NY DOM OM BEVISET FOR, AT BORTKOMST SKYLDES TYVERI

Relaterede dokumenter
BEVISBYRDEN I MISTÆNKELIGE FORSIKRINGSSAGER

DOM OM ULYKKESFORSIKRING OG SLAGSMÅL

DOM OM FORSIKRINGSMÆGLERANSVAR OG FAREFOR- ØGELSE

DOM OM FORSIKRINGSMÆGLERANSVAR

BEVIS FOR SKADENS ÅRSAG

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM INDBOFORSIKRING OG KONTANTERSTATNING - GENLEVERING FRADRAG FOR RABAT

NY HØJESTERETSDOM OM RÆKKEVIDDEN AF FAL 95 HVORNÅR KAN SKADELIDTE SAGSØGE SKADEVOLDERS FORSIKRINGSSELSKAB?

PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V.

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM FAREFORØGELSE

DOM OM BEGREBET DATA FORSIKRINGSSELSKABETS VEJLEDNINGSPLIGT VED TEGNING

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING

DOM OM GROV UAGTSOMHED VED ILDSPÅSÆTTELSE

RESPONSA FRA FORSIKRING & PENSION TIL BRUG FOR RETSSAGER

PRINCIPIEL DOM OM ENTREPRISEFORSIKRING

PRINCIPIEL HØJESTERETSDOM OM PANTHAVERBESKYT- TELSE FORSIKRINGSAFTALELOVENS 18 OG 54

16. JULI A og F anlagde sag mod B, montøren af gearet, C, og producenten af gearet, D.

NYE DOMME: ANSVAR FOR GLIDESKADE FORÆLDELSE AF KRAV I HENHOLD TIL ULYKKESFORSIKRING

DELVIST MANGLENDE OG MANGELFULDT OMFANGSDRÆN OMFATTET AF LOV OM FORBRUGERBESKYTTELSE VED ERHVERVELSE AF FAST EJENDOM M.V.

NY DOM OM RETSHJÆLPSFORSIKRING - ADVOKATENS DIREKTE KRAV MOD SELSKABET

LANDSRETSDOM OM WHIPLASHSKADE VED LAVENERGI- TRAUME

VOLDGIFTSKENDELSE TILSIDESAT SOM UGYLDIG PRINCIPPER FOR ERSTATNINGSOPGØRELSE VED BYG- NINGSSKADE

VOLDGIFTSKENDELSE OM BL.A. ENTREPRENØRENS BEVIS FOR TAB OG RÅDGIVERENS ANSVAR FOR FORSINKELSE OG MERARBEJDE.

DOM OM WHIPLASHSKADE VED LAVENERGITRAUME

NY LANDSRETSDOM OM PRINCIPPERNE FOR BEREGNING AF ÅRSLØN VED ERSTATNING TIL SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE

743/06. xxxxx xxxxxx xxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. Topdanmark Forsikring A/S Borupvang Ballerup. k e n d e l s e :

NY DOM OM ALL RISKS FORSIKRING - HVEM SKAL BEVISE HVAD?

NY DOM OM WHIPLASHSKADE VED LAVENERGITRAUME

LANDSRETSDOM KAN EN GRUNDEJERFORENING GØRES ANSVARLIG FOR ET GLATFØREUHELD?

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM PANTHAVERS RETSSTIL- LING - FAL 54 - GROV UAGTSOMHED

LANDSRETSDOM OM GLIDESKADE VED ISSLAG ARBEJDSGIVERANSVAR OG GRUNDEJERANSVAR

LANDSRETSDOM OM BYGNINGSSAGKYNDIGES ERSTAT- NINGSANSVAR

VOLDGIFTSKENDELSE TILSIDESAT SOM UGYLDIG PRINCIPPER FOR ERSTATNINGSOPGØRELSE VED BYG- NINGSSKADE

LANDSRETSDOM OM BEVIS I ENTREPRISESAG

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM ASL OG EAL KAPITALISERET ERHVERVSEVNETABSERSTATNING

Sagen vedrører, om sagsøger er berettiget til forsikringsdækning efter reglerne om feriekompensation.

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM FORÆLDELSE AF AR- BEJDSSKADESAGER

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U Ø

Selskabet har i sit afslag henvist til, at klageren ikke har dokumenteret, at der er indtrådt en forsikringsbegivenhed i form af tyveri.

HØJESTERETSDOM OM BEVIS FOR GROV UAGTSOMHED SAGSOMKOSTNINGER VED ADCITATION

OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS ANSVAR HOSPITALERS TILSYNSPLIGT EGEN SKYLD & ACCEPT AF RISIKO

INTERNATIONALE RETSSAGER SØ- OG HANDELSRETTENS KOMPETENCE

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM BEGREBET "VOLDSOMT TØBRUD"

HØJESTERETSDOM OM PSYKISK LIDELSE OG PÅREGNE- LIGHED

NY LANDSRETSDOM OM PRODUKTANSVAR DEFEKT BETJENINGSVEJLEDNING

PASSAGER I BIL MED SPIRITUSPÅVIRKET FØRER - GROV UAGTSOMHED

B HMD UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING

NY DOM OM ANSVAR FOR PASNING AF BARN

Sagen drejer sig om, hvorvidt skaden er sket ved et færdselsuheld forvoldt af et ukendt motorkøretøj.

DOM OM ET EJERSKIFTEFORSIKRINGSSELSKABS DIREKTE KRAV OVER FOR SÆLGERS ENTREPRENØR.

NY DOM OM BERUSET PASSAGER - GROV UAGTSOMHED IHT. SÅVEL FAL 18 SOM FÆL 101

PRINCIPIEL DOM OM RISIKOBETONET ARBEJDE TIL VARETAGELSE AF ALMENE SAMFUNDSINTERESSER

LANDSRETDOM OM ET EJERSKIFTEFORSIKRINGSSEL- SKABS DIREKTE KRAV OVER FOR SÆLGERS ENTREPRE- NØR.

867/11. xxxxxx xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxxxxxx. Codan Forsikring A/S Gl. Kongevej København V. k e n d e l s e :

HØJESTERETSDOM OM BEGREBET "VOLDSOMT TØBRUD"

TO NYE DOMME OM RETSHJÆLPSFORSIKRING

DOM OM ERHVERVS- OG PRODUKTANSVARSFORSIKRIN- GEN - CLAIMS MADE

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

PRINCIPIEL HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSANSVAR

Sagsøgeren, A, har nedlagt følgende påstand: Sagsøgte tilpligtes at betale kr. med fuld procesrente indtil betaling sker.

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018

Den 27. juli 2013 var sagsøger U impliceret i et færdselsuheld.

ARBEJDSSKADE - ERFAREN MEDARBEJDER - EGEN SKYLD BEVISBYRDE

NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER

LANDSRETSKENDELSE OM SAGSOMKOSTNINGER - DOM OM FORSIKRINGSPRÆMIE

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM DEN LOVPLIGTIGE ANSVARSFORSIKRING FOR MOTORKØRETØJER

DOM OM ÅRSAGSFORBINDELSE OG KONKURRERENDE SKADESÅRSAGER

Ankenævnet for Forsikring

HØJESTERETS KENDELSE OM AFHØRING AF KOMMUNES MEDARBEJDERE

FOA Fag og Arbejde s.m.f. A har nedlagt påstand om, at Nykredit Forsikring A/S, tilpligtes at anerkende, at erstatningskravet kan rettes direkte

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Den 30. november 2016 blev i sag nr : xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx. mod

WHIPLASH OG ÅRSAGSFORBINDELSE - LÆGELIGT SYN OG SKØN TILSIDESAT

UDSKRIFT DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET

KAN EN KULANCEMÆSSIG PRAKSIS BINDE FORSIK- RINGSSELSKABET? FORTOLKNING AF RETSHJÆLPSVIL- KÅR

NY DOM OM ENTREPRISERETLIGT ANSVAR OG ENTREPRI- SEFORSIKRING

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 19. september 2016

Opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 2

Sagen vedrører erstatningsansvar i anledning af en skade, som ifølge sagsøgeren er påført TDC A/S' fordelerskab af Naturbyg dk ApS.

Kursgevinstloven - tab ved internetsvindel - SKM LSR

Sagen vedrører spørgsmålet om Hillerød Kommune har pådraget sit et erstatningsansvar

PRINCIPIELLE LANDSRETSDOMME OM ÅRSLØN TIL SELV- STÆNDIG ERHVERVSDRIVENDE EGEN SKYLD JAGT- ANSVARSFORSIKRINGENS DÆKNINGSOMRÅDE

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

BEVIS I PRODUKTANSVARSSAG

Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM

Sagens økonomiske værdi er kr., svarende til den mengodtgørelse, var blevet tilkendt ved Patienterstatningens afgørelse.

Sagsøger, Aernille Schwartz, har nedlagt påstand om, at sagsøgte skal betale ,50 kr. Kravet er opgjort således: 30% men ,50 kr.

Ændring til skade for klager

Den 26. oktober 2016 blev i sag nr : xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx. mod

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. december 2015

6. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] klaget over [indklagede].

915/13. xxxxx xxxxxxxx xxxxxxxxx xxxx xxxxx xxxx xxxxxxxxx. LB Forsikring A/S Farvergade København K. k e n d e l s e :

Håndtering af varer til reparation. Indhold: Reparationsgenstande

DOM OM ANSVAR FOR OLIEFORURENING - BEVIS FOR ANSVARSGRUNDLAG OG ÅRSAGSFORBINDELSE

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM KAN KOMMUNEN BLIVE ERSTATNINGSANSVARLIG OVER FOR FORSIKRINGS- SELSKABET - FORÆLDELSE AF REGRESKRAV

Transkript:

18. DECEMBER 2017 NY DOM OM BEVISET FOR, AT BORTKOMST SKYLDES TYVERI Det sker ikke helt sjældent, at en person på et tidspunkt opdager, at han eller hun mangler en relativt kostbar genstand som f.eks. et ur eller et smykke, uden at man nærmere kan redegøre for, hvorledes den pågældende genstand er bortkommet. Kun såfremt bortkomsten skyldes tyveri, vil et sådant tab være forsikringsdækket. Det gælder som et generelt princip også i forbrugersager at forsikringstageren har bevisbyrden for, at et tab som følge af tilskadekomst skyldes en forsikringsdækket begivenhed. I en situation som den beskrevne har forsikringstageren derfor bevisbyrden for, at bortkomsten skyldes tyveri. Efter fast ankenævnspraksis er denne bevisbyrde ikke løftet, medmindre forsikringstageren mere konkret kan godtgøre, at bortkomsten er sket ved tyveri. Denne praksis blev imidlertid fraveget i en nyere sag. Da spørgsmålet om, hvornår bevisbyrden kan anses som løftet i sådanne ret ofte forekommende sager, har principiel betydning, valgte forsikringsselskabet at anfægte denne kendelse. Sagen er herefter blevet endelig afgjort ved domstolene. Fra Ankenævnets tidligere praksis kan bl.a. nævnes følgende kendelser, der er repræsentative for nævnets praksis frem til denne sag. AK 62.771. A anmeldte, at han havde mistet sit ur. Han kunne ikke nærmere forklare, hvorledes det var sket men han anså det for helt usandsynligt, at han skulle kunne tabe uret. Han anførte bl.a., at det havde en dobbeltlås. Af anmeldelsen fremgik, at han havde været på Park Cafe, hvor der var ret mange mennesker, og at A måtte "klemme sig frem". Det var derfor muligt, at uret var blevet stjålet der. Ankenævnet fandt, at A ikke havde godtgjort, at uret var stjålet. AK 78.966. A oplyste, at hans datter havde mistet en iphone under rejse hjem fra Malta. Telefonen blev lagt i tasken, da de forlod hotellet om morgenen, men var væk, da de ankom til lufthavnen i Danmark senere på dagen. Datteren havde været tæt på tasken under rejsen. A bemærkede, at i henhold til forsikringsbetingelserne var der ikke

dækning for "glemte, tabte eller forlagte ting" 1. Under henvisning til denne dækningsundtagelse samt det, som var oplyst i anmeldelsen, var Ankenævnet enig med forsikringsselskabet, i at der ikke forelå en forsikringsdækket begivenhed. AK 79.695. A forklarede, at han fik stjålet sit Rolex ur i bussen på vej hjem fra arbejde. Han så på uret kl. 18.00, da han forlod den butik, han arbejdede i. Han tog herefter med en bus, hvor der var mange mennesker med. Der blev skubbet en del i bussen. Da han kom hjem, konstaterede han, at han manglede sit ur. Der gik 45 minutter fra det tidspunkt, hvor han vidste, at han havde uret på håndleddet, og indtil han konstaterede, at uret var væk. Ankenævnte fandt, at A ikke havde sandsynliggjort, at uret var mistet ved et dækningsberettiget tyveri. skabet at anerkende, at der forelå tyveri. Nævnet lagde bl.a. vægt på det forholdsvis lange tidsrum, i hvilket uret skulle være bortkommet, samt det forhold, at A først om morgenen dagen efter konstaterede, at uret var væk. Endvidere forelå der ikke oplysning om, at han havde været i nærkontakt med nogen. AK 90.059. Efter A's oprindelige forklaringer opdagede han i løbet af søndag eftermiddag, at hans ur var væk og at det formentlig var blevet stjålet, da han havde været i byen dagen før. Ankenævnte fandt, at der bestod en sådan usikkerhed med hensyn til hvor, hvornår og hvordan armbåndsuret var forsvundet, at man ikke kunne fastslå, at der forelå et tyveri i forsikringsmæssig forstand. ----ooo---- A 89.426. A mistede sit armbåndsur under en bytur i byens centrum. Da han tog af sted, havde han uret på, men i løbet af byturen forsvandt uret. Uret var forsynet med kraftig gummirem og leverandøren bekræftede, at en gummirem typisk først vil knække på et meget sent tidspunkt i urets "livsforløb". Endvidere udtalte leverandøren, at uret sagtens kunne "afmonteres" af lommetyve, uden at man opdagede det. A anførte, at han flere gange i løbet af dagen havde stået i en tætpakket bus. Ankenævnet fandt imidlertid, at der bestod en sådan usikkerhed med hensyn til, hvor, hvornår og hvordan armbåndsuret var forsvundet, at man ikke kunne pålægge forsikringsselskabet at anerkende, at der forelå et forsikringsdækket tyveri. AK 89.614. A oplyste, at hans Rolex ur forsvandt mellem kl. 23.00 og kl. 02.30, hvor han var på natklub. Han opdagede først næste morgen, at uret manglede. Uret var forsynet med en stållænke, som skulle åbnes, således at uret kun kunne fjernes ved at blive taget ud over håndleddet. Ankenævnet fandt, at der bestod en sådan usikkerhed med hensyn til, hvornår og hvorledes uret var forsvundet, at man ikke kunne pålægge sel- 1 Dette er en helt sædvanlig dækningsundtagelse i mange indboforsikringer. I den nye sag, der nu er afgjort ved først Ankenævnet for Forsikring og derefter byretten, havde F deltaget i et madmarked, hvor der deltog mange mennesker og hvor han faldt i snak med en del mennesker, som han ikke kendte. På vej hjem fra madmarkedet konstaterede han, at hans armbåndsur til en værdi af 28.000 kr. var væk. Han havde lige fået ny urrem og var derfor sikker på, uret ikke var faldet af. I politiets anmeldelsesrapport stod bl.a.: "På forespørgsel om nogle af de øvrige gæster bad ham om ild, idet bevægelsen, hvor man skærmer for vinden, måske kunne kamuflere et tyveri, oplyste A, at han er ryger og at det da var tænkeligt, men der var ikke en episode, der skilte sig ud. A kunne heller huske nogen, der, når de hilste, brugte begge hænder og brugte den ene til at holde et stykke op af hans arm. A oplyste sluttelig, at den eneste gruppe af personer han talte med, som skilte sig ud, var en gruppe på ca. 4 udenlandske unge mænd men mere kunne han ikke præcisere deres udseende." Tyveriet skulle være sket i tidsrummet ca. 01.00 til 01.30. ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TEL 33 11 45 45 WWW.NNLAW.DK

Da der ikke var oplyst særlige omstændigheder i form af berøring eller lignende, som viste, at uret måtte være stjålet fra A's håndled, afviste forsikringsselskabet F at anse bortkomsten som dækningsberettiget tyveri. Under henvisning til ankenævnspraksis fandt F, at A ikke havde løftet bevisbyrden for et dækningsberettiget tyveri. I kendelse afsagt den 16. marts 2016 udtalte Ankenævnet for Forsikring indledningsvis: Sagen delte dog Ankenævnet, og nævnets mindretal nåede til et andet resultat, idet mindretallet udtalte, at på det foreliggende grundlag fandt man: " at der består en sådan usikkerhed med hensyn til, hvor, hvornår og hvorledes armbåndsuret er forsvundet, at det ikke kan pålægge selskabet at anerkende, at der foreligger tyveri i forsikringsbetingelsernes forstand." "Det følger af almindelige principper, at det er den, der rejser et krav, der skal bevise kravets rigtighed. Det er derfor [A], der skal sandsynliggøre, at der er sket et dækningsberettigende tyveri af armbåndsuret." Ankenævnet bemærkede i kendelsens præmisser, at A overfor nævnet havde anført, at en meget fingernem tyv havde stjålet hans armbåndsur fra hans håndled. Hændelsen skulle være sket på et madmarked. A havde oplyst, at han for nylig havde fået en ny silikonerem til uret, hvorfor det efter A's opfattelse var umuligt, at armbåndsuret kunne være faldet af. Ifølge A var hans urmager enig i dette. Under den retssag, A herefter anlagde mod F, anførte F bl.a., at selve det forhold, at der var mange deltagere på madmarkedet, ikke særskilt indicerede, at der var sket et tyveri af uret. Dette kunne derimod være tilfældet, såfremt A i forbindelse med et sådant arrangement med mange deltagere var kommet i fysisk berøring med andre under omstændigheder, der ville være typiske for tyveri. Dette var imidlertid ikke tilfældet. Heller ikke det forhold, at uret var bortkommet indenfor et relativt kort tidsrum, indebar at det af den grund var mere sandsynligt at uret var bortkommet ved tyveri. Andre former for bortkomst end tyveri kan jo lige så vel ske indenfor et kortere tidsrum. Herefter udtalte ankenævnets flertal følgende: "På baggrund af det ovenfor anførte og efter en samlet helhedsbedømmelse af oplysningerne i sagen er det flertallets opfattelse, at det er sandsynliggjort i tilstrækkelig grad, at armbåndsuret er bortkommet under omstændigheder, som må karakteriseres som et tyveri, der er dækket af forsikringen. Der er herved bl.a. lagt vægt på [A's] oplysning om, at han for nylig fik udskiftet remmen på uret, at der var mange deltagere til madmarkedet, samt at der var tale om et forholdsvis kort tidsrum, hvor uret forsvandt." På denne baggrund fandt nævnets flertal, at F skulle anerkende, at der forelå en dækningsberettiget skade. Henset til de spørgsmål, politiet havde stillet til A, og de svar han havde givet, var der heller ikke særlige omstændigheder, der sandsynliggjorde, at uret skulle være bortkommet ved tricktyveri eller lignende. Der forelå således ikke oplysninger om nogen nærmere fysisk kontakt mellem andre personer og A's håndled eller arm. F anførte tillige, at det må antages, at der skal foreligge ganske særlige omstændigheder, for at det er sandsynligt, at en gerningsmand har kunnet åbne låsemekanismen til et armbåndsur og fjerne uret fra det håndled, hvorpå det sad fastspændt, uden at ejermanden opdagede noget. Dette må så meget desto mere gælde i en situation som den foreliggende, hvor A ikke havde været udsat for, at nogen f.eks. kom i berøring med eller holdt om hans hånd i forbindelse med, at man udvekslede håndtryk, holdt om armen som et venskabelig ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TEL 33 11 45 45 WWW.NNLAW.DK

gestus, hjalp med at tænde en cigaret eller lignende. forsvundet, at det ikke findes tilstrækkelig godtgjort, hvorvidt sagsøgeren er blevet udsat for tyveri i forsikringsbetingelsernes forstand". Endvidere henviste F til fast ankenævnspraksis, hvor der navnlig lægges vægt på, om forsikringstageren kan besvare de tre væsentlige spørgsmål: Hvor, hvornår og hvordan. A henviste til flertallets præmisser i ankenævnskendelsen. Under hovedforhandlingen forklarede A bl.a., at der under det pågældende madmarked i Kødbyen var opstillet mange langborde, hvor man kunne stå op og spise den mad, der blev solgt fra de andre boder på pladsen. Der var også boder med øl, udskænkning m.v. og der blev spillet levende musik. Der var nok 1.000 til 1.500 mennesker på pladsen. Der var "meget crowded sine steder, især foran boderne, hvor man stod som sild i en tønde". A var i kontakt med mange mennesker på pladsen; herunder de fire omtalte udenlandske mænd. Han kunne ikke husker de konkrete omstændigheder. Han så på sit ur sidste gang ved midnatstid, idet han ville se, hvad klokken var, da han gerne ville hjem i god tid. Næste gang, han ville se på uret, var på Dybbølsbro, da han var på vej hjem. Da konstaterede han, at uret var væk. Der var gået under 1 time efter, at han sidst havde set på uret. Retten omgjorde herved Ankenævnets afgørelse og frifandt forsikringsselskabet. A var under retssagen repræsenteret af advokat Ole Olsen, mens F var repræsenteret af advokat Michael S. Wiisbye. Dommen vedhæftes dette nyhedsbrev. Kommentar: Dommen fastslår det, som også har været gældende i henhold til hidtidig ankenævnspraksis: Forsikringstageren har bevisbyrden for, at bortkomst af en genstand som f.eks. et ur eller et smykke skyldes tyveri. Når forsikringstageren ikke nærmere kan redegøre for, hvor, hvornår og hvorledes den pågældende genstand er forsvundet, vil bevisbyrden for, at der foreligger dækningsberettiget tyveri, som udgangspunkt ikke kunne løftes. Jeg står naturligvis meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til den nye dom. Sagen er nu endelig afgjort ved dom afsagt af Retten på Frederiksberg den 22. september 2017. Retten bemærkede indledningsvis i dommens præmisser, at det påhvilede A at godtgøre, at der var sket et dækningsberettiget tyveri af hans armbåndsur. Herefter udtalte retten, at efter den af A afgivne forklaring og sagens oplysninger i øvrigt fandt retten: " at der består en sådan usikkerhed med hensyn til, hvor, hvornår og hvorledes armbåndsuret er MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT (H) MSW@NNLAW.DK ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TEL 33 11 45 45 WWW.NNLAW.DK

Tilmeld/frameld dig nyhedsbrevet her: For at scanne skal du have en app på din tablet eller smartphone DETTE NYHEDSBREV KAN IKKE ERSTATTE JURIDISK RÅDGIVNING. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB OG DE OVENNÆVNTE JURISTER PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR TAB SOM DIREKTE ELLER INDIREKTE FØLGE AF BRUG AF NYHEDSBREVET, HERUNDER FOR TAB SOM FØLGE AF UTILSTRÆKKELIGE ELLER FEJLAGTIGE INFORMATIONER, VURDERINGER ELLER ANDRE FORHOLD I FORBINDELSE MED NYHEDS- BREVET. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB YDER RÅDGIV- NING I FORBINDELSE MED KONKRETE SPØRGSMÅL I OVERENSSTEM- MELSE MED DE ADVOKATETISKE REGLER. ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TEL 33 11 45 45 WWW.NNLAW.DK

Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 22. september 2017 i sag nr. BS S-1802/2016: mod Codan Forsikring A/S Gl. Kongevej 60 1790 København V Sagen handler om, hvorvidt sagsøgte som sagsøgerens forsikringsselskab skal dække et anmeldt tyveri af et armbåndsur. Der er enighed mellem parterne om, at sagens værdi er 28.000,00 kr. Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Retten har i sin fortegnelse over sagens påstande, anbringender og beviser anført følgende: "... Rettens fortegnelse over sagens påstande, anbringender og beviser BS S-1802/2016 Sagsøgerens påstand: Sagsøgte dømmes til at anerkende, at sagsøgeren er blevet udsat for et dækningsberettigende tyveri, og at sagsøgte udbetaler erstatning til sagsøgeren med tillæg af renter efter forsikringsaftalelovens 24. Sagsøgtes påstand: Frifindelse Sagsøgerens anbringender: Sagsøgeren henholder sig til udtalelsen fra Ankenævnets flertal, hvoraf fremgår:

Side 2/7 "... Det følger af almindelige principper, at det er den, der rejser et krav, der skal bevise kravets rigtighed. Det er derfor klageren, der skal sandsynliggøre, at der er sket et dækningsberettigende tyveri af armbåndsuret. I klageskemaet har klageren anført, at en meget fingernem tyv har stjålet hans armbåndsur fra hans håndled. Hændelsen skulle ifølge klageren være sket på et madmarked. Klageren har endvidere oplyst, at han for nylig havde fået en ny silikonerem til uret, hvorfor det er klagerens opfattelse er umuligt, at armbåndsuret kan være faldet af, hvilket klageren oplyser, at hans urmager er enig i. Selskabet har i sit brev af 22. december 2015 anført, at uret bortkom inden for et tidsrum af 30 minutter, at forsikringstageren var iført læderjakke, og at der ikke er oplyst omstændigheder i relation til møde med andre personer eller berøring i dette tidsrum, udover at der var mange deltagere til madmarkedet. Nævnets flertal udtaler herefter: På baggrund af det ovenfor anførte og efter en samlet helhedsbedømmelse af oplysningerne i sagen er det flertallets opfattelse, at det er sandsynliggjort i tilstrækkelig grad, at armbåndsuret er bortkommet under omstændigheder, som må karakteriseres som et tyveri, der er dækket af forsikringen. Det er herved blandt andet lagt vægt på klagerens oplysning om, at han for nylig fik udskiftet remmen på uret, at der var mange deltagere til madmarkedet, samt at der var tale om et forholdsvist kort tidsrum, hvor uret forsvandt. Flertallet finder herefter, at selskabet skal genoptage sagsbehandlingen og skal udbetale erstatning til klageren. Flertallet finder efter de foreliggende oplysninger ikke i øvrigt grundlag for at kritisere selskabets sagsbehandling...." Sagsøgtes anbringender: Til støtte for den nedlagte påstand gør sagsøgte følgende gældende: 1. Det følge af fast retspraksis - og antages tillige af Ankenævnet for Forsikring i den konkrete sag - at det er sagsøger qua forsikringstager, der skal bevise, at der er sket et dækningsberettiget tyveri af armbåndsuret. Det er således forsikringstageren, der har bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. 2. Til støtte for, at sagsøger i den konkrete sag har løftet bevisbyrden for et dækningsberettiget tyveri, har Ankenævnets flertal i kendelsens præmisser anført tre konkrete momenter, der tilsyneladende tillægges afgørende vægt ved vurderingen af, at sagsøger har løftet bevisbyrden: - Sagsøger havde for nylig fået udskiftet remmen på uret. - Der var mange deltagere ved det madmarked i Kødbyen, hvor uret angiveligt forsvandt. - Der var tale om et forholdsvis kort tidsrum, hvor uret forsvandt. Sagsøgte gør gældende, at ingen af disse tre forhold - hverken enkeltvis eller samlet - kan tillægges afgørende vægt ved vurderingen af, om sagsøger har løftet bevisbyrden for tyveri.

Side 3/7 3. Det forhold, at der efter det oplyste var tale om en ny urrem, viser blot, at det ikke er særlig sandsynligt, at uret er mistet, fordi urremmen gik i stykker på det tidspunkt, hvor u- ret forsvandt. Dette ville dog under ingen omstændigheder være en særlig sandsynlig skadesårsag, medmindre der var tale om et gammelt ur. Urremmens tilstand ville kun have relevans, såfremt man vidste, at urremmen var gammel og/eller muligvis havde en slidt/defekt låsemekanisme. Det ville i givet fald gøre det vanskeligere for sikrede at løfte bevisbyrden for, at uret var bortkommet ved tyveri. Men selve det forhold, at urremmen må antages at have været i god og funktionsdygtig stand, indebærer ikke i sig selv nogen sandsynliggørelse af - endsige bevis for - at uret er bortkommet ved tyveri, når ikke andre konkrete omstændigheder indicerer tyveri. 4. Heller ikke det forhold, at der efter det oplyste var mange deltagere på madmarkedet, hvor sagsøger befandt sig i den halve time, hvor tyveriet angiveligt skete, kan tillægges større betydning ved vurderingen af, om sagsøger har løftet bevisbyrden. Det er formentlig ret sædvanligt, at det oplyses, at f.eks. et kostbart ur, en dyr taske, en iphone eller et smykke er bortkommet i forbindelse med et arrangement, hvor der var mange deltagere. Selve det forhold, at der var mange deltagere, indicerer ikke særskilt, at der er sket et tyveri. Det kunne derimod være tilfældet, såfremt sikrede i forbindelse med et sådant arrangement med mange deltagere var kommet i fysisk berøring med andre under omstændigheder, der ville være typisk for tyveri. Men i så fald er det sidstnævnte forhold, der kan have relevans - ikke det forhold, at tyveriet blev opdaget, efter at forsikringstageren havde opholdt sig et sted med forholdsvis mange eller forholdsvis få andre mennesker. 5. Heller ikke det forhold, at uret er bortkommet inden for et relativt kort tidsrum, indebærer, at det af den grund er mere sandsynligt, at uret er bortkommet ved tyveri. Andre former for bortkomst end tyveri kan jo lige så vel ske inden for et kortere tidsrum. I tidligere praksis har Ankenævnet for Forsikring da heller ikke lagt vægt på et sådant kortere tidsrum. Eksempelvis kan nævnes den nært sammenlignelige sag AK 79.695 fra 2011, hvor et Rolex-ur angiveligt forsvandt inden for et tidsrum på ca. 45 minutter, fra sikrede forlod arbejdet, og indtil han var kommet hjem til sin private bopæl. I denne sag var Ankenævnet (uden dissens) enig med selskabet i, at sikrede ikke havde sandsynliggjort, at uret var mistet ved dækningsberettiget tyveri. 6. Et forhold, der efter omstændighederne kunne indicere tyveri, ville være en forklaring om, at sikrede havde været udsat for en tydelig fysisk kontakt under omstændigheder, hvor en sådan fysisk kontakt sandsynligt kunne være indgået ved gennemførelsen af et tyveri. Det er utvivlsomt også af den grund, at politiet i henhold til politirapporten har spurgt sagsøger om følgende forhold: - Har sagsøger været ude for, at nogle af de øvrige gæster bad om ild, således at en bevægelse, når man skærme for vinden, måske kunne kamuflere et tyveri? - Er der nogen, som har hilst på sagsøger på en sådan måde, at vedkommende brugte beg-

Side 4/7 ge sine hænder og i den forbindelse brugte den ene hånd til at holde et stykke oppe af sikredes arm? Sagsøger har imidlertid ikke kunnet bekræfte, at der har foreligget en situation som en af dem, politiet har skitseret, eller nogen anden form for fysisk kontakt, hvor tredjemand muligt kunne have fjernet det fastspændte armbåndsur. 7. Selve det forhold, at sagsøger på et tidspunkt talte med en gruppe på ca. 4 udenlandske unge mænd, uden oplysninger om nogen nærmere fysisk kontakt, indicerer ikke særskilt, at der skulle foreligge et tyveri af det armbåndsur, der sad fastspændt fast på sagsøgers håndled. 8. Sagsøger har på et tidspunkt under sagen anvendt betegnelsen "tricktyveri". Dette begreb dækker vel typisk over en situation, hvor flere gerningsmænd i forening samarbejder om et hændelsesforløb, hvor en eller flere gerningsmænd distraherer det udvalgte offer, mens en eller flere andre gerningsmænd uset benytter lejligheden til at stjæle noget fra offeret, der ofte vil være en ældre person eller en person, der af andre grunde formodes at være let at distrahere/forvirre. Blot eksempelvis kan tricktyveri udføres på den måde, at en person ringer på døren og overtaler boligens beboer til f.eks. at gå ud i køkkenet sammen med den fremmede, der siger, at han/hun har brug for et glas vand, mens en anden gerningsmand uset smutter ind i boligen og stjæler effekter fra denne. Tricktyveri findes naturligvis i talrige varianter og er ikke forbeholdt helt bestemte situationer. Men selv om man valgte at kalde den hændelse, sagsøger i denne sag mener at have været udsat for, for et "tricktyveri", adskiller hændelsen sig fra sædvanlige tricktyverier derved, at en gerningsmand ikke blot skal have foretaget tyveri af sagsøgers ejendele "bag ryggen" på sagsøger; men skal være i stand til fysisk at fjerne et armbåndsur, da sad fastspændt på sagsøgers håndled, uden at sagsøger opdagede dette. Af de grunde der er anført ovenfor og nedenfor, at der ikke i denne sag nogen momenter, der godtgør, at der foreligger "tricktyveri" eller nogen form for tyveri. 9. Det må antages, at der skal foreligge ganske særlige omstændigheder, før det er sandsynligt, at en gerningsmand har kunnet åbne låsemekanismen til et armbåndsur og fjerne armbåndsuret fra det håndled, hvorpå det sad fastspændt, uden at ejermanden opdagede noget. Det må så meget desto mere gælde i en situation som den foreliggende, hvor sagsøger ikke har været udsat for, at nogen f.eks. kom i berøring med eller holdt om hans hånd i forbindelse med, at man udvekslede håndtryk, holdt om armen som en venskabelig gestus, hjalp med at tænde en cigaret eller lignende. 10. Efter sagsøgtes opfattelse bør man ved vurderingen af, om sagsøger har løftet bevisbyrden for et dækningsberettiget tyveri, i en sag som den foreliggende, blandt andet lægge vægt på følgende forhold: - Tyveriet kan ikke henføres til en bestemt begivenhed; der er blot tale om, at uret er bortkommet op ubestemt vis inden for et bestemt tidsrum. - Sagsøger kan ikke redegøre for en særlig begivenhed, hvor der eventuelt kunne være sket tyveri (f.eks. fordi tredjemand har holdt om/rørt ved hans underarm i forbindelse med håndtryk, anden personlig kontakt, hjælp til at tænde en cigaret, etc.). - Uret sad fastspændt på håndleddet, og det har derfor krævet fysisk berøring ved manipu-

Side 5/7 lering med uret, og formentlig tillige i et vist omfang berøring af håndleddet, at få uret frigjort og fjernet. - Sagsøger har imidlertid ikke kunnet redegøre for nogen fysisk aktivitet eller fysisk berøring, hvorved en sådan handling kunne have foregået. - Sagsøger har ikke følt noget, selv om tyveriet som nævnt må have forudsat berøring af og manipulering med uret og formentlig tillige en vis berøring af håndleddet. - Der er ikke oplysninger om, at andre, der var til stede ved det pågældende arrangement, har været udsat for en lignende form for tyveri (der må forudsættes stor dygtighed og snilde hos en eventuel gerningsmand) omkring det pågældende tidspunkt og sted. I hvert fald under disse omstændigheder har sikrede ikke i tilstrækkeligt omfang sandsynliggjort - endsige bevist - at der foreligger et tyveri som hævdet. Sagsøger kan derfor ikke løfte sin bevisbyrde for, at der foreligger en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. 11. Som et absolut minimum må sagsøger for at løfte sin bevisbyrde: - Godtgøre, at uret med en meget høj grad af sandsynlighed er bortkommet som følge af tyveri. - Godtgøre, at det med meget stor sandsynlighed kan udelukkes, at uret er bortkommet af nogen som helst anden årsag end tyveri. I denne sag har sagsøger langt fra godtgjort hverken det ene eller det andet. 12. Sagsøgte kan tiltræde den del af kendelsens præmisser, der angiver Ankenævnets mindretals vurdering af sagen: "På det foreliggende grundlag finder mindretallet, at der består en sådan usikkerhed med hensyn til, hvor, hvornår, og hvorledes armbåndsuret er forsvundet, at det ikke kan pålægge selskabet at anerkende, at der foreligger tyveri i forsikringsbetingelsernes forstand. Det kan således efter mindretallets opfattelse ikke kritiseres, at selskabet har afvist at erstatte armbåndsuret, ligesom der heller ikke i øvrigt er grundlag for at kritisere selskabets sagsbehandling." Mindretallets præmisser er i overensstemmelse med det, der er sædvanlig forsikringspraksis i lignende sager...." Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgte, der har forklaret, at han den 20. september 2015 befandt sig i Kødbyen, hvor der var madmarked. Der var rigtig mange mennesker. Der var opstillet mange langborde, hvor man kunne stå op og spise den mad, der blev solgt fra de mange boder på pladsen. Der var også boder med øl udskænkning mv. Endvidere blev der spillet levende musik. Sagsøgte spiste aftensmad der med nogle venner. Der var nok 1.000-1.500 mennesker på pladsen. Der var meget crowded sine steder, især foran boderne, hvor man stod som sild i en tønde. Han var i kontakt med mange mennesker på pladsen. Det er rigtigt, at han var i kontakt med 4

Side 6/7 udenlandske mænd. Han kunne ikke huske de konkrete omstændigheder. Man er ikke pr. automatik forbryder, bare fordi man er udlænding. Han kunne ikke huske, hvorvidt der var nogen, der bad om ild eller lignende. Det er jo noget, man bare gør, hvis man bliver bed om det. Han vil ikke bare slynge noget ud. Han så på sit ur sidste gang ved midnatstid. Han ville se, hvad klokken var, da han gerne ville hjem i god tid. Næste gang, han ville se på u- ret, var på Dybølsbro, hvor han var på vej hjem. Han ville se se, hvor mange klokken var blevet. Uret var væk. Det var under en time efter, at han sidst havde set på uret. Han havde gået ca 400 m fra Kødbyen. Han var sikker på, at uret var blevet stjålet. Han gik direkte hjem og anmeldte tyveriet til politiet på politiets hjemmeside. Han anmeldte det endvidere til Codan mandag morgen. Uret var blevet renset, smurt, og ordnet hos en urmager ca 6 måneder før. I den forbindelse havde det fået en ny designet silikoneurrem. Remmen var med bæltespænde. Urmageren havde forsikret ham om, at uret ikke kunne falde af af sig selv. Han har ikke før episoden haft problemer med urremmen. Han har set i TV2, hvordan man kan blive udsat for tricktyveri, og det kan sagtens være det, der er sket for ham. Rettens begrundelse og afgørelse Indledningvis bemærkes, at det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at der er sket et dækningsberettiget tyveri af sagsøgtes armbåndsur. Efter den af sagsøgeren afgivne forklaring og sagens oplysninger i øvrigt, finder retten, at der består en sådan usikkerhed med hensyn til, hvor, hvornår, og hvorledes armbåndsuret er forsvundet, at det det ikke findes tilstrækkeligt godtgjort, hvorvidt sagsøgeren er blevet udsat for tyveri i forsikringsbetingelsernes forstand. Med disse bemærkninger frifindes sagsøgte. Under hensyn til sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte. Sagsomkostningerne er fastsat således, at 5.375,00 kr. dækker udgiften til advokatbistand. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Codan Forsikring A/S, frifindes. Sagsøgeren,, skal inden 14 dage til sagsøgte, Codan Forsikring A/S, betale sagens omkostninger med 5.375,00 kr. Mette Sørensen retsassessor

Side 7/7 Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten på Frederiksberg, den 22. september 2017. Randi Rask, Kontorfuldmægtig