Østre Landsrets dom afsagt den 12. december 2016 af 14. afdeling i ankesag nr. S-2085-16 Udskrift af dombogen for retten i København Dom afsagt den 7. juni 2016 Anklagemyndigheden mod T T er tiltalt for 1. overtrædelse af arbejdsmiljølovens 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nu stk. 6, jf. stk. 5, nr. 2, nu stk. 4, nr. 2, jf. 42, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning 68. stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 10, jf. bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning 9, stk. 1, nr. 1, jf. 3, 4, og 5 samt bilag 2, 4 og 5, ved som konstateret senest den 27. maj 2014, som indehaver af restaurant Firma A, ikke at have sørget for, at den mekaniske udsugning i køkkenet var forsynet med en kontrolanordning, der med lys og/eller lyd angiver utilstrækkelig funktion af udsugningen, selv om Arbejdstilsynet den 16. juli 2013 havde meddelt tiltalte et påbud om at etablere en kontrolanordning i forbindelse med procesudsugningen fra friture og gasblus, hvilket påbud skulle have været efterkommet senest den 1. december 2013. 2. overtrædelse af arbejdsmiljølovens 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nu stk. 6, jf. stk. 5. nr. 1 og nr. 2, nu stk. 4, nr. 2, jf. 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse 30, stk. 1 nr. 1, jf. 7, jf. 13, nr. 1, ved som konstateret senest den 27. maj 2014, som indehaver af restaurant Firma A, ikke at have sørget for, at skader, der var på trappen ned til kælderen, blev udbedret, hvorved der var risiko for, at medarbejdere og tiltalte kom til skade, når de skulle hente varer i kælderen, selv om Arbejdstilsynet den 16. juli 2013 havde meddelt tiltalte et påbud om at sikre medarbejderne imod risiko for fald på trappen ned til lageret i kælderen, således at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, hvilket påbud skulle være efterkommet senest den 1. november 2013, ligesom tiltalte ikke sørgede for, at der ikke blev opbevaret varer i kælderen, så længe trappen var defekt. 3. overtrædelse af arbejdsmiljølovens 82, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. 15 a, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse 30, stk. 1, nr. 1, jf. 6 b, stk. 4, ved som konstateret senest den 27. maj 2014, som indehaver af restaurant Firma A, ikke at have revideret arbejdspladsvurderingen, selv om Arbejdstilsynet den 16. juli 2013 meddelte tiltalte et påbud om at udbedre mangler i virksomhedens arbejdspladsvurdering, hvilket påbud skulle være efterkommet senest den 1. november 2013. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 65.000 kr.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i alle 3 forhold og nedlagt påstand om frifindelse. Sagens oplysninger T har forklaret til forhold 1 blandt andet, at det er korrekt, at den mekaniske udsugning ikke var etableret, da kontrolbesøget blev udført. Restauranten havde en anden procedure, hvorefter motoren blev taget ned og renset, hvilket kunne ske på grund af den måde, den var monteret. Der blev ført kontrol med rensningerne. Sagens bilag 3, med påbud af 16. juli 2013, har tiltalte aldrig modtaget. Der er forhus, baghus og mange forskellige postbude. Tiltalte har dog talt med ansat i Arbejdstilsynet, hvor tiltalte fik oplysning om procedurer. Tiltalte gav også udtryk for, at hvis forholdene var så firkantede", så ville han etablere en udsugning. Efter det første kontrolbesøg skete der ikke mere, bortset fra, at der kom et nyt besøg og tiltalte fik en bøde den 28. august 2014, jf. sagens bilag 7. På det tidspunkt, tiltalte modtog brev med bøden, var forholdet udbedret, dvs. udsugning var etableret. Tiltalte kan ej heller huske at have modtaget brevet af 28. maj 2014, jf. sagens bilag 6. Det er muligt, han har fået det. Også E boks har været et problem, idet breve ikke kom til hans E-boks. Det sker fortsat. Tiltalte kan ikke udelukke at have fået noget i E-boks, som han ikke kunne åbne og læse. Tiltalte har ad forhold 2 forklaret blandt andet vedrørende modtagelse af brev som forklaring til forhold l. Trappen har været ordnet midlertidigt, og tiltalte har skrevet til ejendommens ejer herom. Ejer var længe om at reagere, og det var et dyrt projekt, men nu er trappen ordnet. Det skete i februar 2015. I mellemperioden har der været en midlertidig foranstaltning, dvs. trinene midt på trappen, som var udfordringen, blev gjort mere faste og stabile. Tiltalte sagde også til personalet, at tøj mv. kunne skiftes i restauranten, og at han selv ville hente drikkevarerne fra kælder samt, at personalet skulle være særligt forsigtige indtil trappen var helt i orden. Tiltalte har ad forhold 3 forklaret, at han ikke kan forstå, at Arbejdstilsynets repræsentant ikke har fået forevist APV fra 2012. Der er en sådan, som var i mappen i kælderen. Tiltalte mener ikke, at han selv er blevet spurgt om dette forhold. Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han var ansat i restauranten som tjener fra december 2013 til august 2014. Vidnet var på arbejde ved det andet kontrolbesøg den 27. maj 2014, jf. sagens bilag 2-2 med vidnets underskrift. I kælderen var der blandt andet drikkevarer, hvor personalet skulle ned dagligt. Der blev så vidt vidnet huskede ikke talt om, at trappen ikke var i orden. Trappen var helt normal. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han var på kontrolbesøget den 31. maj - 1. juni 2013, jf. sagens bilag 2-1. Der blev konstateret 3 forseelser, der skulle gives påbud for. Tiltalte var tilstede ved at kontrolbesøget således, som vidnet husker det. Tiltalte blev allerede ved kontrolbesøget mundtligt af vidnet gjort bekendt med, at der ville komme påbud for de 3 ting. Vidnet har udfærdiget sagens bilag 3-1 inden for 14 dage efter kontrolbesøget, og det fremgår af dette bilag, at tiltalte var til stede. Vidnet har udfærdiget påbuddet af 16. juli 2013, jf. sagens bilag 3. Vidnet var også på kontrolbesøget den 27. maj 2014, hvor man konstaterede, at ingen af påbuddene var udført. Udsugning var ikke etableret, trappen var ikke i orden og APV var ikke forevist og kunne ikke forevises ved besøget ud over den, der var fra 2006.
Vidnet er gjort bekendt med det brev af 5. juli 2014, som tiltalte, har fremlagt under retsmødet. Vidnet mener ikke, at han har set det brev. Vidnet har undersøgt, om der er kommet breve retur i sagen i Arbejdstilsynet, og vidnet oplyser, at det har han fået at vide, at det ikke er tilfældet. Vidnet kender ikke tilsynets procedurer, når der kommer breve retur. Vidnet har talt i telefon med tiltalte, hvilket vidnet husker, jf. sagens bilag 4-2 og telefonsamtale af 28. maj 2014. Vidnet oplyser, at såfremt han havde fået oplysningen i brevet vedrørende forhold 1, ville det ikke have givet anledning til nogen ændret sagsbehandling, idet det er et lovkrav, at der skal være udsugning. Derimod ville oplysning om en midlertidig løsning på trappen og en oplysning om og fremvisning af en APV fra 2012 have give anledning til en fornyet overvejelse vedrørende disse dele, herunder fx nyt kontrolbesøg for at konstatere, at trappen var i orden. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har nægtet sig skyldig. Retten lægger efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, til grund, at tiltalte allerede ved første kontrolbesøg blev gjort bekendt med, at der ville blive nedlagt påbud vedrørende de 3 forhold i anklageskriftet samt, at tiltalte kan have fremsendt sit brev af 5. juli 2013 til Arbejdstilsynet. Retten lægger endvidere til grund, at tiltalte som forklaret, har sørget for midlertidigt at stabilisere trappen til kælderen, hvilket ikke kan udelukkes ville kunne være godkendt af Arbejdstilsynet, jf. hertil forklaring afgivet af Vidne 2 samt vidnets ansatte Vidne 1. Retten lægger endelig til grund, at tiltalte ikke, ej heller i retten, har forevist en APV, der var senere end den foreviste fra 2006. På denne baggrund findes tiltalte skyldig i forholdene 1 og 3, mens retten ikke finder, at anklagemyndigheden har ført et til domfældelse i forhold 2 tilstrækkeligt bevis for, at tiltalte er skyldig. Derfor frifindes tiltalte i forhold 2. Straffen fastsættes efter arbejdsmiljølovens 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nu stk. 6. jf. stk. 5, nr. 2, nu stk. 4, nr. 2, jf. 42, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning 68, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 10, jf. bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning 9, stk. 1, nr. 1, jf. 3, 4, og 5 samt bilag 2, 4 og 5, samt efter arbejdsmiljølovens 82,stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. 15 a, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse 30, stk. 1, nr. 1, jf. 6 b, stk. 4, til en bøde på 35.000 kr. Thi kendes for ret: T idømmes en bøde på 35.000 kr.
Udskrift af Østre Landsrets dombog Dom afsagt den 12. december 2016 af Østre Landsrets 14. afdeling i ankesag nr. S-2085-16 Anklagemyndigheden mod T Københavns Byrets dom af 7. juni 2016 er anket af T med påstand vedrørende forhold 1 om strafbortfald i medfør af straffelovens 83, subsidiært formildelse, jf. straffelovens 82, nr. 8 og 11, og vedrørende forhold 3 påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet Vidne 2. Tiltalte har forklaret bl.a., at det var svært at finde et firma, der ville påtage sig opgaven med at montere trykvagten, og det var årsagen til, at der gik så lang tid, før den blev monteret. Undervejs kontaktede han forgæves Arbejdstilsynet, venner og familie for at finde nogen, der kunne løse opgaven. De firmaer, han kontaktede, svarede, at de havde for travlt til at sætte den op. Det er en skrivefejl, når det i handlingsplanen, der er underskrevet i 2014, er anført, at trykvagten skal monteres i oktober 2013. Der skulle have stået oktober 2014. Den blev monteret i juli 2014. Foreholdt tiltaltes brev til Arbejdstilsynet af 5. juli 2013, hvoraf fremgår, at han meget gerne ville prøve at undersøge denne kontrolanordning og finde ud af montering, har tiltalte forklaret, at han ikke mener, at der på noget tidspunkt var problemer med udsugningen, for de kontrollerede og rensede løbende anlægget. Men da han skrev brevet, var han godt klar over, at han skulle gøre noget ved det. Den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet spurgte ikke til arbejdspladsvurderingen under telefonsamtalen. Telefonsamtalen handlede alene om den manglende trykvagt. Han var til stede ved tilsynsbesøget i 2013, men ikke ved det kontrolbesøget i 2014. Han viste arbejdspladsvurderingen fra 2012 til den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsynsbesøget i 2013. Arbejdspladsvurderingen fra 2012 og de senere handlingsplaner for 2013 og 2014 har været til stede i virksomheden hele tiden. Foreholdt tiltaltes mail af 24. juni 2016 til Københavns Byret, hvoraf fremgår, at han ikke hørte fra Arbejdstilsynet efter sit brev af 5. juli 2013, har tiltalte forklaret, at der var problemer med at modtage både post på virksomhedens adresse og i e-boks, men at han modtog høringsbrevet af 27. juni 2013. Foreholdt tiltaltes mail af 24. september 2014 til politiet, hvoraf fremgår, at der var lavet en arbejdspladsvurdering, men at den bare ikke var opdateret, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, hvorfor han skrev, som han gjorde.
Han kan ikke sige, hvorfor arbejdspladsvurderingen fra 2012 først er fremlagt efter byrettens dom. Foreholdt Arbejdstilsynets rapport af 28. maj 2014 om manglende efterkommelse, hvoraf fremgår, at en medarbejder, der gerne ville være anonym, havde oplyst, at det var meget typisk for virksomheden, at alt tog lang tid, og at der sjældent blev gjort eller købt noget, har tiltalte forklaret, at det ikke er hans oplevelse. Hver lørdag mødes han med medarbejderne for at drøfte, om der er noget, der mangler eller ikke er i orden. Hovedparten af medarbejderne er ansat på deltid med en arbejdstid på 15-20 timer/uge. Arbejdstiden varierer efter, hvor travlt de har, og om han selv er på arbejde. Det er normalt i restaurationsbranchen, at der er hyppig udskiftning af personalet, men han synes selv, at hans personale har været ansat i ganske lang tid. Han har ikke afskediget medarbejdere. Den fremlagte arbejdspladsvurdering og de senere handlingsplaner er ikke udarbejdet efterfølgende, men på det tidspunkt, som fremgår af dokumenterne, og de er underskrevet af den medarbejder, der på det pågældende tidspunkt var medarbejderrepræsentant. Vidne 2 har forklaret bl.a., at han i byretten forklarede, at det var kontrolanordningen til udsugningen, der manglede, og ikke udsugningen. Når Arbejdstilsynet gennemfører et tilsynsbesøg, gennemgår man virksomheden for at se, om virksomheden overholder arbejdsmiljøreglerne. Vidnet er ikke længere ansat i Arbejdstilsynet, men på det tidspunkt var det sædvanligt, at man inden udstedelse af et påbud ville indhente virksomhedens bemærkninger til påbuddet. Hørte man ikke fra virksomheden, ville den tilsynsførende normalt tage ud til virksomheden på kontrolbesøg. Hvis man i den forbindelse konstaterede, at der ikke var sket noget i anledning af påbuddet, ville man sende sagen videre til den juridiske afdeling, der ville tage stilling til det videre forløb. Normalt vil man tage på et kontrolbesøg hurtigere, end det er sket her. Under tilsynsbesøget spurgte han efter arbejdspladsvurderingen, men kunne ikke få den forevist. Det kan dog godt passe, at han har set en arbejdspladsvurdering fra 2006, men han kan ikke huske det længere. Det er sædvanligt, at der udstedes et påbud, hvis virksomheden ikke kan godtgøre, at der er gennemført en arbejdspladsvurdering inden for de seneste 3 år. Vidnet husker, at han efter kontrolbesøget den 27. maj 2014 ringede til tiltalte som anført i rapporten af 28. maj 2014 om manglende efterkommelse. Foreholdt den i landsretten fremlagte arbejdspladsvurdering fra 2012 har vidnet forklaret, at Arbejdstilsynet normalt vil godtage en arbejdspladsvurdering, der er udarbejdet på baggrund af Arbejdstilsynets tjekliste, hvis den er underskrevet. Der er ikke noget krav om, at man anvender tjeklisten, blot man kan godtgøre, at man har været igennem en proces, hvor man har spurgt medarbejderne om de forhold, der er relevante for den pågældende virksomhed. Havde han fået forevist den fremlagte arbejdspladsvurdering og handlingsplan, ville han ikke have givet virksomheden et påbud om arbejdspladsvurdering. Landsrettens begrundelse og resultat Tiltalte har i landsretten forklaret bl.a., at han efter tilsynsbesøget og modtagelsen af Arbejdstilsynets høring om de tre påbud den 27. juni 2014 var klar over, at han skulle montere en kontrolanordning på ventilationsanlægget. Dette understøttes af indholdet af tiltaltes brev af 5. juli 2014, der blev fremlagt under retsmødet i byretten, og hvori tiltalte oplyste, at han meget gerne ville prøve at undersøge denne kontrolanordning. Da tiltalte ikke sørgede for, at den nødvendige trykvagt blev monteret før efter udløbet af fristen i Arbejdstilsynets påbud, tiltræder landsretten, at tiltalte er skyldig i forhold 1.
Tiltalte har efter dommens afsigelse i byretten fremlagt en arbejdspladsvurdering, der fremstår som udarbejdet i 2012, og handlingsplaner for årene 2012-2014 og 2016. Landsretten lægger efter Vidne 2s forklaring til grund, at han i forbindelse med tilsynsbesøget spurgte efter en arbejdspladsvurdering, men ikke fik udleveret denne. Arbejdspladsvurderingen blev heller ikke udleveret i forbindelse med kontrolbesøget eller efter anmeldelsen til politiet. Efter indholdet af tiltaltes mail af 24. september 2014 til politiet, hvoraf fremgår, at vi havde lavet en APV, men det var bare ikke opdateret, sammenholdt med det forudgående forløb, finder landsretten ikke at kunne tillægge de nu fremlagte dokumenter betydning ved vurderingen af, om virksomheden ved tilsynsbesøget i 2013 havde udarbejdet en arbejdspladsvurdering inden for de seneste 3 år. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er skyldig i forhold 3. Tiltalte har for landsretten gjort gældende, at straffen vedrørende forhold 1 bør bortfalde eller nedsættes under henvisning til straffelovens 82, nr. 8 og 11, og 83. Det følger af 82, nr. 8 og 11, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som formildende omstændighed, at gerningsmanden frivilligt har afværget eller søgt at afværge den fare, der er forvoldt ved den strafbare handling, og at gerningsmanden har genoprettet eller søgt at genoprette den skade, der er forvoldt ved den strafbare handling. Efter 83 kan straffen nedsættes under den foreskrevne strafferamme, når oplysninger om gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold afgørende taler herfor. Under i øvrigt formildende omstændigheder kan straffen bortfalde. Kravet om, at der skal være monteret en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion, følger af regler, der har været i kraft i flere år forud for Arbejdstilsynets tilsynsbesøg. Det var imidlertid først efter Arbejdstilsynets tilsynsbesøg i 2013 og det opfølgende kontrolbesøg i 2014, at tiltalte fik monteret den pågældende anordning. Uanset at tiltalte i øvrigt har oplyst løbende at have kontrolleret og renset udsugningsanlægget, finder landsretten, at der ikke herved er grundlag for at lade bøden nedsætte eller bortfalde. Da straffen herefter findes at være passende fastsat, stadfæster landsretten dommen. Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes. T h i k e n d e s f o r r e t : Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.