GTS Performanceregnskab

GTS Performanceregnskab 28 GTS Performanceregnskab 28 29

Indhold 1 Omsætning og overskud skaber ny viden s. 4 28 var et godt år for GTS-institutterne. Både omsætning og overskud steg mærkbart i forhold til året før. Samtidig steg antallet af medarbejdere med godt 5 ekstra ansatte, så institutterne nu har cirka 35 ansatte. 2 GTS tilbyder enkle og meget avancerede ydelser s. 6 GTS-institutterne havde i 28 knap 33. kundekontakter, heraf var mere end 24. private danske kunder. GTS erne tilbyder både ydelser med et højt videnindhold samt standardiserede ydelser som fx test og prøvning. 3 GTS tilfører ny værdi til kunderne s. 9 En brugeranalyse fra 28 viser, at GTS-nettets kunder er mere innovative end andre virksomheder. GTS-institutterne er især stærke i forhold til: Test, certificering samt gennemførelse af større innovationsprojekter. Forsidefoto: På grund af klimaforandringerne er lavtliggende områder truet af oversvømmelse. Læs om GTS-institutternes aktiviteter på klimaområdet på s. 16. Kolofon Titel: GTS Performanceregnskab 28 Udgivet i samarbejde med Forskningsog Innovationsstyrelsen, august 29. Redaktion: Dorthe Christiansen, Jeppe Madsen og Ragnar Heldt Nielsen. Design: Operate A/S. Fotos: Lars Bahl. Oplag: 1.6. Tryk: Schultz Grafisk. ISSN til trykt rapport: 164-9888 ISSN til web: 164-9918 Tryksagen er svanemærket. 4 FoU-aktiviteter stiger fortsat s. 11 Den mest markante udvikling i GTS-nettet i 28 skete i forhold til FoU-aktiviteter. I forhold til året før steg aktiviteterne med 22 %. FoU- aktiviteterne udgjorde dermed 18 % af den samlede omsætning mod 17 % året før. 5 Videnformidling på mange niveauer s. 14 Teknologiportalen havde i 28 knap 135. unikke besøgende. I løbet af året deltog mere end 35. mennesker i et af institutternes kurser. Innovationsagenterne udførte samlet set 288 innovationstjek. 6 Klimatema s. 16 I de senere år er der blandt GTS-institutterne kommet et stigende fokus på udviklingen af teknologiske løsninger, der kan matche klimaudfordringerne. Aktiviteterne spænder bredt i både form og indhold. 7 Fakta om GTS-nettet s. 22 GTS-nettet består af ni GTS-institutter, der samlet set omsatte for 2,82 mia. kr. i 28. Her findes de samlede tal og grafiske fremstillinger af tallene for 28. 2 GTS Performanceregnskab 28

Forord I en tid hvor ordet krise gennem det sidste års tid har været på alles læber, er det positivt at se, at GTS-institutterne er kommet rigtig fornuftigt gennem 28. Netop når erhvervslivet har vanskelige tider, er det vigtigt, at GTS-nettet støtter op omkring virksomhedernes udvikling og er med til at sikre, at de udvikler sig i takt med de nye krav og udfordringer, de står overfor. Dansk erhvervsliv konkurrerer på viden og ny teknologi. Og virksomhedernes evne til løbende at udvikle, producere og markedsføre nye produkter og ydelser er afgørende både for den enkelte virksomheds konkurrenceevne og for Danmarks konkurrencekraft. Virksomheder kan ikke være eksperter på alle områder. Derfor spiller samarbejde om effektiv videnopbygning med andre virksomheder og vidensinstitutioner som universiteter og GTS-institutter en helt centralt rolle. Videnskabsministeriet og Rådet for Teknologi og Innovation understøtter fornyelsen af GTS-institutternes viden ved at indgå resultatkontrakter med de enkelte institutter, hvor staten risikovilligt invester i opbygningen af nye perspektivrige forsknings- og udviklingskompetencer og underliggende teknologisk infrastruktur, som ikke er tilgængelige på det private marked. På denne måde er vi med til at sikre, at danske virksomheder kan trække på de nyeste viden, så snart de måtte efterspørge den. Rådet for Teknologi og Innovation har udarbejdet en strategi for GTS-nettet 21-15. Strategien fremhæver centrale indsatsområder, der skal styrkes. GTS-institutterne skal fx bevæge sig opad i værdikæden for videnudvikling, styrke den international videnhjemtagning og styrke den åbne debat med erhvervslivet og andre interessenter om den fremtidige kompetenceudvikling. Performanceregnskaber viser, at GTS-nettet bruges bredt i erhvervslivet. For hver statslig krone der gives til videnopbygning, spredes viden for 1 kr. Performanceregnskabet har i år tiårs jubilæum. Performanceregnskabet for GTS-nettet var tilbage i 1998 blandt pionererne i forhold til at måle nytte og effekt af offentlige investeringer i videnspredning og innovation. Det betyder dog ikke, at vi skal hvile på laurbærrene. Vi skal konstant blive bedre til at dokumentere effekten og værdien af samfundets investeringer i videnopbygning og spredning af viden til erhvervslivet og samfundet. Dette gælder ikke mindst inden for de nye indsatsområder, der er nævnt i strategien for GTS-nettet 21-15. Lars Mikkelgaard-Jensen Formand for Rådet for Teknologi og Innovation Der er i 28 gennemført en international evaluering af det danske GTS-net. Den viser, at GTS-nettet er et meget velfungerende videnspredningssystem. GTS-nettet når årligt ud til mere end 2. danske virksomheder. Det drejer sig primært om små og mellemstore virksomheder. Evalueringen viser ligeledes at tilfredshedsniveauet er meget højt blandt brugerne. GTS Performanceregnskab 28 3

Årets overskud bliver bl.a. kanaliseret ind i nye FoU-aktiviteter samt bedre testfaciliteter til gavn for de danske SMV er. Hvis de danske virksomheder skal kunne følge med den teknologiske udvikling i andre lande er det nødvendigt hele tiden at være på udkig efter de nyeste trends. Det er GTS-nettet. 1. Omsætning og overskud skaber ny viden GTS-institutterne indsamler, udvikler og formidler løbende ny teknologisk viden til erhvervslivet. Rådet for Teknologi og Innovation støtter arbejdet igennem 3-årige resultatkontrakter. Den største del af indtjeningen sker dog på almindelige markedsvilkår. 28 blev et godt år for GTS-nettet. De 9 GTS-institutter omsatte i 28 for godt 2,8 mia. kr., det svarer til en vækst på 13 % i forhold til 27 (figur 1). Den danske omsætning steg med 18 %, mens stigningen i den udenlandske omsætning var på 7 %. GTS-nettets resultat steg i 28 til 83 mio. kr. mod 58 mio. kr. året før. Og da GTS-institutterne er almennyttige, betyder det mulighed for konsolidering og nye FoU aktiviteter samt bedre faciliteter i GTS-nettet. Af GTS-nettets samlede omsætning kommer cirka 1 % fra de resultatkontrakter, institutterne indgår med Rådet for Teknologi og Innovation om udvikling af nye områder. Læs mere om dette i kapitel 4. Andre 8 % af omsætningen kommer fra nationale- og internationale forskningsog udviklingsprogrammer. Resten af omsætningen stammer fra salg af ydelser og viden på markedsvilkår både nationalt og internationalt. De danske kunder stod for 43 % af omsætningen, mens de udenlandske kunder stod for 39 % af omsætningen (figur 2). Den relativt kraftigere vækst i den udenlandske omsætning, som vi har set de foregående år, er dermed aftaget. Ser man på den kommercielle omsætning i forhold til de private danske virksomheder, ses en stigende omsætning blandt både store og små virksomheder (figur 5). Samtidig er der dog et fald i antallet af små og mellemstore virksomheder, der er kunder hos GTS. Dette forhold bliver behandlet nærmere i starten af kapitel 2. En af de markante ændringer i 28 er udviklingen i antallet af medarbejdere. GTS-institutterne havde i 28 knap 35 ansatte, en stigning på godt 5 i forhold til 4 GTS Performanceregnskab 28

Udvikling af fordeling af GTS-nettets omsætning, mio. kr. (figur 1). Fordeling af GTS-nettets samlede omsætning på 2.818 mio. kr. (figur 2). 3 25 2 15 1 5 2.163 213 2 773 267 71 2.179 182 224 819 234 72 2.328 179 224 929 242 754 2.462 173 249 987 197 855 2.818 228 281 1.91 216 1.3 24 25 26 27 28 1% 39% 8% 8% 35% Dansk kommerciel omsætning, privat sektor, mio. kr. Dansk kommerciel omsætning, offentlig sektor Udenlandsk kommerciel omsætning Resultatkontrakter Øvrig FoU-omsætning Øvrig FoU-omsætning Resultatkontrakter Udenlandsk kommerciel omsætning Dansk kommerciel omsætning, offentlig sektor Dansk kommerciel omsætning, privat sektor, mio. kr. Note: Øvrig FoU-omsætning inkluderer innovationskonsortier, udenlandsk finansieret FoU samt øvrige forskningsmidler. Note: Øvrig FoU-omsætning inkluderer innovationskonsortier, udenlandsk finansieret FoU samt øvrige forskningsmidler. Viden hentet hjem fra USA Omsætning blandt private virksomheder i Danmark, mio. kr. (figur 5). 1.2 1. 8 6 4 2 71 286 2 224 721 266 22 235 24 25 26 27 28 Store virksomheder Mellemstore virksomheder Små virksomheder året før (figur 16, s. 27). En del af stigningen skyldes den generelle vækst i aktiviteter og omsætning bl.a. i kraft af konsolideringen af to nye institutter. De 5 nye medarbejdere betyder yderligere skub i den teknologiske service, særligt inden for klimaområdet er der sket en betydelig styrkelse af indsatsen. Læs mere om GTS-nettets klimaaktiviteter i klimatillægget s. 16. 754 286 189 278 855 429 163 263 1.3 49 221 292 Resultatkontraktmidler giver GTS-institutterne mulighed for løbende at videreudvikle den teknologiske viden og serviceydelser til virksomhederne. Det er med til at sikre, at Danmark kan følge med den teknologiske udvikling i resten af verden. I 25 spottede Teknologisk Institut udstyr i USA, som måske kunne anvendes til at forbedre høreapparater og head sets, der havde problemer med, at fugt, sved m.m. trængte ind i apparaterne. Det havde betydning for holdbarheden og førte desuden til, at produkterne ofte skulle repareres. Test af udstyret i USA viste, at selv om udstyret var udviklet til et andet formål, så kunne det med fordel bruges i forhold til nano coatning (overfladebehandling). Teknologisk Institut investerede derfor i udstyret og tog det med til Danmark. Resultatkontraktmidler og innovationskonsortier gav Teknologisk Institut mulighed for at udvikle og patentere processerne i løbet af 27. Samtidig blev procesmulighederne overført til en række danske virksomheder bl.a. WIDEX, der er en dansk producent af høreapparater. I løbet af 28 udviklede Teknologisk Institut næste generation af coatning processerne og kunne herefter indsende to nye patentansøgninger. Teknologisk Institut er nu kommet et skridt videre i innovationsprocessen. Instituttet er gået i gang med at udvikle den eksisterende viden om nano coatning, så metoden kan bruges til at forbedre andre produkter som fx stegepander og sølvtøj og der er også planer om at bruge nano coatning i forhold til tandproteser. GTS Performanceregnskab 28 5

GTS-nettet har avanceret og specialiseret teknisk udstyr, som der kun er få eller ingen modstykker til i Danmark. I FORCE Technologys skibssimulator er der mulighed for at prøve at navigere et skib under realistiske forhold. Her er en engelsk sømand i gang i en skibssimulator. 2. GTS tilbyder enkle og meget avancerede ydelser GTS-nettet har alle typer af kunder fra alle dele af landet, dog med en overvægt af kunder fra de store byer og hovedstaden. Kunderne henvender sig både med henblik på længerevarende udviklingsarbejde og for at købe ydelser i form af test, inspektion, kalibrering m.m. GTS-instittuterne havde i 28 mere end 24. private danske kunder (figur 6). Hertil kommer ca. 2.8 offentlige kunder og 5.7 udenlandske. Nogle kunder samarbejdede med mere end et institut. Det skønnes, at GTS-nettet hvert år samarbejder med mindst 2. unikke danske virksomheder. Det svarer til ca. 25 % af alle danske virksomheder med mere end tre ansatte. Antallet af kunder fra de små og mellemstore virksomheder faldt med ca. 9 % fra 27 til 28, mens antallet af store kunder var svagt stigende. Hovedparten af GTSinstitutternes kunder er dog fortsat små og mellemstore virksomheder, nemlig 87 % - så SMV ernes behov for støtte til innovationsarbejdet er til stadighed klart i fokus hos GTS-institutterne. GTS-ydelsene spænder fra nogle få tusind kroner for de helt enkle tests for fx hussvamp i en materialeprøve til 2-3 årige forsknings- og udviklingsforløb til flere millioner. Omkring 7-75 % af ydelserne er med et højt videnindhold fx rådgivning, forskning og udviklingsopgaver, kurser og uddannelse. De resterende ydelser er standardiserede ydelser i form af test og prøvning, inspektion, kontrol og kalibrering etc. Antallet af kunder indenfor de to ydelsestyper er nogenlunde lige store. GTS-institutterne indgår i et tæt samarbejdsforløb med kunderne om deres udviklingsarbejde. Der vil ofte være tale om meget virksomhedsnære forløb, hvor nye forskningsresultater bliver bragt i praktisk anvendelse for virksomhederne. De store og langstrakte udviklingsforløb bliver naturligvis først og fremmest iværksat af de højteknologiske og store virksomheder. GTS har højt avanceret udstyr GTS-nettet råder over avanceret og specialiseret teknisk udstyr. Udstyret er fordelt på over 6 sammenhængende laboratoriefaciliteter og mere end 8 stykker unikt enkeltudstyr. Det er karakteristisk for disse laboratorier og facili- 6 GTS Performanceregnskab 28

teter, at der kun eksisterer få eller ingen modstykker hertil i Danmark (se eksempler i tabellen nederst til højre). Faciliteterne giver GTS-nettet mulighed for at bistå virksomhederne i deres udviklingsarbejde, teste nye produkter samt foretage certificering og kalibrering af udstyr. Disse test og certificeringer er ofte en forudsætning for, at virksomhederne kan sælge deres produkter og serviceydelser på det globale marked. Det kan fx dreje sig om test af branddøre, der skal overholde bestemte sikkerhedskrav. Der bliver foretaget talrige målinger lige fra egenskaber for en mikrochip til målinger af gastryk i rør. Eller det kan handle om søfolk, der via en skibssimulator kan teste, hvordan det er at styre skibet i forbindelse med fx forskellige vejr- og strømforhold. En brugeranalyse af GTS-nettet fra 28 viser, at kunderne især benytter sig af GTS-nettets ekspertise og faciliteter inden for test, prøvning og certificering. Samt at disse aktiviteter i høj grad igangsætter nye udviklingsaktiviteter hos kunderne. Kontakt til alle brancher i hele landet GTS-institutterne har kontakt til alle brancher (Tabel 1). De traditionelle industrifag står sammen med bygge og anlæg samt primærsektoren for 33 % af kunderne og 41 % af omsætningen. Servicefagene indenfor handel, transport, IT-branchen, erhvervsservice (rådgivere) og kultur udgør sammen med offentlige kunder (administration og undervisning) 61 % af kundemassen og 58 % af omsætningen. Danske kunder fordelt på brancher, antal virksomheder (tabel 1). Branchefordeling, antal virksomheder Antal Procent Landbrug, skovbrug og fiskeri 241 1 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 6.249 23 Bygge og anlæg 2.389 9 Handel og transport mv. 5.986 22 Information og kommunikation 978 4 Finansiering og forsikring 95 3 Ejendomshandel og udlejning 1.194 4 Erhvervsservice 3.742 14 Offentlig administration, undervisning og sundhed 2.478 9 Kultur, fritid og anden service 1.256 5 Uoplyst aktivitet 1.711 6 I alt 27.13 1 Note: Pr. 1. januar 28 indførte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nye branchekoder i Danmark (NACE). Derfor er en direkte sammenligning med branchefordelingen for 27 vanskelig. Eksempler på unikke faciliteter AgroTech Bioneer Forsøgs- og udstyrs setup til udførsel af Landsforsøg. Maskinstation til udførsel af dyrkning og afprøvning af nye sorter. Klassificerede laboratorier, fermenteringsfaciliteter og cellelaboratorier til hhv. mikrobielt og mammalt genteknologisk arbejde. Antal private virksomhedskunder i Danmark fordelt på virksomhedsstørrelse (figur 6). 3. 25. 2. 15. 1. 5. 26.9 26.524 23.37 2.24 6.23 14.81 24.636 1.785 5.844 17.7 2.152 6.56 17.377 3.67 6.175 17.281 24 25 26 27 28 Store virksomheder Mellemstore virksomheder Små virksomheder 24.321 3.2 5.421 15.88 DHI FORCE Teknologisk Institut DELTA DFM DBI: Feltmålingsudstyr og fysiske modelforsøgsfaciliteter. Akkrediterede miljølaboratorier. DanSim simulator træningscenter (skibsfart). Lasercenter til metalbearbejdning. 3 state-of-the-art plasma baserede overfladebelægningsudstyr baseret på physical vapor deposition (PVD). Prøvningslaboratorier til akkrediteret test af byggematerialer. Miljøtestlaboratorier til varme, kulde, vibration, chok, fugt. Wireless testfaciliteter. Specialudviklet lytterum til psykoakustiske målinger inklusiv instrumentering. Nano-meter Laboratorium. Elektrisk spænding og resistans Laboratorium. Elektrokemi (ledningsevne og ph). Brandlaboratorium til brandteknisk prøvning af bygningskonstruktioner, materialer, gasforbrugende udstyr og slukningssystemer. Demonstrationsrum til røg- og varmedetektering. GTS Performanceregnskab 28 7

GTS-nettets ydelser vil med fordel kunne benyttes i forbindelse med kvalitetsudvikling af den offentlige sektor. Størstedelen af GTS-institutternes kunder kommer fra servicesektoren. GTS-nettets kunder er dermed fulgt med den generelle samfundsudvikling fra industrierhvervene over mod serviceerhvervene. Dansk kundemasse fordelt på regioner, 27.13 kunder (figur 7). GTS-nettet har et betydeligt potentiale i forhold til kvalitetsudvikling i den offentlige sektor. Allerede i dag kommer 9 % af nettets kunder fra offentlige administration, undervisning og sundhed. Det kan fx handle om alt fra robotteknologi, der kan hjælpe sygehuspersonalet med at løse praktiske opgaver og til sensorer, der kan effektivisere fødevarekontrollen. 21% 19% 8% 12% 4% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Geografisk set kommer GTS-nettets kunder hovedsageligt fra hovedstadsområdet (figur 7). Fordelingen af kunder i forhold til landsdele svarer nogenlunde til den generelle geografiske fordeling af virksomheder i Danmark. DHI rådgiver om REACH Ny kemikalielovgivning stiller store krav til registrering af brug af kemiske stoffer. Fremover er det kun muligt at markedsføre produkter med korrekt registrering. Med hjælp fra resultatkontraktmidler har DHI udviklet et værktøj, der kan hjælpe virksomheder med korrekt registrering. REACH registreringsarbejdet er i fuld gang hos de danske virksomheder. Da der er tale om en særdeles kompleks lovgivning, stiller det store krav til virksomhedens viden om, hvordan man vurderer kemiske stoffer. Herudover er registreringsprocessen tidskrævende. Mange virksomheder vælger derfor at hente bistand udefra bl.a. fra Center for Miljø og Toksikologi på DHI. Via resultatkontraktmidler har det været muligt for DHI at opbygge lovgivningsmæssige og tekniske spidskompetence inden for kemikalieområdet. Derfor kan DHI assistere danske virksomheder med registreringsarbejdet i forhold til den nye REACH lovgivning. Hvordan måler man usynlige ting? Ved hjælp af nanooptik er det muligt at foretage målinger af ting, der er umulige at se med det blotte øje. GTS-insituttet DFM har stor ekspertise på området. DFM deltager i Innovationskonsortiet Center for Industriel Nano-Optik (CINO), der har som hovedformål at lære industrien at udnytte nanooptik. I forbindelse med konsortiets delprojekter bidrager DFM med forskellige aspekter af instituttets metrologiske ekspertise. DFM anvender bl.a. sin matematiske kompetence til at opstille modeller for optiske mikroskoper med henblik på at udvælge det optimale design og bestemme mikroskopets følsomhed over for variation af kritiske parametre. DFM s nanokompetencer bliver fx anvendt til en nøjagtig udmåling af masterstrukturer til fabrikation af optiske linser. Linserne bliver masseproduceret i plast. Derfor er det særdeles vigtigt, at masterstrukturen er så perfekt som mulig, så linserne får den ønskede brændvidde og dermed passer præcist ind i komponenten. 8 GTS Performanceregnskab 28

Medarbejdere på GTS-instituttet DELTA er her i gang med at foretage en kalibreringstest af udstyr til brug i vindmølleindustrien. 3. GTS tilfører ny værdi til kunderne Blandt GTS-nettets kunder er der tilfredshed med samarbejdet og et flertal forventer, de vil indgå i et samarbejde igen. Men der ligger en udfordring for GTS i forhold til at øge kendskabet til nettes ydelser, så endnu flere kan få glæde af dem. I 28 blev der gennemført en undersøgelse, der afdækkede erhvervslivets kendskab til og brug af GTS-institutterne. Undersøgelsen blev foretaget blandt 5 kunder af GTS-institutterne samt 5 ikke brugere udvalgt som et repræsentativt billede på dansk erhvervsliv. GTS kunderne er mere innovative Undersøgelsen viser, at virksomheder, der benytter sig af GTS-institutter, er markant mere innovative end de virksomheder, der ikke benytter GTS-systemet. Hver tredje af GTS-nettets kunder har iværksat omfattende innovationsprojekter, mens det kun gælder for hver sjette blandt ikke brugerne. Undersøgelsen peger desuden på, at GTS-institutternes kunder oplever en større konkurrence fra udlandet end ikke brugerne. Det underbygger, at virksomheder er nødt til at være innovative, hvis de skal klare sig i den internationale konkurrence. Kompetenceområder Kunderne oplever, at GTS-institutterne især er stærke inden for områderne: bb Test og udvikling af produkter bb Certificering bb Gennemførelse af større innovationsprojekter I undersøgelsen vurderer kunderne, i hvilken grad og inden for hvilket område samarbejdet med et GTS-institut I høj eller nogen grad har skabt værdi for virksomheden: bb 67,6 % mener, det er tilfældet i forhold til overførelse af viden og kompetencer GTS Performanceregnskab 28 9

Virksomheder, der indgår samarbejde med et GTS-institut, er betydeligt mere innovative end andre virksomheder. bb 63,3 % vurderer, at det er foregået i forhold til løs- ning af et konkret teknisk problem for virksomheden bb 58,7 % mener, at samarbejdet har været med til at skabe et bedre beslutningsgrundlag for virksomhedens dispositioner bb 42,9 % oplever, at samarbejdet har været med til at styrke deres konkurrenceevne. man dette med den store tilfredshed blandt dem, der bruger ydelserne, står det klart, at der ligger et stort potentiale blandt de virksomheder, der ikke kender eller ikke benytter GTS-nettet. Udfordringen for GTS-nettet er derfor at blive endnu bedre til at udbrede kendskabet til institutternes ydelser, så mange flere kan få glæde af GTS-institutternes viden og faciliteter. Stor tilfredshed med GTS-institutterne Undersøgelsen viser i lighed med tidligere analyser stor tilfredshed med samarbejdet med GTS-institutterne. 93 % af virksomheder er tilfredse med samarbejdet, heraf er 53,8 % meget tilfredse, hvilket viser, at kunderne får det ud af samarbejdet, de forventede. To ud af tre kunder anser det for meget sandsynligt, at de vil gøre brug af et GTS-institut i fremtiden. Ikke brugernes kendskab til GTS-nettet Brugerundersøgelsen peger på, at størstedelen af ikke brugerne aldrig har hørt om GTS-institutterne. De begrunder deres manglende brug af GTS-institutternes ydelser med det manglende kendskab. Sammenholder En medarbejder fra Teknologisk Institut udfører en test af nano coatning (overfladebehandling). Cellemodel forudsiger effekt hos mennesker Inden nye produkttyper inden for fx lægemiddelindustrien kommer ud på markedet, er det vigtigt at sikre, at de ikke har utilsigtede bivirkninger på bl.a. immunsystemet. Via Resultatkontrakt-finansierede aktiviteter har Bioneer gennem de seneste år udviklet avancerede cellemodeller baseret på humane celler - specielt modeller, der kan anvendes til at forudsige effekter i den menneskelige organisme. Ét af hovedområderne for Bioneer har været cellemodeller, der kan forudsige effekten af stoffer på det immunologiske system. Den lille danske biotek-virksomhed, Santaris A/S, er en af de virksomheder, der har fået glæde af den nye forskning. Virksomheden udvikler en helt ny type lovende lægemidler baseret på såkaldte LNA-molekyler mod bl.a. leverbetændelse og andre alvorlige sygdomme. Når man skal have helt nye produkttyper på markedet, er det vigtigt at sikre, at de ikke har utilsigtede bivirkninger fx på immunsystemet. På baggrund af sine avancerede cellemodeller kunne Bioneer hjælpe Santaris med at analysere deres nye type af produkter og dermed understøtte virksomhedens udvikling af fremtidens lægemidler. På tilsvarende vis har Bioneer s model været anvendt af danske ingrediensvirksomheder til at udvikle ingredienser (fx probiotika) med en sundhedsgavnlig effekt. Fordelen ved de immunologiske laboratoriemodeller (in vitro modeller) er, at det ofte er muligt at anvende dem til at forudsige lægemiddelstoffers effekter på immunsystemet i kroppen (in vivo) og dermed give virksomhederne en bedre forståelse for, hvordan en lægemiddelkandidat vil virke. 1 GTS Performanceregnskab 28

DELTA har udviklet et elektronisk plaster med trådløse sensorer. Det vil i fremtiden gøre det muligt for bl.a. udskrevne patienter at måle relevante fysiologiske parametre derhjemme og sende data til hospitalet. 4. FoU-aktiviteter stiger fortsat GTS-nettets aktiviteter i forhold til forskning og udvikling er særdeles centrale og medvirkende årsag til, at dansk erhvervsliv fremadrettet kan klare sig i den globale konkurrence. Den mest markante udvikling i GTS-nettet i 28 skete i forhold til FoU-aktiviteterne. Aktiviteterne er steget fra 575 mio. kr. i 27 til 77 mio. kr. i 28. Det er en stigning på 22 % (figur 11). FoU-aktiviteterne finansieres via: bb Resultatkontrakter med Videnskabsministeriet bb GTS-nettes egne FoU-investeringer bb Øvrig FoU-aktiviteter fra EU, Videnskabsministeriet og andre finansieringskilder. I 28 var der en stigning inden for alle tre områder, mest markant i forhold til egenfinansieringen af FoU. GTS-institutterne prioriterer FoU Med en egenfinansiering af FoU på 198 mio. kr. ligger GTS-institutterne klart over niveauet fra de senere år. Der er tale om en fordobling af niveauet fra lavpunktet i 26. FoU indsasten udgjorde 18 % af den samlede omsætning i 28 mod 17 % året før. Det er dog usikkert, om det er muligt at opretholde stigningen i de egenfinansierede FoU aktiviteter set i lyset af den aktuelle krise i store dele af erhvervslivet. Resultatkontraktmidlerne spiller en afgørende rolle I 28 blev der gennemført resultatkontraktaktiviteter for 281 mio. kr. til opbygning og udvikling af nye FoUaktiviteter og videnformidling. Resultatkontraktmidlerne spiller en central rolle i udviklingen af ny viden inden for specifikke teknologiske indsatsområder, der fremadrettet kommer dansk erhvervsliv til glæde. Resultatkontraktmidlerne er helt centrale for opbygning af ny viden, der ikke umiddelbart opstår på almindelige markedsvilkår. Resultatkontrakterne er dermed væsent- FoU indsats mio. kr. (figur 11). 8 7 6 5 4 3 2 1 535 2 122 213 522 182 116 224 24 25 26 27 28 Øvrig FoU-omsætning Egenfinansiering af FoU Resultatkontraktmidler 52 179 98 224 575 173 153 249 77 228 198 281 Note: FoU-indsatsen inkluderer FoU omsætningen (jf. figur 1) og GTS-nettets egne FoU investeringer. GTS Performanceregnskab 28 11

Universiteter og andre forskningsinstitutioner er centrale medspillere i forhold til at sikre og styrke vidensniveauet i GTS-nettet. lige i forbindelse med bestræbelserne på at udvikle danske virksomheders konkurrenceevne i fremtiden. Deltagelse i forskningsprogrammer Innovationskonsortieordningen er det vigtigste forskningsprogram for GTS erne. I kraft af kombinationen mellem universiteternes specialiserede viden, virksomhedernes udviklingsbehov og forankringen hos GTS erne af Igangværende innovationskonsortier og centerkontrakter, antal samt omsætningen på innovationskonsortier og centerkontrakter, mio. kr. (figur 14). den langsigtede og brede videnformidling udgør Innovationskonsortierne et meget stærkt redskab til innovation. GTS-institutternes deltagelse i Innovationskonsortierne steg fra 34 i 27 til 38 igangværende projekter i 28. Institutterne modtog i 28 5 mio. kr. i støtte (figur 14). Under Højteknologifonden er der deltagelse af GTS-institutter i 1 af de i alt 72 bevilgede projekter og platforme pr. 31. december 28. De internationale forskningsprogrammer har i de senere år haft mindre opmærksomhed fra GTS-institutternes side. En optælling medio 28 viste, at der er GTS deltagelse i otte projekter under EU s 7. rammeprogram. 5 4 3 2 1 48 5 41 34 34 36 38 31 25 26 27 28 Igangværende innovationskonsortier og centerkontrakter, antal Omsætning på innovationskonsortier og centerkontrakter, mio. kr. Tæt samarbejde med forskningsinstitutioner herunder universiteter Universiteter og andre forskningsinstitutioner er centrale medspillere i forhold til at sikre og styrke vidensniveauet i GTS-nettet. Samarbejdet med danske og udenlandske forskningsinstitutioner er omfattende og sker på mange forskellige niveauer, lige fra de uformelle drøftelser af aktuelle faglige spørgsmål til drift af fælles faciliteter eller selskaber. Ofte har samarbejdet haft etablering og gennemførelse af konkrete forskningsprojekter som omdrejningspunkt. GTS erne søger i deres samarbejde de bedste og mest relevante faglige samarbejdspartnere. Derfor er der også her tale om en høj grad af internationalisering af samarbejdet. En udfordring at håndtere biomasse Der er kommet flere lagre med biomasse af fx halm eller træpiller til energi. Det har ført til et stigende problem med selvopvarmning og i værste fald selvantændelse i den oplagrede biomasse. Selvopvarmning og selvantændelse i oplagret biomasse giver økonomisk tab til branchen. Samtidig udgør det et slukningsmæssigt problem for brandvæsnet især i forbindelse med silobrande. Det er baggrunden for, at en tværvidenskabelig gruppe med deltagelse af bl.a. DBI er gået i gang med at afdække problemerne med uønsket temperaturstigning i oplagret biomasse. Problemet med selvantændelse bliver af mange i branchen omtalt som et sort hul, fordi man ikke helt forstår, hvad der ligger bag fænomenet. Man ved dog, at selvantændelse sker på baggrund af en kompleks synergi af processer, som hører hjemme i forskellige forskningsområder. Men ind til nu har der kun været begrænset viden om, hvad der rent faktisk sker. En problemstilling som den tværvidenskabelige gruppe ønsker at afdække. I projektgruppen bidrager DBI med viden om selvantændelse fra modelforsøg i mindre skala, samt hvordan disse målinger kan skaleres op til en større målestok. DBI bidrager desuden med viden omkring de lovgivningsmæssige forhold i forbindelse med indretning af brændbare oplag inden i og uden for bygninger. 12 GTS Performanceregnskab 28

Antal FoU-samarbejdsprojekter (figur 13). 592 583 6 526 5 189 468 455 149 179 4 152 127 3 2 43 434 316 347 328 1 24 25 26 27 28 Formelle og aktuelle samarbejdsaftaler i Danmark og udlandet (figur 15). 8 7 675 64 599 6 5 469 416 4 34 351 3 199 2 1 25 26 27 28 Internationale projekter Nationale projekter Note: Figuren viser antallet af projekter om forskning og udvikling, der udføres af et GTS-institut i samarbejde med en eller flere universiteter, virksomheder eller offentlige institutioner. Formelle samarbejdsrelationer i Danmark og udlandet Aktuelle samarbejdsrelationer i Danmark og udlandet Note: Formelle samarbejdsaftaler er baseret på skriftlige aftaler eller andre formaliserede samarbejdsformer. Aktuelle samarbejdsaftaler er fx FoU-samarbejde, medarbejderudveksling, praktik eller vejledning. I 28 var der i alt 675 aktuelle samarbejdsrelationer til forskningsinstitutter (figur 15). Heraf var de 426 med danske forskningsinstitutter, hvilket giver en stigning på 37 % i forhold til året før. I 28 var der 469 formelle samarbejdsaftaler, heraf var de 147 samarbejdsaftaler med udenlandske forskningsinstitutioner. GTS-nettet er en del af både det danske og det internationale forskningssamarbejde, og det er et område, der bliver prioriteret højt. Det er med til at fastholde et meget højt vidensniveau i GTS-nettet til fordel for de danske virksomheder. I 28 deltog GTS-nettet i 583 FoU samarbejdsprojekter. Heraf var de 149 internationale projekter, hvilket er en fremgang i forhold til året før på 17 %. Som det fremgår, varierer tallet imidlertid betydeligt over årene. ( figur 13). Videnkuponer Videnkuponen fremmer samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder og videninstitutionerne for herigennem at øge innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteterne blandt virksomhederne. I 28 blev der bevilliget 125 videnkuponer til små og mellemstore virksomheder. 89 % af disse videnkuponer blev brugt på samarbejde med et GTS-institut, mens resten blev brugt på samarbejde med et universitet eller innovationsnetværk. Forskningsprojekt førte til ny virksomhed Alexandra Instituttet står bag et nyt auktionssystem, der med succes har været anvendt i forbindelse med landbrugsauktion. Spin off virksomhed skal nu hjælpe den nye software ud på et større marked. Alexandra Instituttet har udviklet et nyt avanceret auktionssystem, der er skabt på baggrund af et tværfagligt samarbejde mellem dataloger og økonomer. Det Strategiske Forskningsråd under Videnskabsministeriet har finansieret forskningsprojektet SIMAP ledet af forskere fra Datalogisk Institut, Aarhus Universitet. På baggrund af projektet har Alexandra Instituttet udviklet en teknologi, der gør det muligt at dele en hemmelighed med andre uden at røbe den. Dataloger har deltaget med deres viden om kryptering, mens økonomer har spillet ind med deres viden om det, man i fagsprog kalder market design. Med det nye system bliver auktionsdeltagernes bud krypteret, inden de sendes til systemet. Når systemet herefter sammenligner og beregner budene, sker det på baggrund af de krypterede input, og uden at indholdet bliver afsløret over for andre. Systemet blev første gang brugt i december 27 i forbindelse med Danisco-koncernen og de danske sukkerroedyrkeres årlige kontraktbørs for handel med sukkerkontrakter. Alexandra Instituttet vurderede på den baggrund, at der var et stort potentiale i det nye system. Derfor besluttede Instituttet i 28 at forankre arbejdet i spin-off virksomheden Partisia Market Design. GTS Performanceregnskab 28 13

De elektroniske nyhedsbreve fra GTS-sekretariatet og GTS-institutterne sendes ud til mere end 7. abonnenter med interesse for innovationsområdet. GTS-nettet benytter en række forskellige kommunikationskanaler for at sikre et stort kendskab til nettets ydelser blandt de danske smv er. 5. Videnformidling på mange niveauer GTS-nettet ønsker, at så mange virksomheder som muligt får glæde af nettets teknologiske serviceydelser. Den første forudsætning for, at det sker, er, at SMV er kender til GTS-institutterne, og de forskellige tilbud institutterne har. Den væsentligste del af GTS-institutternes formidling af viden foregår direkte via kundekontakter. Men derudover formidler GTS-nettet viden ved hjælp af en række forskellige kommunikationsværktøjer. Det sker bl.a. gennem: Teknologiportalen, hjemmesider, nyhedsbreve, info-foldere, kursusvirksomhed, artikelskrivning, videnskablige afhandlinger, rapporter, innovationsagenter og netværksgrupper. Nogle af de væsentligste metoder i forhold til at kommunikere om GTS-nettet og dets aktiviteter vil kort blive beskrevet her. Teknologiportalen Teknologiportalen og portalens nyhedsbrev er nogle af de vigtigste strategiske redskaber i GTS-nettes arbejde for at udbrede kendskabet til institutterne og institutternes tilbud til de danske virksomheder. Herudover har hvert enkelt GTS-institut egne hjemmesider og nyhedsbreve. Teknologiportalen er en webportal, der samler viden om ny teknologi fra institutterne. I 28 var der 134.213 unikke brugere forbi teknologiportalen.dk i 27 var der 121.348 unikke brugere (tabel 3, s. 25). Via Teknologiportalen er det muligt at tilmelde sig et nyhedsbrev, der sendes ud hver tredje uge. Nyhedsbrevet samler nyheder og artikler, som har været bragt på Teknologiportalen i den mellemliggende periode. Med udgangen af 28 havde Teknologiportalens nyhedsbrev knap 7 abonnenter. GTS-institutterne har desuden egne elektroniske nyhedsbreve. Alt i alt er der ca. 4 specialiserede nyhedsbreve. Disse nyhedsbreve havde i 28 knap 64. abonnenter, mod 55. året før (tabel 3, s. 25). De elektroniske nyhedsbreve fra Teknologiportalen og GTS-institutterne er dermed med til at sikre en kontinuerlig kontakt til mere end 7. abonnenter med interesse for innovationsområdet. Kursusvirksomhed GTS-nettet er blandt de største udbydere af kurser i Danmark. I 28 blev der samlet set afholdt knap 25 kurser, med deltagelse af mere end 35. kursister. I forhold til afholdte kurser var der tale om en stigning på 16 % i forhold til året før, mens der i forhold til antallet af kursister var tale om en stigning på 9 %. Der er både tale om traditionelle åbne kurser og skræddersyede kurser, der bliver tilpasset kundens behov. Kurserne fokuserede bl.a. på: Klimaregnskab, brandsikkerhed, målemetoder, informationsteknologi, toksikologi og stålkvaliteter (figur 18, s. 27). 14 GTS Performanceregnskab 28

Alarmering på hoteller Brand og trusler Publikationer I 28 blev der skrevet 15 afhandlinger, 165 artikler i videnskabelige tidsskrifter, 161 konferencepapers og 497 konferenceoplæg. Generelt set er der i forhold til videnskabelige publikationer tale om et beskedent omfang, der er koncentreret om få større projekter (figur 9, s. 25). Antallet af publikationer varierer meget fra år til år og afhænger bl.a. af, hvor mange forskningstunge projekter, der er i gang. Der er en tæt sammenhæng mellem en stigning i FoU aktiviteter og antallet af videnskabelige publikationer. Derfor er der også en markant stigning i 28. Innovationsnetværk Innovationsnetværkene udgør et væsentligt instrument for Rådet for Teknologi og Innovation til at øge samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner og sikre formidling af ny viden relevante steder. Der gives i øjeblikket støtte til 23 forskellige netværk indenfor fx plastteknologi, robotter, akustik, vedvarende energi eller oplevelsesindustrien. Inden for netværket etableres faglige arrangementer, erfaringsudveksling og direkte matchmaking mellem virksomheder, der søger viden, og de relevante videninstitutioner. GTS-institutterne deltager i 18 af de 23 netværk. Innovationsagenter Innovationsagenterne sætter fokus på regional spredning af den teknologiske service foreløbig i region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland. Der er tale om et pilotprojekt, der involverer Forsknings- og Innovationsstyrelsen, tre regionale væksthuse og tre GTS-institutter: FORCE Technology, Teknologisk Institut og DELTA. Innovationsagenterne skal forsøge at komme i kontakt med små og mellemstore virksomheder, der ikke eller kun i begrænset omfang er innovative. Innovationsagenterne har som formål at sætte gang i innovationen blandt disse virksomheder og udbrede kendskabet til vidensystemet herunder GTS-nettet. I 28 udførte innovationsagenterne samlet set 288 innovationstjek. Ordningen med innovationsagenterne viser, at den personlige kontakt, der skabes mellem innovationsagenten og virksomheden, kan være afgørende for virksomhedens lyst til at tænke innovativt. Innovationsagenterne får fat i virksomheder, som det umiddelbart ville være umuligt at nå ved hjælp af de sædvanlige kommunikationskanaler. Dermed spiller innovationsagenterne en væsentlig rolle i forhold til at styrke innovation og udbrede kendskabet til bl.a. GTS-nettets ydelser. Vejledning til hoteller Hvad er reglerne for brandsikring? Hvad kan man gøre for at forebygge brand? Og hvordan sikrer man evakuering i forbindelse med brand? Det er nogle af de spørgsmål som hotellernes ledelse og medarbejdere kan få svar på ved hjælp af nyt vejledningsmateriale udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet for Service og Tjenesteydelser (BAR Service). GTS-instituttet DBI har været rådgiver ved udarbejdelsen af materialet. Gode ideer hjælpes på vej Vær sikker - hver dag Branchevejledning for hoteller mv. Hvad gør man, hvis man er en mindre eller mellemstor virksomhed med en god idé, men mangler faglig viden om, hvordan man kan realisere den? Virksomheden Vally Matic A/S fra Vejen ville gerne videreudvikle sine produkter inden for lyddæmpning og akustiske slanger til byggeriet. Men virksomheden manglede bl.a. viden om, hvordan de kunne dokumentere forbedringerne og dermed få byggesektoren til at interesse sig for produktet. Og hvad gør man så? I første omgang tog Vally Matic A/S kontakt til erhvervschefen i Vejen, som henviste videre til lokal innovationsagent fra GTSinstituttet FORCE Technology. Det førte til et innovationstjek af virksomheden med henblik på produktfornyelse. Innovationstjekket viste, at Vally Matic A/S havde brug for mere know-how i produktudviklingsfasen. Videnkupon gav virksomheden økonomisk mulighed for at indgå i et samarbejde med eksperter. Virksomheden har dermed fået adgang til en viden, den med fordel kan benytte til at sætte gang i sin produktudvikling. Fakta Innovationsagenterne bistår små og mellemstore virksomheder med udvikling af virksomheden via et innovationstjek, hvor virksomhedens behov for hjælp i forbindelse med fx produktudvikling bliver belyst. Innovationsagenterne kommer fra de tre GTS-institutter: Teknologisk Institut, DELTA og FORCE Technology. Videnkuponer er en ordning under Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som giver små og mellemstore virksomheder rabat, når de første gang køber ydelser og ekspertise hos en videninstitution. GTS Performanceregnskab 28 15

Med klimaforandringerne følger et stigende behov for nye teknologiske løsninger. GTS-nettet spiller en central rolle i den forbindelse. Klimatema Klimaforandringer kræver nye teknologiske løsninger GTS-nettet har intensiveret aktiviteterne på klimaområdet og arbejder bl.a. med udvikling af teknologiske løsninger, der kan matche klimaudfordringerne. I de senere år er der kommet et øget fokus på klimaforandringerne ikke mindst blandt politiske beslutningstagere. En foreløbig kulmination er afholdelsen af FNs klimakonference i december 29. Klimaforandringerne har ført til et stigende behov for udvikling af teknologi, processer og rådgivning, der dels kan mindske konsekvenserne af de forandringer, vi allerede ser i dag og som dels kan forebygge fremtidige klimaforandringer. For Danmark gælder det om at se den øgede efterspørgsel efter højt specialiserede produkter og viden inden for bæredygtige teknologier som en mulighed for dansk erhvervsliv. I dette klimatema er der en præsentation af nogle af de aktiviteter, som GTS-institutterne har sat i gang på klimaområdet. Indledningsvis er der en generel beskrivelse af aktiviteter på klimaområder, herefter er der otte cases. GTS erne har øget fokus på løsninger på klimaudfordringerne GTS-nettet har i mange år arbejdet aktivt med miljørigtige teknologier, men i de senere år er der kommet et stigende fokus på udviklingen af teknologiske løsninger, der kan matche klimaudfordringerne. I GTS-nettet er der igangsat mere end 2 selvstændige aktiviteter inden for miljø og energiområdet med et samlet budget på mere end 21 mio. kr. via resultatkontrakter i perioden 27-9. Hertil kommer innovationskonsortier, EU-initiativer, institutternes egne midler mv. Aktiviteter inden for klimaområdet er dermed meget centrale for GTS-nettets virke. Klimaaktiviteterne har betydet organisatoriske ændringer i institutterne. Fx har Teknologisk Instituttets omdøbt en division til Energi og Klima. Mens FORCE Technology primo 28 oprettede en helt ny division for Energi, Klima og Miljø. FORCE Technologys involvering i klimaområdet er især opstået pga. voksende kundeinteresse for vedvarende energi og ikke mindst et behov for ny basal teknologisk infrastruktur, såsom tests, kontroller, verifikation og målinger. Forskellige typer af aktiviteter på klimaområdet GTS-institutternes aktiviteter på klimaområdet spænder bredt i både form og indhold. Det kan handle om klimaforskning, udvikling af nye teknologiske løsninger, der tilpasser sig klimaforandringerne - eller om udvikling af metoder, der aktivt forsøger at mindske klimaproblemet fx udvikling af vedvarende energi. Klimaforskningen, der især beskæftiger sig med årsag og virkning, er ikke et centralt indsatsområde for GTSnettet. Et eksempel er dog DHIs involvering i udvikling af modelredskaber til forudsigelser af virkninger af klimaændringer. GTS-institutternes indsats på klimaområdet er primært rettet mod klimatilpasning og udvikling af ny klima- og energiteknologi. FoU inden for området klimatilpasning De forventede klimaændringer med bl.a. ekstreme vejrsituationer kræver, at vi begynder at tilpasse bygninger, kloaker, landbrug, havne m.m., så det er muligt at modstå de nye vejrmæssige udfordringer. I forhold til klimatilpasning har GTS-institutterne sat en række aktiviteter i gang som bl.a.: bb Teknologisk Institut rådgiver om boligbeskyttelse i forhold til klimaændringer bb DHI udvikler metoder til sikring af lavtliggende områ- der mod oversvømmelser bb DBI er i gang med at finde på nye og forbedrede metoder til brandslukning og brandsikring i områder, der er ramt af tørke og mangel på vand. Klima- og energiteknologi Den stærkt stigende globale efterspørgsel efter energi har sammen med den øgede mængde af drivhusgasser i atmosfæren for alvor sat gang i afprøvning af nye mere 16 GTS Performanceregnskab 28

Fremtidens stigende risiko for oversvømmelser stiller særlige krav i forhold til sikring af kyster og byområder langs kysterne. Flere områder i Danmark er i fare for at forsvinde, hvis der ikke gøres noget. miljørigtige energiteknologier. Også på dette område arbejder GTS-institutterne med at udvikle nye højtekonologiske løsninger som fx: bb FORCE Technology og AgroTech tilbyder livscyklus og miljøvurderinger af virksomhedernes produktion, så virksomhederne kan blive klogere på, hvordan de kan nedsætte udledningen af CO ² bb DELTA arbejder med udvikling af Energy Harve- sting, der handler om at samle energi fra omgivelserne og bruge den som elektrisk energi. Det kan bl.a. erstatte batterier eller være et supplement til at forlænge levetiden. bb Alexandra Instituttet arbejder desuden med udvikling af teknologier til brugervenlig og optimeret energistyring i hjemmet, der nedsætter energiforbruget. Resultatkontrakter og innovationskonsortier støtter klimaaktiviteter En betydelig del af de aktiviteter, som GTS-institutterne har sat i gang på klimaområdet, er støttet af RK-midler eller via innovationskonsortier. Udover de klimaaktiviteter, der allerede finansieres af de eksisterende resultatkontrakter, valgte Rådet for Teknologi og Innovation og Videnskabsministeriet i 28 at bevilge yderligere 36 mio. kr. til fem nye klimarelaterede resultatkontraktaktiviteter: EnergyFlexHouse; Intelligent Klimatilpasning; Energy Harvesting; Fødevarernes klimaperformance og Klimateknologier der virker. Herudover bevilgede Rådet for Teknologi og Innovation og videnskabsministeriet tre klimarelaterede innovationskonsortier med deltagelse af GTS-insituttter til 62 mio. kr. alene i 28. GTS Performanceregnskab 28 17

De danske beslutningstagere har brug for let adgang til den nyeste klimainformation samt råd om, hvordan vi kan tilpasse os de nye forhold. I kampen for at imødegå nogle af de forstående klimaforandringer er det nødvendigt at udvikle nye og mere miljørigtige energikilder. Et område GTS-nettet beskæftiger sig intensivt med. Klimaændringer kræver intelligent klimatilpasning Resultatkontrakt gør det det muligt for DHI og Teknologisk Institut at udvikle ny viden om, hvordan samfundet bedst sikrer sig mod klimaændringer. En nødvendig viden, hvis Danmark i fremtiden skal undgå massive oversvømmelser fra lavtliggende områder og kloakker samt vand i kældrene. Med klimaændringerne opstår et behov for tilpasning af økosystemet til de nye forhold. Det kræver viden om, hvad der vil ske, og hvordan man kan imødegå forandringerne. Mange danske virksomheder og myndigheder har svært ved at finde og forstå den eksisterende information om klimaændringer. Der er derfor bl.a. behov for let adgang til den nyeste klimainformation. Desuden er der brug for standardscenarier for hele vandets kredsløb; viden om tilpasningsstrategier samt integrerede analyser af effekterne af de klimascenarier, der allerede er udarbejdet i dag. Det gælder fx i form af ændrede oversvømmelsesmønstre i byerne til brug inden for bygningsindustrien og til byplanlægning. Med resultatkontrakten Beslutningsstøtte til intelligent klimatilpasning bliver der udviklet et beslutningsgrundlag for landets forvaltere af afløbssystemer samt for styrelser og andre myndigheder på området. De demonstrerede og dokumenterede løsninger kan også anvendes af erhvervslivet og inden for den danske lovgivning. Hvor meget påvirker aerosoler jordens klima? Nye målemetoder og faciliteter på GTS-instituttet DFM støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, giver bedre mulighed for at måle aerosoler. Det opkvalificerer klimaforskeres arbejde med at undersøge skadevirkninger på mennesker og miljø. Aerosoler nedkøler jordens temperatur, fordi de reflekterer og absorberer solens stråler i atmosfæren. Det har hidtil været svært at måle aerosoler, og derfor har der været usikkerhed om aerosolers skadevirkninger på mennesker og miljø. Men ved at anvende eksisterende metoder til måling af partikeldiametre, kan man foretage mere pålidelige målinger af størrelsen på aerosolerne. Samtidig har nye faciliteter på GTS-instituttet DFM gjort det muligt for Instituttet at give pålidelige data om aerosolers størrelse. Dermed får klimaforskere på fx DMI og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) langt bedre mulighed for at 18 GTS Performanceregnskab 28

undersøge og dokumentere aerosolers skadevirkning på mennesker samt de indviklede faktorer, der påvirker klodens atmosfære. DFMs nye målemetoder vil dermed gavne forskningen i forurening og klimaforandringer. På jagt efter miljørigtig diesel En af de helt store syndere i forhold til udledning af CO ² i atmosfæren er biltrafikken. Fra flere sider arbejdes der derfor på at udvikle miljørigtigt brændstof, bl.a. deltager Teknologisk i forskning i animalsk biodiesel. Dansk energiforskning i bæredygtig produktion af biobrændstoffer er langt fremme. Et eksempel er konsortiet Biodiesel Danmark, som er et demonstrationsprojekt med animalsk biodiesel, der bliver fremstillet af overskydende fedt fra svineslagterier. Teknologisk Institut står for alle analyser og test af køretøjer og har den overordnede projektledelse i konsortiet. Formålet med Biodiesel Danmark er at teste og demonstrere anvendelsen af op til 3 % biodiesel iblandet almindelig diesel, og dermed få et mere miljøvenligt produkt. Teknologisk Institut beskæftiger sig bl.a. med energirigtige løsninger til byggeriet. Senest har instituttet åbnet et nyt højteknologisk laboratorium: EnergyFlexHouse. Klimavenlige bygninger er nødvendige Hvordan kan vi i fremtiden bygge og indrette bygninger så klimavenligt som muligt? Det skal der findes et svar på, hvis Danmark skal nedsætte energiforbruget med 25 % inden år 225. En stor del af udledningen af CO ² i atmosfæren stammer fra biltrafikken. Derfor arbejdes der på at fremstille mere miljørigtig brændstof bl.a. biodiesel. Teknologisk Institut fik i 28 bevilget en ekstra resultatkontrakt til bl.a. at gennemføre innovationsforløb i et nyt højteknologisk laboratorium: EnergyFlexHouse. Her vil der være mulighed for at afprøve samlede energiløsninger inden for byggeriet, hvor man ser på samspillet mellem installationer, bygning, bruger og energisystem. Metoden erstatter simulering, som ind til nu har været det eneste alternativ. Dermed giver EnergyFlexHouse virksomhederne en viden om den reelle effekt af de samlede teknologiske løsninger, frem for den hidtidige viden om enkeltteknologier. I EnergyFlexHouse bliver der arbejdet med teknologier og nytænkning inden for områder som fx forsyning, installation og udstyr samt energieffektive bygningskonstruktioner. GTS Performanceregnskab 28 19

25 % af den vestlige verdens CO ² -udledning stammer fra fødevareproduktionen. Det er nødvendigt med initiativer, der kan nedsætte udslippet her fra. Fra energisluger til energiproducent Væksthusbranchen er storforbrugere af energi, men sådan behøver det ikke at være. Tværtimod kan situationen vendes på hovedet, så væksthusene begynder at producere energi frem for at forbruge den. Det mener i hvert fald AgroTech, der derfor har sat gang i to nye projekter. DELTA deltager i det ene projekt. Væksthusbranchen har i dag meget store udgifter til energi. Der er derfor hårdt brug for teknologiske løsninger, der kan reducere energiforbruget og gavne miljøet. Hidtil har en reduktion i energiforbruget ført til en forringelse af produktionen og plantekvaliteten. Dermed har branchen ikke haft incitament til at nedsætte energiforbruget. Udfordringen er derfor at finde metoder, der kan bevare produktionen og kvaliteten og samtidig nedsætte energiforbruget. Den udfordring har to nye projekter sat sig for at løse. Innovationskonsortiet Væksthuskoncept 217 og projektet Intelligent energihåndtering i væksthuse har som formål at udvikle metoder, der både tager hensyn til planternes kvalitet og nedsætter energiforbruget. GTS-instituttet AgroTech er med i begge projekter, mens DELTA er med i Væksthuskoncept 217. Herudover deltager gartnerierhvervet, universiteter og teknologivirksomheder i projekterne. Blandt de teknologier, som projekterne arbejder med, er bl.a.: Grundvandslagring af overskudsenergi fra om sommeren til brug om vinteren; dynamisk klimastyring; lysdioder til plantevækst og en række andre teknologier, der kan bidrage til at energieffektivisere væksthuse. Teknologierne bliver løbende afprøvet i et væksthus på Fyn i forbindelse med Gartneriet Hjortebjerg. Resultaterne vil bl.a. blive fremlagt i forbindelse med klimatopmødet i december. Er fødevareproduktionen en miljøsynder? Ja, faktisk stammer 25 % af den vestlige verdens CO ² -udledning fra netop fødevareproduktionen. AgroTech hjælper med viden om, hvordan branchen kan nedsætte udledningen af CO ². Fødevareproducenternes andel af udledningen af CO ² har endnu ikke optaget medierne synderligt. Men ifølge AgroTech er det kun et spørgsmål om tid, før der kommer fokus på denne problemstilling, da branchens andel af udledningen er ganske betydelig. AgroTech tilbyder en livscyklusanalyse, der sammen med en handlingsplan for de næste tre-fem år hjælper fødevareproducenterne med at nedsætte udledningen af CO ². AgroTech forventer, at livscyklusanalysen bliver et nødvendigt værktøj i fremtiden, fordi klimaperformance bliver et konkurrenceparameter - også for fødevarer. AgroTech tilbyder danske gartnerier et KlimaCheck, der analyserer, hvordan et gartneri uden investeringer i nye anlæg kan spare på CO ² udledningen. Ti danske gartnerier har taget imod dette tilbud. Erfaringen er, at der generelt set er mulighed for at reducere energiforbruget med mellem 1-3 %. Et klimacheck på Gartneri Hjortebjerg førte fx til, at gartneriet med det eksisterende anlæg og udstyr kunne nedsætte CO ² -udledningen med hele 3 %. Andre på banen GTS-institutterne FORCE technology og Teknologisk Institut tilbyder også forskellige former for analyser og klimatjek af virksomheders og produkters miljøbelastning samt rådgiver om, hvordan miljøbelastningen kan mindskes. 2 GTS Performanceregnskab 28