H E R R U P - B J E R G B Y

HERRUP - BJERGBY FÆLLEFORENING LAG HOLTEBRO HOLTEBRO KOMMUNE NIRA KONULENTERNE A/ U d v i k l i n g s p l a n f o r H E R R U P - B J E R G B Y 2 0 0 9-2 0 1 0 Herrup - Bjergby - den centrale landsby midt i naturen H E R R U P - B J E R G B Y H O L T E B R O www.herrup.dk

2 UDIKLINGPLAN FOR HERRUP - BJERGBY 2009-2010 I N D H O L D O M U D I K L I N G P L A N E R N E Om udviklingsplanerne... 2 LAG Holstebro og Holstebro Kommune besluttede i sommeren Indledning... 3 2008 at igangsætte arbejdet med 15 udviklingsplaner for lige så ådan er vi... 4 mange lokalområder i Holstebro Kommune. Historisk tilbageblik... 5 ision og værdier... 6 Udviklingsplanerne udspringer af den udviklingsstrategi LAG Hol- Udviklingskompas... 7 stebro har vedtaget. trategien Kurven skal knækkes livskvalitet Projektkatalog... 8 og bosætning sætter fokus på udviklingsplaner for hele eller dele Handleplan frem til 2010... 9 af landsbyer og sogne. Det stemmer med kommunens planstrategi, hvorefter Byrådet vil bygge videre på den stærke tradition for sam- Yderligere oplysninger arbejde om vigtige opgaver med borgerforeningerne rundt om i Udviklingsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Herrup - kommunen. Byrådet forventer og anerkender samtidig en aktiv RYDE MOGENTRUP Bjergby Fællesforening, Holstebro Kommune, LAG Holstebro og indsats fra borgere og brugere. HERRUP-BJERGBY NIRA Konsulenterne A/. Udviklingsplanerne skal således medvirke til at Holstebro Kommu- THORMINDE EMB BUR BORBJERG-HAM NAUR-IR KAE HOGAGER Udviklingsplanen kan hentes på fællesforeningens hjemmeside: www.herrup.dk eller på Holstebro Kommunes hjemmeside: www. holstebro.dk ne fortsat er kendetegnet ved levende landsbyer. Planerne iser nye veje og handlinger og medvirker til at skabe frem- HUBY ULFBORG KIRKEBY TABY NR. FELDING TI skridt ynliggør områdets kvaliteter og muligheder tyrker samarbejde og fællesskab både i lokalområdet og mellem lokalområdet og kommunen Bygger på stærk lokal forankring. I hvert lokalområde har borgerforeningen været en nøgleaktør i arbejdet med udviklingsplanen. Planen er først og fremmest lokalområdets egen plan med stor vægt på at udnytte de lokale kræfter. amtidig afdækker planerne en række kommunale opgaver, der også skal løftes for at skabe de bedst mulige udgangspunkter og rammer for en borgerdrevet udvikling på landet. De 15 lokalområder

3 I N D L E D N I N G Byvandring i Herrup - Bjergby d. 30. september 2008 Herrup og Bjergby ligger centralt placeret i forhold til Holstebro, Herning, iborg, kive, Karup, Kjellerup, truer og inderup, som alle er inden for 35 minutters kørsel i bil. Denne centrale beliggenhed samt landsbyernes naturskønne omgivelser omkring tubbegård ø gør landsbyfællesskabet til en lille perle for pendlere. Planens indhold Udviklingsplanen for Herrup - Bjergby bygger videre på det omfattende arbejde, som fællesforeningen (HBF) allerede har gennemført eller som vi har udtrykt interesse for. Udviklingsplanen beskriver netop, hvad en hensigtsmæssig udvikling kunne være og hvordan den kan opnås. Udviklingsplanen indeholder følgende: 1. ådan er vi med en kort beskrivelse af området. 2. Historisk tilbageblik. 3. ores vision og værdier. 4. Udviklingskompasset med en beskrivelse af de retninger, den fremtidige udvikling bør tage 5. Projektkataloget med en liste over de projekter, vi er i gang med eller skal i gang med på kort og på lidt længere sigt. 6. Handlingsplanen med en beskrivelse af de projekter, vi prøver at sætte gang i her og nu. Mødet blev holdt for at gennemgå lokalområdets situation, funktioner, kvaliteter, problemer, udfordringer og udviklingsmuligheder. På baggrund af mødet blev der efterfølgende udarbejdet et første udkast til en udviklingsplan for Herrup - Bjergby. Dette udkast blev sendt til Herrup - Bjergby Fællesforening til gennemsyn forud for fællesmødet for de 15 lokalområder d. 26. november 2008. Efter fællesmødet har borgerne haft mulighed for at bidrage med deres synspunkter i forhold til udviklingsplanen, drøfte de foreslåede projekter, og hvordan de mener at projekterne kan prioriteres og realiseres. Afslutningsvis er udviklingsplanen blevet rettet til og offentliggjort i denne form. Byvandring i Herrup - Bjergby d. 30. september 2008 ådan er planen blevet til Den 30. september 2008 mødtes repræsentanter fra Herrup - Bjergby Fællesforening med LAG Holstebro, Holstebro Kommune og NIRA konsulenterne A/. Mødet blev indledt med en byvandring og besigtigelse af Herrup.

4 UDIKLINGPLAN FOR HERRUP - BJERGBY 2009-2010 Å D A N E R I i er et landsbyfællesskab Herrup og Bjergby har siden d. 10. februar 2006, hvor vores fællesforening HBF blev stiftet, formelt set indgået i et landsbyfællesskab. Ambitionen med HBF er, at den skal medvirke til at sikre både Herrup og Bjergbys udvikling og vækst. i skal styrke det vi har og samtidig udbygge vore muligheder. HBF har allerede igangsat flere tiltag, som skal sikre fremgang i Herrup og Bjergby, eksempelvis etablering af byggegrunde og kulturhus. i har en central beliggenhed Med hovedvejene A16 (Holstebro-iborg) og A34 (kive-herning) lige udenfor garagen er der ikke langt til de større byer i området. åledes ligger byerne Holstebro, Herning, kive, Karup, Kjellerup, truer og inderup alle inden for 35 minutters kørsel i bil. Denne centrale beliggenhed betyder, at man fra vores landsbyer kan nå et stort udbud af arbejdspladser, indkøbsmuligheder og kulturelle tilbud inden for en rimelig transporttid. i har naturen i baghaven Det er ikke kun i forhold til de større byer, at Herrup og Bjergby har en gunstig beliggenhed. ores landsbyer kan også glæde sig over naturskønne omgivelser med både skove, naturstier, søer og vandløb. Det storslåede randmoræneområde omkring tubbegård ø byder på et rigt plante- og dyreliv. I søen kan der fiskes og bades. I evel og Feldborg plantager kan man gå på svampejagt eller bare på opdagelse. festlige lejligheder og et klubhus med tilhørende boldbaner. Hertil kommer, at vi har eget vandværk med det reneste vand fra den midtjyske undergrund. i er aktive I Herrup og Bjergby er der mange gode tilbud i forhold til fritidsaktiviteter. Der er sportsaktiviteter som fodbold, gymnastik, badminton og cykling, men også noget for de have- og naturinteresserede. amtidig er HBF omdrejningspunktet for mange aktiviteter i relation til at forbedre forholdene i lokalsamfundet kort sagt vi er meget aktive. i vil gerne være flere I vores skoledistrikt er vi 700 indbyggere. i har oplevet et mindre fald i befolkningstallet, og i følge en befolkningsprognose frem mod 2021 (Holstebro Kommune, 2008) ser denne udvikling ud til at kunne fortsætte. For at sikre en positiv udvikling af indbyggertallet arbejder vi aktivt og målrettet på at tiltrække nye beboere til området. i har meget at byde på og er i den heldige situation, at vi kan spore en positiv tendens med en stigende interesse fra unge familier for at bosætte sig i vort lokalområde. På svampejagt i plantagen i har gode faciliteter I Herrup findes der en velfungerende skole med skolefritidshjem, en hvidkalket landsbykirke fra 1922, en velassorteret købmand, bogbus med spændende bøger og musik, et forsamlingshus til Fællesspisning i forsamlingshuset

5 HITORIK TILBAGEBLIK Fra hede til landsby I Herrup er der spor af mennesker helt tilbage til stenalderen. Det ved de også på Nationalmuseet, hvor en stor planche omhandler spændende stenalderfund fra Herrup. Landsbyen udviklede sig imidlertid i takt med, at den omliggende hede blev opdyrket. Byen har rummet et rigt forretningsliv med smedje, mejeri, købmænd og andre handlende og håndværkere. I dag har byen stadigvæk en købmandsforretning og nogle større virksomheder, ligesom en del mindre virksomheder har nedsat sig i landområdet omkring landsbyen. Fra kalkværk til bjergby Bjergby er opstået omkring evel Kalkværk, eller efter kunne man sige, for før 1960 var der ikke faktisk ikke noget, der hed Bjergby. tampestømmen 1958 Dengang hed kalkværket og de omkringliggende huse blot evel Kalkværk. Kalkværket var del af et industrikvarter, der fra 1820 erne og mange år frem lå langs tampestrømmen. Her var mølle, smedje, beværtning m.v. og folk kom kørende helt fra evel, Feldborg og Hogager for at få malet korn på møllen. Lidt længere mod syd var der en stampemølle, hvor folk kom langvejs fra for at få valket/filtet deres hjemmevævede uldstoffer. evel ogn i 1930 erne Herrup og Bjergby ligger i evel ogn i iborg tift. ed folketællingen i 1930 havde evel ogn 2400 indbyggere, det var dengang mange var beskæftiget ved landbruget. På det tidspunkt var mange af områdets store hedearealer under opdyrkning eller tilplantning. Allerede dengang var Hjerl Hede, der blev indviet i sommeren 1932, en af sognets største attraktioner. Dette frilandsmuseum blev anlagt på foranledning af direktør Hjerl Hansen fra København med forbillede i Den Gamle By i Århus. indmøllen på Hjerl Hede evel Kalkværk 1956

6 UDIKLINGPLAN FOR HERRUP - BJERGBY 2009-2010 O R E I I O N O G Æ R D I E R Herrup - Bjergby den centrale landsby midt i naturen ores værdier er nærheden til naturen, den centrale beliggenhed, vores høje aktivitetsniveau og et stærkt sammenhold. tuppegård ø isionen for vores landsbyfællesskab er at skabe et aktivt og levende samfund med fokus på sammenhold, aktivitet/sundhed og udvikling. Mod kive Herrup-Bjergby skal være et sted, hvor vi kan udvikle os sammen og skabe et dynamisk og levende lokalsamfund i nogle af Midtjyllands smukkeste omgivelser. Mod truer Herrup Mod iborg Mod Holstebro Bjergby Mod Herning Borbjerg/Feldborg Plantage Ortofoto 2007 (20) Land Holstebro Kommune

N N N N N N 7 U D I K L I N G K O M P A b e d r e d i a l o g m e d k o m m u n e n N Y E B E B O E R C E N T R A L P L A C E R I N G N A T U R F O R M I D L I N G u d v i k l i n g, j a t a k! a t t r a k t i v e b y g g e g r u n d e MEJERIPARKEN P E N D L I N G BADNING OG LYTFIKERI f æ l l e s s k a b A F A R I I P L A N T A G E N f æ l l e s s k a b o g s a m m e n h o l d k o l e n s k a l b e v a r e s! a f v i k l i n g, n e j t a k! For at styrke Herrup Bjergby og sikre landsbyfællesskabet en gunstig udvikling findes en række udfordringer, som vi gerne vil have taget hånd om. i vil tiltrække nye beboer I Herrup Bjergby har vi forudsætningerne for at kunne tiltrække ressourcestærke familier, der både vil have en god tilgængelighed til de større byer, lokalsamfundets trygge rammer og nærheden til naturskønne omgivelser. i vil arbejde på udnytte dette potentiale bedre. i vil udvikles - ikke afvikles I Herrup Bjergby har vi tradition for at kæmpe for det vil holder af. Da vores købmandsforretning for nogle år siden ville lukke, valgte vi i fællesskab at overtage driften selv og sikre dette aktiv for lokalområdet. På samme måde vil vi forsat kæmpe for at bevare vores skole. i vil styrke rammerne omkring vores aktive foreningsliv ores aktive foreningsliv er et vigtigt grundlag for lokalsamfundets sammenhængskraft og følelse af sammenhold og fællesskab. På denne måde er foreningslivet forudsætningen for at kunne træffe fælles beslutninger til gavn for lokalsamfundet og sikre det en positiv udvikling. Derfor mener vi, at det er vigtigt at styrke rammerne omkring vores aktive foreningsliv. i vil bakke op om den kollektive trafik For at kunne udnytte vores centrale beliggenhed fuldt ud, har vi samtidig behov en god tilgængelighed. Dette gælder ikke mindst i forhold til de kollektive transportmuligheder. Gode busforbindelser vil gøre os mindre afhængige af bilen og udvide vores muligheder. i vil forbedre dialogen med kommunen En af forudsætningerne for at vi kan realisere vores ideer for den fremtidige udvikling af Herrup og Bjergby er en god og konstruktiv dialog med kommunen. Tidligere oplevelser har lært os hvor meget dette betyder, så i fremtiden vil vi arbejde aktivt på at forbedre dialogen med kommunen. kive Folkeblad d. 19. april 2007

8 UDIKLINGPLAN FOR HERRUP - BJERGBY 2009-2010 P R O J E K T K A T A L O G Med udgangspunkt i udviklingskompasset har vi formuleret en række projekter, vi mener, kan styrke udviklingen i Herrup Bjergby: Revideret udstykningsplan for Mejeriparken Der er behov for at se på mulighederne for at revidere den eksisterende udstykningsplan for Mejeriparken, hvor 9 ud af de 24 grunde er blevet byggemodnet. elv om selve udstykningen ligger det rigtige sted, så udnyttes mulighederne ikke optimalt med den nuværende udformning af planen. i vil eksempelvis gerne undersøge mulighederne for fx at lave færre og større grunde. Etablering af multihus i vil forfølge planerne om skabe et multihus i Herrup. Huset skal kunne anvendes til en bred vifte af aktiviteter. Et sådan multifunktionelt hus betragter vi som del af en langsigtet strategi om at være en moderne landsby for aktive og engagerede beboere. Målrettet natur- og landskabsformidling om led i bestræbelserne på at tiltrække ressourcestærke familier, vil en målrettet formidling af lokalområdets store naturmæssige kvaliteter og kulturlandskabets interessante historie kunne være en mulig strategi. Etablering af bredbåndsnetværk De eksisterende planer om etablering af et trådløst bredbåndsnetværk, der vil kunne betjene både Herrup og Bjergby, bør gennemføres inden for den nærmeste fremtid. En nem og hurtig bredbåndsforbindelse vil forbedre mulighederne for at kunne etablere hjemmearbejdspladser til glæde for både de eksisterende og kommende pendlere i lokalsamfundet. Eksisterende plan for udformningen af Mejeriparken

9 H A N D L E P L A N F R E M T I L 2 0 1 0 Realiseringen af de foreslåede projekter vil primært bero på initiativer fra de aktive borgerne i HBF. elv om flere af projekterne kan igangsættes sideløbende, er det af hensyn til vores ressourcer vigtigt med en prioritering hvilke projekter mener vi er de vigtigste lige nu? i har valgt at prioritere projekterne på følgende måde: 1. Etablering af multihus Initiativet til dette vigtige projekt er allerede taget. For at nå succesfuldt i mål med projektet skal det tildelses de nødvendige ressourcer. 2. Målrettet natur- og landskabsformidling Dette initiativ kan prioriteres højt, da det ikke kræver væsentlige ressourcer at igangsætte. Omvendt skal der regnes med en langsigtet og løbende indsats. 3. Revideret udstykningsplan for Mejeriparken Da der allerede findes en funktionel plan har dette initiativ ikke den højeste prioritering. 4. Etablering af bredbåndsnetværk igtigt projekt, der dog er mindre afhængig af de lokale ressourcer. I forbindelse med konkretiseringen af projektet vil vi benytte projektskemaet vist til højre. kemaet skal skabe klarhed og de forskellige arbejdsopgaver indenfor projektet og arbejdsfordelingen mellem de involverede partnere. i vil desuden benytte projektskemaet som en guide til udformningen af ansøgninger om ekstern finansiering af projekterne. Projektets titel Prioritering Projektets formål Projektets indhold Projektets status Målgruppe Finansiering Organisering amarbejdspartnere Køreplan Kortfattet argumentation der beskriver, hvordan projektet bliver prioriteret og hvorfor. Hvad vil vi opnå? Hvilken betydning vil det have for lokalområdet, når projektet er realiseret? Hvad går det ud på? Hvad er baggrunden for projektet? Hvor står vi i dag? Hvad er det næste skridt? Er der noget, der skal undersøges nærmere, inden vi kan komme i gang? Hvilke målgrupper har projektet og hvorfor har de gavn/glæde af projektet? Hvordan skal det finansieres? kal der søges om støtte andre steder fra? Hvor og hvem gør det? Hvem kan gøre hvad? Hvem er involveret i projektet? Hvilken arbejdsdeling er der og hvem er ansvarlig for hvad (tid, økonomi, aktiviteter mv.)? Beskrivelse af en styregruppe/tovholder/projektansvarlig/kontaktperson? Er det en god idé at samarbejde med andre aktører, f.eks. LAG Holstebro/kommune/interessenter/virksomheder/andre foreninger/borgerne generelt/udvalgte målgrupper? Her kan forløbet inddeles i faser, eller ud fra vigtige milepæle, evt. med tidsplan

tøttet af Fødevareministeriet og EU Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. F ø l g m e d p å w w w. h e r r u p. d k