SKIBSFARTENS RØGGASEMISSIONER



Relaterede dokumenter
Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

EGR, SCR og kombineret EGR og SO X scrubber

Partnerskab for Renere Skibsfart

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Hvad gør vi med de eksisterende skibe? Retrofitting-projektet

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. Tlf: alt

On-board emission measurements NO X. Erik Fridell

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne

Lovgivning om emissioner fra skibe

Maritime aktiviteter

Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data

Status for svovlregulering

Green Ship of the Future

Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne

Cand. Tech. i Maritim Teknologi. Syddansk Universitet

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation.

Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden

Snifferprojektet. Overvågning af svovl- og partikelforurening fra skibe. Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram 2012

Aftale mellem Danmarks Rederiforening, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet om: Partnerskab for Grøn Skibsfart

DAGSORDEN GENERALFORSAMLING

LNG Flydende Natur Gas

Konferencerapport Nordic Biogas Conference 7-9 september 2016

Green LNG Liquefied Bio Natural Gas in Hirtshals Value Chain in Small Scale LNG and Business ideas for the Industry. Gastekniske dage 2017

Ren luft til danskerne

Energioptimering. - Brug af udstødningsgas fra hjælpemotorer BILAG. Til bachelorprojekt af: Anders Bjarnø Rasmussen V10889

Slutrapport vedrørende Den Danske Maritime Fond, projekt no : Opdatering af emissionsbeslutningsstøttesystem.

Maritime Partenariate Scandinavia

Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO

Vandemulgering af brændolie til to-takt dieselmotorer

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

FRA MILJØ TIL MILLION

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE

PEMS RDE Workshop. AVL M.O.V.E Integrative Mobile Vehicle Evaluation

Naturgas/biogas til transport

RENERE SKIBSFART. fokus på miljø, regulering og erhvervspotentialer. Fremtidens miljø skabes i dag

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Carbon Footprint en strategisk faktor for danske virksomheder, men hvordan?

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000

TALISERING DBDH STRATEGI DIGITALISERING I FJERNVARMESEKTOREN INNOVATIONSTORVET. INVITATION Medlemsmøde SKANDERBORG PARK, 6.

HVORDAN SER DONG ENERGY FLEKSIBILITET PÅ TVÆRS AF SEKTORER

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?

Velkommen til MEEP! MEEP Møde torsdag d. 21. marts, kl Arr: Northern Maritime University og MFI Center for Maritim Forskning og Innovation

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

Mulige konsekvenser ved en grønlandsk implementering af de internationale regler om luftforurening fra skibe under MARPOL-konvention

Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning

Supply Chain september, København. Capability building

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey

RENERE SKIBSFART. fokus på miljø, regulering og erhvervspotentialer. Fremtidens miljø skabes i dag

»Industrial water efficiency. Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi

Fald i partikelforureningen fra trafik i København

Har Danmark brug for en maritim kompetencefond?

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse

Velkommen. Nye forretningsmuligheder med åbne offentlige data. 22. september 2016, kl #åbnedata

RENERE SKIBSFART. Fokus på luftforurening, tekniske løsninger, regulering og erhvervspotentialer

TELE2013 Nye udfordringer på nettet

TELE2013 Nye udfordringer på nettet

Nærskibsfart Netværket Transportministeriet 3 Oktober 2011-

Reduktion af emissioner og driftsomkostninger i et større rederi. Chief Specialist Jakob Buus Petersen

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Fremtidens maritime ingeniøruddannelse - Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Cand.tech i Maritim Teknologi

Det skibstekniske område forskning på DTU Mekanik

LNG til Danske Færger A/S

Den Danske Maritime Fond. Oktober 2017

Baltic Development Forum

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

MARCODs formål er: Hvad kan MARCOD gøre for dig?

Executive Circle - Integration. Forretningsspor

Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Alternativ teknologiudvikling til mindre indenrigsfærger Skibsteknisk Selskab - Maritimt Selskab 10. oktober 2011

MUDP 2016 og BREF for store fyr?

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013

EU s arbejde på nærskibsområdet har det betydning for Danmark? Transportens Innovationsnetværk og CENSEI/CBS den 11. maj 2010

Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut

Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer

MOBILITY. KONFERENCE september 2008, Ingeniørforeningens Mødecenter, København. Konferencens hovedtemaer. Konferencens keynotetalere

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning

Velkommen til Årsmødet 2014

Trolling Master Bornholm 2015

26. januar Beregninger af emissioner fra transport. Notat fra møde den 11. januar 2011 i København

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI

IDA National energiplan Elsystemer

Optimering af processer og uider i varmepumper

Accelererer udviklingen af lav-emissions varme- og kølingsnetværk

Esben Pedersen Sales & Marketing Director

Future Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem

Transkript:

SKIBSFARTENS RØGGASEMISSIONER fremtidens udfordringer og muligheder Heldagskonference i København 25. februar 2013 hos IDA Kalvebod Brygge

Arrangør Skibsteknisk Selskab og Maritimt Selskab IDA Lokalitet Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31 33, København (www.ida.dk). Introduktion Miljøkrav med hensyn til begrænsning af røggasemissioner fra skibe er stigende og stadigt bredere fokuserede. Skibsdesignere og redere skal tage hensyn til flere og flere faktorer i deres design og operation for at sikre hensynet til det omgivende miljø. Muligheden for at leve op til denne nye lovgivning samt konsekvenserne heraf vil blive belyst på konferencen, af nogle aktører, som har arbejdet intensivt med problemstillingen i de seneste år både redere, motorfabrikanter, klasseselskaber, konsulenter samt universitetsverdenen. Der vil på konferencen blive givet konkrete bud fra disse aktører på, hvordan man i fremtiden kan møde de skærpede krav til skibes røggasemissioner. Ved at deltage i denne konference vil man således blive opdateret om nogle af de vigtigste miljøproblemstillinger relateret til skibsfarten, ligesom man får rig mulighed for at drøfte nogle af disse emner med såvel eksperter som kolleger i det maritime erhverv. Tilmelding Tilmelding skal ske via hjemmesiden: http://ida.dk/arrnr?eid=996217 eller via e- mail til moede@ida.dk eller tlf. 3318 4818 før 18. februar 2013. Ved registrering via email venligst henvis til arrangementsnummer 996217. For yderligere oplysninger venligst kontakt chefkonsulent Hans Otto Kristensen, Danmarks Rederiforening, bestyrelsesmedlem i Skibsteknisk Selskab, på 3348 9281 eller hok@shipowners.dk. Afmelding Skal ske skriftligt via mail til sekretariatet på info@skibstekniskselskab.dk. Ved afmelding senest 4 uger før konferencen refunderes hele deltagergebyret. Mellem 4 uger og 14 dage før konferencen refunderes 50%. Sker afmelding mindre end 14 dage før konferencen start betales fuld pris. En bestilt plads kan efter aftale med sekretariatet overdrages til en anden person fra samme forening/virksomhed/organisation/rederi. ris Kr. 1.500 inkl. moms (kr. 500 for studerende). risen inkluderer frokost og forfriskninger. Skriftligt materiale er ikke inkluderet i prisen, men dagens præsentationer vil være at finde på Skibsteknisk Selskabs hjemmeside efter konferencen (www.skibstekniskselskab.dk).

rogram 9.00 9.30 Registrering, kaffe/the og morgenbrød. 9.30 9.40 Keynote speech v/ Thomas S. Knudsen, Senior Vice resident, MAN Diesel & Turbo 9.40 10.20 Computermodel for beregning af EEDI og røggasemissioner for forskellige skibstyper v/ chefkonsulent Hans Otto Kristensen, Danmarks Rederiforening. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Syddansk Universitet (SDU) har med støtte fra Den Danske Maritime Fond, udarbejdet nogle computerprogrammer til beregning af energiforbrug og emissioner for containerskibe, massegodsskibe (bulk carriers) samt tankskibe. De tre skibstyper behandles som 3 generiske modeller, således at brugeren blot skal specificere skibets lastekapacitet, hvorefter det pågældende program beregner et sæt typiske hoveddimensioner og øvrige skibstekniske data for den aktuelle skibstype. Ud fra disse standard hoveddimensioner beregnes energiforbrug og røggasemissioner, og brugeren kan herefter justere på hoveddimensionerne samt en række tekniske data, så et mere individuelt skib, danner baggrund for fornyede energi- og emissionsberegninger. Foredragsholderen vil med et par praktiske eksempler forklare programpakkens funktionalitet.

10.20 10.50 ause 10.50 11.30 Hvorledes kan EEDI reduceres ved hjælp af ny motorteknologi? v/ Niels B. Clausen, senior manager, MAN Diesel & Turbo Ny lovgivning omkring skibes effektivitet stiller øgede krav både til skibenes design samt til effektiviteten af den samlede maskininstallation. Herved opnås lavere emission af CO 2 samt en forbedret brændstoføkonomi. MAN Diesel & Turbo har udviklet en række løsninger på denne problemstilling, herunder en helt ny G-motor serie af MAN B&W low-speed to-takt motorer samt nye optimerings- og motorkontrolmetoder. Endvidere tilbydes Waste Heat Recovery Systemer til genvindning af spildvarmen samt Kappel propellere. I december 2012 blev de første ME-GI low speed to-takt gasmotorer ordret, og ved brug af LNG som brændstof opnås også en betragtelig reduktion af CO 2 emissionen. 11.30 11.50 Hvornår kan det betale sig at bruge en SO X scrubber præsentation af et beregningsværktøj. v/ Jesper Aagesen, Lloyd s Register Lloyd s Register har udviklet et beregningsværktøj som hjælper med at sammenligne omkostningerne ved at bruge en scrubber i stedet for at sejle med lav svovl bunkers. Da det til en stor grad er bunker-priserne og sejlruten, som bestemmer om det kan betale sig at installere en scrubber, er det disse og andre faktorer, som kan varieres for at sammenligne de løbende omkostninger og pay back tiden.

11:50 12:00 Opdatering fra BLG 17-mødet afholdt den 4.-8. februar 2013 v/ Clea Henrichsen, Søfartsstyrelsen å det 17. møde i Sub-Committee on Bulk Liquids and Gases (BLG) i IMO behandles bl.a. et forslag til ændring af retningslinjerne for røggasrensningssystemer, herunder den minimum tilladelige ph-værdi i det udledte vaskevand, hvilket har betydning for design og operation af open-loop scrubbere til havs og i havn. 12.00 12.30 Fremtidens udfordringer med hensyn til lavere svovludslip En reders erfaringer v/ Allan Lind Grodin, DFDS 12.30 13.30 Frokost DFDS har, i samarbejde med Alfa Laval og MAN Diesel & Turbo, over længere tid testet en stor udstødningsgasscrubber om bord på Ro-Ro skibet FICARIA SEAWAYS. Med de nye svovlregler lige rundt om hjørnet vil DFDS fortælle om deres erfaringer, problemer og muligheder for at opfylde kravene i 2015 med den eksisterende flåde af Ro-Ro og Ro-ax skibe.

13.30 14.00 Fremtidsperspektiver for global brug af LNG til skibsfremdrift v/ Jesper Aagesen, Lloyds Register I april 2011 igangsatte Lloyd s Register et omfattende studie med det formål at identificere hvordan infrastrukturen for bunkring af LNG vil kunne udvikle sig og vurdere potentialet for, at LNG bliver taget i anvendelse som brændstof for oceangående skibe. Studiet indeholder bl.a. identifikation af mulighederne for LNG-drevne oceangående skibe i et globalt perspektiv, herunder kortlægning af fartsmønstre, bunkringsefterspørgsel og tilgængelighed af LNG samt udvikling af en helt ny og interaktiv model med det formål at estimere efterspørgslen for LNG-drevne nybygninger og LNG som bunkers frem til 2025 sammenlignet med andre kendte teknologier (MGO og HFO m/ scrubber) under tre forskellige scenarier. 14.00 14.40 Black carbon - shippings kommende udfordring på luftforureningsfronten? Ditte Kristensen, miljøingeniør (BSc), miljøkonsulent, LITEHAUZ 14.40-15.10 Kaffepause Black carbon er små, lette, sorte partikler, som dannes ved forbrænding - vi kender det også som sod. Udledningen af den slags sodpartikler er kommet i søgelyset, fordi de kan accelerere afsmeltningen af is i Arktis, og fordi de er sundhedsskadelige i lokale områder med megen partikelforurening. Black carbon har en kort levetid i atmosfæren sammenlignet med CO 2, og der kan derfor opnås en effekt på klimaet her og nu ved en reduktion. Den maritime sektors andel af black carbon forurening kan blive betydelig, i takt med at industrien vokser, og andre kilder reguleres. LITEHAUZ har for nylig lavet en udredning om black carbon for IMO og vil give en introduktion til emnet.

15.10-15.50 NO X reducerende teknologier Niels Kjemtrup, senior manager, MAN Diesel & Turbo, Fra 1/1-2016 træder IMO Tier III lovgivningen om NO X emissioner i kraft. Denne nye NOx lovgivning vil have signifikant indflydelse på hovedmotor og hjælpemaskineri konfiguration. MAN Diesel har gennem de sidst mange år forberedt sig på dette, og udviklet teknologier som EGR og SCR til applikation på store 2-takts motorer, så IMO Tier III lovgivningen kan opfyldes fra 2016. Dette foredrag vi give et overblik over hvorledes disse NO X reducerende tiltag virker, hvordan de vil blive applikeret, deres indflydelse på motorperformance og hvorledes de integreres på motordesign, samt deres indflydelse på hjælpemaskineri. 15.50-16.20 Scrubbers as a viable technology for compliance of environmental legislations Morten Letnes, Sales Director, Exhaust Gas Cleaning, Wärtsilä Moss AS and Heidi Marie aulsrud, Sales Manager, Exhaust Gas Cleaning, Wärtsilä Moss AS Growing environmental awareness has resulted in legislation that puts a cap on sulphur content in fuels in Emission Control Areas (ECA). The combined effort of Hamworthy and Wärtsilä provides market leading solutions. The Wärtsilä Exhaust Gas Cleaning System provides a complete range of solutions, from open loop sea water systems to zero discharge fresh water systems. The hybrid system combines the benefits of both technologies. These systems comply with all current and proposed legislation. 16.20 16.30 Afslutning v/ Hans Otto Kristensen.

Sponsors of the conference Future energy management At Lloyds Register we know that managing energy is about understanding the complex relationship between challenging regulations, new technology and higher fuel costs. Lloyds Register is a trading name of Lloyds Register Group Limited and its subsidiaries. For further details please see www.lr.org/entities H. C. Andersens Boulevard Langebro Hovedbanegården (Central Station) Tivoli Bernstorffsgade Kalvebod Brygge Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31 33 Copenhagen Grefta Tryk Grenaa