Forbrug af antidepressiv medicin som indikator for mentalt helbred? Karsten Thielen Afdeling for Socialmedicin



Relaterede dokumenter
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Epidemiology of Headache

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Logistisk regression

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Epidemiologiske studier af myasthenia gravis

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Medicinsk behandling af depression hos demente

Til virksomheden 21. juni 2016 Sagsnr Reference usk T E

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Department of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine

Et nyt redskab til at måle arbejdsevnen (1436)

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Børn af forældre med psykiske lidelser

Statistik for MPH: 7

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018

Medicintilskudsnævnet

Studiedesigns: Alternative designs

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

Psykosocial arbejdsmiljø og depression

Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse. Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed

Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

Til Virksomheden. Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler til behandling af depression og angst

Samtaleterapi ydelse 6101

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: Link to publication

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Familieliv og trivsel når et barn har epilepsi belastningsfaktorer i familien når epilepsi er mere end anfald

Sociale relationers betydning for helbred

Nye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer?

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

overvej seponering/behandlingsvarighed

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

Terminologi. Depression. Patientens ensomme beslutninger? Et patientperspektiv på depression og adherenece

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa

Aarhus Universitetshospital

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

Viden i sundhedsregistrene til rådighed for virksomhederne? - Et par eksempler fra vellykket offentlig-privat samarbejde

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis.

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Epidemiologiske mål Studiedesign

EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER

Bias og confounding. Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital

5.6 Overvægt og undervægt

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Helbredsangst. Patientinformation

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Arbejdsdokument Evidenstabel

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet facts eller fiction? 24. maj Erik Simonsen

Principper for vederlagsfri udlevering af medicin til ikke-indlagte psykiatriske

Indhold 1. INDLEDNING...4

Transkript:

Forbrug af antidepressiv medicin som indikator for mentalt helbred? Erfaringer fra epidemiologisk arbejde Karsten Thielen Afdeling for Socialmedicin

Hvorfor bruge antidepressiv medicin? Selvrapporterede mål for depression upræcise Depression påvirker angivelse af stressorer ( common method bias ) Lange tidsafstande d mellem målinger med usikker forløb, drop outs Højere statistik styrke i registrene (hele befolkningen)

Lægemiddelregister (LMDB) Administreret af lægemiddelstyrelsen Alle lægelig ordinerede og i apotekerne afleverede/afhentede lægemidler Siden 1995, 100% dækning, undtagen medicin i købt over internettet Kan over Danmark Statistik kobles til andre personregister eller surveys Oplysninger om dato, præparat, dosis

Antidepressiv medicin ( N06A ) Fordeling i 2008, hele landet, primær sektor: 58,6% SSRI præparater 10,7% tricycliske præparater (TCA) 30,6% andre, fxnyere præparater Prøv selv: http://www.medstat.dk/

Rekommanderede indikationer for AD Mentalt Depression (moderat til svær samt let ved tilbagevendende episoder) Dystymi y Angstlidelser samt PTSD Bulimi Somatisk Kroniske neuropatiske smerter (TCA, venlafaxin, duloxetin)

Andre, ikke registrerede eksempler på indikationer Demens (mod dfx aggression, SSRI mirtazapin, it i mianserin, venlafaxin, duloxetin) Søvnløshed (TCA, miansarin, mirtazepin) Somatoform disorders (SSRI) Præmenstruelt syndrom (SSRI) Enuresis / inkontinens (TCA)

Og i realiteten, hvad bruger men AD til? Danske resultater mangler (Indikation i LMDB?) En nyere hollandsk undersøgelse bland praktiserende læger 12 måneder standardiseret registrering af indikation og lægemidler i 2001 96 klinikker 13 835 patienter med mindst en 96 klinikker, 13.835 patienter med mindst en gang ordinerede AD

Gardarsdottir et al, 2007: Indications for AD prescribing in general practice in the Netherlands Indication % AD user Depression/feeling depressed 45,5 Anxiety/feeling anxious /OCD / phobia 18,6 Eating disorder 0,3 Enuresis/incontinence (TCA) 1,2 Sleeping disorders 9,3 Neuropathicpain pain, headache, migraine 2,9 None of above or missing 35,8 Authors concluded: Antidepressants as proxy for identifying persons with depression should ldbeused withcaution ti

Demyttenaere et al., 2008: Clinical factors influencing the prescription of antidepressants and benzodiazepines: ESEMeD study Europæisk tværsnitsstudie i Belgien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og Holland med 22.000 deltager 30% med selv rapporteret depression og 30% med dystymi har brugt AD i selve år Højeste sammenhang med at søge hjælp pfor emotionelle problemer, højere end for depression!

Konklusioner fra Demyttenaere et al: Suboptimal relation between formal ldsm diagnosis i and prescription or use of psychotropic medication. ADs were used by a minority it of respondents with MD, confirming the finding that many patients are not treatedwith psychotropic medication. A number of respondents used ADs without ever having fulfilled criteria for a DSM diagnosis of MDE. Seeking help for emotional problems appeared to be a more important predictor than a formal diagnosis of MDE

Vores egne studie

Studieresultater I Befolknings survey i 2000 med 7500 deltager koblet til psykiatri py og lægemiddelregistret g 30% med major depression (målt med MDI) havde registreringer for AD i samme år 25% med registrering i for AD havde MD 60% med registrering gfor AD havde mindst et depressionssymptom (ikke publiceret!)

Gardarsdottir et al, 2009: Algorithm to indentify AD users with a diagnosis of depression from prescription data Inddrager flere faktorer som er associeret med depression, fx dosis, AD type, antal AD per år, anden slags behandling.. 79% af personer med depression identificeres med metoden Men, kun dem med AD behandling kan belyses og heller ikke sværhedsgraden

Indikator for forekomst? 25 Forbrug af antidepressiva i DK 20 % af aldersgru uppen 15 10 5 80+ 65 79 år 40 64 år 20 39 år 0 19 år Alle 0

Forbrug af AD i de Nordiske lande

1 års prævalens af ordinerede og udleverede AD i de Nordiske lande

Model Hvem går IKKE Hvem får, til lægen? hvilken behandling? Stressor Psykiske symptomer? Antidepressants Somatiske symptomer? Hvem tager piller?

Eksempler på AD i epidemiologiske studier Madsen et al, 2011: Work relatedviolence related and Incident Use of Psychotropics Kouvonen et al, 2008: Low workplace Social Capital as a Predictor of Depression Thielen et al, 2011: Job stress and the use of ADs

AD som indikator for mentalt helbred giver mindst to problemer i epidemiologiske studier! 1. Ved baseline: hvordan starter vi med en sygdomsfri ikh kohorte? t?hvem har hft haft mentale tl ikke medicinsk behandlede symptomer? 2. Der kan være sammenhang mellem eksponering og graden af målefejlet i udfaldet ( differentielt i misklassifikation ) ikl ifik i

Comparison of cases of major depression measured with the MDI in 2000 and depression indicators. Sensitivity (Se) and specificity (Sp) Σ DDD > 0 Male Female Se Sp Se Sp Antidepressants. 2000 2 30.1 97.1 33.7 94.5 Antidepressants, 1998 2002 2 44.1 93.4 54.8 89.0

Ifølge statistikerne Rothman and Greenland: P c* = P c x Se + P nc x Fp P nc* = P c x Fn + P nc x Sp med hjælp af lidt algebra kan man løse ligningen til (står i bogen!) P c = (P c * Fp x N) / (Se + Sp 1) P nc = N P c P= prevalence c=case; nc=non case Se=Sensitivity; Sp=Specificit Fp=False positive; Fn=False negative

Excel regneark for at justere for differentiel misklassifikation

Eksempel: Table: Odds ratio (OR) for the indicators of depression by gender, adjusted for differential misclassification in the outcome. GENDER (female) AD prevalence AD prevalence 2000 1998 2002 Crude OR Adjusted OR Crude OR Adjusted OR 1.78 1.03 1.70 1.10

Sensitivitetsanalyse for beregning af den justerede prævalens Prævalens test = 35% 3,5% Sensitivitet Specificitet 1 0,99 0,98 0,97 0,96 1 3,5 2,5 1,5 0,5-0,99 3,6 2,6 1,5 0,5-0,98 3,6 2,6 1,6 0,5-0,95 3,5 2,7 1,6 0,5-090 0,90 39 3,9 28 2,8 17 1,7 06 0,6-0,80 4,3 3,2 1,9 0,6-0,70 5 36 3,6 22 2,2 07 0,7 - Prævalens test = Prævalens x Sensitivitet + (1 Prævalens) x (1 Specificitet) Prævalens = Prævalens test + Specificitet 1 / Sensitivitet + Specificitet 1 (fra dos Santos Silva I: Cancer Epidemiology: Principles and Methods) MDI: sensitivity 0.78, specificity 0.78 (Forsell Y, 2005)

Hvordan måler vi prævalensen med upræcise tests/indikatorer? Hvordan måler vi prævalensen, når vi ikke kender præcisionen?

Forbrug af antidepressiv medicin som indikator for mentalt helbred? Ja, MEN med en del forbehold, især når vi sammenligner grupper I studier skal man holde sig til at diskutere ordination/behandling med AD for ikke at glemme den komplekse sammenhang! Vi mangler valideringsundersøgelser Vi har behov for et svar på hvorfor forbruget Vi har behov for et svar på hvorfor forbruget af AD er så højt!

Hvis nogen vil fx bruge/videreudvikle regnearket KTHI@SUND.KU.DKKU DK