Kostplan der giver større muskler



Relaterede dokumenter
Kost og Træning. Kathrine Roug God Form

NUTRAMINO PROTEIN XL - IDEEL TIL FLERE TRÆNINGSFORMÅL

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Kost og ernæring for løbere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Kost & Ernæring K1 + K2

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Kost & Ernæring. K3 + talent

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

Løberens kost og ernæring

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R

Kosten og dens betydning.

Optimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september,

Diætiske retningslinjer

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb Hvordan skal man spise?

Sportsernæring for U16 spillere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad

Fodboldspillerens kosthåndbog

Stævne: Ernæring Udstyr Koncentration og viljen til at yde Træner = autoritet Forældre = tilskuere/hjælpere

Sund kost til fodboldspillere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

Fit living en vejledning til træning og kost

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010

KOST OG TRÆNING OPTÍMER DIN CYKELFORM

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Hvordan skal man spise?

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009

Vitaminer til Sportsfolk

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

Spis dig sund, slank og stærk

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

Forslag til kostplan:

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Frederikssund Svømmeklub

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider

Energiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb Hvordan skal man spise?

Udnyt kostens energi optimalt

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Basisviden kost og ernæring

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

Inspiration til fagligt indhold

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

KLIK FOR AT SKRIVE EN TITEL KLIK FOR EVT AT SKRIVE EN UNDERTITEL. Sportsernæring for U17-spillere - Få mere ud af din træning! D.

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009

Ernæring ved genoptræning

Det glykæmiske indeks.

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Guide. - og tab dig. sider Spis få store måltider. Guide: Så let er det at tabe sig Sådan gør du Det skal du spise

SUNDE VANER - GLADE BØRN

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Energibalance og kostsammensætning

Sportsdrikke - ren sukker eller rå energi?

FATBOOSTER GENERELLE RETNINGSLINJER

Madpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Temaeftermiddag om kost og træning

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

Sådan træner du bedst med protein-pulver

Vejen til et varigt vægttab

Spis fisk. Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, det er ikk så ringe endda!

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

De nye Kostråd set fra Axelborg

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5

Topernæring. Inspiration til præstationsfremmende kostjusteringer

Transkript:

Kostplan der giver større muskler Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/kostplan-der-giver-storre-muskler/ Forkert ernæring er en hyppig årsag til dårlige resultater af styrketræning. Følg denne kostplan, hvis du træner for at opbygge muskel-masse. Den sikrer, at du får alt det, du har brug for - og på de rigtige tidspunkter. Så du får maximalt udbytte af din træning. God ernæring kan hjælpe dig igennem perioder med irriterende stilstand i træningen. De fleste, der begynder på styrketræning, får rimeligt gode resultater de første 3-6 måneder. Men så begynder de fleste at stå stille, og musklerne holder op med at vokse. På det tidspunkt får ernæringen en afgørende betydning for de videre fremskridt. Her er de 10 vigtigste punkter i en samlet kostplan, der stimulerer muskelvækst. Punkterne er opstillet i prioriteret rækkefølge med de vigtigste punkter først. Start derfor med at følge punkt 1, og først når du gør det, skal du gå videre til punkt 2, 3, 4 osv. 1 Spis flere kalorier end du forbrænder Det vigtigste råd, når det gælder muskelopbygning, er at spise tilstrækkelig med kalorier. Muskelvækst er en fysiologisk set ret luksuriøs begivenhed i organismen, der først sker, når der et tilstrækkelig energimæssigt overskud til det. Hvis du indtager færre kalorier, end uforbrænder, så mangler din krop simpelthen det nødvendige overskud af energi, som optimal muskelvækst kræver. Mange går så meget op i at spise mange proteiner og fedtfattigt, at deres kost dermed kommer til at indeholde for få kalorier. Problemet er, at kroppen prioriterer sit kaloriebehov højere end muskelvækst. Det vil sige, at kaloriebehovet skal dækkes, før der er overskud til muskelvækst. Hvis kaloriebehovet ikke er dækket, så bliver proteinerne bare brugt som brændstof til at dække kaloriebehovet, i stedet for at indgå i opbygningen af muskelmasse. Man kan ovenikøbet risikere at nedbryde muskelprotein, hvis man går rundt for længe i negativ kaloriebalance. Kroppen har behov for at få tilført et overskud af kalorier, da muskelvækst kræver proteinsyntese, og proteinsyntese består af nogle page 1 / 5

uhyre kaloriekrævende biokemiske processer. Selve vækstprocessen øger derfor kaloriebehovet ud over de kalorier, der direkte bliver brugt under træningen og til dagligdagens aktiviteter i øvrigt. Dertil kommer, at forbrændingen stiger, efterhånden som muskelmassen bliver større. Det betyder, at jo størremuskelmasse man får, des større forbrænding får man, og des flere kalorier er man nødt til at spise for at øge muskelmassen yderligere. Men hvor mange kalorier er kalorier nok? Det er umuligt at svare på, da det er meget individuelt. En ting, man kan være sikker på, er, at hvis man bliver ved med at være tynd som en pind, selvom man træner hårdt, så er det med stor sikkerhed fordi, man spiser for få kalorier. Her er nogle tips, der øger din kalorieindtagelse på måder, der både er effektive og samtidig så sunde som muligt for din krop. Spis mere fedt: olivenolie, rapsolie, mørk chokolade, avocado, marinerede sild, karrysild, makrel i tomat, røget laks, andre fede fisk, solsikkefrø (f.eks. i rugbrød) og koldpresset solsikkeolie. Almindelig kost til sportsudøvere bør indeholde ca. 20-25 fedtenergiprocent. Hvis du i særlig grad ønsker at tage muskelmasse på, så bør du gå op på 25-30 fedtenergiprocent. Ved at øge kostens fedtprocent stiger den samlede kaloriemængde automatisk. Spis mange kulhydrater og især flere af de koncentrerede kulhydrater, såsom tørret frugt, lyst brød, honning, marmelade og sukkerslik. Drik flere flydende kalorier: skummetmælk, kakaoskummetmælk, kærnemælk, drikkecultura, juice, energidrikke, weight-gainer shakes (blanding af protein, kulhydrat og eventuelt også fedt) samt sukkerholdig saftevand og sodavand. Flydende kalorier snyder kroppens naturlige reguleringssystemer, så du får lettere ved at øge din kalorieindtagelse, uden du konstant føler dig stopmæt. Spis ikke for meget frugt og grønt: spis 600-700 gram per dag - ikke mere. Frugt og grønt giver kosten så meget volumen, at det bliver fysisk umuligt at spise en tilstrækkelig kaloriemængde. Spis ikke for mange fibre: undgå især særligt fiberberigede produkter indenfor morgenmadscerealier og brød - og lad være med at tage ekstra fibertilskud. Hold igen med proteinerne: protein mætter så godt, at meget proteinrig kost gør det svært at spise tilstrækkelig kalorier. Undgå derfor overdrevet forbrug af proteinshakes, proteinbarer, magert kød, æggehvider og lignende. Hvis du begynder at tage på i form af fedt, så har du skruet for meget op for din kalorieindtagelse. Skær ned på kalorierne ved at spise mindre fedt, til du finder det individuelle kalorieniveau, der giver dig god muskelvækst uden overflødig fedtophobning. 2 Spis 2 gram protein per kilo kropsvægt Muskelvækst er proteinsyntese - dvs. opbygning af mere protein i musklerne. Undervejs binder proteinerne noget væske i musklerne, og det er blandingen af mere protein og vand i musklerne, der giver den større muskelmasse. Protein fra kosten giver kroppen de aminosyrer, den skal bruge som byggesten i vækstprocesserne. Selvom du har trænet hårdt, så sker der kun noget, hvis du bagefter spiser tilstrækkelig protein. Muskelvækst sker jævnt over hele døgnet i hvileperioderne mellem dine træningspas. Det afgørende er derfor, om den samlede proteinindtagelse over hele dagen er tilstrækkelig til at dække det forøgede proteinbehov til proteinsyntese. Jo større man er, des mere protein skal man spise. Derfor udtrykkes proteinanbefalingen i gram protein per kg kropsvægt. Anbefalingerne svinger fra 1,7 til 2,5 gram protein per kg kropsvægt, og et indtag på omkring 2 gram per kg per dag er optimalt for de fleste, der træner intensivt for at opbygge muskelmasse. Det giver nok til at dække behovet og samtidig ikke så meget, at det hæmmer kalorieindtagelsen. En person på 80 kg skal derfor spise 2 x 80 = 160 gram protein per dag. Det kræver en del omtanke og planlægning af den daglige kost for at komme op på dette niveau. Kosten skal indeholde en del proteinrige fødevarer: magert kød, magre fisk, æggehvider og magre page 2 / 5

mejeriprodukter. Den eneste måde, du kan blive helt sikker på, om du spiser tilstrækkelig protein, er ved at slå op i fødevaretabeller og lægge sammen, hvad hver enkelt fødevare indeholder af protein og dividere summen med din kropsvægt. Det er noget lettere at bruge et EDB-program til disse kostberegninger. Fordelen ved et EDB-program er, at du forholdsvis let kan afprøve forskellige ændringer, der kan påvirke dit proteinindtag, så du kan designe din egen individuelle proteinplan. Måske skal du blot spise 100 gram kød ekstra per dag eller tage en proteinshake for at komme op på 2 gram protein per kg kropsvægt. Hvis du ikke får det beregnet, så er det rent gætteværk, om du får for lidt, tilpas eller for meget. Et udmærket program til det formål er Dankost. 3 Spis kulhydrater samtidig med protein Kulhydrater har en proteinbesparende effekt i kroppen. Når du spiser protein og kulhydrat i samme måltid, så giver du kroppen valgmuligheden mellem at forbrænde enten kulhydrat eller protein. Kroppen vil i den situation altid vælge at forbrænde kulhydraterne og til gengæld spare proteinerne, som så til gengæld bliver dirigeret videre til proteinsyntese - dvs. muskelvækst. Hvis du derimod spiser proteinrige måltider uden ret meget kulhydrat samtidig, så er kroppen nødsaget til at forbrænde de spiste proteiner i stedet for at bygge muskler af dem. Det skyldes, at kroppen altid prioriterer sit energibehov højere end sit proteinbehov. Det er derfor, det er utrolig vigtigt først at få dækket kaloriebehovet - og dernæst proteinbehovet. Kulhydrat virker mere proteinbesparende end fedt, hvilket er en god grund til ikke at svælge i fedt, selvom det giver mange kalorier. Hvis du øger dit kalorieindtag ved at indtage flere koncentrerede eller flydende kulhydrater i stedet for fedt, så dækker du både dit ekstra kaloriebehov til muskelvækst og samtidig forebygger du, at overskydende kalorier bliver deponeret som fedt. Hvis du en dag kommer til at spise for mange kulhydrater, så vil kroppen blot lagre det som glykogen, som du hurtigt kan forbrænde næste gang, du træner. Derimod vil et overskud af fedt sætte sig på sidebenene med det samme. Personer, der har forholdsvis let ved at tage på, kan derfor med fordel holde sig til de koncentrerede kulhydrater som primær kilde til ekstra kalorier, mens virkelige hardgainers i højere grad også skal øge deres fedtindtag. Den optimale kost, også når det gælder muskelopbygning, er i høj grad individuel. 4 Spis hurtigt optagelige kulhydrater lige efter træning Det er vigtigt at indtage hurtige kulhydrater indenfor den første halve time efter træning. Det dækker kroppens akutte energibehov, så proteinnedbrydningen efter træning bliver mindre. Hurtige kulhydrater øger samtidig produktionen af insulin, der er et naturligt anabol og antikatabol hormon. Det gør, at stofskiftet hurtigere skifter fra nedbrydning til opbygning, der fremmer muskelopbygningen. Hurtige kulhydrater får du f.eks. fra rosiner, modne bananer, energidrik, energibar, juice, sodavand eller lyst brød med sødt pålæg. 5 Spis hurtigt optagelige proteiner lige efter træning Hvis du udover hurtigt optagelige kulhydrater den første halve time efter træning også indtager hurtigt optagelige proteiner, så giver du for alvor gang din muskelopbygning et boost. Valleprotein er i intakt form den proteintype, der hurtigst bliver optaget. Almindelige proteiner såsom mælkeprotein, æggeprotein og sojaprotein bliver derimod optaget så langsomt, at de kommer for sent ind i blodbanen, når det gælder valg af optimal proteintype til brug lige efter træning. Hvis du vil indtage langsomme proteiner, så er det bedre at tage dem før træningen, så de når at blive optaget, til du har brug for dem efter træning. Men det kan så til gengæld give mavegener under træningen. page 3 / 5

Hydrolyserede proteiner bliver også optaget hurtigt og er et godt valg som proteinkilde til efter træning. Naturlige proteiner fra f.eks. tun, torskerogn og æg bliver optaget langsomt og er derfor ikke optimale til efter træning. En proteinshake med valleprotein og/eller hydrolyserede proteiner af en eller anden animalsk slags er det bedste valg. Indtag ca. 40 gram hurtig protein senest 30 minutter efter træning. Hurtige proteiner virker bedst, hvis du samtidig indtager hurtige kulhydrater, da kulhydraterne øger insulinproduktionen, hvilket fremmer musklernes optagelse af aminosyrer og selve proteinsyntesen. En hurtig optagelig proteindrik er f.eks. Designer Protein. 6 Hurtige kulhydrater og langsomme proteiner før sengetid Natten er en meget kritisk periode af døgnet, når det gælder muskelvækst. Hvis du ikke spiser noget efter aftensmaden, så gennemgår din krop en forholdsvis lang fasteperiode, hvor den på et eller andet tidspunkt begynder at nedbryde muskelprotein i stedet for at opbygge det. Det er ærgerligt, for natten er en periode, man lige så godt kan udnytte til øget muskelvækst. Under søvn stiger produktionen af væksthormon, og hvis der er tilstrækkelig kulhydrat og protein til rådighed, så giver det en naturlig øget muskelvækst, mens du sover. Det gælder derfor om at få spist noget kulhydrat og protein før sengetid. Det bedste er at spise et måltid tidligst en time før sengetid, der indeholder hurtigt optagelige kulhydrater og langsomt optagelige proteiner. De hurtigt optagelige kulhydrater giver både den nødvendige kulhydratenergi til nattens muskelvækst og vil samtidig øge indholdet af signalstoffet serotonin i hjernen, så det bliver lettere at falde i søvn. De langsomme proteiner giver kroppen en jævn forsyning af aminosyrer hele natten igennem for at få størst mulig udbytte af det naturlige vækstpotentiale under søvn. Det er vigtigt, at det er langsomt optagelige proteiner, da hurtigt optagelige proteiner kan gøre det svært at falde i søvn via reduceret indhold af serotonin og øget indhold af dopamin i hjernen. Det er også derfor, at proteinerne skal spises forholdsvis sent før sengetid, så de ikke når at blive fordøjet og optaget, før du er faldet i søvn. Derimod kommer den søvndyssende effekt af kulhydraterne ret hurtigt. Hurtige kulhydrater kan du få f.eks. fra bananer eller grovbrød med figenpålæg. De langsomme proteiner kan du f.eks. få fra en almindelig proteindrik såsom Promax eller fra rigtige madproteiner fra f.eks. mælk, ost, yoghurt, æg, fisk eller kød. 7 Spis proteinrige mellemmåltider Hvis du fordeler din daglige proteinindtagelse ud over flere måltider i løbet af dagen, så sikrer du, at en større procentdel af de proteiner, du spiser, bliver brugt til proteinsyntese, og en mindre del som brændstof. Specielt hvis du husker altid at spise kulhydrat sammen med protein. Spis nogle proteinrige fødevarer eller eventuelt en proteinshake formiddag og eftermiddag, som et supplement til proteinindtagelsen ved hovedmåltiderne. Eller spis rigtig proteinrig mad, såsom kødpålæg, æg, yoghurt eller mælk. Så sikrer du, at dine muskler altid har nogle aminosyrer til rådighed, hvis de skulle få lyst til at vokse. 8 Spis protein af god kvalitet Din krop har brug for ni forskellige aminosyrer i et bestemt blandingsforhold for optimal muskelvækst. Og du skal have alle ni i hvert måltid. Den aminosyre i et måltid, der er relativt mindst af i forhold til den ideelle blanding, bestemmer, hvor meget muskelvækst du får ud af det pågældende måltid. Hvis blot en af de ni aminosyrer er i underskud, så opnår du det mindre muskelvækst. Animalske proteiner er generelt af god kvalitet, da de har en blanding af de ni essentielle aminosyrer, der svarer til behovet. Mælkeprotein og æggeprotein er særligt gode i forhold til hele organismens aminosyrebehov. Men måske giver protein fra muskelkød den mest ideelle aminosyreblanding, specielt når det gælder muskelvækst, da page 4 / 5

Powered by TCPDF (www.tcpdf.org) Kostplan der giver større muskler aminosyrerne i muskelkød jo er præcis magen til den aminosyreblanding, der skal indbygges i dine muskler. Magert kød såsom svinekød, oksekød, kyllingekød eller kalkunkød bør derfor indgå i kosten hver dag. Kødprotein holder samtidig kroppens naturlige produktion af anabole hormoner oppe i modsætning til vegetabilske proteiner, der kan sænke blodets indhold af muskelopbyggende hormoner. Når du bestræber dig på at øge dit totale proteinindtag, så bliver det naturligt de magre, proteinrige animalske fødevarer, du vil spise mere af, da de indeholder den største absolutte koncentration (dvs. gram protein pr. 100 gram fødevare) i modsætning til de vegetabilske proteiner, der kræver flere kilo mad for at give tilstrækkelig protein. 9 Spis mange kulhydrater de første to timer efter træning Musklernes evne til at optage kulhydrater og lagre dem som glykogen (depotkulhydrat) er stærkt forøget de første to timer efter træning. Højt indtag af kulhydrater i den periode kan hurtigt genopbygge energidepoterne og bremse de katabole processer, så kroppen hurtigt skifter over til en opbyggende fase. Ved at indtage en stor del af det daglige kulhydratbehov indenfor de første to timer efter træning, så opnår man en større total fyldning af glykogendepoterne. Det gør, at man har mere energi til næste træningsrunde. Mere glykogen i muskler og lever har en proteinbesparende effekt under træning - dvs. man forbrænder og nedbryder ikke så mange proteiner under træningen, når man har velfyldte glykogendepoter. Man kan også holde ud i længere tid og træne ved højere intensitet. Samtidig vil den større glykogenfyldning kunne ses som større muskelmasse, idet kulhydrater binder meget vand til sig i musklerne under deponeringen, så de enkelte muskelfibre simpelthen bliver lidt større. Denne effekt når sit maksimum allerede indenfor 1-2 uger. 10 Tag en vitaminpille Mange vitaminer og mineraler har på forskellig vis afgørende betydning for proteinsyntesen. Det gælder især A-vitamin, B6-vitamin og zink. For at være på den sikre side, er det en god ide at tage en kombineret vitamin- og mineralpille som kosttilskud hver dag. Tag den sammen med dagens mest fedtholdige måltid for at sikre en god optagelse af de fedtopløselige vitaminer. Det gælder bl.a. A-vitamin, der er nødvendig for produktionen af væksthormon. De 10 punkter 1. Spis flere kalorier end du forbrænder 2. Spis 2 gram protein per kilo kropsvægt 3. Spis kulhydrater samtidig med protein 4. Spis hurtigt optagelige kul- hydrater lige efter træning 5. Spis hurtigt optagelige proteiner lige efter træning 6. Hurtige kulhydrater og langsomme proteiner før sengetid 7. Spis proteinrige mellem- måltider 8. Spis protein af god kvalitet 9. Spis mange kulhydrater de første to timer efter træning 10. Tag en vitaminpille Artiklen er hentet fra Fitnews.dk page 5 / 5