Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport Skævinge Skole. Skoleåret 2008/09

Hillerød Kommune Kvalitetsrapport Skævinge Skole Skoleåret 2008/09 Børn, Familier & Kultur September 2009

Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 TEMA 2: LÆRERNES FAGLIGE KOMPETENCER... 4 TEMA 3: SKOLELEDERNE... 10 TEMA 4: SFO LEDERNE... 10 TEMA 5: IT, UNDERVISNINGSMIDLER OG ØKONOMI... 11 TEMA 6: SÆRLIGE UNDERVISNINGSTILBUD... 12 TEMA 7: SKOLEVALG... 14 TEMA 8: SFO... 16 TEMA 10: ARBEJDS OG UNDERVISNINGSFORHOLD... 16 TEMA 11: PÆDAGOGISKE PROCESSER OMKRING LÆSNING... 17 TEMA 12: PÆDAGOGISKE PROCESSER... 23 Side 2 af 26

Indledning Denne skolerapport skal ses og læses i tæt sammenhæng med kvalitetsrapporten for hele skoleområdet i Hillerød Kommune kaldet kommune-rapporten. Skolerapporten formidler først og fremmest skoleledelsens præsentation af to pædagogiske processer: dels læseindsatsen (se tema 11) og dels en pædagogisk proces, som skolen selv har valgt (se tema 12). Desuden indeholder skolerapporten resultater kopieret fra tema 1-10 i kommunerapporten i de tilfælde, hvor skolens ledelse har knyttet en nærmere beskrivelse eller væsentlig kommentar til data. Det betyder, at langt fra alle temaer indgår i alle skolerapporter. Beskrivelser og kommentarer fra skolens ledelse er indsat i orange tekstbokse. I tema 1-10 i skolerapporten har vi fastholdt nummereringen af underafsnit fra kommunerapporten for at lette læsning på tværs af de to rapporter. Skoleafdelingen har valgt ikke at præsentere elev-resultater i skolerapporten, idet der på nogle skoler er tale om så små klasser, at anonymiteten omkring den enkelte elevs resultat ikke ville kunne sikres. Side 3 af 26

Tema 2: Lærernes faglige kompetencer MÅLSÆTNING: 1) Kommunen har uddannede og kompetente lærere. Hver skole tilstræber at dække fagene med linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer. 2) Kommunens lærere møder faglige og pædagogiske udfordringer i deres dagligdag, og gives mulighed for løbende kompetenceudvikling. Skolerne anvender ca. 2 % af deres samlede driftsbudget til kompetenceudvikling af lærerne. 3) Rekruttering og fastholdelse af kompetente lærere er et højprioriteret indsatsområde i Kommunen. Hillerød Kommune tilstræber hele tiden at være en attraktiv arbejdsplads. Det betyder, at skolerne kun har få rekrutterings- og fastholdelsesproblemer. 2.4. Linjefagsdækning Skævinge Skole har 100 procents dækning af lærere med linjefag eller tilsvarende i en række fag. Nedenfor er kun medtaget fag med en mindre dækning. Andelen af timerne i dansk, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. 100 Dansk 80 60 40 20 06/07 07/08 08/09 0 Side 4 af 26

Andelen af timerne i engelsk, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. Grafen afspejler et højt niveau for linjefagsdækning eller lignende i engelsk på alle skoler. 100 Engelsk 80 60 40 20 0 06/07 07/08 08/09 På halvdelen af skolerne varetages 100 % af timerne i kristendomskundskab af lærere med linjefag eller en tilsvarende faglig uddannelse. På de øvrige skoler varetages en stor del af timerne af lærere uden tilsvarende kompetencer indenfor kristendomskundskab. 100 Kristendomskundskab 80 60 40 20 06/07 07/08 08/09 0 Side 5 af 26

Andelen af timerne i historie, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. På 4 af de 12 skoler varetages alle timerne af lærere med linjefag i historie eller tilsvarende, og på 4 af skolerne varetages under 60 % af historietimerne af lærere med linjefag eller tilsvarende. 100 Historie 80 60 40 20 06/07 07/08 08/09 0 Andelen af timerne i natur/teknik, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. Halvdelen af skolerne er oppe på 100 % s dækning, medens 3 af skolerne ligger under 60 %. 100 Natur og Teknik 80 60 40 20 06/07 07/08 08/09 0 Side 6 af 26

Andelen af timerne i idræt, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. På 7 ud af de 13 skoler blev 100 % af idrætstimerne varetaget af en lærer med linjefag i idræt eller tilsvarende faglig uddannelse i det sidste skoleår var det på 8 ud af 13 skoler. Det indgår i den politisk vedtagne udviklingsplan for faget idræt i skolerne, at alle idrætslærere skal have linjefag eller tilsvarende kompetencer, og grafen viser tydeligt, at denne målsætning endnu ikke er nået. 100 Idræt 80 60 40 20 06/07 07/08 08/09 0 Andelen af timerne i musik, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. De fleste skoler har i lighed med sidste år 100 % s dækning på 4 af skolerne er der dog sket ændringer i forhold til det foregående skoleår. 100 Musik 80 60 40 20 06/07 07/08 08/09 0 Side 7 af 26

Andelen af timerne i specialundervisning, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. Det bemærkes, at der her ikke er tale om specialundervisning i specialklasser. På 7 af de 12 skoler er der 100 % s dækning, og 2 skoler har 50 % s dækning eller derunder. Spørgsmålet vil indgå i skolesamtalerne med Skævinge Skole og Uvelse Skole 100 Specialundervisning 80 60 40 20 06/07 07/08 08/09 0 Kommentar fra skolens ledelse: Det har ikke været muligt at sammensætte et lærerkollegie, der til sammen kan dække alle fag. Det betyder dog ikke, at undervisningen foregår på et inkompetent niveau. Skoleafdelingens kommentarer og vurdering: Skoleafdelingen er opmærksom på, at der er et dilemma imellem målsætningen om linjefagsuddannede lærer og undervisningens organisering på skolen med bl.a. etablerede lærerteams på de enkelte klassetrin. Side 8 af 26

2.5. Rekruttering og fastholdelse Nedenfor ses skoleledernes vurderinger af skolernes situation med hensyn til henholdsvis at rekruttere og fastholde kvalificerede lærere. Spørgsmål 9: Hvordan vurderer skolens ledelse udfordringen med at rekruttere kvalificerede lærer? Skolen har ingen rekrutteringsproblemer Skolen har få rekrutteringsproblemer. Ålholmskolen Uvelse Skole Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole 10.Klasseskolen X X X X X X X X X X X X Harløse Skole X Skolen ved Skoven X Skolen har rekrutteringsproblemer X Skolen har alvorlige rekrutteringsproblemer Spørgsmål 10: Hvordan vurderer skolens ledelse udfordringen med at fastholde kvalificerede lærer? Skolen har ingen fastholdelsessproblemer Skolen har få fastholdelsessproblemer X X X X X X X X X X X X X X X Skolen har fastholdelsessproblemer Skolen har alvorlige fastholdelsessproblemer Kommentar fra skolens ledelse: Rekruttering: Skævinge Skoles rekruteringsproblemer skyldes skolens beliggenhed Fastholdelse: Vi oplever et lærerkollegie, der mere fokuserer på Skævinge Skole end på udefrakommende tiltag, som jo ellers godt kunne give anledning til overvejelser om luftforandring. Side 9 af 26

Tema 3: Skolelederne MÅLSÆTNING: Hillerød Kommune har engagerede og velkvalificerede skoleledere. Skoleledelse kræver mange forskellige kompetencer og personlige egenskaber. Kommentar fra skolens ledelse: Skævinge Skole har pt. et ledelsesteam med stor erfaring. Dette forhold ændrer sig markant til næste år. I næste skoleår vil både afdelingslederen og viceinspektøren være gået på efterløn. Skævinge Skole har derfor særlig fokus på ledelsesteamets og skolesekretærens samarbejde og opgavefordeling i det næste skoleår. Der kan desuden være et videreuddannelsesbehov på leder- og sekretærniveau i de kommende år. Tema 4: SFO-lederne MÅLSÆTNING: Hillerød Kommune har engagerede og velkvalificerede SFO-ledere. Ledelse af SFO kræver mange forskellige kompetencer og personlige egenskaber. Kommentar fra skolens ledelse: Skævinge Skole har i sit samlede ledelsesteam en dynamik, som kommer til udtryk såvel internt som eksternt. Pt. er der en stemning, som bl.a. giver sig udslag i, at der gives plads til udfoldelsesmuligheder for den enkelte. Vi arbejder efter devisen - Gør døren høj - gør porten vid, og det har vi det ganske fint med. Side 10 af 26

Tema 5: IT, undervisningsmidler og økonomi 5.1. IT og læring 10.Klasseskolen Alsønderup Skole Brødeskov Skole Frb. Byskole Gørløse Skole Hill.holmskolen Spørgsmål 26 og 27 Antal elever pr. undervisnings-pc 4,27 4,3 4 4,2 5 4,5 4 2,75 4,1 5,6 2,78 4 3,2 2,2 2,7 Hvor stor en andel af de computere som eleverne anvender, er bærbare? 22 85 78 30 63 40 29 90 15 51 42 41 18 0. I gennemsnit var der i skoleåret 2008/09 4,01 elever pr. undervisnings-pc i Hillerød Kommunes folkeskoler. Dette er en forringelse i forhold til skoleåret 2007/08, hvor der i gennemsnit var 3,7 elever pr. undervisnings-pc. Kulsvierskolen Ll.Lyngby skole Skanseskolen Skævinge Skole Soph. Skole Uvelse Skole Ålholmskolen Harløse Skole Skolen ved Skoven Kommentar fra skolens ledelse: Vi havde planlagt med nyanskaffelser finansieret af både budgetmidler og opsparet overskud. Dette er stort set blevet umuliggjort i forbindelse med budgetopfølgningerne og de efterfølgende korrektioner. Dette er stærkt medvirkende til, at vore IT-standard er forholdsvis ringe. Side 11 af 26

Tema 6: Særlige undervisningstilbud MÅLSÆTNING: Folkeskolerne i Hillerød vil gerne være rummelige og give børn muligheder for at have et godt skoleliv. Det er vigtigt, at alle elever tilbydes muligheder, der giver dem en chance for at lykkes. Der er fokus på integration af elever med anden etnisk baggrund end dansk og på elever med særlige behov. Skolerne gør, hvad de kan for at give eleverne de rigtige tilbud frem for de tilbud, hvor der er plads". 6.2. Særlige undervisningstilbud på folkeskolerne Udover de ovenfor nævnte specialklasser er der på alle folkeskolerne særlige undervisningstilbud i form af fx AKT-tilbud og IT-rygsække. Kommentar fra skolens ledelse: AKT: Skævinge skole tilbyder AKT-timer i et omfang af 10 timer ugentligt. Disse bruges til observation i klasserne efter behov og med en beskreven opgave. I indeværende år har de desuden været brugt til støtte af en elev. Da Skævinge Skole er overbygningsskole for hele gl. Skævinge kommune bruges de også til elevsamtaler med alle 6. klasses elever i gamle Skævinge kommune for at optimere klassedelingen i de kommende 7. klasser. Fra starten af skoleåret havde vi planlagt med yderligere 13 timer, da vi regnede med at få tildelt disse i forbindelse med tildeling af M-kursus. Dette blev ikke til noget, så vi måtte selv betale disse timer. De har været brugt dels til specialundervisning, dels til eneundervisning af en elev. It-rygsæk: Skævinge skole har 6 elever med it-rygsæk. Eleverne tager ikke computerne med hjem af forsikringsmæssige årsager. Maskinerne skal hver dag låses ud af et skab i en anden bygning og sættes tilbage efter endt undervisning. Jo yngre børnene er, des sværere er det at få det til at fungere. Vi har oplevet nogen modstand mod at bruge maskinerne - eleverne vil ikke være særlige. Det fungerer optimalt for en elev i 9 kl. Eleverne er blevet undervist i udstyret og hjælpeprogrammerne, som også ligger på skolens almindelige computere tilgængeligt for alle elever. Programmerne er også installeret på it-rygsæk-elevernes egne computere hjemme. Lektielæsning: Skævinge skole har i en del af året tilbudt lektiehjælp for mellemtrin og overbygning. Det har været tyndt besøgt. Side 12 af 26

Generel kommentar fra skolens ledelse til tema 6 om særlige undervisningstilbud: AKT-timerne er taget af vores samlede resurseudmelding til specialundervisning. Vores AKT-lærer er ikke bundet af skemalagte timer, men lægger selv sit skema fleksibelt efter behov mellem specialundervisning og AKT. Dette har været en god anvendelse af resursen i forhold til det svingende behov hen over skoleåret. I tider, hvor der bliver skåret ned i PPR, har det været af stor betydning, at vi har haft mulighed for brandslukning selv, men vi kan kun reservere en fjerdedel af indeværende års resurse til AKT i det kommende skoleår, da resursen til specialundervisning er væsentlig mindre. Det har været et aktiv for Skævinge skole og de elever, der skal starte her i 7. kl., at vores AKT-lærer har taget en samtale med hver enkelt elev. De har følt sig trygge ved overgangen til nye klasser og en ny skole IT-rygsæk: Vores erfaring er, at jo ældre eleverne er, når de får rygsækken, des bedre kan de anvende den og profitere af den. Ud over den praktiske vinkel, kan vi konstatere, at det har været meget udbytterigt, at eleverne og deres lærere har været på kursus i anvendelsen af it-rygsækken. De har fået øvelse og indsigt i hjælpeprogrammerne, som de også kan bruge på skolens andre computere. Så udbyttet er positivt og har gjort eleverne i stand til at bruge computeren fremadrettet. Lektiehjælp: Vores erfaring er at både elevernes lærere og forældrene skal bakke op omkring lektiehjælpen, hvis det skal lykkes at få eleverne til at blive efter skoletid. Vi har ikke vikarlagt disse timer ved fravær, hvilket også er medvirkende til at der har været elevfrafald. Side 13 af 26

Tema 7: Skolevalg MÅLSÆTNING: Hillerøds folkeskoler skal være de foretrukne af kommunens borgere. Skolerne skal være en del af et samlet kommunalt skolevæsen samtidigt med, at skolerne har mulighed for at udvikle sig forskelligt. Der skal være plads til "profilering og anderledeshed". Min. 80 % af børnene i kommunen går i Hillerøds folkeskoler. 7.2. Til - og fraflytning af elever i skoledistrikterne Familierne i Hillerød Kommune udnytter fortsat i vid udstrækning muligheden for frit skolevalg, og skolerne oplever som helhed både mange elever fra andre distrikter og mange familier, der vælger en anden skole end distriktsskolen. Nedenstående tabeller viser antal elever fra andre distrikter henholdsvis antal elever fra distriktet, der har valgt andre skoler. Opgørelserne dækker 0.-9. klasse. Spørgsmål 39: Hvor mange elever har skolen fra andre distrikter, ekskl. elever i specialklasser og modtagelsesklasser/-hold Antal elever Ålholmskolen Uvelse Skole Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole 52 82 145 8 164 236 2 43 137 22 25 197 Spørgsmål 40: Hvor mange elever fra distriktet har valgt andre skoler, inkl. privatskoler og efterskoler? Antal elever Ålholmskolen Uvelse Skole Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole 111 106 431 222 327 284 142 446 84 297 84 206 Side 14 af 26

7.3. Optagelsesprocenter i børnehaveklasse Andelen af optagne elever i børnehaveklasse ud af alle mulige distriktselever ses i nedenstående tabel. Spørgsmål 27: Hvor stor en procentdel af alle mulige bhkl.elever blev optaget på skolen? Pct. af alle mulige optagelser Hillerød gns. 08/09 77 Ålholmskolen Uvelse Skole 1 Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole 91,1 88,6 78,1 60,6 80 88,9 81,8 49,4 75 73,8 79,2 Tabellen afspejler distriktsforældrenes tilbøjelighed til at vælge distriktsskolen, når deres barn skal starte i børnehaveklasse. Kommentar fra skolens ledelse: Skævinge Skole oplever både til og fravalg i forbindelse med frit skolevalg. Da vi har relativt små klassekvotienter giver tilvalgene os ikke de store problemer, det kan dog udløse ekstra hold i de musisk - kreative fag Med hensyn til fravalg oplever vi problemer med forældrene fra Ll. Lyngby Skole. Problemerne med forældrene fra Ll. Lyngby Skole har stået på i mange år. Det skyldes efter skolens opfattelse myter og en manglende forventningsafstemning. 7.4. Skolernes særlige profil Hillerød Kommune har et fælles skolevæsen med store muligheder for lokalt præg på den enkelte skole. Det betyder bl.a. at skolerne kan udvikle egne profiler tilpasset de lokale ønsker og behov. Skævinge Skoles profil er bl.a. kendetegnet ved: Skævinge Skole arbejder meget med at blive identificeret som lokalsamfundets skole Vi er jo den eneste skole i lokalsamfundet, og det forpligter. 1 Uvelse Skoles rullende indskoling gør, at vi ikke kan anvende den samme opgørelsesmetode som for andre skoler. Side 15 af 26

Tema 8: SFO MÅLSÆTNING: Kommunens SFO'er er attraktive fritidspædagogiske tilbud til børnene. SFO'erne tilbyder faglige fritidspædagogiske miljøer med gode udviklingsmuligheder til alle børn. Derfor er den gennemsnitlige optagelsesprocent 0.kl-3.kl. over 90 %. Der støttes op om børnenes muligheder for at leve et sammenhængende skole- og fritidsliv, hvorfor skolerne og SFO'erne har et meget tæt samarbejde. Alle SFO'er har udarbejdet og implementeret pædagogiske læreplaner. 8.4. Udviklingsmuligheder i samarbejdet mellem Skole og SFO SFO-lederne blev i spørgeskemaet som baggrund for kvalitetsrapporten bedt om at pege på evt. udviklingsmuligheder i samarbejdet mellem skole og SFO. SFO-ledelsen: En mere helhedspræget organisation, hvor hele dagen ses som en helhed med mange forskellige arenaer for udvikling af barnets kompetencer. Generel kommentar fra skolens ledelse til tema 8 om SFO: Vi har en SFO som forældrene udtrykker tilfredshed med. De giver udtryk for, at medarbejderne er faglige i opgaveløsningen. At det er rart at komme i SFO en og at samarbejdet er præget af en positiv og imødekommende holdning. Tema 10: Arbejds- og undervisningsforhold Generel kommentar fra skolens ledelse til tema 10 om arbejds- og undervisningsforhold: Rengøringsstandarden i indskolingen er ofte særdeles mangelfuld, hvilket påvirker såvel elever som personale. Toiletforholdene i indskolingen er utilstrækkelige Det er ledelsens opfattelse, at det psykiske arbejdsmiljø generelt er godt. Vi har i indeværende år italesat temaet med positiv effekt. Side 16 af 26

Tema 11: Pædagogiske processer omkring læsning MÅLSÆTNING: Alle elever skal hver dag læse koncentreret og individuelt i mindst 20 minutter. På hvert klassetrin afsættes der læsetid på skolen, eksempelvis som læsekurser, læsedage og læseuger. Indholdet er afpasset en enkelte elevs læseniveau og følger fælles mål. Skolerne udvikler sig kontinuerligt i forhold til den kontekst, som skolerne befinder sig i. Læsning er i denne kvalitetsrapport valgt til at være den pædagogiske proces, som alle skoler skal forholde sig til, fordi læsning er et fælles indsatsområde, og fordi vi med Hillerød Kommunes handleplan for læsning har en gennemarbejdet overordnet ramme for skolernes arbejde med læsning. Indsatsen om læsning foregår i et samarbejde mellem skolen og hjemmet. Der er i skoleåret 2008/09 blevet arbejdet systematisk med læsning på alle skoler og det er sket på forskellige måder afhængig af den enkelte skoles egen kontekst. 11.1. Kort om kvalitetstrappen Kvalitetstrappen 2 er valgt som metode til de pædagogiske processer, fordi den er et godt evalueringsværktøj til at skærpe opmærksomheden mod udviklingen i en indsats. Desuden giver kvalitetstrappen en ensartet formidling af de pædagogiske processer. I kvalitetstrappen formuleres et mål samt flere trin (eller niveauer) på ved mod dette mål. Ved brug af værktøjet sammenholdes dermed overvejelser over kvalitet med konkrete skridt i arbejdet med målopfyldelse. Til belysning af de pædagogiske processer omkring læsning har Skoleafdelingen på baggrund af handleplanen for læsning udvalgt 4 nedslagspunkter: - læsning i 5. klasse - læsning i 7. klasse - skoleledelsens deltagelse i læsekonferencer og - læsevejledere på skolen For hvert af de 4 nedslagspunkter er der lavet en kvalitetstrappe, og Skoleafdelingen har udarbejdet trinene i de 4 trapper. Kvalitetstrapperne er formuleret med baggrund i handleplanen for læsning hvilket dog ikke er ensbetydende med, at trinnene er relevante i forhold til alle skolers praksis. 2 For mere information om kvalitetstrappen henvises til www.evaluering.uvm.dk eller www.kif.emu.dk Side 17 af 26

11.2. Læsning i 5. klasse Nedenfor ses de 4 trin formuleret for læseindsatsen i 5. klasse og skoleledernes vurdering af skolens placering i juni 2009. Figuren viser, at eleverne på 5. klassetrin på 5 af skolerne opfylder målsætningen om at læse på skolen i 20 minutter hver dag. Skævinge Skoles ledelse vurderer, at praksis svarer til trin 3. Et eller to eksempler på praksis med læsning i én eller flere af skolens 5. klasser: Begge 5. klasser har arbejdet med Astrid Lindgrens forfatterskab. Den ene klasse startede med at læse nogle fælles uddrag af forskellige tekster af hende og talte om hendes sprog og billedsprog, hendes barndom og om, hvordan hun brugte sig selv i fortællingerne. Eleverne udvalgte så hver en roman, som de læste og lavede opgaver til. Endelig skulle alle op og fortælle om handlingen og deres indtryk af romanen. Forløbet sluttede med i fællesskab at læse Brødrene Løvehjerte og se filmen med efterfølgende diskussion af kobling mellem bog og film og sammenligning af oplevelsen ved de 2 medier Den anden klasse arbejdede også ud fra Brødrene Løvehjerte med følgende danskdiscipliner: oplæsning, samtale om ord og begreber, træning i at tage stikord, Side 18 af 26

handlingsreferat, person- og miljøkarakteristik og fortællerforhold. Desuden blev de introduceret for "tema" og "budskab" i teksten. Teksten blev også brugt til træning i grammatik (især tegnsætning). Som et dramatisk indslag arbejdede klassen med at skrive teksten om til replikker til læseteater, som blev fremført i grupper i klassen. Under arbejdet med bogen, prøvede eleverne "videredigtning". 11.3. Læsning i 7. klasse På tilsvarende måde som det foregående nedslagspunkt ses nedenfor de 4 trin formuleret for læseindsatsen i 7. klasse og skoleledernes vurdering af skolens placering i juni 2009 Skoleledernes svar giver et samlet billede af, at elever i 7. klasse læser dagligt på skolen i 20 minutter hver dag eller i flere sammenhængende perioder i løbet af året. Et eller to eksempler på praksis med læsning i én eller flere af skolens 7. klasser: Alle 3 klasser har haft et forløb om eventyr. Repetition af genrens kendetegn. De 2 klasser har dernæst læst forskellige typer eventyr - folkeeventyr, kunsteventyr og moderne eventyr. Dernæst har eleverne selv produceret eventyr - den ene klasse et Side 19 af 26

eventyr, der skulle omdigtes til et moderne eventyr, den anden klasse et selvdigtet eventyr med genrekendetegnene Den 3. klasse har arbejdet ud fra et eventyr "Skønheden og uhyret", hvor de har arbejdet med orddiktat i grupper, læst op, talt om temaer og konflikter og budskaber. Hvert barn har efterfølgende valgt en ud af 5 valgfrie opgaver til eventyret. 11.4. Skoleledelsens deltagelse i læsekonferencer Det er kendt, at skoleledelsens aktive medvirken omkring læseindsatsen har en positiv indflydelse på, hvor central en placering læsning tillægges i skolens dagligdag. Vi har derfor valgt et nedslagspunkt for skoleledelsens deltagelse i læsekonferencer. Ledelsen på Skævinge Skole deltager i hovedparten af læsekonferencerne. Et eksempel på en dansklærers erfaringer med at deltage i læsekonferencen: En dansklærer på 4. årgang udtaler, at klassekonferencen, som både omfatter dansk og matematik og holdes for hele årganges matematik- og dansklærere, giver en god faglig Side 20 af 26

opsamling for årgangens lærere, idéer til faglige forløb ud fra klassernes profiler, en opfølgning på klassens udvikling fra år til år, en mulighed for at vende både faglige og sociale problemer i klasserne, et forum, hvor man kan hente sparring vedr. det videre forløb, når det gælder faglige vanskeligheder og forældresamarbejde. Når ledelsen deltager, opleves det, at man bliver hørt og kan indhente råd om, hvordan man kommer videre til de rigtige steder i systemet. Grundlaget for klassekonferencen har været sl, os, TL og MG-prøverne. Vi har hvert år taget prøver både i dansk og matematik i hver klasse, men det har vi ikke råd til at fortsætte med, så det vækker lidt bekymring. 11.5. Læsevejledere på skolen Som det fjerde og sidste nedslagspunkt har Skoleafdelingen valgt læsevejledere, og der er formuleret i alt 5 trin: Side 21 af 26

Kommentar fra skolens ledelse: Læsevejlederen organiserer og deltager i klasse-konferencerne, hvor hun giver vejledning og idéer til lærerne i forhold til deres klasses profil. Læsevejlederen er behjælpelig med både den faglige del og gennemførelsen af læse- og stavekurser på udvalgte klassetrin. Læsevejlederen hjælper lærerne med at finde egnet materiale til børn med læsevanskeligheder i de almindelige klasser. Det har fungeret godt og lærerne har brugt hende Læsevejlederen har været med i indførelsen og evalueringen af skolens læsebånd, som kører på andet år i dette skoleår. Det omfatter 1 lektion dagligt i alle fag i 4*4 uger i skoleåret. Skoleafdelingens kommentarer til tema 11: Læsehandleplanen har givet skolerne et fælles afsæt for læseindsatsen, og det er positivt, at der på alle skoler bliver arbejdet systematisk med læsning. Der vil også fremadrettet være behov for ledelsesbevågenhed og uddannede læsevejledere for at holde fokus og udvikle indsatserne. Side 22 af 26

Tema 12: Pædagogiske processer Alle skolerne skulle udvælge én pædagogisk proces, som var central for skolen i 2008/09, og som det var vigtigt for skolen at formidle i sammenhæng med kvalitetsrapporten. Skævinge Skole har i stedet valgt at formidle tre pædagogiske processer. Den første pædagogiske proces er Skævinge Skoles SFO er idræts-sfo Trin 5: Hvad er det højeste og bedste niveau, som samtidig er realistisk? Idræt og bevægelse er helt naturlig del af hverdagen i SFOens pædagogik. Der er et formaliseret samarbejde med det øvrige idrætsliv i lokalområdet. Trin 4: Der er kontakt med de lokale idrætsforeninger med henblik på samarbejde. Trin 3: De fysiske rammer indrettes så de kan honorere børnenes relevante krav om kvalitet og tidssvarende standard, for at motivere børnene til at bruge dem af egen drift. Trin 2: Der er tilbud om daglige idrætsaktiviteter, med voksne som igangsættere. Trin 1: Udgangspunkt: Hvor vi var i august 2008? Der var truffet beslutning om, at Skævinge Skoles SFO skulle være idræts-sfo, men beslutningen var ikke implementeret. På hvilket trin vurderes skolen at befinde sig pr. 1. juni 2009? På trin 2. Side 23 af 26

Eksempler på praksis pr. 1. juni 2009: Aktiviteter igangsat med voksne som deltagere: Tusindbold: En stor bold bliver placeret i midten af en optegnet bane. Der bliver delt 2 hold hvor hvert hold stiller sig på hver sin baglinje. Alle deltager har en bold der er mindre end bolden i midten. Begge hold skal kaste deres bolde, når spillet bliver sat i gang, mod den store bold i midten. Den store bold skal så trille over mod modstanderens mållinje dette giver så et point til det pågældende hold der formår at skyde den derhen. Tid eller pointantal afgør matchen. Andre aktiviteter med voksne. Stikbold Høvdingebold Dåseskjul jorden er giftig Hockey Aktiviteter igangsat af børn på udearealerne. Fodbold Fangelege i Klatrestativ Et og to hjulede cykler Balancecykler, moon-cars. Side 24 af 26

Den anden pædagogiske proces er lokalefællesskab mellem 0. kl. og SFO, og der er udskudt klassedannelse Trin 5: Hvad er det højeste og bedste niveau, som samtidig er realistisk? Personalet føler fælles ejerskab til lokalerne og det nye klassedannelsesprincip. Trin 4: Fælleslokalerne har udfordrende læringsmiljøer. Børnene har mange oplevelser på tværs af klasserne og er trygge ved at færdes i den samlede gruppe. Trin 3: Holdene roterer mellem hinanden og der foretages løbende justeringer i holdsammensætningerne. Klassedannelsen finder tidligst sted i januar. Trin 2: Der er lokalefællesskab i rum, der skaber mulighed for den nødvendige fleksibilitet. Der er foretaget holddannelse i stedet for klassedannelse. Hvert hold er på 10-11 elever. Forældrene er gjort bekendt med de nye principper. Trin 1: Udgangspunkt: Hvor vi var i august 2008? Intet lokalefællesskab mellem skole/sfo. Klassedannelsen finder sted inden skoleårets start. Klasserne fungerer uafhængigt af hinanden. På hvilket trin vurderes skolen at befinde sig pr. 1. juni 2009? På trin 1. Eksempler på praksis pr. 1. juni 2009: I forbindelse med at Skævinge Skole får 3 børnehaveklasser i skoleåret 09/10 har vi besluttet at etablere lokalefællesskab mellem børnehaveklasserne og SFOen. Herudover har vi besluttet at lave udskudt klassedannelse. Projektet er topstyret, forstået på den måde, at ledelsen har foretaget nogle ændringer i lokalefordelingen uden de involverede pædagogers og børnehaveklasselederes accept. Ledelsen vil følge projektet nøje og understøtte det på en sådan måde, at det vil fremstå eksemplarisk, og med tiden være en naturlig del af arbejdet i børnehaveklasserne og SFOen på skolen. Side 25 af 26

Den tredje pædagogiske proces er aktionslæring som evaluerings- og udviklingsmetode på mellemtrinnet og i udskolingen Trin 3: Hvad er det højeste og bedste niveau, som samtidig er realistisk? Aktionslæring er en kendt og anvendt metode til udvikling og evaluering, som anvendes mindst to gange årligt af et årgangsteam. Trin 2: Der er afholdt et kursusforløb og samtlige kursusdeltagere har medvirket til et aktionslæringsforløb bestående af problematisering af et tema, valg af aktion, gennemførelse af aktion eller observering af denne, samt gennemførelse af en didaktisk samtale. Hele forløbet gennemføres med instruktør fra KLEO. Trin 1: Udgangspunkt: Hvor vi var i august 2008? Skævinge Skoles ledelse har skrevet kontrakt med KLEO om et kursusforløb i aktionslæring. Aktionslæring er et ukendt begreb for størsteparten af lærerkollegiet og anvendes ikke. På hvilket trin vurderes skolen at befinde sig pr. 1. juni 2009? På trin 2. Eksempler på praksis pr. 1. juni 2009: På Skævinge Skole har evaluering været anvendt som et udviklingsredskab i vores indskolingsafdeling, mens mellemtrinnet og udskolingen ikke har anvendt systematisk evaluering. Det netop gennemførte forløb, trin 2, har vist et ønske fra kursusdeltagerne om at fortsætte med at forfine aktionslæringsmetoden. Der er taget kontakt til KLEO om støtte til det videre forløb i skoleåret 09/10. Side 26 af 26