90112
Kan vi tegne et nyt land? Nej. Men, vi kan bygge det! Gennem en surrealistisk fortælling om den alvidende arkitekt, den kollektive angst for fremtiden og menneskers evne til at vende trusler til muligheder. Vil vi forsøge at ændre fokus fra masterplaner og forlorne fremtidsvisioner til handling, eksperimenter, engagement og fremdrift. I forsøget på at angribe denne opgave har vi valgt at se på arkitektens rolle. En rolle som bliver til vores værktøj hvorigennem vi kan betragte fortiden og nutiden for at anskue fremtiden. Vi har valgt at tro at den alkymistiske og alvidende arkitekts tid med guldnøgler og masterplaner er forbi. Vi har valgt at tro at fremtiden allerede er her, men at vi i vores optagede forsøg på at planlægge den, har glemt at se ud af vinduet. Vi har valgt at tro at mennesket som udgangspunkt ikke er dumt, men derimod et kreativt, nysgerrigt væsen som forsøger at løse de problemer det står over for. Vi har valgt at tro på at problemer oftere leder til udvikling end katastrofer. Vi har valgt at tro på fakta; at vi aldrig før har haft det så godt som nu og at vi aldrig før har været så bange. Vi har valgt at tro at en tung og udførlig masterplan tilpasses for langsomt til at kunne gribe fat om forandringernes hurtige vinde. Vi har valgt at tro at små innovative løsninger svæver med disse vinde og giver større effekter end hvad tallene i Excel nogensinde kan beregne. Vi har valgt at tro at fremtidens arkitekter er mennesker. Mennesker som arbejder på lige fod med andre mennesker. I stedet for at sidde i deres elfenbenstårne og udstede fremtidsdekreter.
Synopsis Fortællingen opbygges dramaturgisk, med den alvidende arkitekt som hovedaktør. Rekvisitterne fører den narrative fortælling fremad. Filmteknisk blandes virkelige billeder (kraftigt belyst og colourgradet) med stopmotion og animerede modeller. Denne mix af teknikker bruges for at ligestille arkitekten med rekvisitterne, kontoret og arkitekturen. Ved hjælp af abstrakte tableauer, forvrængede perspektiver og markant billedbeskæring skabes et univers der ligger tæt op af virkeligheden, og samtidig så fjernt at beskueren tvinges til refleksion, fantasi og debat. I forhold til farver, lys og kameravinkler skabes en tydelig forskel mellem arkitektkontoret og den virkelige verden. Arkitektkontoret; Opbygges som en isometrisk model, korrekt og målbar men samtidig grotesk forvrænget pga det manglende perspektiv. Farverne vil være holdt i dybe og varme orange, røde, karrygule og grønne nuancer. Den Virkelige Verden ; Hvert billede bliver nøje opbygget og beskåret som et tableau indrammet af et menneskehuds-passepartout. Vha. kraftig belysning, hårde slagskygger og en mørk farveskala skabes en mystisk og abstrakt verden som samtidig på foruroligende vis ligner virkeligheden. Hele filmens univers flirter med en surrealistisk æstetik.
Dramaturgisk gennemgang af plottet Anslag: Billeder fra den virkelige verden bygget på vores fremtidsangst. Fx en scene hvor en gruppe drenge kaster håndgranater ind i folks haver. Præsentation: Arkitekten præsenteres gennem hans kontor. Han er den allvidende arkitekt, omringet af historiske og nutidige ikoner. Et virvar af rekvisitter der referer til alt fra Femfingerplanen, Brasilias masterplan, litteratur som S,M,L,XL og ikonbyggerier som Turning Torso og Bjerget. Han er planlæggeren der i fugleperspektiv sidder med fremtidens gyldne nøgle. Uddybning: Vi følger arkitektens arbejde med planlægningen af Danmark. Vi introduceres til problemer med udgangspunkt i programmet Kan vi tegne et nyt land. Global opvarmning, stigende vandstand, migrationen fra land til by, wastelands og infrastrukturelt kaos. Imens han arbejder opdager vi som beskuer at hans verdensbillede er skævt, blandt andet gennem kontorets isometriske perspektiv. Point of no return: I frustration over ikke at kunne tegne et nyt land gennem sine grids og gyldne formler, spiser han den første Future Pill. Konfliktoptrapning, Klimaks og Udtoning (Se Storyboard) Anslag Expostion Præsentation Presentation Uddybning Plot (rising action) (stigende spænding) Point of of no no return return Konfliktoptrapning Conflict Klimaks Climax Udtoning Denoument Resolution Time Twist og konklusion ifht Anslaget
Point of no return Konfliktoptrapning Moodboard 1: Farver og rekvisitter på kontoret. Arkitektens frustration og angst vokser når gridet ikke fungerer. Point of no return: Han spiser den første Future Pill. Konfliktoptrapning: Han fastlåses mere og mere i griddet og ser sig blind på sine referencer. Han spiser flere piller og får det fysisk dårligere. Gradvist forvrænges rummet og rekvisitterne. Mavepine. (masterplaner og gamle fremtidsvisioner blinker og ætses ind i billedet) Moodboard 2: Eksempler på gamle fremtidsvisioner og masterplaner som kan ætses ind i filmbilledet Han tager skjorten af. Her opdages at hans hud er endnu en skjorte. Moodboard 3 og rekvisit. Hans mavepine gør at han ruller skjorten op og opdager at han lever i byen og byen lever i ham.
Klimaks Han lever i byen og byen lever i ham Gennem zoom præsenteres vi for en dystopisk verden indeni hans krop. Moodboard 4: Farver og stemning i den virkelige verden -dystopien Vi kommer tættere på. En deprimeret mand står på en af altanerne FUTURE PILLS 100% Fear: E211 (White Plastic), E180 (Organic Shapes) E412 (Catastrophy) E417 (Hopelessness) E182 (Doomsday) Future Pills Han kigger på os. Hans ansigt er arkitektens. Udtoning: Vi som beskuer præsenteres for pillernes indholdsfortegnelse.
Udtoning: Vi som beskuer præsenteres for pillernes indholdsfortegnelse. FUTURE PILLS 100% Fear: E211 (White Plastic), E180 (Organic Shapes) E412 (Catastrophy) E417 (Hopelessness) E182 (Doomsday) Twist og konklusion ifht Anslaget Vi ser introduktionsscenerne fra anslaget med nye øjne og opdager at disse egentlig ikke repræsenterer en dystopi. Fx Er rummede håndgranaterne fra introen plantefrø. Udenfor skaber mennesker fremtidens samfund, i den lille skala. Det er her vi som arkitekter skal virke og være.
Moodboard 1 (fra øverste venstre hjørne, med uret): Master plan over Chandigar, hovedstad for delstaterne Punjab og Haryana, Indien. Tegnet af Le Corbusier, 1950. Abstrakt maleri: repræsentere farveskala og forvrænget perspektiv Master plan over Brasília, hovedstaden i Brazilien, Tegnet af Lúcio Costa, Oscar Niemeyer og Robert Burle Marx, 1956. Walking City, Archigram Group, 1964 Moodboard 2 (fra øverste venstre hjørne, med uret): Modular Man, skabt af arkitekt Le Corbusier Model of Le Corbusier s originale plan for rekonstruktionen af Paris, 1922 Master plan over Brasília, hovedstaden i Brazilien, Tegnet af Lúcio Costa, Oscar Niemeyer og Robert Burle Marx, 1956. Tegnebord med snedker tilpassede kasetter til alle arkitektens tegne instrumenter, rekvisit Fem Finger Planen, masterplan over Stor københavn, udarbejdet af Egnsplankontoret, 1947 Moodboard 3 (fra venstre hjørne, med uret): Trøje - rekvisit Abstrakt fotografi: koblingen mellem mennesker og landskab Moodboard 4 (fra venstre hjørne, med uret): Abstrakt maleri: repræsentere spillet med forsvindingspunkter og farveskalaen i den virkelige verden Melancholia, film kunst af Manuel Alberto Claro, manuskript af Lars von Trier, 2011