Skorstensfejeren Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 December 2008 15. årgang 4
Skorstensfejeren Udgiver: Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Ansvarshavende redaktør: Lars G. Michelsen Grejsdalen 11, 5800 Nyborg 65 31 33 65 Redaktionelt stof, annoncer/adressering: Sendes til Lars Michelsen michelsen@skorstensfejeren.dk Copyright: Citater er tilladt med angivelse af kilde. Brug af artikler aftales med redaktøren. Tryk: PoBe sats & repro Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg 74 45 06 70 - pobe@mail.tele.dk ISSN 1396-0091 Oldermand: Keld Lützhøft Jensen Rugvænget 16, 4100 Ringsted 57 67 01 48 - skorstensfejeren@sol.dk Sekretariatet: Vibeke Klitaa Jacobsen Ermelundsvej 126, 2820 Gentofte 60 16 20 20 - lauget@skorstensfejeren.dk www.skorstensfejerlauget.dk Vestre afdeling: Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand Kastanieallé 37, Nykøbing Mors 97 72 46 56 - jcs-mors@mail.dk Østre afdeling: Formand: Teddy W. Nielsen Mathildevej 10, 4200 Slagelse 58 52 00 85 - skorstensteknik@post.tele.dk Hovedkasserer: Hugo Stjernholm Grønningen 30, 7550 Sørvad 97 43 85 54 - hugo@skorstensfejeren.dk Fagligt Udvalg & Lærlingekontoret Formand: John Clemmesen Mellemvej 3, 6430 Nordborg 73 49 00 03 clemmesen@skorstensfejeren.dk Fagteknisk Udvalg Formand: Benny Lassen Vejlands Alle 45, 2300 Sundby 32 52 66 20 - skorstensfejer@city.dk Skorstensfejerskolen/EUC Syd Plantagevej 35A, 6270 Tønder 74 12 42 42 Faglærer: Finn Hansen 74 12 46 42 - fh@eucsyd.dk http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh Begravelseskassen Ib Kirkegaard 86 52 18 17 - gaard@mail.tele.dk Indhold Leder... 2 Hvid røg op af skorstenen... 3 Skrotningsordningen... 4 Nyt fra tilskudssekretariatet... 4 Frisk luft... 6 Blåflammebrændere... 6 Skorstensfejeruddannelsen... 8 Pas på bio-pejsen (TÆNK)... 10 I dialog med arbejdstilsynet... 10 Nye svende... 11 Mærkedage... 12 LEDER I miljøets tjeneste Skorstensfejerens vigtigste opgaver er at sikre mod brand, forgiftning, unødigt energiforbrug og så at værne om miljøet. Udviklingen er gået sådan, at skorstensfejerens arbejde i miljøets tjeneste med tiden er blevet forøget. Foruden den daglige fyringsvejledning til kunderne, har landets skorstensfejere i de senere år deltaget i flere kampagner for korrekt fyring med brænde. Prøvningsattester Ved årsskiftet trådte en ny bekendtgørelse i gang, den såkaldte brændeovnsbekendtgørelse, og fra 1. juni skal der foreligge en prøvningsattest hver gang, der bliver tilsluttet en brændeovn eller biobrændselskedel. Prøvningsattesten er dokumentation for, at ildstedet kan overholde de fastsatte emissionskrav. Her er skorstensfejeren blevet nøglefigur, idet han som bekendt skal påtegne prøvningsattesten. Der har været en smule indkøringsproblemer, idet enkelte producenter i starten ikke havde fyldestgørende prøvningsattester. De fleste lader nu til at have fundet deres ben, og ordningen fungerer efterhånden rimeligt uproblematisk. Skrotningsordningen Fra 1. juli kunne landets borgere få tilskud til at skrotte deres gamle brændekedler, når betingelserne i bekendtgørelsen er opfyldte. Her er skorstensfejeren igen blevet hovedperson, idet han skal påtegne ansøgningsskemaet og dermed bekræfte, at ansøgeren opfylder betingelserne for tilskud. Ordningen fungerer efter alt at dømme fint, og der er da også udbetalt tilskud for ca. halvdelen af det beløb, der er afsat til formålet. Der er ingen tvivl om, at det er de dårligt fungerende brændekedler, der er de største forurenere, så en målrettet indsats lige netop her er absolut formålstjenlig. Med disse tiltag er vi kommet langt i bestræbelserne på at begrænse den for tiden meget omtalte partikeludledning ved brændefyring. Vi er i Skorstensfejerfaget glade for og sætter en ære i at deltage i arbejdet for at værne om miljøet. Keld Lützhøft Jensen FORSIDEN Når næste fagblad udkommer, er vi i starten af foråret, den tid på året, hvor vi har de fleste allikereder i skorstenene. Vi bringer derfor som en husker et billede på forsiden af en allike og en skorstensfejer. Vi kan vel ikke sige, at vi generelt elsker hinanden, hvilket måske ses mest tydeligt på alliken. Skorstensfejeren viser en lidt større kærlighed. Spøg til side, fagbladet skal opfordre kollegerne til, at der i foråret gøres en indsats - måske gennem lokalaviser eller dagspressen - overfor forbrugerne om at være opmærksom på evt. aktivitet omkring deres skorstene, således at vi får sat de nødvendige riste op og dermed hindrer, at der bygges reder i skorstenen med fare for tilstopninger. Lars Michelsen 2
Fyringens etik og moral er ovnklar Hvid røg op af skorstenen Danskerne er vilde med brændeovne. Der er nu over en halv million ovne rundt omkring i hjemmene, og i takt med, at de er blevet mere og mere populære, er ovnene også blevet mere og mere omdiskuterede. Sikrer de en god CO 2 -neutral varme, eller forurener de tværtimod? Af skorstensfejermester Henrik B. Jensen Artiklen har været bragt i Samvirke, og vi har fået lov at gengive den her. Som mangeårig skorstensfejermester har jeg haft snuden dybt inde i tusindvis af brændeovne i mit distrikt i København. Jeg skal dels inspicere og godkende ovnene, dels rådgive og vejlede om, hvordan de bruges korrekt. Derfor har jeg både set skrækeksempler og mønstereksempler, men jeg kan roligt konstatere, at langt de fleste forbrugere virkelig forsøger at følge vejledningerne og bruge brændeovnen fornuftigt og forsvarligt. Mens fagfolk diskuterer tekniske detaljer om ovne, brændsel og partikelforurening, ser mange forbrugere undrende til. De fleste anskaffer sig nemlig en brændeovn, fordi de gerne vil have en god, stabil og forureningsfri varmekilde, og det er svært at forstå, at en moderne brændeovn kan være skadelig for både mennesker og miljø. Men i virkeligheden er det meget enkelt: den røg, der kommer ud af skorstenen, er dels skabt af det, som forbrugeren kommer ind i ovnen, og dels af den måde, de betjener ovnen på. Det er altså forbrugerens adfærd, der afgør resultatet. om en 20 procents begrænsning af CO 2 - udslippet inden 2020. I modsætning til kul, olie og naturgas er brænde CO 2 - neutralt, og brændefyring vil derfor være en nem og billig vej til et forbedret miljø. Jeg er sikker på, at Niels Heding har ret under forudsætning af, at brændeovnene ikke bliver brugt som hjemmekrematorier for alt muligt affald og ragelse, som burde være kildesorteret på en genbrugsplads eller i en affaldscontainer. Og her kommer forbrugernes adfærd altså ind i billedet igen, for hvis vi øger miljøbevidstheden i hjemmene og bruger ovnene korrekt, kan vi reducere de skadelige virkninger fra usund røg. At der er brug for at begrænse partikelforureningen, er der meget bred enighed om. For nylig viste tal fra Det Europæiske Miljøagentur, at brændeovne havde en negativ effekt i Danmark i de første år efter årtusindskiftet, men at nye krav til ovnene nu er begyndt at slå igennem. Denne udvikling skal naturligvis fastholdes, dels gennem skrappe krav til fabrikanterne, dels gennem rådgivning, vejledning og kontrol og dels gennem information og oplysningskampagner, som f.eks. fyrfornuftigt.dk, der hjælper forbrugere til korrekt brug af ovn. Miljøet er altafgørende for vores livskvalitet, og derfor er det kun godt, at der er opmærksomhed på de problemer, der kan knytte sig til brugen af brændeovne. Jeg vil dog advare imod, at man skærer alle brændeovnsbrugere over en kam, bare fordi nogle få forurener. Det er nemlig med ovne som med alt andet, der har med miljø og forbrugeradfærd at gøre: det er det lange, seje træk, der skaber resultaterne. Vi skal derfor arbejde målrettet for, at folk kun bruger rent, tørt brænde. På den måde kan vi forhindre sort partikelforurening. Det bør brændeovnsdebattens kamphaner kunne enes om - så der kan komme hvid røg op af skorstenen. SUND VARME Konklusionen er derfor klar: Hvis man bruger sin brændeovn korrekt og fodrer den med det rette brænde, skaber man god og sund varme. Men hvis man for eksempel fyrer op med reklametryksager og futter alt muligt imprægneret og malet træ af, er resultatet det stik modsatte. At korrekt brug af ovnen er alfa og omega, viser en klimapolitisk pointe, som kommer fra seniorforsker, dr.agro. Niels Heding fra Skov & Landskab ved Københavns Universitet. Han mener, at brændeovnene kan være med til at sikre, at Danmark opfylder EU-målsætningen 3
Ordningen, der ikke må skrottes Skrotningsordningen Af Lars Christensen Skrotningsordningen har nu virket siden juli, og den har fået mange husejere til at udskifte gamle anlæg med ringe udnyttelse af energien samt en utidssvarende emission af røggassen til stor gene for miljøet. Man startede denne kampagne med tilskudsmulighed på op til kr 4000. Kampagnen har efter tilskyndelse fra skorstensfejerne animeret lodsejerne til at investere i miljørigtige anlæg. Dette har stor betydning for udnyttelsen af vore ressourcer - og ikke mindst mindre udledning af CO 2. Ejere af de gamle gennemforbrændingskedler tilsluttet oliebrændere benytter også lejligheden til at udskifte de ikke tidssvarende anlæg til nye, højeffektive anlæg med stor oliebesparelse til følge. Antallet af ansøgninger til skrotningsordningen er heldigvis stigende. Nyt fra tilskudssekretariatet Af Birthe Eriksen Hanne Eriksen Birthe og Hanne Eriksen fra Tilskudssekretariatet. Tilskudsordningen for skrotning af brændekedler startede som bekendt 1. juli 2008, og i starten gik det lidt trægt. Få kendte til ordningen, og administrationen skulle på plads. I juli indkom 18 ansøgninger, i august 84. I september steg interessen - der kom godt 200, og i oktober fordobledes antallet igen. I november fik vi næsten 500 ansøgninger. Alt i alt har vi her med udgangen af november fået godt 1250. Der er endnu et godt stykke vej til de ca. 5000 tilskud, som der er bevilling til på dette og næste års finanslov. Vi bestræber os på, at ansøgerne får deres tilskud hurtigt, og vi har udbetalt over 1100 tilskud på nuværende tidspunkt. Langt de fleste ansøgere opnår tilskud, da I jo har frasorteret hovedparten af de ikke tilskudsberettigede. Næsten alle, der ikke har fået tilskud, har haft for gamle fakturaer, eller har trods vores rykkere ikke sendt en komplet ansøgning. Ansøgningsblanketten samt bilagene volder en hel del problemer, selv om det er blevet meget bedre i den senere tid. Hvor vi i starten især manglede CPR-numre, er det store problem nu, at mange ansøgere glemmer at sende kopi af regninger for udgifter enten i forbindelse med skrotningen eller det nye varmesystem. Mange, både ansøgere og skorstensfejere, tror, at vi skal se godkendelsesdokumentation for den nye kedel; men det har I jo klaret ved jeres påtegning. Ud over et større antal originale prøvningsattester, som vi har skullet sende retur, var der også en ansøger, der ikke kunne finde ud af, hvilken prøvningsattest, skorstensfejeren havde sagt, vi skulle have, så vi fik en prøvelsesattest for det lykkelige kedelejerpar, udstedt i forbindelse med deres vielse! Altså venligst ingen prøvningsattester - hverken kopier eller originale - og hverken for kedler eller andet interessant. Og hvis I husker ansøgere på, at de skal vedlægge kopi af regninger, vil det være en stor hjælp. Det er vores opfattelse, at mange flere kunne have glæde af at kende skrotningsordningen. Mange ansøgere fortæller, at deres kendskab er opnået ved mund til øre-metoden. Det ses bl.a. ved, at der i nogle byer er 3-4 ansøgere fra samme vej. Miljøstyrelsen planlægger i løbet af januar en markedsføringskampagne for ordningen. I har fortsat en central rolle at spille, også i den planlagte kampagne. De gamle, luftforurenende kedler, der står i de bynære områder, har særlig høj prioritet, og her kan I være med til at inspirere til en hurtigere udskiftning. Ingen ved præcist, hvor de luftforurenende kedler er placeret, derfor er det svært at målrette informationen, og jeres viden og kontakt er derfor vigtig. Vi har lavet en lille oversigt over ansøgninger fordelt på skorstensfejerklubber. Ikke overraskende viser den, at der er få fastbrændselskedler i København City. Men der er også mange andre forskelle fra distrikt til distrikt og fra landsdel til landsdel. Om dette skyldes kedlernes placering, omfanget af tidligere renovering af huse eller særlig ihærdig lokal markedsføring, kan vi ikke sige noget om. Vedstående oversigt, der bygger på medlemsfortegnelsen for skorstensfejermestre i Håndbog for Bygningsindustrien 2008, viser ansøgningsfordelingen. Halvdelen af alle skorstensfejerfirmaer har påtegnet færre end 5 ansøgninger, mens 6 har påtegnet flere end 20. Ordningens topscorer er på 44 påtegninger. 4
Ordningen, der ikke må skrottes Antal påtegnede ansøgninger pr. 25. november - fordelt efter klub og skorstensfejerfirma Antal ansøgninger pr. skorstensfejerfirma Skorstensfejer Antal Flere Ansøgn. distrikter firmaer 0-5 6-10 11-20 21-30 end 30 i alt Århus 18 8 2 8 0 0 140 Bornholms 2 1 0 1 0 0 21 Frederiksborg 11 11 0 0 0 0 29 Fyn 12 1 5 5 1 0 135 København 14 14 0 0 0 0 9 København City 3 3 0 0 0 0 0 Nordjylland 21 7 6 6 0 2 234 Ribe 5 3 2 0 0 0 48 Ringkøbing 10 6 4 0 0 0 86 Roskilde 23 13 9 1 0 0 115 Sønderjylland 20 7 3 9 1 0 193 Vestsjælland 11 6 2 3 0 0 72 Viborg 8 3 2 2 1 0 81 Samlet antal 158 83 35 35 4 2 1163 Hvis I har spørgsmål, er I altid velkommen til at kontakte os. Vi ønsker alle skorstensfejerfirmaer en glædelig jul og et godt nytår. Vi ser frem til at høre fra jer i det nye år. Især med nye, rigtige ansøgninger. Tilskudssekretariatet for skrotning af brændekedler, Birthe og Hanne Eriksen. SKORSTENS- FEJERTØJ Vi går ikke i gang, før vi får nyt tøj fra Vivi! Skorstensfejertøj i den velkendte kvalitet fra Grenaa Dampvæveri. Produceret i Danmark. Leveringstid 8 dage. For yderligere oplysninger kontakt: Vivi Klattrup Havrevænget 20, 4690 Haslev 56 31 12 43 / 22 52 31 60 (10-17) vijan@stofanet.dk www.skorstensfejertoej.dk 5
Blåflammebrændere Frisk luft også til beboerne Skorstensfejerens nye fokusområde vil blive, at vi i forbindelse med tilmeldinger i nybyggede og nyrenoverede huse skal til at beskæftige os med tilførelse af frisk luft til forbrændingen. Af John Clemmesen, Nordborg Kravene til bygningers tæthed stiger indenfor de kommende år. I dag er kravet til luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen, at dette ikke må overstige 1,5 l/s pr. m 2. Hvis vi så samtidig tænker på, at der i mange nye boliger monteres emhætter, der er i stand til at suge mellem 600 og 1000 m 3 luft i timen, og i en del af de bygninger, hvor vi i den senere tid har fortaget tæthedsmålinger med Bloower-check, er luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen helt nede under 1 l/s pr. m 2. Så giver det vist lidt sig selv, at der ikke er meget luft tilbage til forbrændingen i en pejs eller brændeovn. Min anbefaling vil derfor være, at vi ved nytilmeldinger gør kunderne opmærksomme på, at der skal luft til forbrændingen. I modsat fald kan der ske kulilteforgiftningsulykker. De fleste nye ovne er jo efterhånden monteret med en studs, hvor man kan koble friskluftkanal på. Denne kanal kan så trække luften direkte fra det fri, og dermed sikres det, at der er nok luft til forbrændingen. Samtidig vil ildstedet være uafhængig af, om udluftning fra emhætte og baderumsudluftninger kører. Vi har i branchen mulighed for at gøre vores kunder opmærksomme på proble- met. Langt værre står det til de steder, hvor kunderne etablerer bioetanolpejse. Det er typisk ikke kunder, vi kommer hos. Forbrændingen fra bioetanolpejse forgår jo som bekendt uden skorsten, hvilket betyder, at de giftige kuliltegasser bliver i opholdsrummene, og kunderne risikerer kulilteforgiftning. Jeg vil håbe, at forhandlerne af disse ovne er deres ansvar meget bevidst og giver en udførlig rådgivning til deres kunder, hvor de også gør opmærksom på kulilteproblemet. Blåflammebrændere og kondenserende kedler Af John Clemmesen Der har været afholdt pilotkursus i blåflammebrændere og kondenserende kedler. Deltagerne var enige om, at det var et kursus, alle i faget burde tage på. Kurset tager sigte på at fjerne berøringsangsten med de nye kedler og skabe en forståelse for, hvordan man kan servicere kedlerne. Endvidere bliver der mulighed for at foretage målinger på kedler med balanceret aftræk. Kurset er tilrettelagt således, at der er teori og praktik indbygget, hvilket vil sige, at vi får lov til at skille kedler og brændere ad, som vi dagligt gør i vores praktiske arbejde. Skolen har et undervisningslokale med nogle af markedets nyeste kedler til kondenserende drift. Kurset er rigtig godt, og faget vil opfordre alle til at melde sig. Det giver et godt kendskab til kondenserende kedler og blåflammebrændere og er en nødvendighed, når vi skal servicere og rense de nye kedler, der kommer på markedet i denne tid. 6
Annonce 7
Fornyelser i grunduddannelsen Skorstensfejeruddannelsen er fornyet 1,5 år + 2,5 år = 4 års grunduddannelse som fejer Af John Clemmesen Som det nok efterhånden er blevet de fleste bekendt, er skorstensfejeruddannelsen blevet fornyet. Forløbet er blevet trindelt, så uddannelsen nu faktisk består af to uddannelser. Første trin er som kedelanlægstekniker, og denne uddannelse afsluttes efter 1 1/2 års læretid med afsluttende eksamen. Uddannelsen som kedelanlægstekniker sætter eleven i stand til at udføre arbejde som teknisk ekspert, hvilket vil sige, at eleven kan fortage kedelrensninger og kontrolmålinger på mindre olie- og fossile kedelanlæg. Endvidere er eleven i stand til at fortage mindre serviceopgaver på anlæggene. Han er endvidere i stand til at råde og vejlede kunder om, hvorledes de får mest muligt ud af deres anlæg, samt vejlede omkring etablering af nye anlæg. Eleven har i denne uddannelse et skoleforløb på 10 ugers grundforløb, og herefter har han en praktikperiode og afslutningsvis et 5 ugers hovedforløb. Der bliver i denne del af forløbet ikke erhvervet kompetencer som skorstensfejer. Disse kompetencer opnås først i specialet skorstensfejer. Det betyder blot, at der ikke er tale om en miniskorstensfejer, men til gengæld en hel uddannelse som kedelanlægstekniker, hvor eleven efterfølgende kan arbejde med oliefyrskedler og kedler til fossilt brændsel. Specialet skorstensfejer kan påbegyndes, når man har afsluttet sin kedelanlægsteknikereksamen efter 1 1/2 års læretid. Specialet som skorstensfejer tager 2 1/2 år og foregår dels i praktik og 3 gange 5 ugers hovedforløb med afsluttende svendeprøve. Der er ingen tvivl om, at de kompetencer, eleverne opnår, vil blive bredere og dybere, end det tidligere var tilfældet. Uddannelsen er også udvidet med 5 ugers ekstra undervisningstid. Vi kunne sagtens have brugt mere tid på skolen, da kravene til skorstensfejerens kompetencer stiger meget i denne tid. Det gælder både i relation til, hvad kunderne og myndighederne forventer af os. Som arbejdsgivere skal vi i fremtiden til at udfylde praktikerklæring forud for en skoleperiode, og dette skal sikre, at vi har bibragt vore elever den viden på området, der forventes af os som arbejdsgivere. Vi har en af de få uddannelser, der ikke har skolepraktik i uddannelsen, derfor er det meget vigtigt, at eleverne opnår deres praktikkompetencer hjemme i distriktet. Formen på praktikerklæringerne er endnu ikke helt fastlagt, men fagligt udvalg arbejder sammen med skolen på at lave et skema/formular, der bliver forholdsvis let at overskue. Værktøjslære? Praktikerklæringen kan bruges af skolen som pejling af, hvor langt eleverne er kommet i deres praktiske uddannelse, og naturligvis bliver vi som uddannelsesfirmaer bundet lidt op på, hvad vi skal lære vores elever i praktikperioderne. Alt i alt er vi udmærket tilfreds med skorstensfejernes nye uddannelse. Den sigter bredt og giver samtidig en dybdegående forståelse af de ting, vi beskæftiger os med. Endvidere er der i uddannelsen indbygget innovation og internationalisering, der i mere eller mindre grad kommer til at berøre alle faggrupper i fremtiden og vil være med til at skabe udvikling inden for faget. SKRUEBRÆKKER? - Nej, det er en skruetrækker! 8
Annonce 9
Biopejse og arbejdstilsyn Pas på bio-pejsen 16-årig pige og To mænd alvorligt forbrændt, den ene livsfarligt. Begge ulykker skete ved bio-pejse i 2007. Familie har fået hovedpine, ondt i brystet og kvalme efter at have haft en bio-pejs tændt i en halv time. Derfor advarer Forbrugerrådet mod at købe en bio-pejs. Kilde: Forbrugerbladet TÆNK. Det kræver ingen godkendelse at opstille en biopejs, men den skal leve op til produktsikkerhedslovens generelle krav. Pejsene er uden skorsten og brændslet er bioethanol. De mange ulykker med pejsene får nu Forbrugerrådet til at advare mod at købe dem, før der foreligger en generel sikkerhedsvurdering af pejsene fra Sikkerhedsstyrelsen. Forbrugerrådets finder det vigtigt, at der bliver fastsat sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, som bio-pejse skal leve op til for at kunne sælges. Hvis du allerede har en bio-pejs, opfordrer Forbrugerrådet til at anvende den med stor forsigtighed Gå ikke fra pejsen, når der er ild i, og hold børn og kæledyr langt væk fra den, advarer Helen Amundsen, ingeniør i Forbrugerrådet. Sikkerhedsproblemerne er mange: Endvidere gøres der opmærksom på, at mange for nemheds skyld køber bioethanol hjem i 5-liters dunke. Det er helt uforsvarligt at opbevare så store mængder indendørs. Når ethanolen er næsten forbrugt, kan det være svært at se, om der stadig er ild i pejsen, og det er særdeles farligt at hælde ethanol på en pejs, hvis der stadig er ild i brændkarrene. I brugsanvisningerne skriver man da også, at påfyldning først må ske, når pejsen har været slukket i et kvarter. Man kan komme til at hælde ethanol ved siden af brændkarrene, og denne ethanol bliver også antændt og brænder ukontrollabelt, hvis der endnu er ild. Ulykken i efteråret 2007, hvor en 16-årig pige blev alvorligt forbrændt, skyldtes, at familiens bio-pejs faldt ned fra væggen, fordi ophænget ikke kunne tåle varmen fra pejsen. Man bør altså være opmærksom på pejsens ophæng. Dertil kommer en del usikkerhedsfaktorer, som er forbundet med selve forbrændingen. Sikkerhedsstyrelsens vurdering af pejsene bør indeholde en vurdering af, om der er tale om ren forbrænding, eller om der kan udvikles farlige stoffer under brugen af pejsene. Der kan måske også være forskel på, hvilken type bioethanol man køber, og hvad fugten betyder for indeklimaet, siger Helen Amundsen videre. En pejs vil altid påvirke indeklimaet, eftersom den forbruger ilten i lokalet, og der udvikles vanddamp. Derfor bør man sikre god udluftning, når bio-pejsen er i brug. Der er også meget forskellige retningslinjer for, hvor stort rummet skal være, for at det er forsvarligt at have en pejs. Et sted foreslår man 20 m 2, et andet sted 30 m 2, og et tredje sted skriver de om gode råd til udluftningstiden. Det er simpelhen en farlig jungle, der ikke er nem at finde rundt i for forbrugeren, siger Helen Amundsen og slutter med, at Forbrugerrådet meget gerne vil høre fra forbrugere, som har erfaringer - gode som dårlige - med bio-pejse. Skriv til Forbrugerrådets pressechef Bent Bøkman på bb@fbr.dk I dialog med arbejdstilsynet Af Martin B. Hansen I forbindelse med udfasningen af BSTordningen for det danske arbejdsmarked skal alle virksomheder screenes af Arbejdstilsynet. Screeningsbesøgene skal for vort fags vedkommende være tilendebragt med udgangen af dette år. Det ser dog ud til, at det for nogens vedkommende ikke bliver nået før starten af det nye år. I Arbejdstilsynets Tilsynscenter 3, (Sydjylland og Fyn) valgte man i stedet for blot at dukke op som trold af en æske at indgå i en dialog med skorstensfejermestrene. Samtlige 37 mestre i Regionen var inviteret til et informationsmøde den 17. nov. i Kolding, og ikke færre end 35 mestre deltog. Det var en rigtig god ide, at man på den måde rakte hånden ud og åbent informerede om, hvad hele screeningsprocessen går ud på. Der var mulighed for at stille spørgsmål til de seks deltagere fra Arbejdstilsynet, og der var en livlig debat. Overordnet er det mit indtryk at både mestre og arbejdstilsynet fik et godt udbytte af mødet. Der var, - og man kan vel godt sige selvfølgelig - meget fokus på brugen af stiger og arbejdet i højden. Vi fik i hvert fald klarlagt nogle af reglerne og problemstillingerne omkring disse emner. Arbejdstilsynet har lovet at vende tilbage til os når screeningsbesøgene er overstået, således at vi i fællesskab kan drage nogle erfaringer af deres observationer. Mangelfulde APV er Det fremgik med al tydelighed, at et af Arbejdstilsynets største fokusområder var kontrol af virksomhedernes Arbejdspladsvurderinger (APV). På landsplan skal i alt 158 skorstensfejervirksomheder screenes. I skrivende stund (3/12) er 70 virksomheder blevet screenet. Af disse har 58 fået en grøn smiley, 11 har fået en gul, mens ingen har fået en rød. 11 gule smileys lyder umiddelbart som en meget stor procentdel, men af disse er 8 udstukket udelukkende på grund af manglelfulde APV er. Da det ikke kræ- 10
Nye skorstensfejersvende november 08 Skorstensfejerlauget har afholdt svendeprøver i Tønder, og Lauget ønsker til lykke med veloverståede prøver! Fra venstre: Elev & (læremester) Per Arne Olesen (Niels-Jørn Zepernick, Herlev) - Kevin Andersen (M. og K. Murel, Nykøbing F) - Henrik Krone Lebech (Niels-Jørn Zepernick, Herlev) - Simon Brems Gjørsig (Martin Holm Andersen, Årslev) - Bruno Majlund Jensen (Michael Klein Rasmussen, Holstebro) - Kenneth Nordstrøm Ingemann Petersen (Benny Blicher Hansen, Ruds Vedby) - Mikkel Haar (Viggo Hansen, Næstved) - Brian Mikke Mogensen (Søren Peter Thomsen, Langå) - Karsten Ellehammer Nielsen (Freddy Kræsing, Stege) - Bent Kristensen (Jens Peter Sally Pedersen, Sabro) - Mik Wøldicke Rossen (John Clemmesen, Nordborg) - Kevin René Nielsen (Jacob Lund, Broby) - Allan Lassen (John Clemmesen, Nordborg) - Nicolai Schack Poulsen (Knud Erik Christensen, Trustrup) - Tom Falkenhaven (Bent Olesen, Gråsten). ver meget mere end lidt forberedelsestid og et personalemøde af et par timers varighed, er det ærgerligt at skulle udstilles på AT s hjemmeside i 3 måneder. Jeg vil derfor anbefale alle at få kigget på Arbejdspladsvurderingen eller få lavet en, såfremt den mangler. Rygningen står også for skud Et andet stort fokusområde var virksomhedernes rygepolitik. Det blev pointeret, at det var vigtigt ikke alene at have en skriftlig defineret rygepolitik, men at der af denne også skulle fremgå, hvad konsekvenserne er, såfremt denne overtrædes. (Spørgsmål eller kommentarer til artiklen kan sendes til: fejer@mail.dk) Skorstensfejerlærling Har du lyst til at blive skorstensfejer? Vi kan tilbyde dig en uddannelse med gode fremtidsmuligheder. Skorstensfejerhåndværket er et arbejde med stor kundekontakt i forbindelse med selve skorstensfejningerne. Der er udfordringer i forbindelse med fyringsproblemer, herunder fyringstekniske vejledninger, godkendelser m.v. Som uddannet skorstensfejer planlægger man selv sin arbejdsdag og kundebesøg. Arbejdsforholdene er fleksible og varierede. Vi forestiller os, at du som minimum har en god 9. eller 10. klasses afgangseksamen. Du har et godt helbred, er udadvendt og i besiddelse af et godt humør - samt en ren straffeattest. Tiltrædelse efter aftale. Er du interesseret i at vide mere, kan du gå ind på www.skorstensfejerlauget.dk Fik du nu mere lyst, er du meget velkommen til at kontakte Skorstensfejermester Peter Liin Galtenvej 19, 8670 Låsby 86 94 65 13 el. 20 68 39 86 pliin@tdcadsl.dk 11
Mærkedage Dødsfald Tidligere skorstensfejermester Ole Alvdahl Hansen, Hørsholm er død 70 år gammel. Ole var mester i Hørsholm fra 1. april 1973 til 31. december 1999. Ole bestred flere tillidsposter gennem tiden. I lauget var han valgt som amtsklubformand, hovedbestyrelsesmedlem og i en periode som medlem af fagteknisk udvalg. Uden for faget havde Ole interesse i bestyrelsesarbejde i sin lokale håndværkerforening, grundejerforening samt loge. Jeg husker med glæde tilbage til tiden midt i halvfjerdserne, da Ole var nystartet mester, og jeg var svend hos Niels Hansen i Fredensborg, som også var ny mester. Ole byggede nyt værksted i Hørsholm, og i den tid havde vi fælles værksted i Fredensborg, så vi, når vi var sammen fra begge værksteder, var mange sorte samlet. Det udvirkede forskellige arrangementer, som når en af os havde fødselsdag, skulle fødselsdagsbarnet give hakkebøf på Asminderød kro, og 1. maj havde vi gerne en Sverigestur med frokost på færgen og derefter en tur på Dyrehavsbakken i hyggeligt lag med kollegerne, ligesom vi nogle gange fik lov til at prøve Oles kogekunst hjemme i privaten hos Rita og Ole i deres nye hus i Hørsholm. Ole efterlader sig sin hustru, Rita, en søn og en datter og børnebørn. Æret være Oles minde. På klubbens vegne Lars 60 år Skorstensfejermester Poul-Otto Eriksen fejrede 4. oktober sin 60 års fødselsdag med familie og nærmeste venner. Du har deltaget i samtlige klubmøder i Århus, siden du blev skorstensfejermester i 1996. Det er godt, at der er stor tilslutning til møderne. Altid er du interesseret i fagligt stof. Det har dog irriteret mig en del, at du sjældent har haft ild i din åbne pejs, når du nu er bosat i det område, jeg renser. Derfor måtte jeg jo give min fulde støtte til din kone, da hun ønskede sig en pejseindsats. Og - vi vandt! I fik en indsats, som I også bruger. Sådan skal en god skorstensfejerhistorie ende. Håber, at din historie endnu er lang, og at vi kan nyde dit selskab til endnu mange klubmøder. Billedet af Poul-Otto er fra stuen hvor pejseindsatsen er monteret. Kolleger i Århus amtsklub ønsker dig hjertelig tillykke med dagen. Jørgen Keis 12 50 år Skorstensfejermester Morten Bjørklund, Fredensborg kunne den 10 november fejre sin 50 års fødselsdag. Morten har været mester i Fredensborg siden 1. december 1997. Morten kender vi i klubben som en meget vidende kollega, der engagerer sig i sit fag med stor interesse. Han er medlem af amtsklubbens bestyrelse, skuemester ved svendeprøverne og har i eget regi fået udviklet et edb-system, som blandt andet kan bruges i bilerne med bærbare enheder. Stort tillykke med de 50 år fra kollegerne i det Nordsjællandske. På klubbens vegne Lars 50 år Skorstensfejermester Christen Støttrup kunne den 30. november fejre sin 50 års fødselsdag. Christen er ansat siden 1995 i tidligere Thyholm Kommune, som nu er lagt sammen med Struer Kommune. Christen er en aktiv og flittig kollega med gang i mange aktiviteter og er en sikker deltager ved vore klubmøder. På kolleger i klubbens og egne vegne ønskes du hjertelig tillykke. Jens Chr.
Mærkedage Jubilæum Skorstensfejermester Helge Christiansen, Aars, kunne den 14. november fejre sit 50 års jubilæum. Helge har arbejdet i området i alle årene. Først som lærling hos Aage Kristiansen, Aars, siden som svend frem til beskikkelsen som mester i Aalestrup-Tjele Kommuner til også at skulle betjene Aars-Farsø Kommuner. Helge har på bedste vis sammen med sine 6 svende løst de mange opgaver, der skulle løses. Faget har altid ligget Helge nær, han møder altid til vore klubmøder, deltager gerne i debatten for på den måde også her at give sit bidrag til at højne niveauet i branchen. Nordjyllands Amtsklub ønsker dig og Rita tillykke med jubilæet. Med venlig hilsen Lars Christensen klubformand 50 år som skorstensfejer Skorstensfejermester Helge Christiansen, Aars kunne den 14. november fejre jubilæum som skorstensfejer. Som trettenårig studerede Helge ved landbruget samtidig med, han passede sin skolegang, og da han var meget dygtig, kunne han nøjes med at gå i skole tre dage om ugen. Helge blev færdig med landbrugsstudiet i 1958. Da han er meget udadvendt, ville han gerne have et job, hvor man kunne møde en masse mennesker. Derfor valgte Helge den 14. november 1958 at studere videre, men nu som skorstensfejerlærling hos Aage Christiansen, der dengang var mester i Hobro. Lønnen var ikke noget at skrive hjem om, så når han var på lærlingeskolen i Sønderborg, foregik turen på knallert de 250 km. Da Helge havde udstået sin læretid, fortsatte han som svend hos Aage og fulgte med til Aars, da Aage blev ansat der som mester. Helge var i en periode i svendenes faglige udvalg og dermed skuesvend ved svendeprøverne. Da der altid har været ild i r... på ham, var det helt naturligt for ham at vide, hvordan man slukker en brand. Derfor har han studeret som frivillig i 37 år hos brandvæsenet. I 1981 blev Helge ansat som mester i Aalestrup, og med tiden voksede distriktet til som nu, indtil 31. 12. 2008, at omfatte Aars, Tjele, Møldrup, Farsø og Aalestrup gamle kommuner. Helge er en dygtig, god og afholdt kollega og har i mange år været kasserer i Ringkøbing-Viborg Amtsklub. For øvrigt kan han ikke klare sig med at være i én amtsklub, men er også medlem i Nordjyllands Amtsklub. Helge er meget lun og har altid en spøjs bemærkning klar. Efter eget udsagn var han ikke hjemme på jubilæumsdagen, men på skiferie i Rebild Bakker. Personligt vil jeg sige tak for mange års rigtig godt samarbejde og venskab. På klubbens og egne vegne ønskes du hjertelig til lykke med jubilæet. Jens Chr. Sø 13
Annoncer Redaktionen, oldermanden og laugets kontor ønsker herved alle vore medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og et godt nytår med renere luft. Tak til alle vore annoncører og bidragydere. Tak til alle, der har fotograferet i årets løb. Bliv ved med det. Vi kan ofte bruge jeres billeder i bladet. Lars Michelsen 14
Efteruddannelse Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg 74 45 06 70 pobe@mail.tele.dk 15
Returadresse: Lars G. Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg