Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 2: Sygdomslære Lif Uddannelse
Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler, noter eller computer. Opgavesættet består af 4 essayopgaver (nr. 1-4) og 20 alternativopgaver (nr. 1-20). Besvarelserne af essayopgaverne gives på selve opgavearkene, og alternativopgaverne besvares ved at afkrydse felterne ud for rigtigt eller forkert. Essayopgaverne besvares så kort og koncist som muligt. Der er afsat tilstrækkelig plads til besvarelse efter hvert spørgsmål. Om fornødent kan arkets bagside anvendes, hvilket tydeliggøres med en pil. Ønsker man at benytte kladdepapiret til at svare på, skal man under spørgsmålet skrive: Se svar på kladde. Svar kun på det, der spørges om. Pointfordeling: Essayopgaver 20 points, alternativopgaver 20 points. Prøvens varighed: 1½ time. Efter endt besvarelse lægges opgavesættet i kuverten, som af hensyn til anonymiteten ved bedømmelsen, ligeledes kun er mærket med eksamensnummer. HUSK, når du forlader lokalet, at medbringe det lille kontrolkort med dit eksamensnummer, som du har fået udleveret ved eksamens start. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 1 af 11
Essayopgaver 1. Dissemineret sklerose (DS) a) Redegør for patofysiologien ved et DS-attak. Et anfald (attak) skyldes en pludselig fokal betændelseslignende proces i hjernens hvide substans, således at de aksoner, der løber gennem dette område mister deres myelinskeder (demyeliniseres) eller eventuelt går til grunde. Da nerveimpulserne ikke kan passere igennem sådanne områder, opstår neurologiske udfaldssymptomer. Reperative processer sætter hurtigt ind, men remyeliseringen er ufuldstændig, og der dannes arvæv. Disse læsioner kaldes plaques og kan findes i den hvide substans overalt i centralnervesystemet, hvorimod de perifere nerver ikke involveres. Læsionerne findes hyppigst i den hvide substans nær ventriklerne, i medulla spinalis og synsnerverne. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 2 af 11
b) Redegør for symptomer ved DS. Sygdommen har en meget varierende udtryksform og sværhedsgrad, således at nogle patienter i løbet af livet kun har ganske få attakker med god remission, hvorimod andre får et hastigt fremadskridende og til sidst dødeligt forløb. Hos ca. ¼ er det første symptom retrobulbær neuritis med over timer eller dage gradvist aftagende syn, oftest i en afgrænset del af synsfeltet. Der kan indtræde blindhed på øjet. Der er ofte smerter omkring øjet. Efter nogle uger kan synet bedres og eventuelt blive normalt igen efter måneder. Andre øjensymptomer er dobbeltsyn, nystagmus og ukoordinerede øjenbevægelser. Der kan ses pareser og spasticitet ved læsioner i pyramidebanerne. Ataksi (manglende koordinering af en bevægelse) i ekstremiteterne ved skader i lillehjernen og rygmarven. Føleforstyrrelser i form af manglende sensibilitet eller paræstesier forekommer ved læsioner i de centrale sensoriske ledningsbaner. Nogle patienter får vandladningsproblemer i form af imperiøs og hyppig vandladningstrang eller urininkontinens. Intellektuel reduktion ledsaget af eufori ses i forløbet hos nogle patienter. c) Beskriv kort, hvorledes diagnosen DS stilles og skitser behandlingen (præparatnavne skal ikke nævnes). Den typiske sygehistorie med forskelligartede neurologiske symptomer spredt over tid sammenholdt med den objektive neurologiske undersøgelse er vigtig. Spinalvæsken vil ofte vise et forhøjet indhold af protein samt et øget IgG-indeks. Ved neurofysiologisk undersøgelse ses forlænget reaktionstid. MR scanning kan påvise plaques. Behandlingen består af immunmodulerende stoffer som f. eks. steroider/binyrebarkhormon. Desuden fysio- og ergoterapi. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 3 af 11
2. Immunologi a) Redegør i hovedtræk for passiv immunisering. Naturlig passiv immunisering ses i forbindelse med overførsel af antistoffer fra mor til barn enten via placenta (moderkagen) under graviditet eller via modermælk ved amning. Ved artificiel/kunstig passiv immunisering indgives antistoffer, der er udvundet, enten fra immuniserede dyr eller fra mennesker, som har gennemgået en infektion eller vaccination. Antistoffer fra dyr er vævsfremmede for mennesker og anvendes kun i meget begrænset omfang på grund af allergiske reaktioner eller immunkomplekssygdomme (serumsyge). b) Redegør i hovedtræk for vaccination. Ved vaccination indgives antigener fra den mikroorganisme, som man ønsker beskyttelse i mod. Herved stimuleres immunsystemet, som udvikler antistoffer og hukommelsesceller. På denne måde bekæmpes mikroorganismen hurtigt, såfremt den vaccinerede udsættes for den pågældende mikroorganisme. Ved vaccination kan anvendes dræbte mikroorganismer, produkter fra dræbte mikroorganismer eller levende virulenssvækkede mikroorganismer. Der anvendes tillige gensplejsede vacciner. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 4 af 11
c) I hvilke celler produceres immunglobuliner? Benævn endvidere de forskellige immunglobulinklasser. Immunglobuliner produceres i plasmaceller. Immunglobulinklasserne er: IgA, IgE, IgG, og IgM. (Der findes også en isotype IgD, men dennes funktion er endnu ikke fastlagt derfor ikke pensum). d) Redegør for den IgE-allergiske reaktion (type I) og angiv 2 sygdomme, som den kan forårsage. IgE antistoffer har evnen til at binde sig til Fc-receptorer på overfladen af mastceller og basofile leukocytter. Mastceller forekommer især i hud og slimhinder. Hvis der ved en tidligere sensibilisering er dannet IgE-antistoffer, vil mastcellerne have bundet de pågældende antistoffer. Ved fornyet kontakt med det allergen, som fremkaldte antistofdannelsen, vil allergenet reagere med IgE på mastcellernes overflade. Denne reaktion mellem allergen og antistof på mastcellens overflade medfører degranulering af mastcellerne med frigørelse af mediatorer som histamin, eosinofil-kemotaktisk faktor, prostaglandiner og leukotriener. Nogle af disse mediatorer frigøres allerede efter få sekunder og fører til en straksreaktion, som består i kardilatation med udsivning af væske i vævet. Herefter indtræder en senreaktion, hvor mediatorerne medfører akkumulering af eosinofile granulocytter og andre leukocytter. Den IgE-allergiske reaktion kan medføre urticaria (nældefeber), snue og øjenirritation (rhinoconjunctivitis), astma bronchiale samt anafylaktisk shock. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 5 af 11
3. Endokrine kirtlers sygdomme a) Marker i tabellen (sæt kryds) den korrekte sammenhæng mellem ændringer i hormoner og sygdom. Kronisk binyrebark insufficiens Akromegali Hypercalcæmi Diabetes insipidus Nedsat produktion af antidiuretisk hormon X Øget sekretion af væksthormon X Øget sekretion af parathyroidea-hormon X Kortisolmangel X Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 6 af 11
b) Beskriv de typiske symptomer/fund ved henholdsvis hyperthyroidisme og mykødem. Hyperthyroidisme: Varmefølelse/- intolerans, vægttab, nedsat muskelkraft, diare, hjertebanken, nervøsitet, uro, irritabilitet, tremor (rysten), træthed, søvnbesvær. Eventuelt atrieflimmer. I nogle tilfælde struma. Eksophtalmus. Myksødem: Almen sygdomsfølelse, træthed, depression, tør og kølig hud, initiativløs hed, hukommelsesbesvær, kuldskærhed, mørk stemme og langsom tale, forstoppelse, udtynding af hovedhår og øjenbryn, nedsat seksualfunktion, langsom puls. c) Redegør for symptomer og fund ved Cushings sygdom/syndrom. På grund af glukokortikoidernes katabole effekt indtræder svind af muskulatur og knoglevæv med muskelsvaghed samt knoglesmerter til følge. Ved udtalt osteoporose kan der opstå knoglebrud. Huden bliver tynd, og der opstår små revner (striae). Blødninger i huden ses, fordi karvæggene bliver skøre. Der sker en omfordeling af fedtvæv, således at det især samles i ansigtet og svarende til truncus, maven og i nakkeregionen ( bøffelnakke ). Ansigtet bliver rødviolet og rundt med fremtrædende kinder ( måneansigt ). Ekstremiteterne fremtræder tynde. Der er øget hårvækst, og hos kvinder kan ses skægvækst. Der ses psykiske symptomer som depression og initiativløshed. Ved fuldt udviklet sygdom kan der forekomme arteriel hypertension samt diabetes mellitus, og immunforsvaret svækkes. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 7 af 11
d) Anfør de sen-diabetiske komplikationer. Iskæmisk hjertesygdom/akut myokardieinfarkt. Apopleksi. Iskæmi i underekstremiteterne med smerter. Bensår og gangræn. Retinopati med nedsat syn og blindhed. Nefropati med proteinuri og nyresvigt. Neuropati, der dels kan ramme ben og fødder med nedsat føle- og smertesans og dels indre organer med diaré, vandladningsbesvær og impotens. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 8 af 11
4. Lungesygdomme a) Lungeemboli - beskriv årsager, symptomer og behandling. Årsager: Hyppig komplikation til immobilisation i den postoperative fase og til terminal kræftsygdom. Omkring 85 % af lungeembolierne stammer fra tromber i de dybe vener på underekstremiteterne og i bækkenet. Sjældne kilder til lungeemboli er fedt frigjort fra store frakturer, amnionvæske, løsrevet tumorvæv og materiale fra inficerede hjerteklapper (højresidig endocardit). Symptomer: Mange tilfælde er asymptomatiske. Symptomerne varierer afhængig af emboliens størrelse, fra ingenting til svære symptomer med shock og pludselig død. Andre symptomer er hoste, brystsmerter (evt. stingsmerter) og let feber. Mange har forskellige grader af åndenød. Behandling: Heparin og peroralt antikoagulerende lægemiddel. Evt. fibrinolysebehandling eller operativ fjernelse af embolien (sjældent forekommende). b) Anfør symptomerne ved pneumoni og angiv den hyppigste årsag til pneumoni erhvervet uden for sygehus. Symptomer er hoste, opspyt, åndenød og feber. Hyppigste årsag til pneumoni erhvervet uden for sygehus er streptococcus pneumoniae (pneumokokker). Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 9 af 11
c) Redegør for symptomerne ved lungekræft. Hoste, dyspnø, brystsmerter og hæmoptyse. Der kan ses hæshed på grund af stemmebåndsparese. Halsvenestase og ødem af hals og hoved (Stokes krave) kan optræde ved tumorkompression af vena cava superior. Almensymptomer som træthed, vægttab og madlede. Tilbagevendende tilfælde med lungebetændelse kan optræde. Nogle patienter har ingen eller meget diskrete symptomer. d) Skitser behandlingen af kronisk obstruktiv lungesygdom KOL. (Præparatnavne skal ikke anføres). Rygeophør. Bronkodilaterende (bronkieudvidende) medicin. Inhalationssteroid. Slimløsende præparater. Langtidsbehandling med ilt (hjemmeilt). Rehabilitering med f. eks. fysisk træning og kostvejledning. Hos patienter med svært emfysem eventuelt volumenreducerende kirurgi. I enkeltstående tilfælde lungetransplantation. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 10 af 11
Alternativopgaver modul 2 Sæt kryds i kolonnen "Rigtigt" eller "Forkert". Er du i tvivl, bør afkrydsning undlades. Der gives: 1 point for rigtigt svar 0 point for manglende svar minus 1 point for forkert svar Rigtigt Forkert Ved fobiske angsttilstande er hovedsymptomet angst, der er bundet 1. til bestemte objekter eller situationer Ved depressiv enkeltepisode kan ses døgnvariation, hvor stemningen 2. typisk er mest trykket om aftenen 3. Systemisk lupus erythematosus rammer primært ældre mænd 4. Symmetrisk hævelse af fingrenes grund- og mellemled samt håndleddene er klassiske symptomer ved reumatoid artritis (leddegigt) 5. Hos alle patienter med Akut Koronart Syndrom (AKS) viser elektrokardiogrammet (EKG) ST-Elevation 6. Ved myelomatose er der karakteristisk nedsat koncentration af immunglobuliner i blodet 7. En mand med blodtype A og en kvinde med blodtype B kan ikke få børn med blodtype 0 8. Endogene infektioner er de infektioner, som forårsages af patientens egne bakterier 9. Alle virusarter har DNA som nukleinsyre i arvematerialet 10. Iskæmi er nedsat eller ophørt blodforsyning til et væv 11. Andre faktorer end mikroorganismer kan udløse inflammation 12. Kobolamin/vitamin B12-mangel kan medføre neurologiske skader 13. Ved akut nyresvigt ses oftest hypokaliæmi 14. Icterus skyldes altid levercelleskade 15. I maligne neoplasmer ses øget mitoseantal 16. Nyrearterie-stenose kan medføre arteriel hypertension 17. Åndenød og træthed er typiske symptomer ved venstresidig hjerteinsufficiens 18. Hvis allele gener er identiske, betegnes individet som homozygot for det pågældende locus 19. Ved ubehandlet atrieflimmer er pulsen altid regelmæssig 20. Crohns sygdom rammer kun tyndtarmen Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 11 af 11