En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats

Relaterede dokumenter
Indstilling. Hjemløseplan for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Den 3.

Tabel 1: Oversigt over nuværende og allerede implementerede indsatser i projektperioden

Ansøgning om midler til iværksættelse af hjemløseplan i kommunen, Indsendelsesfrist d. 1. juli 2009

Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommunes Hjemløseplan

Serviceniveau. for Voksen / Handicap

Individual. I alt Community. Case Ma- kontaktska- Løsla- Treatment. nagement. delse (ACT) (ICM)

St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV

Ophold på forsorgshjem mv.

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

Støtte- og kontaktpersonordningen. Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel vedrørende indlagte hjemløse

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

Politik for socialt udsatte borgere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Indenrigs- og Socialministeriet Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 STATUS FOR HJEMLØSESTRATEGIEN

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT

Udsattepolitik Nyborg Kommune

KVALITETSSTANDARD FOR SEL 85 HJEMLØSE OG UDSÆTTELSESTRUEDE BORGERE I HEDENSTED KOMMUNE

Udgangspunktet for en forandring 2016

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -

Housing First og bostøttemetoderne

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR - UDREDNING OG PLAN - KØREPLAN FOR GOD LØSLADELSE 7. DECEMBER 2009 METODESEMINAR UDREDNING OG PLAN /GOD LØSLADELSE

Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015

De 10 sociale mål Holstebro Kommune (voksenområdet)

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Hjemløsekoordinationsskemaet

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Bilag 1. Aarhus Kommune. Baggrund vedr. den nationale Hjemløsestrategi samt beskrivelse af Hjemløseplanens indsatser Bilag til byrådsindstilling

Forslag til kvalitetsstandard for Serviceloven

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

ASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT

1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN

Beskrivelse af CTI-metoden

Indstilling. Århus Kommune. 1. udkast til Hjemløseplan for Århus Kommune. 1. Resume

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen "Små skridt - store forandringer" (Socialministeriets j.nr.

Psykiatriplan Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Lov om social service 107

Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

OPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

En sammenhængende indsats kræver koordinering

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

Implementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling jf. Servicelovens 101 og 101a

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Generelle oplysninger

Projekt Bedre Udredning

Midlertidige botilbud

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Metodebeskrivelse: Individuel case management (ICM)

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Notat. Indsatsen for hjemløse i Holbæk Kommune. Der er forskel på at være hjemløs og boligløs

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Notat. Århus Kommune. Indledning. Om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanen. Arbejdsgruppenotat om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanen

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

DAGBEHANDLING: Stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter

Vejledende Serviceniveau Længerevarende ophold i botilbud i henhold til Servicelovens 108

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Handicapudvalget Bilag 1. Pulje ansøgningen. Kommune: Gladsaxe

TEMAMØDE FSU d

Socialrådgiverdagene i Kolding Den koordinerende sagsbehandler

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Forslag til ændring i tilbud ved Børn, unge og Familiecentret Hjørring kommune Nyt udredningstilbud

Århus Kommune. Til Socialudvalget. Dato 26. marts Notat vedrørende status på realisering af indsatserne i Hjemløseplanen

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ny strategi på udsatteområdet

Odense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Denne opfølgningsrapport giver et overblik over udviklingen i borgernes situation over tid i metodeforløbet.

Transkript:

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrkelse af myndighedsområdet dækker over såvel en styrket udredningskapacitet som en styrket myndighedsindsats. Indsatserne er beskrevet hver for sig i nedenstående. En styrket udredningskapacitet: En styrket udredningskapacitet og bedre og mere koordinerende udredningsmetoder skal medvirke til, at vi hurtigere bliver i stand til sammen med borgeren at finde ud af hvilken indsats, der skal til for at give borgeren den rette støtte. Det gør vi dels ved at styrke myndighedsområdet, herunder koordineringen af indsatserne og dels ved at afsætte økonomiske midler til at styrke selve udredningsarbejdet. En stor andel af hjemløse og socialt udsatte har svære og komplekse problemstillinger, f.eks. problemer i forhold til alkohol- og stofmisbrug, blandingsmisbrug, psykisk sygdom, vold, kriminalitet, ringe arbejdsmarkedstilknytning, manglende sociale netværk, et omflakkende liv og rodløshed m.v. Udredningsarbejdet er derfor helt centralt i forhold til at kunne tilbyde den rette støtte. Effekt Udredningsarbejdet er som beskrevet en vigtig forudsætning for at kunne tilbyde borgeren den rette indsats, og det er samtidig et værktøj til at arbejde recoveryorienteret med borgerens motivation, drømme og håb for fremtiden.! "! # " $ % " &! ' ( &! ' ( ) ' & *! ' ( ) Effekten af udredningsarbejdet knytter sig derfor i høj grad til den rette indsats, herunder at forebygge social deroute og medvirke til en højere livskvalitet for borgerne. Mere konkret betyder det, at der via udredningsarbejdet skabes en større klarhed over borgerens fysiske, psykiske og sociale muligheder, herunder en større klarhed over, hvilke drømme og håb borgeren har for sin fremtid. Ud over det konkrete udredningsprodukt er erfaringen samtidig, at selve udredningsarbejdet har en positiv effekt i sig selv, som resultat af den relation, der skabes undervejs i udredningsarbejdet mellem borger og professionel. Effekten af den gode relation ses ofte i form større motivation for forandring hos borgeren og i form af en højere livskvalitet.

Eksempler på mulige effektmål: Antallet af uplanlagte ophør af foranstaltninger reduceres Antallet af genindskrivninger og varighed af ophold på forsorgshjem reduceres Antallet af genindlæggelser på behandlingstilbud reduceres Borgeren oplever en øget motivation for forandring Borgeren skal opleve en forbedret fysisk og psykisk sundhed (øget livskvalitet) Ydelser Udredningsarbejdet kan i nogle tilfælde bestå at ganske lidt, mens det i mere komplekse tilfælde ofte vil kræve en mere omfattende udredning, der også stiller krav om specialkompetencer. Konkret i forhold til udredningsarbejdet kan der skelnes mellem en basis udredning, som ofte foretages af socialfagligt personale og en specialiseret udredning, som f.eks. kan bestå af en psykiatrisk udredning eller en neuropsykologisk undersøgelse. Basisudredning: En god basisudredning indeholder en tilpas beskrivelse af borgeren, herunder borgerens ønsker og håb for fremtiden. F.eks. beskrivelse af: fysisk, psykisk og social helbredstilstand ønsker og håb for fremtiden ressourcer sociale relationer funktions-beskrivelse ADL (hvad kan man/kan man ikke) Specialiseret udredning: Neuropsykologiske undersøgelser Psykiatriske udredninger Lægefaglige udredninger I styrkelsen af udredningsarbejdet ligger der et udviklingsarbejde i forhold til at styrke den recovery-orienterede tilgang, herunder styrke det fælles værdigrundlag, det fælles sprog og udvikle metoder for, hvad en god udredning skal indeholde. Eksempler på mulige ydelsesmål: Udredningsarbejdet skal afspejle en recovery-orientering og tage afsæt i de 4 grundlæggende værdier; personinvolvering, personorientering, selvbestemmelse/valg samt potentiale for udvikling -

Specialiseret udredning ved f.eks. psykiater eller neuropsykolog skal kunne iværksættes indenfor 1 uge Organisering Basisudredning foregår flere steder, f.eks. i det opsøgende arbejde, hos myndighedsudøveren og på forsorgshjem m.v. For at styrke en målrettet sammenhængende indsats, er det vigtigt, at den udredning der finder sted koordineres og samles. Det er myndighedsudøveren der har en koordinerende rolle i forhold til udredningsarbejdet, herunder at samle de forskellige udredninger og informationer fra øvrige tilbud. Det er ligeledes vigtigt, at specialiserede udredninger kan iværksættes, når borgeren har den rette motivation med henblik på efterfølgende at kunne tilbyde borgeren det rette tilbud. En styrkelse af udredningskapaciteten vil bestå i dels at styrke den socialfaglige udredning på myndighedsområdet og dels bestå i et specialteam af psykiater, neuropsykolog samt læge, der på konsulentbasis kan tilbyde specialiserede udredninger med kort varsel, når de rekvireres af myndighedsudøveren. En styrkelse af udredningskapaciteten placeres organisatorisk under Socialcenteret for Voksne. Ressourcer Økonomiske ressourcer: Der vil blive etableret et særligt udredningsteam bestående af 2 medarbejdere med en socialfaglig baggrund. Hertil kommer tilkøb af hhv. sygepleje- og psykologfaglig bistand på konsulentbasis. Udgifterne til løn, husleje, kontorhold og konsulentbetjening mv. er opgjort til 1,45 mio. kr. på helårsbasis. Faglige kompetencer: Socialfaglige kompetencer Recovery tilgang (fordrer både personlige og faglige kompetencer) Lægefaglige kompetencer (almen læge/ hjemløselæge) Psykiatrifaglige kompetencer Neuropsykologiske kompetencer ) -

Styrket myndighedsindsats: Målrettet sammenhængende og koordineret indsats er et af nøglebegreberne i Hjemløseplanen for Århus Kommune. En styrket myndighedsindsats skal medvirke til, at vi både har den fornødne kapacitet til at bevilge, iværksætte og følge op på de rette foranstaltninger, når borgeren er udredt og motiveret for forandring, herunder styrke koordineringen af indsatsen. I dag består den myndighedsudøvelsen af fire medarbejdere (på projektbevilling fra Indenrigs- og Socialministeriet), der varetager en fremskudt myndighedsudøvelsen i forhold til såvel beskæftigelsesindsatsen som den sociale indsats overfor målgruppen af socialt udsatte. Der er i Århus Kommune rigtige gode erfaringer med den fremskudte myndighed og i forbindelse med hjemløseplanen ønskes at styrke indsatsen yderligere. Samtidig opleves der at være et behov for at styrke den traditionelle myndighedsfunktion, hvor der i dag alene er 1,8 rådgiverstilling til hele området. Effekt En styrkelse af myndighedsindsatsen skal overordnet medvirke til, at flere hjemløse og udsatte får en hurtig og velkvalificeret sagsbehandling med henblik på at give den rette indsats. Overordnet er effekten af den rette indsats at forebygge social deroute og medvirke til en øget livskvalitet hos borgeren. Konkret betyder det, at der i indsatsen er fokus på en effekt i forhold til, at den enkelte borger får støtte til at etablere og fastholde egen bolig og at borgeren tilbydes den rette behandling og opnår en bedre fysisk og psykisk sundhed. Der skal arbejdes mod at kunne opnå afklaring af forsørgelsesgrundlag og en tilknytning til arbejdsmarkedet, der hvor det er muligt. Alle borgere indenfor målgruppen skal tilbydes en handleplan, som skal understøtte den indsats, der tilbydes. Sammen med myndighedsudøveren opstilles der i handleplanen de langsigtede mål, borgeren har for sit liv. Opfølgning af handleplaner og sikring af koordinering af indsatsen er ligeledes en særlig myndighedsopgave, der kan have en stor betydning for, at der ydes en sammenhængende indsats til gavn for borgeren. Der er således en forventning om, at man ved at styrke myndighedsområdet har mulighed for at påvirke alle fire af strategiens målsætninger: Ingen borgere skal leve et liv på gaden ( -

Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger efter Serviceloven eller almenboligloven Ophold på forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end 3-4 mdr. for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte Løsladelse fra fængsel og udskrivning fra sygehuse eller behandlingstilbud bør forudsætte, at der er en konkret løsning på boligsituationen Eksempler på mulige effektmål: Alle borgere indenfor målgruppen tilbydes en egnet bolig Antallet af borgere der opnår et fast forsørgelsesgrundlag øges Antallet af genindskrivninger og varighed af ophold på forsorgshjem reduceres Antallet af genindlæggelser på behandlingstilbud reduceres Borgeren oplever progression i sit forløb og mening med indsatsen. Borgeren skal opleve en forbedret fysisk og psykisk sundhed (øget livskvalitet) Ydelser Indsatsen på myndighedsområdet retter sig til den brede målgruppe af hjemløse og socialt udsatte, og skal både kunne medvirke til at få kontakt til flere indenfor målgruppen samtidig med, at flere borgere får et egnet tilbud. Konkret knytter der sig en række ydelser, der sammen og hver for sig skal medvirke, at borgeren får den rette støtte. Råd og vejledning i forhold til: Den sociale lovgivning - både Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats + Lov om Social Service Tilbud i kommunen Tilbud og muligheder, der særligt henvender sig til målgruppen af unge Socialfaglig indsats: Medvirke til den socialfaglige udredning Indsamle eksisterende relevant viden fra øvrige foranstaltninger og instanser Iværksætte øvrig nødvendig udredning, f.eks. lægefaglig-, psykiatriske udredninger m.v.(se også under udredningsteam) Være tovholder på sagen indtil der evt. udpeges en personlig koordinator Udpegning af personlig koordinator til borgeren, der hvor det er relevant Inddrage netværket i det omfang, det er muligt og relevant 17½ års møder med familieafdelingerne Koordinere med relevante samarbejdspartnere (boligforeninger, region, kriminalforsorg, andre magistratsafdelinger m.v.). -

Myndighedsudøvelse i forhold til: Lov om aktiv beskæftigelse Lov om social service Have kompetence til at bevilge og henvise til de nødvendige tilbud. Henvise til boliger Have boliger til rådighed Eksempler på mulige ydelsesmål: Myndighedsområdet har i 2011 kontakt til 80 % af den samlede målgruppe af hjemløse i Århus Kommune (ud fra SFI s tælling) Når der foreligge et tilstrækkeligt grundlag for beslutning, skal beslutning om evt. bevilling været afklaret inden 14 dage Et bevilget tilbud skal iværksættes senest 8 uger efter bevilling. Organisering I arbejdet med målgruppen af hjemløse og udsatte er det ofte andre professionelle, der har den første kontakt med borgeren. Det kan være boligforeninger, personalet på forsorgshjem, opsøgende medarbejdere, kriminalforsorgen eller sygehuse og behandlingsinstitutioner m.fl. Det er derfor afgørende, at indsatsen organiseres, så der etableres gode og synlige samarbejdsrelationer indenfor hele området. Den indsats der ydes af myndighedsudøveren skal derfor også være let tilgængelig for såvel borgere som samarbejdspartnere. Vigtige principper for organisering af indsatsen: Borger og myndighedsudøveren "følges ad" i forløbet i videst mulige omfang Hensigtsmæssigt med en vis specialisering i myndighedsfunktionen. F.eks. samme rådgiver der er tilknyttet kriminalforsorgen, tilknytning til forsorgshjem m.v. Særligt fokus på ungeområdet - eks. Ungerådgivningsteam Mobil/fremskudt myndighedsfunktion i et passende omfang. F.eks. med faste timer/arbejdsdage, der hvor man er tilknyttet Fleksibel arbejdstid (ikke 8-16) Arbejde med synlighed i forhold til opgaveansvar og samarbejde, f.eks. som i "den gode løsladelse" Derudover er det som tidligere nævnt afgørende, at myndighedsudøveren har et tæt samarbejde med de øvrige aktører på feltet, f.eks.: Boligforeninger Kriminalforsorgen Psykiatrisk hospital / -

Dag- og botilbud Forsorgshjem Center for misbrugsbehandling Opsøgende medarbejdere Beskæftigelsesforvaltningen Sundhed og omsorg Værestederne Ungdomscentret Akutcenteret Bostøtte M.fl. En styrkelse af myndighedsudøvelsen placeres organisatorisk under Socialcenteret for Voksne. Ressourcer Økonomiske ressourcer: Med henblik på at styrke såvel den traditionelle som den særlige, fremskudte myndighedsfunktion på området etableres et team bestående af 4 socialrådgivere og en sekretær. Udgifterne til løn, husleje, kontorhold og konsulentbetjening (i mindre omfang) mv. er opgjort til 2,55 mio. kr. på helårsbasis. Faglige ressourcer: En socialfaglig grunduddannelse Organisationsforståelse Koordinatorfunktion Viden om den sociale lovgivning/sagsbehandling Viden om netværksarbejde/konflikthåndtering mm. Viden og erfaring med relationsopbygning Ressourcer i organisationen: For at medvirke til en målrettet sammenhængende og koordineret indsats, er der behov for, at der i organisationen er fokus på fælles begreber og metodeforståelser, f.eks. fælles handleplanskoncept, som er under udvikling. Herudover er der behov for fælles understøttende IT- redskaber i et passende omfang. - -