Landmandens stemme -



Relaterede dokumenter
Økologisk Landsforening

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem?

Lokal økologisk forsyning af hovedstadsområdet

København og Bornholm hvad kan vi sammen?

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Forbrugerpanelet om lokale fødevarer

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK

Program Tak for i aften

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1

Indhold. Fremtidens landbrug. Landbruget og kvægsektoren i 2025? Gns. antal malkekøer pr. bedrift. Bedrifternes størrelse heltid og deltid

ØkoValg 2017 Kommuner som drivkraft for økologi!

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision

Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard

Future food. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Hvor er Økologien på vej hen?

Økologi, kvalitet og sortiment Anya Hultberg Københavns Madhus Juni 2011

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Det økologiske marked

Ideer fra Matrix projektet

Mange omlægningstjek i 2017 Af Sandie Holm

Inspirationskilder til. Fremtidens fællesskabsvirksomheder

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

10. November 2016 Gustaf Bock Chefkonsulent DET ØKOLOGISKE MARKED

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

Axel Månsson A/S Højværdiafgrøder i praksis Plantekongressen d. 15. januar 2019

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

Samarbejdsaftale for Madfællesskabet

Solhjulet_Folder2017_FINAL_ENDELIG_ indd 1

Øko 25 år FVM factfile

Strategier i Børn og Unge

Forenklede Fælles Mål og Den Interna3onale Dimension

Økologisk Landsforening

i erhvervslivets udvikling

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? : Elena Sørensen Skytte

Miljø- og Fødevareudvalget B 30 Bilag 1 Offentligt. B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener

Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen?

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

- og kan rådgivningssystemet levere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

Belgien og Luxembourg

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Økologi en genvej.l lokale fødevarer i offentlige ins.tu.oner?

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Folkemødet den 23. februar

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

Oslo, januar Ayo Rossing Københavns Madhus

A: miljo. Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje

MODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN

Økonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder

STRATEGI FORSLAG TIL GENERALFORSAMLING 2015: DAGSORDEN. Bestyrelsen stiller forslag om ny vision. Bestyrelsen stiller forslag om ny mission

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Kort præsentation. Afsætning af økologi. Tredje generation fra Løgismose. Teori og praksis. Bæredygtighed og økologi.

Nye Vinde.

Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer 6l Jordbrugsformål

Brian Dybro Formand for Sundhedsudvalget. November Mad- og måltidsstrategien er vedtaget i Odense Byråd d. 23. november 2016.

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

KANTINE & PERSONALERESTAURANT

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

*2011

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl

Økologi i Tyskland Rammevilkår:

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015

Strategi for forskning og udvikling på markområdet

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Fra landets haver til byens maver

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Transkript:

Landmandens stemme - drømmen om lokal mad fra jord 2l bord Hvordan byen trækker og oplandet leverer Gensidig a5ængighed drivkra7 for bæredyg9ghed Per Kølster Landmand, brygger mv, Kølster Malt og Øl, Aars9derne formand Økologisk Landsforening

Verdenssyn Historien Kultur Læring Erfaring Ak9vitet Plan Redesign Vision Trend Norm Ny kultur Natur ressource økonomi Øko pla<orm Lokaliseret land - by økologisk økonomi Globaliseret økonomi

Lokal Land - by Sjælland Omverden - hav - ø - land - by Sjælland København mfl bysamfund Næring af Mave + Muld = Husholdning + frugtbarhed Export Import Havnæring + Recirkulering

Land og by push- perspek2v Økologisk del af lokalsamfundet - goder - Naturforvalter og landskabsudvikling - Recirkulering og udnyqelse af bybefolkningens affald og det der er bedre - VandbeskyQelse og produk9on af rent vand - Sikring af naturressourcer, biologisk mangfoldighed, havmiljø og klima

Land og by push- perspek2v Sociale del af lokalsamfundet - rela@oner - Stolthed og ligeværdighed - Involvering (arrangementer osv) - Tolerance (fluer, lugt, støj, løsslupne dyr) - Gennemskuelighed, 9llid, sikkerhed 9lsidesæQer kontrol - Kommunika9vt læringssystem

Land og by push- perspek2v Økonomisk del af lokalsamfundet - fornyelse Erhvervsudvikling udvikling og ikke afvikling Videreforarbejdning, beskæ7igelse Særpræg, kvalitet, håndværk AFrak@ve produkter Gode @lbud! Mulighed for at udvikle bedri7en for at imødekomme friskhed, sæson, mangfoldighed og egenart Forsyning Vi leverer! Muligheder for at planlægge i forhold 9l at skabe sikkerhed (sundt og nok), 9lgængelighed, social solidaritet Fairness og lokale pengestrømme fra u- land 9l ø- land!

Sjælland økologisk: Skønnet afgrødemønster og fødevareforsyning Baseret på DK- statistik 2015, tal fra Kbh Madhus 2009 og grove skøn (PK) Hele landet Region Region Landbrug Kon % 2014 Hovedst Sjælland aden Sjælland areal 1000 ha behov øko % areal behov Øko off 2009 ha sjæll 63 % økoselvfors 1000 ha sjæll 100% økoselvfors 1000 ha Korn 1 439 622 53488 287979 341 60 26 611 71 113 Rodfrugter 83381 538 37909 38 7 1 30 3 6 Oliefrø 166802 7967 44123 52 9 4 84 10 15 Græs mv 568123 15398 27157 43 8 52 1200 139 221 Frugt og grønt 18562 816 5810 7 1 17 387 45 71 Diverse 15 Dyrket areal i alt 2621440 97338 468427 566 100 100 2312 268 426 Økologi i procent 47 75 Alle borgere, Sjælland 2600000 Alle dagsmåltider (3/dag) 7800000 Arealudnyttelse meget gunstig for muld, vand og biodiversitet offent måltider 67000 Dyrene vil komme tilbage til Sjælland sammen med frugt og grønt faktor alle / offent 116 Kbh omlægn % 2010 63% Ca. halvdelen af Sjællands areal er tilstrækkeligt til 63 % økoforsyning Plads til eksport ved 100 % økologi Faktor Areal/økoareal2009 245 Sjælland kan producere 16 mio økomåltider pr dag ved 37 % import Potentielt antal måltider 16395439

Det er der gang i Ak@viteter - igangværende Omlægningstjek og rådgivning fx i forhold 9l drikkevandsbeskyqelse Ini9a9ver i detailhandlen (Coop) og samarbejde omkring lokale leverandører og forarbejdning Lejre- projektet i sin store bredde Ildsjæleprojekter (FØL), fødevarefællesskaber osv Offentlig omlægning og direkte levering (Indkøbsjura) Projektak9viteter (fx Det Samfundsny]ge Landbrug) Planer på tegnebrædtet Samarbejder og involvering fx ressourceforvaltning og recirkulering Konkrete projekter omkring udvikling af nye organisering på mange planer Poli9sk lobbyarbejde lokalt og na9onalt, 9lskudsmuligheder, regulering, lovgivning Visioner på vej Den lokale kra7 som forandringspoten9ale for samspil mellem by og land Lokale/regionale fødevare- og landbrugsstrategier Udvikling af samarbejder, organisering og finansieringsformer (ny ejerbevægelse?) Ins9tu9onelle forandringer, tværgående forvaltningspraksis (på tværs af siloer) Teoridannelse, udvikling af økonomiske styringsværktøjer, internalisering af samfundsgoder Alliancer og poli9ske reformer, fx økologisk skaqelov

Mark Mad Hofleverandør @l lokalsamfundet af: Fælles goder egne behov

By og land - pull- perspek2v Mark, marked, mad de lokale markedskræger Indkøb i nærområdet og fra nærområdet mere end en oplevelse: Involvering, medansvar - for han er en af vor egne,.. Tillid i forhold 9l kontrol Kundeorientering, forsyningssikkerhed, Kvalitetssikring Direkte fra jord 9l bord Varernes kvalitet og 9lgængelighed Det lokale markeds kanaler Involvering af detailhandel og specialbu9kker Andre afsætningssystemer (torv, kasser, indkøbsfællesskab, gårdbu9k..)

By og land - pull- perspek2v Lokalsamfundet og - demokra2et Værdier Fælleskabet Lokale tradi9oner og begivenheder Bedre og holdbar afvejning af natur- og erhvervsinteresser Færdsel, oplevelser og udnyqelse af lokalområdet Ejerskab Producenter, produk9oner og produkter interesser i og stolthed over lokale landbrugs-, natur- og landskabsværdier Indflydelse på involvering i beskyqelse og udvikling af lokalområdet Dannelse Udvikling af læring i tæt samspil med landbruget på alle planer involvering af børn, unge, prak9kanter og studerende

By og land - pull- perspek2v Lokal- økologisk økonomi Lokal erhvervudvikling involvering af eksisterende virksomheder og udvikling af nye, rugekasse for udvikling Lokal økonomi skaber bedre vilkår for alle fairness på mange planer ikke nepo9sme Genanvendelse og recirkulering i nærmiljø effek9vitet og 9llid Offentlig e7erspørgsel på lokale ydelser fx råvarer 9l offentlige mål9der plejeopgaver af beskyqet natur Involvering af menneskelige ressourcer levering samfundsgoder Social- økologisk- økonomiske virksomhed