SMAGSDIDAKTIK I SKOLEN (MADKUNDSKAB) - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ELEVERNES LÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING Måltidspartnerskabet 6. december 2016 Karen Wistoft, professor, DPU/AU
Baggrund - forskning Smag for Livet med 8-10 lærings-underprojekter fx: Danske børnekogebøger 1845-2014 Smag i naturen Smag og ulighed Smag i madkundskab Smagsdidaktisk refleksionsteoriudvikling Creative Tastebuds (4.-5.9 2017) MIT Kokkeri (II) med 40 nye madklubber ude i landet Rammer om mad og måltider i grundskolen Tværprofessionelt samarbejde om mad og måltider i dagtilbud Fagintegration i relation til udeundervisning og udemadlavning (grundskolen)
Smag i Madkundskab Fælles mål, læseplan og vejledning foreskriver: a. smag som didaktisk element b. smagsundervisning
Fire kompetenceområder I. Mad & sundhed II. III. IV. Fødevarebevidsthed Madlavning Måltider og madkulturer
Fødevarebevidsthed Begrundede madvalg mht. kvalitet, smag og bæredygtighed. Fødevarers smagsmæssige egenskaber
Madlavning Tilsmagning og italesættelse af smagsoplevelser viden og begreber Eksperimenterende undervisning nye retter og smagskombinationer Smagssammensætninger som kvalitetsmarkører Madens og smagens fysiskkemiske egenskaber
Måltider og madkulturer Madglæde og livskvalitet gennem egne smagsoplevelser/- præferencer og forståelse for andres!
Smag i mange forklædninger! Smagserindringer Smagsoplevelser Smagspræferencer Tilsmagning Viden Værdier Følelser Sociale og kulturelle smagsdomme Æstetiske og etiske smagsdomme
Forskellige smagsbegreber & -forståelser A. Naturvidenskabeligt smagsbegreb B. Kulturelle smagsbegreber C. Pædagogiske smag som noget, der er forankret i kulturelle og sociale (socialiserings-) processer smag som noget, der bliver skabt i samspillet mellem individuel erindring/erfaring og kollektive strukturer Smag som afhængig af mening, dvs. bevidsthed og ikke kun sensorik!
Den emergente smag Præmis: smag er en helhed af enkeltdele Smag er i sin helhed mere end summen af alle enkeltdele Kun i kraft af enkeltdelenes samspil og interaktion bliver smagen til det, den er Den sansede (sensoriske) smag, den sociale (smagen i fællesskaber), den tids- og stedsbestemte (smagserindringer) og den erfaringsbaserede smag gør tilsammen smagen til noget større og mere betydningsfuldt i et komplekst fænomen Positiv emergens
Smag som oplevelse eller handlen Det er muligt at skelne mellem smagsoplevelse og smag som noget, vi gør
To meningshorisonter (Luhmann, 2000; Wistoft, 2013) Oplevelse Handlen I bevidstheden Saglig mening I det sociale Social mening Hvad? Hvordan? Hvor? Med hvem?
Smagens mening Smagsoplevelse Smagshandlen Bevidsthed Kommunikativt Hvad oplever jeg? Hvordan smager jeg, hvor og med hvem?
Konsekvens? På trods af overlap mellem oplevelse og handlen kan vi ikke tillade os at se bort fra de individuelle smagsoplevelser, når det gælder læring!
Udvidet bevidsthed Eleverne må udvide deres bevidsthed (læring) om egen og andres smag Undervisningen må give dem plads til at opleve, udleve og værdsætte den nye bevidsthed
Smag som emergent ressource En sådan smagsdidaktik fordrer, at smag tænkes som en emergent ressource, der rummer en mangfoldighed af erkendelser af og perspektiver på verden
Mål med smag i undervisningen? Der er stor forskel på, om målet er: a) at eleven lærer at smage (på alt) b) at eleven har viden om og kan skelne mellem de fem grundsmage c) at eleven lærer at tilsmage og krydre maden d) at eleven lærer at eksperimentere med smag i egne retter, og endelig e) at eleven lærer at bruge smag til at træffe begrundede madvalg
Smagsintegritet Børn er selvstændige individer med egen integritet, som smagen er en vigtig del af Integritet handler om deres oplevelse af kvaliteten af ærlighed ift. motiverne for egne handlinger Smagsintegritet er kvaliteten af egne smagspræferencer ift. madvalg