Kompendium til kurset i samarbejde, læring og projektstyring

Kompendium til kurset i samarbejde, læring og projektstyring - det sete afhænger af perspektivet

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION OG LÆSEVEJLEDNING 4 AAU STUDIEFORM 5 Studieording og studievejledning 5 Hvad skal I kunne om Studieordningens delmål 6 Delmålsformuleringer læringsmål og læringskontrakt 6 Studieenhedskurser 7 Projektenheden 8 Projektenhedskurser 8 Projektarbejdet 8 Projektarbejdets målsætninger 9 Projektrapporten 9 Procesanalysen 9 Eksamen og evaluering 10 Tilmelding til eksamen 10 Kurset i samarbejde, læring og projektstyring 10 PROBLEMORIENTERING 11 Problemer optræder i en sammenhæng 12 Det problemorienterede projekts faser 13 Fisken et billede på det problemorienterede projekt 14 FRA ELEV TIL STUDERENDE HVAD FORVENTES AF JER 15 LÆRING 16 Viden er konstrueret 16 Viden er subjektiv 17 Udvikling og kontrol af forståelse 17 Ansvar for egen læring 17 Problemorientering og læring 18 PROJEKTLEDELSE PLANLÆGNING OG STYRING 19 Styring af studieprojekter 19 Styring af projekter i jobsammenhæng 19 Side 2 af 37

Hvad er et projekt 19 Forudsætninger for projektafgrænsning 20 Forudsætninger for meningsfuld planlægning 20 Hvordan planlægger man 20 Gantt-skema 21 Milepæle 21 Projektstyring 22 Planlægningskompetence 22 Planlægningsparadokset 24 Sammenfatning 25 ERFARINGSOPSAMLING OG PROCESANALYSE 25 Erfaringsopsamling og refleksion 26 At analysere egen læreproces 26 Procesanalysens 4 trin 26 SAMARBEJDS-KOMPETENCE 27 Samvær eller samarbejde 27 Forudsætninger for samarbejde 28 Roller i gruppearbejdet 29 KONFLIKTER 29 Konfliktforståelse 30 Egentlige konflikter 30 Pseudokonflikter 30 KOMMUNIKATION 31 Assertiv kommunikation når I vil videre 31 Aktiv lytning sluk den automatiske svarer 32 Indhold eller forhold 32 SUPPLERENDE LITTERATUR 34 BILAG 1- EKSEMPEL PÅ PROJEKTANALYSE 35 BILAG 2 - EKSEMPEL PÅ PROJEKTANALYSE 36 BILAG 3 - EKSEMPEL PÅ UDSNIT AF TIDSPLAN (GANTT-SKEMA) 37 Side 3 af 37

INTRODUKTION OG LÆSEVEJLEDNING Dette kompendium er udarbejdet på opfordring af studerende, der efterlyste en kortfattet vejledning, der kunne støtte dem i den proces, det er at blive fortrolig AAUs studieform og sprogbrug. Deres oplevelse var, at de havde svært ved at læse og forstå studieordningen, og at de savnede en samlet og kort fremstilling af de begreber, de mødte på Basisuddannelsem og specielt i kurset Samarbejde, Læring og Projektstyring (SLP-kurset). Kompendiets indhold og struktur er ikke koordineret med samtlige SLP-kursusholdere, hvorfor der kan være forskelle i, hvordan begreberne tolkes og bruges i praksis Nogle afsnit i kompendiet kan med fordel læses som introduktion i begyndelsen af basisåret, mens problemstillingerne i andre afsnit måske først bliver aktuelle længere hen i forløbet. For at kompendiet skal være let at slå op i, er der en detaljeret indholdsfortegnelse. Kompendiet indeholder ikke teoretisk betonet baggrundsstof, men afsluttes med forslag til supplerende og uddybende litteratur. Der er således ikke tale om en videnskabelig publikation, men om en meget pragmatisk håndbog. Kompendiet er udarbejdet på baggrund af mine erfaringer med undervisning på Basisuddannelsen, og jeg modtager gerne kommentarer, forslag m.v. til næste års kompendium. Jeg håber på baggrund af jeres kommentarer at kunne uddybe og konkretisere, hvor det måtte være ønskeligt. Jeres kommentarer kan evt. sendes til: tbk@vcl.auc.dk September 1999. Side 4 af 37

AAU STUDIEFORM Studierne på Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet ved AAU er baseret på den problemorienterede og projektorganiserede arbejdsform. Dette udspringer af, at netop denne måde at organisere studiet på har en række lærings- og kvalificeringsmæssige fordele. Denne studieform bidrager bl.a. til at: udvikle evnen til at formulere, analysere og løse konkrete problemer af teknisk naturvidenskabelig karakter formulere egne læringsmål/læringsbehov udvikle evnen til at samarbejde Studieformen bidrager således til, at I som studerende parallelt med de faglige kvalifikationer udvikler en række kvalifikationer, som er centrale i forhold til arbejdslivet. Hvert semester består i hovedtræk af følgende enheder: Projektet Projektenhedskurser (PE-kurser) Studieenhedskurser (SE-kurser) Både de lærings- og kvalificeringsmæssige problemstillinger og semestrets enheder vil blive beskrevet nærmere i de følgende afsnit. Studieording og studievejledning Studieordningen er en beskrivelse af de formelle mål og rammer omkring uddannelsen, så som: uddannelsens opbygning projektenhederne med formål, krav og indhold studieenhedskurser regler for prøver Studievejledningen indeholder en uddybning af studieordningens målsætninger samt vejledning til projektarbejde og beskrivelse af de organisatoriske og styringsmæssige rammer for basisuddannelsen. Såvel studieordning som studievejledning er et absolut nødvendigt planlægnings- og styringsværktøj i forbindelse med gennemførelse af studiet. Her i gennem har I mulighed for at få det nødvendige kendskab til de krav, I som studerende bliver mødt med og evalueret i forhold til. Læs og diskuter studieordning og studievejledning i gruppen og med vejlederne! Side 5 af 37

Hvad skal I kunne om Studieordningens delmål Studieordningen indeholder et overordnet læringsmål for hele forløbet på basisuddannelsen. Dette mål er del op i en målsætning for studieenhedskurser og for projektenheden. Desuden er den overordnede målsætning for projektenheden opdelt i 3 fagområder med hvert sit delmål: Overordnet mål for studieenhedskurser: Studieenhedskurserne skal give de studerende grundlæggende viden inden for tekniske og naturvidenskabelige fagområder som grundlag for videre studier ved Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet Overordnet mål for projektenhederne er at: introducere den studerende til videnskabelig arbejdsmåde med vægt på metodiske færdigheder at kvalificere de studerende til fortsatte studier ved uddannelser inden for Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet at opøve de studerende i at tage ansvaret for egen læring samt støtte dem i valg af fortsat uddannelse Delmål for projektenhederne: 1. Delmål vedrørende den teknisk-naturvidenskabelige faglighed: Efter bestået basisuddannelse skal den studerende være i stand til, på basis af en real problemstilling, at forstå og anvende teknisk naturvidenskabelige modeller, teorier og metoder. 2. Delmål vedrørende den kontekstuelle faglighed: Efter bestået basisuddannelse skal den studerende være i stand til at forstå og anvende metoder til analyse af tekniske og naturvidenskabelige problemstillinger med inddragelse af relevante sammenhænge og/eller perspektiver 3. Delmål vedrørende projektarbejdets faglighed: Efter bestået basisuddannelse skal den studerende være i stand til at gennemføre en læreproces baseret på problemorienteret og projektorganiseret gruppearbejde, samt kunne formidle resultaterne af såvel projektet som læreprocessen. Delmålene er nærmere beskrevet i studievejledningen, hvor der også gives mere konkrete eksempler på, hvad de generelle delmålsformuleringer i Studieordningen kan indeholde. Delmålsformuleringer læringsmål og læringskontrakt Studieordningens og studievejledningens meget overordnede og dermed generelle formuleringer kan erfaringsmæssigt være svære at forholde sig til. Derfor har studienævnet for Basisuddannelsen vedtaget, at de projekt- Side 6 af 37

forslag vejlederne udarbejder forud for hver projektenhed skal ledsages af eksempler på, hvad opfyldelse af delmålene kan indebære inden for dette konkrete projekt. Disse delmålsformuleringer skal diskuteres og prioriteres af projektgruppen i samarbejde med vejlederen, således at alle parter ektet præcist ved, hvilke faglige elementer projektet rummer og hvordan i er prioriteret i forhold til hinanden. Værdien af delmålsformuleringerne er : I bliver tvunget til at formulerer over for jer selv og hinanden, hvad I vil lære gennem dette projekt. Herved kommer delmålsformuleringerne til at fungere som en slags rettesnor, for om I lærer det I ønske Det er langt lettere at lære, når I præcist ved, hvad det er I gerne vil lære noget om. Ved at diskutere delmålsformuleringerne med jeres vejleder får I indtryk af, om de læringsmål i stiller i jeres konkrete projekt er i overensstemmelse med og opfylder studieordningens krav, som jo er de krav, I bliver evalueret i forhold til ved eksamen. Studieenhedskurser De overordende mål for SE-kurserne er at støtte jer i udviklingen af grundlæggende viden inden for det teknisk-naturviden skabelige område. Den præcise formulering ses på side 6. Studieenhedskurserne (SE-kurser) er på Basisuddannelsen kurser i bl.a. matematik, fysik og datalogi. Fælles for SE-kurser både på Basisuddannelsen og op gennem studiet er, at SE-kurserne afholdes inden for det man kan kalde grundfag. Altså fag/discipliner, som I måske ikke direkte skal bruge her og nu, men som anses for en væsentlig og nødvendig del af uddannelsens samlede indhold. SE-kurserne afsluttes med individuelle eksamener. Ofte kan man under et SE-kursus sidde med en fornemmelse af, at det få man da aldrig brug for. Af erfaring kan jeg sige, at det kan man bestemt ikke være sikker på, og at det fagligt set kan være en meget stor fejl at negligere SE-kurserne. Det er vel også de færreste, der udelukkende pakker regntøj til 4 ugers sommerferie, blot fordi det regner den dag, man pakker Side 7 af 37

Projektenheden Basisuddannelsen består ud over studieenhedskurserne af 3 projektenheder, P0-, P1- og P2-projektenheden. Projektenheden har for hvert semester et tema, som danner rammer for alle aktiviteter i tilknytning til projektenheden. Projektenheden består af to elementer: projektarbejdet, hvor der arbejdes med et konkret eksempel på en udvalgt problemstilling inden for projektenhedens temaramme projektenhedskurser, som belyser udvalgte emner inden for projektenhedens temaramme, eller som understøtter læringsmål, der er fastlagt via studieordningen, men som ikke naturligt rummes i temarammen. Projektenhedskurser Navnet projektenhedskurser leder ofte til den misforståelse, at indholdet fra hvert PE-kursus skal kunne bruges helt konkret i projektarbejdet eller i forhold til studieordningens læringsmål. Sådan er det ikke! Projekter er forskellige og noget, der er relevant for et projekt, er måske ikke for et andet. I vil derfor opleve, at PE-kurserne knytter sig mere eller mindre direkte til de faglige problemstillinger, jeres projekt omhandler. Fælles for projektenhedskurserne er dog, at de udgør et vidensfundament, som I skal tilegne jer. Noget af dette fundament anvender I så i projektet, andet ligger indtil videre som baggrundsviden, og danner grundlag for det, I lærer på følgende semestre Som udgangspunkt er indholdet af PE-kurserne derfor relevant for alle projekter. Projektarbejdet Som en del af projektenheden udarbejdes på hvert semester et projekt, som danner udgangspunktet for den afsluttende evaluering. Projektet udarbejdes typisk i grupper af 5-7 studerende Projektet er ideelt set problemorienteret, hvilket betyder, at projektarbejdet tager udgangspunkt i en problemstilling - praktisk eller forståelsesmæssigt. Man undres! Stiller et spørgsmål og søger svaret! Erfaringmæssigt er det svært at forbinde det at bygge et hus, et renseanlæg, eller at udforme en hjemmeside med et problem. Og det er heller ikke problem/en problemstilling, det er løsningen på en pro- Side 8 af 37

blemstilling. Værdien af problemorienteringen ligger i, at I, inden I udarbejder et konkret løsningsforslag eller en analyse, får gjort jer klart, hvilket problem løsningen er løsning på, eller hvilke sammenhænge analysen skal afdække. Mere om det problemorientering på side 11 Gennem projektarbejdet skal I tilegne jer en lang række færdigheder, som dels vedrører projektets konkrete problemstilling, dels vedrører arbejdsprocessen omkring projektets gennemførelse. Projektarbejdets målsætninger Projektet har således to målsætninger: Den overordnede målsætning er, at I skal tilegne jer en bestemt viden og kunnen inden for et givet fagområde og inden for de rammer, der formuleres i studieordningen. Projektarbejdet er i den henseende blot et redskab til at lære og anvende ny viden. Den konkrete målsætning som formuleres gennem jeres problemformulering er det konkrete spørgsmål eller problemstilling, I vil arbejde med eller belyse i jeres bestræbelser på at opfylde den overordnede målsætning. Projektets indhold er således et konkret eksempel på de overordende problemstilling temarammen udstikker. Projektrapporten Projektrapporten skal formidle hovedtrækkene fra projektarbejdet. Den skal være skrevet så den kan læses af andre end projektets deltagere og struktureret, således at den formidler projektets røde tråd. Projektrapporten er således en struktureret formidling af jeres projektarbejde. Ikke en kronologisk afrapportering af så gjorde vi, og så gjorde vi. Der vil være meget materiale (skriftlige oplæg, referater af litteratur, tegninger, beregninger m.v.), som er udarbejdet gennem projektarbejdet, men som ikke skal med i rapporten. Dette materiale afspejler en del af den læreproces, der har fundet sted gennem projektarbejdet for, men er ikke nødvendigvis relevant for læseren. At skrive gode rapporter er også en kvalifikation, I skal tilegne jer. Alt for mange rapporter begynder med lige siden tidernes morgen, og indeholder på den måde en, for læseren, masse unødvendige oplysninger. Procesanalysen Procesanalysen skal indeholde en analyse af følgende elementer i gruppesamarbejdet: Side 9 af 37

Projektplanlægning og projektstyring, se evt. afsnittet vedr. projektplanlægning og styring side 19 Gruppesamarbejdet, herunder analyse af samarbejdets organisering, beskrivelse af eventuelle konflikter og håndtering af disse. Samarbejde med vejleder Læreprocessen, dvs. overvejelser om, hvad I har lært, og hvordan I har lært det I afsnittet Erfaringsopsamling og procesanalyse side 25 findes en mere fyldestgørende beskrivelse af procesanalysernes mål og indhold. Eksamen og evaluering SE-kurserne evalueres ved individuelle eksamener. Projektenheden (PE-kurser og projektarbejdet) evalueres ved en mundtlig gruppeeksamen ved projektets afslutning. Grundlaget for evalueringen er den projektrapport, I udarbejder i forbindelse med projektarbejdet, samt jeres procesanalyse. Selv om I går til eksamen gruppevis, bedømmes I individuelt. Tilmelding til eksamen På basisuddannelsen er reglen, at tilmelding til den ordinære eksamen udløses kollektivt for semestrets studerende. Ved omprøver sker tilmelding individuelt. Vær opmærksomme på, at det på overbygningsuddannelserne som udgangspunkt er jeres ansvar at tilmelde jer til eksamen Kurset i samarbejde, læring og projektstyring Målet med kurset i samarbejde, læring og projektstyring (også kaldet SLP-kurset) er at understøtte jer i at opfylde studieordningens krav til delmålet vedrørende projektarbejdets faglighed, som er det 3. af studieordningens 3 delmål for, hvilke kvalifikationer, I skal udvikle gennem Basisuddannelsen, og som er de kvalifikationer, I bedømmes på ved projekteksamenerne. De 3 delmål er beskrevet på side 6 Indholdet i SLP-undervisningen er i studievejledningen fastsat til at skulle dække følgende emner: Problemorientering Læring Projekt og projektstyring Gruppearbejdet individet i gruppen Herudover omfatter SLP-undervisningen fælles erfaringsopsamling for hele storgruppen efter hver af de tre projektenheder, P0, P1 og P2. Side 10 af 37

Erfaringsopsamlingen danner grundlag for gruppes udarbejdelse af procesanalyse, men afholdes samlet for hele semestret, således, at den enkelte gruppes erfaringer i et vist omfang formidles og gøres fælles for hele storgruppen. I kan selvfølgelig ikke direkte lære af eller overføre andres erfaringer til jer selv, men gennem erfaringsopsamlingen kan I få indtryk af, hvordan andre gruppe har håndteret problemstillinger, der mindre om jeres egne og hvilke erfaringer de har gjort sig på baggrund her af. PROBLEMORIENTERING Arbejdsformen på Universitetet kan som nævnt tidligere beskrives som problemorienteret og projektorganiseret Jeg vil i det følgende prøve at indkredse, hvad problemorientering betyder, men også beskrive hvorfor det både er en fremragende, men også krævende måde at lære på. I den problemorienterede studieform er udgangspunktet for projektarbejdet og dermed for en del af jeres læreproces(den der ikke er bundet op på kurser) et problem. Ordet problem giver erfaringsmæssigt anledning til en masse misforståelser i retning af, hvad et problem er er det noget der er et problem for nogen; er det noget, nogen er ked af? I vores hverdagssprog er et problem ofte af meget praktisk karakter: Vi har ingen penge, ingen bolig, for meget arbejde. Et problem er i forhold til problemorientering et mere bredt begreb. Det kan være et praktisk problem eller udtryk for en undren, for noget, man ikke forstår, men som man gerne vil vide noget om. Fælles for de forskellige typer af problemer/problemstillinger er, at der sjældent/aldrig er én indlysende løsning (så var problemet blevet løst, og dermed var det ikke et problem), men at en af flere løsninger formuleres og vælges på baggrund af en analyse af den sammenhæng problemet indgår i I nedenstående skema vil jeg prøve at give eksempler på konkrete problemstillinger, dels i en version, hvor de i forhold til problemorientering ikke kan danne grundlag for et problemorienteret projekt, og dels, hvordan den samme problemstilling kan anskues, som et problem i læringssammenhæng, og dermed danne udgangspunkt for et problemorienteret projekt. Side 11 af 37

Et ikke problemorienteret projekt en opgave at løse en matematikopgave ud fra et bestemt regelsæt, (heller ikke selv om det er svært, er det et problem på den måde ordet bruges i problemorientering) at lave en ny tandpasta ved at blande kendte ingredienser i et nyt forhold Eksempel på problemorienteret projekt hvorfor kan en given opgavetype løses efter den pågældende algoritme hvad skal en tandpasta kunne, hvordan virker den virker, og hvilken sammensætning kan sikre den ønskede virkning at bygge et økologisk hus ved brug af genbrugsmaterialer og med fokus på energibesparelser at udvikle en produktionslinie til produktion af et bestemt produkt at indføre ressourcebesparelse og mindske miljøbelastningen på delprocesser på en virksomhed hvilke muligheder og begrænsninger ligger i økologisk byggeri f.eks. holdbarhed kontra genbrug, behov for dagslys kontra energibesparelser ved små vinduer osv hvordan kan en produktionslinie til produkt XX udformes under hensyn kvalitet, mængde, materialer, arbejdsmiljø, ressourceforbrug mv. hvordan kan virksomheden nedsætte sin miljøbelastning med f.eks. 25%, herunder vurdering af, hvilke tiltag, der forrentes hurtigst Problemer optræder i en sammenhæng At arbejde problemorienteret betyder, at den sammenhæng et givet problem optræder i inddrages i problembearbejdningen og løsningen, således at en evt. løsning ikke kommer i konflikt med de præmisser problemet er en del af. Dette sikres ved en klar og præcis problemformulering, som sikrer, at alle deltagere ved, hvad udgangspunktet for projektarbejdet er. I det problemorienterede projekt er der ikke blot en løsning. Løsningen fremkommer gennem bevidste prioriteringer mellem en række elementer, der har indflydelse på problemet. Side 12 af 37

Forudsætningen for en hensigtsmæssig løsning er en omhyggelig analyse af, hvad problemet består af eller med andre ord : hvad der konstituerer problemet og en præcis formulering af, hvad det er for et problem, man vil løse Valg og afgrænsninger være dokumenterede og begrundede, således at projektet fremstå som et helstøbt arbejds- og læringsforløb Det problemorienterede projekts faser Af ovenstående fremgår forhåbentlig, at et problemorienteret projekt består af meget mere end blot at løse en given opgave, og at faserne i et projekt forløb skal afløse hinanden på en logisk måde, hvis man skal opnå et tilfredsstillende resultat. Det problemorienterede projektarbejde kan opdeles i følgende faser: 1. Igangsættende eller initierende problem/problemstilling hvad vil vi gerne arbejde med hvad vil vi gerne lære hvad er de formelle rammer 2. Problemanalyse og problemafgrænsning hvad består problemstillingen af hvilken sammenhæng optræder problemet i hvad vil/skal vi arbejde med og hvad vil vi undlade at komme nærmere ind på 3. Problemformulering problemformuleringen er et spørgsmål hvad er det vi vil og i hvilke rammer - udarbejdes på grundlag af problemanalyse og afgrænsning 4. Løsningsfase hvad skal vi lære for at kunne svare på vores problemformulering yderlig afgrænsning udarbejdelse af løsningsforslag valg blandt løsningsforslag 5. Løsning eller konklusion samt perspektivering hvad fandt vi ud af hvilke nye problemstillinger rejser det Læg mærke til at : 1. løsningen/ konklusionen er et (af flere mulige) svar på problemformuleringens spørgsmål. Svaret bliver ikke bedre end spørgsmålet er stillet, dvs. ikke bedre end problemformuleringen, som igen ikke Side 13 af 37

bliver bedre end problemanalysen 2. at problemformuleringen ikke udarbejdes først i forløbet, men udarbejdes på baggrund af det initierende problem og problemanalysen Ovenstående er en idealiseret beskrivelse af forløbet, forstået på den måde, at der også i løsningsfasen vil være elementer af problemanalyse, idet det formulerede problem kan vise sig at bestå af flere problemstillinger, end problemanalysen med ens begrænsede forhåndsviden gav indtryk af. Fisken et billede på det problemorienterede projekt Forløbet i et problemorienteret projektarbejde kan afbildes som en fisk og som for fisken gælder, at alle dele skal med, hvis der skal være tale om et levedygtigt eksemplar. I mange projekter sammen vil man opleve, at konklusionen udover at være en løsning på den konkrete problemformulering, samtidig vil rejse en ny problemstilling, som igen kan behandles efter samme koncept det svarer til, at fisken bliver en stime. Læg mærk til at man med det initierende problem spørger ret bredt, og at den videnstilegnelse, der sker i problemanalysen, er forudsætningen for, at problemformuleringen bliver det snævre og præcise spørgsmål, den skal være for at kunne fungere som kurssætter/ledetråd i resten af projektforløbet. Fiskens hale - initierende problem og problemanalyse Fiskens snude - konklusion og perspektivering Overgang mellem hale og krop problemformulering, som får analyse og løsning til af hænge sammen Fiskens krop - løsningsfasen Side 14 af 37

Man kan sige, at når hele analyse- og vurderingsfasen er gennemført, og I på dette grundlag ved, hvilken løsning I vil vælge, svarer den sidste del af projektarbejdet til at løse en opgave. Et problemorienteret studieprojekt kan dog være velgennemført og vellykket uden, at der udarbejdets et eller flere løsningsforslag. De tidsmæssige rammer og ikke mindst begrænsninger i jeres viden inden for et område, gør at det måske kun vil være delelementer af en samlet problemstilling, I kan behandle i detaljer. Hvad, I vælger at fokusere på, afhænger af lyst, krav til baggrundsviden, muligheder for vejledning, studieordningens krav m.v. FRA ELEV TIL STUDERENDE HVAD FORVENTES AF JER Overgangen fra elev til universitetsstuderende kan opleves temmelig forvirrende. En del af forvirringen skyldes ofte, at undervisere og studerende har nogle gensidige forventninger, som ikke på nogen måde modsvarer hinanden. Undervisningsformen på gymnasiet og HTX medfører, at man som elev udvikler en række studievaner, som ikke svarer til de krav, I som studerende mødes med på universitetet. Selv om en del af jer kommer med erhvervsmæssige erfaringer, viser erfaringen, at de gamle studievaner, slår tydeligt igennem, og volder nye studerende mange kvaler. De gamle studievaner medfører blandt andet, at den studerende forventer: At læreren har ansvaret for, at man lærer det, man skal kunne til eksamen At læreren gennemgår teksten/emnet At læreren overhører en i teksten den følgende gang (kontrol) At kriteriet for tilstrækkeligt udbytte er, at man kan svare på lærerens spørgsmål At lærerene koordinerer eller tager hensyn til arbejdsbelastningen fra andre fag (ikke aflevere stil, fysik og matematik opgaver samme dag) At alt er lige vigtigt At det er OK at slippe let om ved tingene, hvis bare det ikke bliver opdaget - at man kan snyde læreren Som sagt er disse studievaner udviklet i et andet uddannelsessystem, og passer der til. Problemerne opstår, når de overføres til universitetet, hvor forventningerne til de studerende er. Side 15 af 37

At det i bund og grund er den studerendes ansvar at lære det man vil/skal kunne. At underviseren i undervisningen ofte kun fremdrager udvalgte områder eller hovedtræk fra teksten/emnet At læreren i bedste fald samler op på den forrige kursusgang (ingen kontrol) At kravet til en er, at man selvstændigt og kritisk skal kunne overføre det lærte til andre samenhænge, ikke blot gengive det lærte At man selv skal planlægge og koordinere sin arbejdsindsats (skriftlige eksamener falder ofte sammen med projektaflevering) At man må prioritere, hvad man vil arbejde henholdsvis intensivt og ekstensivt med LÆRING Et af målene med SLP-kurset er, at støtte jer i at blive bedre til at lære, og til at forstå jeres egen rolle i læreprocessen og samspillet mellem undervisnings-/arbejdsform og læring. I er alle øvede lærende, forstået på den måde, at I er vant til at lære. I er derimod ikke særligt øvede i at forholde jer bevidst til jeres egen læreproces til at beskrive og forstå, hvad der sker når I lærer og hvordan I hver i sær lærer. Ofte forbindes det at lære med det at blive undervist, og undervisning er da også en af mange måder til at skabe læring. Men at lære betyder at hver enkelt konstruerer sin egen viden i sit eget hoved det kaldes også den konstruktivistiske læringsforståelse Viden er konstrueret Det, at viden er konstrueret i hvert individs hoved, betyder, at hvad vi lærer er nært knyttet til hvad vi ved i forvejen og at den samme undervisningssituation kan give anledning til at forskellige personer lærer noget vidt forskelligt. Man taler inden for læringsteori om, at viden er konstrueret og organiseret i mønstre i vores bevidsthed. Disse mønstre udvikles og differentieres gennem vores samspil med vores omverden. Foreksempel vil dyr med 4 ben for et lille barn ofte være VOV skemaet rummer en simpel skelnen, der siger dyr på 4 ben eller andet. Dette skema udbygges (differentieres) gradvist i et nært samspil mellem kommunikation med andre mennesker og egne oplevelser til at rumme hund, kat, hest osv. Disse begreber differentieres så måske igen i labrador, gravhund, grand danois osv. På samme måde vil I inden for jeres fagområde gennem studiet opbygge og differentiere jeres viden. Side 16 af 37

Ny viden konstrueres altid med afsæt i vores eksisterende viden, hvilket betyder, at de erfaringer, oplevelser, følelser vi har i forhold til konkrete emner, vil indgå i tolkningen af nye indtryk, og dermed være en uadskillelig del af den nye viden, vi konstruerer Viden er subjektiv Udvikling og kontrol af forståelse Det at vi hver i sær konstruerer vores egen viden på baggrund af vores private tolkning og bearbejdning af indtryk fra vores omverden betyder, at vi ikke umiddelbart har nogen kontrol af, om vores forståelse af et eller andet er hensigtsmæssig/rigtig. Vores første forståelse er i bund og grund subjektiv. Den eneste måde vi kan afprøve og udvikle vores forståelse er gennem kommunikation med andre om, hvad vi har forstået og ved refleksion over, hvilke valg og forudsætninger, vi hver i sær har lagt til grund for konstruktion af den nye viden. I kan afprøve/udvikle jeres forståelse gennem dialog med medstuderende og vejledere afprøvning i praksis tests, øvelser, opgaver, eksamen Forudsætningen for, at den viden I konstruerer bliver meningsfuld at den kan bruges til andet end at bestå eksamen er, at den udvikles og indplaceres i en sammenhæng en kontekst. Man har f.eks. ikke megen glæde af at kunne en masse matematiske regneregler og algoritmer, hvis man ikke ved hvad de betyder i forhold til en konkret verden og dermed hvad de kan bruges til. Ej heller har man nogen nytte af at kunne alle byerne rundt om Fyn (remsen Odense, Bogense..), hvis man ikke ved hvor Fyn ligger, og hvor byerne ligger på Fyn. Den undervisning I modtager på Universitetet er altså et af mange bidrag til jeres egen konstruktion af ny viden jeres egen læreproces. Ansvar for egen læring I uddannelsessammenhæng ofte om læring frem for undervisning. Ofte høres begrebet ansvar for egen læring. Bag sådanne udsagn ligger en ændring i forståelsen af samspillet mellem undervisning og læring i forhold til den ofte praktiserede klar-parat-svar -model, hvor underviseren stiller spørgsmål og eleven svarer Dette kan præciseres med mindst 3 udsagn. Der er kun en person, der kan lærer eleven noget, og det er eleven selv. Læreren/underviseren kan tilrettelægge og skabe de bedst Side 17 af 37

mulige betingelser for læring (det kaldes undervisning), men læring sker ved at eleven aktivt konstruerer ny viden. Det betyder at eleven har medansvar for at skabe gode rammer for læring gennem aktiv udøvelse af medbestemmelse i forhold til indhold og gennemførelse af undervisningsforløb. Bevidsthed og overvejelser omkring læreprocessen (refleksion) er af afgørende betydning for at få udbytte af undervisningen og for at udvikle ens evne til at lære En afgørende konsekvens af ovenstående forståelse af læring er, at man kun kan lære. hvis man beslutter sig for at lære og handler aktivt i overensstemmelse med den beslutning. Undervisning- og arbejdsformen på universitetet betyder dog ikke at man som studerende er overladt fuldstændigt til dig selv. For hvert semester fastlægges rammerne og dermed læringsmål for såvel projekt som kurser i Studieordning og studievejledning. Det kan ikke sige tydeligt nok : Læs og brug studieordningen og vejledningen. Diskuter den med hinanden i gruppen og med jeres vejledere Problemorientering og læring I relation til oven for nævnte antagelser om læring er der nogle klare fordele ved den problemorienterede undervisningsform i og med den netop både forudsætter og muliggør elevernes aktive deltagelse gennem hele forløbet, og dermed i sit udgangspunkt har rammerne for læring givet. Projektarbejde tilskynder en begyndende videnskabelig arbejdsform i læreprocessen og herigennem styrke deltagernes selvstændige tænkning og handling. Det sker bl.a. ved, at projektarbejdet skaber rammerne for, at de studerende får mulighed for at udvikle kompetencer indenfor: Medansvar for undervisningen planlægning og gennemførelse. Problembevidsthed, m.a.o. bliver i stand til at se problemer/problemstillinger, at tænke kritisk, og til at se faglige og tværfaglige sammenhænge I stand til at formulere og kommunikere problemstillinger, så de bliver tilgængelige for analyse og løsningsforslag Trænet i planlægning, afgrænsning og gennemførelse af projekter Selvstændighed og ansvarlighed over for egne og andres beslutnin- Side 18 af 37

ger Kreativitet dvs. i stand til at se, at problemløsninger ikke er givne på forhånd, men at de skabes gennem arbejdsprocesserne. Projektarbejdsformen svarer desuden ganske nøje til den arbejdsformen i langt de fleste jobsituationer, (se evt.undersøgelse om arbejdsgivernes vurdering af projektkompetencer side 27.) Det betyder, at der udover de læringsmæssige fordele løbende sker en udvikling og professionalisering af jeres projektkompetence. PROJEKTLEDELSE PLANLÆGNING OG STYRING Styring af studieprojekter Styring af projekter i jobsammenhæng Målet med dette afsnit er, at give jer mulighed for at få et grundlæggende kendskab til projektplanlægning og projektstyring. Det at kunne planlægge og styre sine projekter, er en central kompetence i forhold til såvel studie som fremtidig jobsituation. I forhold til studiet er det vigtigt at kunne prioritere den tid man bruger på projektets enkelte elementer, således at man ved projektets afslutning rent faktisk har opnået den grad af faglig bredde og dybde, som kræves for at kunne opfylde studieordningens målsætning og dermed bestå eksamen. I forhold til en fremtidig jobsituation ville alle projekter være begrænset af såvel tidsmæssige som økonomiske ressourcer. Også i denne situation er det tvingende nødvendigt, at alle projektets elementer gennemarbejdes inden for de givne rammer, således at kunden ved projektets afslutning får den ydelse, der ligger til grund for samarbejdsaftalen. Hvad er et projekt Projekter er kendetegnet ved, at der er tale om arbejdsopgaver, der er afgrænset i forhold til omgivelserne f.eks. ved at noget vedrører/er relevant for projektet, men andet ikke er det. Afgrænsningen i forhold til omverdenen sker i forhold til: Indhold Tid Ressourcer Samtidig er afgrænsningen sjældent klar/umiddelbart indlysende fra starten. En del af projektopgaven er altså at få foretaget denne afgrænsning. At afgrænsningen ikke er indbygget i projektet betyder samtidig, at den afgrænsning, der kommer til at kendetegne det pågældende projekt beror på valg, og ikke/i langt mindre grad på objektivt givne forhold. Og her findes én af begrundelserne for projektplanlægning og styring: Side 19 af 37

Man må løbende sikre sig, at projektet udvikler sig inden for de afgrænsninger (såvel indhold som form) projektgruppen i fællesskab har valgt. Forudsætninger for projektafgrænsning Forudsætningerne for at kunne afgrænse projektet, og dermed den første forudsætning for at planlægge og styre projektforløbet er, at: Der er et klart mål med projektet - resultat Man vælger, hvad der er relevant indhold for at nå det mål indhold Man vælger, hvordan man vil nå det mål proces/metode Man løbende evaluerer, hvordan arbejdet forløber - vurdering Man i nødvendigt omfang justerer såvel mål, som indhold og metode regulering Præcis planlægning af et projekt er en umulighed. Der kan aldrig på forhånd gives en fuldstændig beskrivelse af, hvad gruppen skal igennem af såvel indholdsmæssige som procesmæssige aktiviteter for at løse opgaven Det betyder ikke, at man skal lade være, at planlægning er spildt arbejde. Forudsætninger for meningsfuld planlægning Der er nogle få forhold, som er afgørende for, at man kan tale om meningsfuld planlægning: Alle skal deltage. Planen er en præcisering af, hvad det er for en opgave/forløb den enkelte og gruppen som helhed har forpligtiget sig over for. En plan, alle har udarbejdet, kan ikke efterfølgende afvises som de andres vanvittige idé. Planen skal være realistisk. En plan er aldrig rigtig, men den skal være realistisk. Men hvad er realistisk? Er det det, vi med sikkerhed ved, at vi kan nå, eller det vi tror, vi kan nå, hvis vi spænder buen hårdt? Planlægning er en løbende aktivitet. Det er umuligt fra starten at planlægge hele projektforløbet i detaljer. Man må starte med en oversigtplan for hele projektet, og nøjes med at detailplanlægge de indledende aktiviteter. Hvordan planlægger man Projektplanlægningen skal give overblik over: Projektets indhold Sammenhæng mellem projektets enkelte dele Ressourcer: bemanding, tid, hjælpemidler (PC ere, laboratoriebehov mv) Side 20 af 37