10 30. maj 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening UD I DET FRI Grønt er godt for mere end øjnene. Et stigende antal psykologer interesserer sig for og inddrager naturterapi i deres arbejde. Side 3
Leder En løsning, der intet løser Det er børnene, de socialt trængte og de økonomisk svage, der igen og igen i kommer sidst i køen i vores sundhedssystem. Vi har ganske vist alle lige og gratis adgang til vores sundhedssystem, siger lovgivningen, men man behøver heller ikke lovgive for at skævvride. Man kan blot skubbe sundhedsydelser over på markedsvilkår, så går det hele af sig selv. At vi her midt i maj har fået det første psykiatriske daghospital for børn og unge Hejmdal, som det hedder med et lån fra den nordiske mytologi er endnu et skridt i denne retning. Vi kan roligt spå Hejmdal og lignende tiltag en storslået fremtid. Men et fremskridt? Nej! Jeg er fuldstændig enig med speciallæge Hanne Børner, formand for Børne- og ungdomspsykiatrisk Selskab, i, at det lige præcis ikke vil forkorte ventelisterne, men blot gøre det dyrere for den enkelte familie, der nu skal i banken for at låne penge, og for os alle sammen. For ventetidsgarantien betyder jo, at kan du ikke få, hvad du har krav på i det offentlige, ja så får du i stedet en check med til det private. Det, der skulle betyde sikkerhed og tryghed for vores børn på bare lidt længere sigt, vil udhule familiernes økonomi og hele samfundets økonomi. Men hvordan løser man så problemet med manglen på psykiatere? Det har jeg også haft anledning til at drøfte med formanden for Børne- og ungdomspsykiatrisk Selskab, og her kniber det lidt mere med enigheden. Hun vil ikke gerne anerkende, at man kunne opbløde problemet, ved at psykologer i videre omfang, end det sker nu, løser hvad man kunne kalde traditionelt lægelige opgaver (fx diagnosticering) på de psykiatriske afdelinger. Udviklingen er dog for længst i gang, men bør unægtelig accelereres. I et interview i Politiken 18. maj 2008 nævnte Morten Carlsson, næstformand for Danske Handicaporganisationer, at de børnepsykiatriske undersøgelser i højere grad bør overtages af andre faggrupper. Det er desværre et langt mere kvalificeret løsningsforslag end det, sundhedsministeren kommer med i samme artikel. Han ser som den eneste løsning (!), at flere psykiatere bijobber og arbejder mere i deres fritid. På flere møder i Folketingets Sundhedsudvalg har Dansk Psykolog Forening ellers givet gode bud på langt bedre løsninger. I dag kræver mange kommuner en psykiatrisk diagnose, før man sætter behandling eller andet i gang. Intet peger på, at ikke også dygtige psykologer i PPR i vidt omfang ville kunne løse denne opgave. Det er almindeligt kendt, at mange børnepsykiatriske afdelinger i forvejen rekvirerer psykologiske undersøgelser via PPR-psykologerne, når de modtager henviste børn via bl.a. de privatpraktiserende læger. Så man kunne overveje at overføre nogle af de af Folketinget afsatte 488 mio. kr. til de kommunale PPRkontorer med henblik på ventetidsgarantien. Derved ville de psykiatriske afdelinger få mere tid til konsulentbistand til kommunerne i forbindelse med undersøgelsesarbejdet. I det hele taget kunne meget løses ved en højere grad af fleksibilitet. Hvis det lykkes os at styrke samarbejdet mellem fagspecialerne og der er jo heldigvis bevægelse rundt omkring vil det også skabe politisk forståelse for, at løsningerne ligger lige for næsen af os. Etableringen af private hospitaler skaffer ikke flere psykiatere ind i systemet, men trækker dem blot fra den offentlige til den private sektor. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. E-mail: dp@dp.dk www.danskpsykologforening.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. E-mail: p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07. Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: 0901-7089 Produceret af: Elbo Grafi sk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på mil jø god kendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8000 ex. Trykoplag: 8.500 ex. Medlem af Dansk Fagpresse Indsendt stof: Indsendte ar tik ler dæk ker ikke nødvendigvis re dak ti o nens eller for enin gens hold nin ger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere ind send te artikler. Redaktionen på ta ger sig ikke ansvar for artikler, der ind sen des uop for dret. Forside: BAM/Scanpix Jobannoncer 2008 Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr. 10.500,- Kr. 9.055,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr. 6.015,- Kr. 5.250,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2008: 1.000 kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 12 9/6 27/6 13 14/7 1/8 14 28/7 15/8
MODELFOTOS: BAM/SCANPIX Tilbage til Af Anna Adhémar og Katrine Dall Jørgensen En naturlig psykologi Naturterapi dækker over et bredt spektrum af behandlingsformer, men med det til fælles, at de inddrager naturen som interventionsmetode. Interessen og udbredelsen er i vækst, også blandt psykologer. En eftermiddag i februar 2008 sidder omkring 30 psykologer, psykiatere, psykoterapeuter og ergoterapeuter på græsset i Fre deriksberg Have fordybet i en guidet meditation. Forbipasserende skæver med undren og nysgerrighed hen imod den tavse forsamling, der har opmærksomheden fæstnet på skyerne, træerne, vandet og hejren ved søens bred. Den meditative seance er guidet af den australske psykolog George Burns. Han er i Danmark for at holde en work- shop om, hvordan brug af naturen kan understøtte det psykoterapeutiske virke. George Burns har arbejdet med at inddrage natur i sin kliniske praksis i over 30 år og er forfatter til Nature-Guided Therapy en af de meget få psykologfaglige bøger om emnet (Burns, 1998). Bag workshoppen står Center for Naturterapi, et nyt psykologfagligt ressourcecenter, hvis formål er at sætte fokus på anvendelse af naturen som støtte i psykologisk intervention. Selv om miljøpsykologien i mange år har beskæftiget PSYKOLOG NYT 10 2008 3
sig med menneske-miljø-forhold, er det terapeutiske potentiale, der ligger i dette forhold, relativt uudforsket og uprøvet inden for det kliniske, sundhedspsykologiske felt. I det følgende gives en kort beskrivelse af den underbyggende empiri, ligesom nogle teorier og metoder, der i dag bliver anvendt af praktikere inden for feltet, omtales. Endelig ønsker vi at pege på nogle kliniske anvendelsesområder, der profiterer af naturassisteret interventioner. Udbredelsen af interessen En stigende interesse herhjemme i naturen som psykologisk intervention kan spores i den øgede mængde artikler [1] samt akademiske og private aktiviteter, der inddrager feltet. Mest kendt er nok København Universitetets (Center for Skov og Landskab) kommende terapihave, som er ved at slå rødder på Arboretet i Hørsholm nord for København og stærkt inspireret af Svensk Landbrugs Universitets forsknings- og stressbehandlingsterapihave i Alnarp. Blandt initiativerne kan nævnes Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Hospital, der for nylig har igangsat et stressbehandlingsprogram, som integrerer både gåtur i naturen og mindfulness-træning. I udlandet er opmærksomheden på naturens psykofaglige potentiale mere udbredt. Den britiske organisation for sindslidende, Mind, appellerer i sit arbejde til en grøn dagsorden for psykiske sundhed, der inddrager ecotherapy (naturterapi eller natur-assisteret terapi) som en legitim og tilgængelig behandlingsmulighed for sindslidende (Mind, 2007). Appellen er primært baseret på forskningsresultater fra Essex Universitet, der demonstrerer klare psykiske sundhedsfordele ved at motionere i grønne områder frem for ikke-grønne områder, målt på bl.a. blodtryk og hjerterytme, selvværd og sindstilstand (Pretty et al., 2005). Mind baserer sit videre argument på evidens fra anden forskning, som påviser generelle restorative og stressnedsættende effekter af naturkontakt (fx Stigsdotter & Grahn, 2003; Whitehouse et al., 2001). The British Medical Journal har også skrevet om det positive potentiale, der ligger i udvikling af naturterapeutisk interventioner i forhold til behandling af psykiske sundhedsproblemer (Burls & Caan, 2005). Hvad er naturterapi? Naturterapi (ecotherapy) som begreb er en upræcis og uhåndterlig størrelse. Bedst kan det måske forstås som en paraplybetegnelse, der beskriver flere forskellige tilgange og teoretiske retninger alle med det til fælles, at de inddrager naturen som interventionsmetode med det formål at fremme psykisk sundhed og behandle psykiske lidelser. 4 PSYKOLOG NYT 10 2008
Flere spændende hypoteser forsøger at beskrive de positive processer, der opstår i mødet mellem mennesket og naturen. Under naturterapi kan blandt andet nævnes haveterapi, healende haver /stresshaver, dyreassisteret terapi, wilderness therapy/adventure therapy og socialpsykiatriske projekter som civic environmentalism eller green gyms (naturplejeprojekter), green care (landbrug og produktionshaver) og walking for health. Derudover et helt spektrum af eklektiske strategier, som benyttes af klinikker, der integrerer naturen i deres daglige arbejde. Eksempelvis tager dette sig i praksis ud ved brug af naturen som det terapeutiske rum (Berger & McLeod, 2006), som kilde til metaforer (Linden & Grut, 2002) eller som terapeutiske opgaver rettet mod at styrke positive følelser og velvære via styrede sanseopmærksomhed (Burns, 1998). Den britisk folkesundhedsforsker Ambra Burls, der senere i år vil være gæsteforlæser på Skov og Landskab, Københavns Universitet, har beskrevet begrebet naturterapi, som indeholdende to niveauer: det mere pragmatiske og funktionelle perspektiv, hvor sigtet for brug af naturen er at fremme individets psykiske sundhed defineret som en micro-level -tilgang til ecotherapy eller det bredere macro-level -perspektiv, hvor gensidige sundhedsmæssige fordele, der samtidig gavner både individet, lokalesamfundet og miljøet ( ecohealth ), er i sigtet (Burls, 2007). Civic environmentalism er et eksempel på sådan en tilgang til ecotherapy. Teorier og undersøgelser Flere spændende hypoteser forsøger at beskrive de positive processer, der opstår i mødet mellem mennesket og naturen. Blandt disse kan nævnes: Attention Restoration Theory af Rachel og Stephen Kaplan (1989), psykiske fordele, der kommer med opnåelse af flowtilstand i naturen (fx Norling, 2001), mulighed for self-koncept regulering i naturen (Korpela et al., 2001), øget balance mellem krav og kontrol (Grahn, 2005) og øget mening og kohærens som resultat af den refleksive tilstand, der ifølge kilderne nemmere opnås i trygge naturlige omgivelse end andre miljøer (Herzog et al., 2000). Kellert og Wilsons Biophilia Hypothesis er interessante, da de beskriver, hvordan menneskets historie om interaktion med naturen ligger i dens genetiske struktur, hvilket peger på, at vi er prædisponeret for følelsesmæssigt at tilknytte os til den ikke-menneskelige verden ligesom til andre mennesker (Kellert & Wilson, 1993). Desuden bør Ulrichs koncept drages frem, der omhandler vores medfødt biologiske tilpasningsevne samt forenelighed til særlige naturlige omgivelser. Herpå er hans berømte psycho-evolutionære model over stress-restoration i naturlige omgivelser bygget (Ulrich, 1983). Inden for de sidste 25 år er der skabt evidens for, at vores forhold til det biologiske miljø har signifikant positiv PSYKOLOG NYT 10 2008 5
FOTO: HENRIK SØNNIKE virkning på vores psykologiske sundhed. Forskningen har kraftigt medvirket til, at opfattelsen af naturen har bevæget sig fra at være folkepsykologi og ind i de akademiske ræk- ker. Kontrollerede eksperimenter med eksponering til natur (enten via symbolske repræsentationer eller udsigter til na- turlandskaber) viser, at naturen virker beroligende på puls, nedsætter muskelspændinger og hjertefrekvens, mindsker den subjektive oplevelse af stress og bidrager til, at patien- ter kommer sig hurtigere efter en stresstilstand (fx Ulrich et al., 1991; Parsons et al., 1998). Udsigt fra vinduet gi- ver signifikante sundhedspsykologiske fordele såsom lavere liggetid efter kirurgisk indgreb (Ulrich, 1984) og forbedret sundhedstilstand (Moore, 1981) [2]. Ligeledes er der rapporteret positiv ind- virkning på de kognitive funktioner, affekt og sindstilstand samt øget generel velvære (fx Kaplan, 2001a). En del forskning har undersøgt effekten af direkte kontakt med eller ophold i natur. Et særligt spændende studie omhandler ADD- børn, hvor det blev fundet, at der var en mærkbar forbedring af kognitive funktioner, efter at de havde le- get i grønne område (Taylor et al., 2001). Nancy Wells har påvist en statistisk signifikant sammenhæng mel- lem forbedringer i de kognitive funktioner og en øget adgang til grønne områder hos børn ramt af fattigdom (Wells, 2000). Empirisk evidens, har endvidere på- vist, at menneskets generelt udtrykker præference for naturen, specielt ved situationer, hvor de er i underskud mentalt eller stresset (fx Van den Berg et al., 2007). Praksisbaseret, naturalistisk forskning er underlagt på- virkningen af ukontrollerbare og utilsigtet variabler. Dette gør det vanskeligt præcist at påvise, i hvilket omfang natu- ren indvirker på den terapeutiske proces. I forbindelse med fx Alnarps meget omtalte forskningsprojekt, hvor klienter med udbrændthed behandles igennem 14-16 uger i et ha- vebaseret terapeutisk program [3], der indeholder et hav af potentielle terapeutiske virksomme faktorer, er det således vanskeligt at drage konklusioner i forhold til specifik virk- ning af interaktion med naturen i haven. Samtidig kan man argumentere for, at disse supplerende terapeutiske faktorer (fx socialt samspil, meningsfuld akti- vitet) er en præmis ved brug af naturen som klinisk kon- 6 PSYKOLOG NYT 10 2008
tekst, på samme måde som de non-specifikke faktorer i den traditionelle kliniske samtale er en præmis, der ikke forhindrer kliniske psykologer i at udføre deres arbejde. Der eksisterer en del kliniske erfaringer i integration af naturassisterede strategier og naturbaseret kontekster til fordel for terapeutiske og salutogenetiske bestræbelser (fx Grahn et al., 2006; Burns, 1998). Alt i alt indikerer litteraturen, at naturassisteret interventioner har relevans i tilfælde af jegstøttende terapi, i.e. forøgelse af evnen til coping, symptomlettelse, forøgelse af stemning/humør og oplevelse af positive følelser, stressnedsættelse og generel opmuntring i forhold til normal tilpasning til livsomstændigheder samt i tilfælde, hvor der skal præsenteres nye strategier i forbindelse med klienters psykiske sundhedsmanagement. Anvendelsesområder Brug af naturen som psykologisk interventionsform er særlig oplagt (eller empirisk stærkt underbygget) i forbindelse med stress som forbyggende og copingstyrkende intervention, som regulering af stress og som decideret behandling af stressrelateret depression og udbrændthed (jf. ovenfor). Der er også gode erfaringer med haveterapi/healende haver og demente (fx Zeisel & Tyson, 1999). Andre områder, der ser ud til at være relevante, inkluderer kognitive dysfunktioner som ADD samt stimulering af indlæring (Taylor et al., 2001). På basis af forskningsresultater fra Essex Universitet kan grøn motion anbefales som en integreret del af depressionsbehandling (Pretty et al., 2005). Anden forskning og En vej ud af misbruget Har du svært ved at styre dit forbrug af alkohol eller piller? Og vil du gerne have bugt med dit misbrug? Så er der hjælp at hente. Som medlem af MP Pension kan du frit benytte dig af vores tilbud om misbrugsbehandling gennem Falck Healthcare A/S (tidligere NMC). Tilbudet gælder både bidragsbetalende og hvilende medlemmer. Når du kontakter Falck Healthcare A/S, bliver du tilbudt en samtale inden for et døgn du er anonym i forhold til os og din arbejdsplads. Husk din seneste lønseddel eller pensionsoversigt, så du kan dokumentere, at du er berettiget til behandling. Ring på 70 101 102 eller klik dig ind på www.falckhealthcare.dk Med venlig hilsen MP Pension PSYKOLOG NYT 10 2008 7
teori peger også på depression som relevant klinisk fokus, fx via øget positiv affekt og naturassisteret strategier som tilbydende en form for positive distraktion (Ulrich, 1999). Naturbaserede socialpsykiatriske projekter såsom civic environmentalism tilbyder særlig spændende perspektiver med hensyn til flerniveaufordele, der er for både individet (via bl.a. påvirkning fra social inklusion, engagement i meningsfulde og altruistisk beskæftigelse samt naturens positive effekter på kognition og affekt), lokale samfund og miljøet (Burls, 2007; Townsend, 2006). En lang række andre anvendelsesmuligheder venter på at blive afprøvet, og indtil videre tyder meget på, at der ud over det kliniske psykologiske felt, som vi her har fokuseret på, også er muligheder ved integration af naturen ved det pædagogisk samt på det organisationspsykologiske felt. Integration af naturen i klinisk praksis Milton Erikson er en af de markante skikkelser i psykoterapiens historie og har ofte brugt naturassisterede strategier med sine klienter. En anekdote fra hans praksis beskriver succesfuld behandling af en alkoholiker, som fik til opgave gentagne gange at besøge den lokale botaniske have for at reflektere på kaktus udholdenhed i forhold til indtagelse af væske! Erikson har været til stor inspiration for den kliniske psykolog George Burns, der i mange år har inddraget naturassisterede metoder i sin tilgang til psykoterapi, der også rummer positivpsykologiske, løsningsfokuserede og narrative aspekter (Burns, 2005;1998). Fx kan nævnes Sensory Awarness Inventory, et skema, der anvendes til at facilitere klientens positive følelser og værdsættelse via nærværende (mindfull) sanseoplevelser i naturen. Ronan Berger (Israel) inddrager i høj grad også naturen i form af terapeutiske rum og interventioner i sin integrative systemiske kliniske praksis med både voksne og børn (Berger 2006; Berger & McLeod, 2006). Naturen benyttes også som et metaforisk miljø i psykoterapeutiske behandling af torturofre i en haveterapeutisk projekt i England (Linden & Grut, 2002), og endelig er mindfulness i naturen en særlig oplagt metode (Coleman, 2006; Kaplan, 2001b). Ud fra en micro-level -perspektiv (Burls, 2007), kan psykoterapeutisk brug af naturen måske bedste forsvares ud fra en integrativ tilgang. Naturassisterede strategier ser ud til at læne sig op ad fx de narrative, kognitive (specielt MBCT) og løsningsfokuserede tilgange. Natur-assisterede terapiformer harmoniserer desuden godt med det positivpsykologiske paradigme, da naturens påvirkning ser ud til at fremme psykiske sundhed og trivsel hele vejen langs en mental health continuum (Keyes, 2002) fra patologi til trivsel. Positiv psykolog Barbara Frederikson har påpeget, at naturens positive påvirkning på følelser eventuelt kan bruges som styrkende element i en broaden and build - model, der sigter mod kultivering af positive følelser til gavn for psykisk sundhed (Frederikson, 2005). Brug for metode- og praksisudvikling Som psykologer har vi hørt meget lidt om haver, grønne blade, skove og marker. Men vores forskning på dette område har bragt os i kontakt med en bred skare af individer, der ser disse aspekter som meget vigtige ifølge dem selv som livsvigtige aspekter. (Kaplan & Kaplan, 1989). Det kan godt være, at en bevidsthed om den psykiske såvel som fysiske forbindelse til vores biologiske, naturlige verden generelt er gået tabt blandt de (post-)moderne sociologiske normer. Dog ser vi, at flere der peger på mulige konsekvenser for vores, individuelle og kollektive velvære i, at vi nedprioritere en sådan forbindelse (fx Roszak et al., 1995). Måske kan inddragelse af naturen som psykologisk relevante aktør ses som en nødvendig og naturlig udvikling i en tid, hvor den offentlige debat tager temperaturen på miljøet og sætter spørgsmålstegn ved vores syn på og ageren i forhold til naturen. Under alle omstændigheder kan man argumentere for en pragmatisk inddragelse af naturen på basis af teori, forskning og praksis, der både påviser og påpeger, at naturen bør spille en mere væsentlig rolle i psykologens terapeutiske og salutogenetiske repertoire. Derfor er tiden inde til, at vi som psykologer inddrager naturen som en støtte til interventioner i en integrativ psykologisk praksis. Samtidig må vi understrege, at der er et fortsat brug for metodeudvikling og et stort behov for udvikling af evidensbaseret praksis inden for området. Anna Adhémar, cand.psych. post@greenheart.dk Katrine Dall Jørgensen, cand.psych. post@re-tell.dk 8 PSYKOLOG NYT 10 2008
LITTERATUR Adhemar, A.J. (2008). Nature as clinical psychological interven tion: evidence, applications and implications. Kandidatafhandling, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Burls, A. (2007). People and green spaces: promoting public health and mental well-being through ecotherapy. Journal of Public Mental Health, 6 (3), 24-39. Burns, G.W. (1998). Nature Guided Therapy: Brief Integrative Strategies for Health and Well-Being, PA: Brunner/Mazel. Mind, (2007). Ecotherapy: the green agenda for mental health, Mind Week Report, May 2007, London: Mind Publications. Pretty, J., Peacock, J., Sellens, M & Griffin, M (2005). The mental and physical health outcomes of green exercise. International Journal of Environmental Health Research, 15 (5), 319-337. Taylor, A. F., Kuo, F. E. & Sullivan, W. C. (2001). Coping with ADD: the surprising connection to green play settings. Environment and Behavior, vol. 33, 1, pp. 54-77. Udvidet litteraturliste på www.naturterapi.dk > Links og ressourcer. NOTER [1] Se bl.a. Rikke Steensgaard: Naturen som Medspiller, Psykolog Nyt 2/2008, om adventure therapy. [2] Se Kaplan 2001a. [3] 80 % af klienterne kan genoptage arbejdet efter programmet (Grahn et al., 2006). Red Barnet Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf.: 35 36 55 55 Foto: Teri Pengilley / Kent News and Pictures Timerne tæller når katastrofen rammer Når katastrofen rammer, er børn de mest sårbare. De har brug for hurtig hjælp og kan ikke vente, til vi får samlet penge ind. Red Barnets nye Børnekatastrofefond sikrer hjælp med det samme. Inden for de første 24 timer får børnene tæpper, rent vand, mad og medicin - og det er med til at redde liv. Støt Børnekatastrofefonden Den bedste hjælp er den, du giver, før katastrofen rammer. SMS KATASTROFE til 1277 og støt med 150 kr. + alm. sms takster Støt på: redbarnet.dk/boernekatastrofefonden PSYKOLOG NYT 10 2008 9
Depression på skolebænken Rudersdal Kommune har som den første kommune etableret en depressionsskole. Her kan sygemeldte borgere med en depression lære at håndtere deres sygdom og liv for efterfølgende at komme tilbage på arbejds markedet. Skole Af Majbritt Lund - Der er en utrolig efterspørgsel efter brugbare tilbud til den store gruppe mennesker, der som følge af en depression må sygemeldes i kortere eller længere tid. Det er heldigvis blevet en rigtig stor succes, og vi er meget glade for det konstruktive samarbejde med kommunerne. Skolen er et godt bud på det, som jobcentrene søger. I Rudersdal startede det tredje hold i april, og der er også et på vej i Fredensborg. Sådan fortæller psykolog Michael R. Danielsen fra Psykiatrifondens Erhvervspsykiatriske Center, der har oprettet den første kommunale depressionsskole i Rudersdal. Skolen er inspireret af Psykiatrifondens Depressionskole, men er særlig rettet mod deprimerede, der er sygemeldte fra arbejdsmarkedet, og som får mulighed for at komme tilbage gennem skolen. Efterfølgende er andre kommuner også begyndt at åbne depressionsskoler målrettet mod personer, der kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, og tilsvarende depressionsskoler etableres i mindst fem andre sjællandske kommuner til efteråret. Fokus på arbejdet Selv om kurset er inspireret af Psykiatrifondens Depressionsskole, er det et andet forløb, eftersom det er tilrettelagt med særligt fokus på arbejdsmarkedet. - På den oprindelige Psykiatrifondens Depressionsskole arbejder vi meget med positiv psykologi. Den del er mere nedtonet her, fordi deltagerne har flere ressourcer, når de kommer. Målgruppen har enten været udsat for stress i lang tid eller har haft en depression, men tilbuddet er ikke rettet mod svært deprimerede, selv om det at være i medicinsk behandling ikke er en hindring. - Når en effektiv behandling er i gang og begynder at have en positiv effekt, er det vigtigt at tale om den fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Deltagerne på den arbejdsmarkedsrettede depressionsskole er begyndt at vende, de er ikke længere handlingslammede, og de skal være stabile for at begynde her. Vi behandler dem ikke som sådan, men vi giver dem mulighed for at udvikle nogle værktøjer ud fra den kognitive metode, hvor de lærer at arbejde med 10 PSYKOLOG NYT 10 2008
PSYKOLOG NYT 10 2008 11 FOTOS: BAM/SCANPIX
og adfærd. Men alle teknikkerne bliver gennemgået i forhold til det at gå på arbejde, at have kolleger, at overskue opgaver og at leve op til de krav, der stilles på en arbejdsplads. - Vi taler blandt andet om, hvor mange timer de kan overskue at arbejde om ugen. Og når vi gennemgår de kognitive teknikker, er det med fokus på, hvordan de får større tro på sig selv og lyst til at komme tilbage til arbejdsmarkedet, forklarer Michael R. Danielsen. deres tankemønstre for at modvirke, at de kommer i samme situation igen, siger Michael R. Danielsen. Når kurset både er for personer, der har haft stress og depression, er det, fordi der tit er et overlap mellem de to tilstande. Undervisningen bygger på, hvordan en depression opstår, og hvordan den kan behandles, ligesom kursisterne lærer nogle kognitive teknikker, at være opmærksom på de negative tanker og at bruge den positive psykologi. De lærer også om sammenhængen mellem tanker, fysiske signaler, følelser Undervisning ikke gruppeterapi Sammen med kursusdeltagerne gennemgår han det forløb, der var, i perioden op til de blev syge, og hvad der udløste sygdommen både på arbejdet og privat. Herefter taler de om beskyttende faktorer, fx hvad der giver dem positiv energi. - Udfordringerne ligger næsten altid flere steder, og kursisterne bliver klogere på det, der skete, så de kan lære at håndtere det, der kommer. Vi giver dem nogle redskaber til, hvordan de kan undgå de udløsende faktorer og i stedet opsøge de beskyttende og bearbejde de vedligeholdende. Nogle gange finder kursisterne ud af, at de simpelt hen skal have et andet arbejde eller arbejde færre timer. Andre finder ud af, at de ikke kan håndtere de store forventninger, der er til dem, med både at passe deres karriere og deres familie. Michael R. Danielsen påpeger, at der er tale om en skole og hverken et behandlingsforløb eller gruppeterapi. - Vi går ikke ind i den enkeltes problemer, og hvis én bliver ked af det, går vi ikke ind i det. Selv om de andre bliver berørt af det, fortsætter undervisningen. Vi gennemgår nogle teknikker, der går tæt på den enkelte, men vi har ikke en runde, hvor den enkelte fortæller om sig selv. I stedet får de nogle øvelser med hjem, så de selv kan fundere over, hvad der er sket, før de blev syge eller belastede, og hvordan de kan være opmærksomme på at tage det i opløbet fremover. Kurset handler udelukkende om at formidle viden, så kursisterne er klædt på til at forebygge tilbagefald. Af samme grund er der også plads til omkring 20 deltagere på holdene, og Michael R. Danielsen overvejer endda at sætte deltagerantallet op. Sund reaktion - Kursisterne lærer at kende symptomerne på, at de skal til at passe på sig selv. En psykisk sygdom kan forstås som en sund reaktion på en usund påvirkning gennem for lang tid. 12 PSYKOLOG NYT 10 2008
FAKTA Mere om Kursisterne på de kommunale depressionsskoler er enten stadig ansat i et job, de er sygemeldt fra. Ellers er de på vej tilbage til arbejdsmarkedet (og et nyt job) efter at have været syge i lang tid eventuelt i flere år. Resten har enten sagt op eller er blevet fyret som følge af deres sygdom. Nogle af kursisterne har ikke været væk fra arbejdsmarkedet særlig længe. Læs mere på www.rudersdal.dk Med denne tilgang kan stress eller depression vendes til noget, der kan tages handling på for rigtig mange af deltagerne. Derfor er det rigtig vigtigt især for mennesker med tendens til depression at lægge mærke til, hvornår de begynder at blive nedtrykte, for ved at passe bedre på sig selv i de belastende situationer, kan de bedre modvirke at få en depression igen, siger Michael R. Danielsen. Han er glad for interessen for, hvordan man kan få denne gruppe tilbage på arbejdsmarkedet, da op imod 20 procent af den danske befolkning på et tidspunkt vil udvikle depressive symptomer. - Mange mennesker kunne være bedre hjulpet, hvis de fik tilbudt hjælp noget tidligere. Det er Psykiatrifondens mål at medvirke til at give alle i Danmark det bedst mulige tilbud så tidligt i et sygdomsforløb som muligt. Derfor arbejder vi i Erhvervspsykiatrisk Center på at indsamle de gode erfaringer og udvikle de gode metoder, når det handler om betydningen af en tilknytning til arbejdsmarkedet også for psykisk syge og psykisk sårbare. Michael R. Danielsen arbejder med flere forskellige forløb. Det ene er forløbet med de sygemeldte borgere. De kommer én gang om ugen af tre timer i fem uger og slutter med en opfølgningsgang efter tre måneder. Det andet er et afklaringsforløb, der tilbydes kommuner i Storkøbenhavn. Her kombineres undervisningen med en egentlig praktik, så den deltagende borger får mulighed for at afklare, hvad der er den bedste mulighed for en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målgruppen for dette kursus er borgere med depression, der har sværere ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet end den første gruppe. - Der er sket en positiv udvikling med jobcentrene, og de er blevet meget opmærksomme på, at hvis de depressive eller stressede borgere bliver rådgivet tidligt i forløbet, kan de bedre hjælpes. Tidligere var den udbredte opfattelse, at deprimerede bare skulle have ro nogle gange op til et halvt år. Men nu har vi fundet ud af, at det ikke er det, der hjælper den enkelte bedst. Derfor er jobcentrene nu begyndt at stille krav til de deprimerede, og selv om de arbejder inden for de rammer, lovgivningen sætter, har de også mulighed for at tage udgangspunkt i den enkeltes sygdomsforløb. - Sagsbehandlerne kan godt være usikre på, hvor hurtigt de kan stille krav til deprimerede, og det sætter vi til diskussion i opkvalificeringen. Det hjælper de deprimerede, når man stiller dem over for positive forventninger, men det må ikke føles som et egentligt pres eller krav, for det er ofte det, der reaktiverer de depressive mønstre, siger Michael R. Danielsen. - - - Alle deltagerne fik den første og den sidste dag på depressionsskolen udleveret et depressionsspørgeskema (MDI, Major Depression Inventory) for at få målt, om skoleforløbet hjalp på deres tilstand. På forårsholdet 2007 var den gennemsnitlige depressionsgrad 24,6 på første skoledag. Efter fem undervisningsgange, der forløb over 1½ måned, var den gennemsnitlige depressionsgrad faldet til 17,7. På efterårsholdet 2007 var udviklingen endnu mere markant. Her fandt depressionsgraden fra 23,72 til 14,90. Majbritt Lund, journalist Jobcentre lærer at stille krav Derudover tilbydes der en faglig opkvalificering af de ansatte på jobcentrene, så de lærer at rådgive jobsøgende og sygemeldte med depressive tendenser. PSYKOLOG NYT 10 2008 13
ILLUSTRATIONER: HENNING CHRISTENSEN 14 PSYKOLOG NYT 10 2008
Et kauritræ vokser langsomt. I de første mange år kæmper det om pladsen i skoven, kæmper med at vokse op og få en plads blandt de mange stammer, indtil det som tresårig kaster alle sidegrenene fra de første fyrre år af sig Kauritræets Storytelling Af Grethe Bruun historie I hypnoterapien kan terapeuten bruge historier som en måde at åbne nye muligheder for klienten. I terapien inviteres klientens narrativ om problemstillingerne frem, og historien tilbydes som et slags lærred, hvor klienten eller supervisanden selv kan hente de elementer, ideer og inspirationer ud, som siger ham eller hende noget. En historie bruges som det fælles tredje og kan hjælpe med at sætte trenden op i den fælles vævning, hvor klienten vælger farver, mønstre, form og størrelse, og den fælles vævning kan så finde sted gennem den fortsatte terapi, hvor mange forskellige interventioner kan komme på tale. En historie kan være en hjælp i en alternativ identitetsopbygning, idet klienten kan finde elementer i historien, som kan udfordre den dominerende historie, eller elementer, som støtter de unikke undtagelser i den dominerende historie og dermed fremmer klientens nye fortrukne fortællinger om sig selv. (1) Denne brug af historier udfordrer terapeuter til at opdage, når deres egne dagsordener og forforståelser med klienterne tager over, og de begynder at stille spørgsmål og skabe historier, som vil bringe den anden i en bestemt retning. Brugen af historier som det fælles tredje frisætter klienten til at forholde sig søgende og følge sin egen proces, så at sige være på sin egen opdagelsesrejse. I den retning inden for hypnoterapien, som er inspireret af Milton H. Ericksons arbejde, taler vi om inner locus of control at enhver klient får en indre fornemmelse af kontrol i sit liv, en indre-funderet pejling. Når en teori og metode fremmer dette, lægges der op til en egentlig personlig frihed for klienten, som så at sige går sin egen vej. Fokus i terapeutens rolle bliver vores ansvarlighed for, hvilke spørgsmål vi stiller, og hvad og hvordan vi kommenterer det, klienten bringer frem. PSYKOLOG NYT 10 2008 15
1001 nats historier En kvindelig klient, som var ved at fylde 60 år og havde eksistentielle overvejelser over sit liv og over, hvordan hun kunne gå på pension, spurgte mig en dag, om jeg ikke også ville lave en historie til hende. Det blev til Kauritræets historie, som bygger på en klassisk måde at fortælle historier på både inden for storytelling og hypnoterapi. I storytelling kalder man metoden 1001 nats historier, opkaldt efter den berømte eventyrramme om Sheherazade, som fortalte sultanen et eventyr, der tryllebandt ham så meget, at han ikke dræbte hende, da morgenen kom. Tværtimod blev Sheherazade den berømte fortællerske i 1001 nats eventyr, og sultanen var blevet positivt afhængig af historierne. I den hypnoterapeutiske tradition taler vi om indlejrede eller indirekte historier, og ideen er at lave fortællingen en smule indviklet, så det egentlige terapeutisk budskab i tredje historie er pakket ind i de to øvrige historier ud fra en idé om, at historien ikke huskes særlig godt af det bevidste analyserende jeg, men alligevel er modtaget af psyken på et dybere plan i forbindelse med den naturlige trancetilstand, vi ofte naturligt går ind i, når vi lytter på historier. I hypnoterapien arbejdes også med at forstærke den naturalistiske trance for at give klienten mulighed for at modtage historiens budskaber på forskellige planer samtidigt: analytisk, følelsesmæssigt og intuitivt i en trancetilstand, som kan fornemmes som grænsen mellem søvn og vågen. Når vi bruger ordet indlejret om historier, refererer det ligesom i geologien til at noget, fx fossiler, kan ligge gemt mellem lagene. Ideen er her at budskaberne pakkes ind i flere historielag, og vi interesserer os for, hvad klienten bliver særligt optaget af, hvilke metaforer eller dele af historien klienten tager til sig. Metoden indebærer desuden afbrydelser, ved at man kun fortæller halve historier i de to første historier, så det bevidste jeg har travlt med at analysere og undersøge, hvad der foregår, mens det ubevidste kan hjælpe klienten til en fordybelse ind i historien, ind i trancen, hjælpe klienten med at overgive sig til en oplevelse. Rent metodisk foregår det ved, at terapeuten fortæller halvdelen af første historie, halvdelen af anden historie, så kommer hele tredje historie og bliver fulgt op af anden del af anden historie og sluttelig anden del af første historie. Alle historier er hermed afsluttede, så psyken ikke skal bruge energi på at komplettere ufuldendte historier. Kauritræets historie 1. del af 1. historie: I et land langt borte skete det engang, at en delfin fik lyst til at svømme ind til kysten. Hvordan det gik til, er der ingen der ved. Pludselig en dag dukkede den op ud af det blå, i mere end én forstand. Det var en legesyg delfin, og snart var landsbyens børn optaget af at lege med den, svømme med den og ride på den. Delfinen var altid i legehumør, og hver eneste dag var den klar til at lege, når børn og de- 16 PSYKOLOG NYT 10 2008
gyndte altid meget stille, som når en tanke går forbi, og så skete der ikke mere, eller rettere vulkanen hæftede sig ikke ved mere, for det, der skete, var så stille og spredt, indtil et vist punkt, hvor det begyndte at mærkes, som når en tandbyld strammer til, noget vil ud og kan ikke komme det, så det strammer og strammer. Vulkanen mærkede, at varmen nu have nået et højdepunkt, og at det boblede godt under den. Nu var det tid at springe. Denne gang sprang den og sprang, ikke bare én gang, men længe res forældre kom ud i vandet til den. Det rygtedes, at denne delfin var noget ganske særligt, nærmest tam uden at nogen havde trænet den, så folk kom kørende langvejs fra for at se fænomenet, og mens de sad i lange køer i deres biler op langs stranden 1. del af 2. historie: var der en vulkan, som mærkede varmen begynde at stige i sig. Det begyndte langt nede i jordens indre, hvor dens rødder var. Det havde boblet og sydet dernede et stykke tid, og vulkanen mærkede nu, hvordan alting spændte sig til, og hvordan varmen begyndte at stige, og den havde en gammel viden om, at dette var en gentagelse. Det be- 3. historie: Et kauritræ vokser langsomt. I de første mange år kæmper det med de andre træer om pladsen i skoven, kæmper med at vokse op og få en plads blandt de mange stammer, indtil det når skelsår og alder og som tresårig kaster alle sidegrenene fra de første fyrre år af sig. Så er stammen lang og slank, og det er tid at brede sin krone ud oppe over de andre træer i skoven. Tid til udfoldelse af den egentlige bestemmelse i fred og ro. Med jævne mellemrum kaster stammen barken, så ingen slyng- og snylteplanter kan få fat, og hvis der kommer fluer og insekter og forsøger at kravle ind i en lille revne, sender kauritræet sin saft ud og indkapsler dem. Samtidig med at det vokser stille og roligt, er det opmærksom på også at passe på sig, så væksten ikke hæmmes unødvendigt. Kauritræet ved, helt på celleplan som alle andre levende væsener at alt har sin bestemmelse, noget særligt at udføre, og kauritræet ved, at dets bestemmelse kræver tålmodighed. Ting tager tid. Kauritræet har som alle andre et ømt punkt, noget, det kan rammes dødeligt på. Dets mest livgivende og næringsbærende rødder ligger lige oven på jorden tæt på stammen. De tåler ikke, at menneskene tramper rundt på dem, selv om kauritræet er en gigant, er der grænser for, hvor meget menneskene kan træde på dens rødder. Kauritræet er, som alle andre, afhængig af respekt for at komme til sin fulde udfoldelse i løbet af et par tusinde år. Nogle kauritræer oplever at få en ny bestemmelse, når de fældes og bruges til store kanoer, som kan rumme mange af de små mennesker på én gang, eller en lokal trækunstner tryller nye flotte former og figurer ud af stammen. No- PSYKOLOG NYT 10 2008 17
Historier rammer ofte overraskende præcist i forhold til de problematikker, de adresserer, og vi har i træningsgrupper undret os over dette. get, som kauritræet ikke anede var muligt, men som sker alligevel. Det, kauritræet mærker, er værdsættelse, uanset hvor det står og hvad det nu bruges til, og det er vel en fortælling i sig selv. 2. del af 2. historie: Vulkanen sprang og sprang. Sten blev slynget op i luften og landede langt væk, hvor de kunne findes mange år senere. Den sprang i tre år, og til sidst lød det som et stort suk, og vulkanen blev stille og opdagede oven på den store anstrengelse, at alt blev grønt og frodigt omkring den og på dens sider. Nu gjorde den ikke mere. Jorden var nu gødet og fyldt med frø, så mens vulkanen så til, begyndte landskabet omkring den at fyldes med liv. 2. del af 1. historie: Sommeren gik på hæld på delfinens strand, og børnene huskede den resten af deres liv. En skønne dag døde delfinen, og ingen vidste hvorfor. Måske kom den for at lege, for at dele sin munterhed. Hele sommeren havde livsglæden boblet, mens den spillede bold med børnene, og den huskede altid at aflevere bolden til boldens lille ejer til sidst. Måske var det meningen, at den skulle nå det, mens tid var. Børnene fik i hvert fald nogle uforglemmelige oplevelser, som de har fortalt videre til børn og børnebørn og til alle andre, som ville lytte til dem. Nogle af dem fortæller også om, hvordan man kan finde store klumper rav ved et gammelt kauritræs rødder. Forskellig brug af historien Kvinden, som historien oprindelig var tiltænkt, reagerede umiddelbart meget spontant på delfinmetaforen, hvis legesyge væremåde hun blev optaget af, og bad om at høre afsnittet om delfinen igen. Jeg valgte så at fortælle hele delfinhistorien igen uden de to andre historier. Ved afslutningen af terapitimen bad hun om at få en kopi af historien, hvilket var muligt, da jeg havde skrevet den ned. Andre gange opstår historier undervejs og overleveres mundtligt i rummet og kan skrives ned efterfølgende, eller delelementer kan noteres af klienten umiddelbart efter at have hørt historien, hvis der er noget, som klienten særligt ønsker at huske. Det lykkedes for min klient at finde en god overgang mellem arbejdsliv og pensionstilværelsen. At værdsætte det, som arbejdslivet har bragt én, er vigtigt i en transformationsfase, hvis vi ønsker at støtte den forløbende individuationsproces. At stå som et kauritræ i skoven med kronen bredt ud og ånde frit er noget af en udfordring for de fleste i jantelovens land. Andre psykologer har fortalt kauritræets historie til klienter med forskellige problematikker, fx cancer, andre store somatiske sygdomme, fyring. Fælles har været, at problematikkerne kaldte på at tage stilling til livet. For at skræddersy historien til den enkelte klient, kan terapeuten indføre detaljer og metaforer, som er unikke for vedkommende. Ligesom Yin og Yang må ses i forhold til hinanden, ligger der også i enhver identitetsudtalelse, som vore klienter kommer med, en sammenligning med noget andet. Det kan være en indirekte måde at sige noget om den ønskede tilstand, og ofte ligger løsninger eller ønsket om forandring pakket inde i disse udtalelser. Hvis vi som terapeuter kan fange dette plan og lytte til denne uudtalte sammenligning, bliver det muligt dels at stille nye spørgsmål og dels at samle materiale til at pakke ind i historierne. Når jeg lyttede ind i det plan hos min klient, fik jeg er klar fornemmelse af, at hendes faglige selvværd var omgivet af en stor blufærdighed, så jeg valgte at pakke selvværdsbemærkninger ind i kauritræhistorien, så hun indirekte kunne få en håndsrækning til at pakke noget af sin blufærdighed væk og tale om sit arbejdsliv, som hun faktisk i høj grad havde nydt. Det gav hende mulighed for at mærke og siden tale med større værdsættelse om egen indsats. Det tilskriver jeg et stort personligt arbejde i terapien. Historien har i bedste fald hjulpet lidt på vej. 18 PSYKOLOG NYT 10 2008
Kunstneren Bjørn Nørgaard taler om identitetsbegrebet (2), hvor han nævner positionerne at være i centrum og at være i periferien. Historier giver klienten mulighed for at opleve begge positioner, dels at leve sig helt ind i historien, at se fra centrum, dels også at være i periferien, dvs. at træde uden for sig selv og være i stand til at tage stilling til, hvad man egentlig foretager sig. I psykologien vil vi kalde denne sidste positionering for distancering/eksternalisering, at se fra sidelinjen. Klienten kan så at sige se sin egen problematik fra sidelinjen gennem historiens billeder og vælge at dele processen i det med terapeuten. Begge positioner rummer en frihed og en fastlåsning, som kan italesættes i terapien, hvor historien bliver det fælles tredje. Historiemateriale findes overalt Ud over inspirationen fra min klient omkring det at fylde 60 år, omkring overgang fra én livsfase til en anden og omkring værdsættelse af det liv, som allerede var levet, fandt jeg en vældig inspiration i naturen på en rejse til New Zealand. Kauritræet er en gigant, som kan blive et par tusinde år, og som har tjent befolkningen gennem århundreder. Her blev jeg optaget af træets forbavsende egenskab, at det efter 60 år kaster grenene fra de første 40 år af sig og dermed får en lang og slank stamme, rager op over de andre træer i skoven og kan brede sin krone ud deroppe. Et smukt billede på et godt og virksomt liv. Vulkanen, som også findes, havde sprunget i godt tre år, og når vulkaner i disse himmelstrøg er færdige med at springe, bliver landet meget grønt og frugtbart igen en metafor på transformation. Langs kysten et sted findes et lille museum, hvor vi så en film med en delfin, som pludselig kom og legede ved kysten. Delfinen så at sige tog sin egen plads i historien med sit legesygevæsen. Naturbillederne handler om vækst og udtryk på forskellige måder og om transformation gennem en livscyklus. Når vi arbejder med historier, blander inspirationen fra naturen sig med elementerne fra klientens proces, og fx næsten menneskeliggøres vulkanen i sin fornemmelse af spændthed. Historiefortællingen i en terapi giver os en terapeutisk frihed til at tilpasse historien og dens fortælleelementer til den enkelte klient. Terapeuten og historien Historier rammer ofte overraskende præcist i forhold til de problematikker, de adresserer, og vi har i træningsgrupper undret os over dette sammen og ser ikke umiddelbart én endegyldig forklaring på det. Selve det at bruge historier giver en fordybelse og ofte også en spontan trancetilstand. Når terapeuten udvælger historien enten ved at associere til en allerede eksisterende historie, fra egen produktion eller andres historier, eller ved at kreere en historie specielt til denne klient, er hele terapeutens sansesystem på arbejde analytisk, emotionelt, intuitivt, somatisk, så alle de mange informationer, terapeuten har sanset fra klienten og fra mødet de to imellem, er aktive, når historien skabes. Terapeuten kan dermed både fortælle bevidste ideer, pointer, iagttagelser mv. ind i historien, og desuden kan en del af det materiale, som terapeuten har sanset, men som terapeuten endnu ikke har italesat, også komme med ind i historien, så den, når den fortælles, kan være præcis og give feedback til både klienten og til terapeuten selv. Historien bliver i de tilfælde et fælles tredje i dobbelt forstand, nemlig både i forhold til terapiens indhold og til selve den terapeutiske proces. Et fælles tredje, som endnu engang kan minde os om, at terapi er levet liv og proces mellem to eller flere mennesker. (3) Grethe Bruun, privatpraktiserende psykolog NOTER (1) Grethe Bruun: Helende historier, Psykolog Nyt 16, 2004. (2) Henrik Juul Jensen: Bjørn Nørgaard. En billedhuggers verden Politikens Forlag 2007 (3) Tidligere artikler: Historier som det fælles tredje, Psykolog Nyt 17, 2005. Lyseslukkeren og den store røde kat, Psykolog Nyt 20, 2005. Inspiration til model af indpakkede historier: Carol H. Lankton og Stephen R. Lankton Tales of Enchantement, Brunner/Mazel, 1989. PSYKOLOG NYT 10 2008 19
FOTO: BAM/SCANPIX Neurobiologi og den frie vilje Sprogfilosoffen John R. Searle har i fyrre år været anerkendt på tværs af akademiske discipliner. I Freedom & Neurobiology introduceres den interesserede læser for hans bevidsthedsfilosofi. Læsning Af Christian Gaden Jensen Spørgsmålet om den frie vilje har klæbet til psykologien som tyggegummi til asfalten om sommeren. Troen på personlig frihed er meningsbærende for al terapeutisk praksis. Problemet skinner igennem ved overvejelser om ansvar og etik i faget, og snart sagt alle retninger ønsker at inkludere denne mystiske faktor, det personlige valg, ubundetheden, i samspillet med fx genetiske, neurale eller sociale faktorer, når det gælder forklaringen af menneskets psyke. Searle fremhæver i Freedom & Neurobiology (Searle, 2006) ikke relationerne til psykologien. Men det klargøres i introduktionen, at ethvert syn på mennesket som et rationelt væsen i stand til selvstændige beslutninger og handlinger hviler på en antagelse om den frie viljes eksistens. Aktualiteten ser Searle derimod i, at fremstormende naturvidenskaber afdækker deterministiske sammenhænge mellem materielle dele af universet. Udviklingen kræver en forklaring af, hvordan den frie vilje kan forstås i et naturvidenskabeligt verdensbillede, siger han. Han kalder simpelt hen den frie viljes gåde for det mest presserende spørgsmål overhovedet i nutidig filosofi (s. 4). Tidligt siger han: I cannot give you a solution to the problem of the free will (s. 31), og at dette kun er spæde skridt i retning af at operationalisere problemet. Det må man nok give ham ret i. Searles position: biologisk naturalisme Searle kalder sin position for biologisk naturalisme. Der argumenteres kort fortalt for et monistisk verdensbillede, on- tologien er irreduktiv materialisme, med en noget uklar kausalitet. Dualisme og trialisme affejes altså: we live in exactly one world, not two or three or any other larger number dualism is bad trialism is worse. (s. 22). Alligevel er bevidstheden ikke ontologisk reducerbar til fysiske enheder, for den har en subjektiv, førstepersons ontologi (s. 50). Den subjektive ontologi kan aldrig beskrives med tredjepersons terminologi, i form af fx kemiske processer. Vi lever altså i én verden og alligevel er bevidstheden ikke ontologisk reducerbar til fysiske hændelser. Simmo Køppe anfører i Virkelighedens niveauer (Køppe, 1990), at der i princippet kun findes to slags monisme: materialisme og idealisme. Reduktiv materialisme er som sagt afvist, men idealismen (at alt er bevidsthed) ville Searle heller ikke tilskrive sig. En stor pointe er, at sindet er evolutionært grundlagt i biologisk materiale. Alle niveauer er netop materielle, selv om de altså ikke kan reduceres til ét og samme analyseniveau. Teorien er et synteseforsøg. Det fysiske og psykiske udgør kvalitativt forskellige genstandsområder og bør derfor analyseres på forskellige niveauer. Men psyken er ikke immateriel. Der findes populært sagt ikke noget, der ikke er lavet af noget. Searle er med mine øjne fortaler for en vitalistisk materialisme (jf. Køppe), altså en irreduktiv materialisme. Den svære kausalitet Det er jo det, vi sidder og venter på. Har vi en fri vilje eller 20 PSYKOLOG NYT 10 2008