TAL OG TENDENSER 2018: Plastindustriens bidrag til vækst og beskæftigelse i Danmark

Relaterede dokumenter
TAL OG TENDENSER: Plastindustriens bidrag til vækst og beskæftigelse i Danmark

Jobfremgang på tværs af landet

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år

Fremgang for IKT- og elektronikindustrien i 2017

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

Uddannelse blandt energibeskæftigede

SMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen

Bornholms vækstbarometer

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Indhold. Erhvervsstruktur

Konkursanalyse konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

Automatisering i industrien

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Fakta om advokatbranchen

Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

Konjunktur og Arbejdsmarked

Strategi for Plastindustrien. Sådan skaber vi værdi for plastbranchen frem mod 2020

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

Byggeriets jobfremgang synlig i mange af landets kommuner

Highlights for foder- og fødevareingredienssektoren:

Medarbejderne i DI s vandvirksomheder alder og uddannelse

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

Udgivet af: Eventuelle spørgsmål kan rettes til: Branchedirektør Henriette Sølftoft Telefon: Mail:

BRANCHESTATISTIK 2018 FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

FSR ANALYSE ESTATISTIK. Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder I SAMARBEJDE MED. København, januar

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

Dansk industri i front med brug af robotter

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse

Fakta om Advokatbranchen

Udsigt til fremgang i byggeriet

Kvartalsstatistik nr

Engroshandlen oplever fremgang

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen

INDUSTRIEN ARBEJDER FEM UGER MERE END SERVICE SEKTOREN

Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018

NØGLETALSNYT Optimisme i dansk erhvervsliv

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

nye job i sommerhalvåret

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen

Engroshandlen gik lidt frem i juli

Engroshandel: Godt 2018 og god start på 2019

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Hvem er vi? Vi er mange! Over 10% af alle virksomheder i Danmark er bygge- & anlægsvirksomheder

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Det bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé.

Engroshandlen fint fra start i 2017

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

Pænt omsætningsniveau i engros

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering

Salget af videnrådgivning taber pusten

1. Engroshandlen løftede sig i 2016

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Handelsvirksomhederne er optimistiske

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

Industriens udvikling

Beskæftigelsesfremgang i rådgiverbranchen

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Konjunktur og Arbejdsmarked

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv

Beskæftigelse i procesindustrien

Mere end syv ud af ti virksomheder forventer fremgang i 2018

Højvækstvirksomheder stormer frem og det er godt for dansk økonomi

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

Konjunktur og Arbejdsmarked

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Afmatning nager flere industribrancher trods flot vækst i omsætning

Iværksætter- statistik

Der bliver færre servicemedarbejdere

ENERGI- ERHVERVSANALYSEN 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Kvartalsstatistik nr

Seneste nøgletal: Industri i Aalborg. BEDRE Overblik sætter denne gang fokus på industri i Aalborg. Industrien har stor betydning. i Aalborg.

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

Transkript:

TAL OG TENDENSER 2018: Plastindustriens bidrag til vækst og beskæftigelse i Danmark 1

Tal og tendenser 2018: Plastindustriens bidrag til vækst og beskæftigelse i Danmark Analysen er udarbejdet af: Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent, DI Rebekka Ravnholt Edemann, stud.agro.oecon, DI Asbjørn Linsdø, kommunikationschef, Plastindustrien Vesterbrogade 1E, 3. 1620 København V Tlf. 33 30 86 30 pd@plast.dk www.plast.dk Layout og opsætning: MONTAGEbureauet www.montagebureauet.dk Tryk: www.kailow.dk Februar 2018 Billeder: Dancop A/S og Fiberline Composites A/S 2

FAKTA Forord og opsummering Det er en stor fornøjelse for mig at kunne præsentere dig for denne analyse af den danske plastbranche. Vi kalder den Tal og tendenser 2018: Plastindustriens bidrag til vækst og beskæftigelse i Danmark. Det er nu anden gang, vi laver en sådan analyse af vores branche, og det er en fornøjelse for os at kunne konstatere, at udviklingen heldigvis er positiv på langt de fleste områder. Plastbranchen er en af industriens største underbrancher. Mere end 26.000 personer arbejder med plastproduktion i Danmark. Det svarer til omkring 10. pct. af dansk fremstillingsindustri og lidt over 1 pct. af alle beskæftigede i Danmark. Markant fremgang i omsætning og eksport: Vi er ude af krisen Tallene viser det sort på hvidt: Dansk plastindustri er ude af krisen! Omsætningen i vores branche er steget med ikke mindre end 26 pct. siden 2009. Alene fra 2015 til 2016 er omsætningen steget med 13 pct. efter at væksten i vores industri ellers har haltet lidt efter væksten i såvel resten af industrien som i europæisk plastindustri. Dermed er vi nu fuldt ud på omgangshøjde. En stor del af denne fremgang kan forklares med, at danske plastvirksomheder lige nu slår igennem internationalt. Vores eksport er nemlig steget med ikke mindre end 50 pct. siden 2009. Det er en rigtig positiv udvikling, der også tegner rigtig positivt for fremtiden. Vi udgør ca. 10 pct. af dansk fremstillingsindustri men beskæftigelsen falder Analysen konkluderer, at der i alt arbejder omkring 26.000 personer med plastproduktion i Danmark. Det svarer til omkring 10. pct. af dansk fremstillingsindustri og lidt over 1 pct. af alle beskæftigede i Danmark. Det gør plastbranchen til en af industriens største underbrancher. Det står dog også klart, at beskæftigelsen i vores branche er faldende. Vi veksler altså endnu ikke den store vækst til flere jobs, hvilket ellers lige nu er tendensen i resten af dansk fremstillingsindustri. Ikke en naturlov, at vi skal miste jobs Det er selvfølgelig en positiv historie, at vi er i stand til at skabe mere med færre personer. Det viser, at vi er ekstremt effektive, og at vi er gode til at gribe de muligheder, som automatiseringen giver os. Det glæder jeg mig over. Jeg nægter dog at se det som en naturlov, at vi fortsat skal blive færre ansatte i vores branche. Analysen viser, at i Tyskland vokser antallet af plastjobs lige nu voldsomt. Også Sverige har siden 2009 haft en langt mere positiv udvikling i beskæftigelsen end os. Brug for lavere skat på arbejde og flere faglærte og ingeniører En stor del af forklaringen på den udeblevne jobvækst herhjemme skal findes i vores høje skattetryk og deraf følgende høje lønniveau. Det er ganske enkelt bare dyrere at ansætte nye folk i Danmark, end det er i landene omkring os. Jeg mener derfor, at lavere skat på arbejde vil slå igennem i form af flere jobs i vores branche. Derudover skal vi sikre, at der uddannes tilstrækkeligt unge mennesker med de kompetencer, som vores virksomheder efterspørger. Det gælder særligt plastmagere og andre faglærte samt ingeniører med plast evnerne i orden. Det nytter ikke meget, at vi er klar til at ansætte, hvis der ikke står folk klar til at udfylde vores ledige jobs. Prognoser indikerer, at det ikke kun er en udfordring for os det gælder for hele industrien og en lang række andre sektorer. Alle politiske initiativer, der kan understøtte, at flere unge uddanner sig mere i retning af arbejdsmarkedets behov, er derfor mere end velkomne. Det samme gælder alle initiativer, der kan gøre det mere attraktivt at deltage aktivt på arbejdsmarkedet og yde en ekstra indsats. Med venlig hilsen Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien

1. Ca. 26.000 danskere arbejder med plastproduktion I alt var der mellem 2014 og 2015 26.100 beskæftigede i den samlede danske plastindustri. Det svarer til knap 10 pct. af de ansatte i den danske fremstillingsindustri og lidt over 1 pct. af alle beskæftigede i Danmark. Beskæftigelsen i den samlede danske plastindustri er fundet ved at undersøge beskæftigelsen i følgende tre grupper af virksomheder: Primær plastindustri (11.600 beskæftigede) Virksomhederne inden for plastindustri, som branchen kan defineres ud fra Danmarks Statistiks branchekoder 1, beskæf 1 Følgende branchekoder tælles med i gruppen primær plastindustri: Fremstilling af plastprodukter, fremstilling af plast i ubearbejdet form, fremstilling af glasfiber og fremstilling af maskiner til produktion af plast og gummi. tigede i 2015 2 11.600 personer. Denne gruppe af virksomheder vil i resten af analysen være beskrevet som primær plastindustri. Den primære plastindustri inkluderer dog kun en del af de virksomheder, der til dagligt beskæftiger sig med plast. Medlemmer af Plastindustrien som ikke er en del af primær plastindustri (9.600 beskæftigede) Størstedelen af Plastindustriens medlemmer er at finde i den forrige gruppe primær plastindustri. Der er dog en lang række virksomheder, der er medlemmer af Plastindustrien, men som ikke er en del af den primære plastindustri. Disse virksomheder beskæftiger godt 9.600 personer. Disse tal er fra 2014. 2 2015 er de seneste tilgængelige beskæftigelsestal på dette detaljeringsniveau. Plastproduktion hos øvrige virksomheder (4.900 beskæftigede) Desuden findes en række virksomheder, der ikke er medlemmer af Plastindustrien, men hvor en del af virksomhedens produktion er relateret til plast. Her har Plastindustrien udvalgt 130 virksomheder blandt hvilke, Teknologisk Institut har gennemført en rundspørge for at belyse, hvor stor en andel af de ansatte, der beskæftiger sig med produktion, udvikling eller forarbejdning af materialer af plast, kompositter eller glasfiber. Rundspørgen har resulteret i svar fra 33 virksomheder uden for Plastindustrien, hvori en del af de ansatte beskæftiger sig med plast eller produkter relateret til plast. Disse 33 virksomheder beskæftigede i 2014 knap 13.100 personer. Heraf var Beskæftigede i den danske plastindustri 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 - Ansatte ved plast i virksomheder, der delvist beskæftiger sig med plast Ansatte hos medlemmer af Plastindustrien, der ikke er i plastbrancherne Ansatte i den primære plastindustri Anm.: For den primære plastindustri er tal fra 2015. Øvrige beskæftigelsestal er fra 2014 Kilde: Survey foretaget Teknologisk Institut, NN Markedsdata, Plastindustrien og DI 4

godt 4.900 personer beskæftiget med plast. Det er således mere end hver tredje ansatte i disse virksomheder, der beskæftiger sig med plast eller produkter relateret til plast. 5

2. Beskæftigelsen falder i den danske plastbranche trods fremgang i både europæisk plastindustri og dansk fremstillingsindustri Ligesom resten af dansk fremstillingsindustri oplevede den primære plastindustri et stort fald i beskæftigelsen i forbindelse med krisen. Fra 2009 til 2015 blev der 2.700 færre beskæftigede i den primære plastindustri. Det svarer til et fald på 19 pct. Til sammenligning faldt beskæftigelsen i den samlede fremstillingsindustri med 8 pct. i samme periode. I modsætning til den primære plastindustri, har beskæftigelsen i fremstillingsindustrien dog været stigende i både 2014 og 2015 og voksede med ca. 1 pct. i 2015. Faldet i beskæftigelsen i den danske plastindustri adskiller sig også markant fra den udvikling, der har været i plastindustrien på europæisk niveau. I samme periode, hvor beskæftigelsen er faldet med 19 pct. i dansk plastindustri, er den således steget med 4 pct. samlet i Europa, med 14 pct. i Tyskland og ligget nogenlunde konstant i Sverige. 6

Beskæftigede i plast- og fremstillingsindustri 130 Indeks, 2009=100 120 110 7.0 100 6.0 90 5.0 80 4.0 70 3.0 2.0 0.0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Primær plastindustri, Danmark Samlet fremstillingsindustri Plastindustri, EU Plastindustri, Tyskland Plastindustri, Sverige Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat, sidste obs. 2015 Anm.: Plastvirksomheder Plastindustri, EU viser beskæftigelsen Delvis inden plastvirksomheder for fremstilling af plastprodukter i EU28. I 09 og 10 er kun 27 medlemslande regnet med. Data for 2014 er behæftet med betydelig usikkerhed. Bemærk, at tallene for plastbranchen her alene dækker den gruppe af virksomheder, der er en del af den primære plastindustri, som den er defineret ud fra Danmark Statistiks branchekoder. Denne gruppe af virksomheder repræsenterer knap halvdelen af de beskæftigede i den samlede danske plastbranchen (jf. kapitel 1). 7

3. Omsætningen i plastbranchen stiger markant Virksomhederne i den primære plastindustri omsatte i 2016 for 25 mia. kr. Det svarer til en stigning på 13,1 pct. i forhold til 2015. Væksten markerer et skift fra en ellers flad omsætningsudvikling i årene 2009 til 2015, hvor den årlige omsætning har svinget mellem 20 og 22 mia. kr. Med fremgangen i omsætningen i 2016 har den primære plastindustri opnået en vækst på samlet ca. 26 pct. siden 2009. Som beskrevet i kapitel 2 er beskæftigelsen i plastbranchen faldet i samme periode. Den øgede omsætning er altså skabt af færre personer. Se også grafen på modsatte side. I samme periode har både den samlede danske fremstillingsindustri og den europæiske plastindustri (nyeste tal er her dog fra 2015) øget omsætningen med ca. 27 pct. Udvikling i omsætning 130 Indeks, 2009=100 125 120 115 110 105 100 95 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Primær plastindustri, Danmark Samlet fremstillingsindustri, Danmark Plastindustri, EU Kilde: Danmarks Statistik og DI (sidste obs. 2016) og Eurostat (sidste obs. 2015) Anm.: Plastindustri, EU viser omsætningen for virksomheder i EU28, der fremstiller plastprodukter. I 2009 og 2010 er kun 27 medlemslande regnet med. Bemærk, at tallene for plastbranchen her alene dækker den gruppe af virksomheder, der er en del af den primære plastindustri, som den er defineret ud fra Danmark Statistiks branchekoder. Denne gruppe af virksomheder repræsenterer knap halvdelen af de beskæftigede i den samlede danske plastbranchen (jf. kapitel 1). 8

Udvikling i beskæftigelse og omsætning 130 Indeks, 2009=100 120 110 100 90 80 70 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Omsætning i primær plastindustri Beskæftigede i primær plastindustri Kilde: Danmarks Statistik Bemærk, at tallene for plastbranchen her alene dækker den gruppe af virksomheder, der er en del af den primære plastindustri, som den er defineret ud fra Danmark Statistiks branchekoder. Denne gruppe af virksomheder repræsenterer knap halvdelen af de beskæftigede i den samlede danske plastbranchen (jf. kapitel 1). 9

4. Markant fremgang i eksporten Virksomhederne i den primære plastindustri eksporterede for 14,7 mia. kr. i 2016 og omsatte for 10,4 mia. kr. på hjemmemarkedet. Dermed stammer næsten 60 pct. af omsætningen i den primære plastindustri i 2016 fra salg til udlandet. Det er lidt over niveauet for den samlede fremstillingsindustri, hvor eksporten i 2016 udgjorde 58 pct. af det samlede salg. Siden 2009 er eksporten i den primære plastindustri vokset med ikke mindre end 50 pct. Ligeledes har den samlede fremstillingsindustri oplevet fremgang i eksporten dog i mindre grad end i plastindustrien. Omvendt har der været en mere beskeden fremgang i det indenlandske salg, hvor udviklingen mere ligger på linje med udviklingen i den samlede fremstillingsindustri. Udvikling i indenlandsk salg og eksport 160 Indeks, 2009=100 150 140 130 120 110 100 90 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Indenlandsk salg, primær plastindustri Eksport, primær plastindustri Indenlandsk salg, samlet fremstilling Eksport, samlet fremstilling Kilde: Danmarks Statistik og DI, sidste obs. 2016. Bemærk, at tallene for plastbranchen her alene dækker den gruppe af virksomheder, der er en del af den primære plastindustri, som den er defineret ud fra Danmark Statistiks branchekoder. Denne gruppe af virksomheder repræsenterer knap halvdelen af de beskæftigede i den samlede danske plastbranchen (jf. kapitel 1). 10

5. Plastbranchen spænder bredt Som beskrevet i kapitel 1, så er 26.100 beskæftiget i den samlede plastbranche hvoraf 14.500 er beskæftiget med plast produktion i virksomheder, som ikke defineret som en del af den primære plastindustri. Fremstillingen af plastprodukter i Danmark spænder således over en bred vifte af brancher og industrier. Dette fremgår også af en analyse af, hvilke segmenter virksomhederne leverer produkter til. Plastvirksomhederne i Danmark leverer således både emballage, komponenter til andre produkter og færdige produkter til en lang række virksomheder på tværs af alle brancher. Mange plastvirksomheder leverer produkter til industrien. Flest leverer produkter til fødevareindustrien. Det er tilfældet for 15 pct. af plastvirksomhederne. Godt 10 pct. leverer til møbelbranchen, kontor eller reklamevirksomhed samt bygge- og anlægsbranchen. Hvortil leveres plastprodukter Andel af alle plastvirksomheder, der leverer til respektive steder 16 Pct. 14 12 Virksomheder, der delvist beskæftiger sig med plast Medlemmer hos Plastindustrien, der ikke er i plastbrancherne Plastbrancher 10 8 6 4 2 0 Fødevareindustri Industri i øvrigt Møbelbranchen Kontor eller reklamevirksomhed Bygge- og anlægsbranchen Medicinalindustrien Private husholdninger Landbrug, fiskeri eller gartneri Off-shore industrien Affald- og genanvendelse Transportmiddelindustri Legetøj Elektronikindustrien Vindmølleindustrien Sport eller fritidsaktiviteter Sundhedssektoren Den offentlige sektor i øvrigt Fjernvarme-, gas eller el Anm.: Virksomheder kan vurderes/svare ja til at levere produkter til flere steder, hvorfor disse ikke nødvendigvis summerer til 100 pct. Desuden leverer 36,6 pct. af plastvirksomhederne til områder ikke omfattet af kategorierne. Kilde: Vurderinger foretaget af Danmarks Teknologiske Institut for Plastindustrien på baggrund af hjemmesider for 356 virksomheder i plastbrancherne og 76 medlemmer hos Plastindustrien, ikke i plastbrancherne, samt survey blandt 33 virksomheder, der delvist beskæftiger sig med plast. Desuden NN Markedsdata, Plastindustrien og DI. 11

Der er også et stort spænd i de produktionsformer som virksomhederne anvender til fremstilling af plastprodukter. Sprøjtestøbning, som blandt meget andet kendes fra fremstilling af LEGO-klodser, er den mest anvendte produktionsmetode. Denne benyttes samlet set af 43 pct. af virksomhederne. Ekstrudering, der bl.a. bruges til fremstilling af slanger og rør, er den næstmest anvendte produktionsform og benyttes af 35 pct. af virksomhederne. Hvilken produktionsmetode/plasttype anvendes Andel af alle plastvirksomheder, der anveder respektive produktionsmetoder/plasttyper 50 Pct. 45 40 35 Virksomheder, der delvist beskæftiger sig med plast Medlemmer hos Plastindustrien, der ikke er i plastbrancherne Plastbrancher 30 25 20 15 10 5 0 Termoplast sprøjtestøbning Termoplast ekstrudering Polyuretan (PUR) Termoplast termoformning Andet Hærdeplast - glasfiber / komposit 3D print Ingen af dem Anm.: Virksomheder kan vurderes/svare ja til at anvende flere produktionsmetoder/plasttyper, hvorfor disse ikke nødvendigvis summerer til 100 pct. For 43 virksomheder har det ikke været muligt at bestemme produktions metode/plasttype. Kilde: Vurderinger foretaget af Danmarks Teknologiske Institut for Plastindustrien på baggrund af hjemmesider for 356 virksomheder i plastbrancherne og 76 medlemmer hos Plastindustrien, ikke i plastbrancherne, samt survey blandt 33 virksomheder, der delvist beskæftiger sig med plast. Desuden NN Markedsdata, Plastindustrien og DI. 12

6. Plastbranchen beskæftiger stor andel af ufaglærte Hovedparten af de beskæftigede i den primære plastindustri er enten faglærte eller har en videregående uddannelse. 18 pct. af de beskæftigede har en videregående uddannelse, mens 43 pct. er faglærte. Lidt over hver tredje i branchen er ufaglært. Uddannelsessammensætning i den primære plastindustri minder om sammensætningen for den samlede danske fremstillingsindustri. Plastbranchen beskæftiger dog syv procentpoint flere ufaglærte og syv procentpoint færre med videregående uddannelser end den samlede fremstillingsindustri. Uddannelsessammensætning i primær plastindustri og samlet fremstillingsindustri Andel af beskæftigede med respektive uddannelsestyper, 2015 Primær plastindustri Uoplyst 4% Samlet fremstillingsindustri Uoplyst 4% KVU 6% MVU 8% LVU 4% Ufaglært 35% MVU 9% LVU 8% Ufaglært 28% KVU 8% Faglært 43% Faglært 43% Anm.: KVU, MVU og LVU angiver henholdsvis kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Adgangsgivende uddannelsesforløb er inkluderet i faglærte og bachelorer er inkluderet i MVU. Kilde: DI-beregninger pba. Danmarks Statistiks forskerordning Bemærk, at tallene for plastbranchen her alene dækker den gruppe af virksomheder, der er en del af den primære plastindustri, som den er defineret ud fra Danmark Statistiks branchekoder. Denne gruppe af virksomheder repræsenterer knap halvdelen af de beskæftigede i den samlede danske plastbranchen (jf. kapitel 1). 13

7. Plastbranchen skaber flest jobs i provinsen Virksomhederne i plastindustrien beskæftiger medarbejdere i hele Danmark. I alle regioner, bortset fra Region Hovedstaden, udgør de beskæftigede i plastindustrien omkring 1 pct. af den samlede arbejdsstyrke. I Region Hovedstaden er andelen noget lavere. Her udgør plastindustriens medarbejdere 0,3 pct. af arbejdsstyrken. Beskæftigede i plastindustrien fordelt på regioner Antal personer og pct. af arbejdsstyrke Region Hovedstaden Region Nordjylland Region Sjælland Region Midtjylland Region Syddanmark Antal personer 3.047 3.735 3.989 6.409 7.775 Pct. af arbejdsstyrke 0,3 1,3 1,0 1,1 1,2 Anm.: Figuren indeholder tal for den primære plastindustri og medlemmer af plastindustrien, der ikke er i plastbrancherne Kilde: Danmarks Statistik og DI, 2015 14

1. I Danmark arbejder over 26.000 personer i den samlede danske plastindustri, hvilket svarer til knap 10 pct. af de ansatte i den danske fremstillingsindustri. Beskæftigelsen er fordelt på følgende måde: n Den primære plastindustri: 11.600 personer. n Virksomheder, der er medlem af Plastindustrien, men som ikke er en del af den primære plastindustri: 9.600 personer. n Virksomheder, hvori en del af de ansatte beskæftiger sig med plast eller produkter relateret til plast: 4.900 personer. 3. Tal og tendenser 2018 2. Beskæftigelsen i den danske plastindustri er faldet sammenlignet med plastindustrien på europæisk niveau. Dog har beskæftigelsen i fremstillingsindustrien oplevet en stigning i både 2014 og 2015, og er dermed vokset med ca. 1 pct. i 2015. 4. I 2016 eksporterede virksomheder i den primære plastindustri for 14,7 mia. kr. og omsatte for 10,4 mia. kr. på hjemmemarkedet. Dermed stammer næsten 60 pct. af omsætningen i den primære plastindustri i 2016 fra salg til udlandet, hvor det indenlandske salg ligger mere på linje med udviklingen i den samlede fremstillingsindustri. Virksomhederne i den primære plastindustri omsatte i 2016 for 25 mia. kr.. Det svarer til en stigning på 13,1 pct. i forhold til 2015. Med fremgangen i omsætningen i 2016 har den primære plastindustri opnået en vækst på samlet ca. 26 pct. siden 2009. 5. I Danmark spænder fremstillingen af plastprodukter bredt ligesom der på samme måde er et stort spænd over produktionsforme. Der er flest virksomheder, som leverer produkter til fødevareindustrien og flest virksomheder, der anvender sprøjtestøbning som produktionsmetode. 6. og 7. Hovedparten af de beskæftigede i den primære plastindustri er enten faglærte eller har en videregående uddannelse, og lidt over hver tredje i branchen er ufaglært. Derudover beskæftiger plastbranchen syv procentpoint flere ufaglærte og syv procentpoint færre med videregående uddannelser end den samlede fremstillingsindustri. Den region i Danmark, hvor flest virksomheder beskæftiger medarbejdere er Region Syddanmark. 15

16