Andelen af thailandske kvinder der arbejder med erhvervsrengøring har været stærkt stigende i de sidste 10 år, og tendensen ser ud til at fortsætte.



Relaterede dokumenter
Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Bilag 2: Interviewguide

Transskription af interview Jette

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Denne dagbog tilhører Max

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Dinesh er serviceassistent (let) 12. aug, 2015 by Maybritt 00:00 00:00

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Brainstorm. Opgave 1. Det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET. 1. Skriv dine egne stikord

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Den Internationale lærernes dag

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Den store tyv og nogle andre

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

Med Pigegruppen i Sydafrika

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Rapport fra udvekslingsophold

Bilag 10. Side 1 af 8

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for klasser

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

RESSOURCEPROFIL. Måned: År:

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

Sebastian og Skytsånden

Evaluering af Styr Livet Kursus

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Bilag 6. Interview med Emil

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

Livet er for kort til at kede sig

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Jeg var mor for min egen mor

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

På kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

Indvandrer i rengøringsbranchen

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE. Hvad kan I huske? Snak om billederne. Havn og arbejde. Fritid

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Allé Salonen. Professionel salon i miniformat

FAGLÆRT RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive. indenfor rengøringsservice OPSTART UGE

, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse , 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig , 10:10:49 Mads: Hej,

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Undervisningsevaluering Kursus

Svarprocent og fordeling

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Børnehave i Changzhou, Kina

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik.

Kapitel 1. Noget om årets gang

Evaluering af børnesamtalen

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Start med at fordele jer således:

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

Transkript:

10. januar 2012 Danmark. Toni Schacksborg har i forbindelse med sit speciale 'Kompetencer indenfor rengøringsfaget Et antropologisk inspireret feltstudie af, hvordan thailandske kvindelige rengøringsassistenter modsvarer de forventninger, der eksisterer indenfor rengøringsfaget' interviewet thailandske kvinder, der har boet i Danmark i flere år og som har mange års erfaring indenfor erhvervsrengøring. Kvinderne fortalte Toni Schacksborg om deres barndom, ungdom og arbejdsliv i Thailand samt om deres uddannelses- og arbejdsliv i Andelen af thailandske kvinder der arbejder med erhvervsrengøring har været stærkt stigende i de sidste 10 år, og tendensen ser ud til at fortsætte. På baggrund af specialet har Toni Schacksborg skrevet denne artikel. Konklusionen er at det er de thailandske kvinders indstilling til arbejde, der giver arbejde. Hvorfor klarer thailandske kvinder sig godt i rengøringsbranchen? Antallet af thailandske kvinder, der arbejder med rengøring i Danmark har været stærkt stigende i de sidste 10 år, og den tendens ser ud til at fortsætte ret kraftigt. Der bor ca. 7.000 thailandske kvinder i Danmark, hvoraf en stor del arbejder indenfor rengøringsbranchen. Selv efter nogle år i Danmark har mange af kvinderne svært ved at tale, skrive og forstå det danske sprog, så hvordan klarer kvinderne så egentlig jobbet som rengøringsmedarbejder, når det at kunne dansk er en kompetence, der i rengøringsbranchen lægges stor vægt på? Men hvad er det for kompetencer thailandske kvinder har med sig i bagagen, der gør, at de kan passe et job som rengøringsassistent, når de typisk kommer med en baggrund som ufaglært, og fra en kultur, der er markant anderledes end den danske? Allerede nu vil jeg afsløre, at de thailandske rengøringsmedarbejdere faktisk har en særlig kompetence eller evne, der gør, at kvinderne har nemt ved at passe et hårdt fysisk krævende arbejde, som rengøringsassistent. Hvad er kompetencer? Kompetencer er et andet ord for evner og færdigheder. Det vil sige: det vi kan, og så vores indstilling til vores arbejde. Man kan altså sige, at kompetencer handler om 'at kunne noget'. Fx at kunne gøre rent, at kunne tale, skrive og læse det danske sprog etc. Men kompetencer er også at møde til tiden, og tage ansvar for at arbejdet bliver udført på en ordentlig måde. En undersøgelse om thailandske kvinders kompetencer Min artikel er skrevet på baggrund af en undersøgelse, jeg foretog i forbindelse med mit speciale på Københavns Universitet. Det er en undersøgelse, der ikke tidligere er foretaget, og som handler om thailandske kvinders kompetencer i tilknytning til erhvervsrengøring i Danmark. Rengøring er lavstatus men kravene er øget Det undrer mig, at der ikke er større fokus på selve rengøringsarbejdet og de thailandske kvinders indtog i rengøringsbranchen, når vi i vores samfund taler så meget om, hvor vigtig både uddannelse og kompetenceudvikling er. Det gør man jo i andre brancher. Som jeg nævnte før, så arbejder mange thailandske kvinder med erhvervsrengøring, så jeg er noget forbavset over, at der ikke er nogen, der har fundet frem til, hvad det er, kvinderne gør så godt, siden de kan passe jobbet som rengøringsassistent, trods deres sprogvanskeligheder, men også, at de typisk bliver længe i branchen. At gøre rent opfattes stadig af mange som: Et typisk kvindejob, ufaglært arbejdskraft, dårlig løn og skæve arbejdstider. Rengøringsjobbet er hårdt fysisk krævende og slider på kroppen, og måden at gøre rent på sidestilles ofte med den måde, vi selv gør rent på i vores eget hjem. Det er i hvert fald det, som Ida Bering fandt frem til i sin undersøgelse af rengøringsfaget i 2002. Nu skulle man tro, at det har ændret sig gennem de sidste 10 år, netop fordi, der

generelt i dag er større fokus på medarbejderes kompetencer. Men det har det ikke. Jeg har talt med både ledere i rengøringsbranchen, faglærere på AMU og repræsentanter fra FOA, der alle fortalte mig, at rengøringsarbejdet stadig opfattes som et job med lav status og få udviklingsmuligheder. Det er da underligt, når rengøringsarbejdet er så uhyre vigtig for bl.a. at undgå at smitte spreder sig fx på hospitaler og børnehaver, og det er jo også rart at være i omgivelser, der er rene. Det betyder meget for vores sundhed og velvære. Rene omgivelser i en virksomhed eller institution er jo med til at give et indtryk af, hvordan virksomheden er som arbejdsplads altså en virksomheds ansigt udadtil. Selvom rengøringsarbejdet stadig opfattes som lavstatus og med få udviklingsmuligheder, så viste min undersøgelse, at der ER forventninger/krav til rengøringsassistenterne, og rengøring ER andet end at svinge kluden og dyppe den i gulvspanden. Rengøringsbranchens forventninger For at kunne sammenligne de thailandske kvinders kompetencer med de kompetencer, der lægges vægt på indenfor rengøringsbranchen, har jeg undersøgt et antal stillingsannoncer, hvor der søges efter rengøringsmedarbejdere, interviewet rengøringsfirmaer, faglærere fra AMU, repræsentanter fra FOA. Desuden har jeg deltaget i virksomhedstilpassede kurser indenfor rengøring samt forskellige AMU- kurser indenfor rengøringsområdet. Min undersøgelse viste, at der i rengøringsbranchen lægges vægt på, at rengøringsassistenten har kompetencer i: Uddannelse indenfor rengøring Sprog (at kunne tale, skrive og forstå dansk) Samarbejde Kundeorientering Erfaring med rengøring fra tidligere job Service, kommunikation og klagehåndtering Det praktiske rengøringsarbejde Andet end nøgen rengøring På trods af, at rengøringsarbejdet stadig opfattes som et lavstatusjob, så handler rengøring ikke længere kun om nøgen (basal) rengøring. Det vil sige, at rengøring i dag også handler om, at rengøringsassistenten skal have fokus på kundens behov ude i virksomheden eller institutionen, og kunne samarbejde og kommunikere med kunder og kollegaer. Desuden er et godt kendskab til rengøringsmidlers og redskabers brug også en meget vigtig kompetence. I dag er der også kommet mere fokus på tid. Det påvirker rengøringsarbejdet på den måde, at rengøringsassistenten skal kunne gøre ordentligt rent indenfor nogle stramme tidsrammer og med et minimalt forbrug af rengøringsmidler. For den enkelte rengøringsmedarbejder betyder det, at hun selv skal tænke over, hvad der skal bruges af rengøringsmidler, der passer til de forskellige overflader. Kompetencer som at være kundeorienteret og serviceminded er blevet meget vigtige, fordi udviklingen hen mod 'synlig rengøring' vinder mere og mere frem i virksomhederne. Det betyder bl.a., at rengøringsassistenten skal kunne tale med kunden ude i virksomheden, hvis rengøringsarbejdet altså foregår i dagtimerne. Det betyder derfor, at det 'at kunne dansk' spiller en vigtig rolle ude på arbejdspladsen. Men det er også vigtigt at kunne læse, hvad der står på flaskerne, så det bliver det rigtige rengøringsmiddel og den rigtige dosering, der kommer i spanden, så der hverken over- eller underdoseres. Overdosering fører til spild for virksomheden og miljøet har jo ikke godt af det. Men også af hensyn til rengøringsassistenternes eget helbred og sikkerhed, så de ikke blander de rengøringsmidler sammen, der giver en 'farlig cocktail'. Kompetencer i bagagen For at kunne undersøge hvad det er for kompetencer, kvinderne har med sig fra Thailand, interviewede jeg nogle thailandske kvinder, der har boet i Danmark i mange år, og som har flere års erfaring med professionel rengøring. Mit interview gik ud på, at kvinderne selv skulle fortælle om deres liv dengang de boede i Thailand sammen med deres forældre og søskende, og til, hvordan deres arbejdsliv og uddannelsesliv har været i Danmark. Det vil sige, jeg fik at vide, hvordan kvinderne havde oplevet deres barndom og ungdom i Thailand med hensyn til, hvor længe de havde gået i skole, og hvad de havde arbejdet med. De fortalte også, hvorfor de var endt i et job som rengøringsmedarbejder, og hvordan det er at arbejde som rengøringsassistent, og at deltage på rengøringskurser i Danmark.

På den måde kunne jeg inddele de thailandske kvinders kompetencer i 3 emner: Uddannelse Erfaring fra tidligere job Det danske sprog For at give et lille indblik i, hvad det er for kompetencer de thailandske kvinder bærer på, har jeg valgt nogle citater ud fra alle tre emner fra min undersøgelse: Uddannelse og Erfaring fra tidligere job (skole og arbejde i Thailand) Kvinderne kommer fra det fattige Nordøstthailand, hvor de voksede op sammen med deres forældre og søskende. Skolegangen begrænsede sig til at være mellem 4-6 år. Allerede fra barnsben lærte kvinderne at passe hus og tage ansvar. ( ) Ja, normalt går man 6 år gratis i skole. Hvis man vil have mere, skal man betale mange penge. Så det havde min far og mor ikke råd til. Så efter jeg blev færdig i skolen, så hjælper jeg far og mor med at arbejde på marken. ( ) Men jeg skal hjælpe til, for jeg er lille, det sidste barn. Jeg skal hjælpe med at lave mad for far og mor, fordi far og mor går ud og arbejder, så jeg skal passe hjemmet og lave ris, fordi min far og mor, ja det sidste barn skal holde øje med, hvad de laver og gør (hun griner). ( ) ( ) Jeg boede sammen med min far og min mor, så dengang og min far har det samme som en stor gård, og der var mange køer, så jeg hjælper der og kigger. Jeg startede med at arbejde, da jeg var helt lille. Det er normalt for et thaibarn at begynde at arbejde, når de er ca. 8-10, så hjælper de far og mor. Så min far og mor boede ude på landet, de var lidt fattige. Jeg skal hjælpe med mange ting. ( ) ( ) Jeg tror nok, at jeg ikke blev færdig med de 4 år, fordi jeg skulle flytte sammen med min far til andre steder, men han tænkte ikke så meget på, at børnene skulle i skole, dengang var det ikke ligesom nu. ( ) Den ene af kvinderne var omkring tyve år, da hun flyttede til Bangkok, hvor hun arbejdede som bl.a. ufaglært murer og tømre. Hun fortalte om det hårde arbejde men sagde, at hun syntes, at det var hyggeligt, fordi arbejdskollegaerne kunne snakke, grine og lave sjov med hinanden. Hun sagde, at det var en fordel, at kvinder og mænd arbejdede sammen, fordi mændene tog sig af de dele af arbejdet, der var fysisk hårdt. ( ) Så jeg har også arbejdet og prøvet mange ting fra lille til voksen. Jeg har også været murer, skære i træ og jeg har også fisket, jeg har prøvet mange ting ( ) Jeg har også prøvet at lave sådan et arbejde med sten og cement. Det er okay, men det er hårdt, men der er mange mennesker sammen, men det er også hyggeligt at snakke, grine og bare lave noget sjovt. Og det er hårdt arbejde, men vi har det godt sammen alle arbejdskollegaerne. Det var både mænd og kvinder der var blandet, men når det var nogle meget hårde eller tunge ting, så var det mænd og damer hjælper. ( ) En anden kvinde fortalte, at hun flyttede til Bangkok for at bo sammen med sin søster og hendes mand og børn. Hun fik arbejde på den samme tekstilfabrik, hvor søsteren arbejdede. Hendes arbejde bestod i som 13-årig at skulle passe store maskiner på en fabrik, der producerede tråd til bomuldsstof. Inden hun selv fik ansvaret for maskinerne, gik hun rundt i fabrikken og iagttog både sin søster og de andre kvinder for på den måde at se, hvordan arbejdet skulle udføres. Hun fortalte meget levende, hvordan det var at stå i den store larmende fabrikshal, hvor alle maskinerne kørte på fuld kraft, og hvor hun konstant skulle holde et vågent øje med, at de forskellige slags tråde fx bomuld og ren uld ikke satte sig fast i maskinerne, så de stoppede. Hun syntes ikke, at det var hårdt arbejde at arbejde 8 timer om dagen, fordi de skiftedes til at møde tidligt og få sent fri. ( ) Og nogen gange når man havde lidt tid, så gik jeg og kiggede lidt på, hvad de voksne mennesker lavede, fordi jeg kom ind på fabrikken, da jeg ikke var ret gammel 13 eller 14 år. Jeg kiggede nogen gange og på min søster for at se, hvordan de gjorde det. Så når bor der to eller tre år sammen, så du kan se, så lærer du det hurtigt. Når du bliver voksen, kan du passe maskinerne. ( ) Nej, men det var ikke hårdt, fordi du arbejder 8 timer om dagen, men vi skiftes til, nogen gange kom klokken 10 om aftenen og var færdig klokken 7 og fra klokken 7 til klokken 3 og til klokken 10, men vi skiftes hver uge. Det danske sprog (Arbejde og uddannelse i Danmark)

En af kvinderne fortalte mig, at efter, at hun var kommet til Danmark forgæves forsøgte at komme på sprogskole. Da det ikke lykkedes, havnede hun i et rengøringsjob på samme arbejdsplads, hvor hendes mand arbejdede. Efter ca. 6 måneder i Danmark kom hun på sprogskole, hvor hun gik i ca. 2 år. Igennem sit arbejdsliv har hun ind imellem haft arbejdsløse perioder. Hun sagde, at hun var glad for at være i arbejde, fordi det betød, at hun så slap for at være på bistandshjælp. ( ) Og arbejde der i 6 måneder eller sådan noget, og så blev jeg syg, livmoderbetændelse, så jeg blev indlagt i tre uger på Rigshospitalet, så efter der arbejdede jeg ikke, men gik på kursus for at lære dansk, altså cirka 2 år eller sådan noget ( ) ( ) Jeg arbejdede i XX, det var dengang, jeg fik 72 i timen, dengang børnene var små. Og nogen gange var jeg ked af det, da jeg var arbejdsløs et par gange. Og så bagefter startede jeg i YY, ZZ i et år, serverede morgenmad og kun lidt rengøring efter kantinen lukkede. Og så bagefter arbejdede jeg i Lyngby i MM, jeg arbejdede der måske 4 måneder. ( ) Nu er det kun en ting jeg kan at gøre rent, men jeg er glad, fordi jeg har arbejde og ikke får bistandshjælp eller noget. Det er meget fint. ( ) Da jeg bad en af kvinderne om at beskrive, hvad hun tænkte om sit første rengøringsjob, fortalte hun, at hun egentlig ikke havde tænkt så mange tanker over arbejdet. Hun synes ikke, at rengøringsarbejdet er hårdt arbejde, ligesom de job hun har haft i Thailand. Tværtimod sagde hun, at hun følte, at det var normalt, og at der ingen problemer var med at gøre rent. Faktisk synes hun slet ikke, at det var svært at gøre rent. Selvom, at hun ikke var god til at forstå og tale dansk, gav det hende ikke direkte problemer med at udføre sit arbejde, fordi de andre arbejdskollegaer, forklarede hende ved hjælp af et par ord og forklaringer, hvordan hun skulle gøre rent, og lidt efter lidt lærte hun hurtigt mere og mere. ( ) Ja, jeg synes ikke, at det var svært. Jeg kom bare her og de siger et ord to ord, så det er nemt, fordi jeg godt kan snakke og forstå, så forklarer de mig lidt og gør sådan og sådan, så kan jeg godt bruge det hurtigt. Det er fint. ( ) Da vi under interviewet talte om uddannelse indenfor rengøringsfaget, fortalte hun, at det danske sprog godt kan være svært, men at hun normalt klarer sig igennem kurserne, fordi kursusdeltagerne hjælper hinanden. Det er fint. Man lærer meget at gøre rent. Desværre er jeg ikke god til at skrive, men god til at høre og lytte. Danske ord er meget svært at skrive. ( )Fordi vi sidder sammen i grupper. 4 til 5 mennesker i en gruppe. Jeg siger, hvad jeg tænker, og du skriver. De thailandske kvinder har altså ikke gået mange år i skole i Thailand, fordi de skulle hjælpe deres familier på gården. Så den uddannelse kvinderne har med sig fra Thailand svarer til en 9-klasse. Joberfaring fra Thailand har kvinderne til gengæld meget af, fordi de allerede som børn har været vant til at arbejde meget og med hårde fysisk krævende job. Undersøgelsen viste også, at selvom de thailandske kvinder ikke taler, forstår eller skriver dansk særlig godt, så klarer de sig alligevel godt på det danske arbejdsmarked. For når de ikke forstår eller ikke ved, hvordan de skal udføre arbejdet, så beder de kollegaer om hjælp til at vise sig, hvordan de skal gøre. Den kompetence (indstilling til arbejdet) har de med sig fra Thailand, hvor de har været vant til at få vist arbejdsopgaverne af andre, og at hjælpe hinanden med arbejdet. Så på den måde, mener jeg, at kvindernes positive indstilling både til det hårde fysiske og krævende arbejde, og at de hjælper hinanden, er et udtryk for en mental kompetence (evne/færdighed), der bor naturligt i de thailandske kvinders karakter eller måde at være sammen med andre mennesker på. Afrunding Undersøgelsen afslørede, at de thailandske kvinder, der rejser til Danmark i høj grad har den samme sociale baggrund: De kommer fra det fattige Nordthailand, er ufaglærte og kan ofte ikke læse og skrive på deres modersmåls sprog. Til gengæld har de meget praktisk erfaring fra hårde fysiske job og samarbejde. Kvindernes erhvervserfaring fra job i Thailand som landbrugsmedarbejder, murer, fisker og fabriksarbejder kan ikke direkte forbindes til jobbet som rengøringsassistent. Men kvindernes indstilling til at arbejde og deres erfaring, som de har fået gennem disse job gør, at de er kvalitetsorienteret, har samarbejdsevner, kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidste. Det er også den slags kompetencer, der ikke kan udstedes uddannelsesbevis på, fordi det er kompetencer, der er tæt knyttet til et menneskets karakter. Men det er ikke nok at være kvalitetsorienteret, kunne arbejde selvstændigt og samarbejde samt være

ansvarsbevidst for at kunne varetage et rengøringsjob. Selvom disse kompetencer er vigtige i rengøringsjobbet, er det ikke tilstrækkeligt. Rengøring er grundlæggende set stadig et hårdt fysisk krævende arbejde, selvom der indføres mere og mere ny teknologi og nye arbejdsformer. Det betyder, at de thailandske kvinder også skal kunne følge med udviklingen og lære at arbejde med nye maskiner og nye produkter. Når kvinderne klarer sig godt i deres rengøringsjob hænger det derfor sammen med deres indstilling til rengøringsarbejdet, og til at ville lære og fortælle nye kollegaer, hvordan de skal udføre deres arbejde. Men de thailandske kvinder har en særlig evne eller færdighed i at være positivt indstillet overfor hårde fysiske job. De har jo været vant til allerede fra barnsben af at skulle hjælpe deres forældre på gården, og senere i livet har de udført hårde fysisk krævende job. På deres arbejdspladser i Thailand har de også været vant til at samarbejde og hjælpe hinanden. Alt det de har lært i Thailand, dengang de var børn og unge, er blevet en del af deres måde at tænke og være på. Det er således en del af kvindernes thailandske kultur, der bor naturligt indeni kvinderne. Og det er lige præcis sådanne kompetencer, der ikke kan læres hverken på kurser eller uddannelser, fordi der ikke kan udstedes eksamensbeviser på den slags kompetencer. FAKTA Cand. mag. Toni Schacksborg har skrevet dette indlæg til Dansk Thai Website på baggrund af sit speciale med titlen: Kompetencer indenfor rengøringsfaget Et antropologisk inspireret feltstudie af, hvordan thailandske kvindelige rengøringsassistenter modsvarer de forventninger, der eksisterer indenfor rengøringsfaget, 2011 Københavns Universitet.