Forstå dine symptomer om sammenhæng mellem fysiske symptomer og psykiske belastninger
Kropslige symptomer og bekymringer Alle oplever symptomer Det er meget almindeligt at opleve symptomer fra kroppen. Det viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, 2000. Voksne danskere blev spurgt, om de havde været plaget af en række symptomer inden for de seneste to uger. Her er, hvad de svarede: I alt 72 % af voksne danskere havde i løbet af en 14-dages periode haft én eller flere former for gener og symptomer: Smerter i skuldre eller nakke 28 % Rygsmerter 26 % Smerter i arme, ben og led 23 % Hovedpine 18 % Træthed 18 % Forkølelse 13 % Søvnbesvær 12 % Mavesmerter 7 % Åndenød 6 % Hjertebanken 4 % Alle har oplevet at få smerter og andre kropslige symptomer, når de var i belastende situationer. Det er fx helt almindeligt: At få hovedpine under intense og langvarige belastninger At have lettere diarré før stressende begivenheder At få kvalme, når man væmmes over et eller andet At blive svimmel, når man overraskes eller forskrækkes At opleve hjertebanken eller åndenød, når man bliver bange At fornemme en klump i halsen, når man er nervøs At man ofte skal tisse, når man er angst At appetitten forsvinder, når man er deprimeret At få ondt i maven, når man er anspændt At man bliver træt og tung i kroppen, når man er ked af det Mange har også oplevet, at fysiske symptomer kan forsvinde eller blive mindre, når det følelsesmæssige pres letter, fx Mavesmerterne blev til at holde ud, da lægen fortalte, at de skyldtes en banal maveinfektion og ikke alvorlig sygdom. Vejrtrækningen blev lettere, da lægen instruerede mig i, hvordan jeg selv kunne styre min astmabehandling. Alle kan blive bekymrede Danskerne føler sig oftere stressede (40 %) end tidligere, og samtidig oplever de generelt flere symptomer og bekymringer om deres helbred (33 %). Det viser andre tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Det er vigtigt at være opmærksom Det er vigtigt, at være opmærksom på fysiske symptomer som mulige signaler om legemlig sygdom, stress eller psykisk lidelse. På den anden side kan det medføre problemer at rette al sin opmærksomhed på de enkelte symptomer, fordi de herved kan forstærkes. 3
Opmærksomhed kan forstærke symptomer Hvis man øger sin opmærksomhed på gener eller smerter i en bestemt del af kroppen, vil selve opmærksomheden kunne forlede én til at tro, at der er noget alvorligt galt. Opmærksomheden har indvirkning på, hvordan kroppen reagerer. Ved fx at koncentrere sig om hånden, kan man pludselig føle prikken eller ubehag, som man ikke havde før. Øget opmærksomhed på fysiske symptomer medfører nemt øget bekymring for sygdom og hyppige sikkerhedstjek hos lægen. Gradvist skabes en ond cirkel af sygdomsangst, hvor symptomerne og bekymringerne forstærkes. Efterhånden kan det føre til, at man indskrænker sin livsudfoldelse på forskellig måde, man bliver måske bange for at dyrke motion, går mindre ud og lignende. Tolkninger og adfærd Hvordan vi tolker vores symptomer og gener, har generelt afgørende betydning for, hvordan vi handler. Dvs. at de tanker, vi gør os om symptomernes årsag og konsekvenser, spiller en rolle for, hvad vi gør. Tænker du, at dine symptomer kan være tegn på alvorlig sygdom, vil du være tilbøjelig til at handle og måske søge hjælp. Nogle går til læge for at få symptomerne undersøgt, forklaret og eventuelt behandlet. Lægen vil sædvanligvis undersøge både kropslige og psykologiske årsager til symptomerne. Andre er så sikre på, at deres symptomer skyldes psykologiske forhold, at de går direkte til psykolog. Hver femte konsultation hos lægen skyldes tilstande med tilsyneladende uforklarede fysiske symptomer og bekymringer. Disse tilstande kaldes under ét funktionelle lidelser. 4 Hvad kan du selv gøre? Prøv at beskrive problemet så præcist som muligt: Hvad dine symptomer går ud på, hvornår de viser sig, hvor hyppigt, i hvilke situationer og hvor længe du har haft dem. Jo mere præcist du kan beskrive din tilstand for lægen, jo større er sandsynligheden for at få den rigtige diagnose og behandling. Undgå at fokusere alene på, hvorfor problemet er opstået. Ofte er det svært at gennemskue årsag og virkning og forklaringer kan meget let være forkerte og føre én på vildspor. Rådfør dig med familie og venner. Vær åben over for, at der kan være flere årsager til din tilstand og dermed mere end én mulig behandling.
Funktionelle lidelser Holdninger Selv om funktionelle lidelser ofte men ikke altid har rod i psykiske belastninger, er der tale om reelle fysiske symptomer, som man ikke kan slå hen med det er bare psykisk eller ren indbildning. Funktionelle lidelser skal tages lige så alvorligt og behandles lige så professionelt som enhver anden lidelse. Udtryk som det er bare psykisk tyder på, at man har svært ved at tage sig selv alvorligt. Man kan ikke bilde sig et symptom ind, men symptomet kan eventuelt give anledning til overdreven bekymring. Funktionelle lidelser er tilstande med reelle symptomer. Funktionelle lidelser kan ligesom andre sygdomme give smerter, træthed og nedsat kropsfunktion. Funktionelle lidelser kan være lige så invaliderende som andre lidelser og give fx indskrænket livsførelse og nedsat livskvalitet. Forhold, som kan give funktionelle symptomer: Måden vi indretter os og behandler hinanden på, dvs. den kultur vi lever i. Medfødte forhold, dvs. arvelige, genetiske forhold. Stress, fx problemer på arbejdspladsen, i familien m.v. Psykiske lidelser, fx depressioner og angst herunder sygdomsangst. Endelig findes der også fysiske symptomer, som vi i dag (endnu) ikke har nogen rigtig god forklaring på. LIGNER ANDEN SYGDOM De fleste sygdomme indebærer en blanding af fysiske og psykiske symptomer. Den syge plages både af kropslige gener, bekymrede tanker om sin tilstand og svære følelser som angst og nedtrykthed. Ofte er sygdomsbekymringen og angsten ligefrem det, der fylder mest i dagligdagen. Uanset om det drejer sig om en funktionel (uforklaret) lidelse, eller om man har en veldefineret, legemlig sygdom som fx kræft, vil det være meget lindrende på symptomerne Hvad er funktionelle lidelser? at bearbejde selve bekymringen og angsten. Eftersom det fysiske og det psykiske hænger uløseligt sammen, kan man ad psykologisk vej opnå en lindring af de fysiske gener. Fx kan patienter med begrænsninger i den daglige livsførelse ofte have gavn af samtalebehandling, hvor de trænes i at håndtere deres problemer. Tanken er, at en mere aktiv og udadvendt livsførelse i det lange løb kan forbedre den fysiske tilstand og deres egen oplevelse af denne. Funktionelle lidelser er sygelige tilstande med ukarakteristiske kropslige symptomer eller overdreven sygdomsbekymring. Diagnosen forudsætter, at lægen har udelukket medicinsk eller kirurgisk sygdom som forklaring. Funktionelle lidelser er meget udbredte. Ca. 1/5 af konsultationerne hos den praktiserende læge skyldes funktionelle lidelser. Årsager Der findes et vidt spænd af forhold, som kan føre til funktionelle lidelser. De fleste af disse har vi ikke selv direkte indflydelse på.
Hvad kan lægen gøre? Hvis du har en funktionel lidelse, kan lægen hjælpe dig med at beskrive og undersøge problemet. Sammen skal I sætte realistiske mål for, hvad lægen yderligere kan bidrage med. I nogle tilfælde kan den praktiserende læge tilbyde samtaler med fokus på strategier for at håndtere dine belastninger og symptomer. I andre tilfælde kan lægen henvise til en psykolog eller psykiater. Dette afhænger af lægens erfaring og symptomernes sværhedsgrad. Hvordan stiller lægen diagnosen? 1. Udelukker andre kendte årsager Lægen undersøger dig først og fremmest for alvorlig legemlig sygdom. Dette indbefatter som regel en almindelig undersøgelse og eventuelle laboratorieundersøgelser, fx blodprøver. 2. Vurderer det samlede sygdomsbillede Lægen spørger ind til, hvordan din dagligdag er, herunder dit arbejds- og familieliv, de situationer der spiller en rolle i dit liv, dine symptomer, dine tanker og følelser. Denne generelle viden om dig har betydning for lægens vurdering og diagnose. 3. Bruger hjælpemidler. Endelig kan lægen bruge hjælpemidler i form af diagnostiske spørgeskemaer. Redskaberne bruges som en hjælp til at stille den rigtige diagnose og til løbende at vurdere, om behandlingen virker. Lægen kan tage fejl Opgørelser fra Patientklagenævnet viser, at det, patienter hyppigst klager over, er forkert diagnose og behandling af legemlige sygdomme. Overraskende nok er der kun få klager over forkert diagnose og behandling af funktionelle lidelser. Det er mærkeligt, fordi netop disse lidelser ofte diagnosticeres forkert eller upræcist til trods for, at de er forbundet med en betydelig indskrænkning i menneskers livskvalitet og livsførelse. Alvorlige sygdomme overses heldigvis sjældent, men den endelige diagnose kan være længe undervejs. Det skyldes bl.a., at det ofte er flere faktorer, der danner symptomerne.
Hvad kan psykologen gøre? 10 En psykolog kan hjælpe med at undersøge og behandle den funktionelle lidelse. Sammen fastlægger I, hvilken behandlingsmetode der er mest hensigtsmæssig i forhold til problemets karakter og alvor. Nogle problemer kan løses ved kortere terapiforløb, mens andre kræver længere tid. Forståelse af årsag og reaktion Psykologen kan hjælpe dig til en bedre forståelse af de psykiske årsager og reaktioner i forhold til de fysiske symptomer. Herigennem kan du blive mere bevidst om kroppens signaler og forebygge, at mere alvorlige symptomer opstår. Gennem den nye forståelse vil du eksempelvis kunne ændre på tanker og adfærd, hvilket kan få positiv indflydelse på helbredet og situationen. Dette bidrager til, at dagligdagen bliver mindre stresset, og at kroppen fungerer bedre og roligere. motivationen er vigtig Hvis du beslutter dig for at søge psykologisk hjælp, må du være motiveret for at gøre noget ved problemet. Det hjælper kun, hvis man er parat til at gøre en indsats og se på det, der er svært. Betragt psykologhjælpen som en mulighed for at lære dig selv og andre lidt bedre at kende. Vær åben om dine symptomer, tanker og følelser, herunder overvejelser om behov for fx medicinsk behandling og samtaleterapi. Fakta om psykologen Uddannelse Privat praktiserende psykologer er universitetsuddannede cand.psych. eller har en tilsvarende akademisk uddannelse som cand.pæd.psych. Psykologtitlen er en beskyttet titel. Det vil sig at det kun er universitetsuddannede, der må anvende denne titel. En psykolog kan efter gennemførelse af en praktisk efteruddannelse på to år opnå autorisation af Socialministeriets Psykolognævn. Herudover kan en autoriseret psykolog i Dansk Psykolog Forenings regi gennemføre en videreuddannelse inden for forskellige specialer, fx i sundhedspsykologi og psykoterapi. Pris Enhver kan frit henvende sig til en privat praktiserende psykolog. Man må være forberedt på, at det koster noget. Priseksempel: For 12 behandlinger kan det koste omkring 10.000 kr. Nogle kan klare sig med færre behandlinger. Andre skal have flere. Det er klogt allerede ved konsultationens begyndelse at aftale vilkårene for betaling. I enkelte tilfælde kan kommunen yde hel eller delvis dækning for udgiften til psykologisk konsultation. Andre muligheder for dækning af udgifter findes i fx forsikringsordninger. Lægen har i særlige situationer (fx vold, ulykker, o.a.) mulighed for at henvise til psykologhjælp med 60 % tilskud fra Sygesikringen. Valg af psykolog Rådfør dig med din egen læge. Det bedste er at kontakte psykologen direkte og få oplyst, hvilke opgaver han eller hun kan påtage sig. Vælg en psykolog, som du umiddelbart føler dig tryg ved. Vælg om muligt en psykolog med særlig interesse og erfaring med netop din problemstilling. 11
Hvad kan psykiateren gøre? 12 13 symptomer Tanker følelser Psykiatere kan, afhængigt af uddannelse og interesse, ofte tilbyde den samme form for behandling som psykologer. En psykiater er uddannet læge med speciale i psykiatri. Henvisning til psykiater sker primært ved alvorlige symptomer og behov for medicinsk behandling. Behandlingen er gratis og ofte forbundet med nogen ventetid. Der findes i dag to psykiatriske specialafdelinger i Danmark (H:S Bispebjerg og Århus Universitetshospital), som varetager forskning og behandling af patienter med mere komplicerede funktionelle lidelser. handlinger Det psykiske og fysiske hænger sammen Vores tanker, vores oplevelse af kroppens signaler (symptomer), vores følelser og handlinger (adfærd) hænger uløseligt sammen. Fordi der er en sammenhæng, kan man ofte opleve, at det hjælper at arbejde med de psykiske faktorer, selv om symptomerne er fysiske. Medicin eller samtaleterapi? Ofte er der en næsten fanatisk diskussion af, om man skal bruge det ene eller det andet. Faktum kan være, at begge muligheder skal holdes åbne: Psykologisk behandling kan have den fordel, at man gennem en dybere forståelse af sig selv og samspillet med omgivelserne bliver bedre i stand til at håndtere sine vanskeligheder. Omvendt kan fx depression og andre sindslidelser være så alvorlige, at man absolut må tilråde samtidig behandling med medicin. Endelig ser det ud til, at visse former for funktionelle lidelser bedres under behandling med antidepressiv medicin. Generelt må man advare mod langvarig brug af sløvende og tildækkende behandling med beroligende medicin (især benzodiazepiner), sovemedicin og stærk smertestillende medicin (især morfika). På den anden side må man acceptere, at det kan være nødvendigt i korte perioder og efter aftale med lægen.
Tryksager Generelt om psykologisk behandling Der findes en bred vifte af psykoterapeutiske metoder, og det kan være svært at vide, hvilken metode, der egner sig bedst til ens behov og personlighed. De to mest anvendte psykoterapeutiske retninger er: Forstå dine symptomer om sammenhæng mellem fysiske symptomer og psykiske belastninger Komiteen for Sundhedsoplysning, 2006 1. udgave, 1. oplag, 2006 14 ISBN-13: 978-87-911321-24-5 15 ISBN-10: 87-91321-24-7 Psykodynamisk terapi Psykodynamisk psykoterapi sigter mod at afdække og gennemarbejde ubevidste konflikter, der har deres udspring i barndomsoplevelser. Sådanne ubevidste konflikter antages at være årsag til såvel psykiske lidelser (fx angst og depression) som problemfyldte følelsesmæssige forhold til andre mennesker. Kognitiv terapi Kognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi arbejder med at hjælpe patienten til at ændre negative tanke- og adfærdsmønstre. Det er relativt lettere at foretage ændringer i adfærd og tænkemåder end i følelsesmæssige og kropslige reaktioner. Da disse samtidig er tæt forbundne, vil ændringer i adfærd og tankevaner efterhånden også virke ind på følelser og kropslige symptomer. Terapeuten er ofte vigtigere end metoden Udbyttet af samtalebehandlingen afhænger af patienten, terapeuten og den anvendte terapiform. Effekten af den kognitive adfærdsterapi er bedst dokumenteret vurderet ud fra den videnskabelige litteratur, der findes i dag. Nyere psykoterapeutisk forskning viser imidlertid, at den enkelte terapeuts kompetence og evne til at etablere kontakt formentlig spiller en større rolle for terapiens effekt end den anvendte psykoterapeutiske metode. Yderligere information Hjemmesider Sundhed.dk: http://www.sundhed.dk Statens Institut for Folkesundhed: http://www.si-folkesundhed.dk Dansk Psykolog Forening: http://www.dp.dk Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi: http://www.sakt.dk Psykiatrifonden: http://www.psykiatrifonden.dk Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser: http://www.auh.dk/cl_psych/dk/ Bispebjerg Hospital: http://www.bispebjerghospital.dk/ BBHpsyk-E.nsf Litteratur Funktionelle lidelser fysiske symptomer og sygdomme uden kendt kropslig årsag, af Per Fink, Psykiatrifonden, 2005 Patientuddannelse at leve med kronisk sygdom, Komiteen for Sundhedsoplysning. Manuskript Kaj Sparle Christensen, praktiserende læge, seniorforsker, ph.d. ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus Følgegruppe Lars Michaelsen, cand.scient.pol., konsulent i Dansk Psykolog Forening Frede Olesen, praktiserende læge, forskningsleder på Forskningsenheden for Almen Praksis og adj. professor ved Aarhus Universitet Ib Andersen, cand.psych., professionschef i Dansk Psykolog Forening. Redaktion Komiteen for Sundhedsoplysning Grafisk tilrettelæggelse Peter Dyrvig Grafisk Design Illustrationer xxxx Trykkeri Narayana Press Printed in Denmark 2006 Udgivet i samarbejde med Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Dansk Psykolog Forening og med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Udgivet af: Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. sal 2100 København Ø Tlf.: 35 26 54 00 Fax: 35 43 02 13 www.sundhedsoplysning.dk kfs@sundkom.dk Nordisk Miljømærke 541 562 Trykt med vegetabilske farver uden opløsningsmidler på miljøgodkendt papir
Forstå dine symptomer om sammenhæng mellem fysiske symptomer og psykiske belastninger Hvis du tit har smerter og andre fysiske symptomer og lægen har svært ved at finde ud af, hvad du fejler kan det være, du har en funktionel lidelse. Funktionel lidelse betyder, at kroppen reagerer med symptomer, når du er udsat for psykiske belastninger. Symptomerne er lige så virkelige og generende, som når de skyldes fysisk sygdom. Men behandlingen er en helt anden. Hver femte konsultation hos lægen skyldes en funktionel lidelse, så tilstanden er meget udbredt. Hvis du tænker på, om du har en funktionel lidelse, er det vigtigt, at lægen først undersøger dig fysisk for at udelukke, at der er tale om en sygdom, der har en fysisk forklaring. Læs mere i pjecen om, hvordan du kommer nærmere en afklaring af, hvad du fejler og hvordan du selv kan hjælpe til med at få den rette diagnose og behandling. Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. sal 2100 København Ø Telefon 35 26 54 00 Fax 35 43 02 13 E-mail kfs@sundkom.dk