Fælles måltider mere end mætte maver



Relaterede dokumenter
Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i Børneinstitutioner skal have 90%.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

De pædagogiske læreplaner og praksis

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune

Politik for mad, måltider og bevægelse

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution.

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Skole madens mange muligheder

MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner

BilagBUV_140904_pkt Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Politik for mad, måltider og bevægelse

Fælles læreplaner for BVI-netværket

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune. En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

Barnets alsidige personlige udvikling

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogisk læreplan 0-2 år

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Rammer om det gode måltid. Guide til daginstitutionen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Mål for GFO i Gentofte Kommune

maden måltider med matematisk opmærksomhed

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Alsidige personlige kompetencer

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG

Læreplaner. Vores mål :

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Forord til læreplaner 2012.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Transkript:

Fælles måltider mere end mætte maver

Hvad mener vi når vi siger Maddannelse Her og nu Engagement: - udvikle nysgerrighed, madmod og madglæde Handleerfaringer: - ved at få skeen i egen hånd Viden og indsigt: - fx viden om råvarernes oprindelse På længere sigt Visioner: om at blive i stand til at tage ansvar for sig selv og andre også når det kommer til mad og måltider Kritisk sans:. Og at kunne træffe valg på et reflekteret grundlag

Maddannelse Den udvikling der sker med barnet fra mødet med den søde og fede modermælk til det skal ud og træffe egne valg.. Voksne rundt om barnet skal hjælpe Den bitre smag

Affodring eller maddannelse Det er op til jer der spiser med børnene!!

Hvad kan måltiderne pædagogisk? En hverdagssituation og ikke et opfundet tema/ arena for at arbejde med de 6 læreplanstemaer Måltidet er pædagogisk arbejde!

Barnets alsidige udvikling - medindflydelse, fx retter på menuen, hvordan bordet skal pyntes, lære egen smag at kende Sociale kompetencer hensyn til hinandens følelser og behov, sørge for andre såvel som sig selv Sprog sprogstimulering ved at lære navne på retter og råvarer, få et sprog omkring smag og konsistens. Tale om at nogle ting er sundere end andre Krop og bevægelse mærke og føle maden, opleve forskellen på rå og tilberedte råvarer, smage og fornemme forskelle i konsistens. Selvhjulpenhed før, under og efter måltidet er med til at stimulere den motoriske udvikling. Finmotorik Natur og naturfænomener - mad på bål, krydderurter på legepladsen, køb hele fisk og udforsk dem sammen med børnene Kulturelle udtryksformer og værdier - forskellige landes og familiers ritualer og traditioner i forbindelse med måltidet

Refleksion Tal med jeres sidemand om, hvordan I kan bruge mad og måltider til at arbejde med et eller flere af læreplanstemaerne?

Inklusion Gode måltider giver børn mulighed for at indgå som ligeværdige deltagere i et anerkendende fællesskab. - under måltidet eller ved bålet - ved at være med til at tilberede maden - ved at være med til det praktiske Udsatte børn, der måske ikke spiser lødig mad hjemme ved gode måltider, kan have særlig gavn af at indgå i gode måltider i institutionen, og aktiviteter omkring mad

Inklusion Det kræver en reflekteret måltidspraksis, hvor der arbejdes bevidst med at sikre at måltidet tager afsæt i jeres pædagogiske værdier:

Respekt, ligeværd, anerkendelse På børnenes niveau Hørt og forstået Tillid Hvordan oversætter I dem i måltidet? Hvilke ritualer kan tage udgangspunkt i disse værdier og hvilke har bedst ved at blive i den personlige rygsæk?

Måltidet hvad er det? Det sociale Dem man spiser med eller ikke spiser med Det personale, der er en del af måltidet Det fysiske Indretning Borddækning Lys Lugt, lyde, støj Det usynlige Normer Værdier Kultur - skikke Regler

Hvorfor er måltidet vigtigt? God mad er først rigtig god, når den er spist Køkkenet laver maden, hvem laver måltiderne? Alle har det ingen tager det Værter og værtskab Ansvar fra køkkendør til bord og mund!

Opfattelser af det gode måltid De personlige opfattelser Institutionens opfattelser Private begrundede regler Fagligt begrundede regler

Jeres værdier Respekt, ligeværd, anerkendelse På børnenes niveau Hørt og forstået Tillid Hvordan oversætter I dem i måltidet?

Jeres værdier Hvordan skal måltidet tilrettelægges, afvikles og afsluttes, hvis børnene skal mødes ud fra disse værdier? Hvilke regler, rutiner og pædagogisk praksis skal udøves for at udgangspunktet er de vedtagne værdier?

Refleksion Tal med din sidemand: Hvad opfatter I som institutionens kerneværdi(er)? Hvordan kommer værdien/værdierne til udtryk i jeres måltid? Får I lyst til at ændre noget ved jeres måltider?

At opsætte mål for måltidet At alle børn kommer til orde under måltidet At børnene inddrages i det praktiske omkring måltidet. At børnene får erfaringer med at tilberede mad At børnene får viden om madens oprindelse og om hvad der sundt og usundt

Rollemodeller Det pædagogiske måltid Involver børnene på deres niveau Skabe god stemning og vise vejen

Personalets roller i måltidet Tjener Deltager Tilskuer Vært

Spørgsmål at stille Hvad vil vi med måltiderne hos os? Hvad skal værten og hvem er det? hvad skal de andre? Hvordan gør vi klar til måltidet? Hvornår slutter måltidet? Hvilke forstyrrelser kan afskaffes? Hvordan gør vi det hyggeligt for de langsomme? Og hvad med de hurtige? Spiser vi selv med - og hvad hvis vi ikke gør?

Oplagte områder for tværfaglighed Overlevering om maden - præsentation Viden om maden såvel overordnet som dagens ret Hvad sker der med maden, når den ruller over køkkentærsklen Hvordan kan vores pædagogiske holdninger omsættes til måltidet og til vores samspil med hinanden som kollegaer Feedback Børnenes indsigt i madens tilblivelse