DAMVARMELAGER I HØJE TAASTRUP PROJEKTFORSLAG

Til HTF og VEKS Dokumenttype Rapport Dato September 2017 DAMVARMELAGER I HØJE TAASTRUP PROJEKTFORSLAG

HØJE TAASTRUP PROJEKTFORSLAG Revision 1 Dato 2017-09-11 Udarbejdet af AD Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse Denne rapport beskriver projektet for et damvarmelager med henblik på, at Høje Taastrup Kommune som varmeplanmyndighed kan tage stilling til projektet i forhold til Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen. Varmelageret etableres af HTF i samarbejde med VEKS med henblik på at optimere varmeproduktionen fra alle varmeproduktionsanlæg i VEKS forsyningsområde. Ref. 1100025827 Dokument ID 756477-8 / HTF projektforslag for damvarmelager-3-001 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.com/energy C:\pwwork\energy_pw1\ad\d0756477\3-001-Damvarmelager projektforslag 110917.docx

Projektforslag INDHOLD 1. INDLEDNING OG RESUME 1 2. REDEGØRELSE FOR PROJEKTET 2 2.1 Placering og udformning 2 2.2 Tilslutning til VEKS og HTF net 3 2.3 Opladning af lageret 6 2.4 Afladning til VEKS 6 2.5 Afladning til HTF 6 2.6 Lagerets betydning for lastfordelingen og varmeproduktionen 6 3. FORHOLD TIL ØVRIGE PLANER OG PROJEKTER 8 3.1 De energipolitiske målsætninger 8 3.2 Varmeforsyningen i Storkøbenhavn 8 3.3 De første damvarmelagre 8 Figur 2-1 Lokalisering af lageret... 2 Figur 2-2 Oversigtskort... 3 Figur 2-3 Tilslutning til VEKS net... 4 Figur 2-4 Oversigtskort fra PlansystemDK... 5 BILAG Bilag 1 Uddrag af bilag 1 til projektbekendtgørelsen Bilag 2 Beskrivelse af damvarmelager ved Klevehøjvej i Høje Taastrup

Projektforslag 1 af 9 1. INDLEDNING OG RESUME Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS) og Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. (HTF) har besluttet at etablere et stort underjordisk varmelager i Høje Taastrup Kommune (HTK) med henblik på at øge fleksibiliteten og optimere driften og udnyttelsen af de eksisterende varmeproduktionsenheder i det Storkøbenhavnske fjernvarmesystem. HTF anmoder med dette projektforslag hermed HTK om som varmeplanmyndighed at tage stilling til projektforslaget i forhold til Varmeforsyningsloven. HTF og VEKS anbefaler, at HTK s forvaltning indstiller, at projektforslaget ikke er omfattet af Bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen) og, at HTK sender denne indstilling i skriftlig høring hos de berørte parter. Baggrunden for denne anbefaling er, at projektforslaget ikke er omfattet af bilag 1 til Projektbekendtgørelsen. Projektforslaget ændrer ikke områdeafgrænsningen, og er derfor ikke omfattet af bilagets pkt. 3. Projektforslaget er ikke et varmeproducerende anlæg, men kan alene lagre varme, som allerede er produceret, hvorfor det ikke er omfattet af bilagets pkt. 1. Projektforslaget omfatter ikke en transmissionsledning mellem to fjernvarmeområder, men omfatter alene en stikledning og tilslutningsanlæg, som forbinder lageret med VEKS transmissionsnet, hvorfor det ikke er omfattet af bilagets pkt. 2. I det efterfølgende afsnit redegøres nærmere for projektforslaget.

Projektforslag 2 af 9 2. REDEGØRELSE FOR PROJEKTET 2.1 Placering og udformning Varmelageret placeres i landbrugsjord på matriklerne 55c og 56g umiddelbart nord for Holbækmotorvejen og vest for Bondhøjvej. Begge matrikler er ejet af HTF. Nedenstående figur viser de to aktuelle matrikler. Figur 2-1 Lokalisering af lageret Lageret er således lokaliseret umiddelbart nord for VEGA og kan tilsluttes VEKS s transmissionsledning og HTF s distributionsnet ved VEGA. I bilag 2 er vedlagt notatet Beskrivelse af damvarmelager ved Klevehøjvej i Høje Taastrup, som beskriver lagerets udformning. Teknisk set virker lageret som en traditionel trykløs varmeakkumulator bestående af en ståltank med indløb til fremløbsledningen i toppen og indløb til returledningen i bunden. I stedet for en ståltank etableres her et pyramidestupformet hul i jorden, som fores med en vandtæt plastikdug og med et isoleret flydelåg. Da lageret som følge af flydelåget er trykløst, vil den maksimale temperatur i lageret ikke overstige 95 grader. Af hensyn til levetiden af plastikdugen vil temperaturen altid være lavest mulig i forhold til de hensyn, der skal tages til den samlede forsyning.

Projektforslag 3 af 9 2.2 Tilslutning til VEKS og HTF net På oversigtskortet nedenfor er vist, hvordan varmelageret (THV) vil kunne tilsluttes VEKS og HTF i den langsigtede udbygning. Vandet i varmelageret kan ikke opnå samme vandkvalitet som fjernvarmevand, og lageret er trykløst. Derfor etableres en veksler mellem vandet i lageret og fjernvarmesystemet. Vekslere samt pumper mv. der sender varme til VEKS transmissionsnet og til HTF s lokale net, der udgår fra VEGA, etableres i en teknikbygning på eller ved VEGA. Vandet fra lageret pumpes gennem en DN350 stikledning til teknikbygningen med pumper, som placeres i lagerets dæmning. Stikledning er markeret med violet farve på oversigtskortet. Der vil således ikke være nogen synlige bygningsværker over terræn bortset fra den viste dæmning, som omkranser lageret eller en evt. tilbygning ved VEGA. Figur 2-2 Oversigtskort De angivne kapaciteter på oversigtskortet for levering til HTF s distributionsnet er kun foreløbige indikationer og vil blive fastlagt efterfølgende. VEKS s transmissionsnet er markeret med en blå farve på kortskitsen. Den øst-vestgående hovedledning har en afgrening til Kragehaveveksleren (KHV) og en afgrening med en nordgående

Projektforslag 4 af 9 ledning til VEGA, hvor der tidligere var et forbrændingsanlæg. Ledningen til VEGA benyttes i dag til at forsyne bygninger omkring VEGA via en mindre veksler iht. et godkendt projektforslag fra 2011. Den viste stikledning fra damvarmelageret (THV) til transmissionsnettet ved VEGA er således kun nødvendig af hensyn til lageret, og den er derfor ikke en transmissionsledning mellem fjernvarmeområder eller mellem en produktionsenhed og en producent i projektbekendtgørelsens forstand. Derfor er den ikke omfattet af pkt. 2 i Projektbekendtgørelsens bilag 1. Nedenfor ses et forslag til en mulig trace for stikledningen mellem damvarmelageret og VEGA. Figur 2-3 Tilslutning til VEKS net Stikledningen vil ikke kunne bruges til at forsyne eventuelle kommende bebyggelser langs ledningen. Når det bliver aktuelt at forsyne flere matrikler med fjernvarme i området omkring VEGA, først og fremmest til det kommende vandland, vil det ske med HTF s distributionsledninger iht. det allerede godkendte projektforslag for fjernvarme, som blev godkendt i 2001 med henblik på at forsyne ny bebyggelse i området mellem VEGA og Roskildevej. Der var planlagt en multiarena, men dette projekt blev skrinlagt og er nu erstattet af et lige så omfattende projekt for et vandland.

Projektforslag 5 af 9 Oversigtskortet nedenfor, som er udtaget af PlansystemDK, viser med grøn farve hvilke matrikler, der er omfattet af de godkendte fjernvarmeprojekter fra 2001 og 2011. Projektet fra 2001 inkluderede også en ringledning med forbindelse til HTF s hovedledningsnet øst for VEGA. Det var tanken, at denne ringledning (som er markeret med rød farve på figur 2-2) primært skulle styrke forsyningssikkerheden i forbindelse med, at lokale spidslastcentraler nedlægges, men den vil nu også bidrage til, at en væsentlig del af afladekapaciteten fra lageret leveres lokalt til distributionsnet. Disse godkendte distributionsledninger, der etableres af HTF, kan således aftage en betydelig del af varmeleveringen fra lageret både lokalt og via ringledningen. Figur 2-4 Oversigtskort fra PlansystemDK Hvis det bliver aktuelt at forsyne flere matrikler, som ikke er omfattet af disse godkendte projektforslag, vil HTF skulle udarbejdes et nyt projektforslag for distribution af fjernvarme, som vil tage udgangspunkt i de godkendte distributionsledninger, der udgår fra VEGA, da forsyningen som nævnt ovenfor ikke kan ske fra den stikledning, der etableres mellem VEGA og damvarmelageret. I den forbindelse kunne man i et projektforslag samtidig opdatere PlansystemDK, så man kan se, at matriklen med VEGA er en del af fjernvarmeområdet. Lageret vil således heller ikke ændre områdeafgrænsningen mellem fjernvarme og andre opvarmningsformer. Eventuelle ændringer i opvarmningsform på matrikler, der er udlagt til naturgas, vil fremgå af kommende projektforslag for konvertering fra gas til fjernvarme.

Projektforslag 6 af 9 Derfor er stikledningen fra damvarmelageret ikke omfattet af pkt. 3 i Projektbekendtgørelsens bilag 1. 2.3 Opladning af lageret Lageret vil kunne oplades med op til 40 MW direkte fra VEKS s transmissionsnet via veksleren i VEGA. 2.4 Afladning til VEKS Veksleren, som benyttes til opladning, kan vendes, så den også kan benyttes til afladning. Hele afladeeffekten føres således ind på VEKS s transmissionsnet, som udgangspunkt ved, at vandstrømmen vendes automatisk, når afladning erstatter opladning. Ved Kragehave vekslerstation etableres tilkoblingen, så kapaciteten også kan føres ind på returledningen på den øst-vest fående hovedledning, hvis det er hensigtsmæssigt af hensyn til temperaturforholdene. Varmelageret kan således aflades til VEKS uden, at varmen skal tilføres yderligere energi. 2.5 Afladning til HTF HTF har undersøgt forskellige muligheder for, hvordan der også kan overføres afladekapacitet til HTF s net på længere sigt i takt med, at nettet udbygges og forstærkes med den planlagte ringledning. En væsentlig del af afladekapaciteten kan afsættes til HTF s distributionsnet fra lagerets teknikbygning ved VEGA, herunder især gennem den planlagte ringledning, der forbinder VEGA med distributionsnettet ved Helgeshøj Allé og Hveen boulevard (rød ledning på figur 2-4). Derfor planlægges, at der også skal kunne veksles varme til HTF s net i lagerets teknikbygning. Derved vil en betydelig del af afladningen af lageret kunne tilføres HTF ved VEGA. Muligheder for at få mere kapacitet overført gennem HTF s distributionsnet ved VEGA er som nævnt ikke nødvendig af hensyn til lageret, men nettet vil skulle udbygges efterfølgende af andre grunde og vil på lidt længere sigt kunne øge effektiviteten og fleksibiliteten af lageret samt øge forsyningssikkerheden af HTF s fjernvarmeforsyning. Lageret vil ligeledes kunne afgive sin varme til HTF ved en temperatur, der er høj nok til, at der ikke skal tilføres supplerende energi. 2.6 Lagerets betydning for lastfordelingen og varmeproduktionen Lageret vil blive styret af VEKS i samarbejde med Varmelast.DK, som står for optimeringen af fjernvarmeproduktionen i det sammenhængende fjernvarmenet. Lageret vil således blive opladet, når prognoserne viser, at der er overskydende varmekapacitet til rådighed, som vil kunne erstatte en forventet dyrere produktion indenfor den kommende uges tid. Ud fra svingninger i den marginale produktionspris i fjernvarmesystemet, som i fremtiden bliver mere og mere afhængig af svingende elpriser forventes, at lageret vil gennemgå en cyklus med opladning og afladning i gennemsnit hver uge.

Projektforslag 7 af 9 Dermed vil lageret bidrage til at optimere driften varmeproduktionsanlæggene og særligt reducere behovet for spidslast fra fossile brændsler. Lageret er således ikke en varmeproducerende enhed, men en enhed, som bidrager til at optimere og effektivisere den samlede varmeproduktion. Derfor er damvarmelageret ikke omfattet af pkt. 1 i Projektbekendtgørelsens bilag 1.

Projektforslag 8 af 9 3. FORHOLD TIL ØVRIGE PLANER OG PROJEKTER 3.1 De energipolitiske målsætninger De energipolitiske målsætninger om, at Danmark skal blive uafhængig af fossile brændsler inden 2050 og, at vindenergi skal være vores primære energikilde, vil stille store krav til energisystemet. Energikommissionen har senest redegjort for de udfordringer, som vi står over for og påpeget, at det bliver en udfordring at integrere den fluktuerende vedvarende energi, eksempelvis at bruge meget el, når prisen er lav og ikke bruge el, når prisen er høj. I den forbindelse får fjernvarmen og fjernkølingen en vigtig rolle, og der bliver behov for meget mere lagerkapacitet i fjernvarmesystemet. 3.2 Varmeforsyningen i Storkøbenhavn I Varmeplan Hovedstaden er belyst, hvordan fjernvarmen i Storkøbenhavn kan udvikles og leve op til de energipolitiske målsætninger. Her er set på, hvordan kraftvarmevarmeværkerne gradvist overgår til biomasse, og hvordan elkedler og varmepumper i fjernvarmen gradvist vil afløse kraftvarmen. I fremtiden vil lastfordelingen mellem biomassekraftvarme, biomassekedler (kraftvarmeværk hvor turbinen by-passes), store afbrydelige varmepumper og elkedler disponeres i forhold til varmebehov og elpriser. Store varmelagre vil lagre overskydende effektiv biomassekraftvarme, når den er til rådighed, og ligeledes lagre overskydende varme fra de store varmepumper og elkedler, når det er fordelagtigt. I overgangsperioder, hvor varmen er dyrest at producere, vil varmelagrene aflades. Varmeakkumuleringstankenes rolle vil typisk være at reagere på varmebehovets og elprisens døgnsvingninger og derfor have en cyklus på et døgn. Damvarmelagrenes primære rolle vil være at optage de typiske fluktuationer af en til få ugers varighed, som bl.a. forårsages af vindenergien. Derved forventes, at de vil have en cyklus på typisk en uge. Varmeplan Hovedstaden forudsætter, at der etableres flere damvarmelagre i det sammenhængende fjernvarmesystem, uden dog at gå i detaljer med placeringen. Placeringen i landzone tæt på VEKS s transmissionsledning ved VEGA og HTF s distributionsledninger er en af de gunstige muligheder for Damvarmelagre i det Storkøbenhavnske fjernvarmesystem. 3.3 De første damvarmelagre Damvarmelagre af denne type er udviklet til at sæsonlagre solvarme i mindre fjernvarmesystemer. Efter et mindre testanlæg på 10.000 m 3 i Marstal, er følgende anlæg etableret: 70,000 m 3 i Marstal 62,000 m 3 i Dronninglund

Projektforslag 9 af 9 124,000 m 3 i Gram 200,000 m 3 i Vojens 70,000 m 3 i Toftlund. Alle disse lagre er etableret med det primære formål at sæsonlagre solvarme fra sommer til vinter, og de har været omfattet af projektforslag for kombineret produktion og lagring af solvarme. Derfor har de været omfattet af Projektbekendtgørelsen og godkendt efter denne. I tilgift har flere af værkerne i betydeligt omfang effektiviseret produktionen fra eksisterende produktionsanlæg ved at lagre billigere varme fra elkedler og kraftvarmeværker mv. Ovennævnte solvarmelagre udnyttes i gennemsnit to gange om året. Damvarmelagret ved VEGA bliver således det første damvarmelager, som ikke knyttes til et produktionsanlæg, men alene bidrager til at effektivisere driften og lastoptimeringen af eksisterende produktionsanlæg.

Projektforslag 0-1 BILAG 1 UDDRAG AF BILAG 1 TIL PROJEKTBEKENDTGØRELSEN

Projektforslag 0-2 BILAG 2 BESKRIVELSE AF DAMVARMELAGER VED KLEVEHØJVEJ I HØJE TAA- STRUP Notatet er vedlagt som et eksternt bilag.