Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2015 Indledning I år var der som sidste år kun en eksamensbegivenhed i skriftlig latin, og der var altså heller ikke sygeeksamen i latin. Antallet af elever, der indstillede sig til skriftlig eksamen i latin, var 101 fordelt på 13 hold. Gennemsnittet for samtlige besvarelser blev 7,82, det tredje højeste gennemsnit siden reformen og noget højere end sidste års 6,09. Der er få besvarelser i latin, og der forekommer derfor udsving fra år til år. Opgavesættet fungerede efter censorernes opfattelse godt, og det gav et godt grundlag for at differentiere bedømmelsen af opgaverne. Som sædvanlig tages der forbehold for fejl fremkommet under indtastningen på censormødet. Karakterstatistik 2015 Opgavesæt 1 Karakterer -3 00 02 4 7 10 12 I alt Antal 0 1 8 18 26 28 20 101 Frekvenser 0,0 1,0 7,9 17,8 25,7 27,7 19,8 100 Frekvenser for beståede 8,0 18,0 26,0 28,0 20,0 Gennemsnit = 7,82 1. kvartil = 5,26 Median = 8,21 3. kvartil = 10.53 Percentil 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 3,15 4,56 5,88 7,05 8,21 9,18 10,08 10,98 11,50 12.00 1
1. Kontroloversættelsen Årets opgave er hentet fra Livius 2. bog og handler om Horatius Cocles, der under kampen mod etruskerne, der ville generobre Rom, ved sit mod og sin snedige snarrådighed reddede Rom. Versionsopgaven ligger i tekstuddragets slutning. Selv om Livius ikke er nogen helt nem forfatter at læse, og hele opgaveteksten byder på en del sproglige udfordringer, så er sværhedsgraden i afslutningen af passagen om Horatius Cocles passende, og det har kun været nødvendigt at foretage få mindre rettelser i oversættelsesopgaven. Sætningerne er korte, og de to største vanskeligheder optræder i sidste afsnit. Rem ausus est voldte mange besvær, og rem blev ofte oversat som subjekt og ausus som enten adled eller prædikat til rem: det var en vovet sag/dristigt foretagende/modig handling eller situationen er vovet var nogle bud på en oversættelse. Størst vanskelighed voldte ledsætningen quae postea plus famae quam fidei habuit. Sætningen var ret frit oversat, og translationens grammatikalitet gik igen i en del af besvarelserne. I det hele taget er der anledning til at minde eleverne om, at de skal være opmærksomme på så vidt muligt at fastholde den latinske teksts grammatikalitet i deres version. En del eksaminander oversætter slavisk perfektum til dansk førnutid. De skal kunne tage stilling til, hvornår perfektum skal oversættes som datid, og hvornår det skal oversættes som førnutid. Perfektum må kun oversættes som førnutid, når konteksten er i præsens. Problemet bliver særlig udtalt i passiv for såvel almindelige som deponente verbers vedkommende som i rem ausus est, quae ( han vovede en sag, som ), statua in comitio posita est ( en statue blev placeret (og ikke er placeret ) på folkeforsamlingspladsen ) og ei datum est (ikke er givet, men blev givet ). Opgaven går som bekendt ud på, at eksaminanden skal gengive teksten så ordret som muligt, så at sige besvare spørgsmålet: Hvad står der egentlig på latin? Samtidig er det et krav, at versionen skal respektere dansk sprognorm. Man kan tilføje, at oversættelsen ikke kun skal være grammatisk acceptabel, men også semantisk. Den skal give mening. Censorberetningen plejer at indeholde en række punkter, som eksaminanderne gerne skulle oversætte mere ordret. I år kunne listen se således ud: Tum Cocles: Cocles udbrød te precor: Hør min bøn te precor: imperativ propitio flumine er oversat som subj. for modtage ut accipias: lad...modtage Ita: med disse ord sic : - 2
armatus: med sine våben -que: Ny helsætning assyndetisk telis incidentibus: hovedsætning multis (incidentibus): det regnede med tranavit: nåede over til - : men alligevel ad suos: til de andre romere rem ausus est: det var en modig handling postea: eftertiden (subj.) plus famae habuit: havde lettere ved at beundre quam fidei: end ved at tro på grata civitas: modtog stor tak civitas: fra den romerske stat erga tantam virtutem: Den tapre Cocles posita est: rejste posita est: relativ ledsætning -: af ham ei: subjekt datum est: (han) fik 2. Syntaktisk analyse Opgaven i syntaktisk analyse blev givet i den relativt korte helsætning, Pons sublicius iter paene hostibus dedit, ni unus vir fuisset, Horatius Cocles. Sætningen indeholder en ledsætning, der er adverbialled til dedit. Opgaven i syntaktisk analyse blev i år klaret fint i de fleste besvarelser. Analysesætningen var meget reel, relativt kort, men de mange fine besvarelser vidner vel også om et sikkert greb om syntaktisk analyse hos eksaminanderne. Flere end sædvanligt var i stand til at analysere ledsætningen som led og placere den rigtigt til dedit. Nogle havde problemer med at bestemme subjektet for fuisset, og de har gerne skrevet, at det er implicit; unus vir Horatius Cocles gøres så til subjektsprædikat eller direkte objekt. Andre angiver Horatius Cocles som subjektsprædikat og ikke som adled (apposition) til vir. Censorerne minder igen om, at eksaminanderne skal placere leddene til deres overled. Det skal således tydeligt og eksplicit markeres, ikke kun at sublicius og unus er adled, men også hvilket ord, de er adled til (kernen). Det samme gælder for det direkte og det indirekte objekt, for placering af ledsætninger osv. Censorerne accepterer ikke den tænkte indvending: hvad skulle x ellers være led til? I nogle besvarelser anvendes forkortelse. Det bør man måske generelt advare imod. Hvis forkortelser anvendes, er det vigtigt, at de er umisforståelige, ellers tæller de som fejl. 3
3. Tekstforståelse Eksamensteksten var i år Livius beretning om Horatius Cocles, der under forsvaret af Rom udfører en overmenneskelig bedrift, der redder Rom fra de angribende etruskere. Livius mere end antyder, at beretningen skal opfattes snarere som et sagn end som et historisk faktum. De første bøger i Livius værk handler netop om, hvilken slags mænd, hvilken moral og hvilken indsats i krig og fred, der var årsag til Roms oprindelse og vækst. Når Roms nyere historie har udviklet sig så katastrofalt, skyldes det efter Livius mening, at fortidens disciplin og moral er forsvundet. Det fremgår af værkets indledning, men kan også læses ud af dette tekststykke. Det er naturligvis i dette lys, vi skal se beretningen om Horatius Cocles. Han er et exemplum på en ægte romersk helt, og skal tjene som et spejl for Livius egen tid. Livius har altså et moralsk sigte med sin tekst, og tekstforståelsesspørgsmålets opbygning peger på, at besvarelsen, skal redegøre for handlingen og karakterisere helten for derudfra at besvare spørgsmålet om den romerske helt og de egenskaber, der gør ham til en romersk helt, og gerne overveje videre, hvad teksten vil sige dermed, altså overveje, om teksten kun er deskriptiv eller om den (også) er normativ. I mange besvarelser citeres mere eller mindre tilfældigt fra den latinske tekst, fx ved afskrivning af en eller flere sætninger på latin, somme tider oversat, somme tider uoversat. I nogle besvarelser synes kun oversættelsen at have været anvendt. I denne tekst, som skal forstås normativt, vil det være naturligt at hæfte sig ved tekstens bærende begreber (og deres modsætninger). Det er også tilfældet i en del besvarelser, og i mange af disse anføres endvidere begreber, som kendes fra undervisningen, herunder de romerske kardinaldyder, som de ser udtrykt i Horatius handlen. I dette tilfælde kan det fx dreje sig om fides, audacia, pudor, libertas over for servitia, virtus, unus vir og uno corpore og unum hostem over for de mange fjender og de mange romere. I nogle besvarelser sammenlignes Horatius med Æneas, og det kalder begrebet pietas frem. 4. Tekstbaggrund Som sædvanligt valgte langt de fleste at besvare spørgsmål a og sammenligne Tom Buk- Swientys syn på helte med Livius. Det er tydeligt, at en diskussion af heltebegrebet har virket interessant på de fleste eksaminander. Der er mange gode og velovervejede besvarelser, men også en del, som fx ikke redegør for Buk-Swientys synspunkt, inden det sammenlignes med Livius. Den gode besvarelse lægger vægt på den forskellige historiske kontekst og på det forskellige syn på intention i den historiske fremstilling. Livius helt glorificeres som eneren, der tjener som moralsk eksempel til efterfølgelse for en tid, der har mistet sine værdier, Buk-Swientys helte er helte i kraft af deres pligtfølelse og offervilje, men i virkelighe- 4
den er de også ofre for fejlslagne politiske valg og for tabuisering af et traumatisk nederlag. Der er en modsætning mellem eneren og Buk-Swientys kollektive helt. I besvarelsen af perspektivopgaven, er det selvfølgelig vigtigt at reflektere over den forskellige historiske kontekst, og det var også tilfældet i de bedste besvarelser. Tekstbaggrundsspørgsmålene og antallet af besvarelser af de enkelte spørgsmål fremgår af oversigten: Antal besvarelser a b c d e f g h Sammenlign det syn på helte, som Tom Buk-Swienty præsenterer i bilag 1, med Livius heltesyn. Giv med udgangspunkt i Cocles karakteristik af frihed og kongedømme i linje 20-21 andre eksempler i romersk historie på denne modsætning. Karakterisér Livius som historiker ud fra teksten. Inddrag begreberne fama og fides i linje 31. Sammenlign med udgangspunkt i teksten historikeren Livius med en eller flere andre antikke historikere. Kommentér oversættelsen af begrebet pudor i linje 15 og 22. Inddrag konteksten i besvarelsen. Diskutér, hvordan broen (pons sublicius) har været konstrueret, hvordan soldaterne placerer sig i løbet af kampen, og hvordan romerne kommer i sikkerhed (jf. figur 3). Hvilken rolle spiller Tiberen i linje 28-30? Sammenlign teksten her med fremstillingen i figur hvordan romerne hædrede statens helte? Inddrag linje 31-33 og figur 2 i besvarelsen. Giv eksempler på, hvordan romerne hædrede statens helte? Inddrag linje 31-33 og figur 2 i besvarelsen 82 3 4 5 10 7 7 6 5