Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og det skaber usikkerhed hos både læger og patienter. Flere peger på, at tolkenes evner skal testes og dokumenteres. Af Cecilie Veile og Julie Stine Johansen Der gik cirka et år, hvor psykologen slet ikke forstod mit problem. Jeg
bad om at få en anden tolk. Hver gang jeg sagde til tolken, du skal fortælle, at jeg har de problemer, sagde tolken: Det bliver bedre, det bliver bedre, uden ligesom at oversætte først til psykologen. Sådan fortæller Suzan i en undersøgelse fra Socialstyrelsen. Suzans oplevelse er langt fra enestående. Mange af de tolke, der bruges i det danske sundhedsvæsen, har ingen tolkeuddannelse. Der er ingen formelle krav til, hvad tolke skal vide og kunne, når de tolker for læger, sygeplejersker og psykologer, der behandler patienter med indvandrerbaggrund. Det skaber usikkerhed hos både sundhedspersonale og patienter, når de ikke ved, om en tolk oversætter korrekt, og dårlig tolkning kan i værste fald føre til, at der stilles forkerte diagnoser eller sker fejlbehandling. De tolke, der bruges, har ikke de kompetencer, de skal have. De har ikke nogen uddannelse, og de er ikke blevet uddannet i tolkning. Det drejer sig om cirka 90 procent af de tolke, der bruges. Det er et stort problem, siger Bente Jacobsen, lektor og ph.d. i erhvervskommunikation og forsker i tolkning på Aarhus Universitet. Personalet på landets sygehusafdelinger oplever jævnligt, at tolke ikke oversætter korrekt eller opfører sig uprofessionelt. De peger desuden på, at tolkene ofte ikke har nok viden om de sygdomme og behandlinger, som samtalen handler om. Der er mange tolke, der ikke mestrer deres modersmål eller dansk tilstrækkeligt. De kan ikke altid de nødvendige fagudtryk. Der er også mange, der ikke opfører sig professionelt. Desværre findes der mange dårlige tolke, og der sker direkte fejl på grund af dårlig tolkning, siger Trine Rønde Kristensen, overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på
Odense Universitetshospital. Dårlige tolke skaber usikkerhed Det er regionerne, der beslutter, hvilke tolkebureauer der skal bruges hos lægerne og på hospitalerne. I 2012 brugte regionerne samlet 102 millioner kroner på tolke i sundhedsvæsenet. Selvom regionerne hver især har nedskrevet vejledende retningslinjer for, hvad tolkene skal kunne, oplever sundhedspersonalet stadig, at mange tolke ikke er dygtige nok. Der findes i dag ingen liste over, hvilke tolke, der er kvalificerede til at tolke i det danske sundhedsvæsen. Sundhedspersonalet kan derfor ikke se, om tolkene har de nødvendige kompetencer. Det fremgår også af flere rapporter, at læger og patienter bliver usikre, fordi de ikke ved, om tolkene oversætter korrekt. Jeg kan blive rigtig meget i tvivl, om de ting, jeg spørger om, også er de ting, der bliver oversat, siger Trine Nørregaard Hansen, overlæge ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri i Region Hovedstaden. Thomas Harder, adjungeret professor ved Copenhagen Business School og konferencetolk med mange års erfaring, genkender problemet med, at tolke i sundhedsvæsenet ikke er dygtige nok. De tolke, man kan få til den pris, man betaler til tolkebureauerne, det er ofte tolke, der ikke har nogen relevant uddannelse. Det er alt for ofte folk, som ikke har den fornødne faglige viden om de emner, det handler om. De forstår ikke det, lægen siger, forklarer han.
Savner uddannelse til tolkene Ben Hedi Belkahoui, tolk og direktør for Tolkegruppen, der er et af de bureauer, der leverer tolke til Region Sjælland, erkender, at mange tolke ikke er gode nok. Han mener, at det er statens ansvar, at der er veluddannede tolke til rådighed. Man forbedrer det kun gennem uddannelse. Tolkene bliver ikke bedre på nogen anden måde. Staten bliver simpelthen nødt til at investere i uddannelse, siger Ben Hedi Belkahoui. Han mener, at dårligt uddannede tolke spilder sundhedspersonalets tid og det koster penge. Der bliver brugt en masse penge på tolkeområdet, og derfor er det vigtigt, at tolkene bliver uddannet. Tænk på alt den tid, der bliver brugt, fordi tolken lige skal tænke lidt og finde de rigtige ord, siger han. Carina Graversen, der er uddannet translatør og medlem af Translatørforeningens tolkeudvalg, mener også, at mange tolke mangler vigtige kompetencer og viden. Hun finder det uforsvarligt at bruge tolke i sundhedsvæsenet uden at vide, hvad de kan. Det svarer jo til at sende en smed ind på en operationsstue og sige: Du skal bare lige oversætte, hvad der sker her! Hvad ved en smed om det? siger hun. Translatørforeningens tolkeudvalg forsøger at skabe politisk opmærksomhed om problemet med tolkes manglende kvalifikationer. Tolkeudvalget anbefaler, at man indfører en ordning, hvor tolkene skal bestå en relevant prøve for at blive godkendt til at tolke i det offentlige. Både politikere, eksperter, tolke og sundhedspersonale
hilser en sådan ordning velkommen. En certificeringsordning er en vældig god idé. Med en sådan ordning tager man højde for de meget dygtige tolke, som måske ikke har nogen uddannelse, men som har mange års erfaring, og som så kan få papirer på det. Det efterspørges både af sundhedspersonalet og af tolkene selv, siger Stina Lou, antropolog hos Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Løsningen er politisk Enhedslisten har flere gange sat fokus på tolkenes manglende evner senest under finanslovsforhandlingerne i efteråret 2013. Det har endnu ikke ført til konkret politisk handling på området. Partiet støtter forslaget om, at tolke skal certificeres. Brugerne af tolke skal hurtigt og overskueligt kunne finde den bedste tolk og vurdere hendes kvalifikationer. Det kræver en certificeringsordning og en offentligt tilgængelig tolkeliste, hvor tolkene er inddelt efter kvalifikationer, siger Johanne Schmidt- Nielsen, politisk ordfører for Enhedslisten. Også hos Dansk Folkeparti ser man gerne, at der laves en ordning, der gør det lettere at gennemskue, hvilke tolke, der er i stand til at tolke i det offentlige. Det er vigtigt, at der er et stempel på, at man er anerkendt. Jeg mener ikke, at tolkene bliver nødt til at gennemgå en flere måneder lang uddannelse, men man skal sikre, at de bliver kvalificeret på en ordentlig måde, siger Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti. Hun vil spørge sundhedsministeren om, hvornår de vil sikre, at der er kvalificerede tolke.
For et år siden svarede daværende sundhedsminister Astrid Krag, at hun ikke mente, at der var behov for en fælles national tolkeliste eller en certificeringsordning for tolkene. Socialdemokraterne er også i dag forbeholdne over for sådan en ordning, selvom de gerne ser, at tolkenes evner dokumenteres. At indføre en certificeringsordning er ikke nogen dårlig idé. Vi skal bare også være opmærksomme på, at man let kan komme ud i situationer, hvor man så ikke kan få nogen, der er tilstrækkeligt kvalificerede og hvad gør man så? siger Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne. Ifølge ham er det først og fremmest regionernes ansvar at sikre, at tolkene er gode nok. Hvis regionerne mener, at der er behov for lovgivning på området, vil Flemming Møller Mortensen tage sagen op. Norge har løst problemet Både i Norge og Sverige har man lavet en certificeringsordning, der skal sikre, at tolkene er dygtige nok. For at blive statsautoriseret tolk skal man bestå en skriftlig og en mundtlig prøve. Vores nordiske naboer har desuden oprettet et nationalt tolkeregister, der er tilgængeligt for alle. I Norge er tolkene delt op i fem niveauer. På nederste niveau er de tolke, der har taget et grundkursus og bestået en test i norsk og deres andet sprog. Det er hovedsageligt tolke fra de øverste tre niveauer, der bliver brugt i det offentlige. Disse tolke er enten translatører, statsautoriserede tolke eller har en anden form for tolkeuddannelse. I Norge har man stort set løst problemet. Der er tolkene certificerede eller har som minimum bestået en test. Jeg synes, at det er den rigtige måde at gøre det på. Danmark og Norge ligner hinanden på mange
måder, men i Danmark mangler vi den politiske vilje, siger Bente Jacobsen, lektor og ph.d. i erhvervskommunikation og forsker i tolkning på Aarhus Universitet.