Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Prøvegrundlag... 3 Formål med vejledningen... 4 Den skriftlige prøve... 5 1 Prøvegrundlag... 5 Vejledning af eleverne inden prøven... 6 A-del læsning og sprogbrug... 6 Hjælpemidler... 7 Anvendelse af it... 9 Prøven med adgang til internet del b og c... 9 Del-b modtagerrettet kommunikation... 10 Vurderingskriterier del b... 10 Karakterbeskrivelse del-b... 11 Skriftlig prøve del c... 15 Anvendelse af internettet... 16 Vurderingskriterier del c... 17 Karakterbeskrivelser del c... 18 Uddybning af vurderingskriterier... 20 Besvarelsen er dækkende i forhold til opgaveformuleringen for den valgte opgave... 20 Anvendelse af genre... 20 Sproget er forståeligt, klart og varieret... 21 Disponering... 22 Søgning og brug af internettet... 22 Snyd... 23 Usikker bearbejdning af internettets tekster... 23 Kildeangivelse... 24 Orden og layout... 25 En helhedsvurdering... 25 Samlet vejledende karakterbeskrivelser, skriftlig prøve 10. klasse... 26 Tre prøvedele et retteark... 26 Aflevering... 26 Hjælpemidler... 26 Censur... 27 Vurderingsskema b-del... 28 Vurderingsskema c-del... 29 Mundtlig dansk... 30 Prøvegrundlag... 30
Opgivelser... 30 Prøveoplæg... 33 Forløbet af prøven... 33 Fordybelsesområder... 34 Lodtrækning... 37 Forberedelsen til prøven... 38 Vejledning... 38 Prøveoplægget... 39 Synopse disposition for den mundtlige prøve... 40 Samarbejdet mellem lærer og censor... 41 Prøveafholdelsen... 42 Oplæsning... 42 Perspektivering... 42 Vurderingskriterier... 43 Vejledende karakterbeskrivelser... 44 Vurderingsskema til mundtlig prøve... 47 Prøve på særlige vilkår og fritagelse... 48 Fritagelse for aflæggelse af en obligatorisk prøve... 48 Sent ankomne elever... 48 Sygeprøver... 48 Bilag... 49 Prøvebekendtgørelsen... 49 Folkeskolens 10.-klasseprøver... 58 2
Prøvegrundlag Prøverne i dansk bygger på de kompetencemål og underliggende færdigheds-vidensområder, som de udtrykkes i Fælles Mål og læseplanen for dansk. I bekendtgørelsen og fagbilaget ekspliciteres de underliggende krav i forhold til stofområder, tekstmængde og prøvekrav i øvrigt. Kompetencemålene udtrykker de kompetencer, som eleverne i 10. klasse skal opnå i faget dansk Eleverne kan styre og regulere læseprocessen og diskutere teksters betydning i kontekst Eleverne kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Eleverne kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster Eleverne kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer FM og læseplan findes på: http://www.emu.dk/modul/dansk-mål-læseplan-og-vejledning 1.1. Prøven består af en skriftlig del, jf. pkt. 1.2-1.7, og en mundtlig del, jf. pkt. 1.8-1.17, som kan afsluttes hver for sig. 1.2. Den skriftlige del af prøven består af 3 dele: a) Læsning og sprogbrug. b) Modtagerrettet kommunikation. c) Skriftlig fremstilling. Prøvebekendtgørelsen BEK nr 47 af 18/01/2018 findes bagerst i denne vejledning og på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=198165 FM for 10. klasse samt læseplan findes på:http://www.emu.dk/modul/dansk-mål-læseplan-og-vejledning Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, samarbejder lærere og pædagoger, løbende med den enkelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevernes arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger, jf. 29 a, og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse som fagformålet og Fælles Mål. Bedømmelse af prøverne tager udgangspunkt i karakterbekendtgørelsen. BEK nr. 262 af 20/03/2007 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25308 De forskellige krav i fagbilaget findes i denne vejledning under de forskellige prøver, som optræder i dansk. Prøven i dansk i 10. klasse er frivillig, og den kan sammensættes ud fra elevernes valg, ønsker og behov, således som de er formuleret i elevernes uddannelsesplan. Eleverne kan tilmelde sig både den skriftlige og den mundtlige prøve i 10. klasse, eller eleverne kan vælge at tilmelde sig en af delene. Eleverne kan også kombinere med en eller flere dele af folkeskolens 9. klasses prøve, som aflægges sammen med elever i 9. klasse. Således kan folkeskolens prøver i læsning og retskriv- 3
ning i 10. klasse aflægges hver for sig. 10.-klasses elever kan dog ikke kombinere de skriftlige prøver i 10. og 9. klasse. Fx kan eleverne ikke både aflægge skriftlig prøve i 10. klasse og prøve i læsning. Der gives én karakter for den skriftlige prøve, der består af tre delkarakterer. A-del, som er en prøve i læsning og sprogbrug. B-del, der er en prøve i modtagerrettet kommunikation, og c-del, der er en prøve i skriftlig fremstilling. Herudover gives én karakter i den mundtlige prøve. Karakteren gives både som standpunktskarakter og prøvekarakter. Karakteren gives efter 7-trins-skalaen. Karaktergivningen skal ske på grundlag af de faglige krav og mål, der er opstillet for den enkelte prøve (absolut karaktergivning). Se i øvrigt http://www.uvm.dk/i-fokus/7-trins-skalaen/anvendelse-af-7-trinsskalaen Formål med vejledningen Formålet med denne vejledning er at forklare og uddybe de krav, der stilles i prøvebekendtgørelsen i faget, således at skolens ledelse og faglærer kan få svar på de prøverelaterede spørgsmål, der måtte være i forbindelse med forberedelse og afholdelse af folkeskolens prøver. Vejledningen tydeliggør den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder i Fælles Mål og den vejledende læseplan for faget, således at skolens ledelse og faglærer kan få svar på evt. prøverelaterede spørgsmål. Kravene i faget dansk, som de er beskrevet i Fælles Mål og prøvebekendtgørelsen, danner grundlaget for tilrettelæggelsen af prøverne i dansk. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Eleverne skal inden prøverne orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne og om, hvordan prøvernes enkelte dele vil foregå. Læs mere i: Prøvebekendtgørelsen BEK nr 47 af 18/01/2018 findes bagerst i denne vejledning og på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=198165 Fagbilaget for dansk: bagerst i denne vejledning Fælles Mål for dansk i 10. klasse: http://www.emu.dk/modul/dansk-m%c3%a5l-l%c3%a6seplanog-vejledning % 20 Læseplanen for dansk i 10. klasse: http://www.emu.dk/modul/dansk-m%c3%a5l-l%c3%a6seplanog-vejledning%20 Karakterbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167998 Vejledning om digitale prøver: http://stil.dk/arbejdsomraader/drift-og-support/support/test-ogproever/fap Yderligere information og vejledning om prøveafholdelse kan læses i prøvemappen: http://www.uvm.dk/uddannelser/folkeskolen/folkeskolens-proever 4
Spørgsmål vedrørende prøverne i dansk kan stiles til: dansk@stukuvm.dk eller fp@stukuvm.dk Den skriftlige prøve Prøvegrundlag Prøvebekendtgørelsen fagbilag 2 BEK nr 47 af 18/01/2018 findes bagerst i denne vejledning og på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=198165ramme B- og c-delen giver altid adgang til internet. A-delen gennemføres uden adgang til internet, men besvares digitalt. Prøven varer 4 timer. Eleverne skal selv administrere tiden, men der gives vejledende anbefalinger af tidsforbrug til de enkelte opgavedele. A-delen består af et læsehæfte i papirudgave og en opgavedel, der er digitalt udformet, og som skal løses på computeren. I a-delen må eleverne ikke anvende internettets til andet end onlineordbøger. Eleverne løser først del a. Når eleven er færdig med del a, lukker eleven ned for den. Eleven må så ikke vende tilbage til del a under resten af prøven. Anden del består af to delprøver, som eleven først kan åbne få adgang til, når den tilsynsførende giver adgang. Den indeholder en opgave i modtagerrettet kommunikation (del b) og en opgave i skriftlig fremstilling (del c). Begge delprøver gennemføres på skærm. Der må under disse to delprøver anvendes internet. Besvarelserne af del b og c afleveres på selvstændige udprintede ark. Der gives en samlet karakter for hele den skriftlige prøve. Karakteren udregnes efter en pointfordeling. Til rette- og vurderingsarbejdet er der udarbejdet et retteark med skemaer og vurderingskriterier samt efterfølgende omsætningstabel. Disse findes på: http://materialeplatform.emu.dk/eksamensopgaver/fsk/index.html Anbefalet tidsforbrug og pointfordeling Opgave i læsning og sprogbrug: Anbefalet tidsforbrug 60 minutter. Tæller 1/3 af karakteren. Opgave i modtagerrettet kommunikation: Anbefalet tidsforbrug 60 minutter. Tæller 1/3 af karakteren. Opgave i skriftlig fremstilling: Anbefalet tidsforbrug 120 minutter. Tæller 1/3 af karakteren På https://uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-proever/afholdelse/retningslinjer-digitale-selvrettendeproever findes materiale, som kan hjælpe med at afklare, om skolen er teknisk parat til de digitale selvrettende prøver 5
I brugervejledningen kan man læse om de tekniske krav til afvikling af de digitale prøver. De forskellige trin i processen for forberedelse, booking, prøveafvikling og træk af prøveresultater gennemgås detaljeret. Samme sted findes også en tjekliste til den tilsynsførende, som kan benyttes under prøven. Vejledning af eleverne inden prøven Inden prøven skal eleverne gøres bekendt med de regler for prøven, der fremgår af bekendtgørelsen. De bør desuden have stiftet bekendtskab med prøveformen i praksis. Desuden skal eleverne kende vurderingskriterierne og grundlaget for karaktergivningen. Det må særligt understreges, at skolelederen grundigt skal informere eleverne om, at der ikke må kommunikeres med andre under prøven, og at snyd og brug af ikke tilladte hjælpemidler, som opdages både under og efter prøven, medfører bortvisning og afvisning af besvarelsen, jf. prøvebekendtgørelsen. Med udgangspunkt i kompetencemålene for fremstilling og læsning samt læseplanen og vejledningen for faget vil lærerne kunne målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere et alsidigt og grundigt arbejde i skriftlig fremstilling, så eleverne opnår en god baggrund for at kunne besvare prøveopgaverne. Procestankegangen i færdigheds- og vidensområderne giver både eleverne kompetencer til at planlægge, disponere, skrive og forholde sig til deres egen tekst og til at kunne redigere og forbedre deres egen tekst. I denne sammenhæng må der også arbejdes med de enkelte genrers forskellige krav til layout, så det fremmer kommunikationen. A-del læsning og sprogbrug Opgaven i læsning og sprogbrug består af et antal opgaver i læseforståelse og sproglig korrekthed. Opgavetyperne ligger i naturlig forlængelse af prøven i læsning og retskrivning i 9. klasse. Der indgår dog også nye opgavetyper i 10. klasse, se eksemplerne nedenfor. Det anbefales at gøre eleverne fortrolige med den tekniske del af prøven, så de kan besvare opgaverne ved at anvende de korrekte funktioner. Der findes eksempelprøver her: https://eksempel.testogprøver.dk/ Eleverne kan gøres fortrolige med selve opgavetyperne i tidligere opgavesæt, der findes her: http://materialeplatform.emu.dk/eksamensopgaver/fsk/index.html En sprogbrugsopgave kan fx være en stavekupon, ét eller flere ord, ret en tekst, dan ord, vælg det rigtige ord, rigtig form, find fejlen eller ordkendskab. Se de følgende eksempler på opgavetyper, som kan optræde i hæftet på skift (uddrag). Find fejlen I hver sætning er der én fejl. Find fejlen, og skriv det korrekte I første klasse skal man selv kunne binde sine snørrebånd første klasse kunne binde snørrebånd korrekt: snørebånd Faste udtryk Sæt streg under den rigtige betydning 6
1. Tage affære betyder: være utro blive vred gribe ind sige farvel Ordkendskab Sæt kryds ved det ord, der passer bedst til betydningen. Der er kun ét rigtigt svar 1. Inddrage i et fællesskab servicere x_ inkludere gratulere absorbere For yderligere eksempler henvises til: http://materialeplatform.emu.dk/eksamensopgaver/ Besvarelse, skrift og rettelser Eleverne skal følge instruktionerne til de enkelte opgaver. Bindestreg accepteres kun i ord, der ifølge Retskrivningsordbogen kan skrives med bindestreg. Eleverne kan altså ikke rette to ord til et sammenskrevet ord ved at indsætte en bindestreg. Dansk Sprognævn bruger betegnelserne startkomma og ikke startkomma. Hvis man anvender startkomma, sætter man komma foran ledsætninger. Det er vigtigt, at eleverne lærer at være konsekvente i deres kommasætning, men at de samtidig ved, hvilken kommateringsmulighed de anvender. Bemærk, at det er blevet præciseret, at kommaopgaven bedømmes ud fra markering. Det betyder, at hvis eleverne fx markerer Jeg sætter ikke startkomma i teksterne og derefter sætter startkommaer, så er de pågældende kommaer ikke sat i overensstemmelse med afkrydsningen, og de giver derfor ingen point. Hvis eleverne sætter kryds ved både startkomma og ikke startkomma, eller glemmer at sætte kryds, gives der heller ikke point for de kommaopgaver, hvor denne valgmulighed findes. Hjælpemidler Under A-delen må der benyttes ordbøger (trykte eller elektroniske ordbøger, herunder onlineordbøger) til brug ved rettearbejdet. Ordbøger med ordforklaringer og information om ordklasser må gerne benyttes, mens ordbøger og tekstbehandlingsprogrammer med indbygget stavekontrol (hvor forkert stavede ord markeres fx ved understregning i teksten) ikke må benyttes. Der må også bruges ordbøger med ordforklaringer til læseprøven. Der må ikke anvendes forskellige hjælpefunktioner på computeren såsom Ctrl F. Læs mere på: http://uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-proever/afholdelse/tilladte-hjaelpemidler/oversigt-10- klasse Tosprogede elever har ret til at anvende ordbøger fra deres eget sprog til dansk og fra dansk til deres eget sprog, eventuelt via et tredje sprog. Ingen andre hjælpemidler er tilladte. I særlige tilfælde kan der fraviges fra reglerne, jf. prøvebekendtgørelsen 28-32. Læs mere på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets hjemmeside: http://uvm.dk/uddannelser/folkeskolen/folkeskolens-proever/tilrettelaeggelse/proeve-paa-saerligevilkaar/saerlig-tilrettelaeggelse-af-proever 7
Med muligheden for at anvende onlineordbøger skal det præciseres, at dette hverken ændrer reglerne for de enkelte prøver eller de tilladte hjælpemidler. Eleverne må således ikke benytte adgangen til internettet til at kommunikere med andre, og de må ikke benytte internettet til at få adgang til andre end de tilladte hjælpemidler. Det er skolelederens ansvar at sikre, at eleverne ikke kommunikerer utilsigtet eller benytter ulovlige hjælpemidler. Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Eleverne må benytte de ordbøger, de selv ønsker. Skolen er imidlertid ikke forpligtet til at stille andre ordbøger til rådighed end dem, der er benyttet i undervisningen. De ordbøger, der benyttes, skal være i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbogen. Det er vigtigt, at eleverne hver for sig arbejder med de ordbøger, de er vant til at bruge, og som de kan overskue. En mindre omfangsrig ordbog kan betyde, at eleverne ved prøven kan komme ud for ord, der ikke kan slås op i denne ordbog. På den anden side vil en elev, som ikke magter den større ordbog, kunne have glæde af en, der er mere overskuelig. Ordbøger, der har karakter af leksikon, må ikke anvendes. Ordbøger med ordforklaringer må gerne benyttes. Generelt gælder det, at der i prøven i sprog og sprogbrug vil kunne forekomme ord, der ikke findes i alle ordbøger, i enkelte tilfælde ikke i nogen ordbøger, fx nye ord i sproget og en række sammensatte ord. I sidstnævnte tilfælde kan eleverne ofte hente hjælp til stavningen ved at slå de enkelte dele op. Der kan også forekomme retskrivningsproblemer, der kræver, at eleverne er i stand til at anvende ordbogens register- og paragrafdel. Denne del af Retskrivningsordbogen må eleverne derfor også være fortrolige med. Kun stavemåder og opslag fra Retskrivningsordbogen 4. udgave (2012) fra Dansk Sprognævn godkendes. Fra 4. oplag er de gældende kommaregler beskrevet, og henvisninger til afsnittet Retskrivningsregler bagest i ordbogen er justeret. Prøven omfatter normalt 70 items. Det er disse prøveord og ikke andre, der prøves i. Glemmes et af prøveordene, kan det naturligvis ikke regnes for rigtigt stavet/læst. Skriver en elev et ord for meget, hvad enten det er et, der i forvejen er trykt i teksten, eller et, der ikke er dikteret, har det ingen betydning for vurderingen, da det ikke er et prøveord. Der gives et point for hvert rigtigt svar på en stillet opgave. Der findes kun ét rigtigt svar pr. opgave. Det er således omsætningstabellen, der afgør karakteren. Omsætningstabellen kan variere fra år til år afhængig af forcensuren. Den endelige karakter fra a-delen vil blive sendt digitalt til skolens leder, der herefter sender resultaterne til den beskikkede censor. Der henvises til beskrivelsen af den vejledende karakterbeskrivelse: http://www.uvm.dk/i-fokus/7-trins-skalaen/karakterer-paa-7-trins-skalaen 8
Anvendelse af it 24, stk. 2. Medmindre det fremgår af bilag 1 og 2, må internettet ikke anvendes til at søge efter, tilgå eller anvende hjælpemidler, herunder informationer, noter, værktøjer mv., og må eleverne ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven. Eleverne må således ikke benytte adgangen til internettet til at kommunikere med andre, og de må ikke benytte internettet til at få adgang til andre end de tilladte hjælpemidler. Det er skolelederens ansvar at sikre, at eleverne ikke kommunikerer utilsigtet eller benytter ulovlige hjælpemidler. Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Der henvises til uvm.dk/fps hjemmeside om hjælpemidler: http://uvm.dk/folkeskolen/folkeskolensproever/afholdelse/tilladte-hjaelpemidler Prøven med adgang til internet del b og c Ramme På forsiden af opgavesættet vil der være en kort intro Før du skriver, der redegør for prøven samt de generelle vurderingskriterier i relation til indhold, sprog og form, så eleverne er informeret om, hvilke kriterier de vurderes ud fra. Eksempel fra Modtagerrettet kommunikation b-del Vurderingens 3 dimensioner Vurderingskriterier Forklaring Tekstens indhold Opgavens krav I hvor høj grad opfylder din besvarelse de krav, der er stillet i opgaven? Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation Disponering Søgning og brug af internet Kildeangivelse I hvor høj grad viser din besvarelse sikkerhed i at skrive til en bestemt modtager? Har du disponeret din besvarelse, så den passer til opgavekrav og modtager? Hvis der i opgaven er stillet krav om anvendelse af net, eller hvis det ellers er relevant, vurderes det, hvordan og i hvor i høj grad du kritisk har bearbejdet og anvendt dette i din besvarelse. Hvis du har anvendt net i din besvarelse, vurderes det, i hvor høj grad de væsentligste kilder fremgår korrekt i besvarelsen. Tekstens sprog Sprog I hvor høj grad er sproget i din besvarelse sikkert, varieret og tilpasset en bestemt modtager både i ordforråd og syntaks? I hvor høj grad er stavning og tegnsætning korrekt? Tekstens form Layout I hvor høj grad fremmer layoutet kommunikationen til en bestemt modtager i din besvarelse? 9
Del-b modtagerrettet kommunikation Der angives altid et maksimalt antal ord for besvarelsen. Hensigten med denne opgavetype er, at eleverne skal kunne skrive tekster, der er relateret til hverdagens autentiske, praktiske skriftlige kommunikationsformer. Det kan fx være: en ansøgning om kollegieværelse, job, leje af festlokaler m.m. en pressemeddelelse om et arrangement en informationsskrivelse For at se tidligere prøveopgaver henvises til: http://materialeplatform.emu.dk/eksamensopgaver/ Opgaven er blevet til ud fra de krav, som eleverne vil kunne opleve som almindelige samfundsborgere, nemlig at skulle rette henvendelse til en myndighed, sende en ansøgning, skrive et formelt brev, klage over en behandling eller en ydelse etc. Opgaven er forholdsvis kort og afgrænset. Der vil være angivet et antal ord, som besvarelsen skal fylde. Fra 250 til 350 ord afhængig af opgavekravene. Som afslutning på besvarelsen skal eleverne angive det antal ord, der er brugt i besvarelsen. Angivelsen af et maksimalt antal ord skal støtte eleverne i dels at vurdere omfanget af opgaven, dels at være præcise i disponeringen i forhold til opgavens krav. Indhold og layout vurderes som en helhed. Derfor har det betydning for vurderingen, om udformningen af besvarelsen ligner et typisk eksempel på en lignende kommunikationssituation fra det virkelige liv. Vurderingskriterier del b Vurderingen af besvarelsen i modtagerrettet kommunikation tager udgangspunkt i følgende kriterier, som baserer sig på bekendtgørelsens krav og udvalgte kompetencemål fra Fælles Mål: Vurderingens 3 dimensioner Vurderingskriterier Forklaring Tekstens indhold Opgavens krav I hvor høj grad opfylder besvarelsen de krav, der er stillet i opgaven? Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation Disponering Søgning og brug af internet I hvor høj grad viser besvarelsen sikkerhed i at skrive til en bestemt modtager? I hvor høj grad er besvarelsen disponeret og oplysninger i opgaven vægtet, så de passer til opgavekrav og modtager? Hvis der er krav om anvendelse af ínternet, eller det ellers skønnes relevant, I hvor høj grad demonstrerer besvarelsen så en hensigtsmæssig og kritisk brug af informationer og inspiration hentet fra internettet? 10
Kildeangivelse Hvis internettet er anvendt. I hvor høj grad er der anvendt korrekt henvisning til relevante anvendte kilder? Tekstens sprog Sprog I hvor høj grad demonstrerer besvarelsen korrekt sprogbrug tilpasset den modtagerrettede kommunikation samt retskrivning og tegnsætning? Tekstens form Layout I hvor høj grad fremmer layoutet den modtagerrettede kommunikation? Denne del af prøven tæller 1/3 af vurderingen. Karakterbeskrivelse del-b Karakter Betegnelse Vejledende beskrivelse 12 Opgavens krav Besvarelsen viser stort overblik og er central og yderst velskrevet i forhold til opgavekrav. Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation Disponering Søgning og brug af internettet Kildeangivelse Sprog Orden og layout I forhold til mangler Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation er meget tydelig og sikker, og der er stor sikkerhed i at skrive til en defineret modtager. Disponering af indholdet er særdeles velvalgt i forhold til opgavekrav og den modtagerrettede kommunikation. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en sikker, kritisk og særdeles hensigtsmæssig måde. Der er fuldstændig korrekt henvisning til anvendte kilder. Sproget er meget sikkert tilpasset en defineret modtager og varieret med velvalgte udtryk og en sikker syntaks, stavning og tegnsætning. Layoutet fremmer kommunikation meget sikkert. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt meget sikkert og tydeligt. Besvarelsen demonstrerer udtømmende opfyldelse af målene med ingen eller få uvæsentlige mangler. 11
10 Opgavens krav Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation Disponering Søgning og brug af internettet Kildeangivelse Sprog Orden og layout I forhold til mangler Besvarelsen viser overblik og er central og velskrevet i forhold til opgavekrav. Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation er tydelig og sikker, og der er god sikkerhed i at skrive til en defineret modtager. Disponering af indholdet er velvalgt i forhold til opgavekrav og den modtagerrettede kommunikation Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet, og anvendt på en sikker og kritisk måde. Der er næsten præcise henvisninger til anvendte kilder. Sproget er tilpasset en defineret modtager, sikkert og varieret og med brug af velvalgte udtryk, sikker syntaks, stavning og tegnsætning. Layoutet fremmer sikkert kommunikationen. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt sikkert og tydeligt. Besvarelsen demonstrerer omfattende opfyldelse af målene med nogle mindre væsentlige mangler. 7 Opgavens krav Besvarelsen er klar og central i forhold til opgavekrav. Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation Disponering Søgning og brug af internettet Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation er klar, og der vises rimelig sikkerhed i at skrive til en defineret modtager. Disponering af indholdet er overvejende klar i forhold til opgavekrav og den modtagerrettede kommunikation. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en nogenlunde sikker, 12
kritisk og hensigtsmæssig måde. Kildeangivelse Sprog Orden og layout I forhold til mangler Der er nogenlunde sikker henvisning til anvendte kilder. Sproget er tilpasset en defineret modtager, forståeligt og nogenlunde klart og varieret. Syntaks, stavning og tegnsætning er nogenlunde sikker. Layoutet fremmer kommunikationen nogenlunde. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt nogenlunde sikkert. Besvarelsen demonstrerer opfyldelse af målene med en del mangler. 4 Opgavens krav Besvarelsen er noget usikker i forhold til opgavekrav. Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation Disponering Søgning og brug af internettet Kildeangivelse Sprog Orden og layout Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation kan være uklar, og der vises en del usikkerhed i at skrive til en defineret modtager. Disponering af indholdet er mindre klar i forhold til opgavekrav og den modtagerrettede kommunikation. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en mindre sikker og hensigtsmæssig måde. Der er tilfældige og mindre korrekte henvisninger til anvendte kilder. Sproget er ikke helt tilpasset en defineret modtager. Sproget er forståeligt og nogenlunde klart med lidt usikkerhed i syntaks, stavning og tegnsætning. Layoutet fremmer i mindre grad kommunikationen. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt mindre sikkert. 13
I forhold til mangler Besvarelsen demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af målene med adskillige væsentlige mangler. 02 Opgavens krav Besvarelsen er netop acceptabel i forhold til opgavekrav. Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation Disponering Søgning og brug af internettet Kildeangivelse Sprog Orden og layout I forhold til mangler Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation er usikker, og der er stor usikkerhed i at skrive til en defineret modtager. Disponering af indholdet er uklar i forhold til opgavekrav og den modtagerrettede kommunikation. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en usikker, ukritisk og uhensigtsmæssig måde. Der er særdeles mangelfuld henvisning til anvendte kilder. Sproget er i ringe grad tilpasset en defineret modtager, og det er mindre forståeligt og uklart med usikkerhed i syntaks, stavning og tegnsætning. Layoutet fremmer ikke kommunikationen. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt uden konsekvens. Besvarelsen demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af målene. 00 Opgavens krav Besvarelsen er ikke acceptabel i forhold til de krav, der er stillet i opgaven. Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation Disponering Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation er utilstrækkelig, og der er ikke defineret en modtager. Disponering af indholdet er utilstrækkelig i forhold til opgavekrav og den modtagerrettede kommuni- 14
kation. Søgning og brug af internettet Kildeangivelse Sprog Information og inspiration søgt på internettet er ikke anvendt. Der er ikke kildehenvisning, da internettet ikke er anvendt Sprog, syntaks, stavning og tegnsætning er utilstrækkelig. Sproget viser ingen bevidsthed om en defineret modtager. Orden og layout I forhold til mangler Layoutet fremmer ikke kommunikationen. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er utilstrækkeligt og uacceptabelt. Besvarelsen er utilstrækkelig og demonstrerer en uacceptabel grad af opfyldelse af målene. -3 I forhold til mangler Besvarelsen er helt uacceptabel Skriftlig prøve del c Opgavedel c består af tre opgaver, og eleverne skal vælge at skrive én af dem. Opgaverne vil minde om dem, der kendes fra prøvesættene i skriftlig fremstilling i 9. klasse, men lægger op til kortere besvarelser og det er tænkt, at opgaven skal kunne besvares på 2 timer. Den anbefalede tid er 120 minutter. Opgaverne vil dreje sig om skrivning i forskellige genrer og underliggende fremstillingsformer, og der vil være variation i formuleringerne fra gang til gang. Eksempler på genrer, der kan optræde i opgaverne i skriftlig fremstilling: Blogindlæg Anmeldelse Kortprosa Erindring Essay Nyhedsartikel Reportage 15
Sammenlignet med prøvesættene i skriftlig fremstilling i 9. klasse møder eleverne her eksempler på nogenlunde de samme opgavetyper, men ikke med samme høje krav til omfang. I opgaveformuleringerne vil der også være en afgrænsning, som gør det realistisk at skrive besvarelsen på ca. 2 timer. Prøveopgaver kan ses her: http://materialeplatform.emu.dk/eksamensopgaver/ Eleverne kan anvende internettet til at søge information og inspiration, der kan kvalificere besvarelsen. Det gælder både indhold, form og sprog og kan fx dreje sig om faktuelle oplysninger, genre, fremstillingsformkarakteristika, layout og retskrivning. I opgavekravene vil der være opgaver, der har et ekspliciteret krav om anvendelse af internet, ligesom der vil være opgaver, der ikke har et ekspliciteret krav om anvendelse af internet. Opgavesættet rummer flere modaliteter, herunder lyd og levende billeder. I denne prøve må eleverne, ved søgning på internettet og læsning af multimodale tekster, arbejde med billeder og filmklip, undersøge forskellige forhold og på den baggrund skrive en besvarelse. Færdighed i og viden om hensigtsmæssig og kritisk informationssøgning på internettet er en forudsætning i denne prøve. Det vil sige, at eleverne skal være i stand til at anvende målrettede strategier og teknikker til systematisk og kritisk informationssøgning på internettet. Eleverne skal kunne vurdere søgeresultater, forholde sig kritisk til dem og anvende dem hensigtsmæssigt i forhold til deres eget skriftlige udtryk. For at forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk, skal eleverne kunne skelne mellem forskellige typer af afsendere, have viden om målgrupper og være i stand til at undersøge og vurdere informationer ud fra et kildekritisk perspektiv. Det handler også om at kunne sortere, vurdere og udvælge de relevante og brugbare informationer i forhold til kravene til opgaven og skrivning af besvarelsen. Rammer for prøven Det anbefales, at eleverne afsætter 2 timer til denne del af besvarelsen. Anvendelse af internettet Med muligheden for at anvende internettet skal det præciseres, at dette hverken ændrer reglerne for de enkelte prøver eller tilladte hjælpemidler. Eleverne må således ikke benytte adgangen til internettet til at kommunikere og fx dele deres dokumenter med andre. Eleverne bekræfter med underskriften på besvarelsen, at denne udelukkende er udfærdiget af eleverne selv. Hvis eleverne anvender citater fra kilder på internettet, skal kilderne angives sidst i besvarelsen. Det er skolelederens ansvar at sikre, at eleverne ikke kommunikerer med andre eller benytter ulovlige hjælpemidler. Det er derfor vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Eleverne skal til prøven vise, at de kan gennemføre en målrettet og kritisk informationssøgning, som det fremgår af Fælles Mål og læseplanen. De skal demonstrere, at de kan vurdere udvalgte internetsteders egnethed og finde frem til de konkrete informationer. Som udgangspunkt er det hensigtsmæssigt, at alle elever anvender internettets muligheder for at søge information og inspiration til deres individuelle opgavebesvarelser. Der er dog mulighed for, at faglæreren kan rådgive særlige elever, så de overvejer, om de skal vælge opgaver, der ikke har ekspliciteret krav om at søge information. 16
Hvis det eksplicit fremgår af opgaveformuleringen, at internettet skal anvendes, vurderes det relevante omfang at være større, end hvis det ikke fremgår af opgaveformuleringen. Der skal i vurderingen også tages stilling til, om den anvendte information fra internettet er bearbejdet og anvendt på en sikker og kritisk måde. Vurderingskriterier del c Der gives én karakter baseret på en helhedsvurdering af tre dimensioner: indhold, sprog og form Vurderingens tre dimensioner Tekstens indhold Vurderingskriterier Opgavens krav Anvendelse af genre Forklaring I hvor høj grad opfylder besvarelsen de krav, der er stillet i opgaven? I hvor høj grad demonstrerer besvarelsen sikkerhed i anvendelsen af genren? Disponering Søgning og brug af internettet I hvor høj grad har besvarelsen en velvalgt disponering ud fra opgavekravene og genren? I hvor høj grad demonstrerer besvarelsen kritisk anvendelse og bearbejdning af information og inspiration søgt og hentet fra internettet, hvis det enten er ekspliciteret i opgaveformuleringen, eller i øvrigt er relevant. Kildeangivelse I hvor høj grad er der anvendt korrekt henvisning til relevante anvendte kilder, hvis internettet er anvendt? Tekstens sprog Sprog I hvor høj grad demonstrerer besvarelsen korrekt og varieret sprogbrug, tilpasset opgavekrav, samt korrekt retskrivning og tegnsætning? Tekstens form Layout I hvor høj grad fremmer layoutet i besvarelsen kommunikationen? I vurderingen indgår anvendelse af indhold, sprog og layout. Indhold og layout vurderes som en helhed. Derfor har det betydning, at udformningen af besvarelsen forsøger at nærme sig den pågældende genre i den virkelige verden. Vurderingen af layout og orden tæller 17
ikke en bestemt del af karakteren for besvarelsen, men indgår på lige fod med de øvrige vurderingskriterier i den samlede bedømmelse. Denne del af prøven tæller 1/3 af vurderingen. Karakterbeskrivelser del c Karakter Betegnelse Vejledende beskrivelse 12 Opgavens krav Anvendelse af genre Disponering Besvarelsen viser stort overblik og er central og yderst velskrevet i forhold til opgavekrav. Anvendelse af genre er meget tydelig og sikker. Besvarelsen er særdeles velvalgt og sikkert disponeret og teksten viser særdeles sikker sammenhæng mellem opgavekrav og genre. 10 Søgning og brug af internettet Kildeangivelse Sprog Orden og layout I forhold til mangler Opgavens krav Anvendelse af genre Disponering Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet, og anvendt på en sikker, kritisk og særdeles hensigtsmæssig måde. Der er fuldstændig korrekt henvisning til relevante anvendte kilder. Sproget er meget sikkert og varieret, med velvalgte udtryk i forhold til opgaven og med en sikker syntaks, stavning og tegnsætning. Layoutet fremmer kommunikationen i høj grad. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt meget sikkert og tydeligt. Besvarelsen demonstrerer udtømmende opfyldelse af målene med ingen eller få uvæsentlige mangler. Besvarelsen viser overblik og er central og velskrevet i forhold til opgavekrav. Anvendelse af genre er tydelig og sikker. Besvarelsen er velvalgt og sikkert disponeret, og tekstens viser sikker sammenhæng mellem opgavekrav og genre. Søgning og brug af internettet Kildeangivelse Sprog Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en sikker og kritisk måde. Der er præcise henvisninger til anvendte kilder. Sproget er sikkert og varieret og med brug af velvalgte udtryk i forhold til opgaven med sikker syntaks, stavning og tegnsætning. Orden og layout I forhold til mangler Layoutet fremmer kommunikationen. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt sikkert og tydeligt. Besvarelsen demonstrerer omfattende opfyldelse af målene med nogle mindre væsentlige mangler. 7 Opgavens krav Besvarelsen er klar og central i forhold til opgavekrav. Anvendelse af genre Anvendelse af genre er klar. 18
Disponering Besvarelsen er sikkert disponeret og tekstens viser god sammenhæng mellem opgavekrav og genre. Søgning og brug af internettet Kildeangivelse Sprog. Orden og layout I forhold til mangler Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en nogenlunde sikker, kritisk og hensigtsmæssig måde. Der er nogenlunde sikker henvisning til anvendte kilder. Sproget er forståeligt og nogenlunde klart og varieret i forhold til opgaven. Syntaks, stavning og tegnsætning er nogenlunde sikker. Layoutet fremmer nogenlunde kommunikationen. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt nogenlunde sikkert. Besvarelsen demonstrerer opfyldelse af målene med en del mangler. 4 Opgavens krav Besvarelsen er noget usikker i forhold til opgavekrav. Anvendelse af genre Disponering Søgning og brug af internettet Kildeangivelse Sprog Orden og layout I forhold til mangler Anvendelse af genre er uklar. Besvarelsen er nogenlunde hensigtsmæssigt disponeret, og teksten viser nogenlunde sammenhæng mellem opgavekrav og genre. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en mindre sikker og hensigtsmæssig måde. Der er tilfældige henvisninger til anvendte kilder. Sproget er nogenlunde forståeligt og klart i forhold til opgaven med nogenlunde sikkerhed i syntaks, stavning og tegnsætning. Layoutet fremmer i mindre grad kommunikationen. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt med en vis usikkerhed. Besvarelsen demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af målene med adskillige væsentlige mangler. 02 Opgavens krav Besvarelsen er netop acceptabel i forhold til de krav, der er stillet i opgaven. Anvendelse af genre Anvendelse af genre er usikker. Disponering Besvarelsen er utydeligt disponeret, og teksten viser lille sammenhæng mellem opgavekrav og genre. Søgning og brug af internettet Kildeangivelse Sprog. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en usikker, ukritisk og uhensigtsmæssig måde. Der er særdeles mangelfuld henvisning til anvendte kilder. Sproget er mindre forståeligt og uklart i forhold til opgaven med usikkerhed i syntaks, stavning og tegnsætning. 19
Orden og layout I forhold til mangler Layoutet fremmer i ringe grad kommunikationen. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt uden konsekvens og med en del usikkerhed. Besvarelsen demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af målene. 00 Opgavens krav Besvarelsen er ikke acceptabel i forhold til de krav, der er stillet i opgaven. Anvendelse af genre Disponering Anvendelse af genre er utilstrækkelig. Besvarelsen er utilstrækkeligt disponeret og teksten viser ingen sammenhæng mellem opgavekrav og genre. Søgning og brug af internettet Kildeangivelse Sprog Information og inspiration søgt på internettet er ikke anvendt. Der er ikke kildehenvisning, da internettet ikke er anvendt Sprog, syntaks, stavning og tegnsætning er utilstrækkelig. Orden og layout I forhold til mangler -3 I forhold til mangler Besvarelsen er helt uacceptabel. Layout fremmer ikke kommunikationen. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er utilstrækkelig og uacceptabel. Besvarelsen er utilstrækkelig og demonstrerer en uacceptabel grad af opfyldelse af målene. Uddybning af vurderingskriterier Besvarelsen er dækkende i forhold til opgaveformuleringen for den valgte opgave I skriftlig fremstilling tilstræbes det, at opgaveformuleringen lægger op til en skrivesituation, der er så autentisk som mulig, og det er i forhold til denne situation, besvarelsen skal vurderes. Som hovedregel kræver opgaveformuleringen et bestemt fokus, og at eleverne skriver med en bestemt hensigt i besvarelsen. Opgavekravene vil oftest også formulere valg af bestemt genre, fremstillingsform, roller, målgruppe osv. Ved prøven betyder det, at eleverne må forestille sig både den rolle, som de selv får i skrivesituationen, og den genre og situation, de skriver i. Og for at en besvarelse kan siges at være dækkende i forhold til opgaveformuleringen, må den være udformet, som om den var et svar på en tilsvarende opgave i det virkelige liv. Det kan ikke trække ned i bedømmelsen, hvis der er anlagt særlige synsvinkler eller tilføjet materiale i naturlig forlængelse af opgaven, når blot proportionerne er rimelige, således at hovedvægten er lagt på at besvare den stillede opgave. Anvendelse af genre Opgavernes eksplicitte formulering af genre danner en væsentlig ramme for besvarelsens udformning. Eleverne skal vise, at de kan anvende de forskellige genrer hensigtsmæssigt i forhold til opgaveformuleringen. Hvis kravet er at skrive et essay, skal besvarelsen skrives, så man kan genkende essayets karakteristika med fx refleksioner, et godt anslag og en rød tråd. Er opgaven et debatindlæg til en avis, skal problemstillingen 20
være tydelig, og der skal være argumenter for afsenderens meninger og holdninger. Det skal understreges, at anvendelse af genre også defineres af de underliggende opgavekrav, der er formuleret i opgaven. Sproget er forståeligt, klart og varieret At sproget skal være forståeligt indebærer, at besvarelsen med hensyn til indhold og sammenhæng skal være umiddelbart tilgængelig og i overensstemmelse med den sprogbrug, der karakteriserer den valgte genre og fremstillingsform. Hvis en besvarelse er præget af uforståelige passager også som følge af usikker stavning og tegnsætning - må sproget betragtes som usikkert. Ligesom anvendelse af sprogbrug, der ikke passer til genren, f.eks. flittig brug af tidsadverbialer og andre narrative træk i et debatindlæg, også vil give nedslag i bedømmelsen. Et klart sprog kendetegnes ved ikke blot at være forståeligt, men også overskueligt og hensigtsmæssigt i forhold til ordvalg, syntaks, meningsafgrænsning, sammenkædning af meninger og afsnitsinddeling. Et varieret sprog er ikke blot forståeligt og klart. Det undgår også stereotype, ensformige og unuancerede vendinger. Der er variation i såvel ordvalg som syntaks. Derved bliver det ofte særdeles personligt og selvstændigt og et meget præcist redskab, der kan benyttes til at udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden inden for de forskellige genrer. Eleverne læser grundig korrektur på deres besvarelser, inden de afleverer. Ved prøven indgår formelle sproglige forhold i vurderingen af besvarelsens forståelighed og klarhed. Eleverne skal vise, at de kan anvende korrekt sprog herunder retskrivning og tegnsætning. Forskellige typer af stavefejl vurderes forskelligt. I nogle besvarelser kan stavningen være så usikker, at indholdet alene på grund af retskrivningsfejl er vanskeligt eller umuligt at forstå selv efter flere gennemlæsninger. Nogle stavefejl kan gå ud over besvarelsens klarhed. Det gælder fx stavefejl, der medfører, at betydningsgrænser overskrides, som fx for/får eller ligge/lægge, og fejl, der viser mangelfuld beherskelse af det danske sprogs bøjningssystem, som fx -ene/-ende, r-fejl eller synes/syntes. En besvarelse, der er præget af stavefejl, må vurderes som sproglig usikker. Enkeltstående stavefejl, fx i fremmedord, bør derimod tillægges mindre betydning for den samlede helhed. Det vil også være belastende for vurderingen, hvis der er mange talesprogsvendinger. I en tid med megen kortfattet kommunikation, via fx sms, sociale medier og e-mail, kan eleverne forledes til at skrive med stor inspiration fra det talte sprog og med sætninger, hvor fx subjektet er udeladt. Med hensyn til afsnitsinddeling og tegnsætning gælder det, at mangelfuld brug af nyt afsnit og punktum er belastende for kommunikation, overskuelighed og dermed forståelse. Det gælder også, hvis en elev undlader at sætte spørgsmålstegn efter spørgsmål eller ikke er konsekvent i markering af replikker. Eleverne kan i deres besvarelser vælge at skrive med eller uden startkomma, jævnfør de regler, som er formuleret af Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbogen. Hvad enten eleverne vælger at skrive med eller uden startkomma, skal deres valg være konsekvent. Uanset hvilke kommaregler, der følges, kan enkelte 21
kommafejl ikke have væsentlig betydning for vurderingen, men tæller naturligvis forskelligt, alt efter hvor på karakterskalaen man befinder sig. Disponering Eleverne skal bl.a. kunne skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til opgavekrav, målgruppe, medie og genre. De skal desuden kunne styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst og udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form. Det vil sige, at sammenhængen mellem opgavekrav, genre, indhold og disponering er med til at angive, om besvarelsen er dækkende. Vægtningen afhænger af opgavens krav og skal ses i en sammenhæng. En god elevtekst viser en klar tekststruktur, hvor både opgavekrav og genre udfoldes i en velovervejet disponeret besvarelse. Censor må være opmærksom på, at det ikke er værdien eller sandheden af besvarelsens indhold og elevernes viden og tanker, men fremstillingen og formidlingen, der skal bedømmes. Ved opgaver, der omhandler beretninger om faktiske forhold skal besvarelsen kunne identificeres i faktiske forhold, hvilket fordrer en vis sandhedsværdi i besvarelsen. Det skal dog pointeres, at det er den skriftlige fremstilling som helhed og ikke den faglige metode alene, der er afgørende for, om besvarelsen kan betragtes som dækkende. Ved opgaver, hvor der foreligger et oplæg, fx en artikel, der skal kommenteres, er det en svækkelse af besvarelsen, hvis væsentlige sider af oplægget ikke indgår i besvarelsen. Disponeringen må være i overensstemmelse med opgavekravene. Den underbygger hensigten, overblikket og den røde tråd i den aktuelle besvarelse i forhold til den stillede opgave. Dispositionen skal ikke fremgå eksplicit, men være integreret i den form, eleverne vælger til besvarelsen. En god besvarelse bærer præg af overvejelser over, hvad der skal præsenteres, og i hvilken rækkefølge det skal formuleres. En usammenhængende og tilfældig ophobning af ideer og udsagn vil være belastende for vurderingen. Gennem en velovervejet tilrettelæggelse kan eleverne vise overblik over stoffet og udtrykke en samlende ide eller hensigt med besvarelsen. Søgning og brug af internettet Eleverne skal til prøven vise, at de kan gennemføre en målrettet og kritisk informationssøgning, som det fremgår af Fælles Mål og læseplanen. De skal demonstrere, at de kan vurdere udvalgte internetsteders egnethed og finde frem til de konkrete informationer. Som udgangspunkt er det hensigtsmæssigt, at alle elever anvender internettets muligheder for at søge information og inspiration til deres individuelle opgavebesvarelser. Der er dog mulighed for, at faglæreren kan rådgive særlige elever, så de overvejer, om de skal vælge opgaver, der ikke har ekspliciteret krav om at søge information. Eleverne viser i opgaveskrivningen deres kompetencer til at anvende information og inspiration fra internettet samt kompetencer i at kunne læse multimodale tekster, der er knyttet til opgaveformuleringen. Det kan fx være en serie af pressefotos fra en internetavis, en lydfil fra et radioprogram, et klip fra en nyhedsudsendelse, en musikvideo, en reklamefilm, en avisartikel eller en blog, der indgår som udgangspunkt for den opgave, eleverne har valgt. Eleverne må i opgaverne bearbejde informationer fra internettet og anvende dem i skrivningen i samspil med egen viden. Det er meget vigtigt, at eleverne viser, at den søgte information og inspiration er gjort til deres egen i den skriftlige besvarelse. 22
Eleverne skal inden prøven være gjort bevidste om faldgruberne ved uhensigtsmæssig anvendelse af fagligt input fra internettet. Eleverne skal være informeret om, at der kan ske en bortvisning efter skolelederens anvisning, hvis eleven har snydt. Det skal understreges, at der i den forbindelse skal skelnes mellem decideret snyd og usikker bearbejdning af internettets tekster, før en bortvisning kan aktualiseres. Snyd Eleverne kommunikerer eller deler dokumenter med andre Eleverne har fundet besvarelser på internettets, som er plagieret Eleverne har ikke angivet kildehenvisninger Da opgaveformuleringerne og opgavesættet er fremstillet på en måde, som gør det nærmest umuligt for eleverne at finde opgaver, tekster osv. der kan plagieres direkte, vil det formodentligt være ret uproblematisk at afgøre om eleven har snydt. Ved manglende kildehenvisning(er) må skolens leder vurdere, hvorvidt der er tale om plagiat eller om eleven ikke er blevet informeret, så der er de nødvendige forudsætninger for at indsætte kilder. Usikker bearbejdning af internettets tekster Delvis afskrift (enkelte ord og sætninger er søgt omformuleret) mangelfuld kildeanvisning og citationstegn/ i kursiv Delvis afskrift og mangelfuld kildehenvisning og uden citationstegn/ i kursiv Direkte afskrift uden brug af citationstegn og en mangelfuld kildehenvisning Direkte afskrift må forekomme som citater. Eleverne skal informeres om, at direkte citater bør være korte og præcise ca. af en sætnings længde - og at det skal fremgå tydeligt af besvarelsen, at der er tale om citat enten ved brug af citationstegn eller ved at sætte det i kursiv samt angivelse af, hvem der citeres. Opgaverne kan lægge op til, at eleverne skriver på baggrund af noget, som skal undersøges. Og det er i dette lys, at vurderingen af elevernes brug af internettet skal foretages. I hvor høj grad formår de at bruge disse oplysninger og undersøgelser i relevant omfang i skrivningen? Indeholder opgaver klip fra en nyhedsudsendelse, der omhandler en samfundsmæssig debat, kan eleverne, så vidt det er muligt, søge yderligere informationer evt. fra andre medier om det emne, der debatteres. Disse informationer kan eleverne anvende til at nuancere og vise kildekritisk sans i deres egne besvarelser. I opgaver, hvor der er krav om f.eks. interview, styrkes opgavebesvarelsen, hvis der kan henvises til faktiske interview fundet på internettet. Der bør skelnes mellem forskellige interviewkilder. Partskilder kan i højere grad afhængig af konteksten - være af mere fiktionel karakter end ekspertkilder, der udspringer af en reel virkelighed. 23
Hvis opgaven går ud på at skrive en blog om et særligt emne, kan faktuelle oplysninger om dette emne inddrages, ligesom genre og layout kan undersøges nærmere. Hvis det er ekspliciteret i opgaveformuleringer, at internettet skal anvendes, vil det naturligvis trække ned i vurderingen, hvis eleverne ikke anvender internettet. Det er ikke intentionen, at censor skal krydstjekke elevernes kilder. Undtaget er de tilfælde, hvor der vil være mistanke om direkte afskrift/kopiering fra internettet, med mindre det er anvendt korrekt som kort citat eller reference. Det kan være hensigtsmæssigt at lære eleverne selv at checke deres tekst, inden de afleverer, for eventuel usikker bearbejdning af tekst. Der kan henvises til forskellige plagiatkontrolprogrammer, der findes gratis on-line, bl.a. ved at bruge: Google Den hurtigste måde at tjekke tekst på, er ved at bruge Google, www.google.dk. Eleverne kan her søge på én eller flere linjer ad gangen, op til 32 ord, som er Googles max-grænse. Der kan med fordel bruge anførselstegn, hvor der søges på hele sætningen med ordene i den præcise rækkefølge. http://plagiattjek.dk/ http://plagiarisma.net/dk/ Det skal dog understreges, at ingen af ovenstående programmer har decideret juridisk gyldighed i bekendtgørelsen, så de er i denne forbindelse kun relevante som redskab for eleverne selv, når de reviderer deres tekst. Kildeangivelse Eleverne skal have færdigheder og viden om, hvordan man anvender kilder korrekt, og hvordan man anvender citater og referencer fra internettet. Eleverne skal kende forskel på at citere direkte og referere fra kilder. Direkte citater skal markeres tydeligt og markeres med og/eller skrives i kursiv. Det skal altid være klart og tydeligt, hvad der er citater, og hvad der er elevernes egne ord. Hvis eleverne anvender citater fra kilder på internettet, skal kilderne også, som de andre anvendte kilder, angives sidst i besvarelsen Eksempel på, hvad en korrekt kildeangivelse skal indeholde: hvis der er en forfatter: forfatter (efternavn først) titel på websiden websidens/hovedsidens navn dato for besøget på siden dato for oprettelse af websiden den fulde URL-adresse Eksempel: Koogi, Lene: Niels Hausgaard: Humor er stødpuden, som gør det lettere at være sammen. Udgivet af dr.dk. Besøgt 10/8 2017. Oprettet 28/3 2017 http://www.dr.dk/nyheder/indland/niels-hausgaard-humor-erstoedpuden-som-goer-det-lettere-vaere-sammen 24
Eksempel på undervisningsforløb i kildekritisk søgning findes på EMU Danmarks Læringsportal. http://www.emu.dk/modul/kildekritisk-s%c3%b8gning-og-l%c3%a6sning-p%c3%a5-nettet-1 En del tekstbehandlingsprogrammer rummer funktioner, der hjælper eleverne med at opstille en korrekt kildeliste, ligesom internettet tilbyder programmer, de kan anvende såsom: http://litteraturlistegenerator.dk/ http://litteraturlisteautomaten.dk/ Orden og layout For at orden kan beskrives som hensigtsmæssig, skal følgende være opfyldt i væsentlig grad: Der er arbejdet bevidst med layout, så det fremmer kommunikationen. Eleverne kan anvende de gængse funktioner, som et almindeligt tekstbehandlingsprogram indeholder. Overskriften er harmonisk i forhold til teksten, og der er balance mellem højde og bredde i teksten. Afsnit er markeret konsekvent. Eventuel anvendelse af multimodale elementer styrker kommunikationen. Skrifttypen er velvalgt i forhold til målgruppe og medie, tegn anvendes korrekt, og mellemrum anvendes korrekt. Der kan ikke gives standardiserede eksempler på besvarelser, som relaterer til en bestemt karakter. Orden og layout må vurderes i det enkelte tilfælde i forhold til den stillede opgave og besvarelsens indhold og form. Nyere programmer til tekstbehandling leveres med et antal skabeloner til forskellige formål. Fokus skal være på output (at eleverne kan vælge de rigtige digitale redskaber til at frembringe det ønskede layout, så det fremmer kommunikationen) fremfor på proces (at de trin for trin kan opbygge et layout fx i et tekstbehandlingsprogram). Til standardopsætningerne er der fastlagt spaltebredde til brødteksten, skrifttype, skriftstørrelse og linjeafstand, så der skabes et harmonisk forhold mellem margin og tekst. En helhedsvurdering Sammenfattende skal kravet om helhedsvurdering understreges. De forskellige dele af vurderingskriterierne skal vægtes både enkeltvis og samlet. Mangler ved et enkelt af kriterierne kan fx ikke i sig selv trække en besvarelse helt i bund. I den samlede bedømmelse indgår en vurdering af besvarelsens indhold, sprog og form, som er ekspliciteret i en række underpunkter. Afgørende for besvarelsens kvalitet er den helhed og sammenhæng, som eleverne har formået at skabe i besvarelsen ved at kombinere opgaveformuleringens krav med skriftlige færdigheder og personlige, men indbyrdes afhængige valg. En besvarelse, der kun besvarer den ene del af en todelt opgaveformulering, kan ikke siges at være dækkende i forhold til opgaveformuleringen. Entydige krav, fx om en specifik genre, eller en bestemt adressat, skal være opfyldt, for at den samlede helhed er til stede. 25
I skriftlig fremstilling vægtes det skriftsproglige udtryk, som udgør det væsentligste vurderingsgrundlag, men i vurderingen af besvarelsen som helhed indgår også anvendelsen af hensigtsmæssige multimodale udtryk i forhold til opgavekrav og underliggende fremstillingsformer. Samlet vejledende karakterbeskrivelser, skriftlig prøve 10. klasse Del a, som omfatter læsning og sprogbrug, anvender en omsætningstabel til at fastslå karakteren. Del b og c har hver deres karakterbeskrivelse. Tre prøvedele et retteark Til brug for bedømmelsen af den samlede skriftlige prøve udarbejdes centralt et retteark, hvor de forskellige prøvedeles opgaver, løsninger og vurderingskriterier er beskrevet. Der vil endvidere være et notatark for b og c delen i denne vejledning. Der gives en foreløbig karakter for hver prøvedel ud fra en pointfordeling. Disse karakterer regnes sammen til den endelige karakter. Den endelige karakter fremkommer ud fra følgende fordeling: Opgave i læsning og sprogbrug: 1/3 Opgave i modtagerrettet kommunikation: 1/3 Opgave i skriftlig fremstilling: 1/3 Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Hvis en elev får 10, 4 og 7, skal eleven altså have en samlet karakter på 7. Sammen med rettearket udarbejdes en rettevejledning, hvor både de enkelte opgaver og vurderingen af dem er udfoldet og præciseret. Hvis en elev undlader at besvare en af de tre prøvedele, vurderes denne prøvedel til -3. Aflevering Besvarelsen for del b og c udarbejdes digitalt og printes. Hjælpemidler Alle former for hjælpemidler må anvendes, så længe det ikke er til gene for andre i lokalet. Eleverne skal være godt bekendte med, at de vide rammer for at anvende alle former for hjælpemidler kan gå ud over det væsentligste fokus i denne prøvesituation, nemlig at eleverne får vist deres individuelle skriftsproglige kyndighed samt deres evne til at disponere de forskellige opgavetyper hensigtsmæssigt, både tids- og indholdsmæssigt. Opstår der før, under eller efter en prøve formodning om, at en elev uretmæssigt selv har skaffet eller ydet andre hjælp, har benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til skolens leder. Det gælder også, hvis elevernes besvarelser indeholder afsnit, der er plagieret eller ligger meget tæt op af den originale udgave. Se i øvrigt procedure for snyd og plagiat i 40 i prøvebekendtgørelsen. 26
Censur Se Prøvebekendtgørelsen BEK nr 47 af 18/01/2018 findes bagerst i denne vejledning og på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=198165 Læs mere om den skriftlige censur i censorvejledningen: http://uvm.dk/uddannelser/folkeskolen/folkeskolens-proever/censur-og-evaluering/for-censorer Censor gør notater på notatskemaerne under rettearbejdet ud fra de vurderingskriterier, der er omtalt i prøvevejledningen. Notaterne danner udgangspunkt for karaktergivningen. Når censor har modtaget karakterne for a-delen kan censor udregne den endelige karakter for de tre delprøver. Censor gemmer sine notater i et år i tilfælde af en eventuel klagesag, jf. prøvebekendtgørelsen. På de næste sider vises vurderingsskema til b-del og vurderingsskema til c-del. 27
Vurderingsskema b-del 28
Vurderingsskema c-del 29