HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?



Relaterede dokumenter
HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

om rygning og rygestop

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

SAMTALEARK. Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper

2. udgave. 1. oplag Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

Er du rigtig klog lærerark

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.

Events om rygning. Se et videoklip fra en event her:

VEJLEDNING TIL EVENTS OM RYGNING

Børn og passiv rygning

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi klasse

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

5.1Quiz om rygning. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Røgfri graviditet. Rygestop er en gave til jeres barn. TEST: Parat til rygestop

E-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen

ø1: Registrering af fremmøde Forløb:

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

Sådan stopper jeg med at ryge

HOLDNINGSKORT. Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning?

Krop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Rygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

Rygning, graviditet og fødsel

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

Gode råd om rygestop. Kalaallisut. Kontakt SEND TIL VEN

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvem bestemmer dine valg?

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE?

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro

p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer

IKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% % 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år

Ideoplæg. Forebyggelse af rygestart hos børn og unge i Billund Kommune. Opgave: Udviklingsopgave. Indledning og baggrund

Udkast til dagsorden for møde den 29. oktober 2018 Røgfri Fremtid i Albertslund

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN

GÅ OP I RØG. Lærervejledning: Tobak, natur og menneske. Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i klasse

Rygestop. Rygestop. Motivation: Parat, tro og vilje

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Ren luft til ungerne

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kender du din lungefunktion?

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

8. Rygerelaterede sygdomme

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.:

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

DILEMMAER. I vil blive præsenteret for dilemmaer, som I skal tage stilling til. Læs dilemmaet og diskuter, hvad I ville gøre i sådan en situation.

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

Forløbet kan ses i forlængelse af forløbene om livsstil. Det centrale i dette forløb tager udgangspunkt i at holde kroppen ved lige gennem motion.

VANDPIBERYGNING, MEDIER, INDUSTRI OG KAMPAGNER. Et forløb omkring vandpiberygning og mediers påvirkning af individer.

Peqqik. Hop til indhold Hop til sogning og navigation Hop til footer. vælg et emne DanskKalaallisut Søg Kontakt... eller vælg et emne

Lærer- vejledning til RØGBOX

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Den lille Rygestop-guide

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

IMPLEMENTERING AF RØGFRI ARBEJDSTID. Processtrategi

TILTAGSKATALOG. Formål

Hvad gør cigaretten? Et biologimateriale om røg, livsstil og de nøgne facts

Transkript:

KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49

Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder op med at ryge, både hvad det kræver i forhold til at komme af med afhængigheden, og også hvilke gevinster der er for helbredet ved et rygestop. Gevinsterne er renere lunger og den bedre kondi man får, når lungerne fungerer bedre, og kulilten er ude af blodet. Herudover er gevinsterne, at huden ikke bliver rynket, og at der kommer rigeligt med næring ud i de ydre områder af kroppen, der også har den effekt, at tænderne holder op med at være løse og gule. Ja, selv potensen og frugtbarheden bliver bedre. Og endelig sættes myterne om vægtforøgelse på plads, samt hvilke risici for alvorlige sygdomme der forsvinder. Kapitlet er altså et afsluttende kapitel, der følger op på de foregående kapitler, men denne gang med fokus på de positive resultater ved et rygestop. Kapitlet kan bruges som en hjælp til dem, der er ved at stoppe med at ryge, men også for at illustrere at mulighederne for helbredsmæssige forbedringer stadig er der, selvom man har røget i mange år. Kapitlets formål Formålet er, at eleverne får en forståelse for, hvad der skal til for at stoppe med at ryge og dermed hvilke biologiske mekanismer, der har indflydelse på et rygestop. De skal vide, at der er mange helbredsmæssige gevinster ved et rygestop. Dette kapitel skal træne eleverne i at Forstå processerne ved afgiftning og bearbejdning af en afhængighed. Afprøve og beskrive smags- og lugtesanser. Forstå hjernens processer i forhold til belønningssystemet. Beskrive sammenhængen mellem kroppens tilstand og konditionen. Forstå hudens opbygning og funktion. Forstå hvordan udefrakommende påvirkninger kan have betydning for frugtbarhed, potens og vægt. Fag Kapitlet har hovedsageligt biologisk indhold. 50 www.op-i-røg.dk

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Kommentarer til forsøg og opgaver Hvad sker der, når man holder op med at ryge? Opgave 6.1 biologi Hvad sker der, når en ryger ikke længere får nikotin? Ved opstilling af en fælles liste i klassen over hvad eleverne mener, der sker ved kroppen i forbindelse med et rygestop, kan man starte en del diskussioner med mulighed for uddybning og undervisning i dele at teksten i lærebogen. Opgave 6.2 - biologi Hvad kan tilfredsstille hjernens belønningssystem? Her er der mulighed for at komme nærmere ind på, hvordan hjernen virker - herunder vores belønningssystem. Hvad gør vi for at få tilfredsstillelse og give os selv belønninger? Hvornår er det et naturligt behov, og hvornår er det et kunstigt skabt behov og dermed en afhængighed? Det er en oplagt opgave til en diskussion i klassen om, hvordan vi kan styre vores behov, og hvordan andre kan udnytte vores lyst til tilfredsstillelse af hjernens belønningssystem og dermed dannelse af dopamin. Forsøg 6.1 biologi Er der forskel på rygeres og ikkerygeres evne til at lugte og smage? Til dette forsøg henviser vi til en vejledning lavet af Eksperimentariet. Den findes på deres hjemmeside: www.xciters.dk (under lærerværelset og smag). Ved hjælp af de små forsøg kan eleverne få et indtryk af, hvordan vi smager og lugter ting, samt hvordan disse sanser virker. Det er også muligt at få farvet sine smagsløg på tungen, så de er synlige. Forsøget kan bruges til at illustrere, at smagsoplevelserne er forskellige fra person til person, samt til at tage en snak om hvordan tobaksrøgen bedøver og ødelægger denne oplevelse. Forsøg 6.2 - biologi Test din kondi Øvelsen skal give eleverne en forståelse for kondition og de faktorer, der har indflydelse på kondition og kondital. Det er ikke muligt at måle elevernes kondital helt præcist, men testen giver alligevel et meget godt billede af elevernes kondition. Forsøg 6.3 - biologi Hvornår er kulilten ud af blodet efter et rygestop? I forbindelse med et rygestopforløb er det meget motiverende at se, hvordan mængden af kulilte i udåndingsluften falder fra dag til dag efter rygestopdagen. Det kan også bruges som en snak om, hvordan det går, samt være en kontrol og en motivation for at fastholde sit rygestop. www.op-i-røg.dk 51

Kapitel 6: Det vil derfor være godt at bruge et apparat til registrering af kulilte, hvis skolen gennemfører et grupperygestopforløb, eller hvis der foregår individuel rådgivning af elever, for eksempel udført af sundhedsplejersken. Beskrivelsen af målemetoden og apparatur, samt hvor dette kan skaffes, findes i vejledningen til forsøg 4.3. Opgave 6.3 biologi Nytter det at holde op med at ryge? Opgaven skal give eleverne mulighed for at vide, at der er mange gevinster ved at stoppe med at ryge, både her og nu, men også i fremtiden. Gener der fjernes her og nu: Nikotinen forsvinder ud af kroppen, så får man bedre blodomløb, bedre koncentrationsevne og bedre næring og ilt til de ydre regioner i kroppen. Lungerne renses, man hoster mindre, og påvirkningen af immunsystemet mindskes. Man lugter og smager bedre, holder op med at lugte af røg og får en bedre kondi. Skader der ikke kan oprettes: Hvis der er sket alvorlige skader på lungernes væv, så det er omdannet til bindevæv, vil det ikke kunne oprettes. En der har rygerlunger kan ikke helbredes, men udviklingen kan stoppes. Hvis der allerede er dannet kræft et eller andet sted i kroppen, så kan denne ikke helbredes ved et rygestop. De personer der stopper med at ryge, vil typisk overveje andre sundhedsvaner samtidig, såsom fysisk aktivitet, bedre kost og mindre alkoholforbrug. Det betyder, at de i gennemsnit lever et sundere liv end de personer, der aldrig har røget. Det er altså ikke cigaretterne alene, der giver den mindre risiko for at dø, men at man har omlagt flere af sine usunde vaner i forbindelse med rygestoppet. Opgave 6.4 - biologi Hvad sker der, når en ryger stopper med at ryge? Denne opgave er en øvelse i at finde litteratur, der kan beskrive, hvordan nikotin virker, og hvilken form for gift nikotin er. Mange tror, at det onde i tobakken er nikotin. De ved ikke, at det store problem ved rygning er alle de stoffer, der dannes under forbrændingen. Nikotin er en gift, men hvilken effekt har nikotin i tobakken? Ved at bruge nikotin som et eksempel på et fremmedstof i kroppen, kan eleverne beskrive de barrierer, transportveje, skadevirkning og udskillelsesmuligheder, der er. Opgaven kan løses ved at søge efter information i opslagsværker, lærebøger og især på nettet. Opgaven kan bruges som en hjemmeopgave eller som en essay-opgave. 52 www.op-i-røg.dk

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Uddybende emner I forbindelse med dette kapitel vil det være muligt at lave uddybende undervisning, for eksempel i sammenhæng med klassens grundbog. Det kan være inden for følgende områder: Hjernens funktion især i forhold til belønningscentret. Smags- og lugtesanserne. Hudens struktur og funktion. Potens og frugtbarhed. www.op-i-røg.dk 53