trussel, og denne forstærkes f, t hønerne eventuelt trnsporteres med friske knoglebrud. Fodlidelser Fodlidelser er lmindelige hos æglæggende høner. Der ses fodlidelser i lle typer systemer, men rten f lidelse vrierer fr system til system. Fodbylder er lokle infektioner i trædepuderne som ses i lle typer produktionssystemer, men de synes dog mest udbredt i systemer med siddepinde og strøelse. Undersøgelser tyder på, t siddepindenes konstruktion med hensyn til bredde, fcon og mterile er f stor betydning for udviklingen f fodbylder. Høner i bure kn desuden få problemer med kløerne. Kløerne slides ikke på trådnettet, hvilket kn føre til, t de forvoksede kløer brækker f og eventuelt ødelægger det omgivende væv på tåen. Et f de nye krv i EF-direktivet til bursystemerne er, t der opsættes en kloslidningsnordning. Dødelighed En høj dødelighed kn hve forskellige årsger fhængig f produktionssystemet. I burene får hønerne ingen motion og hr derfor tendens til fedme. Dette kn medføre stofskiftesygdomme som for eksempel fedtlever og urinsyregigt. Den øgede dødelighed i de lterntive systemer set i forhold til bursystemerne ntges t skyldes infektioner, knniblisme, prsitter eller, hvis der er dgng til et uderel, rovdyr. Det er dog ufklret, hvilke årsger der kn betrgtes som de væsentligste, smt i hvor høj grd og på hvilken måde de forskellige årsger påvirker hinnden. Dødeligheden fhænger desuden f producentens dygtighed og erfring med systemet. Der kn derfor ses en umiddelbrt højere dødelighed efter overgng til et nyt produktionssystem, hvorefter dødeligheden efter en periode kn stbilisere sig på et lvere niveu. Andet Psningskvlitet Det er generelt nemmest t holde høns i bure. I bursystemerne kn det dog være vnskeligt t føre ordentligt tilsyn med ndre end de bure, der er plceret i øjenhøjde, trods begrænsningen om kun t hve bure i tre etger. Tilsyn med bure på øverste og nederste etge lettes væsentligt ved brug f en rullende pltform lngs burene. Krvene til kvliteten f psningen stiger, når hønerne går frit og eventuelt hr dgng til et uderel. Systemer, hvor hønerne går frit, giver desuden ofte ekstr rbejde i forhold til bursystemerne, for eksempel i forbindelse med indsmling f gulvæg. Det er vigtigt, t den enkelte producent er opmærksom på de fktorer, der kræver særlig opmærksomhed i det pågældende system, så eventuelle problemer minimeres og syge eller tilskdekomne høner hurtigt opdges og tges fr. Det er for eksempel lettere t se den enkelte høne tæt på og sikre, t mn får tilset smtlige høner i bursystemerne, men til gengæld kn hønernes bevægelser og dermed deres sundhedstilstnd bedre vurderes, når de går frit. I systemer, hvor hønerne går frit, er det fgørende, t strøelsen holdes løs og tør, for t den kn bruges til fx støvbdning. Hvis strøelsen er våd, øges risikoen for sygdomme. For t modvirke dette, er det nødvendigt med en ordentlig klimstyring i huset. 15

16 Udereler giver hønerne mulighed for t udføre visse typer dfærd smt spise græs, insekter o.l. Pssende vegettion, der yder ly og beskyttelse, gør relet mere ttrktivt for hønerne. Foto: Lndbrugets Rådgivningscenter indrette stldbygningen, så der er sikret tilstrækkelig dgng til uderelet. En nden årsg kn være, t uderelet mngler muligheder for ly og beskyttelse, for eksempel ved hjælp f pssende vegettion, hvilket gør det mindre ttrktivt for hønerne. Endelig kn en stor forskel i lysintensitet eller tempertur mellem huset og uderelet hve indflydelse på hønernes tilbøjelighed til t gå ud. Det, t hønerne ikke benytter uderelet, kn således ikke tges som udtryk for, t de ikke foretrækker t hve et udendørsrel, såfremt dette er optimlt indrettet. Adgng til uderel Adgng til et uderel medfører, t belægningsgrden i prksis bliver mindre. Uderelet giver desuden hønerne mulighed for t udføre visse typer f dfærd smt spise græs, insekter, orme og lignende. Adgng til et uderel indebærer imidlertid også en højere risiko for infektioner. Dette skyldes, t i modsætning til inde i huset er det ikke muligt t rengøre uderelet mellem hvert hold f høner, og smitten overføres derfor mellem holdene. Dette problem kn dog reduceres væsentligt ved t nvende foldskifte mellem holdende. Der er krv om foldskifte i den økologiske ægproduktion. Uderelet giver herudover mulighed for kontkt med vilde fugles gødning, hvorved smitte herfr kn overføres til hønerne. Adgng til uderelet medfører også risiko for ngreb f rovdyr som for eksempel ræve. Undersøgelser hr vist, t jo større flokstørrelsen er, jo færre høner vil benytte uderelet. Der ses stor vrition mellem besætningerne, men lmindeligvis går ikke flere end omkring hlvdelen f hønerne ud. Årsgen kn være, t det er vnskeligt i prksis t En stor forskel på lysintensitet mellem huset og uderelet kn mindske hønernes tilbøjelighed til t gå ud. Foto: Pi Hubro Andersen Produktionssystemer Produktionssystemet udgør rmmen om hønernes liv. Foruden produktionssystemet spiller også kvliteten f psningen en stor rolle for dyrenes velfærd. Forskellige produktionssystemer vil dog hve hver deres typiske styrker og svgheder med hensyn til t sikre hønernes velfærd. På trods f en række individuelle forskelle kn produktionssystemerne dog inddeles i fem hovedgrupper, jf. nedenstående oversigt og tbel. I vurderingen f de forskellige typer produktionssystemer indgår også prmetre som produk- 16

17 tivitet, ægkvlitet og rbejdsmiljø. Det Dyreetiske Råd hr dog vlgt i denne udtlelse t koncentrere sig om forskelle, fordele og ulemper for de æglæggende høners velfærd. Rådet nerkender dog, t eftersom Dnmrk er en del f et større mrked, og eftersom en eventuel øget import f buræg fr udlndet pg. mnglende konkurrencedygtighed ikke tilgodeser hønernes velfærd, må en smlet vurdering også inddrge produktionsøkonomiske overvejelser. Udviklingen i Dnmrk i fordelingen f ægproduktionen på de forskellige produktionssystemer er i de seneste år gået mod en stigning i den økologiske produktion smtidig med et fld i burægsproduktionen. Det skønsmæssige tl for fordelingen på forskellige produktionssystemer i år 2000 (målt på mængden f æg, der er indvejet på utoriserede ægpkkerier) er opgivet ud for hver gruppe f systemer (tllene bygger på ægpkkeriernes registreringer, det vil sige t eksempelvis stlddørsslg ikke indgår i disse og øvrige tl i denne udtlelse). Æg fr høner i konventionelle bure (c. 61%) Hønerne holdes i bure i grupper bestående f typisk 4 individer, hvilket giver et stbilt socilt hierrki. Der er en god hygiejne og en lv risiko for prsitære lidelser, idet hønerne går på trådnet og derfor ikke er i kontkt med gødningen. Den lille gruppestørrelse kombineret med en god kontrol med lysintensitet og klim giver begrænsede problemer med fjerpilning og knniblisme. Burhønerne næbtrimmes dog lligevel rutinemæssigt, til trods for t både risikoen for t udvikle fjerpilning og knniblisme er mindre, og udbredelsen f skderne er nemmere t begrænse i bure end i de øvrige systemer. Dødeligheden er den lveste i de nuværende systemer, i gennemsnit c. 5%. Systemet stiller ikke større krv Høner i konventionelle bure. Illustrtion: Det Dnske Fjerkrærd 17

18 til psningen. Den begrænsede plds giver ikke hønerne mulighed for t gå, løbe, flyve, strække og bske med vingerne osv. Der er heller ikke mulighed for t komme væk fr en nden dominerende og/ eller ggressiv høne. Andre typer f dfærd vil eventuelt optræde i en modificeret udgve, d der ikke er dgng til de nødvendige fciliteter, for eksempel redeksse, støvbd, siddepinde eller ndre stimuli for eksplortion og fødesøgning. Mnge f hønernes dfærdsmæssige behov er således ikke dækket. Hønerne hr heller ikke mulighed for t slide kløerne, med risiko for t disse bliver forvoksede. Den mnglende motion medfører svge knogler, hvilket øger risikoen for knoglebrud, især ved indfngning. Denne burtype er som nævnt nu under fvikling i EU. Æg fr høner i berigede bure (0%) Hønerne holdes i bure i grupper på c individer, fhængig f burtype, hvilket stdig tillder opretholdelse f et stbilt hierrki. Så længe gruppestørrelsen holdes lv, er der god kontrol med fjerpilning og knniblisme. Buret ligner umiddelbrt det konventionelle bur og hr smme hygiejniske fordele, men er blevet forsynet med redeksse, dgng til strøelse som giver mulighed for fødesøgningsdfærd og/eller støvbdning, smt kloslidningsnordning og siddepinde, og giver dermed hønerne mulighed for t få dækket nogle f deres dfærdsmæssige behov. Adgngen til strøelse og redeksse kn dog være begrænset til bestemte tider på døgnet. Der er stdig ikke mulighed for t gå, løbe, flyve, bske med vingerne og lignende, og der ses derfor den smme risiko som i de konventionelle bure for svge knogler og knoglebrud. Det fhænger desuden f burtype og vlg f strøelse, om der er dgng til både fødesøgning og støvbdning. Dødeligheden er lv som i de konventionelle bure. Produktionen er stort set lige så effektiv som i de konventionelle bure, om end rbejdsbyrden er lidt større. Selv om berigede bure nvendes kommercielt i Sverige, er disse systemer stdig under udvikling. Forskningen er især rettet mod dgngen til støvbd smt støvbdningssubstrtet, optimle gruppestørrelser og vlg f rcer/hybrider. Høner i berigede bure. Illustrtion: Krl-Erik Holm, Funbo-Lövst Forskningscenter 18

19 Høner i voliere. Illustrtion: Det Dnske Fjerkrærd Æg fr høner i voliere (ikke opgjort særskilt, men indeholdt i tl vedrørende skrbeæg) Betegnelsen voliere dækker over mnge forskellige typer systemer. Der hr været tget en række inititiver til udvikling f meget store bure minivolieres, men systemerne hr ikke hft succes. I dg bruges betegnelsen voliere primært om systemer, hvor hønerne går frit omkring i huset i store flokke. Systemerne er kendetegnet ved, t huset er indrettet i flere niveuer. Der er således typisk reoler med flere etger med foderpldser og siddepinde. Der er gødningsopsmling under hver etge, og som oftest er der strøelse på gulvet og reder i reoler for sig. Belægningsgrden er større end i de øvrige systemer med løsgående høner, men i forhold til burene er der både bevægelsesfrihed og mulighed for t udføre visse typer dfærd såsom fødesøgning, støvbdning og redesøgning. I forhold til bursystemerne viser volieresystemerne større vrition i effektivitet, men kn dog være lige så effektive som burene. Volieresystemerne stiller til gengæld væsentlig større krv til psningen, og tilsyn med hønerne kn være vnskelig. Der er desuden en dårligere hygiejne og dermed større risiko for sygdomme og prsitngreb. Herudover er der stor risiko for fjerpilning og knniblisme, og det er derfor nødvendigt t næbtrimme. Der ses dog stor vrition mellem både hold og besætninger både med hensyn til produk- 19

20 tion og problemer med for eksempel fjerpilning og knniblisme. I Dnmrk er dødeligheden i volieresystemerne på niveu med de øvrige lterntive systemer (i år 2000 sås en dødelighed på c. 10% i gennemsnit for 2 besætninger). De store problemer med fjerpilning og knniblisme er medvirkende til den høje dødelighed set i forhold til bursystemet. Blndt ndet derfor er disse systemer kun ringe udbredt i Dnmrk. Erfringerne fr Schweiz, hvor denne type systemer udgør omkring hlvdelen f produktionen (eventuelt i kombintion med dgng til et uderel), er imidlertid, t systemerne på visse betingelser smlet set ikke fungerer ringere end de øvrige typer produktionssystemer, både med hensyn til dødelighed, fjerpilning og produktivitet. Dette forudsætter dog blndt ndet vlg f egnet hønserce, uddnnelse f producenterne med henblik på de store krv til mngement og opdræt f hønniker i tilsvrende produktionssystemer, så de lærer t nvende hele det tilgængelige rel, smt en ikke for høj belægningsgrd. Æg fr høner i skrbeægsproduktion (c. 17,5% dækker også æg fr voliere) Hønerne går frit omkring i store flokke på gulv med dgng til redeksser, strøelse og siddepinde/slts. Hønerne hr derfor bevægelsesfrihed til t gå, løbe, flyve, bske med vingerne osv., og hr mulighed for t hkke og skrbe i underlget, støvbde og søge rede. Den øgede ktivitet medfører stærkere knogler i forhold til bursystemerne. Op til ⅔ f gulvet i huset kn være dækket f et net med en gødningskumme under. Der vil dog lligevel være nogen kontkt med gødningen, hvilket øger risikoen for prsitngreb i forhold til bursystemerne. Fjerpilning er et udtlt problem, mens knniblisme stort set bliver kontrolleret med næbtrimning. Dødeligheden er i gennemsnit c. 8%, hvilket er højere end i bursystemerne. Tllet dækker dog over en stor vrition mellem besætningerne. Produktionseffektiviteten er noget lvere, blndt ndet som følge f gulvæg. Høner i skrbeægsproduktion. Illustrtion: Det Dnske Fjerkrærd 20

21 Fritgående høner dgng til uderel. Illustrtion: Det Dnske Fjerkrærd Æg fr fritgående høner (c. 9%) Hønerne går frit omkring i store flokke med dgng til redeksser, strøelse og siddepinde/slts, som beskrevet under skrbeægsystemerne. Hønerne hr desuden dgng til et udendørs rel. æbtrimning er lmindelig, men der ses færre problemer med fjerpilning og knniblisme end i voliere- og skrbeægsystemerne, formentlig som følge f en lvere Økologiske høner dgng til uderel med læ og skygge. Illustrtion: Det Dnske Fjerkrærd 21

22 belægningsgrd. Dødeligheden hr et lidt højere gennemsnitligt niveu end i skrbeægsproduktionen, nemlig 10%, og der ses også her en større vrition mellem besætningerne end i burægsproduktionen. Produktionsomkostningerne er lidt højere end ved de ovenstående systemer. Æg fr økologiske høner (c. 12.5%) Hønerne holdes som de fritgående høner, dog med en lvere belægningsgrd og krv om dgng til siddepinde. Der stilles desuden krv til indretningen f uderelet, for eksempel med hensyn til læ og skygge. Der skl være dgslys i bygningen, og hønerne skl fodres med økologisk foder og hve dgng til grovfoder hele året. Der er udbredte problemer med fjerpilning og knniblisme. Muligheden for t styre disse problemer begrænses f, t hønerne ikke må næbtrimmes. Problemerne forstærkes endvidere f krvet om dgslys i husene, og f t fodersmmensætningen i det økologiske foder ikke er optiml, bl.. fordi visse minosyrer ikke ltid findes i tilstrækkelige mængder i det økologiske foder. Smlet set er der ltså tle om en øget stress-belstning kombineret med begrænsede muligheder for t dæmpe symptomerne herpå. Der må ikke behndles forebyggende mod prsitter i den økologiske produktion. Dødeligheden er højst i dette system, i gennemsnit c. 21%, men dødeligheden vrierer meget mellem besætningerne. Årsgerne til den høje dødelighed i forhold til besætninger med fritgående høner ntges dels t være en direkte effekt f de øgede problemer med knniblisme og prsitter, dels den øgede stressbelstning, som nedsætter hønernes immunforsvr, hvorved de bliver mere følsomme for dødelige bkterielle infektioner. Dette system hr de største produktionsomkostninger f de her omtlte. 22

23 23 Det Dyreetiske Råd: Udtlelse om æglæggende høner æg typer forskellige for produktionssystemer over Oversigt 2000 dyrevelfærd, og Ægproduktion Fjerkrærd: Dnske Det efter (modificeret ) gtype Æ i høner fr Æg konventionelle bure i høner fr Æg bure berigede i høner fr Æg voliere i høner fr Æg skrbeægsproduktion fritgående fr Æg høner økologiske fr Æg høner f Fordeling i produktion 2000 år Dnmrk 1% 6 % 0 o t findes Der besætninger indeholdt er tllet skrbeægsi produktion 7,5% 1 % 9 % 12,5 flokstr. ns. G e (ny dog besætninger mks. lle gælder år fr besætninger 2011) Arelkrv høner/m ( 2 ) 16 cm 600 ( 2 ) /høne 16 cm 750 ( 2 e /høn cm 600 ed m 2 frirel) (DK) 10 (EU) derel U j e j e j e j e m e /høn skl Arelet være overvejende f dækket vegettion m 4 2 e /høn være skl Arelet f dækket der og vegettion, læ og være skl om Krv skygge. foldskifte i Dgslys hønsehus ej j e j e j e j e Strøelse/mulighed støvbdning for ej eder R j e iddepinde S j e m c 15 min., høne pr. men krv, Ikke som oftest hr eller sidde-pinde slts men krv, Ikke som oftest hr eller sidde-pinde slts cm pr. 18 min., høne æbtrimning j e medicin orebyg. F j e foder kologisk Ø j e j e j e j e j e 80% (fr min., 100%) 2005 år i dødelighed Gns. 2000) (år hold et 5%. C, bure Som konv. ingen pt. men tl dnske 10% C. besætninger) (2 8%. C % 10. C % 21 C. Kommende nyt iflg. ændringer EF-direktiv krv 2003 år Fr om kloslidnings- Disse nordning. forbudt er bure 2012 år fr skl bure nye Alle ovende opfylde år fr krv nævnte 2003 med gulvrel om 1/3 krv 2007 år Fr længde smt redeplds til krv strøelse, i 2002 år (fr høne pr. siddepind f huse) nye med gulvrel om 1/3 krv 2007 år Fr længde smt redeplds til krv strøelse, i 2002 år (fr høne pr. siddepind f f beskffenhed til Krv huse). nye uderelet selve smt udgngsåbninger huse) nye i 2002 år (fr

24 4. Etiske overvejelser I diskussionen f spørgsmål om dyrevelfærd og dyreetik er det nturligt i en dnsk smmenhæng t tge udgngspunkt i dyreværnsloves 1 og 2. I følge disse prgrffer skl dyrene beskyttes bedst muligt mod blndt ndet smerte, lidelse og ngst og skl huses og psses under hensyntgen til deres fysiologiske, dfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Det fremgår tydeligt f den foregående oversigt, t ingen f de nuværende systemer til æglæggende høner kn leve op til denne målsætning på lle områder. Ved vurderingen f systemerne bliver det derfor nødvendigt ikke blot t foretge en fvejning f de forskellige hensyn, men også t inddrge det væsentlige lngsigtede mål: t produktionssystemerne i højere grd opfylder de omtlte prgrffer. Eftersom Dnmrk er en del f et frit mrked, er det smtidig nødvendigt t blncere sin vurdering i forhold til økonomien, hvis mn ønsker reelt t forbedre hønernes velfærd og ikke risikere, t ægproduktionen blot flytter til ndre og mindre restriktive lnde. Givet t ikke lle dyrenes behov kn tilgodeses i et enkelt system, og t forskellige behov kn tilgodeses i forskellige systemer, er det nødvendigt t prioritere. Ved vurderingen f de enkelte systemer er det derfor vigtigt t gøre sig klrt, hvordn mn vil vægte de forskellige hensyn og dermed forbundne forestillinger om et godt dyreliv, som systemerne vurderes på. Hvis for eksempel dødeligheden i de forskellige systemer nvendes som prmeter for dyrevelfærd, vil bursystemerne umiddelbrt forekomme t være det mest optimle pg. den lve dødelighed. Det Dyreetiske Råd mener imidlertid, t det ikke blot hndler om overlevelse, men også om, hvordn hønerne hr det, mens de lever. Rådet er opmærksom på, t en høj dødelighed kn betyde dels, t hønerne hr hft en reduceret velfærd forud for, t de dør dels, t de overlevende høners velfærd kn hve været reduceret. Til trods herfor vurderes de øvrige systemer i princippet som værende bursystemerne overlegne, idet de tilbyder større bevægelsesfrihed og muligheder for t få dækket visse dfærdsbehov. En tilsvrende form for fvejning ses i diskussionen om hold f fikserede vs. løsgående søer. I forhold til søerne hr mn vlgt gennem lovgivning t styre udviklingen i retning f t holde søerne løsgående i grupper til trods for, t mn erkender, t dette system for nogle søer kn medføre større belstning pg. ggression fr visse ndre søer i gruppen. Smtidig finder Rådet, t det er vigtigt t inddrge i vurderingen, hvilke potentielle udviklingsmuligheder, der ligger i hvert enkelt produktionssystem og ikke blot se på, hvordn det fungerer i dg. Systemerne, hvor hønerne går frit, er ikke blevet udviklet væsentligt, siden de først blev introduceret. Ligeledes hr vlsrbejdet med udvikling f egnede høner til disse systemer været forholdsvis begrænset. Mn må derfor formode, t både systemerne og psningen f systemerne kn forbedres. Ligeledes er det muligt, t der vi vlsrbejde kn udvikles hønsercer, der egner sig bedre til systemerne. De berigede bure må nses for t være et fremskridt i forhold til de bure, vi hr i dg. De berigede bure er stdig under udvikling, blndt ndet med hensyn til gruppestørrelser, rededesign og strøelsesmterile, men de hr nogle indbyggede begrænsninger for udvikling pg. det lille rel. Selv om kvliteten f dette rel muligvis kn forbedres yderligere, vil burene ldrig kunne tilbyde hønerne bevægelsesfrihed. De ndre typer systemer hr i smmenligning hermed flere potentielle muligheder for t kunne udvikles, så hønernes velfærd tilgodeses. Som situtionen er i dg, hr lle typer f systemer problemer. ogle problemer kn imidlertid være nemmere t få løst end ndre. En f de store vnskeligheder for udviklingen er, t forskningsresultterne ofte kun kn give et fingerpeg om en mulig løsning. De holder ikke ltid ved fprøvning i større omfng i prksis. Det kn derfor være uhensigtsmæssigt t stse ensidigt på udvikling f en bestemt type system. Stses ressourcerne for eksempel primært på de berigede bure, kn forbedringen f 24

25 ndre systemer, hvor hønerne går frit, udsættes. Det er vigtigt, t udviklingen f bure ikke sker på bekostning f udvikling f de øvrige eller helt nye produktionssystemer, hvor hønernes behov i højere grd vil blive tilgodeset. Der er meget begrænset plds til rådighed i de berigede bure set i forhold til de lterntive systemer. I det nye EF-direktiv stilles der krv om større rel pr. høne i de berigede bure, end det hr været tilfældet hidtil i de konventionelle bure. Men det nye relkrv til de berigede bure svrer fktisk til det llerede eksisterende krv til den konventionelle dnske burægsproduktion. De dnske relkrv ligger således noget højere, end det er tilfældet i resten f EU. Dette hr, smmen med krvet om, t bure højst må være i tre etger, hft en økonomisk konsekvens for Dnmrk, således t vi fr t hve hft en større eksport f æg i dg importerer flere æg fr udlndet, end vi eksporterer. I det nye EF-direktiv er relkrvet til de lterntive systemer ens (9 høner pr. m 2 ) unset typen f system. Smtidig bruges betegnelsen nytterel mod hndelsnormernes gulvrel. Såfremt direktivet skl følges i de gennemførselsbestemmelser for hndelsnormer for æg, der i øjeblikket er til forhndling, kn det hve visse konsekvenser. For det første medfører krvet om højst 9 høner pr. m 2 nytterel i forhold til det nuværende krv på højst 7 høner pr. m 2 gulvrel i systemer til produktion f skrbeæg og æg fr fritgående høner, t belægningsgrden øges. For det ndet vil belægningsgrden i volieresystemerne kunne øges, fordi der så tilldes 9 høner pr. m 2 nytterel mod i dg 10 høner pr. m 2 gulvrel (dog 25 høner pr. m 2 gulvrel i EU), dvs. det rel, der udgøres f hylder eller reoler, kn inddrges i nytterelet. Der indgår således mere end blot gulvet i nytterelet. For det tredje kn mn derfor øge nytterelet i et hus, hvor der i dg produceres skrbeæg eller æg fr fritgående høner, ved t indsætte hylder eller reoler. Hvis mn på denne måde øger nytterelet i et skrbeægssystem, fås i prksis det, mn i dg klder et volieresystem, men æggene vil i givet fld fremover kunne sælges som skrbeæg. Herved vil det blive billigere t producere skrbeæg og æg fr fritgående høner, end tilfældet er i dg, men betegnelserne vil i så fld dække over en nden type system, nemlig voliere. De hidtidige erfringer i Dnmrk med volieresystemer hr været dårlige blndt ndet set i reltion til hønernes velfærd, men erfringerne blev gjort med ndre typer f volieresystemer. Erfringerne fr Schweiz, hvor denne type volieresystem er udbredt, smt de nuværende to dnske besætninger, tyder på, t hønerne i denne form for voliereproduktionen ikke nødvendigvis er væsentligt ringere stillet end i en skrbeægsproduktion og måske bedre stillet end i burægsproduktionen, forudst t visse betingelser er opfyldt. Det Dyreetiske Råd finder det overordentlig vigtigt t undersøge konsekvenserne for hønernes velfærd f en eventuel udvidelse f skrbeægssystemet til det der i dg kldes voliereproduktion, herunder t identificere særligt følsomme fktorer, før en sådn udvikling påbegyndes. Umiddelbrt skønner Rådet, t et volieresystem må indebære en forringelse f hønernes velfærd, idet tætheden f høner pr. m 2 gulvrel er øget i forhold til skrbeægssystemet. Dette må formodes t give problemer blndt ndet i forhold til størrelsen f det tilgængelige skrberel der kun findes i gulvhøjde og i forhold til t sikre tilstrækkelig dgng til et eventuelt uderel. Såfremt volieresystemerne kn påvises t give en forringelse f hønernes velfærd i forhold til de nuværende systemer til produktion f skrbeæg og æg fr fritgående høner, nser Det Dyreetiske Råd muligheden for t udvide skrbeægssystemet til også t omftte volieresystemer for en særdeles uhensigtsmæssig udnyttelse f det nye direktiv. På nuværende tidspunkt er det uvist, hvorvidt de berigede bure, et volierelignende skrbeægssystem eller helt ndre systemer bliver fløsere for de konventionelle bure. Unset hvilket system, der vinder indps til den billigst mulige produktion f æg, finder Det Dyreetiske Råd det fgørende, t sådnne systemer kun ccepteres såfremt hønernes velfærd er bedre tilgodeset end i de konventionelle bursystemer. Mn kn i øvrigt overveje, om Dnmrk skl benytte implemen- 25

26 teringen f det nye direktiv til t etblere et regelsæt, der svrer til det øvrige EU, eller om mn skl fstholde sin position som foregngslnd på dyrevelfærdsområdet og stille krv for eksempel om større rel pr. høne i de berigede bure/de lterntive systemer end det øvrige EU eller helt forbyde brugen f bur- eller volieresystemer. Erfringen viser dog, t et forbud mod for eksempel burægsproduktion, som det ses i Schweiz, blot medfører import f buræg fr ndre lnde. I forbindelse med hrmoniseringen mellem det nye direktiv og hndelsnormerne er det som tidligere beskrevet muligt, t krvene til produktion f skrbeæg og æg fr fritgående høns ændres i retning f det, vi i dg kender som voliereproduktion. Det Dyreetiske Råd finder det betænkeligt, hvis mn på denne måde udhuler begreberne skrbeæg og æg fr fritgående høns og derved risikerer t miste troværdigheden hos forbrugerne. Det er ikke tilstrækkeligt t give dgng til et uderel. Arelet skl gøres ttrktivt for hønerne, ellers kn det ligge ubenyttet hen. Foto: Pi Hubro Andersen Rådet hr noteret sig forskellen på t overholde lovens intentioner og lovens bogstv. Det er således ikke tilstrækkeligt for eksempel t give dgng til et uderel, hvis der ikke smtidig gøres noget for t sikre kvliteten f dette uderel, så det er ttrktivt t benytte for hønerne. Som situtionen er i dg, stilles der kun krv om muligheder for læ og skygge på uderelet i den økologiske ægproduktion. Bortset fr t uderelet ifølge hndelsnormerne for æg overvejende skl være dækket f vegettion, stilles der ingen krv til uderelet for de fritgående høner, hvilket medfører, t dette rel kn ligge hen som en græsmrk, der er ubenyttet f hønerne. Dette kn ingen være tjent med hverken hønerne eller de forbrugere, der betler en merpris for æggene i den tro, t de fritgående høner hr hft det bedre end skrbehønerne. Dette vil dog ændres med de nye direktiv, der stiller krv til uderelets beskffenhed også for de fritgående høner. Det Dyreetiske Råd mener principielt, t mn bør stræbe efter t holde dyr under forhold, hvor deres behov tilgodeses, for eksempel t de hr mulighed for t bevæge sig frit og få dækket deres dfærdsmæssige behov, t deres sundhedstilstnd er i orden, og t de ikke udsættes for unødig stress, hvilket er på linie med holdningen bg dyreværnsloven. Rådet mener imidlertid ikke, t intentionerne bg 1 og 2 opfyldes i tilstrækkeligt omfng ved hold f høner i bure, blndt ndet fordi den begrænsede plds ikke giver mulighed for optiml bevægelsesfrihed og socil dfærd. Rådet mener derfor, t de lterntive systemer til hold f æglæggende høner principielt er t foretrække frem for de beskrevne bursystemer. Rådet er imidlertid opmærksom på, t der inden for ægproduktionen er store velfærdsmæssige problemer også i de lterntive systemer, og t disse på nuværende tidspunkt ikke entydigt kn siges t tilbyde hønerne bedre vilkår end bursystemerne. Rådet er også opmærksom på, t disse problemer er komplekse og ikke kn forventes t blive løst inden for få år. Rådet finder derfor, t så længe der ikke findes et bedre lterntiv, kn de berigede bure ccepteres, men dog kun i en overgngsperiode, mens der stses på t videreudvikle de lterntive systemer, psningen f disse, smt de høner, der skl indgå i ægproduktionen. Rådet påpeger, t rbejdet med t videreudvikle de lterntive systemer er en forudsætning for, t mn ccepterer de berigede bure, så mn ikke ender i en selv- 26

27 bekræftende hypotese om, t problemerne i de lterntive systemer ikke kn løses, og der derfor udelukkende må stses på burene. Først når og hvis det lykkes t forbedre dyrevelfærden i de lterntive systemer, mener Rådet, t også de berigede bure bør udfses. Forbrugerens rolle i udviklingen f produktionssystemerne må ikke undervurderes. Det er vigtigt, t forbrugerne er opmærksomme på, hvilken produktionsform de støtter, når de køber æg fr for eksempel burhøns eller fritgående høner. Eftersom produktionsomkostningerne er højere i de lterntive systemer, vil prisen på æggene også være højere, men udviklingen, især i Dnmrk, hr vist, t et stigende ntl forbrugere gerne vil betle ekstr for den bedre dyrevelfærd, som forbindes med hold f høner i lterntive systemer. Problemet i dg er dog, t dyrevelfærden ikke nødvendigvis er bedre i de lterntive systemer end i burene. Som forbruger hr mn gennem sine indkøb en klr indflydelse på, hvilke typer systemer der udvikles. Det er imidlertid en forudsætning for, t forbrugeren kn foretge et vlg, t forbrugeren er opmærksom på hvilke krv, der stilles til de forskellige systemer. Det er i dg frivilligt, om mn vil forsyne ægembllgen med informtion om det pågældende produktionssystem, så forbrugeren kn foretge sit vlg på et informeret grundlg. Efter Det Dyreetiske Råds opfttelse bør der være en obligtorisk mærkning f ægembllgen, og det bør sikres, t det ved kontrollen vurderes ikke blot, om producenten lever op til reglernes minimumskriterier, men også til de bgved liggende intentioner. Denne udtlelse omhndler hele ægproduktionen, det vil sige produktionen f både de æg som den lmindelige forbruger køber, for eksempel i et supermrked (detilslg), og de æg som industrien ftger og som indgår i forrbejdede fødevrer. Som forbruger hr mn indflydelse på fremtidens systemer til ægproduktion, ikke bre gennem sit vlg f ægtype men også ved t efterspørge fødevrer, hvori den ønskede ægtype indgår. Som nævnt i indledningen hr forbrugerne siden strten f 90 erne hft mulighed for t vælge æg fr ndre produktionssystemer end bure i detilhndlen, hvor c. 40% f de solgte æg i dg stmmer fr høner i lterntive systemer. Der er derfor grund til t ntge, t en tilsvrende ndel f forbrugerne vil foretrække og også betle for ndre ægtyper end buræg i ægprodukterne. Industrien og detilhndelen hr dermed et stort nsvr for ægproduktionen og kn begynde t efterspørge æg fr ndre typer produktionssystemer. Foreløbig hr interessen i den dnske fødevreindustri imidlertid været begrænset. Flere ægpkkerier hr uden held forsøgt t mrkedsføre for eksempel lterntivt producerede psteuriserede æg til storkøkkener i Dnmrk. Dog hr en supermrkedskæde besluttet t nvende skrbeæg til deres egen myonniseproduktion. At industrien kn tge et nsvr, hr en fst-food kæde i USA netop vist. De stiller nu krv om, t de æg, de modtger, er fr høner som hr 50% mere plds (men dog stdig er i bure). Eftersom en burhøne i dg i USA kun hr 300 cm 2, vil de 450 cm 2 svre til det rel, mn nu i EU nser for utilstrækkeligt, og forbedringen for dyrenes velfærd er nok til t overse. Men beslutningen fr fst-food kædens side hr st et krftigt og nødvendigt fokus på industriens rolle og nsvr og hr vist, t en virksomhed ikke behøver t fvente lovkrv, hvis mn ønsker t præge udviklingen. 5. Anbeflinger Det Dyreetiske Råd finder, t der er store velfærdsmæssige problemer i lle de beskrevne systemer til ægproduktion. Rådet nser de berigede bure for t være et fremskridt i forhold til de konventionelle bure og kn cceptere disse i en overgngsperiode, såfremt der stses på t videreudvikle de lterntive systemer. Hvis det lykkes t forbedre dyrevelfærden i de lterntive systemer, mener Rådet, t også de berigede bure bør udfses. De velfærdsmæssige problemer er komplekse, og Rådet er opmærksom på, t de ikke kn forventes t blive løst inden for få år. Rådet mener dog, t der llerede på nuværende tids- 27

28 punkt kn iværksættes tiltg, der vides t kunne øge hønernes velfærd. Rådet mener, t følgende forhold bør indgå i bestræbelserne på t forbedre forholdene for de æglæggende høner. Hønerne Genetik Det Dyreetiske Råd mener, t egenskber, der kn fremme hønernes velfærd, bør inddrges ved vurderingen f vlsmterilet, for eksempel redesøgningsdfærd og tendens til fjerpilning. De udenlndske vlsfirmer, hvorfr forældredyrene til de æglæggende høner i dg indkøbes, hævder d også, t forebyggelse f fjerpilning og knniblisme indgår i vlsmålene. Firmerne er imidlertid fhængige f t kunne være konkurrencedygtige på produktionsprmetrene, og det er derfor tvivlsomt, om de gennem vl vil opnå nævneværdige resultter på øvrige områder. Det er en forudsætning for t kunne vle effektivt for eller mod en egenskb, t dette gøres meget målrettet, det vil sige den pågældende egenskb skl prioriteres på bekostning f ndre vlsmål. Det er næppe muligt for Dnmrk t ændre den prioritering, der foretges i de udenlndske vlsfirmer, men mn kunne overveje om mrkedet i Skndinvien er stort nok til t bære et selvstændigt vlsrbejde, og om et sådnt smrbejde kunne etbleres. Alterntivt kunne en smlet Skndinvisk efterspørgsel hos etblerede vlsfirmer måske føre til oprettelsen f en nicheproduktion til dette mrked. Der er trdition for t bruge hvide høner i burægsproduktionen og brune i den lterntive ægproduktion. De norske og svenske erfringer giver smmen med de foreløbige dnske observtioner grund til t undersøge nærmere, hvilke rcer der er bedst egnede til den lterntive produktion. I forlængelse f diskussionen om, hvorvidt visse hvide rcer kn vise sig t klre sig bedst, hr der tidligere været udtrykt usikkerhed fr ægbrnchens side om, hvorvidt forbrugerne vil cceptere hvide æg fr lterntive produktionssystemer, når æggene således mngler den brune frve til t signlere, t de ikke er produceret i bure. De foreløbige erfringer i Dnmrk viser imidlertid, t forbrugerne hr ccepteret hvide økologiske æg uden problemer, hvilket ægbrnchen ht tget til efterretning. Det Dyreetiske Råd mener, t det må være hønsercens egnethed til et bestemt produktionssystem, der fgør vlget f høne og ikke, hvilken frve æg, den pågældende høne producerer. Rådet lægger således op til en ændring f holdningen til opdelingen f æggenes sklfrve i forhold til produktionssystem, hvis det viser sig t for eksempel visse hvide hybridrcer er bedst egnede til den lterntive ægproduktion. Opdræt Eftersom de forhold, hønerne opdrættes under, hr stor betydning for blndt ndet udvikling f fjerpilning smt brugen f siddepinde og uderel, mener Det Dyreetiske Råd, t mn bør stille krv til opdrætsforholdene generelt ikke kun i de økologiske systemer. De fleste hønniker opdrættes på strøelse, men opdræt i bure forekommer stdig. Det vil blndt ndet være relevnt t stille krv om dgng til strøelse for t sikre den rette prægning, så risikoen for udvikling f fjerpilning reduceres. Hvis hønniker senere skl indsættes i huse med siddepinde, kn det ligeledes være relevnt t stille krv om, t de hr dgng til siddepinde i opdrætsperioden, så de ikke senere får problemer med t nvende siddepinde og eventuelt nå op til rederne. Dette er især vigtigt, fordi hønerne er bedre beskyttede mod knniblistiske ngreb, når de lægger æg i rederne frem for på gulvet. Endelig bør hønnikerne hve dgng til et uderel llerede i opdrætsperioden, hvis de senere skl sættes ind i et system med dgng til uderel. Dette fremmer brugen f uderelet i æglægningsperioden, og kn medvirke til t reducere tendensen til fjerpilning. Det Dyreetiske Råd mener desuden, t problemerne med prsit- 28

29 belstningen i de lterntive systemer bør søges reduceret ved t sikre en tilstrækkelig forebyggende behndling/immunisering i opdrætsperioden, d der er risiko for, t en senere behndling i æglægningsperioden udskydes eller helt undldes f økonomiske årsger. æbtrimning Både nvendelse f næbtrimning og dæmpet lys er symptombehndling, der nok hjælper til t forebygge og kontrollere fjerpilning og knniblisme, men årsgerne til, t disse problemer opstår, forbliver uændrede. Det Dyreetiske Råd finder derfor, t næbtrimning principielt bør undgås, og i hvert fld kun nvendes, hvis en forudgående gennemgng f produktionssystemet og eventuel rettelse f uhensigtsmæssige forhold i det omfng, det er muligt, hr vist, t næbtrimning er nødvendig. Rådet mener ikke, t der på nuværende tidspunkt er grundlg for helt t forbyde næbtrimning, idet erfringerne fr de økologiske systemer viser, t problemerne med fjerpilning og knniblisme i så fld kn være svære t kontrollere. Rådet påpeger, t et eventuelt forbud skl ses i smmenhæng med muligheden for t nvende ndre hønsercer i ægproduktionen, der udviser mindre tendens til t udføre disse former for dfærd. Rådet understreger dog, t hvis undersøgelser viser, t problemerne også under dnske forhold kn reduceres ved nvendelse f ndre hønsercer, sådn som det ses i orge og Sverige, bør det overvejes også i Dnmrk t forbyde næbtrimning. I det omfng det skønnes nødvendigt t foretge næbtrimning bør dette efter Rådets opfttelse i så fld kun foretges på de dggmle kyllinger, det vil sige en senere yderligere næbtrimning ved indsættelse i ægproduktionen bør ikke forekomme. Det Dyreetiske Råd nbefler, t der opstilles regler ikke bre for, hvor gmle kyllingerne må være ved næbtrimningen (for eksempel højst 10 dge jf. det nye EF-direktiv), men også hvordn og f hvem næbtrimningen må udføres. Der kn i den forbindelse bygges videre på de nbeflinger, der er skitseret for rugeægsproduktionen i rpporten om slgtekyllinger fr ustitsministeriets rbejdsgruppe om slgtefjerkræ. Indretning f husene og burene Strøelse I de berigede bure er strøelsesmterilet og burets design fgørende for, om strøelsen kn nvendes til fødesøgning eller støvbdning eller begge dele. I det nye EF-direktiv stilles blot krv om, t strøelsen skl give hønerne mulighed for t hkke og skrbe. Det Dyreetiske Råd påpeger, t det f hensyn til hønernes behov for t støvbde, bør tilstræbes, t også denne dfærd tilgodeses. I de lterntive systemer finder Rådet det fgørende, t kvliteten f strøelsen er god, det vil sige, t overflden er tør og løs nok til, t hønerne kn nvende den til støvbdning. Siddepinde Det Dyreetiske Råd nbefler, t hønerne i lle typer systemer hr dgng til siddepinde, idet dette blndt ndet reducerer risikoen for knniblisme og fodlidelser. Det er vigtigt, t siddepindenes form, mterile og plcering er f en sådn rt, t de ikke i sig selv giver nledning til for eksempel fodlidelser, smt t nvendelsen f pindene og det øvrige rel/ fciliteter er optiml. Lys De lysprogrmmer, der nvendes i opdrætsperioden blndt ndet til t synkronisere tidspunktet for æglægning, menes ikke t give problemer for hønnikerne, idet hensynet til produktionsøkonomien og hønnikernes velfærd trækker i smme retning. I æglægningsperioden kn der være modstrettede hensyn, idet hønerne i visse situtioner foretrækker lys frem for mørke. En høj lysintensitet øger høner- 29

30 nes ktivitet, men øger imidlertid også risikoen for fjerpilning og især knniblisme. Så længe de grundlæggende årsger til, t fjerpilning og knniblisme opstår, ikke er identificeret, og problemerne løst, er en dæmpning f lyset og/eller rødt lys et f midlerne til t forebygge og kontrollere udbrud f disse former for dfærd. Det Dyreetiske Råd mener imidlertid, t mn bør være opmærksom på, t dette er symptombehndling, og t det lngsigtede mål bør være t fjerne de bgvedliggende årsger til t fjerpilning og knniblisme opstår. Kloslidningsnordning Hvis hønerne holdes i bure på trådnet, hr de ikke mulighed for t slide kløerne ved norml brug. Der skl derfor jf. det nye EF-direktiv opsættes såkldte kloslidningsnordninger, for eksempel en sndppirslignende strimmel forn fodertruget. Rådet understreger, t det bør sikres, t for eksempel vinklen ved plceringen f kloslidningsnordningen er sådn, t hønernes kløer kommer i tilstrækkelig berøring med den til, t kløerne slides. Adgng til uderel Hvis høner holdes i systemer med dgng til udendørs reler, finder Det Dyreetiske Råd det fgørende Det er ttrktivt for hønerne t kunne søge beskyttelse på uderelet. Foto: Lndbrugets Rådgivningscenter Overgngen mellem huset og uderelet kn gøres mindre brt ved hjælp f vernder. Foto: Lndbrugets Rådgivningscenter t sikre, t dgngen til relet optimeres, smt t nvendelsen f disse reler gøres så ttrktiv som muligt for hønerne, for eksempel med et tilstrækkeligt ntl åbninger fordelt ligeligt i huset og muligheder for hønerne til t søge beskyttelse på uderelet, for eksempel med vegettion eller plnkeværk og hlvtge. o større flokken f høner er, jo flere/større åbninger til uderelet, er der behov for. Det Dyreetiske Råd stiller sig tvivlende overfor, om EF-direktivets krv om mindst 2 m åbning pr høner er tilstrækkeligt. Overgngen mellem huset og uderelet kn desuden gøres mindre brt ved hjælp f vernder. Der stilles llerede nu krv i den økologiske produktion til beskffenhed f uderelet. Med det nye EF-direktiv vil der stilles tilsvrende krv til produktioner med fritgående høner, og der vil blive stillet krv vedrørende udgngenes størrelse og plcering, hvilket er påkrævet, idet uderelet ellers kn ligge nærmest ubenyttet hen. Det Dyreetiske Råd mener således ikke, det er tilstrækkeligt t give hønerne dgng til et uderel, producenten skl ktivt fremme udnyttelsen f relet for eksempel ved hjælp f ovennævnte tiltg. 30

31 Hønerne kn tildeles beskæftigelsesmterile som fx en hlmblle. Foto: Lndbrugets Rådgivningscenter Andet Psningskvlitet God psningskvlitet er ltfgørende for, hvor godt hønerne hr det i et givet produktionssystem. Det er fgørende t føre tilstrækkeligt tilsyn med hønerne, så eventuelle problemer opdges hurtigt. Ægproducenten bør være fortrolig med hvilke fktorer, der kn være vnskelige t observere ved tilsyn i det Fodring udendørs øger hønernes brug f uderelet. Foto: Pi Hubro Andersen pågældende system, så disse gives særlig opmærksomhed. Der ses stor vrition mellem lterntive besætninger i for eksempel dødelighed, og Det Dyreetiske Råd opfordrer til, t de producenter, der får systemerne til t fungere bedst, får formidlet deres ideer og erfringer ud til de øvrige producenter. Det er desuden vigtigt t sikre, t de muligheder, der er i systemet, for t hønerne kn dække deres dfærdsmæssige behov, udnyttes fuldt ud. Hvis der er strøelse, skl denne blndt ndet derfor holdes løs og tør, så hønerne kn nvende den til støvbdning. Hvis hønerne hr dgng til et uderel, vil fodring og vnding udendørs øge hønernes brug f uderelet. Foderet kn ligeledes nvendes til t øge hønernes beskæftigelse med fødesøgning, hvis foderet strøs på jorden, eller hønerne kn tildeles beskæftigelsesmterile som for eksempel hlm eller grovfoder. Årsger til dødelighed Der findes ikke på nuværende tidspunkt opgørelser over årsger til dødelighed hos de æglæggende høner. Dette er en stor mngel, idet det er vnskeligt t sætte ind overfor problemerne med den høje dødelighed, når mn ikke hr identificeret hvilke årsger, der ligger til grund. Det hjælper for eksempel ikke t sætte ind med forebyggende fornstltninger mod rovdyr, hvis hønerne dør som følge f knniblisme eller sygdom. Det Dyreetiske Råd nser det derfor for fgørende, t der snrest muligt påbegyndes registrering f dødsårsgerne, så disse kn blive klrlgt. Dette gælder især de økologiske besætninger, hvor dødeligheden i gennemsnit er dobbelt så høj som i de øvrige lterntive produktionssystemer. Hvis registreringer bekræfter formodninger om, t den væsentlig højere dødelighed i de økologiske systemer kn relteres til specifikke krv, der tilgodeser den økologiske tnkegng men ikke hønernes velfærd, nbefler Det Dyreetiske Råd, t der rbejdes på t ændre disse krv og/eller iværksættes fornstltninger, der sikrer, t de økologiske høners velfærd i højere grd tilgodeses. 31

32 Efterspørgsel fr forbrugere og fødevreindustrien Fødevreindustrien og forbrugerne hr en stor indflydelse på fremtidens systemer til ægproduktion. Selv om det kn være svært på nuværende tidspunkt t fgøre i hvilket produktionssystem, hønerne hr det bedst, er der ingen tvivl om, t udviklingspotentilerne for systemerne er meget forskellige. Unset t et bur bliver udstyret med diverse fciliteter, vil det stdig være et bur med meget begrænset plds til t udfolde sig på for hønerne. Det er derfor vigtigt t tge stilling til, hvilket produktionssystem, mn på længere sigt ønsker t fremme udviklingen f og støtte den udvikling gennem sit vlg f æg og fødevrer, der indeholder æg. De lterntive systemer hr større produktionsomkostninger, og som forbruger må mn være villig til t betle denne merpris, hvis mn vil støtte en udvikling f disse systemer. I forbindelse med udfsningen f de konventionelle bure og den eventuelle overgng til berigede bure kn det være et problem, t skulle mrkedsføre æg fr to forskellige burtyper. Hvis detilhndelen ikke ønsker t skelne mellem æg, der er produceret i konventionelle bure og æg, der er produceret i berigede bure, er der risiko for, t producenterne beholder de konventionelle bure længst muligt eller ligefrem sørger for t få instlleret nye nlæg inden år 2003, der kn holde til det endelige forbud træder i krft i år Smmenholdt med t etbleringsomkostningerne er væsentligt højere for berigede bursystemer i forhold til de konventionelle, og t der er en vis usikkerhed forbundet med t investere i de berigede bure, fordi de stdig er under udvikling, kn der således være risiko for, t udviklingen med t etblere berigede bure sættes tilbge. Eftersom de berigede bure llerede på nuværende tidspunkt kn siges t forbedre burhønernes velfærd væsentligt, opfordrer Det Dyreetiske Råd ægbrnchen til t støtte de producenter, der ønsker t skifte fr konventionelle til berigede bure, men f økonomiske årsger holder sig tilbge. Smtidig opfordrer Rådet detilhndelen til t efterspørge æg, der ikke kommer fr den konventionelle burægsproduktion. Det er før set, t detilhndelen hr tget et mednsvr for t præge udviklingen. For eksempel vlgte en supermrkedskæde i strten f 90 erne t fjerne buræg fr butikkerne, og kunderne tilbydes i dg således kun æg fr lterntive systemer. Industrien bærer på sin side nsvret for t tilbyde forbrugerne fødevrer, der indeholder æg fr forskellige produktionssystemer, så forbrugerne hr en reel vlgmulighed. Som situtionen er i dg, er industrien llerede ftger f overskudsproduktionen f æg fr de lterntive produktionssystemer. Overskudsproduktionen f lterntive æg, det vil sige lterntivt producerede æg, der ikke sælges i detilhndelen men sælges uspecificeret (smmen med overskudsproduktionen f buræg) til industrien, udgør på nuværende tidspunkt omkring 30% f den lterntive ægproduktion. Smmenholdt med det fktum, t forbrugerne gennem vlg f ægtyper i detilhndlen llerede hr mrkeret en villighed til t betle en merpris for, t hønerne holdes i lterntive systemer, forekommer det besynderligt, t industrien ikke også giver forbrugerne smme mulighed for t vælge blndt fødevrer, hvori der indgår forskellige typer æg. For den økologiske fødevreproduktion gælder, t lle ingredienser skl være økologiske for, t det forrbejdede produkt kn mærkes som økologisk. Men overskuddet f æg fr skrbeægsproduktionen og de fritgående høner smt de økologiske æg, der ikke nvendes til økologiske produkter, kunne smles under en egen mærkning f ægprodukter, som lterntiv til produkter med buræg. Produkter, der indeholder buræg, kunne tilsvrende mærkes som sådn. Det Dyreetiske Råd opfordrer til t udforske dette uudnyttede potentile til t fremme de lterntive systemer ved t gøre dem mere rentble og konkurrencedygtige uden t påføre hverken hønerne eller producenterne ekstr omkostninger. 32

33 6. Smmenftning Burhøns vr noget f det første, der blev st fokus på, d debtten om dyrevelfærd strtede i 60 erne og 70 erne. I de seneste årtier hr der været gjort en stor indsts fr erhvervets, forskningens og dyreværnsorgnistioners side for t udvikle lterntive måder t producere æg på, som i højere grd end burene sikrer hønernes velfærd. Men i prksis fungerer de lterntive produktionssystemer ikke efter hensigten, hvilket bl.. kommer til udtryk i en lt for høj dødelighed hos hønerne. år det drejer sig om dyrevelfærd i forbindelse med produktion f æg, kommer diskussionen derfor let til t dreje sig om, hvd der er det mindste onde, snrere end om finde det ideelle system. I 1999 blev der udstedt et EF-direktiv, der i løbet f en overgngsperiode udfser de gængse æglægningsbure i EU. Direktivet tillder til gengæld såkldte berigede bure, der dskiller sig fr de nuværende, ved t hønerne hr dgng til strøelse og redeksse smt får en lille smule ekstr plds. Disse berigede bure findes ikke i dnsk ægproduktion i dg, og spørgsmålet er, om mn i dnsk ægproduktion skl stse på de nuværende lterntive systemer, hvor hønerne går smmen i store flokke, på berigede bure, eller om mn skl gå en helt tredje vej med henblik på t sikre, t produktionen f æg foregår på dyreetisk set forsvrlig vis. Det Dyreetiske Råd nser de berigede bure for t være et fremskridt i forhold til de nuværende bure, og de berigede bure kn ccepteres som det mindste onde, så længe der ikke findes bedre lterntiver. Der er dog ud fr en dyreetisk betrgtning grundlæggende problemer ved t holde høns i små bure med eller uden berigelse. På lng sigt må der findes en løsning, så hønerne hr mulighed for t bevæge sig frit og så vidt muligt kn få opfyldt deres dfærdsmæssige behov, uden t de plges f fjerpilning, knniblisme og ndre problemer, som knytter sig til de nuværende lterntive produktionssystemer. Derfor må en ccept f berigede bure kombineres med, t der udføres et målrettet rbejde for t finde et velfærdsmæssigt set tilfredsstillende lterntivt system. år et sådnt system er færdigudviklet, bør også de berigede bure udfses. Det Dyreetiske Råd mener desuden, t der llerede nu på en række specifikke punkter kn og bør gøres en indsts for t forbedre forholdene for de æglæggende høner: Skndinvisk vlsrbejde Det er en udbredt opfttelse, t en del f forklringen på problemerne i de lterntive produktionssystemer stmmer fr, t mn ensidigt hr fremvlet høner efter deres evne til t lægge mnge æg. Det Dyreetiske Råd mener, t egenskber, der kn fremme hønernes velfærd, bør inddrges ved vurderingen f vlsmterilet. Forældredyrene til de æglæggende høner købes i dg hos udenlndske vlsfirmer, der er fhængige f t være konkurrencedygtige på produktionsprmetre. Selv om firmerne inddrger velfærdsprmetre i vlsmålene, er det derfor tvivlsomt, om de vil opnå nævneværdige resultter. Det bør overvejes, om der kn etbleres et selvstændigt vlsrbejde i Skndinvien, hvor der er en reltivt stor produktion f æg fr lterntive produktionssystemer, eller om en smlet Skndinvisk efterspørgsel kunne føre til oprettelsen f en nicheproduktion hos de multintionle vlsfirmer, som i dg stort set sidder på hele vlsrbejdet. Smmenhæng mellem sklfrve og produktionssystem Trditionelt bruges hvide høner i burægsproduktionen og brune i den lterntive produktion, med det resultt t buræg generelt er hvide, mens æg fr lterntive systemer som oftest er brune. Erfringer tyder dog på, t visse hvide hønsercer er bedre egnede til den lterntive produktion, og forbrugerne hr ccepteret hvide økologiske æg uden problemer. Det Dyreetiske Råd mener, t det må være hønsercens egnethed til et bestemt produk- 33

34 tionssystem, der fgør vlget f høne og ikke hvilken frve æg, den pågældende høne producerer. Rådet lægger derfor op til en ændring f holdningen til opdeling f sklfrve i forhold til produktionssystem. Forhold under opdræt Forholdene i perioden fr kyllingen kommer ud f ægget til de unge høner indsættes i produktionen hr stor betydning for, hvordn de æglæggende høner senere klrer sig. Det Dyreetiske Råd mener derfor, t mn bør stille krv til de forhold, hønekyllingerne opdrættes under. Det vil være relevnt t stille krv om, t der i opdrætsperioden fx skl være dgng til strøelse, så risikoen for udvikling f fjerpilning reduceres. Desuden bør der være dgng til siddepinde, så hønerne lærer t nvende disse smt dgng til uderel (såfremt hønerne senere skl indsættes i et system med dgng til uderel), d dette fremmer brugen f uderelet i æglægningsperioden. Endelig mener Rådet, t der med henblik på t reducere problemerne med prsitbelstningen i de lterntive systemer bør sikres en tilstrækkelig forebyggende behndling/immunisering i opdrætsperioden. Regler for næbtrimning Det er lmindeligt t fjerne det yderste f kyllingernes næb med henblik på t begrænse de skder, hønerne senere kn påføre hinnden. Det Dyreetiske Råd finder, t næbtrimning er udtryk for en symptombehndling, som principielt bør undgås. Brugen f næbtrimning kn dog ccepteres, hvis en forudgående gennemgng f produktionssystemet og eventuel rettelse f uhensigtsmæssige forhold hr vist, t næbtrimningen er nødvendig for t begrænse skder som følge f fjerpilning og knniblisme. Rådet nbefler dog, t der opstilles regler for, hvor gmle kyllingerne må være ved næbtrimningen, smt hvordn og f hvem næbtrimningen må udføres. Indretning f husene og burene Det Dyreetiske Råd finder det fgørende, t kvliteten f strøelsen er god nok til, t hønerne kn nvende den til støvbdning. I de berigede bure må det sikres, t strøelsen giver hønerne mulighed for både t hkke, skrbe og støvbde. Rådet nbefler desuden, t hønerne i lle typer systemer hr dgng til siddepinde, idet dette bl.. reducerer risikoen for knniblisme og fodlidelser. Uderel Det Dyreetiske Råd mener principielt, t hønerne bør hve mulighed for t komme udendørs, trods de problemer dgng til et uderel kn medføre. Rådet finder det i den forbindelse fgørende, t uderelerne gøres så ttrktive som muligt for hønerne, fx med et tilstrækkeligt ntl åbninger fordelt ligeligt i huset og muligheder for hønerne til t søge beskyttelse på uderelet, fx med vegettion eller plnkeværk og hlvtge. Ellers er der risiko for, t kun en lille del f hønerne gør brug f muligheden for t gå ud. Psningskvlitet God psningskvlitet er ltfgørende for hønernes velfærd, unset produktionssystem. Det Dyreetiske Råd understreger, t ægproducenten bør føre tilstrækkeligt tilsyn med hønerne, så eventuelle problemer opdges hurtigt. Personen skl i særlig grd være opmærksom på fktorer, som kn være vnskelige t observere ved tilsyn i det pågældende system. Det Dyreetiske Råd opfordrer til, t de producenter, der får systemerne til t fungere bedst, ktivt formidler deres ideer og erfringer ud til de øvrige producenter. Registrering f dødsårsger Der findes ikke på nuværende tidspunkt opgørelser over årsger til dødelighed hos de æglæggende hø- 34

35 ner. Det er derfor vnskeligt t sætte ind overfor problemer med høj dødelighed. Det Dyreetiske Råd nser det derfor for fgørende, t der snrest muligt påbegyndes registrering f dødsårsgerne. Dette gælder især de økologiske besætninger, hvor dødeligheden i gennemsnit er over dobbelt så høj som i de øvrige lterntive produktionssystemer. Hvis registreringer bekræfter formodninger om, t den væsentlig højere dødelighed i de økologiske systemer kn relteres til specifikke krv, der tilgodeser den økologiske tnkegng men ikke hønernes velfærd, nbefler Det Dyreetiske Råd, t der rbejdes på t ændre disse krv og/eller iværksættes fornstltninger, der sikrer, t de økologiske høners velfærd i højere grd tilgodeses. Forbrugervlg Forbrugerne hr en stor indflydelse på fremtidens systemer til ægproduktion. Den direkte indflydelse gennem forbrugsvlg forudsætter dog, t produkterne er mærket med ngivelse f, hvilke produktionssystemer æggene stmmer fr. For øjeblikket er det kun ved slg f hele æg, t der er en generel mærkning. år det drejer sig om æg som ingrediens i forrbejdede fødevrer, er det ikke lmindeligt med mærkning, bortset fr økologiske fødevrer, hvor æggene (ligesom de øvrige ingredienser) skl være produceret økologisk. D det smtidig er en stdigt stigende del f ægproduktionen, der går til forrbejdede fødevrer, er forbrugernes påvirkningsmuligheder derfor i prksis begrænsede. Dette nser Det Dyreetiske Råd for t være en utilfredsstillende sitution. 7. Bilg Rådet hr behndlet emnet æglæggende høner på 8 møder i perioden ugust 1999 til mrts Forsker ørgen Kjær, Dnmrks ordbrugsforskning, Foulum, hr medvirket ved et f møderne. Rådet hr desuden foretget to ekskursioner. På en ekskursion rrngeret i smrbejde med gronom Mie ielsen, Det Dnske Fjerkrærd, hr Rådet besøgt besætninger med produktion f henholdsvis skrbeæg, æg fr fritgående høner og økologiske æg. Rådet vr på denne ekskursion ledsget f forskningsdjunkt Pernille Frs ohnsen, Den Kgl. Veterinær- og Lndbohøjskole. På en ekskursion til Sverige rrngeret i smrbejde med lektor Rgnr Tuson, Funbo-Lövst Forskningscenter, Uppsl, hr Rådet besøgt en producent med berigede bure til æglæggende høner, smt Funbo-Lövst Forskningscenter, hvor der forskes i udvikling og nvendelse f berigede bure. Agronom Henrik Bng ensen, Det Dnske Fjerkrærd hr været behjælpelig med bl.. det sttistiske mterile. Illustrtioner og fotos er venligst udlånt f Det Dnske Fjerkrærd, Lndbrugets Rådgivningscenter, Funbo-Lövst Forskningscenter, Pernille Frs ohnsen, ørgen Kjær smt Pi Hubro Andersen. Endelig vil Rådet gerne tkke følgende personer for nyttige kommentrer til en tidligere version f udtlelsen: Henrik Bng ensen, Det Dnske Fjerkrærd; iels Finn ohnsen, Lndbrugets Rådgivningscenter; Pernille Frs ohnsen, Den Kgl. Veterinær- og Lndbohøjskole smt ørgen Kjær, Dnmrks ordbrugsforskning, Foulum. Stine B. Christinsen hr fungeret som fglig sekretær. 35