Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 17. december 2014 /ANNDJO Referat til mødet i Den Regionale Lægemiddelkomité 3. december 2014 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, F7
Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af dagsorden * 1 2 Status på implementeringen af FMK i Region Midtjylland * 2 3 Forbrugsrapporter for 3. kvartal 2014 for praksis- og hospitalsområdet * 6 4 Økonomiske indsatser i praksissektoren * 11 5 Forslag om justering af proces for vurdering af ansøgninger (mini-mtv) om ibrugtagning og finansiering af ny medicin i år 2015 * 15 6 Status på arbejdet med dosisdispensering * 17 7 Godkendelse af regional retningslinje for initial antibiotika behandling * 20 8 Godkendelse af regional retningslinje om kontrolforanstaltninger ved mistanke om svind/tyveri og misbrug af medicin * 22 9 Regionernes medicinpulje * 24 10 Gensidig orientering * 28
1 1-01-72-19-11 1. Godkendelse af dagsorden Administrationen indstiller, at dagsordenen godkendes. Beslutning Dagsorden godkendes.
2 1-01-72-19-11 2. Status på implementeringen af FMK i Region Midtjylland Administrationen indstiller, at den regionale lægemiddelkomité tager status for implementeringen af FMK i Region Midtjylland til orientering. Sagsfremstilling På sidste møde blev der orienteret om, at FMK er blevet nedlagt som projekt og overgået til drift. For at sikre tilstrækkelig fokus på videreudvikling og ikke mindst udrulning og korrekt anvendelse af FMK, er der nedsat en ny FKM/MEM gruppe, der forankres under EPJ-styregruppen. FKM/MEM gruppen har organiseret sig i to grupper: En gruppe, der fokuserer på den it-mæssige forbedring af FMK/MEM, udrulningen og anvendelsen på hospitalerne. Formand for denne gruppe er Ledende overlæge Stinne Kvist, Nyremedicinsk Afdeling C, AUH. En tværfaglig FMK gruppe, som primært skal videndele og skabe gensidig forståelse for udfordringer i forhold til implementering, herunder identificere midlertidige løsninger og procedurer, der understøtter en integreret ibrugtagning. Herudover er det lagt op til, at gruppen gennemfører tværsektorielle audits med henblik på at styrke patientsikkerheden. Formand for denne gruppe er Vicedirektør Kjeld Martinussen, Region midtjylland. Den tværsektorielle FMK-arbejdsgruppe havde møde den 27. november 2014. Kristoffer Wittrup Stegeager, der sekretariatsbetjener arbejdsgruppen, giver en orientering fra mødet. I september 2014 udsendte Sundhedsstyrelsen et opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK. I notatet fremgår det indledningsvis fortsat, at lægens ansvar i forbindelse med ordination af lægemidler ikke ændrer sig med ibrugtagningen af FMK. I det opdaterede notat er tilføjet afsnit om lægemiddelordination, journalføring af lægemiddelordinationer, ansvaret i forbindelse med at kigge på medicinlisten/fmk og ansvar ved FMK-afstemning. For så vidt angår lægemiddelordination fremgår bl.a. følgende: Der er tale om en lægemiddelordination, når lægen anviser, hvilket lægemiddel der skal tilføres en patient i hvilken dosering, med hvilken administrationsteknik, ad hvilken administrationsvej og på hvilken indikation. Ordinationer kan foregå elektronisk, for eksempel via FMK eller Medicinmodul, eller på papir.
3 Ved ordination af lægemidler skal lægen følge de gældende regler på området, herunder bestemmelserne i Receptbekendtgørelsen og de vejledninger Sundhedsstyrelsen har udgivet på specifikke områder. Det er en ordination, uanset om det er f.eks. første recept på en behandling, eller der er tale om en fornyelse af en recept på en allerede igangværende behandling. En recept er en anvisning fra en hertil autoriseret person til et apotek om udlevering af et eller flere lægemidler til en patient. For så vidt angår journalføring af lægemiddelordinationer fremgår bl.a. følgende: Lægen har pligt til at føre journal, herunder om hvilke lægemidler, lægen har ordineret (navn, styrke, mængde, dosering og administrationsmåde, hyppighed eller de intervaller, hvormed de skal gives, eventuelle tidspunkter og behandlingsvarighed, og hvornår behandlingen skal seponeres/ophøre). Navnet på den ordinerende læge skal også fremgå af journalen. Journalen kan føres både elektronisk og på papir. Ved ordination til patienter i plejeboliger og patienter tilknyttet hjemmeplejen har lægen pligt til at føre optegnelserne i patients journal, der findes i lægens praksis. Ved modtagelse af lægens ordination, har plejepersonalet pligt til at indføre denne i de sygeplejefaglige optegnelser. Optegnelserne over de ordinerede lægemidler kan fremgå af en medicinliste eller af oversigten i FMK, såfremt der er etableret adgang hertil. FMK kan anvendes, hvis relevante oversigtsbilleder herfra kan overføres og gemmes i de sygeplejefaglige optegnelser. Det er derfor vigtigt, at den behandlende læge altid sørger for, at FMK er opdateret med patientens aktuelle medicinering. Det vil sige, at nye ordinationer er tilføjet og at ændringer for eksempel dosis-øgning eller - reduktion i igangværende behandling samt seponeringer indføres i FMK lige så snart, at de er foretaget. Registreringer i FMK kan dog ikke erstatte journalføringspligten. Det betyder, at lægen enten skal benytte et system, der overfører FMK data til patientjournalen eller særskilt indføre ordinationerne i sin journal. I afsnit vedrørende lægens ansvar ved opslag på medicinlisten/fmk fremgår bl.a. følgende: Adgang til FMK forudsætter, at lægen har - eller har haft - patienten i behandling. Ved opslag på FMK-medicinlisten/medicinliste på papir (f.eks. uden at lægen har til hensigt at ændre på de gældende lægemiddelordinationer) har lægen et ansvar for at opdage åbenlyse fejl. Hvad der vil blive betragtet som en åbenlys fejl, vil være individuelt og bero på en konkret vurdering. Der er dog visse lægemidler og behandlingsregimer, som Sundhedsstyrelsen forventer, at enhver læge kender, og hvor en fejl på medicinlisten bør føre til undren og handling. Det gælder for eksempel, hvis methotrexat er ordineret dagligt i stedet for ugentligt eller digoxin er ordineret i grami stedet for mikrogram. Sundhedsstyrelsen kan ikke lave en udførlig liste over, hvilke lægemidler og behandlingsregimer enhver læge bør kende, men det vil som udgangspunkt være hensigtsmæssigt, at lægen er opmærksom på fejl vedrørende risikosituationslægemidlerne. Derved kan de alvorligste medicineringsfejl undgås. Der kan læses mere om risikosituationslægemidler på Patientombuddets hjemmeside.
4 For så vidt angår FMK-afstemning fremgår følgende: at Sundhedsstyrelsen finder, at FMK-afstemningsknappen skal ændre betegnelse til FMK ajour-ført, da den betegnelse efter styrelsens opfattelse er mere retvisende. at det ikke er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at et tryk på denne knap betyder noget særskilt for lægens ansvar, hvis lægen i øvrigt har fulgt gældende regler for ordination og journalføring, at et tryk på en knap med betegnelsen FMK ajourført efter styrelsens opfattelse vil give et signal til den næste bruger - det være sig den næste læge eller plejepersonale, der bruger oplysningerne i deres omsorgssystemer - om, at lægen har ajourført FMK, så det afspejler den aktuelle medicinering på tidspunktet. Det indebærer, som hvis lægen kigger på FMK (se ovenfor), at lægen har påtaget sig ansvaret for, at der ikke er åbenlyse fejl. at lægen ved at "løfte løse recepter op" i FMK, pådrager sig et ansvar for, at der ikke er åbenlyse fejl på medicinkortet jf. ovenfor. Sundhedsstyrelsens notatet er vedlagt som bilag eller kan ses på sundhedsstyrelsens hjemmeside. Beslutning Fuldmægtig Kristoffer Wittrup Stegeager orienterede kort fra den tværsektorielle FMKgruppes møde den 27. november 2014. Det interessante er, at når forskellig fagligheder og sektorer mødes, går det op for alle, at man har fælles problemer og derfor også fælles ansvar for at løse disse problemer. Mødet handlede meget om de fælles borger med kommunen. De nyeste tal for anvendelsen af FMK på hospitalerne i RM blev vist. Slide vedhæftet referatet. Der er tilføjet en række med tallene for "Gem og Luk" udover "Afstem" rækken. Gem og Luk er en funktion, der gemmer ændringer i Medicinmodulet og overfører dem til FMK, men uden at kortet markeres som afstemt. De to metoder er gensidigt udelukkende, så der er ikke et kort på en indlæggelse, der både har en Afstemt og en Gem og Luk, så man kan godt lægge de to tal sammen som et udtryk for den samlede anvendelse. Sundhedsstyrelsen udsendte den 23 september 2014 et opdateret notat om lægers ansvar ved brug af FMK. Den regionale retningslinje ved anvendelse af FMK skal hurtigst muligt opdateres i forhold til Sundhedsstyrelsens notat. Det skal sikres, at den FMKgruppe der har fokus på it-mæssige forbedringer af FMK inddrages i udarbejdelsen af retningslinjen. Den regionale lægemiddelkomité tager status for implementeringen til orientering. Bilag
5 Opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK_SST sept.2014
6 1-01-72-19-11 3. Forbrugsrapporter for 3. kvartal 2014 for praksis- og hospitalsområdet Resumé Udgifterne til tilskudsmedicin er efter de første 9 måneder steget med 0,6 % sammenlignet med samme periode sidste år. Det er en kraftig kursændring sammenlignet med sidste år, hvor udgifterne faldt med 9 %. Årsagen er en kombination af, at priserne ikke længere falder, og forbrugsstigning som følge af flere ældre i befolkningen. Der er iværksat indsatser på en række områder både med et kvalitativt og økonomisk sigte. Der orienteres om en vækst i udgifterne til medicin på hospitalerne på 143 mio. kr., når medicinudgiften i de første 3 kvartaler i henholdsvis år 2013 og 2014 sammenholdes. Væksten skyldes, at der er indført en række nye behandlinger, fx til behandling af prostatacancer, modermærkekræft og sklerose. Der orienteres endvidere om, at Region Midtjylland i følge Amgros har målopfyldelse i forhold til nationale anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). På en række terapiområder er rapporteringen indstillet, i det Amgros arbejder på at udvikle nye modeller for rapportering. Administrationen indstiller, at den regionale lægemiddelkomité tager sagen til orientering. Sagsfremstilling Der gives en orientering om udviklingen i udgifterne til medicin efter 3. kvartal i 2014 - både på praksisområdet og på hospitalerne. Der orienteres om relevante indsatser på en række områder - indsatser med både et kvalitativt og økonomisk sigte. Der gives endvidere en kort status for implementeringen af nationale behandlingsvejledninger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). Udviklingen i udgifterne til medicin på praksisområdet Udgifterne til tilskudsmedicin er efter de første 9 måneder steget med 0,6% sammenlignet med samme periode sidste år. Det er en kraftig kursændring sammenlignet med sidste år, hvor udgifterne faldt med 9%. Årsagen er: at priserne i modsætning til 2013 ikke længere falder, men tværtimod har været stigende - især i starten af 2014. en samlet forbrugsstigning på 2,2%, hvilket er højere end tidligere på året. Forbrugsstigningen skyldes for det første en lovændring på området, hvor svage smertestillende lægemidler i store pakninger ikke længere kan købes i håndkøb, men skal købes på recept. For det andet at der kommer flere ældre.
7 Der er iværksat indsatser på en række områder både med et kvalitativt og økonomisk sigte. Her beskrives de vigtigste: Antibiotika: Der er et stigende forbrug af bredspektrede antibiotika, selvom Region Midtjylland generelt set har et lavt forbrug af antibiotika sammenlignet med landsgennemsnittet. Især bredspektrede antibiotika kan medføre resistens og udgør et patientsikkerhedsmæssigt problem. Der vil blive udarbejdet et temanummer i næstkommende Medicinnyt (et nyhedsbrev til de praktiserende læger i Region Midtjylland) om emnet. ADHD: Region Midtjylland har et markant højere forbrug af lægemidler til behandling af ADHD end de øvrige regioner til behandling af voksne. Der er nu kommet landsdækkende kliniske retningslinjer for børn, som er implementerede. Kliniske retningslinjer for voksne er netop nu i høring og vil blive implementeret efterfølgende. KOL/Astma: Der har over en længere tidsperiode været drøftet mulige indsatser på området KOL/astma. Den Regionale Lægemiddelkomite har nedsat en planlægningsgruppe til at udarbejde et forslag til en indsats ud mod primærsektoren. I planlægningsgruppen arbejdes med følgende mulige indsatser: møder med fokus på diagnostik og samarbejde om patienterne patientmateriale til at skærpe opmærksomhed på behandlingen at anbefalinger fra specialistgruppen om brug af easyhaler udbredes Der har været gennemført en række indsatser i forhold til afhængighedsskabende lægemidler/misbrugspotentiale, herunder en indsats for at fremme forbruget af oxycodon frem for morfin. Der skønnes ikke længere at være et behov for at nå ud til en bredere kreds og det indstilles derfor at indsatserne, gigt, benzodiazepiner og oxycodon alene videreføres på ad hoc basis. Udviklingen i udgifterne til medicin på hospitalerne Når de 3 første kvartaler i 2014 sammenlignes med de 3 første kvartaler i 2013 er der sket en vækst i udgiften til medicin i Region Midtjylland på 143 mio. kr. Ligesom efter de foregående kvartaler i 2014 udgør lægemidlerne Zytiga (til behandling af prostatacancer), Gilenya (behandling af sklerose) og Yervoy (behandling af modermærkekræft) fortsat en stor del af væksten. Af væksten på 143 mio. kr. ligger 84 mio. kr. inden for kategorien af top 30 medicin, det vil sige de 30 lægemidler, som regionen bruger flest penge på. De resterende 59 mio. kr. ligger inden for kategorien af øvrig medicin, således medicin uden for top 30.
8 Figuren herunder sammenligner forbruget i regionerne. Regionernes indekstal for totalforbruget ligger mellem 107-113 (blå søjler), hvilket betyder, at regionerne i perioden har oplevet en vækst på mellem 7-13 %. I Region Midtjylland har der været en vækst på 12 % i totalforbruget. Sammenlignet med Region Hovedstaden kunne variationen regionerne imellem tyde på, at nogle nye behandlinger får senere effekt i nogle af de andre regioner. Når Region Midtjylland oplever en højere vækst end Region Hovedstaden vurderes, at det også skal ses som følge af Sundhedsstyrelsens ændrede planlægning af specialer i midten af 0 erne. Region Hovedstaden har derfor i dag ikke en højere grad af specialiserede funktioner end Region Midtjylland. Et øget antal højt specialiserede funktioner i Region Midtjylland medfører brug af flere kostbare lægemidler. I følge Amgros Markedsovervågningsrapport efter 3. kvartal 2014 bruger Region Hovedstaden flere penge på indkøb af medicin per indbygger end Region Midtjylland. Forskellen på, hvor mange penge de to regioner bruger per indbygger, bliver dog mindre. Det er meget sandsynligt, at Region Midtjylland også i den kommende tid vil opleve en større procentvis vækst i udgifterne til medicin end Region Hovedstaden, blandt andet som følge af Sundhedsstyrelsens ændrede planlægning af specialer. Udviklingen i forbruget følges tæt. Det er forventningen, at væksten i udgifterne til medicin i Region Midtjylland vil fortsætte i det sidste kvartal i 2014. På baggrund af hospitalernes seneste vurderinger forventes, at væksten i udgifterne til medicin fra 2013 til 2014 vil udgøre 163 mio. kr. i Region Midtjylland. Udviklingen på området følges tæt.
9 Status for implementering af behandlingsvejledningerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) Region Midtjylland betragter implementeringen af nationale anbefalinger som centralt for at sikre de bedste og mest effektive behandlinger til patienterne. Implementering af de nationale anbefalinger er i den forbindelse også en forudsætning for, at hospitalerne i Region Midtjylland får finansieret udgifterne til medicin. Amgros rapporterer, at Region Midtjylland efter 3. kvartal i 2014 har opfyldt målene for implementering af RADS på følgende områder: - HIV/AIDS, G-CSF (stimulation af immunforsvaret) - Aromatasehæmmere (patienter med brystkræft) - Prostatacancer - psykotiske tilstande Amgros rapporterer ikke på målopfyldelse i forhold til en række øvrige behandlingsvejledninger denne gang. Amgros har således indstillet monitoreringen af RADS på en række terapiområder. Amgros ønsker i samarbejde med regionerne at gentænke rapporteringsformen fremadrettet. Baggrunden er, at der som følge af løbende markedsændringer i form af introduktion af nye lægemidler og markedsføring af biosimilære alternativer skal foretages hyppige ændringer af mål og dermed modeller for rapportering. Regionerne vil i den forbindelse blive inddraget med henblik på at udrede ønsker til rapportering. Analysegruppen for hospitalsmedicin har haft et indledende møde med repræsentanter fra Amgros, og forventes at indgå i et videre forløb om afklaring af rapporteringsønsker. Der henvises til vedlagte rapport for en mere detaljeret gennemgang af udviklingen i udgifterne til medicin på hospitalerne, herunder nærmere information om implementering af nationale anbefalinger. Beslutning En stor del af stigningen på 59 mio. kr. til øvrig medicin skyldes implementeringen af nationale retningslinjer En problematik om to forskellige vejledninger på onkologisk afdeling i forhold til brug af Fragmin og Innohep blev diskuteret. en region har valgt udelukkende at bruge Innohep, da det er billigst, selv om Innohep ikke har indikation for lungeemboli. En anden region har valgt at bruge Fragmin af patientsikkerhedsmæssige årsager. Der blev spurgt ind til hvor stort det patientsikkerhedsmæssige problem konkret er. Der tages kontakt til Region Hovedstaden med henblik på at høre om deres implementeringsproces. Foreløbig afventes opdateringen af RADS vejledningen i henhold til nyt studie CATCH. Problemstillingen vedr. Fragmin og Innohep diskuteres mere indgående på næste RLKmøde i marts 2015.
10 En problemstilling vedr. det faldende forbrug af Marevan og stigende forbrug af NOAKs blev diskuteret. Almen praksis oplever at flere patienter bliver udskrevet med anden behandling end Marevan. Der har været nedsat en arbejdsgruppe til at kigge på organiseringen af AKbehandlingen i Regionen. Arbejdsgruppen har nu afleveret en rapport med nogle anbefalinger, der skal drøftes i bl.a. Klinik Forum. Forbruget af warfarin på hospitalerne udgør pt. ca. 40 % af det samlede forbrug, og det falder hvert kvartal. Det er et kæmpe problem, når en patient i NOAK-behandling indlægges akut, da der ikke findes en antidot og en operation derfor besværliggøres eller må udsættes. Den regionale lægemiddelkomité tager sagen til orientering. Bilag Lægemiddelmonitorering praksis 1-3 kvartal 2014ikr 18112014 Markedsovervågning 3 kvartal 2014 Forbrugsrapport KV 3 2014_21 nov
11 1-01-72-19-11 4. Økonomiske indsatser i praksissektoren Resumé Den regionale Lægemiddekomité orienteres om den økonomiske situation på praksisområdet og indsatser med et økonomisk sigte. Ligeledes orienteres om den kommende beslutningsproces. Administrationen indstiller, at at indsatserne i praksissektoren tages til orientering beslutningsprocessen vedrørende indsatserne i praksissektoren tages til orientering Sagsfremstilling Økonomiske udfordringer på praksisområdet og iværksættelse af indsatser I forbindelse med regeringsaftalen for 2015 blev budgettet for tilskudsmedicin reduceret med 105 mio. kr. Reduktionen var baseret på en prognose fra Statens Seruminstitut, hvor det var lagt som forudsætning for budget 2015, at udgifterne i Region Midtjylland ville falde med 67 mio. kr. i 2014 og yderligere 38 mio. kr. i 2015 svarende til et samlet økonomisk udgiftsfald på 105 mio kr i 2015. Økonomiopfølgningen for 2014 viser, at udgiftsfaldet på 67 mio. kr. for 2014 som forudsætning for Budget 2015 sandsynligvis ikke realiseres. Om end der er stor usikkerhed om den samlede økonomi for 2015, bl.a. fordi økonomien på tilskudsmedicin svinger meget p.gr.a. ustabile priser, må det for nuværende forventes, at der med stor sandsynlighed bliver et større budgetunderskud i 2015. Der er derfor et skærpet behov for at igangsætte indsatser med et økonomisk sigte. Der er dog det forbehold, at ingen indsatser med et økonomisk sigte igangsættes, hvis de indebærer en ringere patientbehandling.
12 Praksisanalysegruppen har over en længere periode arbejdet med indsatser, både med et kvalitativt/patientsikkerhedsmæssigt sigte og et økonomisk sigte, og relevante rekommandationer har været drøftet i specialistgrupperne. 1.Forslag til indsatsområder: Kol/Astma: De samlede udgifter til medicin til behandling af Kol/Astma udgjorde i 2013 202 mio. kr. og er langt den største post i medicinbudgettet på praksisområdet. Der er nedsat en planlægningsgruppe, der skal planlægge indsatser, der kan øge patientsikkerheden og forbedre lægemiddeløkonomien på området. Mulige indsatser med et økonomisk sigte indenfor området er: Specialistgruppen har besluttet, at Easyhaler som behandlingsregime skal være 1. valg, og er rekommandaret på sygehusene, da Easyhaler som koncept er betydeligt billigere end fagligt relevante alternativer. På KOL/Astma-området er der dog et særligt hensyn at tage til problematikker omkring brug af device (inhalationsredskab) og compliance. Målinger viser, at mange patienter med sygdomme i luftvejene bliver indlagte/genindlagte, og problemstillinger omkring forkert brug kan være en mulig forklaring. Anbefalingen er derfor primært rettet mod nye patienter, da et skifte i behandlingsregime netop ofte medfører problemstillinger omkring compliance og evt. med undgåelige indlæggelser til følge. Foreløbige målinger peger i retning af, at en større gruppe patienter, der er i behandling med lægemidler til KOL/Astma, ikke forudgående har fået foretaget en lungefunktionsundersøgelse. Der orienteres i almen praksis snarest om valg af inhalatorer. Der følges op med indsatser på KOL-området i almen praksis, bl.a. på baggrund af ny DSAM-vejledning Blodfortyndende lægemidler I de seneste par år har en voldsom vækst i udgifterne til blodfortyndende lægemidler fundet sted. Udgifterne til blodfortyndende lægemidler forventes at stige med 17 mio. kr. i 2014 og det forventes, at væksten bliver den samme i 2015. Det skyldes især, at der er kommet nye lægemidler på markedet, som er væsentligt dyrere. De nye dyre lægemidler (Pradaxa, Xarelto og Eliquis) kan være relevante, når det af forskellige årsager er vanskeligt at fastholde et stabilt INR-niveau. Rads har dog slået fast, at Warfarin er første valg til behandling af atrieflimren. Det er der flere årsager til:
13 Patienter, der formår at bevare et stabilt INR-niveau med behandling med warfarin, er patientsikkerhedsmæssigt bedst stillet. Det skyldes især, at det for de nye blodfortyndende lægemidler ikke er muligt at give et antidot ved ikke-tilsigtet blødning. Warfarin er betydeligt billigere end de nye blodfortyndende lægemidler, om end den økonomiske gevinst afbødes noget, når indregnes afledte effekter til INR målinger mv. Specialistgruppen har vedtaget, at Xarelto er 1. valg blandt nye blodfortyndende lægemidler. Der er allerede gennemført relevante informationsindsatser i almen praksis (Medicinnyt mv), og det vurderes løbende, om der er behov for yderligere indsatser. IRF (en afdeling under Sundhedsstyrelsen, der arbejder med rationelt lægemiddelvalg) har også netop gennemført kampagner om Warfarin som 1. valg. Det undersøges, om der er behov for at gennemføre en tværsektoriel indsats indenfor området blodfortyndende lægemidler, således at indsatsen gennemføres i et samarbejde med hospitalerne. I så fald vil dette blive forelagt RLK møde marts 2015. 2. Forslag til beslutningsproces December 2014: RLK orienteres om økonomiske indsatser der gennemføres i praksissektoren: Orientering om indsats KOL/Astma i praksissektor Orientering om indsats blodfortyndende lægemidler i praksissektor Orientering om den generelle proces. Drøftelse af målsætninger og besparelsespotentialer december januar: Der drøftes monitorering og økonomiske målsætninger i analysegrupperne/nedsatte arbejdsgrupper. Eventuelle tværsektorielle indsatser drøftes i samarbejde med analysegruppen for hospitaler. Det vurderes på den baggrund, om der er behov for at inddrage specialistgrupperne Forelæggelse for Samarbejdsudvalg for almen praksis februar 2015: SU for almen praksis godkender indsatser, monitorering og målsætninger for praksisområdet I det omfang der iværksættes tværsektorielle indsatser skal det vurderes, i hvilket omfang der skal involveres ledelsesmæssige fora på hospitalsområdet (f.eks. Klinikforum) Marts 2015: RLK forelægges eventuelle tværsektorielle indsatsområder. Der er muligvis yderligere indsatser undervejs i praksissektoren, og RLK vil løbende blive orienteret herom.
14 Beslutning I forhold til at vælge indsatser, ses der især på områder, hvor økonomien fylder meget eller vokser meget. Der tages dog hele tiden hensyn til kvaliteten af behandlingen. I øjeblikket er Praksisanalysegruppen bl.a. ved hjælp af data ved at udfolde indsatserne, herunder bl.a. KOL/Astma og blodfortyndende lægemidler. Der vil løbende komme nye forslag til indsatsområder, som vil blive forelagt lægemiddelkomitéen. Ved tværsektorielle indsatser skal begge ledelsessystemer inddrages. Der er ydermere nye RADS-vejledninger på vej, som er relevante for praksissektoren, fx unipolær depression, psykoser og astma hos børn, inkl. valg af device. Spørgsmålet er hvordan vi implementere i almen praksis. Der arbejdes også på dette i regi af RADS. På næste møde i den regionale lægemiddelkomité diskuteres implementeringen af RADS-vejledninger i almen praksis mere indgående. Den regionale lægemiddelkomité tager de beskrevne indsatser og processer til orientering.
15 1-01-72-19-11 5. Forslag om justering af proces for vurdering af ansøgninger (mini-mtv) om ibrugtagning og finansiering af ny medicin i år 2015 Resumé Processen med at vurdere ansøgninger om ibrugtagning og finansiering af nye lægemidler i år 2015 har været udsat i forhold til tidligere år. Årsagen er, at der jf. beslutning i ledelsessystemet har været et arbejde med at vurdere om den nuværende økonomiske styringsmodel på området skal fortsætte i år 2015. Det er nu forventningen, at modellen fortsætter i 2015. I tidligere år har Den Regionale Lægemiddelkomite (RLK) drøftet ansøgningerne på et konkret møde. For at afkorte den resterende del af processen, og dermed hurtigere kunne træffe beslutning om finansiering, så foreslås, at RLK behandler ansøgningerne uden for selve møderne i RLK. Administrationen indstiller, at den regionale lægemiddelkomite godkender forslaget om, at den regionale lægemiddelkomite behandler hospitalernes ansøgninger om ibrugtagning og finansiering af ny medicin i 2015 uden for selve møderne i komiteen. Sagsfremstilling Jf. den vedtagne økonomiske styringsmodel på medicinområdet skal den regionale lægemiddelkomite (RLK) vurdere hospitalernes ansøgninger om ibrugtagning og finansiering af ny medicin. RLK skal primært vurdere evidensen i de enkelte ansøgninger. Herefter drøftes ansøgningerne i Klinikforum. På baggrund af anbefalingerne fra RLK og Klinikforum træffer ledelsessystemet endelig beslutning om finansiering af ansøgningerne. Der er som udgangspunkt én årlig ansøgningsrunde, hvor hospitalerne kan søge finansiering ved regionen til at tage ny medicin i brug. I år er processen udsat, da der jf. beslutning i ledelsessystemet har været et arbejde med at afklare om den nuværende økonomiske styringsmodel på medicinområdet skulle fortsætte i år 2015. Det er nu forventningen, at modellen fortsætter. Ud fra et ønske om at afkorte den resterende del af processen med at behandle ansøgningerne, foreslås det, at processen i forhold til RLK justeres. Hospitalerne skal senest den 28. november 2014 indsende ansøgninger (mini-mtv) for år 2015 til regionen. Herefter vil Klinisk Farmakologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital gennemgå evidensen i de enkelte ansøgninger. Hospitalsapoteket vil ligeledes få ansøgningerne til kommentering, primært for at vurdere om de oplyste medicinudgifter
16 giver anledning til bemærkninger. Administrationen vil indhente yderligere informationer, hvis dette vurderes nødvendigt. Processen herefter har tidligere været, at ansøgningerne bliver drøftet på et egentligt møde i RLK. Det foreslås, at formanden for RLK denne gang sender et samlet oplæg til godkendelse til deltagerne af RLK via e-mail. Det indstilles, at RLK godkender forslaget. Beslutning Indstillingen tiltrådt. Dermed kan Klinik Forum i januar drøfte ansøgningerne og give anbefalinger i forhold til igangsætning og prioritering på området. Efter denne proces er afsluttet, kan det overvejes, om processen giver anledning til at ændre på processen fremadrettet, således at vurderingen af Mini MTV erne vedrørende år 2016 også skal være en mailproces.
17 1-01-72-19-14 6. Status på arbejdet med dosisdispensering Administrationen indstiller, at den regionale lægemiddelkomité godkender den videre proces vedr. en ny regional vejledning om dosisdispensering. Sagsfremstilling Dosisdispensering er en ydelse, leveret af apoteket, hvor den enkelte borger kan få pakket sin medicin på apoteket i engangsbeholdere kaldet dosispakker. Hver dosispakke indeholder medicin, der skal tages på et bestemt tidspunkt, og pakkerne er pakket i den rækkefølge, de skal indtages. Dosispakningen fortsætter kontinuerligt hver 14. dag, hvis der ikke sker ændringer. Dosisdispensering blev indført som en ydelse til borgerne tilbage i 2001. Der var fra starten ikke fokus på systematisk implementering af ydelsen i det tværfaglige samarbejdsfelt. Det betyder, at det implementeringsarbejde, der burde ligge til grund for udrulningen, har været mangelfuldt, hvorfor mange sundhedsprofessionelle oplever bøvl i håndteringen. Der er derfor behov for, at der skal ske en koordineret brug af ydelsen på tværs af faggrupper og sektorer, inden en yderligere udrulning finder sted. I Danmark modtager ca. 65.000 borgere dosisdispenseret medicin. Hvis vi sammenligner os med andre nordiske lande forventes det, at mellem 100.000 og 200.000 borgere vil benytte dosisdispenseret medicin i fremtiden, også set i lyset af, at der bliver flere og flere ældre. Der er mange aktører i forbindelse med dosisdispensering. Det betyder, at en koordinering af opgaver og ansvar er essentielt i forhold til at sikre patientsikkerheden og en kontinuitet i ydelsen. Der er generelt udfordringer omkring patientsikkerheden og brug af medicin, og for borgere på dosisdispenseret medicin, bliver disse udfordringer meget synlige. Et eksempel herpå kan være medicin, der ikke bliver seponeret efter hensigten. De sundhedsprofessionelle arbejder ud fra forskellige retningslinjer, og der er uklarhed om arbejdsgange, ansvar samt kommunikationsveje. På den baggrund har den regionale lægemiddelkomité nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på ansvar, roller og arbejdsdeling i forbindelse med dosisdispensering. Arbejdsgruppen har medlemmer fra hospitalet, almen praksis, private apoteker, hospitalsapoteket samt afdelingen Nære sundhedstilbud. Arbejdet blev opstartet på en workshop afholdt i foråret 2014. Derefter har der været afholdt 4 møder i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har nu udarbejdet en faglig vejledning for brug af dosisdispenseret medicin med fokus på den mest sikre og effektive løsning for borgeren. Vejledningen er dermed et udtryk for et fælles sæt spillerregler i arbejdet med dosisdispensering, der skal være med til at sikre klare og ensartede arbejdsgange mellem de involverede sund-
18 hedsprofessionelle til gavn for borgerne men også til gavn for de mange sundhedsprofessionelle. Der er enighed om den faglige vejledning i hele arbejdsgruppen. Arbejdet med vejledningen har været et ambitiøst projekt, og som med alle koordinerede indsatser kræver det forståelse for de andres perspektiv at finde et fælles fodslag, som vil sikre den bedste og mest patientsikre løsning for borgeren. Det betyder, at der i alle sektorer og blandt alle faggrupper er sket en afbøjning af synspunkter til gavn for det fælles ønske om at yde den mest sikre og effektive løsning for borgeren. Denne afbøjning skal gerne opvejes af en ensartethed på området, der kan være med til at sikre, at de sundhedsprofessionelle oplever mindre besvær og mere effektivitet i forbindelse med håndtering af borgere, der modtager dosisdispenseret medicin. Der har naturligvis været udfordringer med at nå til en fælles vejledning. Her kan nævnes ansvaret for at minde lægen om receptfornyelser og en generel indstilling om, at honoreringen for arbejdet med dosisdispensering hos almen praksis og de private apoteker ikke står mål med de opgaver, der er forbundet hermed. Apoteket er blevet valgt som ankersted for reminderfunktion i forhold til receptfornyelse hos de praktiserende læger, idet apoteket er omdrejningspunkt for alle borgere, der modtager dosisdispenseret medicin. Apotekerne har dog gjort opmærksom på, at en reminderfunktion ikke er indeholdt i apotekets gebyr. Ud over reminderfunktion på apotekerne er der ikke lagt op til nye opgaver for de involverede sundhedsprofessionelle. Vejledningen tydeliggør ansvaret for allerede eksisterende opgaver. Arbejdsgruppen har lagt vægt på, at vejledningen skal være klar og let forståelig. Derudover er det tanken, at der skal udarbejdes en tjekliste og et flowdiagram, der kan medvirke til, at gøre vejledningen anvendelig i en travl hverdag og give det hurtige overblik over opgaver og ansvar i forbindelse med dosisdispensering. Proces. Vejledningen skal forelægges den regionale lægemiddelkomité og temagruppen vedrørende behandling, pleje, træning og rehabilitering, hvorefter der indhentes kommentarer fra Danmarks Apotekerforening og PLOM. Arbejdsgruppen håndterer de indkomne kommentarer, hvorefter vejledningen forelægges sundhedsstyregruppen og den regionale lægemiddelkomité med henblik på godkendelse. Slutteligt kommer selve implementeringsarbejdet, der endnu ikke er planlagt. Beslutning Praktiserende læge og formand for arbejdsgruppen om dosisdispensering, Margit Højland fremlagde gruppens arbejde og udfordringer. Oplægget vedlægges referatet. Vejledningen beskriver bedste bud på de forskellige aktørs ansvar, roller og arbejdsfordeling i forbindelse med dosisdispensering. Det nye i vejledningen er at apotekerne får en reminderfunktion, dvs. at apoteket skal kontakter den praktiserende læge med henblik på at få fornyet recepterne måneden forud for at et doseringskort udløber. Desuden skal de praktiserendes læger sikre at kommunen altid bliver informeret ved ændringer i patientens dosisdispensering.
19 Det pointeres, at det er vigtigt, at FMK kan håndtere dosisdispenseret medicin. Ved opslag i FMK skal det kunne ses, om patientens medicin bliver dosispakket og fra hvilket apotek. Der udarbejdes en henvendelse til Regionens FMK-gruppe, som har Stinne Kvist som formand, gerne med Gert Sørensen cc. Desuden var der ønske om det er muligt at lave en seponeringsløsning fra EPJ, så hospitalslæger ikke først skal i e-dok efter en vejledning, udprinte en blanket, som skal udfyldes og derefter faxes til apoteket. Der udarbejdes en henvendelse til EPJ-styregruppen vedr. dette. Det er vigtig at det dokumenteres ved indlæggelse, om seponering af dosisdispensering er foretaget således at udskrivende læge er informeret om dette. Den regionale lægemiddelkomité godkender den videre proces vedr. høring og foreslår, at der laves en implementeringsplan, der også beskriver dokumentering, til fremlæggelse på næste RLK-møde. Bilag 241106 Vejledning om dosisdispensering på tværs af sektorer i Region Midtjylland
20 1-30-72-72-11 7. Godkendelse af regional retningslinje for initial antibiotika behandling Administrationen indstiller, at den regionale lægemiddelkomité godkender den regionale retningslinje for initial antibiotika behandling. Sagsfremstilling Primo 2014 fik Specialistgruppen for Antibiotika, ATC gr. J+P en ny sammensætning, herunder ny formand. På det første møde i januar 2014 besluttede arbejdsgruppen principperne for revision og implementering af den regionale retningslinje vedrørende initial antibiotika behandling, se bilag. Arbejdsgangen var, at der blev nedsat arbejdsgrupper for de enkelte indikationer: Meningitis, gastro-enteritis, endokarditis, pneumoni, UVI, erysipelas, sepsis/svær sepsis/septisk shock. Medlemmerne blev udpeget af specialerådene for hhv. klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin. Arbejdsgrupperne sendte efterfølgende forslag til retningslinje til formanden for specialistgruppen. Disse forslag blev til sidst sendt til høring i specialistgruppen og godkendt. Vedlagte regionale retningslinje blev udarbejdet, og forelægges Lægemiddelkomitén til godkendelse. Beslutning Processen har nok været hurtigere end ved tidligere revisioner af den regionale vejledning om initial antibiotika behandling, men det har været en vanskelig proces. Det har dog været en stor fordel, at der inden påbegyndelsen af revideringen, blev fast sat nogle principper for arbejdet. I forhold til tidligere er der nu kun et lægemiddel i skemaet. Hvis der er brug for et alternativ fx ved penicillinallergi, skal man længere ned i vejledningen. Der er i specialistgruppen lagt op til at vejledningen skal følges i hele regionen. Hvis en afdeling vælger at gøre noget anderledes, skal dette meldes ind til specialistgruppen, så specialistgruppen kan undersøge baggrunden for ikke at følge retningslinjen.
21 Specialistgruppen har møde igen i april 2015, hvor de følger op på implementeringen af vejledningen. Den regionale lægemiddelkomité godkender retningslinjen. Retningslinjen lægges i e- Dok og der udsendes en trykt udgave. Bilag Principper for revision og implementering af regions instrukser vedrørende antibiotika behandling Retningslinje for initial antibiotika behandling nov 2014
22 1-30-72-72-11 8. Godkendelse af regional retningslinje om kontrolforanstaltninger ved mistanke om svind/tyveri og misbrug af medicin Administrationen indstiller, at den regionale lægemiddelkomite godkender den regionale retningslinje for kontrolforanstaltninger ved mistanke om svind/tyveri og misbrug af medicin. Sagsfremstilling Sekretariatet modtog i efteråret 2013 en henvendelse fra Hospitalsapoteket Aarhus om behovet for en regional retningslinje vedr. kontrolforanstaltninger ved mistanke om svind/tyveri og misbrug af medicin. På mødet i Den Regionale Lægemiddelkomité den 12. december 2013 besluttede Lægemiddelkomitéen, at bakke op om en sådan retningslinje. Hospitalsapoteket Aarhus blev tovholder på arbejdet med retningslinjen, der udelukkende skal beskrive procedure for kontrolforanstaltninger ved mistanke om svind/tyveri og misbrug af medicin den efterfølgende proces er et ledelsesspørgsmål på den pågældende afdeling. Retningslinjen har været i høring hos hospitalsledelserne, kvalitetsorganisationen, samt Hospitalsapotekets øvrige afdelinger i Herning og Viborg. Høringssvarene indeholdte en del kommentarer og bekymringer vedr. overvågningen af medarbejderne, hvilket har medført, at en jurist har afdækket lovgivningen på området. Retningslinjen er revideret efter juridisk gennemgang, og nye referencer er tilføjet. Vedhæftet findes den reviderede udgave af den regionale retningslinje vedr. kontrolforanstaltninger ved mistanke om svind/tyveri og misbrug af medicin til godkendelse. Desuden vedhæftes til orientering det juridiske notet vedr. overvågning af medarbejdere. Beslutning Der var en bemærkning om, at det skal fremgå klart og tydeligt, hvem der har udarbejdet notatet vedr. overvågning af personale.
23 Den regionale lægemiddelkomité godkender retningslinjen. Retningslinjen lægges i e- Dok. Bilag 141203 Udkast_Kontrolforanstaltninger ved mistanke om svind (2) Notat vedr overvågelse af personale (2)
24 1-01-72-19-11 9. Regionernes medicinpulje Administrationen indstiller, at den regionale lægemiddelkomité tager nedenstående informationer til orientering. Sagsfremstilling Regionernes medicinpulje. Der er en lang række forsøg, som lægemiddelvirksomhederne ikke har økonomisk interesse i at gennemføre. Regionerne har derfor i 2014 etableret en forskningspulje på medicinområdet, som skal sikre en mere præcis anvendelse af medicin til gavn for patienter og samfundsøkonomi. Medicinpuljen kan bl.a. benyttes til følgende type forskningsprojekter: Uafhængige kliniske forsøg, hvor effekt af nye lægemidler sammenlignes med standardbehandling (effekt eller sikkerhed), eller forsøg hvor ældre præparater anvendes i nye kombinationer og på nye måder. Uafhængige forsøg, hvor det undersøges, om det kan være relevant for visse patientgrupper at ophøre med lægemiddelbehandling. Uafhængige forsøg, hvor alternativ dosering eller behandlingsvarighed af nye lægemidler afprøves (fx lavere dosis, større interval mellem dosering, kortere behandlingsvarighed) Uafhængige forsøg, hvor effekt og sikkerhed af de nye lægemidler testes i relevante patientgrupper, som normalt ikke indgår i de kliniske afprøvninger (fx leversyge, nyresyge, børn, gamle, meget overvægtige, bevidstløse, svært psykotiske, multisyge) Uafhængige forsøg, hvor det undersøges om de anprisninger, som virksomhederne lover (effekt og bivirkninger) afprøves Fælles regionale projekter vil blive prioriteret. For at man kan ansøge om midler fra Regionernes Medicinpulje, skal man være ansat i en region, og forsøgene skal være til gavn for alle regioner. Puljen vil i første omgang blive uddelt én gang årligt i årene 2014 2017 (dvs. 4 gange), herefter evalueres. Der er ikke fastsat nogen ansøgningsfrist for 2015 endnu. Danske Regioner har modtaget 107 ansøgninger, som samlet har anmodet om økonomisk støtte for knap 275 millioner kroner. Danske Regioner har tilgodeset 10 forskningsprojekter med i alt 20 mio. kr. Danske Regioner har valgt forskningsprojekter inden for hepatitis, astma, gigt, leukæmi og modermærkekræft, som er vigtige for samfundet, men som ikke er attraktive for medicinalvirksomhederne at investere i. Fællesnævneren for de tilgodesete projekter er, at man til gavn for patienten vil undersøge muligheden for at formindske medicinforbruget og forkorte behandlingstiden. Danske Regioner har i
25 sin vurdering af de mange ansøgninger blandt andet lagt vægt på at inddrage flest mulige regioner i projekterne, samt at de udvalgte projekter vil være med til at øge kvaliteten i patientbehandlingen over hele landet. Region Midtjylland har modtaget midler til følgende 2 projekter: Kan medicinsk behandling af Kronisk myeloid leukæmi (CML) stoppes? Kronisk myeloid leukæmi (CML) behandles med vedvarende medicinsk behandling. Patienternes livslængde er næsten som raske menneskers, men en del af patienterne har kroniske bivirkninger. Hos en del patienter er virkningen så god, at man efter tre års behandling ikke kan spore leukæmien. En foreløbig undersøgelse af ca. 100 patienter tyder på, at omkring 40 pct. af disse patienter kan stoppe med at tage medicin, uden at sygdommen kommer tilbage. Studiet skal bl.a. undersøge, hvor længe man i gennemsnit kan holde pause med medicin og hvor mange patienter, der kan stoppe med behandling. Projektets hovedansøger er Jesper Stenstrup, Aarhus Universitetshospital. Projektet er tildelt 1.729.800 kr. i tilskud fra medicinpuljen. Er fækal mikrobiota transplantation er lige så effektivt som ny antibiotikabehandling? Studiet skal undersøge, om fækal mikrobiota transplantation er lige så effektivt, eller mere effektiv, end ny antibiotikabehandling til at forebygge genopblussen af Clostridium difficile infektion. Resultaterne vil få betydning både for behandling af Clostridium Difficile infektion og for muligheden for at behandle andre tilstande med tarmbetændelse. Viser behandlingen sig effektiv, vil den medføre et nedsat behov for antibiotika. Projektets hovedansøger er Jens Frederik Dahlerup, Aarhus Universitetshospital. Projektet er tildelt 2.578.980 kr. i tilskud fra medicinpuljen. Derudover har følgende 8 projekter modtaget midler fra medicinpuljen: Sikkerhed af teofyllin som supplement til trombolyse ved blodprop i hjernen Projektet skal undersøge effekten og sikkerheden af teofyllin som supplement til trombolyse hos patienter med påvist blodprop i hjernen. Teofyllin er et præparat godkendt til astmabehandling, og det har i tidligere studier vist potentiale til at forbedre blodforsyningen i området af hjernen, som lider af iltmangel. Projektets hovedansøger er Boris Modrau, Aalborg Universitetshospital. Projektet har opnået 2.010.600 kr. i tilskud fra medicinpuljen. Spiren Effekten af spiromolakton på calcineurinhæmmereinduceret nefrotoxicitet Formålet med projektet er at undersøge om transplanterede nyrer holder længere ved tillæg af det vanddrivende lægemiddel spironolakton dvs. om dannelsen af bindevæv i nyren hæmmes. Projektets hovedansøger er Helle Thiesson, Odense Universitetshospital. Projektet har opnået 1.270.606 kr. i tilskud fra medicinpuljen. Klinisk fase III forsøg med T-celleterapi mod udbredt modermærkekræft T-celleterapi mod modermærkekræft er på trods af imponerende resultater ikke godkendt som et standardbehandlingstilbud, idet fase III dokumentation mangler. Der planlægges derfor gennemførelse af et fase III forsøg. Projektets hovedansøger er Inge Marie Svane, Herlev Hospital. Projektet har opnået 2.277.000 kr. i tilskud fra medicinpuljen.
26 Effektiviteten af pivmecllinam 3 dage mod 5 dage mod urinvejsinfektion Studiet skal sammenligne effekten af pivmecillinam i 3- og 5- dages behandlingsregimer mod ukomplicerede urinvejsinfektioner. Projektets hovedansøger er Niels Frimodt-Møller, Hvidovre Hospital. Projektet har opnået 771.975 kr. i tilskud fra medicinpuljen. Beta-2-agonisten terbutalin til behandling af neuropatiske smerter ved polyneuropati Studiet har til formål at afklare om et ældre billigt velgennemprøvet lægemiddel mod astma kan lede til effektiv behandling af polyneropati med færre bivirkninger, og om en eventuel lindring er lige så god som den, der opnås med et ældre antidepressivt lægemiddel. De patienter, der indgår i undersøgelsen, skal alle i tilfældig rækkefølge behandles med astmalægemidlet, det antidepressive lægemiddel og placebo. Projektets hovedansøger er Søren H. Sindrup, Odense Universitetshospital. Projektet har opnået 868.478 kr. i tilskud fra medicinpuljen. Fase 4 studie, som sammenligner konventionel behandling af leddegigt mod nye Formålet med projektet er at finde den mest effektive strategi for såvel den indledende og den efterfølgende behandling. Studiet sammenligner fire forskellige behandlingsregimer og præparater indbyrdes. Herudover sammenligner studiet to forskellige strategier for at udtrappe patienterne af behandlingen, når de responderer godt, og deres sygdom er i en rolig fase. Endelig vil forskerne indsamle blodprøver til Dansk Reuma Biobank for at finde molekyler i blodet, som kan identificere, hvem der vil have størst nytte af de forskellige behandlinger. Projektets hovedansøger er Merete Lund Hetland, Glostrup Hospital. Projektet har opnået 2.811.728 kr. i tilskud fra medicinpuljen. Kan intensiv behandling af Hepatitis C erstatte konventionel behandling? Studiet skal undersøge behandling af patienter med Hepatitis C med en kort intensiv behandling på fire uger mod normalt tre måneder. Formålet er at vise, at en kort fokuseret indsats kan helbrede personer for en kronisk og smitsom infektion samt at det er muligt at behandle folk direkte på misbrugscentrene og dermed bringe behandling ud, hvor behovet er. Projektets hovedansøger er Per Brehm Christensen, Odense Universitetshospital. Projektet har opnået 4.845.150 kr. i tilskud fra medicinpuljen. Kan systematisk astma udredning reducere overforbrug af astma medicin? Forskningsprojektet skal vurdere effekten af systematisk udredning af astma med henblik på nedtrapning af astmamedicin hos overbehandlede patienter. Projektets hovedansøger er Celeste Porsbjerg, Bispebjerg Hospital. Projektet er tildelt 672.262 kr. i tilskud fra medicinpuljen. Der kan læses mere om de enkelte projekter i vedhæftede bilag Oversigter over projekter som har modtaget tilskud fra Regionernes Medicinpulje fra Danske Regioner. Beslutning Claus Thomsen orienterede kort om processen med at udvælge de 10 projekter. Det noteres at Region Midtjylland har fået midler til to projekter.
27 Den regionale lægemiddelkomité tager sagen til orientering. Bilag Tilskud til projekter_regionernes Medicinpulje_2014
28 1-01-72-19-11 10. Gensidig orientering Administrationen indstiller, at den regionale lægemiddelkomité tager nedenstående informationer til orientering. Sagsfremstilling Ansættelse af medicinpraksiskoordinator. Region Midtjylland har pr. 1. november 2014 ansat praktiserende læge, Peter Stokvad som medicinpraksiskoordinator. Medicinpraksiskoordinatorens opgaver bliver bl.a. at: Deltage (pro)aktivt i drøftelser, analyser og indsatser under Den Regionale Lægemiddelkomité, herunder specialistgrupper, praksisanalysegruppen og arbejdsgrupper samt deltage i de nævnte fora. Medvirke til at udvikle medicinindsatser, herunder f.eks. undervisning og udarbejdelse af vejledninger. Indgå i analyser og audits Hjælpe med udarbejdelsen af Medicin Nyt Samarbejde om ovenstående med regionens lægemiddelkonsulenter og, når det handler om udbredelse i praksis, samarbejde med øvrig praksiskvalitetsorganisation herom. Nye regler for sundhedspersoner, der samarbejder med lægemiddel- og medicovirksomheder. 1. november 2014 trådte nye regler for samarbejde mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicovirksomheder i kraft. Reglerne omfatter dels aftaler/tilknytninger til en virksomhed for eksempel i form af foredrag, rådgivning eller forskning og dels økonomisk støtte i forbindelse med deltagelse i fagrelevante aktiviteter i udlandet. De nye regler betyder, at: 1. Apotekere, læger, sygeplejersker (kun medicovirksomheder) og tandlæger skal anmelde eller ansøge om tilladelse til nye tilknytninger med lægemiddel- og medicovirksomheder, der bliver indgået den 1. november 2014 eller derefter. Se blanket 2. Apotekere, læger, sygeplejersker og tandlæger, der havde en tilknytning til virksomhederne inden den 1. november 2014, skal inden den 1. april 2015 anmelde deres tilknytningsforhold til Sundhedsstyrelsen, hvis de ønsker at fortsætte det. Se blanket (Blanketten er den samme som i punkt 1) 3. Sundhedspersoner og visse faggrupper fra købs- og salgsled for lægemidler og medicinsk udstyr skal anmelde, hvis de modtager økonomisk støtte til deltagelse i fagrelevante aktiviteter i udlandet fra en lægemiddel- eller medicovirksomhed. Se