Nyt medlem af kredsstyrelsen Årgang 9, Nummer 1 19-01-2011 www.kreds145.dk T H Y - M O R S L Æ R E R K R E D S Nyhedsbrev Mit navn er Kirsten Ravn. Jeg er pr. 1. januar startet som kredsstyrelsesmedlem i Thy-Mors Lærerkreds, efter at have været suppleant i nogle år. Jeg er blevet enormt godt modtaget på kredsen, og møder stor hjælpsomhed, for der er meget nyt jeg skal sætte mig ind i, men det er nogle spændende opgaver der ligger forude, så jeg tror jeg bliver rigtig glad for det. Ud over at være en del af kredsstyrelsen er jeg lærer på Hanstholm Skole og er også TR derude, så heldigvis er ikke alt organisationsarbejdet helt nyt for mig. I dette nummer: Nyt medlem af kredsstyrelsen Side 1 Ordinær generalforsamling foreløbig dagsorden Side 2 Kyndelmissemøde - Pensionisterne Side 3 og 4 Indlæg i den aktuelle skoledebat Side 6, 7 og 8
Ordinær generalforsamling. Thy-Mors Lærerkreds indkalder hermed til ordinær generalforsamling tirsdag den 8. marts 2011 kl. 17.00 i Det ottekantede forsamlingshus, Poulsen Dalsvej 7, 7950 Erslev. Til opslag. Thisted januar 2011 Foreløbig dagsorden. 1) Valg af dirigent. 2) Fastsættelse af forretningsorden. 3) Beretning. 4) Regnskab. 5) Indkomne forslag. 6) Fastsættelse af eventuelle ydelser til kredsstyrelsesmedlemmer og størrelsen af vederlag til evt. lønnet medhjælp 7) Budget og fastsættelse af kredskontingent. 8) Eventuelt Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal foreligge skriftligt på kredskontoret senest den 22. februar 2011 Regnskab for kredsen og for Særlig Fond samt forslag til budget og kontingent fremgår af kredsbladet, som udsendes senest den 17. februar 2011. I forbindelse med generalforsamlingen vil der være et traktement. Tilmelding til kredskontoret senest torsdag den 3. marts 2011, på tlf.: 97925222 eller e- mail:145@dlf.org. Endelig dagsorden udsendes til skolerne senest den 25. februar 2011 Kredsstyrelsen Side 2
Kyndelmissemøde torsdag den 17. marts 2011 tilmelding senest den 11. marts Traditionen tro indbyder pensionistudvalget til et spændende vinterarrangement og har valgt at beholde benævnelsen Kyndelmissemøde, selv om det har været nødvendigt at afholde mødet midt i marts. Mødet afholdes torsdag den 17. marts kl. 9.00 15.30 Hotel Limfjorden, Thisted. Efter morgenkaffe med rundstykker skal vi have en smuk oplevelse Ord og toner i fugleperspektiv. Fugle giver en daglig glæde for alle, der oplever dem i haven og i naturen, og fugle har været inspirationskilde til mange sange og salmer. Vi skal opleve 3 personer fra Sydthy, som gennem et stort engagement har oparbejdet kendskab til fugle, sange, salmer og poesi. De har lavet en fremvisning, hvor disse elementer præsenteres i en smuk og stemningsfuld komposition. Gennem digte, billeder og sange præsenteres flere af vore almindeligste fugle. Foto og lydoptagelser er foretaget af Elly Hansen og Hans Henrik G. Larsen, som begge fortæller om de enkelte fuglearter. Fællessange er en vigtig del af programmet med tekster og stemningsbilleder fotograferet til lejligheden og fremvises som et Power Point program. Hans Henrik Larsen spiller klaver og Birte Aarup står for digte og solosange og kæder programmet sammen. Inden frokost kl. ca. 12.00: Pensionistudvalgets årsberetning med udpegning af udvalg for det næste år. Side 3
Efter frokost: Annemarie Morris Min kinesiske familie Annemarie Morris har boet på Mors i mange år med virke på VUC og på gymnasium, derefter blev hun gymnasierektor i Esbjerg og højskoleforstander på Rødding Højskole. Hun har været medlem af Det Etiske Råd i to perioder. I dag arbejder hun som højskolelærer i Løgumkloster Højskole og foredragsholder med et vidtfavnende katalog over emner, hvor hun beskæftiger sig med spørgsmål, som gennem hendes formidling giver tilhørerne stof til eftertanke og måske selvransagelse. Annemarie Morris har to sønner, som er gift med kinesere, og dette har givet anledning til mange overvejelser om familielivet i henholdsvis Kina og Danmark. Hvilken betydning har familie og venner for os, og hvilken status har materielle ting, og hvordan er det lige i Kina? Foredraget beskæftiger sig i det hele taget med hverdagslivet og udviklingen i det moderne Kina, som Annemarie Morris har beskæftiget sig indgående med i de sidste 10 år. Tilmelding senest den 11. marts på tlf.: 97925222, mail: 145@dlf.org Deltagergebyr: 150 kr., der dækker morgenkaffe, frokost med en øl/vand, eftermiddagskaffe samt ikke mindst 2 gode oplevelser. Side 4
Vi læser for livet Af kredsstyrelsesmedlem Hanne Stadsholt Danmarks Lærerforening har spillet ud med et læseprojekt, Vi læser for livet, primært rettet mod mellemtrinet og udskolingen. Det sker på baggrund af, at regeringen ikke har ønsket et samarbejde om målet om at halvere antallet af dårlige læsere i folkeskolen. Vi kan frygte, at den kommende/igangværende valgkamp vil forhindre en konstruktiv udvikling de næste mange måneder og vil med dette udspil iværksætte en skoleudvikling, som ikke er igangsat af centrale lovinitiativer. Formålet er: -at bidrage til at reducere antallet af elever, der forlader skolen med dårlige læsekundskaber -at skabe engagement og viden om læsning hos lærere i alle fag, så der arbejdes med læseindsatsen i hele skoleforløbet og i alle fag. Omdrejningspunktet er faglig læsning og skrivning, i forskningsmæssig erkendelse af, at arbejdet med læsning og skrivning er en opgave, hvor lærere i alle fag skal arbejde med læseforståelse i relation til fagtekster. Fokus er på alle elever. Projektet skal løbe over de næste to skoleår. Projektet bygger på den viden, vi har fra forskningen, og der samarbejdes tæt med Nationalt videncenter for Læsning og forskere i læseundervisningen. Hvordan Thy-Mors Lærerkreds og Morsø og Thisted Kommuner vil samarbejde om projektet er endnu uafklaret, men allerede nu deltager vi fra kredsstyrelsen i konferencer. Det bliver den enkelte kommune og den enkelte skole, som beslutter, hvilke konkrete initiativer, der skal gennemføres. Du kan læse mere på foreningens hjemmeside: www.dlf.org eller på www.videnomlaesning.dk Side 5
Indlæg i den aktuelle debat her finder du argumenterne Skolemanipulation. Regeringens test- og talmagi om folkeskolen dækker over indførelsen af en stærkt konkurrencepræget skole. I forbindelse med de seneste udspil om folkeskolen har VK-regeringen igen fremført mantraet om, at når Danmark har en af verdens aller dyreste folkeskoler, så har vi også krav på at have en af verdens bedste skoler. Det lyder jo som god logik og passer i hvert fald som fod i hose til tidens markedssang om input og output Når man alligevel bekymres over dette til hudløshed gentagne udsagn, så er det bl.a. fordi det cementerer forestillingen om, at der er fuldstændig enighed om, hvordan man måler og sammenligner både udgifter til skoler og laver ranking over verdens bedste skoler. Men sådan er verden ikke! For hvad er verdens bedste folkeskole? Hvordan er verdens bedste skole? Er det en Top1 PISA Korea-skole i læsning og regning, hvor eleverne terper 12 timer om dagen, er totalt autoritetstro og ind i mellem drives til selvmord, fordi de ikke lever op til kravene? Eller en top 15 dansk skole hvor eleverne læser, regner og lærer sprog, men sandelig også en skole, hvor de erhverver sig sociale kompetencer som tolerance og samarbejdsevner. En skole hvor eleverne lærer om demokrati og medbestemmelse bl.a. ved selv at være med til at bestemme alt efter deres alder. En skole som forsøger at give socialt forskelligt stillede elever de samme muligheder, og en praktisk, kreativ skole, hvor det boglige ikke er totalt dominerende. En skole som også vægter, at eleverne trives, får kammerater og godt kan lide at gå i skole, selv om det ikke altid er lige sjovt. Der er mange ambitioner til folkeskolen. Og alene at komme i Top 5 i en Pisa-test om læsning er slet ikke nok. Konkurrenceskolen Desværre kan man med god grund frygte at regeringens stærke focus på Pisa-test hænger sammen med, at jo mere der måles og testes benhårdt, jo stærkere betoner man selvfølgelig konkurrencefaktorerne i skolen. Lars Løkke har klart givet udtryk for, at der generelt skal langt mere konkurrence ind i det danske samfund. I forsøget på at udvikle et mere udpræget konkurrencesamfund går det selvfølgelig ikke at have en grundskole, som udover faglig viden også lægger stor vægt på samarbejde, medbestemmelse og social udjævning. I dette perspektiv forstår man måske bedre hetzen mod rundkredspædagogik og de nu foreslåede skoleændringer: Eleverne skal fra de små klasser (læsetest i 2. kl) konkurrere indbyrdes i klasserne om de bedste testresultater på det som nu bedst kan måles og vejes og nu med karakterer fra 6 klasse. Klasserne skal konkurrere indbyrdes bl.a ved niveaudeling om hvem, der får det bedste resultat, så lærerne kan konkurrere om at få lønforhøjelse eller det modsatte. Skolerne skal konkurrere indbyrdes om eleverne ved profil- og linieopdeling, og forældrene skal konkurrere indbyrdes om at få deres børn på de bedste testskoler. Der er bestemt plads til forbedring i den nuværende folkeskole, og der er masser af kompetente forskningsdokumenterede forslag til forbedring. Men regeringen bruger dem ikke. Tværtimod foreslår regeringen netop noget, som forskningen viser vil have den modsatte effekt. Bl.a. offentliggørelse af test og tidlig karaktergivning som vil demotivere både de dygtigste, fordi gode karakterer bliver en sovepude, og de svageste, som vil opleve nederlaget. Især drengene bliver ramt. Indførelse af niveaudeling vil også have direkte skadelige virkninger på den samlede elevgruppes præstationer. Men reelt er det måske heller ikke en samlet niveauhævning af folkeskolen, det handler om for regeringen. Det handler langt mere om at ændre hele folkeskolens grundlæggende opgave: at få etableret en ny moral i skolens arbejde. Lidt højrøvet sagt - fra at være en skole for livet, en dannelsesproces, hvor man på alle områder forsøger at skabe samfundsduelige borgere, så skal det fremover handle om at skabe stærkt konkurrencemotiverede personer, som passer ind i det næste uddannelsestrin med henblik på erhvervslivet. Side 6
I denne proces er den voldsomme focusering på Pisas læsetest kun en bekvem og hensigtsmæssig løftestang for regeringen. Den konkrete placering i midten af Pisas-læsefelt giver jo heller ikke sagligt grundlag for den voldsomme nedrakning og mistænkeliggørelse af hele skolen, som har fundet sted i denne regerings tid. Læseplaceringen kunne som nævnt være bedre. F.eks. måtte den gerne være som vores placering i forhold til elevernes viden om demokrati og samfundsfaglige forhold, hvor folkeskolen er helt i top. Et resultat som kun har fået minimal opmærksomhed. Det passer ligesom ikke ind i regeringens masterplan om ændring af folkeskolen. Mistænkeliggørelsen af hele skolen skal jo sammenholdes med det faktum, at skolens allerstørste problem er de 10-15% af eleverne som fungerer indlæringsmæssigt dårligst. Men hvad enten disse elevers problemer nu skyldes ordblindhed, to-kulturelle forhold eller generelt dårlige sociale forhold, så har den nuværende regering ikke tænkt sig at gøre noget for specielt denne gruppe. Nej, det er hele skolen som skal ændres også for langt de fleste elever, som fungerer fint. Talmagien bør bruges til mindre skråsikkerhed Undervisningsministeriet fortæller, at når OECD beregner udgifterne til landenes skolevæsener, så sker det ud fra de samme spørgsmål til landenes uddannelsesministerier. Herefter udsender OECD hvert år Education at a Glance, som indeholder forskellige tabeller blandt andet økonomiske opgørelser og ranking af medlemslandenes skole- og uddannelsessystemer. I denne statistik har Danmark den 5.dyreste skole ud fra én beregningsmåde. Men ud fra en anden beregningsmåde i den samme statistik ligger Danmark på en 11. plads. Hvorfor denne difference og usikkerhed? Det er simpelthen, fordi indberetningerne fra de enkelte lande til OECD er dybt forskellige selv om det foregår ud fra de samme spørgsmål. Derved bliver sammenligningerne behæftet med betydelig usikkerhed. Årsagerne til denne usikkerhed kan bl.a. være 1. I nogle lande foregår en del af den dyreste specialundervisning i privat regi - altså uden for den offentlige skole og tæller derfor ikke med som en offentlig udgift. 2. I nogle lande lader man bare elever 'dumpe' og gå om, hvis de ikke kan følge med. I lande som Frankrig er det op mod 40% af eleverne, som oplever at dumpe i deres skoleforløb, hvilket jo er en del billigere end almindelig specialundervisning. Indregning af lærernes pensionsordninger sker på forskellig måde i OECD-landene Også lærernes fagforening drager disse undersøgelser i tvivl. Således siger DLF-formanden, Anders Bondo Christensen: Komparative undersøgelser skal ikke bare tages med et gran salt, men med flere kilo salt, han henviser til international uenighed om lærernes undervisningstimetal. Og selv om Danmark ligger i den bedste halvdel, så burde al denne usikkerhed måske gøre regeringen mindre skråsikker på OECD- og Pisa-tal. Enhedsskolen Regeringens udprægede bekymring om, at der er synd for de dygtige elever betyder et opgør med enhedsskolens mange fordele. I Danmark forsvarer forsker og professor på DPU, Niels Egelund enhedsskolen.: Det står nærmest skrevet med flammeskrift i PISA-rapporten fra 2006, at enhedsskolen er god (Månedsmagasinet Undervisere 12.6.2009) Sammenligninger viser, at den udelte skole giver de bedste resultater, og den ene sandsynlige forklaring er, at de stærke elever i en klasse bidrager til klassens dynamik og dermed løfter de svage elever, mens den anden er, at forventningspresset til eleverne bliver lavere, når de går på et svagt spor. Der er dermed tale både om en kammeratskabseffekt og om forventninger, begge er argumenter for at beholde den udelte skole. (professor ved DPU Niels Egelund: Eliteundervisning er det nu noget ) God udvikling på vigtige områder. VKO giver i disse dage folkeskolen nogle drøje hug, men de glemmer det pinlige faktum, at de selv har siddet ved magten i 9 år. Hele 29 gange har nye krav og regler fundet vej til folkeskolen. Det svarer til en lovændring hver tredje måned. De mange ændringer har gjort mere skade end gavn. I stedet for tæppebomning med nye regler og love har lærere, forældre og elever brug for tid og ro til at udvikle folkeskolen. Ydermere har de mange ændringer måske været en del af forklaringen på den seneste lidt tvivlsomme PI- SA-undersøgelse. Side 7
I stedet er det på sin plads at fremhæve blot nogle få eksempler på de mange gode sider af den nuværende danske folkeskole, der har krav på ro til at fortsætte den gode udvikling: Når det kommer til forståelse af begreber som demokrati, politik, ytringsfrihed, ligestilling og medborgerskab, hører danske skoleelever til blandt verdens absolut bedste. Det viser en ny undersøgelse fra The International Civic an Citizenship Education Study. Danmark topper sammen med Finland i stort set alle kategorier i den verdensomspændende undersøgelse. Helt tilbage i 2005 fremhæver adskillige erhvervsledere den store efterspørgsel af de kvaliteter danske skoleelever formår: Kreativitet, selvstændighed, vovemod, samarbejdsevner. For eksempel siger Microsofts souschef Steve Ballmers: I want the whole world to be danish (Information 19.3.05) hentydende til det danske uddannelsessystem, der fostrer engagerede, dynamiske, selvstændige samarbejdsorienterede unge. Parametre som erhvervslivet solidt efterspørger. Koncerndirektør i Singapore gennem 25 år Heine Askær-Jensen, siger (Politiken 12.sept. 2005), at danske studerende og dansk arbejdskraft har opbygget en bedre vægtning mellem viden, personlighed og vilje blandt andet via det danske uddannelsessystem. Innovation kommer sjældent fra viden alene, siger han. Her i december 2010 fremgår det, at kinesiske skoleelever topper i PISA men Jiang Xueqin, viceinspektør på Beijing Universitets Gymnasium fortæller: Skolerne er gode til at forberede eleverne til standardtests. Det skaber gode bureaukrater og revisorer, men ikke folk, der er innovative og kreative, og som kan skabe. Fokus på test, udenadslære og paratviden fra lærebøger frem for den fundamentale forståelse af de emner, de beskæftiger sig med, får eleverne til at miste deres nysgerrighed, fantasi og evne til at skabe (Information 20.12.2010). Bort fra test Det forlyder fra Singapores skolevæsen, at de mange tests og rangeringer af skoler, lærere og elever efter resultater er en hæmsko for den udvikling, de ønsker sig. Sagt i en tid, hvor VKO mere end nogensinde ønsker rangordning efter alle kunstens regler (Politiken februar 2010). I England, som har været testførende, er de ved at reducere antallet af test. I Finland, som rangerer helt i top i mange Pisa målinger, er skolerne og eleverne overhovedet ikke underlagt et system med gentagne, obligatoriske, nationale test. Hvis regeringen virkelig ønskede at hæve det faglige niveau, skulle den droppe nedskæringerne i kommunerne, så vi kan få færre elever i klasserne, muligheder for 2-lærerordninger og massiv efteruddannelse af lærerne, siger Johanne Schmidt Nielsen uddannelsesordfører for Enhedslisten. Lad os på denne måde støtte og udvikle det daglige arbejde i folkeskolen i stedet for at fremture med luftige sportsklichéer om den danske folkeskole ' i top 5 ' - garneret af skæve undersøgelser, lurvede mistænkeliggørelser og manglende resurser. Økonomien er der- hvis vi vil!!! Peter Hess-Nielsen og Finn Gunst. Side 8