Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA
Danmark og særlig Norge har liten kapasitet til fornyelse av økonomien Artikel med Bjørn Asheim i Forskningspolitikk (juni 2013)
Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?
Det ser i hvert fald ud til at have været præmissen bag dansk innovationspolitik
Den gode nyhed
Danmark er en innovationsleder i EU Kilde: Innovation Union Scoreboard 2014
Den dårlige nyhed
Kilde: Innovation Union Scoreboard 2014
Særligt problematisk pga. lav produktivitet.. Udviklingen i samlet produktivitet 1995-2011 Kilde: Produktivitetskommissionen. 2013. Faktaark til rapporten "Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne?"
og få vækstbedrifter Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet. 2013. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2013
Med andre ord: Vi er gode til at investere i akademisk forskning men knap så gode til at omsætte forskning til vækst Dansk produktivitetsudvikling halter efter andre lande > en del af løsningen: øge innovation Få store globale bedrifter driver næringslivets FoU men hvor skal vækstbedrifterne komme fra?
Noget må gøres!
Globaliseringsindsatsen (2007-2012) 43 mia. kr. investeret i ca. 350 tiltag Skulle bl.a. gøre Danmark til et af de bedste lande i verden til at omsætte forskning til innovation Målet: at gøre Danmark til verdens mest konkurrencedygtige nation i 2015
Hvordan gik det så? 0 2 4 6 8 10 12 14 16 2008 2009 2010 2011 2012 2013 3 5 9 8 12 15 Kilde: World Economic Forum. Global Competitiveness Index. 2008-2012
Hvad gik galt? 7% innovation 52% forskning 41% uddannelse Kilde: DEA 2012. Kortlægning af Globaliseringsmidlerne
Samtidig har vi lagt innovationsopgaven over til universiteterne
Fra forskning til faktura Mantra i dansk forsknings- og innovationspolitik i 2000 erne Offentlige investeringer i forskning skal give mere faktura Kundskabsbaseret vækst skal komme fra universiteterne Forskerpatentloven af 1999 + professionelle TTO er Fokus på IPR (især patenter) og spin-outs Forventning om betydelig indtjening Men resultaterne har skuffet: hvad gik galt? Kilde: DEA 2013. Fra forskning til faktura.
Teknologioverførsel Forskningsbaseret uddannelse Ny viden, teknikker, instrumenter mv. FoU-samarbejde Rekvireret forskning Konsulentrådgivning Træning/efteruddannelse Uformelt samarbejde mv.
Hvad har vi lært af 13 år med tech trans? Politiske forventninger er urealistiske: ingen danske universiteter forventer at tjene penge på tech trans Patenter er stort set værdiløse i sig selv: værdi skabes gennem samspillet mellem forskere og bedrifter > mindre fokus på IPR, mere fokus på samarbejde Universiteterne skulle skaffe den manglede innovation men deres primære bidrag til innovation er indirekte > innovation skal komme fra næringslivet, men hvordan? Kilde: DEA 2013. Fra forskning til faktura.
Ny regering, nye tiltag
En national innovationsstrategi 2012 Samfundsudfordringer skal drive innovation Efterspørgsel efter løsninger på samfundsudfordringer skal prioriteres i den offentlige innovationsindsats Mere viden skal omsættes til værdi Øget samspil mellem videninstitutioner og næringsliv Mere effektive næringsrettede innovationsordninger Uddannelser skal øge innovationskapaciteten Mere fokus på innovation i uddannelsessystemet Kilde: Regeringen 2012. Danmark løsningernes land
Reform af rådssystemet 2014 DANMARKS INNOVATIONSFOND 1,6 MIA. KR. + SAMFUNDS- PARTNERSKABER Kilder: Regeringen 2012. Danmark løsningernes land; Politisk aftale om Innovationsfonden 2013
I teorien meget fornuftigt - but will it work? Næringsrettede FoU-ordninger har indtil videre ikke givet det ønskede bidrag til vækst og beskæftigelse De skal støtte samspil mellem bedrifter og akademia Men mange bedrifter deltager i en passiv og/eller symbolsk rolle Mange bedrifter har en ad hoc tilgang til projekterne der mangler toplevel commitment og en klar strategi for deltagelse Bedrifters engagement måles primært ud fra deres (ofte in kind ) egenfinansiering men det er ikke en god indikator Kilde: DEA og DI 2014. Fra forskning til innovation
Hvad skal der til? Hvis næringsrettede ordninger skal give mere vækst, skal det være mere attraktivt for bedrifter at deltage aktivt Tidlig inddragelse og effektiv forventningsafstemning Start småt (fx med feasibility tests ) så bedriften kan skalere investeringen op Bevillingsgivere skal blive bedre til at lukke/ændre projekter Erfarne og uafhængige projektledere til store projekter Stille krav til bedrifters reelle engagement Kilde: DEA og DI 2014. Fra forskning til innovation
Store partnerskaber er ikke altid løsningen STØRRE PARTNERSKABER Et større antal partnere; antal/type kan være fastsat af bevillingsgiver Typisk drevet af videninstitutioner Egnede til fx prækompetitiv forskning, udvikling af generisk teknologi og til at samle aktører (fx mhp. dialog, koordinering, standarder, regulering) FOKUSEREDE PROJEKTER Få partnere (fx 2-4), udvalgt pba. deres forventede bidrag og udbytte Typisk drevet af erhvervslivet Egnede til at afprøve materialer og teknologier, løse erkendte problemer, og udvikling af produkter/prototyper > konkrete udviklingsprojekter Kilde: DEA og DI 2014. Fra forskning til innovation
Nogle afsluttende refleksioner
The jury is still out Kan vi investere i innovation ved at investere i forskning? Det er en vigtig start (det er fundamentet for langsigtet innovationsevne og forsk.baseret udd.) men det er ikke nok Hvordan styrker vi det danske næringslivs evne til at optage og omsætte kundskab til innovation? Næringsrettede FoU-virkemidler er en del af løsningen men for at virke, skal bedrifter spille en mere aktiv rolle end i dag Samfundsudfordringer kan fremme en pull -effect Men hvordan finder vi de udfordringer, som kan drive nyskabende FoU (og ikke bare de lavthængende frugter)
Tak for opmærksomheden Epost mtn@dea.nu Twitter @mtnorn