PROFESIONSHØJSKOLEN METROPOL INSTITUT FOR SYGEPLEJE BACHELORPROJEKT EKSTERN EKSAMEN

PROFESIONSHØJSKOLEN METROPOL INSTITUT FOR SYGEPLEJE BACHELORPROJEKT EKSTERN EKSAMEN DEN NOSOKOMIELLE INFICEREDE PATIENT & UTILSIGTEDE HÆNDELSER THE NOSOCOMIAL INFECTED PATIENT & ADVERSE EFFECTS I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser" nr. 1016 af 24. august 2010-19, stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp: Udarbejdet af: Camilla Kløve Larsen Hold: Modul 14 - F2010G nr.: 67 13 45 Vejleder: Jimmy Grahndin Antal anslag: 66.946 Afleveringsdato: 04 juni 2013 Kl. 10.00 MÅ GERNE ANVENDES INTERNT I UDDANNELSEN 1/43

Resume Formål: Der ønskes at opnå en forståelse af, hvordan den nosokomielle inficerede patient oplever det at være i isolation, hvilke konsekvenser det har for patienten og hvordan plejen påvirkes af isolationen. Endvidere hvordan patienter oplever det, at være udsat for en utilsigtet hændelse, herunder om tilliden til sundhedsvæsenet påvirkes. Metode: Projektet er bygget op som et litteraturstudie, hvor den videnskabsteoretiske position er humanvidenskabelig med afsæt i H.G Gadamers teori. Internationalt og nationalt empiri, bliver bearbejdet ud fra den hermeneutiske analysemodel. Katie Erikssons teori om plejelidelse, udgør den teoretiske referenceramme. Resultat: Projektets fund viser, at der kan opstå negative aspekter ved at være i isolation, bl.a. psykiske problemer, mindre pleje og behandling hvorfor plejelidelse forekommer. Op til 71 % af patienterne kender ikke til den registrerede utilsigtet hændelse og tilliden kan påvirkes. Dog finder de sygehusvæsenet godt og føler sig trygge. 2/43

Abstract Purpose: It is desired to obtain an understanding of how, the nosocomial infected patient experiences being in isolation, the implications for the patient and how care is affected by isolation. Furthermore, how patients experience it, to be exposed to an adverse event, including confidence in the health service is affected. Method: The project is designed as a literature in which, the theoretical position is humane science, based on H.G Gadamer's theory. International and national empirical data is processed from the hermeneutic analysis model. Katie Eriksson's theory of care suffering, form the theoretical frame of reference. Result: The project findings show, that there can be some undesirable aspects of being in isolation, in particular psychological problems, less care and treatment, why care disorder occurs. Up to 71% of patients do not know the recorded incident and confidence can be affected. However, they find the hospital system well and feel comfortable. 3/43

Indholdsfortegnelse 1.0 Klinisk sygeplejefaglig problemstilling Side 6 1.1 Den personlige dimension Side 6 1.2 Den samfundsmæssige dimension Side 6 1.3 Sepsis og utilsigtede hændelser Side 8 1.4 Den juridiske dimension Side 9 1.5 Rapporteringsprocessen Side 10 1.6 Den faglige dimension Side 12 1.7 Den sociale dimension Side 13 1.8 Primær litteratursøgningsproces Side 14 2.0 Afgrænsning Side 15 3.0 Problemformulering Side 16 4.0 Metode og Teori Side 16 4.1 Videnskabsteoretisk position Side 16 4.2 Forforståelse Side 17 4.3 Metode Side 17 4.4 Sekundær litteratursøgningsproces Side 19 4.5 Valg af empiri Side 19 4.6 Valg af teori Side 20 4.6 Opbygning af analyseafsnit Side 22 5.0 Analyse Side 22 5.1 Psykiske konsekvenser ved isolation Side 22 5.2 Pleje af isolationspatienten Side 25 5.3 Utilsigtet hændelsers betydning for patienten Side 27 5.4 Utilsigtet hændelser og tilliden til sundhedsvæsenet Side 29 6.0 Diskussion Side 31 7.0 Konklusion Side 33 4/43

8.0 Perspektivering Side 35 9.0 Litteraturfortegnelse Side 37 10.0 Bilag 1 Side 40 10.1 Bilag 2 Side 41 10.2 Bilag 3 Side 42 10.3 Bilag 4 Side 43 5/43

1.0 Klinisk sygeplejefaglig problemstilling Dette bachelorprojekt er et litteraturstudie, omhandlende emnet utilsigtet hændelser og den nosokomielle inficerede patient. I det følgende vil projektets kliniske sygeplejefaglige problemstilling og baggrund blive belyst. Den personlige dimension af problemstillingen, vil suppleres med den samfundsmæssige, sociale samt faglige dimension, der understøttes af en systematisk litteratursøgning. Litteratursøgningsprocessen beskrives og efterfølgende vil den kliniske sygeplejefaglige problemstilling blive afgrænset til projektets problemformulering. 1.1 Den personlige dimension: Dette emne er valgt, da jeg som sygeplejestuderende igennem mine klinikophold, har set problematikker i forhold til den nosokomielle inficerede patient, især sepsis og at disse hurtigt kan udvikle sig til en utilsigtet hændelse, der kan få fatale følger. Aktiviteter i sundhedsvæsenet, der involverer arbejdet med patienter, indebærer en risiko for patientskade. Dette skyldes, at patientpleje er baseret på mennesker og i takt med stigende kompleksitet og tværfaglighed i sundhedsvæsenet, kan det ikke undgås at mennesker begår fejl. Derfor vil man som sygeplejerske, formentlig på et eller andet tidspunkt, blive involveret i en utilsigtet hændelse. Jeg finder det derfor relevant, at få indsigt i dette begreb, samt hvad det indebærer for sygeplejersken og frem for alt patienten. Endvidere ønsker jeg ar undersøge, hvordan den nosokomielle patient oplever at være isoleret, hvilken betydning det har for vedkommende og hvordan det påvirker relationen til sygeplejersken. 1.2 Den samfundsmæssige dimension: Kvalitetsudvikling er gennem de sidste 20 år i tiltagende grad, blevet en integreret del af det danske sundhedsvæsen. Kvalitetsudvikling omfatter de samlede aktiviteter og metoder, der har til formål på en systematisk og målrettet måde, at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats, inden for den etablerede videns eksisterende rammer. Kvalitetsudvikling omfatter kvalitetsvurdering, kvalitetssikring og kvalitetsmonitorering (Mainz et. al. 2011). Efter Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, blev grundlagt i 2005, blev Den Danske Kvalitetsmodel implementeret, og der er således specifikke krav til kvaliteten og kvalitetsudviklingen er skærpet yderligere. Internationalt set, er Danmark blandt de lande, der er nået længst med systematisk kvalitetsudvikling og 6/43

er formentligt det land, der har iværksat flest nationale initiativer, samt har det største omfang af aktuelle data, vedrørende kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser, som er offentlig tilgængeligt (Mainz et. al. 2011). Ligeledes angiver sundhedsloven, kap. 1, en række eksplicitte krav til kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser, herunder regler som forpligter regionerne til at gennemføre en tilrettelæggelse og planlægning af sygehusvæsenet, med henblik på at sikre høj kvalitet i patientbehandlingen og dermed højne patientsikkerheden (Retsinformation.dk). Kvalitetsudvikling og patientsikkerhed er således væsentlige faktorer i sundhedsvæsenet og i vores virke som sygeplejersker. Patientsikkerhed har altid haft betydning for sundhedsprofessionelle og organisationer igennem tiden. Inden for de sidste 10 år har det udviklet sig i sådan en grad, at området kan betragtes som en helt selvstændig disciplin (Mainz et. al. 2011). Patientsikkerhed kan defineres som sikkerheden for patienter mod skade og risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets indsats og ydelser eller mangel på samme (Egerod 2007). Det øgede fokus på patientsikkerhed opstod på baggrund af en pilotundersøgelse, vedrørende sikkerheden på de danske sygehuse, foretaget af Dansk Sundhedsinstitut m.fl. i år 2001 (DSI 2001). Undersøgelsen blev foretaget, da der på daværende tidspunkt kun fandtes udenlandske undersøgelser vedrørende forekomsten af utilsigtede hændelser og forebyggeligheden af disse, hvor det fremgik at der var et generelt problem på området. Danmark sammenlignede sig derfor kun med udenlandske resultater, hvorfor den danske pilotundersøgelse fandt sted (DSI 2001). Ud fra undersøgelsen, der omfattede ca. 1.100 patienter, fremgik det at 9 % havde været udsat for en utilsigtet hændelse, i forbindelse med deres hospitalsophold. Endvidere at 40 % af hændelserne kunne have været undgået med rettidig omhu og at syv af patienterne døde som følge af en utilsigtet hændelse. Sammenligner man undersøgelsen, med udenlandske resultater fra Australien, New Zealand og Storbritannien, vil det svarer til, at ca. 5.000 danske patienter dør årligt på grund af en fejl eller en utilsigtet hændelse (Jastrup 2012). På baggrund af dette, blev Dansk Selskab for Patientsikkerhed stiftet i år 2001, med det formål at fungere som organisatorisk ramme for arbejdet med patientsikkerhed og forbedringen af dette (Pedersen 2001). En utilsigtet hændelse defineres ifølge sundhedsloven, kap. 61 198 stk. 4, som en begivenhed der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, der omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, 7/43

som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder (Retsinformation.dk). Menneskelige fejl er uundgåelige og det er næppe muligt at have et sundhedsvæsen, uden fejl og utilsigtede hændelser. Men hvordan oplever patienten at være udsat for en utilsigtet hændelse, og vil vedkommendes tillid til sundhedsvæsenet påvirkes? Om ikke andet kræver det som sygeplejerske, at man kender til rapporteringsprocessen og hvad denne indebærer, for derigennem at forebygge, samt drage læring heraf. Det lovmæssige aspekt vedrørende utilsigtet hændelser vil derfor blive beskrevet, samt rapporteringsprocessens gang. Først vil nedenstående afsnit omhandle sepsis og utilsigtet hændelser, da jeg som nævnt har oplevet problematikker i forhold til denne type patienter. 1.3 Sepsis og utilsigtede hændelser: Der er i år 2008-2009 rapporteret nogle alvorlige utilsigtet hændelser vedrørende patienter med sepsis. Sundhedsstyrelsen har publiceret en rapport, baseret på utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis, hvori der påpeges en række problemområder, som blandt andet mangelfuld reaktion på kritisk observationsfund, kommunikationsfejl og kontiunitetsbrud. En undersøgelse af sygehusmortalitet, har peget på sepsis, herunder uerkendt sepsis, som mulig betydende årsag til ikke-forventede dødsårsag. Ud af 36 rapporter vedrørende utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis, døde 13 af dem (Sundhedsstyrelsen 2009). Sepsis er betegnelsen for sygdomsbilledet systematisk inflammatorisk respons syndrom (SIRS), når denne tilstand er udløst af infektion. Tilstanden sepsis defineres når mindst to af kriterierne for SIRS er opfyldt og der er dokumenteret eller mistænkt infektion (Jastrup 2012). Sepsis inddeles efter sværhedsgrad i henholdsvis sepsis, svær sepsis og septisk shock. Når sværhedsgraden stiger, ses tiltagende påvirkning af vitale organer og i shock fasen ses svigt af organfunktioner (Palleschi et. al. 2013). Svær sepsis og septisk shock er de hyppigste dødsårsager på multidisciplinære intensive afdelinger. Dødeligheden er henholdsvis 30-50 % for patienter med svær sepsis og 50-60 % for patienter med septisk shock. I Danmark skønnes det, at ca. 12.000 udvikler sepsis hvert år, hvoraf ca. 2.000 dør. Antallet af tilfælde forventes at stige med 1,5 % hvert år, grundet stigende aldersgennemsnit for befolkningen og bedre behandlingsmuligheder (Sepsispakken 2010). På baggrund af de alvorlige utilsigtede hændelser og den høje mortalitetsrate, blev der 8/43

udviklet en såkaldt sepsispakke. Sepsispakken var en af de seks kliniske pakker, der indgik i patientsikkerhedskampagnen Operation Life i år 2007-2009 (Patientsikkertsygehus.dk). Pakken indeholder kliniske retningslinjer for observation, undersøgelse og behandling de første seks timer. Pakken er et udtryk for best practice, og ved en systematisk og konsekvent anvendelse af alle elementerne i pakken, tilbydes patienten den optimale pleje og behandling (Sepsispakken 2010). Udover sepsispakken, har Region Hovedstaden også udgivet en vejledning, vedrørende målrettet behandlingsstrategi til patienter med svær sepsis og septisk shock (Region Hovedstaden 2011). Det afgørende for, at behandlingen kan have effekt, er tidlig diagnosticering af en sepsistilstand hos patienten og derefter hurtig iværksættelse af tæt observation og relevant reaktion på vitale observationsfund. Hos svært syge patienter er der behov for en indsats, som normalt kun kan foregå på intensivafdelinger. Stamafdelingerne skal kunne diagnosticere sepsistilstanden og samarbejdet med intensivafdelingerne skal fungere. Det kan være en kompliceret proces, hvor tidsfaktoren er essentiel (Sundhedsstyrelsen 2009). Den nosokomielle inficerede patient kan hurtigt udvikle sepsis, hvoraf det ofte er bakterien staphylococcus aureus der er den mest forekommende. Isolering af patienten er nødvendig, for at isolere smittekilden og forhindre spredning af bakterien (Ssi.dk), Det er derfor vigtigt, at man som sygeplejerske kender til disse forholdsregler, men hvilken indvirkning har det på patienten at være isoleret og får selve isolationen betydning for plejen samt behandlingen? 1.4 Den juridiske dimension: Utilsigtede hændelser sker blandt andet, når mange mennesker skal arbejde sammen om komplekse opgaver, hvor sikkerhed ikke er tænkt tilstrækkeligt ind i arbejdsgangene (Patientsikkerhed.dk). På baggrund af resultaterne fra ovenstående pilotundersøgelse, kom der i år 2003 en lov om patientsikkerhed, der var den første lov af sin art i verden. Med loven fulgte det nationale rapporteringssystem, således at sygehusene kunne rapportere utilsigtede hændelser. Med dette system blev det muligt, at lære af fejl og utilsigtede hændelser, således at mængden af hændelser kunne reduceres. At fremme patientsikkerhed handler netop ikke om at placere skyld på enkeltpersoner, men om at få opbygget systemer, der mindsker risikoen for, at det sker igen (Jastrup 2012). Lov om patientsikkerhed, blev i år 2007 en del af sundhedsloven og i år 2009 blev loven udvidet, således at rapporteringspligten også gjaldt den kommunale sundhedssektor, 9/43

praksissektoren, apotekssektoren samt den præhospitale indsats (ambulancer mv.). Dermed forpligter loven, at alle sundhedsfaglige personer, også de ikke-autoriserede, skal rapportere de utilsigtede hændelser de selv er involveret i, men også dem de observerer hos andre. Til gengæld kan hændelserne rapporteres anonymt, og ifølge sundhedsloven kap. 61, 201, vil en sundhedsfaglig person aldrig kunne straffes, fordi han eller hun har indberettet en utilsigtet hændelse (Retsinformation.dk). Endvidere blev loven udvidet i år 2011, så det også blev muligt for patienter og pårørende at rapportere hændelser (Patientsikkerhed.dk). 1.5 Rapporteringsprocessen: Utilsigtede hændelser skal rapporteres til Dansk Patient Sikkerheds Database (DPSD), senest 7 dage efter hændelsen er fremkommet, dog er der ingen tidsfrist for patienter og pårørende (Restsinformation.dk, vejledning). Når en hændelse er rapporteret til DPSD, sendes rapporten automatisk til den region, kommune eller private sygehus, hvor hændelsen er foregået. Regionerne, kommunerne eller de private sygehuse, registrerer og analyserer rapporterne om utilsigtede hændelser. Når sagsbehandlingen af den utilsigtede hændelse er færdiggjort, sendes rapporten, i anonymiseret form, videre til Patientombuddet hurtigst muligt, dog senest 90 dage efter rapporten er modtaget, af den rapporterede person. På baggrund af rapporterne, udgiver Patientombuddet anbefalinger, nyhedsbreve, OBS-meddelelser, temarapporter samt årsrapporter vedrørende patientsikkerhedsmæssige problemstillinger. Tankegangen er, at den viden der opnås ét sted i landet kan bruges til at forebygge lignende hændelser et andet sted (Retsinformation.dk, vejledning). De utilsigtede hændelser der rapporteres, skal scores ud fra en alvorlighedsskala (bilag 1). Alvorligheden anføres af rapportøren i forbindelse med indsendelse af rapporten. Sagsbehandlerne i regioner, kommuner og private systemer har imidlertid mulighed for at korrigere alvorligheden hvis det skønnes nødvendigt. Endvidere skal alle hændelserne klassificeres ud fra WHO s Internationale Klassifikation for Patientsikkerhed (Bilag 1), i forbindelse med sagsbehandlingen. Denne klassifikation indebærer 13 kategorier, som giver mulighed for at identificere hændelsestypen (Patientombuddet 2013). På denne måde, giver det indblik i, hvilke typer af hændelser der forekommer flest af, således at der kan skabes konkrete ændringer, for at forebygge at samme hændelse sker igen. 10/43

Det fremgår af bilag 1 og 2, at hospitalssektoren har den største procentdel af moderate, alvorlige og dødelige hændelser og at hændelsestyperne omfatter, administrative processer, kliniske processer, kommunikation og dokumentation samt medicinering. Dette kan skyldes, at hospitalssektoren har flere komplekse patientforløb, hvor tværfagligt samarbejde er en del af processen og der af den grund forekommer flere utilsigtede hændelser. På bilag 3, kan det ses, at der i år 2012 i alt er rapporteret 155.791 utilsigtede hændelser. Dette er en stigning på ca. 60 % i forhold til år 2011. Denne stigning skyldes langt overvejende en øget aktivitet i kommunerne, idet de i år 2009 blev en del af rapporteringspligten. Kommunerne har derfor arbejdet målbevidst med organisering af patientsikkerhedsarbejdet, som tydeligt kan ses på resultatet. De mange rapporter giver en vigtig indsigt i patientsikkerhedsniveauet, samt risikoområder i det danske sundhedsvæsen. Det er vigtigt at fremhæve at stigningen også er et udtryk for en kulturændring, hvor sundhedspersoner taler mere åbent om utilsigtede hændelser end før hen, og at stigningen ikke er et udtryk for af der sker flere fejl (Patientombuddet 2013). Et semistruktureret interview, foretaget i Canada, viser dog, at mange sygeplejersker ikke rapporterer de observerede utilsigtede hændelser. Dette er der flere grunde til ifølge artiklen. Det påpeges ud fra de foretagne interviews, at sygeplejerskerne på en akut modtagelse, ikke føler de har tiden til at rapportere og endvidere at de føler rapporterne giver udtryk for inkompetent personale. (Brubacher J. et. al. 2011). Selvom der ud fra bilag 3, ses stigende antal rapporterede hændelser i Danmark, kan man undre sig over, om det ikke også er gældende for de danske sundhedssektorer, at mange ikke rapporterer grundet tidspres. Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer, skal sygeplejersken blandt andet medvirke til at udvikle faget (Sygeplejeetisk Råd 2004). Ved at være en aktiv sygeplejerske og rapportere de observerede utilsigtede hændelser, medvirker man dermed til kvalitetsudvikling og frem for alt højner patientsikkerheden. Ligeledes medvirker man til, at udvikle patientsikkerheds-kulturen, ved fortsat at tale åbent om det. 11/43

1.6 Den faglige dimension: Det er opsigtsvækkende, at der sker utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis, på baggrund af blandt andet manglende reaktion på kritiske observationsfund. Sygeplejersken er ofte den, der har den tætteste kontakt med patienten og derfor den som bedst kan se når tilstanden hos en patient ændrer sig. De alvorlige hændelser der forekommer hos patienter med sepsis kan tyde på, at instrukserne ikke er implementeret eller at personalet ikke er lært op i at bruge dem. Endvidere at patienterne behandles på afdelinger, som ikke har de fornødne ressourcer eller den fornødne ekspertise (Sundhedsstyrelsen 2009). Men hvordan kan det være, at sygeplejersken ikke reagerer på kritiske observationsfund, således at hurtig behandling kan iværksættes, og utilsigtede hændelser forebygges? Tromp M. et. al. (2010) har lavet et prospektivt før og efter studie, omhandlende sygeplejerskens rolle i behandlingen af patienter med sepsis. Artiklen påpeger, at sygeplejerskens rolle skal udnyttes bedre, da det ofte er dem der først møder patienten. Ved at give sygeplejersken mere ansvar i anerkendelsen og behandlingen af patienter med sepsis, vil kvaliteten af plejen til disse patienter forbedres. Dog nævnes det også, at det er afgørende at gældende retningslinjer følges og at sygeplejerskerne kender symptomer og tegn vedrørende sepsis, for at tidlig behandling kan iværksættes. Træning af sygeplejerskerne, i forhold til pleje af patienter med sepsis, viste en øget kvalitetsforbedring og reduceret mortalitet (Tromp et. al. 2010). Sygeplejersken spiller således en vigtig rolle i behandlingen og plejen af patienter med sepsis, hvorfor det er vigtigt, at vedkommende har ajourført sig med den eksisterende viden på området samt kender til symptomer, behandlingsstrategier mv. Ved utilsigtede hændelser, har sygeplejersken ikke kun pligt til at rapportere hændelsen, men også pligt til at informere patienten om hændelsen og om eventuelle følger heraf. Patienten skal oplyses om mulighed for at søge erstatning og ønsker patienten at klage, skal der ligeledes vejledes herom (Jastrup 2012). En sygeplejerske der har været involveret i en utilsigtet hændelse, har muligvis brug for hjælp og støtte. Følelse af skyld og skam kan ikke altid undgås, selvom der ihærdigt arbejdes på at opbygge en patientsikkerhedskultur, hvor læring er det bærende element, også når der sker fejl. Alle hospitaler har en politik der sikre hjælp til sundhedspersoner, der oplever en psykisk belastning efter at have været involveret i en utilsigtet hændelse. Der findes ligeledes vejledninger om omsorgen til patienten, pårørende samt personalet når de har været involveret i en utilsigtet hændelse (Region Hovedstaden 2012). Sygeplejersken skal således yde omsorg for patienten, men 12/43

også over for pårørende og kollegaer. Dette kan understøttes af de sygeplejeetiske retningslinjer pkt. 1.4, hvor sygeplejersken skal støtte kollegaer i vanskelige situationer (Sygeplejeetisk Råd 2004). 1.7 Den sociale dimension: Danmark har udviklet sig til at være et stort informationssamfund, hvor brugen og udviklingen af internettet, er en kraftig ekspanderet og grundlæggende kilde til information og viden. At kunne søge og finde information har givet patienterne mulighed for selv at opsøge viden, og derigennem ændre deres adfærd. Patienternes adfærd har i dag gjort dem til mere selvinformerede patienter, hvor de førhen var mere autoritetstro (Bekker & Jensen 2010). Den nye aktive patientkultur og patientrolle, stiller nogle udfordringer til partnerskabet og dialogen mellem patient og sygeplejerske. Patienterne forventer at kunne indgå i dialog med de sundhedsprofessionelle, ud fra deres søgning på internettet (Bekker & Jensen 2010). Patienter der har været udsat for en utilsigtet hændelse i forbindelse med deres hospitalsophold, kan have mindre tillid til, at de har fået den rette behandling og pleje, samt føle sig mere utrygge. Dette medfører at patienterne af denne grund også er mindre autoritetstro end før hen. Utilsigtede hændelser kan medføre alvorlige konsekvenser for patienten. Disse kan fx være fysiske samt psykiske skader, der kan medføre længere indlæggelse eller en genindlæggelse. Den værst tænkelige konsekvens må være en skade som medfører døden (DSFP 2009). Den nye patientkultur har således større krav og forventninger til sundhedsvæsenet end tidligere, hvilket indebærer at sygeplejersken blandt andet, skal være ajour med den nyeste viden på området. 13/43

1.8 Primær litteratursøgningsproces: For at beskrive den kliniske sygeplejefaglige problemstilling og afgrænse den hen imod en problemformulering, er der foretaget en indledende systematisk litteratursøgning. Søgningen blev foretaget i to videnskabelige databaser, et nationalt tidsskrift samt i danske bibliotekers database. Databasen PubMed, blev anvendt som den første database. Det er verdens første og største medicinske database, der indeholder over 20 millioner artikler fra ca. 5.400 tidsskrifter fra 80 lande. PubMed bliver opdateret dagligt, og det er muligt at finde artikler, der er så nye, at de endnu ikke er trykt (Hørmann 2012). På baggrund af databasens omfang samt indhold, er denne valgt, da det giver mulighed for at finde relevante artikler. Databasen CINAHL er efterfølgende valgt, da hovedparten af artiklerne har sygeplejefaglig karakter, hvorfor databasen betragtes som en vigtig database for kliniske sygeplejersker. Der er indekseret ca. 3.000 tidsskrifter, hvoraf hovedparten er på engelsk. CINAHL er specielt god til kvalitativ forskning og artikler om patienterfaring og oplevelser (Hørmann 2012). På baggrund af databasens sygeplejefaglige islæt, er den derfor anvendt til at finde brugbare artikler. Endvidere er der indhentet litteratur fra fagbladet Sygeplejersken, samt bibliotek.dk. En oversigt over søgeprotokollen kan ses på bilag 4. 14/43

2.0 Afgrænsning Inden for sundhedsvæsenet, er kvalitetsudvikling i stigende grad i fokus. Det drejer sig i høj grad om patientsikkerheden. Rapportering samt bearbejdning af utilsigtede hændelser er, som tidligere nævnt, et vigtigt redskab for læring og vidensdeling. Man har derved blandt andet mulighed for, at kontrollere og kvalitetsudvikle bestemte procedure. Som autoriseret sundhedsperson er der visse pligter der gør sig gældende, i forhold til utilsigtede hændelser, hvorfor sygeplejersken er et vigtig led i denne proces. Sepsis er en sygdom der kan forvolde mange problemer og føre til utilsigtede hændelser, hvorfor sygeplejersken spiller en vigtig rolle, i blandt andet forebyggelsen af dette. Manglende observation, reaktion samt kommunikation, ses i behandlingen af patienter med sepsis, hvorfor patienten af disse grunde kan udsættes for en utilsigtet hændelse, som sygeplejersken kunne have medvirket til at forebygge. Utilsigtede hændelser kan således medføre eventuelle konsekvenser for patienten samt dennes pårørende. Der er således mange aspekter af problemstillingen omhandlende den samfundsmæssige, faglige, juridiske og sociale dimension. Dette bachelorprojekt, vil have fokus på den sociale dimension, da jeg antager, at det er patienten der lider størst last af en utilsigtet hændelse samt det at være i isolation. Patientperspektivet er i stigende grad kommet på dagsordenen inden for sundhedsområdet (Thorsgård 2012). Men hvad indebære det at være isoleret grundet en nosokomiel infektion? Hvordan oplever og forholder patienten sig når vedkommende udsættes for en utilsigtet hændelse - såkaldt utilstrækkelig pleje også kaldet plejelidelse? Og hvordan kan sygeplejersken på bedste vis, hjælpe det lidende menneske der er udsat for en utilsigtet hændelse? Disse spørgsmål, leder mig frem til at undersøge den sociale dimension nærmere, da den primære opgave i al sygepleje ifølge Katie Eriksson, er at hjælpe det lidende menneske til at leve trods sygdom og med alle midler, at lindre lidelse (Eriksson 2012). Problemstillingen er aktuel i hospitalsregi, inden for alle områder, hvorfor det er essentielt at undersøge dette nærmere, hvilket leder mig frem til nedenstående problemformulering. 15/43

3.0 Problemformulering Hvilken betydning har det i forhold til plejelidelse for den nosokomielle inficerede patient, at være i isolation og hvilken betydning har det for patienten, at være udsat for en utilsigtet hændelse? 4.0 Metode og teori I det følgende afsnit vil projektets videnskabsteoretiske position samt metode præsenteres. Efterfølgende beskrives litteratursøgningsprocessen og den valgte empiri og endvidere redegøres der for den teori, der anvendes til at analysere med. Slutteligt vil opbygningen af projektets analyseafsnit gennemgås. Da dette er et litteraturstudie, er der ud over troværdighed over for sine kilder, ikke nogle etiske eller juridiske hensyn at tage, hvorfor dette ikke specifikt er bearbejdet. Dog er der taget hensyn til det udvalgte empiris validitet. 4.1 Den videnskabsteoretiske position: Den videnskabsteoretiske position til dette projekt er humanvidenskabelig. Projektet bærer præg af den hermeneutiske tilgang, idet problemformuleringen tager udgangspunkt i en humanvidenskabelig tradition. Det er valgt, at tage afsæt i Hans-Georg Gadamers udlægning af hermeneutikken. Hermeneutik er fortolkningskunst eller læren om forståelse. I hermeneutikken opfattes begrebet forforståelse som et nøgleord, hvor ens forforståelse kan være bevidst eller ubevidst. Vores forforståelse er alt det, vi på forhånd ved, eller tror vi ved om et fænomen. Ifølge Gadamer bygger al viden på en udvidelse af den forståelse, vi allerede har. Når man ønsker at skabe ny viden, kræver det, at man er bevidst om sine forforståelser og sætter dem i spil, således at man kan få et mere nuanceret perspektiv og dermed en udvidelse af sin forståelseshorisont (Dahlager & Fredslund 2011). Ifølge teorien om den hermeneutiske cirkel, vil denne horisontudvidelse hele tiden foregå i en cirkulær bevægelse, imellem forståelse og forforståelse. Det vil sige, at når forforståelsen sættes i spil, opnår vi en ny forståelse, som så igen kan sætte forforståelsen i spil. Således opnås hele tiden nye forståelsesniveauer i form af del- og helhedsforståelser gennem den hermeneutiske cirkel. 16/43

De enkelte dele kan således kun forstås, hvis helheden inddrages og ligeledes kan helheden kun forstås i takt med delene. Dermed er den hermeneutiske cirkel uendelig, idet forståelsen er i konstant bevægelse, da vores horisont løbende ændrer sig. Horisontsammensmeltning sker i det øjeblik, hvor en ny delforståelse får lov at revidere helhedsforståelsen. En vigtig pointe i Gadamers hermeneutiske cirkel er, at subjekt og objekt er uadskillelige og er således begge en del af cirklen. Forforståelsen er en del af forståelsen og ikke blot en metode (Dahlager & Fredslund 2011). Ud fra den hermeneutiske tilgang er det derfor essentielt at være bevidst om ens egne forforståelser, for at ny viden kan opnås. På baggrund af dette, vil mine forforståelser vedrørende projektets emne, derfor præsenteres i nedenstående afsnit. 4.2 Forforståelse Vedrørende dette projekts emne, har jeg en forforståelse om, at patienter der har været udsat for en utilsigtet hændelse straks vil føle mistillid til plejepersonalet og sundhedsvæsenet generelt, samt føle sig utrygge under hospitalsopholdet. Endvidere har jeg en forforståelse for at den isolerede nosokomielle patient har færre kontakt til plejepersonalet og at observationen af vedkommende er mangelfuld, blandt andet på grund af de værnemidler der skal anvendes ved isolation. Ydermere har jeg en forforståelse om at sygeplejerskens relation til den isolerede patient er forringet. Alle disse forforståelser, udtrykker en bekymring for patienten, hvorfor emnet ønskes undersøgt, med henblik på en bredere forståelseshorisont inden for emnet. 4.3 Metode: Som nævnt, er der i dette projekt valgt, at lave et litteraturstudie. Metoden omfatter en analyse af den viden der allerede eksistere inden for det emne man har valgt at undersøge. Det er væsentligt at pointere at det ikke er tilfældigt udvalgt empiri der danner baggrund for litteraturstudiet, men empiri der er fundet, vurderet og udvalgt på en systematisk måde. Ved at lave et litteraturstudie kan man samle resultater fra flere forskellige videnskabelige studier og analysere disse, hvorved man kan opnå ny evidensbaseret viden på området. I dette projekt ønskes der ikke en definitiv afklaring på problemstillingen, men derimod ønskes der at opnå en forståelse af, hvordan den nosokomielle inficerede patient oplever det at være i isolation, hvilke konsekvenser dette har for patienten og hvordan plejen til 17/43

patienten påvirkes af isolationen. Endvidere ønskes der at opnå en forståelse af, hvordan patienter oplever at være udsat for en utilsigtet hændelse, herunder om deres tillid til sundhedsvæsenet påvirkes. Den hermeneutiske metode er derfor anvendelig i forhold til min problemformulering, idet at der i hermeneutikken er fokus på det enkelte individ og der søges forståelse og fortolkning af al menneskelig aktivitet. Den metode der anvendes til bearbejdning af den indsamlede empiri, er den hermeneutiske analysemodel. Analysen kan kort defineres som en dekontekstualisering og en rekontekstualisering, som begge styres af ens problemformulering. Modellen består af 4 trin som skal følges stringent, for at opnå de bedst mulige resultater (Dahlager & Fredslund 2011). Trin 1 Helhedsindtryk Omhandler en gennemlæsning af den indsamlede empiri. Det er en forudsætning at man sætter sin forforståelse i parentes, for at lade empirien fortælle hvad der er vigtigt og derved give et helhedsindtryk. Det er vigtigt at fokusere på helheden frem for detaljerne. Trin 2 - Meningsbærende enheder identificeres Her organiseres teksterne i en meningskategorisering. Teksten gennemgås systematisk for at finde meningsbærende enheder, der tildeles en kategori. Fokus er på hvad teksten siger og ikke på at finde en dybere mening med det. Trin 3 - Operationalisering Andet trin kan resultere i mange kategorier, som overlapper hinanden. For at skabe overblik samles disse i større kategorier med samme betydning. Der foretages således en nøje gennemgang og operationalisering af kategorierne. Trin 4 - Rekontekstualisering Afslutningsvis laves en rekontekstualisering, hvor kategorierne kædes sammen med henblik på at finde relationerne imellem dem. Fokus er nu på hvordan teksterne kan forstås som svar på problemformuleringen. 18/43

4.4 Sekundær litteratursøgningsproces: For at finde frem til praksis, udviklings og forskningsbaseret litteratur, til at understøtte besvarelsen af problemformuleringen, er der foretaget endnu en litteratursøgningsproces. Søgningen foregik i databasen PubMed. Databasen er anvendt, af samme årsag som tidligere nævnt, ved den indledende primære litteratursøgningsproces. I den sekundære litteratursøgningsproces er der taget højde for, at udvælge empiri der kan understøtte patientperspektivet og dermed primært være kvalitativt. Udover ovennævnte database, er det valgt at indsamle rapporter vedrørende patienters oplevelser. Disse rapporter er indsamlet hos Region Hovedstadens Enhed for Brugerundersøgelser. En oversigt over søgeprotokollen kan ses på bilag 4. 4.5 Valg af empiri: Ud fra litteratursøgningsprocessen, udvalgte jeg to forskningsartikler jeg fandt anvendelige, i forhold til besvarelsen af problemformuleringen, samt to rapporter. Empirien præsenteres i nedenstående afsnit med en begrundelse for valget. Artiklen Adverse effects of isolation in hospitalised patients: a systematic review, er fra tidsskriftet Journal of Hospital Infection og er skrevet af Abad C., Fearday A. og Safdar N. i år 2010. Artiklen er et systematisk review, hvor det ønskes at undersøge om isolation af patienter medfører psykiske eller fysiske problemer. De anvendte databaser var CINAHL og MEDLINE (PubMed), hvor søgeordene var isolation, adverse effect, psychological impact og safety. De søgte kun artikler på engelsk der involverede børn eller voksne fra 1966 til 2009. Artiklen påpeger at der forekommer en række negative aspekter ved at være isoleret under et hospitalsophold. Artiklen anvendes til dette projekt, idet den bidrager til spørgsmålet om hvilken betydning isolation har for patienten, samt hvordan isolation påvirker relationen imellem patient og sygeplejerske. Artiklen Patient experience of source isolation: Lessons for clinical practice, er fra tidsskriftet Contemporary Nurse. Den er skrevet af Ruth B. L., Shaban R. og Moyle W. i år 2011. Det er et litteratur review, hvor databaserne MEDLINE, CINAHL, PSYCInfo og Cochrane Library blev anvendt. Inklusionskriterierne omfattede sprog på engelsk og publiceringsårstal mellem 1990-2010. Som titlen antyder, undersøges der patienternes 19/43

oplevelse af at være i isolation hvorfor artiklen netop er anvendelig. På trods af, at artiklen har fokus på MRSA-infektioner, vælger jeg at inddrage denne, grundet de mange aspekter den fremviser vedrørende isolationspatienten. Rapporten Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser, er udarbejdet af Enhed for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, i år 2011. Rapporten omfatter en undersøgelse af blandt andet patienters oplevelser af utilsigtede hændelser og personalets håndtering af disse. Undersøgelsen blev udført ved spørgeskemaer samt telefoninterviews. Jeg finder rapporten anvendelig, idet den belyser hvilken betydning en utilsigtet hændelse såkaldt plejelidelse har for patienten, hvilket er en del af min problemformulering. Rapporten To sider samme sag, er udarbejdet af Enhed for Brugerundersøgelser på vegne af Rigshospitalets direktion, i år 2006. Rapporten er publiceret, på baggrund af en undersøgelse omhandlende patienters oplevelser af fejl og patientjournalers oplysninger om utilsigtede hændelser. Undersøgelsens resultater stammer fra telefoninterviews, gennemgang af patientjournaler, samt en række enkeltinterviews af patienter. Rapporten inddrages i dette projekt, for at belyse patientperspektivet i forbindelse med det at være udsat for en utilsigtet hændelse. 4.6 Valg af teori Af sygeplejeteoretikere, er det valgt at anvende omsorgsteoretikeren Katie Eriksson. Katie Eriksson er finsk sygeplejerske og professor ved Helsingfors universitets medicinske fakultet og ved Åbo Akademis samfunds- og sygeplejevidenskabelige fakultet. Hendes forfatterskab strækker sig over en årrække, fra midten af 70 erne til i dag. Eriksson er humanist, hvilket indebærer en medmenneskelig holdning, der viser respekt for hvert enkelt menneske (Eriksson 2012). Hun har blandt andet udviklet teorien om det lidende menneske. Her taler hun om lidelsens univers, da lidelsen er grænseløs. At leve indebærer at lide. Lidelsen er noget ondt og den har ingen mening i sig selv, men ved at gå gennem sin lidelse har det enkelte menneske mulighed for at give den mening. Liv og død, lidelse og lyst, er kernen til alt menneskeligt liv. At lide er ifølge Eriksson noget negativt eller ondt der angriber mennesket. Noget mennesket er nødt til at leve med, noget det bliver udsat for. Noget konstruktivt eller meningsbærende, en forsoning, en kamp. Hun beskriver 20/43

at lidelse i sygeplejen har tre forskellige former; sygdomslidelse, plejelidelse og livslidelse (Eriksson 2012). Sygdomslidelse er den lidelse, man oplever i relation til sygdom og behandling. Sygdomslidelse kan inddeles i to kategorier; fysisk smerte samt sjælelig og åndelig lidelse. Den fysiske smerte, er forårsaget af sygdommen og behandlingen og opleves sjældent kun som fysisk, men derimod opleves den af mennesket som helhed. Sygdom fører ikke nødvendigvis til smerte og fysisk smerte er ikke identisk med lidelse. Den fysiske smerte kan være uudholdelig og dermed fører til psykisk og åndelig død. Derfor skal fysisk smerte altid lindres med de midler der er til rådighed. Sjælelig og åndelig lidelse forårsages, af de oplevelser mennesket møder i forbindelse med sygdom og behandling. Herunder oplevelser som skam og skyld, der kan opstå fra patienten selv, men også fra plejepersonalet eller den sociale sammenhæng, på grund af en fordømmende holdning med videre. Denne form for lidelse ligger tæt op ad plejelidelse (Eriksson 2012). Plejelidelse er den form for lidelse, der opleves i relation til selve plejesituationen. Der findes mange forskellige former for plejelidelse, hvor de alle er et tegn på utilstrækkelig pleje. Hvert enkelt menneske, der bliver udsat for lidelse forårsaget af pleje eller mangel på samme, oplever det på sin egen måde. Dog kan man sammenfatte plejelidelse i fire overordnede kategorier; krænkelse af patientens værdighed, fordømmelse og straf, magtudøvelse og manglende pleje (Eriksson 2012). Det pointeres tydeligt og fremtræder yderst vigtigt, at lidelse forårsaget af pleje skal elimineres. Sygdom, dårlig sundhedstilstand og patientsituationen berører hele menneskets livssituation. Det tilvante liv bliver forstyrret og mere eller mindre taget fra en. Mennesket står dermed over for en lidelse, der omfatter hele dets livssituation. Livslidelse er den lidelse, der har relation til alt hvad det indebærer at leve, at være menneske blandt mennesker. Livslidelse kan indebære alt lige fra en trussel mod hele ens eksistens, til tab af muligheden for at fuldføre forskellige sociale opgaver. Det er en lidelse der opleves i relation til ens eget, enestående liv - at leve og at ikke leve. Det er bevidstheden om den absolutte afsondrethed og dermed ensomhed (Eriksson 2012). Jeg finder hendes teori vedrørende lidelse relevant, til besvarelse af problemformuleringen, hvorfor denne vil blive anvendt. 21/43

4.7 Opbygning af analyseafsnit: Den hermeneutiske analysemodel, indebærer at man identificerer meningsbærende enheder og operationaliserer disse. Analysen vil derfor konstrueres med overskrifter fra denne operationalisering, for på den måde, at få skabt en systematisk overskuelig og læsevenlig analyse. Yderligere vil analysen opbygges med først at inddrage empiri, efterfulgt af teori og fortolkning af dette. Citater der anvendes i analysen, skrives efter tekniske retningslinjer for opgaveskrivning (Retningsliner 2013). Hvis der forekommer flere citater efterfulgt af hinanden, er det for at tydeliggøre og fremvise de givne fund. Dette bevirker til, at styrke belægget. 5.0 Analyse Som nævnt, er det valgt at anvende den hermeneutiske analysemodel, som metode til bearbejdning af den indsamlede empiri. Metoden blev anvendt stringent, for at opnå de bedste resultater. Tredje trin resulterede i følgende kategorier; Psykiske konsekvenser ved isolation, Pleje af isolationspatienten, Utilsigtet hændelsers betydning for patienten og Utilsigtet hændelser og tillid til sundhedsvæsenet, hvilket er de overskrifter der anvendes. Der vil i det følgende blive analyseret og fortolket på den indsamlede empiri med inddragelse af Katie Erikssons teori om plejelidelse. 5.1 Psykiske konsekvenser ved isolation: Det medfører visse forholdsregler og kutymer at have pådraget sig en infektion, hvad enten den er nosokomiel eller ej. Isolering af patienten er nødvendig, for at isolere smittekilden og forhindre spredning af bakterien (Ssi.dk). Dermed kan isolation af patienten ej undgås, på trods af de konsekvenser det bringer med sig, hvilket dette afsnit vil omhandle. Patienter kan få psykiske følger af at være isoleret. Følgende citat beskriver, hvilke psykiske konsekvenser isolationen kan medføre; Patients in isolation had significantly higher rates of depression and anxiety than non-isolated patients (Abad et. al. 2010 s. 98-99). Abad et. al. (2010), påpeger således en øget forekomst af depression og angst ved at være isoleret. Årsagerne til disse psykiske følger hænger blandt andet sammen med, en 22/43

usikkerhed og manglende forståelse af årsagen til isolationen, men også fra isolationen i sig selv (Abad et. al. 2010). De psykiske følger omhandler ikke kun depression og angst men også følgende; Other negative emotions as psychological consequences of source isolation including, loneliness, anger, neglect, abandonment, boredom and stigmatization (Barratt et. al. 2011 s. 182). Barratt et. al. (2011), beskriver således at patienterne blandt andet føler sig ensomme og forsømte. Patienterne oplever det at være i isolation, som en følelse af at være i fængsel og de føler sig overset. Det at være indelukket i et rum og adskilt fra andre patienter giver en følelse af social udstødelse. Patienterne frygter ligeledes at smitte eventuelle familiemedlemmer, hvorfor kontakten til disse kan være begrænset. Den reducerede kontakt med andre patienter, færre besøgende og færre samspil med personalet, bidrager til en følelse af ensomhed, opgivelse og social isolation og det kan i sig selv føre til psykiske problemer (Barrett et. al. 2011). Det at føle sig overset og føle ensomhed er ifølge Katie Eriksson måske den største lidelse. Det at man ikke bliver set er lig med at blive betragtet som død. Dette er en lidelse der indebærer en krænkelse af patientens værdighed. Det ikke at blive set, er krænkende og kan medføre en følelse af skam, skyld og fortvivlelse (Eriksson 2012). Krænkelse af patientens værdighed er en form for plejelidelse. Der findes mange former for plejelidelse, men overordnet kan plejelidelse inddeles i fire kategorier; krænkelse af patientens værdighed, fordømmelse og straf, magtudøvelse og manglende pleje. Alle former for krænkelse af patientens værdighed medfører lidelse. Det er plejepersonalets opgave at forhindre at dette finder sted. De skal sørge for at patienten har mulighed for at opleve sig fuldt ud værdig (Eriksson 2012). 23/43

De psykiske konsekvenser patienter i isolation kan risikere at erhverve sig, kan medvirke til en øget social isolation fra plejepersonalets side, samt manglende pleje. Dette bekræfter nedenstående citat; Nurses avoided going into the isolation room of a depressed patient because they felt inadequate to deal with their psychological needs, thus exacerbating the patient s depressive condition (Barrett et. al. 2011 s. 187). I og med at sygeplejerskerne undgår at gå ind til den isolerede patient, fordi de ikke føler de kan håndtere de eventuelle psykiske problemer, medfører manglende omsorg og pleje for patienten, og er direkte plejelidelse ifølge Katie Eriksson (2012). Manglende pleje har sin grund i en manglende evne til at bedømme og se hvad vedkommende har behov for. Hvis man slet ikke yder omsorg eller den plejende dimension mangler, skyldes det ofte sin baggrund i grundholdningen og i oplevelsen af motivet til at pleje. Der findes mange former for manglende omsorg, alt fra små og mindre forseelser og sjusk til direkte vanrøgt (Eriksson 2012). Ovenstående citat viser tydeligt tegn på manglende omsorg og kan ses som plejeforsømmelse, idet sygeplejersken ikke går ind til den isolerede patient, grundet depressionen og manglende evne til at håndtere dette. Plejeforsømmelse indebærer altid en krænkelse af den menneskelige værdighed og er også en måde, at udøve magt over for en magtesløs på (Eriksson 2012). Denne form for plejelidelse vender således også tilbage til kategorien krænkelse af patientens værdighed. Men det er ikke kun patientens værdighed der bliver krænket, men i lige så høj grad også plejepersonens. I og med at patientens værdighed krænkes, indebærer at den naturlige pleje udebliver, hvilket medfører at den plejeperson der oplever dette, føler sig krænket. At bekræfte menneskets værdighed i plejen, bevirker at give hver enkelt patient en individuel pleje. Det bevirker ikke til en uretfærdigt fordelt pleje, men det bevirker til at man tør være forskellig over for patienternes forskellighed, men i alle situationer bekræfter hver enkelt patients inderste værdighed (Eriksson 2012). Det at sygeplejersken ikke tør gå ind til patienten i ovenstående citat, bevirker til at plejen udebliver og sygeplejersken kan således føle sig krænket, over ikke at kunne håndtere patientens depression. 24/43

5.2 Pleje af isolationspatienten: Det kan tyde på, at kvaliteten af plejen hos isolerede patienter er forringet, i forhold til patienter der ikke er i isolation. Dette afsnit vil omhandle hvorledes plejen hos isolationspatienten er anderledes, end hos patienter der ikke er i isolation. Nedenstående citater beskriver, hvilke konsekvenser isolationen kan have for plejen af patienterne, samt patientsikkerheden. Placing patients in isolation may expose them to less medical care or access to associated treatment, a higher risk of medical error and dissatisfaction with the quality of their care (Barratt et. al 2011 s. 190). Patients in contact precautions were less likely to be examined by medical staff on ward rounds (Barratt et. al. 2011 s. 190).... Providers spent less time with isolated patients... However attending physicians examined patients in isolation less frequently than their non-isolated counterparts (Abad et. al 2010 s. 99). Citaterne fremhæver, at isolerede patienter ikke modtager optimal pleje grundet isolationen. Patienterne bliver således straffet, grundet deres isolation. Ifølge Katie Eriksson hænger straf og fordømmelse tæt sammen og er også forbundet med krænkelse af menneskets værdighed. En måde at straffe på er ikke at give cariativ pleje eller at ignorere patienten (Eriksson 2012). På baggrund af ovenstående citater, vises der hvorledes patienterne ignoreres og dermed straffes, grundet deres isolation. Der bliver brugt mindre tid inde hos dem og de bliver undgået ved stuegang. Lægen undersøger således patienter i isolation mindre end ikke isolerede patienter. Dette er ikke kun en straf for patienten men det er også et udtryk for manglende pleje, idet der ikke tages hånd om eventuelle problemer og spørgsmål patienten måtte have. Patienten overses og tilintetgøres, og dermed påføres en lidelse hos patienten, der i forvejen lider. En af årsagerne til den manglende pleje hos isolationspatienten, kan skyldes de værnemidler der skal anvendes ved isolation. Personalet finder det tidskrævende at skulle påføre sig diverse værnemidler, når de skal ind til den isolerede patient (Abad et. al. 2010). Værnemidlerne kan være en barriere for relationen imellem sygeplejerske og patient. Det påpeges af Barratt et. al. (2011) at den tid det tager at iføre sig diverse værnemidler, 25/43

hæmmer sygeplejerskens rettidige reaktion i at besvare en isolerede patients klokke, hvilket kan føre til stress hos patienten og en følelse af at være til besvær. Ligeledes er det tiden det tager at påføre sig værnemidlerne, der er årsag til at patienten undgås ved stuegang og at der anvendes mindre tid inde hos dem (Barratt et. al. 2011). Værnemidler i form af maske, handsker og forklæde, kan være en barriere for kommunikationen imellem patienten og plejepersonalet. Værnemidlerne gør således at den non-verbale kommunikation skal være mere tydelig, men i lige så høj grad også den verbale. Det ikke at kunne se et smil, og et ansigtsudtryk generelt, under et sygehusophold, grundet masken, kan være stressende for patienten. Patienterne kan yderligere have en følelse af at være uren, føle sig beskidt og farlig på grund af værnemidlerne (Abad et. al. 2010). Nedenstående citater påpeger således disse årsager til eventuel manglende pleje grundet værnemidlerne. Healthcare workers wear personal protective equipment (PPE), which may include masks, gowns and gloves The amount of time to don PPE impeded the nurse s timely response to answer an isolated patient s call bell which added to the patient s stress (Barratt et. al. 2011 s. 181+187). The use of masks prevented him from seeing the true features of the staff and consequently he never saw a smile during his stay The use of PPE may be physical barriers to effective communication (Barratt et. al. 2011 s. 188-189). På trods af at brugen af værnemidler er nødvendigt og er vigtige forholdsregler der skal følges, kan det have en kraftig indvirkning på patienten. Isolation af patienten kan således medføre mange negative komplikationer (Abad et. al. 2010). Dog er der også nogle patienter der finder isolationen positiv. Det at have et rum for sig selv, hvor man har fred og ro om natten, er ifølge mange patienter rart under et hospitalsophold. Der er mere plads til privatliv og personlige samtaler med personalet eller besøgende. Det tydeliggøres alligevel at et fjernsyn, radio eller lignende ville afhjælpe den ensomme tilstand en patient kan befinde sig i, ved at være socialt isoleret fra andre. Endvidere at vinduer ud til gangene, vil have en positiv indvirkning, idet patienten dermed kunne se hvad der foregår. Sådanne materielle aktiviteter kan have positiv indvirkning på patienternes psykiske velbefindende og medvirke til en bedre oplevelse af at være i isolation (Barratt et. al. 2011). 26/43