Opgaveløser: Christine Marie Møller Emma Caroline Bjerg Londoño Gonzalez Studienumre: 190397 174322 Klasse: 12 1D Modul: Modul 14 Opgavetype/fag: Bachelorprojekt Antal tegn: 79.507 Vejleder: Rikke Damborg Naundrup Afleveringsdato: 01.06.2015 Bachelorprojekt Relationel omsorg på skadestuen VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Hedeager 2 8200 Aarhus N 1
Resumé Bacheloropgaven søger at besvare spørgsmålet: Hvilken plads har den relationelle omsorg i bevidstheden hos sygeplejersker på skadestuen og hvilke muligheder har de for at udføre relationel omsorg i praksis? Undersøgelsesmetoden er kvalitativ og udført med hermeneutisk fortolkende tilgang. Empirien for analysen består af tre semistrukturerede forskningsinterviews og bearbejdes med inspiration fra Steinar Kvales ide om meningskondensering. I analysen anvendes videnskabelige artikler og teori af Kari Martinsen, Aaron Antonovsky samt Odd Harald Røkenes og Per Halvard-Hanssen til at understøtte det teoretiske grundlag. Diskussionen behandler den indsamlede empiri og den anvendte metode. Til slut konkluderes det, at den relationelle omsorg fylder meget hos sygeplejerskerne på skadestuen, men at muligheder i praksis er begrænsede. Perspektiveringen lægger op til yderligere undersøgelse af eventuelle personlige forudsætninger sygeplejerskerne kan have for at udøve relationel omsorg. Abstract This Bachelor thesis seeks to answer the question What place does the relational care have in the consciousness of nurses in the emergency room and what options do they have to perform relational care in practice? The method used in this study is qualitative and the theoretical approach is hermeneutical interpretive. The empirical data for the analysis is consistent of three semi-structured research interviews and will be analyzed with inspiration from Steinar Kvale s idea of meaning condensation. 2
In the analysis scientific articles and theory by Kari Martinsen, Aaron Antonovsky, and Odd Harald Røkenes and Per Halvard-Hanssen are applied to support the theoretical basis. The discussion treats the matter of the found empirical data and the method used in the study. Finally it is concluded that the relational care matters a great deal to the nurses in the emergency room, but that their options in practice are limited. The thesis sets the stage for further investigation on any personal prerequisites the nurse may have in order to provide relational care. 3
Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...6 1.1 Samfundsmæssige faktorer...6 1.2 Omsorg...8 1.3 Sygeplejefagligt perspektiv...10 1.4 Patientens oplevelse...11 1.5 Afgrænsning af problemstilling...13 2.0 Problemformulering...14 3.0 Metode...14 3.1 Det kvalitative forskningsinterview...16 3.1.1 Tematisering...16 3.1.2 Design...16 3.1.3 Interview...18 3.1.3.1 Udarbejdelse af interviewguide...19 3.1.4 Transskribering...20 3.1.5 Analyse...21 3.1.6 Verifikation...22 3.1.7 Rapportering...22 3.2 Etiske overvejelser...23 3.3 Litteratursøgning...24 4.0 Teori...29 4.1 Kari Martinsen(KM)...29 4.2 Aaron Antonovsky(AA)...30 4.3 Odd-Harald Røkenes og Per-Halvard Hanssen (O&P)...31 5.0 Analyse...32 5.1 Præsentation af resultater...32 5.2 Analyse af resultater...33 5.2.1 Man skal indgå i en relation med patienten hver gang, man har bare ganske kort tid til det...33 5.2.2 Man kan ikke give det man gerne vil og det man bør give...37 6.0 Diskussion...44 6.1 Diskussion af empiri...44 4
6.2 Diskussion af metode...45 7.0 Konklusion...47 8.0 Perspektivering...48 9.0 Referenceliste...50 Bilagsfortegnelse...58 5
1.0 Indledning I dette bachelorprojekt har vi valgt at sætte fokus på den relationelle omsorg på en skadestue. Vi vil undersøge, hvilken plads relationel omsorg har i bevidstheden hos sygeplejerskerne på skadestuen, samt hvilke muligheder sygeplejersken har for at udøve relationel omsorg i praksis. Størstedelen af Danmarks befolkning, inklusiv os selv, har prøvet at befinde sig på en skadestue som patient eller pårørende. Der er ofte lange ventetider på en skadestue og patienterne må sidde længe uden kontakt til personalet. Det er vores oplevelse, at dette kan medvirke til, at patienterne fra starten føler sig oversete og går ind i relationen til sygeplejersken med mistillid. Undersøgelsen foregår med henblik på at opnå større viden og forståelse for sygeplejerskernes arbejdsopgaver med fokus på relationel omsorg og sygeplejerskens muligheder for at udføre denne. I det følgende afsnit vil vi komme ind på de samfundsmæssige faktorer, som spiller en rolle i forhold til vores problemstilling. Dernæst vil vi belyse begreberne omsorg og relationel omsorg. Vi vil afklare, hvilken fortolkning af begrebet vi ønsker at anvende ud fra de sygeplejeetiske retningslinjer samt Kari Martinsens (KM) omsorgsteori. For at skabe os en forståelse af, hvordan omsorgen til patienterne udspiller sig i skadestuen, inddrager vi først sygeplejerskens perspektiv og udfordringer, for derefter at have et afsnit omkring patienternes oplevelse af omsorgen i skadestuen. 1.1 Samfundsmæssige faktorer Det danske sundhedsvæsen står i disse år overfor markante udfordringer. En af disse udfordringer er brugerne og deres forventninger til sundhedsvæsenet, som 6
forventes større og større i takt med udviklingen af en mere bevidst og krævende generation af brugere (1). En anden udfordring kommer fra den Nationale Strategi for Kvalitetsudviklings (NSK) udtryk om et ønske om høj kvalitet for at sikre bedst mulig behandling og pleje med fokus på udvikling, effektivisering og ressourceudnyttelse (2). NSK fokuserer på patientforløb og beskriver, hvordan patienten skal sikres bedst mulig kvalitet i behandling og pleje fra første kontakt med sundhedsvæsenet og til udskrivelse (2). Der arbejdes ud fra World Health Organization s (WHO) fem kvalitetsmål: Høj professionel standard, effektiv ressourceudnyttelse, minimal patientrisiko, høj patienttilfredshed og helhed i patientforløbet (2). I den danske sundhedssektor foregår der konstante kvalitetsudviklingstiltag. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som blev indført i 2004, har til mål at fremme kvaliteten af patientforløb, både lange stationære og korte ambulante forløb (3) og bygger på akkrediteringsstandarder for god kvalitet og er i tråd med WHO s fem kvalitetsmål. Ved bl.a. at øge standardisering med ensrettet og fastlagte procedure og retningslinjer, søger man at opnå formålet (4). Akkrediteringsstandarderne bygger mere på instrumentelle og organisatoriske principper end på de mellemmenneskelige relationer, som ikke er ligeså målbare. Slutteligt skyldes en del af presset også det faktum, at det danske sundhedsvæsen er præget af besparelser og ressourceknaphed som kan føre til øgede arbejdsopgaver og øget stressniveau (5). Regionerne indfører pt. en ny akutstruktur, på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab. Dette betyder i praksis en gennemgående strukturændring, hvor akutte modtageafsnit nedlægges eller sammenlægges, for at samle akutmodtagelserne på færre sygehuse. Dette for at sikre at den akut syge patient mødes af de nødvendige sundhedsfaglige kompetencer, samt specialiseret udstyr. Den nye strukturændring skal søge at sikre en øget kvalitet med et mere 7
smidigt patientforløb, korrekt visitering og hurtig iværksættelse af korrekt behandling. (2) I forbindelse med den nye strukturændring har man indført triagesystemet, for at øge kvaliteten af det samlede patientforløb (6). Triagesystemet er et standardiseret redskab til hastegradsvurdering af den enkelte patient ud fra vitale parametre (7). Triage udføres for alle patienter ved ankomst til den fælles akutmodtagelse og i mange tilfælde også allerede før ankomst (6, 7). I fællesskab har regionerne udarbejdet en landsdækkende triagemodel, gældende for voksne og børn over 12 år, hvor inddelingen sker i farverne; rød, orange, gul, grøn og blå. Rød er den mest presserende akutte patientgruppe, og blå den såkaldte fast track patient, som afventer behandling i længere tid. (7). Implementering er igangsat i alle regioner og målet er, at triage modellerne skal anvendes ensartet på tværs af landet (6). Samlet set, betyder den nye struktur i sundhedsvæsenet med sammenlægninger af akutafdelinger, at der kommer flere patienter på de enkelte akutmodtagelser, samt et øget pres på sygeplejersken. 1.2 Omsorg De sygeplejeetiske retningslinjer fremlægger tre grundværdier i sygeplejen: ansvar, velvære og omsorg. De definerer omsorg således: Omsorg udspiller sig i relationen mellem mennesker, mellem sygeplejersken og patienten. I relationen møder sygeplejersken patienten, sanser mennesket og møder ham eller hende i en forståelse båret af næstekærlighed. Heri ligger et moralsk princip om at handle sådan, at alle får samme muligheder for at leve det bedst mulige liv (8) Sygeplejersken har et ansvar for at yde omsorg for patienten. Det kan læses ud af ovenstående grundværdi, at denne omsorg dannes ud fra den relation 8
sygeplejersken har til patienten. Det er tidligere beskrevet, at sundhedsvæsenet er præget af ressourceknaphed, hvilket fører til, at sygeplejerskens arbejdsbyrde bliver øget og stressniveauet højere (9, 10). Dette kan besværliggøre udførelsen af den omtalte omsorg, samt nedsætte tiden sygeplejersken har til at danne en relation med en patient. Her kan der forekomme en oplevelse af omsorgssvigt hos patienten. (11,12) Sygeplejeteoretiker Kari Martinsen (KM) har udviklet en omsorgsteori, som siger at omsorg er fundamentet for sygeplejen (13). Hun er af den opfattelse, at alle mennesker er afhængige af hinanden og omsorg er knyttet til denne relation. (13). KM mener, at omsorg er et relationelt begreb, som er bindeleddet mellem to personers afhængighed. Denne afhængighed forstærkes på grund af situation og tilstand i særdeleshed ved sygdom. Derfor må omsorg være sygeplejens værdigrundlag. (13) Om omsorg i sygeplejefaglig sammenhæng bruger KM begrebet omsorgsarbejde. Det typiske i denne form for omsorg er, at man ikke forventer at få noget tilbage, det drejer sig om omsorg for den anden (14). Det beskrives yderligere, at omsorgsarbejde er rettet mod ikke-selvhjulpne personer, der er syge eller har behov for pleje. KM kalder også dette fænomen generaliseret gensidighed. (13) For at kunne yde omsorg skal der være en forståelse for den andens situation. En forudsætning for denne forståelse er fællesskab, og det er her begrebet relationel omsorg spiller ind. Begrebet relationel bygger på et nært forhold mellem to mennesker, et mellemmenneskeligt forhold, der er moralsk forbundet med hinanden, gennem et ansvar over for den svage. Denne omsorg indebærer bl.a. en forforståelse for, hvad der er til den andens bedste. Grundværdierne i relationel omsorg er ifølge KM gensidighed, fællesskab og solidaritet. (13) 9
1.3 Sygeplejefagligt perspektiv Litteraturen på området er sparsom, men viser dog at sygeplejersker på akutafsnit kan have en følelse af at finde det problematisk at få tid og rum til at lære patienten at kende og dermed tilpasse sygeplejen til den enkelte (2). Når sygeplejerskerne finder det problematisk at få tid til at lære patienten at kende, føler de, at de ikke formår at yde optimal sygepleje med fokus på relationer, medmenneskelighed og omsorg. Fokus kommer i stedet ofte til at ligge på det håndgribelige højteknologiske arbejde, i stedet for de bløde værdier (2). I de Sygeplejeetiske Retningslinjer står der blandt andet at sygeplejersken skal: sikre, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information skal være tilpasset patientens ønsker og behov samt patientens livssituation (8) samt yde sygepleje med udgangspunkt i patientens ønsker i forhold til fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov (8) Hvis sygeplejersken ikke finder ro og tid til at lære patienten at kende, vanskeliggør det muligheden for at opfylde de retningslinjer der fordrer, at man kender patientens ønsker. Generelt er det problematisk at opfylde samtlige sygeplejeetiske retningslinjer, hvis sygeplejersken ikke har opbygget en relation til patienten. Ovenstående understøttes desuden af autorisationsloven som forpligter den færdiguddannede sygeplejerske til at udvise omhu, samt samvittighedsfuldhed (15). I 2012 lavede Dansk sygeplejeråd en arbejdsmiljøundersøgelse, som viste at 6 ud af 10 skadestuesygeplejersker er stressede (11,12). Sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant Susanne Bach Laursen kommenterer på undersøgelsen, at: Der er for mange patienter til for få hænder, og konsekvenserne er, at mange patienter ikke føler, de får den information, de har behov for 10
omkring ventetider og så videre (11) I forbindelse med de omstruktureringer der lige nu finder sted indenfor akutområdet (10), får sygeplejerskerne udvidet ansvar, idet det i højere grad vil være sygeplejersken der er i kontakt med det stigende antal patienter (9). En undersøgelse (16) omkring stress hos skadestuesygeplejersker bevidner, at sygeplejersken føler sig i en stressfuld position i sit arbejde, fordi arbejdet hænger sammen med sorg, død, lidelse og irritation. Undersøgelsen belyser desuden, at disse følelser forstærkes på en skadestue på grund af den følelsesmæssige overvældelse, samt den psykiske og fysiske overbelastning. Sygeplejerskerne i studiet forbandt ordet stress direkte med ordet overbelastning. Dette kan overføres til sygeplejerskerne på de danske skadestuer, som under de strukturelle ændringer lider en overbelastning i arbejdet. I studiet Patientens møde med sundhedsvæsenet (17), er der opstillet en række anbefalinger, som bl.a. vedrører kommunikation mellem sygeplejerske og patient. Anbefaling nr. 3 omhandler omsorg i relation med patienten. Anbefalingen fremhæver at sundhedspersonalets omsorg er en forudsætning for at de mellemmenneskelige relationer i plejen kommer til udtryk. Dette understreges i anbefalingens retningslinjer, som pålægger sygeplejersken at vise åbenhed, tillid, forståelse, samt at lytte og spørge til patientens tanker og følelser. (17) 1.4 Patientens oplevelse På skadestuen møder vi en bred patientgruppe med forskellig alder, etnicitet, sygdomsbillede, komorbiditet og sygdomsindsigt. Fælles for patienterne på skadestuen er, at de alle er potentielt akut syge i mere eller mindre kritisk og kompleks grad; det værende alt fra en brækket lillefinger til et hjertestop der ankommer med ambulancen. At være akut og kritisk syg fordrer at man er afhængig af pleje og behandling 11
(18). Desuden har man som akut og kritisk syg patient behov for at blive mødt med professionel omsorg, som indebærer, at sygeplejersken ser patienten, anerkender patientens behov og tilpasser sygeplejen individuelt til patienten (18). Katrine Juul Petersen har skrevet artiklen Den blå patient, hvor hun har foretaget en interviewundersøgelse af såkaldte blå patienter indenfor triagesystemet. Her er det overordnede mål med sygeplejen er at sikre patientens overlevelse (18), derfor er der i artiklen taget udgangspunkt i de blå patienter, da de ikke er så akutte at handletvang tilsidesætter omsorgsbegrebet. Det K.J Petersen ønsker at belyse i artiklen, er hvordan disse blå patienter oplever omsorgen i det korte møde med sygeplejersken, samt hvilke faktorer der er vigtige for dem, når vi snakker omsorg. Resultaterne viser, at der er delte meninger blandt patienternes oplevelse af omsorgen på skadestuen. Nogle udtrykker generel tilfredshed og oplever en opmærksomhed og interesse fra sygeplejersken, mens andre mener, at sygeplejersken har for travlt, er for stresset og ikke har tid til at tale med patienten. Den sidstnævnte gruppe mener samtidig, at det bare er et job for sygeplejersken og oplevede ingen tillid til sygeplejersken som fagperson. Samlet set ytrer patienterne et ønske om; at føle der er tid til dem, en god relation med sygeplejersken, at de bliver involveret i deres behandlingsforløb, samt at sygeplejersken engagerer sig i deres situation. (19) Dansk sundhedsinstitut (DSI) har udarbejdet et litteraturstudie omhandlende patienters perspektiver på akutmodtagelser. Studiet er udarbejdet med det formål at identificere patienters og pårørendes oplevelser i mødet med akutmodtagelser (20). Studiet undersøger forskellige aspekter af patienternes oplevelser, herunder kommunikation. Seks ud af syv artikler viser, at kommunikation er en vigtig 12
faktor for patienternes tilfredshed. Patienterne ønsker, at sygeplejersken har respekt, medfølelse, tid, samt er venlig. Artiklerne belyser også at mangel på omsorgsfuld attitude fra sygeplejersken, kan være med til at give patienterne en negativ oplevelse, hvilket kan medføre at patienterne føler sig frustrerede og oversete. En af artiklerne i studiet viser, at patienter i akutmodtagelser har en høj tolerance for sygeplejerskerne på skadestuerne. De udviser stor forståelse for sygeplejerskernes svære arbejdsvilkår og undskylder desuden ofte sygeplejerskernes manglende omsorg med det store tidspres. De kan derudover få en fornemmelse af, at deres symptomer ikke er vigtige og at de lægger unødigt pres på personalet, hvis de klager over deres behandling. (20) En kvalitativ undersøgelse fra en skadestue i Sverige understøtter empirien fra DSI (21). Undersøgelsen ønskede at undersøge den ikke-omsorgsfulde relation mellem patienten og sygeplejersken. Analysen viser, at både patienter og sygeplejersker føler sig underlagt effektivitet. Patienterne turde ikke klage over behandlingen, da de mente andre havde mere brug for hjælpen. Patienterne udtrykte, at de kunne se hvor travlt sygeplejersken havde og frygtede dårligere behandling, hvis de klagede over ventetiden. Studiet viste bl.a. at patienterne begyndte at tage mangel på omsorg for givet (21). 1.5 Afgrænsning af problemstilling De strukturelle ændringer på akutområdet kan påvirke tiden og rammerne til at udføre sygepleje, da den relationelle omsorg ikke står oplistet i diverse krav inden for standardisering og kvalitetsudvikling (2). Patienterne oplever ofte sygeplejen på en akutmodtagelse som værende hektisk og travl, hvilket afspejles i patientens oplevelse af sygeplejerskens formåen til at yde 13
omsorg (21). Sygeplejerskerne på danske skadestuer oplever stress i større omfang og har større ansvarsområde end tidligere (9, 11,12). Alle disse faktorer kan påvirke sygeplejerskens mulighed for at udøve relationel omsorg på skadestuen. Der findes både psykiatriske og somatiske skadestuer, hvoraf vi vælger at afgrænse projektet til at omhandle den somatiske skadestue. Begge felter kunne være relevante at undersøge, men grundet opgavens omfang har vi valgt denne afgrænsning. Formålet med dette bachelorprojekt er at undersøge, hvor meget den relationelle omsorg fylder hos sygeplejersken i kontakten med patienterne på skadestuen. Desuden vil vi yderligere belyse sygeplejerskens muligheder for at yde den relationelle omsorg. 2.0 Problemformulering Hvilken plads har den relationelle omsorg i bevidstheden hos sygeplejerskerne på skadestuen og hvilke muligheder har de for at udøve relationel omsorg i praksis? 3.0 Metode Projektet handler om at forstå, hvor meget den relationelle omsorg fylder i bevidstheden hos sygeplejersker på en skadestue og hvordan de inkorporerer den relationelle omsorg i deres sygepleje. For at forstå dette kræves der, at vi som udgangspunkt stiller os undrende overfor emnet og sætter vores forforståelse aktivt i spil til den videre forståelse, dog bevarer vi en åbenhed for nye forståelser for ikke at overse vigtige aspekter. På baggrund af dette vælges den hermeneutiske videnskabsfilosofi, som giver 14
mulighed for at få belyst sygeplejerskernes synsvinkel på problematikken og ved hjælp af vores forforståelse, nå frem til en efterforståelse af sygeplejerskernes forståelse (22). Hermeneutikken breder sig i to grene, en fortolkende tilgang og en begrundede tilgang (22). I dette projekt ønsker vi at anvende den fortolkende tilgang, som henvender sig til forskning rettet imod menneskelig forståelse og handlesammenhæng. Cand.mag.art i filosofi Jens Thisted beskriver forforståelse som den umiddelbare forståelse af et problem og de forudgående antagelser vi har om problemet. Det er forforståelsen, der gør problemet relevant for forskeren at arbejde med og hjælper til at danne baggrunden for undersøgelsesdesignet (22). I vores arbejde med problembeskrivelsen, gennemgang af den valgte litteratur, samt vores egne oplevelser, har vi dannet os en forforståelse af omsorgsbegrebet hos sygeplejerskerne på en skadestue. Vores forforståelse er, at der sker mange udviklinger på akutmodtagelserne i landet, hvilket har en direkte effekt på sygeplejerskens stressniveau, evne til at udøve sygepleje og relationel omsorg til den enkelte patient. Vi bestræber os dog på ikke at lade forforståelsen dominere i vores interviewguide, da dette vil kunne give et forvrænget billede af undersøgelsen (22) Vi har valgt at anvende den kvalitative forskningsmetode, da projektet omhandler sygeplejerskers subjektive oplevelse af relationel omsorg på skadestuen. Gennem den kvalitative forskningsmetode ønsker vi at få et dybdegående indblik i, hvordan sygeplejersker oplever tilstedeværelsen, rammerne og mulighederne for relationel omsorg. Herunder har vi valgt at benytte os af det kvalitative forskningsinterview, inspireret af Steinar Kvales (SK) teori om det kvalitative interview (23) 15
3.1 Det kvalitative forskningsinterview Det kvalitative forskningsinterview søger at få nuancerede beskrivelser frem af forskellige aspekter fra informantens livsverden. I metoden arbejdes der med ord og ikke med tal. Præcisionen i beskrivelsen og stringensen i meningsfortolkningen i det kvalitative interview svarer til eksaktheden i målingerne i en kvantitativ undersøgelse.(23) Ifølge SK vil kvaliteten af den viden, der produceres i interviewets interaktion være direkte afhængig af, hvor godt man har forberedt sit interview (23). I planlægningen af vores forskningsinterview er vi inspirerede af SKs 7 faser i en interviewundersøgelse, som består af: Tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verificering og rapportering, som vil blive gennemgået i de følgende afsnit (23) 3.1.1 Tematisering De centrale spørgsmål i forbindelse med planlægningen af en interviewundersøgelse, finder sted i denne fase forud for interviewet - hvorfor tematiseringen kaldes for undersøgelsens "Hvorfor, hvad og hvordan". (23) I opgavens indledning er der beskrevet hvorfor undersøgelsen er relevant, og formålet er dermed afklaret. I indledningen er der ligeledes beskrevet hvad der ønskes undersøgt og hvordan, med redegørelse af forforståelse og den viden vi har tilegnet os i problemformuleringsprocessen. 3.1.2 Design Designet af undersøgelsen er opgavens store "hvordan", hvor planlægningen af undersøgelsen udarbejdes, herunder valg af informanter. SK udtaler at udvælgelsen af interviewpersoner er ligetil. "Interview så mange personer, som det kræver for at finde ud af det, du har brug for at vide" (23). SK mener desuden, at der i de kvalitative interviewundersøgelser er en tendens til at antallet er enten for lille eller for stort. 16
Et for lille antal interviewpersoner vil gøre undersøgelsen mindre generaliserbar, mens et for stort antal vil mindske tiden til en dybdegående analyse af de enkelte interviews (23). Forsknings- og udviklingskonsulent Stine Glasdam siger, at man inden undersøgelsens start, må beslutte sig og argumentere for, hvem man vil interviewe og hvor mange (24). Vi har på forhånd valgt at ville interviewe 3 sygeplejersker på skadestuen i Aarhus. Vi mener, at vi med dette antal kan komme tættere på en forståelse for tendensen, med de begrænsede ressourcer vi har i forhold til opgavens omfang og tid (24). Vi var opmærksomme på, at det var usikkert hvorvidt skadestuen kunne efterkomme vores ønske om 3 sygeplejersker, de viste sig dog at kunne opfylde dette ønske. Da undersøgelsen er af kvalitativ karakter og sætter spørgsmål til sygeplejerskens subjektive oplevelse, er det ikke nødvendigt for os at have et direkte generaliserbart resultat, men få en forståelse for tendensen på skadestuen. I forbindelse med formidling af kontakt til undersøgelsesstedet har vi opstillet nogle inklusionskriterier (24). Vores inklusionskriterier er, at én sygeplejerske skal have 7-10 års erfaring på skadestuen, én sygeplejerske skal være nyuddannet og en eventuel tredje sygeplejerske skal have mere end 15 års erfaring. Alle sygeplejersker skal indgå aktivt i plejen, og vi ønsker så vidt muligt ikke at få kliniske vejledere som informanter. Vores inklusionskriterier er opstillet for at sikre os så stort og varieret datasæt som muligt. Vi har sat 45 minutter af til hvert interview, da dette vil give os tid nok i interviewsituationen til at indhente viden om informantens livsverden, og at den indsamlede empiri vil være overskuelig at transskribere efterfølgende. SK udtrykker, at der i enhver interviewsituation er en magtasymmetri, idet 17
interviewet foregår i en social interaktion, som er underlagt strukturel social tvang (24). Da vi er to interviewere og en informant pr interview, har vi på forhånd aftalt at kun én vil interviewe, mens den anden blot vil observere og tage sig af det tekniske ift. diktafon og tid. Dette er valgt i et forsøg på ikke at gøre magtasymmetrien mere tydelig. Informanterne opfylder vores inklusionskriterier og desuden er begge køn repræsenteret i vores informantgruppe. Informanterne vil alle omtales som hun i analysen, for at sløre identiteter. 3.1.3 Interview Som forskningsmetode, har vi valgt at kombinere den hermeneutiske videnskabsfilosofi med det semistrukturerede kvalitative forskningsinterview. Ifølge SK søger det semistrukturerede forskningsinterview at indhente beskrivelser af informantens livsverden, med henblik på at fortolke og analysere på de beskrevne fænomener (23). Dette har vi valgt for at få et nuanceret billede af, hvordan sygeplejerskerne oplever at den relationelle omsorg fylder i deres bevidsthed og hvilke muligheder de har for at udøve den. At interviewet er semistruktureret betyder, at interviewet hverken er åbent eller styret af et lukket fortrykt spørgeskema. Interviewet er altså generelt præget af en åbenhed, med mulighed for at forfølge specifikke svar informanten giver, men samtidig har interviewet en række temaer der skal dækkes (23). Se bilag 1. I vores interviewguide lægger vi vægt på at spørgsmålene skal være åbne og ikke lede informanten hen imod et specifikt svar, hvilket er med til at sikre at vores indsamlede data er reliable (23). For at leve op til interviewets tilgang, har vi ved hjælp af SKs interviewteknik, udarbejdet en interviewguide, som vil hjælpe os med at dække de ønskede temaer. 18
3.1.3.1 Udarbejdelse af interviewguide Intervieweren starter interviewet med en briefing, hvor situationen, problemformulering og rammerne introduceres og redegøres for informanten (23). I briefingen opridser vi endnu en gang informantens rettigheder og vilkår, samt får tilladelse til at optage interviewet på en telefon. Informanten får mulighed for at stille spørgsmål eller trække sig fra interviewet inden start. En interviewguide er et script der hjælper os til at strukturere interviewet mere eller mindre stramt (23). I et semistruktureret interview, vil guiden indeholde en oversigt over en række emner der skal dækkes, samt forslag til specifikke spørgsmål (23). Vores interviewguide indeholder 4 tematikker; Sygeplejersken som individ, Mødet med patienten, Travlhed og Ansvar og Relationel omsorg. I vores interviewguide har vi gjort os overvejelser omkring direkte og indirekte interview. I et direkte interview er forskeren helt åben omkring formålet, hvor et indirekte interview har en indirekte tilgang og først afslører formålet til sidst (23). Vi ønsker at vores informanter skal være informerede omkring vores problemformulering og dermed det primære formål med interviewet, men vi ønsker ikke at de skal være informerede omkring de tematikker vi har valgt. Tematikkerne vil blive oplyst undervejs i interviewet, således at informanterne har mulighed for indvendinger eller selv at bidrage med viden og holdninger omkring emnet inden spørgsmålene til den pågældende tematik starter. Dermed laver vi et såkaldt tragtformet interview, hvor vi i sidste tematik sporer os ind på det egentlige formål (23). Vores vurdering er, at vi vil få det mest valide resultat, hvis informanten ikke har med i baghovedet at det egentlige emne er relationel omsorg og dermed vil medtænke dette aspekt i resten af interviewet. Af samme årsag har vi valgt at placere denne tematik til sidst i interviewet. 19
Tematikken Sygeplejersken som individ har vi valgt som vores første tema, for at bryde isen i interviewsituationen, og lade informanten snakke lidt om sig selv og dermed varme op til de næste tematikker. Dernæst følger Mødet med patienten og Travlhed og Ansvar. Rækkefølgen af disse to tematikker kommer sig af, at vi ikke vil påtvinge informanten vores forforståelse af, at travlheden spiller en central rolle i mødet med patienten på skadestuen. Ved at have Travlhed og Ansvar efter Mødet med patienten, kan vi åbne op for, at der kan være andre faktorer, end travlheden der spiller ind i det første møde. I begge tematikker er det afgørende for os at få afdækket sygeplejerskens oplevelse af rammerne omkring arbejdet og dermed få afklaret, hvilke muligheder sygeplejerskerne på afdelingen har for at udøve den relationelle omsorg. Sidst har vi tematikken relationel omsorg som er den mest sårbare tematik i interviewguiden, og den hvor sygeplejersken for alvor skal åbne sig op. At åbne sig op i en interviewsituation kræver tillid til forskeren (23), hvilket der forhåbentligt er opbygget sidst i interviewet. Som tidligere nævnt, er denne tematik også placeret sidst i interviewet, for ikke at påvirke svarene i de andre tematikker. Afslutningsvis vil interviewet afrundes med en debriefing. Her kan informanten få en sidste mulighed for at få vigtige pointer med eller stille eventuelle spørgsmål. (23). Debriefingen kan hjælpe til at løsne op for den anspændthed, der kan opstå efter at en informant har åbnet sig i interviewet (23). Se bilag 1. 3.1.4 Transskribering I vores interview har vi valgt at optage interviewet med diktafon på mobiltelefon for at have den præcise gengivelse af interviewet, når der skal transskriberes, samt for efterfølgende at kunne lave en korrekt analyse og fortolkning af det indsamlede data. Vi har valgt at have fokus på en ordret gengivelse af interviewet, hvor vi medtager informantens fyldord, der kan have indflydelse på fortolkningen 20
af det transskriberede interview. (23) Det kan være vanskeligt at oversætte en lydoptagelse til tekst (23). Når man laver et interview, foregår der en samtale mellem to individer, ansigt til ansigt, hvorimod man i en transskription oversætter samtalen til skriftlig form (23). I denne proces mister man den levende mundtlige samtale og faktorer som kropssprog, tempo og stemmeleje går tabt i transskriptionen. (23). Dette kan skabe en misfortolkning af det transskriberede materiale for den udefrakommende læser. Af denne årsag har vi valgt begge at være tilstede under interviewet. 3.1.5 Analyse I analysefasen skal det transskriberede empiri bearbejdes. Til denne bearbejdning anvender vi metoden meningskondensering inspireret af SK (23). Ved meningskondensering menes, at de meninger informanterne udtrykker i undersøgelsen gives en kortere formulering (23). Som udgangspunkt læses de transskriberede interviews grundigt igennem for at få et helhedsindtryk. Herefter udvælges de citater, der indeholder de naturlige meningsenheder. De fundne meningsenheder samles dernæst i tematikker, som vi har valgt at navngive direkte med udsagn fra undersøgelsen, som samler en række meningsenheder. (23) Efter meningskondenseringen belyses de udvalgte tematikker ved hjælp af sygeplejeteoretikere, for at besvare problemformuleringen. Da SK er uklar på området, har vi valgt at drage inspiration fra Kirsti Malteruds teori om datastyret vs. teoristyret analyse (25). Valget af teoretikere i dette projekt er sket ud fra fænomener der optræder efter den ovenstående tekstkondensering. Vi tager udgangspunkt i den indsamlede empiri og ser efterfølgende på, hvordan dette kan forstås i en teoretisk ramme. Opgavens undersøgelse er altså datastyret og stemmer overens med den hermeneutiske tilgang, hvor fundene fortolkes ud fra 21
valgt teori. (25) 3.1.6 Verifikation I modsætning til i den kvantitative metode, er forskerens mål i den kvalitative metode ikke at indsamle resultater, der kan gentages i en lignende undersøgelse, men derimod at nå frem til en sand forståelse af informantens livsverden (23). Derfor er det vigtigt for forskeren at være opmærksom på, at resultaterne afspejler en udgave af virkeligheden, som er sandfærdig over for informanten og dennes livsverden (23). Validitet retter sig mod sandheden, rigtigheden og styrken af et udsagn. Det kan ikke fastsættes til en bestemt fase, men bør præge alle faser i interviewundersøgelsen og belyse, om opgaven undersøger det den udgiver sig for at undersøge (23). Vi bør gennem hele processen holde den indsamlede empiri op imod projektets overordnede formål, for at sikre os at vores informationer afspejler det vi ønsker at belyse (23). For at sikre validitet i vores interview må vi som forskere udvise en troværdighed, der får informanterne til at føle sig trygge og tillidsfulde, hermed har vi grundlagt de mest optimale muligheder for sandfærdige svar fra informanterne. Samtidig skal vi have fokus på at skabe en velovervejet interviewproces med velformulerede spørgsmål, således at informanterne forstår de opstillede spørgsmål, på denne måde får vi de mest valide svar. I interviewprocessen har vi som forskere også et ansvar for at sikre, at vi indhenter den empiri vi ønsker, samt at vi forstår hvad informanterne mener i deres udtalelser. Gennem opfølgende spørgsmål og uddybelser sikrer vi en kontinuerlig validering i interviewprocessen. (23) 3.1.7 Rapportering SK beskriver rapportering som en videnskabelig formidling af resultater, metoder og etiske aspekter formidlet i et letlæseligt produkt (23). Vores rapportering består i dette skriftlige bachelorprojekt med beskrevne metodologiske overvejelser og 22
undersøgelsesresultater, samt i det mundtlige forsvar og uddybning af bachelorprojektet. Projektet er desuden tiltænkt medarbejderne på den undersøgte afdeling, da dette blev efterspurgt under undersøgelsen. I formidlingen af projektet er der benyttet tekst suppleret med enkelte skemaer, for at gøre den mere læsevenlig. De resultater vi finder i vores undersøgelse bør kommunikeres i en form der er videnskabelig og etisk forsvarlig (23), hvilket vi mener vores opgave lever op til. 3.2 Etiske overvejelser Ifølge Nürnbergkoden fra 1946 (26) er vi nødt til at forholde os etisk til forskning. Under udarbejdelsen af vores bachelorprojekt, har vores etiske fokus primært ligget på overholdelse af tavshedspligten (27) og informanternes anonymitet. I Helsinki-deklarationen fra 1964, er dette beskrevet som en menneskeret ved deltagelse i medicinsk forskning (28). Forud for interviewet bliver der udleveret en skriftlig samtykkeerklæring til informanterne, med information omkring frivillig deltagelse, anonymitet og fortrolighed. Informanterne bliver samtidig oplyst om forsvarlig opbevaring af interviewene. I samtykkeerklæringen vil der desuden være oplyst en kontaktperson, som kan kontaktes i tilfælde af spørgsmål eller problemer i forbindelse med deltagelse. Det er en forudsætning, at samtykkeerklæringerne bliver underskrevet, for at interviewet kan påbegyndes. I interviewets briefing bliver hver enkelt informant mundtligt informeret omkring formålet, rammerne og fortrolighed og det bliver bekræftet, at informanten er indforstået med undersøgelsens baggrund og formål. I undersøgelsen bliver der benyttet lydoptagelse med accept fra informanterne, på baggrund af garanti om at optagelserne vil blive opbevaret forsvarligt, samt at 23
transskribering af interview ikke vil fremgå direkte i projektet. Informanterne bliver oplyst om at interviewene vil blive destrueret efter opgavens afslutning. Disse forholdsregler tager vi på baggrund af de generelle forholdsregler Datatilsynet beskriver, vedrørende forskerens håndtering af personlig data (29). Informanterne bliver desuden informeret om retten til at trække sig til enhver tid, samt undlade at besvare spørgsmål, uden konsekvenser. Den Centrale Videnskabsetiske Komité (30) opstiller generelle etiske retningslinjer når det gælder forskning der involverer mennesker i Danmark. Vi har taget udgangspunkt i disse retningslinjer i vores etiske overvejelser, samt vores information til informanterne. I vores undersøgelse skal der ikke indhentes tilladelse fra Videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland, da vores forskningsinterview ikke indeholder personoplysninger af fortrolig karakter og derfor er opgaven undtaget fra anmeldelsespligten til datatilsynet. Desuden gælder der for autoriserede sygeplejersker, de sygeplejeetiske retningslinjer (8), samt de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden (30). Selvom vi endnu er sygeplejestuderende, vil vi efterleve disse retningslinjer i vores bachelorprojekt. 3.3 Litteratursøgning Litteratursøgning er et grundlæggende fundament for en opgave, da den eksisterende viden på området er afsættet til opgaven (32). Inden påbegyndelse af vores bachelorprojekt, er det vigtigt for os at finde ud af, hvilken litteratur der allerede findes på området. Den eksisterende litteratur har stor betydning da vi gennem denne kan få en pejling på, om vores ønskede emne allerede er velbeskrevet, eller om det er noget, der ikke er undersøgt før (31). Findes der sparsom litteratur, kan det betyde at vores tankegang er for snæver, eller at området endnu ikke er udforsket og det kan samtidig være vanskeligt at 24
argumentere for relevansen af projektet ud fra litteraturen (32). Når man påbegynder sin litteratursøgning, er det nødvendigt at balancere sin personlige interesse med sin faglige interesse, således at problemformuleringen tager afsæt i, hvad der er faglig relevant og ikke personlig interessant (32). Litteratursøgning kan inddeles i forskellige faser. Den første fase kaldes den problemindkredsende fase (24). I denne fase søges der meget bredt indenfor akutområdet, for at spore sig ind på, hvad man ønsker at undersøge. I denne fase foretager vi en bevidst tilfældig søgning. En bevidst tilfældig søgning er, når man lader sig inspirere af tilfældige litterære fund (24). I første omgang ønsker vi, at finde artikler for at få den nyeste viden og forskning på området (33). Vi benytter os af brede emneord såsom: skadestuesygeplejerske, omsorg, skadestuepatient på Google, Klinisk sygepleje samt Sygeplejersken, for at blive inspireret og dermed indsnævre vores problemfelt. Vi vidste på forhånd, at vi ønskede at lave en undersøgelse omkring omsorg inden for det akutte område. I vores bevidste tilfældige søgning, finder vi følgende artikler på Sygeplejersken 6 ud af 10 sygeplejersker er stressede (11, 12), Sygeplejersker får udvidet ansvar på skadestuen (9) samt Den blå patient (19). De to første artikler, indikerer, at sygeplejerskens arbejdsopgaver stiger samtidig med at sygeplejerskerne bliver mere stressede. Den blå patient inkluderer en patientundersøgelse omkring deres oplevelse af omsorg i skadestuen (19). Vores fund i den bevidste tilfældige søgning, har givet os inspiration til at undersøge denne problematik ud fra sygeplejerskens synspunkt. Herefter foretager vi en bevidst tilfældig søgning på skolens bibliotek, for at finde basislitteratur der kan understøtte vores forforståelse omkring emnet. Her finder vi adskillige sygeplejeteorier, kvalitetsundersøgelser samt metodelitteratur, som er yderst relevant for vores projekt. I den næste fase ønsker vi at afgrænse vores søgning og blive mere præcise via en 25
søgeprofil. Vi er sporet ind på, hvad vi ønsker at undersøge og kan derfor udarbejde specifikke søgeord (24). I søgeprofilen, har vi overvejet, hvilke faglige ord samt kombinationer vi ønsker at anvende. Vi har samtidig overvejet afgrænsning af søgningen, hvilke databaser vi vil søge i samt hvilken form for litteratur vi ønsker at finde. På baggrund af problemstillingen opstiller vi yderligere kriterier for litteraturen: Til at undersøge den valgte problemstilling er vi inspireret af en systematisk litteratursøgning. Ved denne form for søgning, søger man i bibliografiske databaser for at få den nyeste viden på området samt få mulighed for at indsamle mest mulig litteratur inden for det pågældende emne. En systematisk søgning består desuden i, at man udvælger relevante søgeord og kombinerer disse rigtigt. (24). Til vores systematiske søgning vælger vi følgende faglige søgeord: Emergency, nurse, emergency patients, care. Vi afgrænser søgningerne til at omfatte Europa, da vi oplever et overvæld af artikler på fremmedsprog, vi er uden kendskab til, når vi forsøger os med søgninger ikke afgrænset til Europa, fulde artikler, samt artikler der ikke er ældre end år 2000. Nogle forskere mener, at artikler, der er mere end 10 år gamle, er forældet. Dette afhænger dog af emnet, og da vi desuden ønsker at se, om der findes en udvikling på området, har vi valgt at inddrage 26
artikler ældre end 10 år (34).. Vi søger i databaserne Cinahl, PubMed og Sygeplejersken. PubMed er verdens største medicinske database, som også indeholder sygeplejefaglige artikler. Cinahl er primært sygeplejefaglige artikler, hvor Sygeplejersken er et sygeplejefagligt tidsskrift. På disse baggrunde havde de valgte databaser mest relevans for vores problemstilling (24). Både Cinahl og PubMed anvender såkaldte MeSH ord, som er de emneord, artiklerne bliver tildelt. Inden vi starter vores søgning, undersøger vi, at vores valgte fagtermer matcher MeSH ordene i de to databaser. Dette gør vi i databasernes tesaurus, som er en ordbog over de emneord artiklerne indeholder. Vi søger først i PubMed uden afgrænsning på kombinationen: Emergency nurse interaction. Her får vi 66 resultater. Disse er overkommelige at gennemgå og vi finder 7 relevante artikler. Vi gennemgår abstracts på artiklerne og får afgrænset søgningen til 3 relevante artikler. Disse findes kun på portugisisk og koreansk. Vi ændrer herefter vores søgning og søger på nurses OR emergency AND interaction og får 3980 resultater, vi afgrænser søgningen i henhold til vores inklusions- og eksklusionskriterier og ender med 5 resultater, hvilke vi gennemgår abstracts på, disse falder ikke inden for vores undersøgelsesfelt og er derfor ikke brugbare. Vi søger derefter på Cinahl. Ved hjælp af boolske operatorer lavede vi først kombinationen: nurses OR emergency AND care, her får vi 99.665 resultater og må derfor afgrænse søgningen yderligere til at indbefatte fuld tekst og udgivelse senere end år 2000. Her får vi 7.226 resultater, hvilket stadig er for mange. Vi afgrænser søgningen til kun at indeholde artikler fra Europa samt angiver nursepatient relations og caring som subjectmajor, her får vi 29 resultater. Vi gennemgår abstracts på artiklerne, og da vi ikke får et brugbart resultat, må vi ændre vores hovedsøgning. Vi søger nu på kombinationen emergency nurses AND relations AND emergency patients. Ved at lave en AND søgning, afgrænser vi artiklerne til at indeholde alle søgeordene og får her 20 resultater. Efter 27
gennemgang af abstracts finder vi en brugbar artikel: Stress of nurses in emergency care (16). Vi søger derefter på Sygeplejersken med søgeordet skadestue og får yderligere to artikler: Farvel til den klassiske skadestue (10) samt 6 ud af 10 sygeplejersker er stressede (11, 12), som endvidere udspringer fra en rapport udarbejdet over en arbejdsmiljøundersøgelse. For at udvide vores søgning foretager vi en kædesøgning ud fra den litteratur vi allerede har fundet. En kædesøgning er en søgning, hvor man tager udgangspunkt i de referencer, en allerede kendt artikel tager udgangspunkt i (24). Vi mener, at artiklen Den blå patient har stor relevans for vores problemstilling, og vi gennemgår derfor den anvendte litteratur. Her finder vi Non-caring encounters at an emergency care unit. Vi føler nu at vi har sufficient litteratur, der kan understøtte vores ønskede problemstilling. Første del af litteratursøgningen er foretaget i perioden 17/3.2015-29/3.2015. Da vi har valgt en datastyret analyse (25), valgte vi at dele litteratursøgningen op i to faser, da vi først efter indsamling af empiri, kunne se hvilken teori vores data ledte hen imod. Anden del af litteratursøgningen foregik primært som bevidst tilfældig søgning (24). Efter vi havde udført vores interviewundersøgelse samt meningskondenseret vores indsamlede empiri, foretog vi denne bevidste tilfældige søgning på biblioteket. Vi havde udvalgt hvilke aspekter, vi ønskede at fremhæve fra vores empiri og samlede herefter de teoretikere, vi mente, vi kunne anvende til at analysere vores materiale. Her fandt vi bøgerne; Merry Elisabeth Scheel Interaktionel sygeplejepraksis, Aaron Antonovsky Helbredets mysterium, Kari Martinsen Øjet og kaldet, Samtalen, skønnet og evidensen samt Fra Marx til Løgstrup, Odd-Harald Røkenes og Per-Halvard Hanssen Bære eller briste samt Patricia Benner og Judith Wrubel Omsorgens betydning i sygepleje. Efter grundig gennemgang af de respektive teorier, udvalgte vi dem, 28
som vi mente kunne analysere vores data bedst. De udvalgte teoretikere er: Aaron Antonovsky, Kari Martinsen samt Odd-Harald Røkenes og Per-Halvard Hanssen. Anden del af litteratursøgningen foregik i perioden 20/4.2015-21/5.2015. Se bilag 2. 4.0 Teori Til at besvare vores problemstilling har vi valgt at analysere vores fundne empiri ud fra KMs teori om omsorg samt fagligt skøn, da disse to begreber er essentielle på en skadestue, hvor man hurtigt skal kunne vurdere patienten og samtidig yde omsorg i et hektisk miljø. Derudover har vi valgt Aaron Antonovsky(AA) og hans teori om Oplevelse Af Sammenhæng (OAS) for at kunne analysere informanternes oplevelse af OAS ud fra deres udtalelser. Vi har til sidst valgt Odd Harald Røkenes og Per-Halvard Hanssens (O&P) teori om de tre P er ; professionel, personlig og privat til at beskrive sygeplejerskens rolle i relationen med patienten. 4.1 Kari Martinsen(KM) KM er norsk sygeplejeforsker. KM er inspireret af filosof og teolog K.E Løgstrup og er kendetegnet ved hendes opfattelse af sygeplejen som en omsorgsdimension. Hun mener, at sygepleje altid foregår i en relation. KM er af den opfattelse at sygepleje er et praktisk fag og tager afstand fra det meste teori om sygepleje samt sygeplejefagligemodeller (35). KM er kendt for hendes omsorgsteori, som er beskrevet i indledningen, samt hendes begreb om fagligt skøn. KM mener, at det faglige skøn, står centralt i sygeplejens gerning. Det faglige skøn er en anvendelse og udøvelse af den sygeplejefaglige kundskab. Sygeplejersken opnår et fagligt skøn gennem praktisk erfaring og læring. (13). 29
I bogen Fra Marx til Løgstrup, beskriver KM det faglige skøn som en praktiskmoralsk handlingsklogskab, som indebærer, at sygeplejersken på den ene side ser patientens lidelse ud fra en følsom åbenhed og på den anden side bruger sin faglighed til at forstå patienten og handle ud fra,hvad der er bedst for ham (36). Fagligt skøn grunder i den sanselige erfaring en sygeplejerske opnår gennem sine sanser; blikket, hørelsen, synet og hændernes håndelag (36). Disse sanser skal føre til en tydning, der hjælper sygeplejersken til at lytte og berøre klinisk og stille sig åben for sanselige indtryk. KM beskriver i sin bog Øjet og kaldet det professionelle forhold til patienten; hun mener ikke at professionalisme kan sættes i modsætning til personlig og privat. Ved en ren professionel relation holder sygeplejersken en tilstrækkelig afstand, hun er ikke overinvolveret, hun er objektiv og kommunikationen til patienten er envejs, patienten bliver behandlet som objekt. KM mener dog at det at være professionel indebærer at man har en fagkundskab der forhindrer sygeplejersken i at se patienten som et objekt. Hun beskriver derimod det at være personlig og privat som to følelser; følelser for den anden og føleri. I føleriet drager man sig selv ind i situationen og begrænser patienten til at blive trukket ind i ens personlige sfære. Følelsen for den anden er en seende følelse, det er her man åbner op for sansningen, de giver adgang til at forstå den andens følelser, verden og tilværelse. (37) 4.2 Aaron Antonovsky(AA) Socialmediciner AA er kendt for sine teorier omkring Den salutogenetiske idé, stressfaktorer og OAS, som han uddyber i sin bog Helbredets Mysterium (38). OAS har tre kernebegreber: Begribelighed, Håndterbarhed og Meningsfuldhed. AA beskriver Begribelighed som værende hvorvidt/i hvilken grad man oplever de 30
stimuli, man møder, som kognitivt forståelige, ordnede, sammenhængende og som tydelig information, frem for at opleve de selv samme stimuli som kaotiske, tilfældige uforklarlige hændelser. Håndterbarhed definerer AA som den grad hvormed man oplever, at der står ressourcer til ens rådighed, som er tilstrækkelige til at møde de krav der stilles, af de stimuli man konfronteres med. Ressourcerne dækker både over ens personlige ressourcer og de ressourcer, der kontrolleres af omgivelserne, fx. en ægtemand, chef, arbejdsplads, ven osv. Den tredje komponent Meningsfuldhed refererer til hvorvidt man oplever, at tilværelsen giver emotionel mening. Opfatter man problemer i tilværelsen som værd at investere energi i og som kommende udfordringer, eller opfatter man problemerne som plagsomme byrder. AA mener, at en høj grad af OAS i tilværelsen har en stor betydning i forhold til at mestre sygdom og opretholde sundhed. En ringere grad af OAS vil derimod øge risikoen for at sygdom og udfordringer vil fører til stressorer, apati og dalende engagement. (38) Oftest vil man relatere AAs teori om OAS til patienter i forbindelse med mestring af sygdom. Vi har valgt at inddrage AA i vores analyse, da sygeplejersker ligeledes kan have behov for mestringsstrategier i forbindelse med at håndterer stressfyldt arbejde. 4.3 Odd-Harald Røkenes og Per-Halvard Hanssen (O&P) Psykologer og specialister i klinisk psykologi, O&P, beskriver i bogen Bære eller briste en model de har udarbejdet omkring professionel, personlig og privat ageren i mødet med patienten. Den professionelle del, er den del der indeholder baggrundsviden og en speciel faglig kompetence (39), som er nødvendig for at kunne yde til patientens bedste. O&P skriver at idet man er professionel, er man til dels nødt til at holde private 31