TRIANGLEN - Danmark, Nepal og Uganda



Relaterede dokumenter
FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Et kærligt hjem til alle børn

CISUs STRATEGI

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy Mali Folkecenter

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Det bedste i verden er håb

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger...

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER

Benin S KO L E S Y S T E M

Danmarks Indsamling Det nye Afrika

Årsplan for SFO Ahi International school

VERDE. fra fattigdom til fremtid

Undervisning i brugen af Cornell-noten

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

STRATEGI IDÉER SOM KAN INSPIRERE

Interviewguide levekårsundersøgelsen ( )

Ældrepolitik. Mision, visioner, værdier, grundholdningen og mål på Ældreområdet

Bed og mærk fællesskabet!

MUSHEMBA FOUNDATION nyhedsbrev

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

uden HIV Et liv Brug af filmen og det skriftlige materiale

Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen

VENSKABSPROJEKT. Et bedre liv for konfliktramte familier på landet. Venskabsprojekt i Etiopien MAJ 2019

INDHOLD. Nyttige links. Vedtaget i Horsens Byråd den. 23. april 2018

DanAid. DanAdopt. Danish Society for International Child Care

Den vestafrikanske republik,

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Forord. Borgmester Torben Hansen

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

Da fædrene kom på banen. Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

FOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et liv med rettigheder?

FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION

Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Submission #50 Roskilde Kommune

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS

Den vestafrikanske republik, op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten

Kommunen skal have en sundhedsprofil med højere uddannelsesniveau og fortsat fokus på KRAM indsatserne

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Kap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune

TAK FOR JERES STØTTE I 2018!

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG

HVAD ER ET GODT ÆLDRELIV?

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

HUSK BØRNS STEMMER. Vi håber, at du vil hjælpe os med at huske børnenes stemmer. God valgkamp! Med venlig hilsen. Steen M.

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Strategi for frivillighed i. Compana Gymnastikforening

Integration i Gladsaxe Kommune

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Temadag om frivillige på bibliotekerne

Parforhold anno Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

Odder Kommunes sundhedspolitik

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Øg bedriftens sociale kapital

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

Transkript:

Idégrundlag for organisationen TRIANGLEN - Danmark, Nepal og Uganda Direkte en gruppe i Danmark støtter en udvalgt landsby i Nepal eller Uganda direkte. Pengene går ubeskåret. Ingen mellemled. Effektivt minimum administration. Ingen fordyrende led. Landsbysamarbejdet er eneste kerneaktivitet. Åbent Digital organisation, hvor alt foregår på internettet. Åben dialog via blogs. Total transparens. Innovativ udvikling. Direkte støtte En gruppe mennesker i Danmark - en familie, en klub, forening, personaleforening, fagforening, skole, eller et firma beslutter at forbedre livet for menneskene i en landsby i Uganda eller Nepal. Gruppen vælger præcis hvilken landsby, de vil støtte ud fra de forskellige landsbyprofiler på Trianglens hjemmeside. Gruppen i Danmark støtter derefter direkte den udvalgte landsby, og pengene går ubeskåret til aktiviteter, der forbedrer de fælles forhold i landsbyen eller tilgodeser de mest udsatte grupper. Det skal være nemt at støtte - og efter eget valg Effektivt Trianglen har skåret administration ned til et minimum ved at satse på frivilligt engagement, nul udgifter til kontorfaciliteter mv. Trianglen koncentrerer sig om én kerneaktivitet nemlig landsbysamarbejdet mellem grupper i Danmark og landsbyer i Nepal og Uganda. Der skal komme mest mulig forandring for pengene Åbenhed Trianglen er en åben digital organisation, hvor de danske bidragydere har mulighed for at holde jævnlig kontakt med 'deres' landsby via blogs. På trianglens hjemmeside vil grupperne i Danmark løbende få troværdig information om aktiviteterne i landsbyen og kan følge med i udviklingen. Trianglen arbejder på at sikre, at digitale platforme stilles til rådighed for landsbybeboerne, så alle parter mødes ligeværdigt på internettet. Desuden kan de danske bidragydere besøge landsbyen via Trianglens kontakter. Trianglens vision er, at alle parter i de tre lande: Danmark, Nepal og Uganda skal have udbytte af engagementet. Det skaber gennemsigtighed og tillid, og det giver indsigt i levevilkår, tanker og drømme hos mennesket, den enkelte landsbybeboer. Trianglen lægger også op til udveksling af erfaringer mellem de involverede landsbyer i Nepal og Uganda. Det skal være sjovt og lærerigt at engagere sig

Vision Trianglen vil bruge internettets muligheder for at skabe en direkte, åben og ligeværdig dialog, der fremmer ægte engagement og samarbejde i de tre lande. Det lokale demokrati i landsbyerne styrkes gennem beslutninger omkring konkrete forbedringer, og danskerne får mulighed for at bidrage til udvikling på en direkte måde, så det bliver tydeligt, at det nytter. Værdier Trianglen bygger på troværdighed, ligeværdighed, gennemsigtighed, fællesskab og engagement. Kerneprincipper er demokrati, socialt ligeværd og behovstyret udvikling. Målsætningen for samarbejdet De enkelte aktiviteter, som sættes i gang, når en gruppe i Danmark støtter en landsby i Nepal eller Uganda, sigter mod at styrke demokratiske processer i landsbyen, accept af social ligestilling og skabelse af bedre fysiske og økonomiske rammer. Aktiviteterne bestemmes af landsbybeboerne selv og ligger inden for følgende hovedområder: - Uddannelse - især for piger og kvinder - Sundhed - Fysiske forbedringer, herunder bedre landbrug Ved at landsbybeboerne vælger, hvad støtten skal gå til, bliver udviklingen behovsstyret frem for donorstyret. Samtidig styrkes lokaldemokratiet, idet beboerne skal træffe beslutninger om landsbyens fremtid i fællesskab. I både Nepal og Uganda er de demokratiske systemer unge og skrøbelige. Det er Trianglens udgangspunkt, at ligestilling, uddannelse, oplysning og adgang til basale fornødenheder som mad og vand er grundlaget for en demokratisk proces. Demokrati kan selvsagt ikke fungere i et samfund med diskrimination af dele af befolkningen. Manglende uddannelse og analfabetisme skaber mulighed for korruption og dårlig regeringsførelse. Og hvor der ikke er mad og vand, vil der ikke være overskud til de demokratiske processer. Trianglen vil styrke kendskabet til civile rettigheder og støtte selvorganisering. Fattige og udsatte grupper styrkes til at påvirke beslutningstagere og politikere til forbedrede levevilkår. Trianglen prioriterer, gennem danske grupper, at landsbyerne får støtte til projekter, som - skaber konkrete løsninger på akutte problemer i landsbyen - sikrer børns mulighed for skolegang (især for piger), uden hensyn til social status eller familiens økonomi, og skaber mulighed for oplysning og læring til voksne. - forbedrer landbrugsmetoder og fremmer forskellige former for indtægtsgivende virksomhed, samt sikrer et godt miljø med adgang til toiletter og rent vand. I særligt kritiske situationer også indkøb af fødevarer eller fx. midler til jordforbedring. - fremmer lige behandling af alle indbyggere og styrker lokalsamfundets indsats mod diskrimination af kvinder, kasteløse, etniske minoriteter, fattige, ældre og andre udsatte grupper som fx. enkeltindivider og familier, der er påvirket af hiv/aids. 2

Bygger på demokrati Hver landsby vælger en komité på 5-7 medlemmer. Når komiteen har debatteret og prioriteret de indkomne forslag til forbedringer, indkaldes til et fællesmøde. Alle landsbybeboere er således med til at diskutere og beslutte, hvordan pengene fra Danmark skal anvendes. Komiteen er også ansvarlig for gennemførelsen af de valgte aktiviteter. Trianglen sikrer, at komiteen repræsenterer alle lag i samfundet med en ligelig kønsfordeling. Det medfører ikke honorar eller andre særlige goder at blive valgt til komiteen. Støtte gennem flere år Trianglen lægger op til, at den danske gruppe støtter en landsby gennem en årrække, fordi det giver mulighed for langsigtet planlægning i landsbyen, og samtidigt et langvarigt gensidigt engagement mellem de involverede danskere, nepalesere og ugandere. Det koster 5.000 kr. om året at støtte en landsby. Pengene går ubeskåret til den udvalgte landsby. 5.000 kr. er ikke meget, set med danske øjne, men erfaringen viser, at få midler kan ændre meget, både hvad angår de menneskelige relationer og det fysiske miljø. Ved at støtte aktiviteter i en landsby er det muligt at styrke både økonomien, landsbyfællesskabet og ansvaret for de mest udsatte i landsbyen. Ét enkelt bidrag En landsby kan også støttes med enkeltstående beløb, så et konkret ønske fra en allerede etableret landsbykomite kan opfyldes. Det er også muligt at støtte Trianglens administrative arbejde med et enkeltstående beløb, som går til de allermest mest nødvendige udgifter såsom bankgebyrer, porto, kommunikation og IT. Trianglen er på stedet Trianglens repræsentant i Nepal, Rabin Bogati, og i Uganda, David Owiidi, står for kontakten til landsbyen, valg af komité, overvågning af de demokratiske beslutningsprocesser, gennemførelsen af det valgte projekt, samt kommunikationen til Danmark. Trianglens repræsentanter sikrer endvidere rutiner med regnskabsaflæggelse, arkivering og rapportering. For dette arbejde modtager repræsentanterne et vederlag. Trianglen arbejder gennem lokale civile organisationer, som er veletablerede i lokalsamfundene, og som støtter med træning og logistik for at sikre bæredygtighed og gennemsigtighed. Resultaterne evalueres hvert år gennem besøg og samtaler i landsbyerne. For 5.000 kr. kan den danske gruppe fx. sørge for, at - en skole får tag over hovedet, eller at der bygges et nyt klasseværelse - skolen forsynes med vand og toiletter, hvilket kan være medvirkende til, at flere piger fortsætter i skolen også efter 12-13 års alderen - landsbyens unge får en sportsplads og sportsrekvisitter - 50 hiv-smittede får bedre livskvalitet gennem viden om behandling og mindre udstødelse fra de øvrige landsbybeboere. 3

- 10 kasteløse piger kommer i skole og har dermed bedre muligheder at få lønnede jobs og bryde den sociale arv eller for at slippe for tidligt ægteskab og alt for tidlige børnefødsler - skrald fjernes og varige affaldsløsninger iværksættes, evt. med kompostering og udnyttelse af biogas - kvindegrupper styrkes gennem konkrete arbejdsopgaver og indtægtsgivende aktiviteter, f.eks. mindre husdyrhold - 200 træer plantes til produktion af foder, frugt og brænde - forbedre landbrugsmetoder til hjælp for øget produktion af fødevarer Eksempler på andre aktiviteter: Støtte til forbedring af børns skolegang (materialer/lærerkapacitet) Støtte til etablering af forsamlingshus/mini-bibliotek Produktion af radioprogrammer om specifikke emner, der optager landsbyen Aktiviteter, der bryder tabuer om hiv/aids og reducerer diskrimination af hivsmittede Frokostordning i skolen Styrkelse af afsætningsmuligheder for landsbyens afgrøder eller produkter Iværksættelse af mikrokreditordninger Børnepasning til gavn for syge og svækkede mødre Elektricitet til skolen - evt. solcelleanlæg Anskaffelse af pigecykler, så pigerne undgår at skulle bede drengene om tjensteydelser, såsom lifts. Ydelser, der ofte skal betales med sex. Debat om og tilstræbt holdningsændring i forhold til omskæring af piger Lokalfestival med workshops om miljø, hiv/aids etc. samt musik og anden underholdning Fællesmøder med foredragsholdere om f.eks. demokratiske rettigheder og problemerne omkring diskrimination Kampagne over for myndigheder om forbedring af vandingssystemer, markveje eller lign. Folkene bag Trianglen Trianglen er startet af cand.polit. Christian Kruse og journalist Gertrud Bjørning, som begge har boet og arbejdet i henholdsvis Nepal og Uganda. De har begge arbejdet med udvikling i over 25 år, og deres udviklingskompetencer ligger især inden for naturforvaltning, miljø, mikrokredit, kønsligestilling, medier og hiv/aids. De har stor indsigt i levevilkårene i de to lande og ved, at man med relativt små midler markant kan ændre livskvaliteten for et stort antal mennesker. De distrikter, Trianglen arbejder i - Tororo Distrikt i det østlige Uganda og Syangja i Nepal - er områder, som de hver især har arbejdet i gennem mange år. Begge har de masser af lokale kontakter, et stort netværk til andre organisationer, og de har fuld tillid til, at partnerne kan få det bedste ud af hver en øre, der sendes fra Danmark. Også Maria Ploug Petersen, der har en kandidatgrad i Afrika- og udviklingsstudier, er frivillig konsulent i Trianglen. Hun har arbejdet i længere perioder i både Nepal og Uganda. 4

Trianglen som organisation Trianglen er registreret som en almennyttig forening, hvor generalforsamlingen udpeger bestyrelsen. I øvrigt henvises til vedtægterne. Trianglen i Danmark arbejder med frivillig arbejdskraft og uden udgifter til kontorfaciliteter etc. Uganda en landsby I Uganda koncentrerer vi os om Tororo District i den østlige del af landet. Op mod grænsen til Kenya. Landsbyen Ngeta B ligger ca. 15 km fra Tororo by. Her bor 616 mennesker - fordelt på 108 familier - spredt over et stort område. Den lille markedsplads ved hovedvejen er ca. 6 km væk. Der er ingen biler i området, blot nogle få cykler til mændene. Sundhedsklinikken er et lille hus med en enkelt sygehjælper. En læge træffes i huset et par timer om ugen. Der står fem pakker med medicin på de ellers tomme hylder. Her er én skole, og indtil for to år siden skulle børnene gå eller cykle 15 km for at komme i en Secondary School (8. kl. til 3.g). Det betød, at meget få børn fik mere end 7 års skolegang. En kvinde fra hovedstaden har af egen drift startet en mellemskole/gymnasium i landsbyen. Her mangler dog klasseværelser, vinduer, skoleborde, toiletter, faglokaler og spisesal, fordi søgningen er meget større end ventet og midlerne begrænsede. I landsbyen findes hverken elektricitet, vand ved husene eller ordentlige toiletter. Ej heller noget samlingssted for beboerne - bortset fra græsplænen foran den nye skole. Fattigdommen er påtrængende, og mange kan ikke sende deres børn i skole. Ganske vist er undervisningen i skolen gratis, men her skal stadig betales skoleuniformer, sko, stilehæfter, blyanter og frokost. I Ngeta er der mange enker, hvis mænd er døde af aids. Enkerne er oftest selv hivsmittede, og ca. 25 af disse kvinder har organiseret sig i en støttegruppe. De hjælper hinanden i marken, når nogen er syge, de udveksler erfaringer om hiv-medicin, og de kæmper mod den daglige diskriminering i landsbyen. "Der går de levende lig," råber de unge mænd, når kvinderne samles. Mange børn er smittet med hiv ved fødslen eller via modermælk. Disse børn er særligt sårbare på grund af mangel på den livsforlængende hiv-medicin, og deres helbred er ringe. Nepal I Nepal er Syangja distriktet udpeget som et af indsatsområderne. Landsbyerne her rummer typisk 50 til 100 familier, hvoraf omkring en femtedel er kasteløse, de såkaldte Dalitter, eller urørlige. Kastesystemet er officielt afskaffet i Nepal, men på landet trives det fortsat, og diskriminationen af de kasteløse er på mange måder værre end apartheid. Den foregår til stadighed i landsbyen, og fornedrelsen er et konstant element i dagligdagen. Der er dog en øget forståelse for systemets urimelighed, og det er erfaringen, at der med ekstern hjælp kan gøres meget for at afbøde de værste konsekvenser af kastesystemet. Diskrimination af kvinder er ligeledes udbredt, og det er derfor et krav fra Trianglens side, at der i landsbykomiteen er mindst 3 kvinder og mindst 2 Dalitter. Hiv/aids er ikke et stort problem i Syangja, men andre sygdomme og sult får mange familier til at bukke under. Som i Uganda er de fattiges manglende evne til at sende børnene i skole et stort problem, som gør det vanskeligt at se en vej ud af fattigdommen. Det gælder navnlig for pigerne, som uden skolegang må se frem til et liv som deres mødres, som 5

analfabeter, diskriminerede og med en stor børneflok. Trianglens første sonderinger har da også vist, at støtte til skolegang for fattige familiers døtre har høj prioritet, når anvendelsen af de danske midler diskuteres. Christian Kruse Gertrud Bjørning Maria Ploug Petersen marts 2009 6