Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:



Relaterede dokumenter
ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand

1. Indledning Formål med redskabet Baggrund for projektet

Overskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021

Status notat: Ernæringsscreening

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (plejecentre)

Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Kostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg

Notat. Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

Kost hånd bog.... for beboere i plejeboliger

Kost hånd bog. for hjemmeboende

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Spørgeskema: plejecenter

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje)

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Konsistens på mad og drikke

Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer

Ernæringsindsats ift. funktionstab hos ældre for eksempel uplanlagt vægttab, fejlernæring, dysfagi

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

Kostpolitik Børnehuset Petra

Dysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre

Dysfagi. - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder. Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12.

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Dysfagi? Er det blevet sværere at tygge og synke maden?

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune

Det gode måltid på omsorgscentre. Retningslinjer og inspirationskatalog til personalet om det gode måltid for beboerne

METODE! Gå sammen i grupper af to og to. Mindst én af jer skal have en smartphone eller tablet.

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

ERNÆRINGSSCREENING AF BORGERE I HJEMMEPLEJEN/HJEMMESYGEPLEJEN

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Notat. Bilag 2: Forvaltningens eksisterende indsatser. Beskrivelse af forvaltningens eksisterende indsatser og data på ernæringsområdet

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015

Småt er godt, og rundt er sundt

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Vordingborg Madservice

Ernæring ved genoptræning

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

Frederiksberg Kommune, FK

Kostformer hos. Favrskov Mad

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17.

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

Vitaminer og mineraler

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

Dit Liv Din Ret Livretter

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE

Mellemmåltider til småtspisende patienter på hospitaler

Kvalitetsstandard. Kostforplejning i plejeboliger. Godkendt af byrådet d.

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen

ERNÆRINGSPRODUKTER. Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

Det gode måltid. - en del af din hverdag. Hjemmelavet mad fra Madservice Aalborg er et godt valg.

Kvalme og opkastning SIG til!

Kostpolitik for ældreområdet

Skab måltidet på tallerknen

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

HÅNDBOG. Mad og måltider - Social og Sundhed

FAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB

Tygge- og synkebesvær. Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger

TVÆRSEKTORIELT ERNÆRINGSFORLØB FOR ÆLDRE DER UDSKRIVES TIL AMBULANT GENOPTRÆNING

Mere energi i mindre mad. Hæmatologisk Afdeling

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere

Velkommen til Assens Kommunes. Madservice

Pleje- og Demenscenter Klarahus - Mad og måltidspolitik

Kostformer hos. Favrskov Mad

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2017

Kost og måltidspolitik i Galaksen

VITAMINER OG MINERALER

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

Kosten og dens betydning.

Transkript:

Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig. At holde den rette vægt er med til at forebygge sygdomme, og betyder, at den ældre kan bevare eller genvinde sin funktionsevne. Og netop funktionsevnen er afgørende, når det drejer sig om at kunne udføre daglige gøremål og opretholde en høj livskvalitet. En stor del af de ældre borgere, der er visiteret til madservice, er i dårlig ernæringstilstand. Det betyder helt konkret, at de skal have mere hjælp og har sværere ved at klare sig selv i hverdagen. Disse ældre borgere kan drage stor fordel af en fokuseret indsats, der kan hjælpe dem til at spise mere energitæt. Faktisk skal de spise næsten omvendt af de normale kostråd. Denne ernæringsvurdering skal hjælpe dig med at afklare, om den ældre borger, du sidder overfor, er i dårlig ernæringstilstand. Og hvis dette er tilfældet, hvad du så skal gøre for at hjælpe. Ved at udfylde skemaet sammen med den ældre borger kan I gennem et simpelt pointsystem finde ud af, om han eller hun er i én af de følgende kategorier: - Uden for risiko (0 point) - I risiko for dårlig ernæringstilstand - Har gavn af ernæringsindsats (2 points) Hvis den ældre borger enten er i risikogruppe eller har gavn af en ernæringsindsats, skal du, udover den handling der lægges op til i skemaet, udlevere folderne Madønsker og Luk mig op. Madønsker giver den ældre tips til, hvordan dagens måltider kan suppleres med ekstra energi. Folderserien Luk mig op giver et bud på hvilke madvarer, der er gode at have i køleskab, fryser og skab. Brug folderne til at tage en snak om den ældre borgers foretrukne madvarer, så I sammen får diskuteret hvilke madvarer, der kan give den ældre borger flest kalorier i løbet af dagen. Foreslå at folderne bliver hængt op i køkkenet, så de kan fungere som daglig inspiration. Hvis du af forskellige grunde ikke kan indhente informationer om den ældres vægt, spisevaner og risikofaktorer, skal du automatisk give 2 points. På den måde kategoriseres den ældre som havende potentiale for en ernæringsindsats indtil det kan undersøges, om den ældre får dækket sine ernæringsbehov. 2

Vurdering af spisevaner Forslag til indledende spørgsmål 1 Hvordan er din appetit for tiden? 2 Ved du, om din vægt har været nogenlunde stabil? 3 Er der umiddelbart nogle ting, der påvirker din appetit? Udfyldning af ernæringsskema Hovedmåltider 1 Hvor mange måltider spiser du til daglig? 3 eller flere 2 eller færre OBS OBS OBS OBS Mad 2a Hvor mange skiver rugbrød plejer du at spise? (1 skive = ½ skive rugbrød, 1 skive franskbrød, ½ bolle) 4 skiver eller flere (hvis ja, gå videre til 3a) Mellem 2 og 4 skiver 2 skiver eller færre OBS OBS OBS OBS 2b Hvor mange kartofler (eller kartoffelmos, ris eller pasta i tilsvarende mængde) spiser du til den varme mad? Mere end 2 2 eller færre OBS OBS OBS OBS Drikke 3a Hvor mange glas mælk drikker du om dagen (inkl. kakaomælk)? Mere end 1 glas (hvis ja, gå videre til 4) 1 glas eller mindre 3b Hvor ofte spiser du dagligt syrnede mælkeprodukter eller ost? 2 portioner/skiver eller mere Mindre end 2 portioner/skiver OBS OBS OBS OBS Appetit 4 Har du levnet mad på tallerknen den sidste uge? Nej Ja OBS OBS OBS OBS 3

Vurdering af ernæringstilstand Scoring af ernæringstilstand Registrering af vægt og points Evt. tidligere vægt: Dato Vægt Var der OBS i 1-4 i Vurdering af spisevaner? Har den ældre haft et ikke planlagt vægttab den sidste måned? Har den ældre en eller flere risikofaktorer? 1 Tygge-/synkebesvær 2 Behov for hjælp til at spise anretning, tilberedning, servering, spisning Total points Signatur 3. Akut sygdom eller akut forværring af kronisk sygdom Udfyld skema med point (0 eller 1) og årsag Fx 1 (OBS i 3b og 4) Ja Nej Ved ikke (0 point) Udfyld skema med point (0 eller 1) Ja Nej Ved ikke (0 point) Målsætning: Vægtvedligeholdelse: Vægtøgning: Uden for risiko 0 Kostform normalkost Vurdering af ernæringstilstand hver måned og efter sygdom Risikogruppe 1 Undersøg årsagen til risiko for dårlig ernæringstilstand Kost til småtspisende eller tygge-/synkevenlig kost Vurdering af ernæringstilstand hver måned og efter sygdom Gavn af ernæringsindsats 2 Undersøg årsagen til dårlig ernæringstilstand Kost til småtspisende eller tygge-/synkevenlig kost og start ernæringsterapi Spørg den ældre om madønsker og måltidsvaner husk mellemmåltider og energirige drikkevarer Fysisk aktivitet træn færdigheder og styrk funktionsniveau Vægt og vurdering af ernæringstilstand hver uge til målet er nået Er målet nået?: Ja Vurdering af ernæringstilstand hver måned Nej Fortsæt (evt. med justeringer) en ernæringsindsats indtil målet er nået 4

Handleplan risikofaktorer Udfyldes ved OBS i risikofaktorer Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand 1 eller 2 Tygge- og synkebesvær TANDSTATUS Har den ældre dårlige tænder, kan det være svært at tygge. Tandlægen eller tandplejen kan hjælpe med tandstatus og tandprotesen. SYNKEBESVÆR Har den ældre synkeproblemer, er det en god idé at kontakte lægen og/ eller ergoterapeut for at finde årsagen til problemet og gøre noget ved det. KONSISTENS Hoster den ældre under måltidet, eller er der rester i munden efter måltidet, kan det være, konsistensen er forkert ergoterapeut kan vurdere behov. Køkkenet kan hjælpe med madens konsistens. Hjælp til at spise Har den ældre problemer med at anrette, tilberede, servere eller spise selv, kan det være svært at få dækket næringsbehovet. Ergoterapeuten kan hjælpe med redskaber og let spisetræning, så det bliver lettere at spise. Sygdom Er den ældre akut syg eller har forværring i sin kroniske sygdom, kan appetitten være dårlig. Lægen kan hjælpe med behandling. Medicin Noget medicin giver fx kvalme og mundtørhed, lægen kan hjælpe ved at justere medicinen. Andre problemstillinger Er der mange problemstillinger, og kan den ældre ikke tage på, kan en diætist hjælpe med at lave en individuel ernæringsplan. 5

Handleplan vægttab/spisevaner Udfyldes ved ikke planlagt vægtab og/eller OBS i Vurdering af spisevaner Valg af kostform Kost til småtspisende Bestilles til de ældre, som scorer 1 eller 2 i vurderingen af ernæringstilstand, og som ikke har brug for en særlig konsistens. Kosten indeholder mere fedt end normalkosten, og hver mundfuld giver på den måde mere energi. Husk energirigtige mellemmåltider og drikkevarer (se Madønsker). Kost til småtspisende bestilt. Skal tilbydes mellemmåltider. Madønsker udfyldt. Tygge-/synkevenlig kost Bestilles, hvis den ældre har svært ved at synke eller tygge, og derfor har problemer med fejlsynkning ved indtagelse af almindelig kost. Husk energirigtige mellemmåltider og drikkevarer (se Madønsker). Tygge-/synkevenlig kost bestilt. Skal tilbydes mellemmåltider. Madønsker udfyldt. Multivitamintablet Er den ældre småtspisende, er der stor sandsynlighed for, at han eller hun ikke får dækket sit behov for vitaminer og mineraler. Noteret i medicinskemaet. D-vitamin Alle ældre over 70 år samt plejehjemsbeboere anbefales et dagligt tilskud af 20 µg D-vitamin samt 800-1000 mg kalcium. Noteret i medicinskemaet. Apotekets energidrikke Er den ældre småtspisende og taber i vægt, og er den tilbudte mad ikke nok til at dække energi behovet, kan apotekets energidrikke være nyttige. Lægen kan hjælpe med valg af rette drik og sørge for tilskud fra sygesikringen. Der skal stå sygdomsbetinget vægttab på recepten, ellers gives ikke tilskud. Læge kontaktet. Træning Styrke og smidighed For at fremme den ældres funktionsniveau, er det udover tilstrækkeligt med mad vigtigt at træne den ældres færdigheder i dagligdagen suppleret med styrketræning hos fysioterapeut. Fysioterapeut kontaktet. 6

Evaluering og afslutning Evaluering 1. Uge Har den ældre spist tilstrækkeligt (jf. Vurdering af spisevaner)? Har den ældre holdt vægten eller taget på? Afvigelser: Nej Nej 2. Uge Har den ældre spist tilstrækkeligt (jf. Vurdering af spisevaner)? Har den ældre holdt vægten eller taget på? Afvigelser: Nej Nej 3. Uge Har den ældre spist tilstrækkeligt (jf. Vurdering af spisevaner)? Har den ældre holdt vægten eller taget på? Afvigelser: Nej Nej 4. Uge Har den ældre spist tilstrækkeligt (jf. Vurdering af spisevaner)? Har den ældre holdt vægten eller taget på? Afvigelser: Nej Nej Afslutning Begrund hvis ernæringsterapien er afsluttet eller ikke iværksat. Målet er nået! Den ældre spiser tilstrækkeligt og har holdt/øget vægten Den ældre mangler motivation Den ældre er terminal Den ældre er afgået ved døden Den ældre er flyttet Andet: 7

Nyttig kontaktinformation Adresser og telefonnumre I det hvide felt nedenfor kan du skrive de vigtigste adresser og telefonnumre, du skal bruge til at træffe aftaler på den ældre borgers vegne.