KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Lone Kæstrup, socialfaglig driftskonsulent, Odense Kommune
2 AARHUS KL 2015 EFFEKTEVALUERING AF AMBULANT INDSATS OVERFOR MISBRUGERE MED ANTISOCIAL ADFÆRD BIRGITTE THYLSTRUP CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET
HVORFOR UDVIKLE AMBULANT INDSATS? En stor andel af mennesker med stofproblemer har samtidig problemer med kriminalitet og impulsiv adfærd (20-40%) Lav livkvalitet Udfordring for samfund og behandling
UDFORDRING I SAMFUNDET Vold, berigelseskriminalitet, stofsalg (Fridell et al, 2008, Addictive Behaviors) Partnervold (Fals-Stewart et al,, 2003, Addictive Behaviors) Lav forældreevne (Torry & Billick, 2011, Psychiatric Quarterly) Omkostninger ved retssystem, støtte til ofre, sociale ydelser manglende forskning, men givetvis høj (Barrett & Tyrer, 2012, Criminal Behavior and Mental Health)
UDFORDRING I BEHANDLING Ofte ikke interesserede i at arbejde med adfærdsændringer men i behandling på grund af eksternt pres (Gardiner et al. 2010, Personality and Mental Health) Stor risiko for dropout og sanktioner ved stoffri, frivillig behandling (Meier et al. 2009,Drugs: Education, Prevention and Policy) Ofte dropout som følge af konflikter eller problemer med kontrol (Duggan 2010, Personality and Mental Health) Dog noget mindre risiko ved contingency management (substitutionsbehandling, betinget udgang)
UDFORDRING I BEHANDLING
ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE Livslangt mønster af adfærd, der krænker andres rettigheder Begyndt før det fyldte 15. år (DMM-5) Kriminalitet Uærlighed Aggressivitet Impulsivitet Risikotagning Uansvarlighed Nedsat evne til at føle anger Sårbarheden ofte skjult
DET ER IKKE BARE STOFFERNE Fridell og kolleger fulgte 1,045 patienter gennem registre for kriminelle lovovertrædelser i Sverige 25 år før og efter døgnbehandling for stofmisbrug Antisocial personlighedsforstyrrelse forbundet med flere kategorier af kriminalitet efter behandling
LOVOVERTRÆDELSER 25 ÅR FØR OG EFTER
EKSEMPLER PÅ FORSKNING I PROGNOSTISK BETYDNING Fridell et al. 2008, Addictive Behaviors Compton et al. 2003, American Journal of Psychiatry Jansson et al. 2009, European Addiction Research
HVAD GØR VI VED DET? Afviser klienterne? Giver dem samme tilbud som andre klienter (og afviser dem, når de ikke opfører sig ordentligt )? Udvikler særligt rettede indsatser? Fra straf til omtanke også i behandlingen (United Nations Office on Drugs and Crime From coercion to cohesion, 2013)
DEPRESSION EN SAMMENLIGNING? Høj udbredelse hos mennesker med stofproblemer Add-on rettede behandlingsindsatser Små trinvise fordele i effekt på stofbrug og depression (Watkins et al. 2011, Archives of General Psychiatry; Hesse 2009, BMC Psychiatry)
KAN VI GØRE DET SAMME VED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE? Imødekomme udfordringen? Tilbyde noget ekstra? Fx. snakke med klienter om aggression og impulsivitet? Meget få undersøgelser om hvordan det kan gøres og ingen randomiserede
EVIDENS OG HOLDNINGER
HVAD ER DER LAVET? Contingency management Kognitiv terapi Substitutionsbehandling Alle gør en forskel Men ingen undersøgelser af: Psykoterapi Psyko-edukation Gruppebehandling
THYLSTRUP & HESSE Inklusion i ambulant behandling Add-on indsats rettet mod antisocial adfærd Udvikle metode og øge behandlingskompetence Pragmatisk randomiseret undersøgelse Teste anvendelighed af kort intervention i standard settings Omkostningslav i DKK og personale- og undervisningsressourcer (Zwarenstein et al. 2008, British Medical Journal)
METODE Projekt i 13 kommuner, 23 klinikker Ambulant behandling Screening og baseline-måling gennemført af behandlere Lodtrækning til standard behandling eller standard behandling +Ro på Samtaler gennemført af 2-3 behandlere hvert sted, 2 dages kursus Opfølgning ved 3, 9,15 måneder
ARBEJDSBOG I 6 kapitler (ikke psykoterapi) Fast struktur Mange nedskrevne spørgsmål og behandlingsovervejelser Opgaver Handouts til hver samtale Hjemmeopgaver Gennemgang af tilgang (respektfuld, ikke-dømmende, tal om og vær Ro på), rollespil, refleksioner
ARBEJDSBOG II 1. Hvorfor arbejde med impulsiv livsstil? - Drømme, mål, kerneproblemer 2. Udløser, reaktion, konsekvens - forenklet adfærdsanalyse 3. Stolthed og selvtillid/selvværd 4. Værdier 5. Socialt netværk 6. Opfølgning og planer for behandling fremover
Mig selv først Handle på at opfylde egne behov uden nogen form for mådeholdenhed. Gå over andres grænser Handle på en måde der ikke respekterer andres rettigheder. At bryde sociale regler Bryde loven eller sociale regler for hvordan vi behandler hinanden. Uansvarlighed Ikke at overholde aftaler med sig selv eller andre.
DELTAGERE Alle havde antisocial personlighed efter MINI (Lecrubier et al, 1997, European Psychiatry) 176 89% mænd Gennemsnitsalder 32 år Blandingsmisbrug 40% i substitutionsbehandling Over 50% været i fængsel (ca. ¼ under 30 år) Ca. 30% været indlagt psykiatrisk (ca. 1/5 under 30 år) Tilfældigt fordelt på Ro på og Standardbehandling (96/80)
BEHANDLERNE Socialrådgivere, pædagoger, social- og sundhedsassistenter 39 70% kvinder Gennemsnitsalder 40,2 (31-51 år) Gennemsnit 6 år i misbrugsbehandling (fra <1-16 år) Godt 3 år i nuværende job
OPFØLGNING Ved 3 måneder: 79% blev geninterviewet Ved 9 måneder: 69% blev geninterviewet
RESULTATER Reduceret risiko for dropout Øget dage stoffri ved 3 måneder follow-up
ANDEL DROPPET UD 200 dage 30% standard 20% RO PÅ
ANDEL DROPPET UD 1 år 45% standard 28% RO PÅ
EFFEKT PÅ FRAFALD At være udtrukket til Ro på reducerede risikoen for frafald med cirka 40% (justeret for køn, alder og substitution)
ANDEL UDEN FORBRUG AF ALKOHOL OG ILLEGALE STOFFER 35% 30% 25% 20% 15% Ro På Standard 10% 5% 0% Baseline 3 måneder 9 måneder
EFFEKT PÅ INDTAG Dage uden misbrug 3 måneder - Ro på gruppen 4 dage mere uden misbrug end kontrolgruppen (p<0,05) 9 måneder - Ro på gruppen 4 dage mere uden misbrug end kontrolgruppen (p=0,11) ASI stoffer (problemer med rusmidler og medicin) Ro på forbundet med signifikant færre problemer ved 3 måneder ASI alkohol (problemer med alkohol) Ingen signifikante forskelle mellem grupperne
EFFEKT PÅ VIDEN/HOLDNINGER Behandlerne som havde haft samtaler følte, at de bedre kunne være til hjælp for mennesker med antisocial personlighed, og at de i højere grad oplevede tilfredsstillelse ved arbejdet
KAN DET BETALE SIG?
BESPARELSER VED INVESTERING Hvis vi kan holde de svære klienter lidt længere i behandling og have større effekt på misbrug, kan vi måske bidrage til at lokalsamfundet oplever Mindre partnervold og vold og svigt i forhold til børn Mindre gade vold Mindre berigelseskriminalitet Mindre stofsalg Personale, som ikke længere udsættes for vold (eksempelvis sagsbehandler) Flere, der kommer i arbejde eller i gang med andre strukturerede forløb
KEY POINTS I Antisocial personlighedsforstyrrelse udgør stor byrde for klienten, samfundet, behandling Behov for øget fokus i behandling, ligesom ved depression og angst Blot tilbud om 6 samtaler med Ro på kan gøre en forskel Ikke alle kan behandles med psykoedukation Vigtigt med samarbejde mellem relevante indsatser (misbrugsbehandling, psykiatri, sundhed, sociale services, retsvæsen)
KEY POINTS II Forskning skal foregå både i laboratoriet og i hverdagen Så vi ved hvad der kan lade sig gøre i praksis Så vi lærer af hinanden Forskere forstår hverdagen Behandlere får nye input Vigtigt med støtte, samarbejde og løbende opmærksomhed fra ledelse og forskere i forhold til implementering og kvalitetssikring af evidensbaserede metoder
MANGE TAK TIL Trygfonden Reckitt-Benckiser Deltagerne De mange behandlere, som har medvirket De mange medarbejdere på Center for Rusmiddelforskning, som har hjulpet os
HVIS I VIL VIDE MERE Ro på manual lægges på CRF hjemmeside start december 2015 (http://psy.au.dk/forskning/forskningscentre-ogklinikker/center-for-rusmiddelforskning/) Publiceret artikel bliver gratis tilgængelig (Psycho-education for Substance Use and Antisocial Personality Disorder: A randomized trial; BMC Psychiatry) Kontakt os gerne ved spørgsmål om brug af manual og ved andre spørgsmål (bt.crf@psy.au.dk; mh.crf@psy.au.dk)