4 Læs hvordan hinanden kommuner PARLØB og foreninger styrker 1
BRUG VÆRKTØJS- KASSEN DUF har samlet ideer og fakta om foreningsvilkår til inspiration for foreninger, landsorganisationer og kommuner. Klik ind på www.duf.dk/forening FLERE HISTORIER DUF er meget interesseret i at få flere eksempler på succesfuldt samarbejde i kommunerne. Har du gode erfaringer, du vil dele med andre, eller spørgsmål til, hvordan du kommer i gang, så send en mail til: Politisk konsulent i DUF Kristoffer Gjerding kg@duf.dk Kære læser DUF Dansk Ungdoms Fællesråd fortæller i dette hæfte fire inspirerende historier om, hvordan kommunerne og foreningslivet kan få mere ud af hinanden. De fire parløb giver på hver deres måde konkrete idéer til et værdifuldt samarbejde mellem frivillige foreninger og kommuner. DUF har siden 2008 arbejdet målrettet med at styrke foreningers vilkår i kommunerne. Vores udviklingsprojekter i Odense, Vordingborg og Horsens Kommuner har vist, at et tæt samarbejde om at udvikle det frivillige foreningsarbejde for børn og unge hjælper til at udvikle levende og socialt bæredygtige lokalsamfund. Dyrebare kræfter Når kommunerne søger et konstruktivt medspil og modspil fra foreningerne, får de den nødvendige sparring til at lægge en meningsfuld strategi for udvikling af foreningslivet. Når kommunerne inddrager foreningerne, mobiliserer de vigtige ressourcer og et stærkt engagement i de frivillige foreninger. Dyrebare kræfter, der kan være til gavn for alle. Foreningerne får på deres side større lyst til og viden om, hvordan de kan udvikle samspillet med kommunerne, og de bliver endnu bedre til at få foreningslivet til at blomstre. På de næste sider illustrerer DUF, hvor enkel vejen til nye succesfulde samspil kan være: 4 vigtige parløb, hvor foreningslivet med støtte fra kommunerne finder kreative løsninger til stor gevinst for både foreninger, borgere og kommuner. Vi håber, I vil lade jer inspirere til at fortsætte det gode arbejde ude i kommunerne. SIDE 8-9 4VINKLER ODENSE: AKADEMI STYRKER FORENINGSLEDERE Gennem kommunen får lokale foreninger nye idéer til at tune organisationen og skaffe flere medlemmer. RUDERSDAL: BØRNEFESTIVAL SÆLGER FORENINGSLIVET 3000 børn deltager hvert år i kommunens kulturfestival, hvor engagerede foreninger tilbyder leg og nye interesser. SIDE 6-7 SIDE 4-5 FURESØ: SPEJDERE SPINDER GULD PÅ SKRAMMEL Kommunen og otte lokale spejdergrupper har skabt en overskudsforretning i millionklassen. God læselyst! Kåre Månsson Generalsekretær, DUF SIDE 10-11 HORSENS: GRØNNE SPEJ- DERE FÅR BØRN PÅ RET KØL Fritidspas fra kommunen giver børn fra udsatte familier netværk og støtte gennem foreningsaktiviteter. 2 3
4 Sørg for bredt sammensat projektgruppe fra både skole- og kulturområdet. Gør det nemt for foreninger at deltage. Sørg for god pressedækning - både op til og på selve dagen. Find et centralt sted i kommunen Rudersdal Kommune bruger et idrætscenter. Skolefritidskonsulent Anette Schjødt anst@rudersdal.dk Børnefestival sælger foreningslivet Når rollespillere, teater-entusiaster, dansere og andre foreningsfolk fra Nordsjælland stiller op til Hop & Rock-festival i Rudersdal, er det for et publikum på 3.000 børn. Alle tiders chance for at vise, hvad foreningerne kan tilbyde. Fægtekamp og pile hvisler gennem luften. Et af de helt store tilløbsstykker ved Hop & Rock-festivalen i Rudersdal er rollespilsforeningens middelaldertelt med tilhørende arena, hvor man kan slås med sværd mod en af foreningens folk, udklædt som kriger. I fire timer banker børnene løs med latex-våben, foreningen har medbragt. Hop & Rock er en en-dags kulturfestival for Rudersdals Kommunes skolefritidsordning. Her stiller et bredt udvalg af kommunens foreninger op til løjer. Spejdere, teater-, danse- og musikforeninger blander sig med idrætsklubberne. Og da festivalen trækker mere end 3.000 børn til, er det en oplagt chance for at vise sig selv frem, fortæller formanden for Rudersdal Rollespilsforening, Martin Wriedt: Vi har ikke så meget tid til at gøre reklame for os selv i det daglige. Men her har vi lejlighed til at vise, at vi findes, og hvad vi laver. Og så over for rigtig mange børn på en gang. Skal pege fremad Skolefritidskonsulent Anette Schjødt Thorsen kalder Hop & Rock for en stor succes. Formålet er netop, at børn og unge Rudersdal HOP & ROCK Festivalen tiltrækker over 3.000 børn fra kommunens skolefritidsordninger, deres forældre og pædagoger. Foreninger fra hele kommunen deltager og dobbelt så mange var med i 2010 som i 2009. For at få foreningslivet med i projektet mailer og ringer kommunens foreningskonsulent og skolefritidskonsulent personligt til de lokale foreninger. Desuden har foreningerne mulighed for at søge om materialetilskud til dagens aktiviteter. stifter bekendtskab med foreningslivet i kommunen så tidligt som muligt. er et stort udstillingsvindue for Det foreningerne. De giver børnene en kanon oplevelse. Anette Schjødt Thorsen, Skolefritidskonsulent Rudersdal Kommune Foreningerne giver en introduktion til deres aktiviteter, hvor hele deres målgruppe er samlet fra børnehaveklassebørn til 5. klasse, men også deres forældre og pædagoger. Det er et stort udstillingsvindue for foreningerne. De giver børnene en kanon oplevelse, siger skolefritidskonsulenten. Hun peger også på, at børnefestivalen ikke er en enkeltstående oplevelse. Kontakten med foreningslivet har perspektiver, der rækker ud over selve festivaldagen: et stærkt foreningsliv med mange medlemmer. Det kan godt være, at børnene ikke melder sig ind i en forening lige nu og her. Men de er blevet opmærksomme på tilbud, de ikke kendte til. Og så har de mødt nogle topengagerede foreningsfolk på Hop & Rock. Det kan ikke undgå at smitte af på en positiv måde, siger Anette Schjødt Thorsen. 4 5
Spejdere spinder guld på skrammel Spejdernes loppemarked i Furesø Kommune drives af frivillige og genererer millioner af kroner. Overskuddet går til spejderaktiviteter, u-landshjælp og socialt arbejde. Første lørdag i måneden sværmer spejdernes hal på Havremarken i Farum med mennesker. Alt fra par, der skal finde møbler til deres nye hjem, professionelle antikvitetshandlere og folk, der bare skal kigge. Spejdernes Genbrug er et velbesøgt loppemarked med en millionomsætning. Så velbesøgt, at folk kommer hele vejen fra Jylland og Sverige for at se på udvalget. Varerne, som er til salg, er ting og sager, kommunens borgere har afleveret i spejdernes skur på genbrugsstationen. Spejle, bøger, stole, porcelæn, jakker og så videre. Borgerne kan også ringe og få deres ting afhentet. Præcis hvor meget, der omsættes for, vil Søren Ohlsen, formand for Spejdernes Genbrug ikke ud med. Men overskuddet er stort nok til, at der både er råd til at dele ud til skoleprojekter i Afrika og jordskælvsofre på Haiti, som fik 100.000 kroner, fortæller han. Lokale Furesøbørn fra familier med økonomiske problemer er også blevet støttet. Det samme er pensionister og Natteravnene. Det er ikke kun penge, der støttes med. For eksempel har Spejdernes Genbrug sendt 200 flyttekasser med legetøj, dyner, sko og tøj til grønlandske børn fra socialt belastede familier. Furesø Formidabelt samarbejde Søren Ohlsen roser kommunen for at være villig til at støtte op om genbrugshandlen. Vi har et formidabelt samarbejde med kommunen. De stiller blandt andet et skur til rådighed for os på genbrugsstationen, og generelt er de meget imødekommende, siger han. Hos kommunen er man også godt tilfredse med ordningen, fortæller affaldsplanlægger Heidi Juhl Hansen. Der er en efterspørgsel hos borgerne efter sådan en løsning. Mange er kede af at smide ting væk, som egentlig godt kan bruges. Og så er det jo med til at skåne miljøet, når man genbruger ting, siger hun. Spejdernes Genbrug fungerer samtidig effektivt, selv om det udelukkende er frivillige hænder, der står bag succesen. Kommunen har tidligere forsøgt sig med et genbrugsskur, som ikke blev styret af nogen. Men det endte i kaos. De har styr på tingene på genbrugsstationen, og der roder ikke, efter de har været der, siger hun. Glade spejdere De otte lokale spejdergrupper fra Det Danske Spejderkorps, der står bag genbrugsprojektet, nyder også godt af den livlige handel med brugte sager. 75.000 kroner har hver gruppe til rådighed til ture, udstyr og andre ting, som må gøre landets øvrige spejdere grønne af misundelse. Det betyder, at spejderne kan komme på nogle bedre ture. Blandt andet til udlandet. De kan koncentrere sig mere om at være spejdere. De skal ikke ud og samle penge ind, hver gang de har lyst til at foretage sig noget, fortæller Søren Ohlsen. 4 Saml en flok ildsjæle med commitment og lyst til at gøre noget ud over det sædvanlige. Engagementet skal motiveres og plejes. Bak de gode idéer op med en ledelse, der koordinerer og træffer beslutninger. Skab en god dialog med kommunen og sørg for løbende orientering på flere niveauer. Prioriter PR- og marketing-indsatsen, så arrangementerne får ekstra opmærksomhed. SPEJDERNES GENBRUG Loppemarkedet i Farum har åbent den første lørdag i hver måned, og hver af de otte spejdergrupper, der står bag Spejdernes Genbrug, modtager årligt 75.000 kroner fra overskuddet. Det resterende overskud bliver brugt på socialt arbejde og nødhjælpsprojekter i Danmark og i udlandet. Kommunen stiller et stort skur til rådighed på genbrugsstationen, hvor borgerne kan stille kasserede ting. har et formidabelt samarbejde med kommunen. Formand Søren Ohlsen, Spejdernes Genbrug i Furesø 6 7 Vi Formand Søren Ohlsen, Spejdernes Genbrug i Farum s.ohlsen@hotmail.com
FORENINGSLEDERAKADEMI 4 Kurset skal dække et behov, som ikke bliver opfyldt af andre i forvejen. Det skal være lokalt og centralt placeret, så transporttid minimeres. Det faglige niveau skal være højt. Foreninger med små midler skal have mulighed for at deltage. Derfor er Odense Kommunes lederakademi gratis. Forenings- og fritidskonsulent Brian Kryhlmann Jørgensen brkj@odense.dk Lederakademiet kører over fem mandage fordelt på fem måneder, og målet er at give foreningsledere redskaber til at styrke og udvikle foreningen. Foreninger har fået indbydelser fra kommunen, og der er oprettet en hotline, hvor foreningerne kan kontakte kursusholderen med spørgsmål. Den store efterspørgsel har medført, at akademiet fortsætter med to nye hold. drage forældrene. Og vi har også fået inspiration til, hvordan vi finder nye sponsorindtægter, siger Lis Nowak. En anden hurdle er, at foreningen skal udfordre og inspirere medlemmerne og samtidig tage hensyn til niveauforskellene. For børnene skal musikken leges ind, mens det at deltage i konkurrencer er vigtigt for teenagegruppen. Hvis vi skal fastholde dem, skal de mærke, at de rykker sig musikalsk. Derfor melder vi os til konkurrencer med de andre tamburkorps. Det giver noget at øve sig op til, siger Lis Nowak. Man kan med andre ord ikke bare læne sig tilbage og nyde, at medlemstallet er steget: Jeg har været i foreningslivet længe nok til at vide, at gør man det, så forsvinder medlemmerne lige så stille, siger hun. Akademi styrker foreningsledere Odense Kommunes lederakademi har givet 75 lokale foreninger nye værktøjer til at holde fast i børn og unge og skaffe flere hænder til det frivillige arbejde. Odense Tamburkorps var blandt de mange, der stod i kø for at få en stærkere organisation. Som forening skal man være glad, når medlemstallet skyder i vejret, fortæller 24-årige Lis Nowak, der er en af lederne i Odense Tamburkorps. Men man kan ikke hvile på laurbærene. Da foreningen besluttede at sænke medlemsalderen fra ni til seks år, væltede det ind med nye musikglade børn. Men jo flere medlemmer, jo flere opgaver for de frivillige. Vi stod med en stor udfordring: Hvordan skaffer vi uniformer og instrumenter til alle de nye? Og hvad når vi skal på tur til udlandet? Det er jo ikke det samme at have en teenager med på tur som et barn på seks år, siger Lis Nowak. Kø ved akademiet Tamburkorpset er blot en af de 75 foreninger i Odense Kommune, der foreløbig har nydt godt af tilbuddet om lederakademiet. Faktisk har kurset været så populært, at der har været Når 30 børn og unge skal på weekendtur, skal der knokles. Bus, lang kø. Derfor har kommunen besluttet at fortsætte akademiet, billetter, madpakker og planlægning. Alt sammen opgaver, der fortæller forenings- og fritidskonsulent Brian Kryhlmann Jørgensen. løses af foreningens aktive, og som nemt kan rive hele dage ud af en kalender, hvor der også skal være plads til arbejde og familieliv. På langt sigt er målet, at foreninger, som er bedre organiserede, kan lave bedre tilbud til deres medlemmer og dermed stå stærkere i konkurrencen med alle de andre tilbud, der findes i børn og Nye hænder Derfor har Odense Foreningslederakademi været en unges liv computerspil, fitnessklubber og fjernsyn, siger kærkommen lejlighed til at få tunet foreningen. Kommunen har siden 2009 tilbudt foreningsledere et han. kursus, der handler om at styrke organisationen. I Odense Kommune mener man, at foreninger som Fem kursusaftener fordelt på fem måneder har tamburkorpset gør en forskel. givet ledere som Lis Nowak nye redskaber. Hvad Vi tror på, at det sociale fællesskab, der er i foreningerne, er værd at satse på. Når man dyrker sine er foreningens identitet? Hvordan kommer man ud med sine budskaber? Hvordan skaffer man aktiviteter i foreningen er det, fordi man synes, det er nye medlemmer, aktive og hjælpere? Hvordan sjovt. Det er lysten, fællesskabet og et brændende engagement, som er bærende for foreningsdeltagelse. øger man indtægterne? Det gælder specielt for de frivillige ledere. Foreningslederakademiet har givet os nogle nye ideer til, hvordan vi kan organisere os bedre. Vi er for eksempel blevet bedre til at uddelegere opgaver, blandt andet ved at ind- Odense Det engagement, de viser, nyder kommunen godt af - vi får engagerede medborgere og et spændende og indholdsrigt fritidsliv for vores borgere, siger Brian Kryhlmann Jørgensen. 8 9
viste mig nogle helt andre værdier, og at der var andet i livet end at sidde og drikke på et værtshus. Liane Brandt, KFUM-Spejderleder i Horsens Spejderlivet Grønne spejdere Klar til lejrtur med fuld oppakning. får børn på ret køl Horsens I Horsens Kommune kan økonomisk trængte familier få støtte til fritidsaktiviteter til børnene. En rigtig god ordning, der holder børnene fast i et socialt netværk, fortæller spejderleder. Det sker af og til, at børn fra KFUM-Spejdergruppen i Horsens ikke kan betale kontingentet. Og det er en af de værste situationer, spejderleder Liane Brandt kender fra sit frivillige arbejde. Det gør ondt dybt inde i sjælen at afvise et barn, hvor forældrene ikke har betalt. Vi ved godt, hvad det betyder for mange af de her børn at kunne være med hos os. Når det handler om ren overlevelse, er fritidsaktiviteterne ofte noget, der bliver skåret i, siger hun. En typisk historie er den enlige arbejdsløse mor til tre børn, der dårligt kan få det til at hænge sammen i hverdagen. Så ryger børnene ud af spejdergruppen. Og det er rigtigt ærgerligt, for vi kan give dem et netværk og banke noget selvtillid ind i dem, som de ikke får derhjemme. Liane Brandt taler af egen erfaring. Hun kommer selv fra en belastet familie med alkoholproblemer. Spejderlivet og de ledere, hun har mødt undervejs, får en stor del af æren for, at hun i dag kan kalde sig mønsterbryder. De viste mig nogle helt andre værdier, og at der var andet i livet end at sidde og drikke på et værtshus. Gevinst for gruppen Af samme grund er spejderne glade for Horsens Kommunes Fritidspas. En ordning, hvor økonomisk trængte familier kan få støtte til spejder, fodbold, musik eller andre fritidsaktiviteter. Gennem fritidspasset kan børnene også få tilskud til uniformer eller til at deltage på ture. Støtten gør det muligt for spejderne at fastholde børnene, selv om forældrene ikke har råd, fortæller Liane Brandt. For KFUM-Spejderne er det også en gevinst at have børn fra alle sociale lag med i gruppen. Det giver et helt andet perspektiv, når man lærer børn fra den anden ende af byen at kende. Der dannes nye venskaber, og det er en styrke for vores gruppe, at man får et bredt kendskab til andre børns liv, siger hun. 4 Sørg for god kontakt til nøglepersoner i kommunen, som er tæt på børnene. Sørg for god kontakt til foreninger. Især i belastede områder i kommunen. Ansæt en person på projektet, der interesserer sig for målgruppen og har gode kontakter i foreningslivet. Arbejdet med børnene skal gå hurtigt. Hvis et barn ønsker at starte til spejder, skal der findes en plads med det samme. Projektleder og fritidsvejleder Erik Haumann ehau@horsens.dk Vores hjemmelavede drage flyver helt af sig selv. FRITIDSPAS Cirka 575 børn har indtil nu nydt godt af støtten, der både kan gives i form af penge til kontingent, udstyr eller tøj, men også til ture og arrangementer. De fleste modtagere er børn fra socialt belastede familier, og enkelte er fra familier med midlertidige økonomiske problemer. Kommunen har fået 1,6 millioner til projektet, og der har været en fuldtidsmedarbejder tilknyttet. Pengene kommer fra satspuljen. Fra 2010 til 2013 har regeringen afsat 80 millioner, som kommunerne kan søge til fritidspasordninger. Fritidspasset, der er finansieret gennem satspuljemidlerne, har kørt som en forsøgsordning fra 2007 til 2009. Og det har været så stor en succes, at kommunen vil søge nye penge, så Her forleden byggede vi en lejr med lange rafter og knob. Mums.. Ristede skumfiduser på bål er bare det bedste i hele verden. børn i Horsens igen fra næste år vil kunne få støtte, fortæller projektleder og fritidsvejleder Erik Haumann i kommunen. Ud af ensomhed Hovedparten af børnene, som får støtte, kommer fra socialt belastede familier. Ofte er fritidsaktiviteterne en vej ud af isolation, fortæller han: Når det ringer ud i skolen, slutter deres sociale liv. De sætter sig hjem foran skærmen og ser ikke andre børn. Det er måske pinligt at skulle invitere kammerater hjem, når mor sover branderten ud på sofaen, og far ikke er der, fordi han sidder i fængsel. For en del af børnene er skolen også en daglig kamp med mobning og få venner. Fritidsaktiviteterne er som et frikvarter for dem, mener Erik Haumann: De kommer i kontakt med engagerede, stærke voksne, som bliver gode rollemodeller for dem. Lige præcis dét de mangler hjemmefra. 10 11
4PARLØB 4 vigtige parløb er fire konkrete idéer til et nyt, stærkt og langsigtet samspil mellem kommuner og foreninger. Eksemplerne viser, at der virkelig er noget at komme efter ved at samarbejde om udviklingen af det kommunale foreningsliv: Foreningerne bidrager med en hel vifte af nye tilbud og måder at være deltagende på, som er forankret i en foreningstradition og i en demokratisk tradition. Klaus Majgaard, børne- og ungedirektør i Odense Kommune Ved at samarbejde i foreningsnetværket kan vi skabe en 1+1 = 3 effekt og lære noget af hinanden. Lis Nowak, DDS Odense Tambur og arbejdsgruppen i Odense ForeningsNetværk Foreninger og politikere kan få gavn af hinanden, hvis vi kommer i tættere dialog. Det kan fx være i forhold til børn og unge, der ikke ønsker at være en del af det organiserede foreningsliv. Birthe Helth, formand for kultur- og fritidsudvalget i Vordingborg Kommune Ansvarshavende redaktør: Kåre Månsson, km@duf.dk Redaktion: Anders Klebak, freelancejournalist, Arne Simonsen, as@duf.dk, Charlotte Geckler, cg@duf.dk, June Risum Scheibel, jrs@duf.dk Fotos: Jakob Helbig, Arne Simonsen, Sarah Kofoed, Mikal Schlosser, Liane Brandt Layout: Wilfred Gachau, gaschau@gaschau.com Tryk: Kailow Graphic A/S ISSN: 1902-5807 DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail duf@duf.dk www.duf.dk 12 DUF er service- og interesseorganisation for 70 landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer et fællesskab med 600.000 unge. Vi arbejder for at forbedre rammerne for det frivillige foreningsliv og for at sætte børn og unges vilkår på dagsordenen både nationalt og internationalt.