2 INTER-spillets opbygning 11 2.1 Brugerfladerne 21 2.2 Beregningerne 22 2.3 Bindinger på instrumentvalget 24 2.4 Funktioner i INTER-spillet 25

INTER-spillet Indhold Side 1 Grundlæggende international økonomi 3 1.1 International økonomi 5 1.2 Økonomisk politik 8 1.3 Danmark og den internationale økonomi 10 1.4 International økonomi og de økonomiske modeller 12 1.5 HEIMDAL-modellen i INTER-spillet 13 2 INTER-spillets opbygning 11 2.1 Brugerfladerne 21 2.2 Beregningerne 22 2.3 Bindinger på instrumentvalget 24 2.4 Funktioner i INTER-spillet 25 3 Fortolkning af resultaterne 31 Eksempel 1: En ekspansiv økonomisk politik i Danmark 31 Eksempel 2: En ekspansiv økonomisk politik i Tyskland 32 Eksempel 3: En koordineret ekspansion i EU 34 Eksempel 4: En stram pengepolitik i EU 35 Eksempel 5: Virkningen af rentepolitik i USA 36 Eksempel 6: Strukturforbedringer på de europæiske arbejdsmarkeder 38 4 Opgaver 41 4.1 Køreprøve 41 4.2 Arbejdsspørgsmål til INTER-spillet 42 5 Overheads 45

1 Grundlæggende international økonomi Indhold Side 1.1 International økonomi 5 1.2 Økonomisk politik 8 1.3 Danmark og den internationale økonomi 10 1.4 International økonomi og de økonomiske modeller 12 1.5 HEIMDAL-modellen i INTER-spillet 13 3

interspillet-version 10/grundlæggende international økonomi Forord Hvordan påvirker landene hinanden i det økonomiske liv? Dette er hovedtemaet i INTER-spillet. INTER-spillet indeholder den internationale økonomiske model HEIMDAL (Arbejderbevægelsens Erhvervsråds model), der kan vise, hvorledes økonomisk politik og ud vik ling i et land påvirker de andre lande. For et lille land som Danmark er de andres økonomiske udvikling særdeles vigtig. INTER-spillet er brugermæssigt bygget op på samme måde som DK+ spillet. 1.1 International økonomi Problemer i international økonomi Samarbejde/afhængighed Tysk underskud rammer Europa, Danmark afhængig af Euro-rente, Kri sen i USA ram mer Dan mark osv. Dette er ek sem pler på ud sagn om internationale økonomiske problemer. Undertiden kan disse pro ble mer være helt do mi ne ren de for dansk økonomisk politik. Det in ternationale økonomi ske system er en vigtig for ud sæt ning for dansk økonomi. Denne artikel vil gennemgå nogle sammenhænge i in ternational økonomi, nogle grundbegreber for forståelse og en de lig de forskellige former for økonomisk politik og deres internationale aspekt. Betalingsbalancen Betalingsbalancen er normalt det, man opfatter som det væsentligste mål på den internationale økonomiske afhængighed. Betalingsbalancen er hele Danmarks økonomiske balance med ud lan det dvs. en opgørelse over indtægter (fx vareeksport og tjenester) og ud gif ter (fx vareimport, tjenester og renter). Denne størrelse kaldes mere præcist betalingsbalancens løbende poster. Hvis Danmark har negativ betalingsbalance kommer vi til at skylde udlandet penge - dvs. udlandsgælden vokser. Dette har i sig selv ingen konsekvenser, udover at renteudgifterne næste år vil vokse. På længere sigt kan rentebyrden imid ler tid blive så betydelig, at en stor del af lan dets produktion/eksport skal bruges til dækning af ren te ud gif ter. Des uden vil en voksende gæld ofte føre til rentestigning på udenlandske lån. I værste fald vil långiverne stille be tin - 5

interspillet-version 10/grundlæggende international økonomi gel ser for at sikre en for dem bedre øko no misk udvikling - altså indskrænke den danske handlefrihed. Kan vi afskaffe betalingsbalancen? Der er forskelligt syn på, hvor vigtig betalingsbalancen er for den øko no mi ske politik. Når udlandsgælden bliver tolket, som noget Danmark skyl der ud lan det, er det egentlig forkert. Udlandsgælden er udtryk for en række danske låntageres forhold til uden land ske långivere. Man kan vælge at opfatte denne gæld som et privat problem for de pågældende låntagere. Man opgør fx ikke betalingsbalancen og ud lands gæl den mel lem Sjæl land og Jyl land. Når ØMUen er blevet fuldt gennemført vil forholdene i EU - i hvert fald i de lande, der bruger fælles mønt ligne forholdet mel lem Sjæl land og Jylland. Men uanset hvordan man vurderer betalingsbalancens betyd ning vil den være et væsentligt signal, der viser om det går godt eller skidt i den danske økonomi. Konkurrenceevne En af forudsætningerne for betalingsbalancen er konkurrenceevnen. Hvor god evne har vi til at konkurrere med udlandet? Hvordan ud vik ler denne evne sig? Hvordan går det med vores markedsandele? Konkurrenceevnen er afhængig af varernes pris og kvalitet. Omkostninger Prisen er primært afhængig af omkostningerne dvs. råvarer, løn, rente og profit. Råvareprisen er ofte bestemt udefra eller i hvert fald bestemt af ver dens mar ke det for produktet. Lønnen er mere lokalt fastsat i et samspil mellem arbejdsmarkedet og centrale aftaler. Hvis der er stor arbejdsløshed, vil der være rigelig ar bejds kraft på markedet og dermed tendens til lille eller ingen løn stig ning. Aftalerne mellem arbejdsmarkedets parter og evt. regeringen kan påvirke lønudviklingen anderledes end markedet. Når man skal be skri ve lønudviklingens betydning, taler man ofte om løn kon kur ren ce ev nen, som er forholdet mellem lønudviklingen i Danmark, og de mar ke der vi konkurrerer med. Renten er en omkostning, idet produktionsapparatet - jord, maskiner, bygninger - normalt finansieres med lån. Høj rente betyder store om kost nin ger. Da kapitalmarkedet i EU er frit, vil renteforskellene normalt ikke være ret store. Endelig er profitten en omkostning, da ejerne - i hvert fald på langt sigt - skal have overskud på produktionen for ikke at flytte kapitalen til andre områder. 6

interspillet-version 10/grundlæggende international økonomi Kvalitet Kvalitet dækker en lang række egenskaber ved en vare. Funktion, holdbarhed, design er nogle vigtige egenskaber, men også service, reklame, vaner, kommunikation og salgsapparat er kon - kur ren ce egen ska ber. Nogle varer sælges næsten entydigt på grund af deres kvalitet, mens andre sælges på grund af prisen. Forholdet mellem disse to fak to rer er meget kompliceret. Hvor meget dyrere kan økologiske gulerødder være, uden at for bru ger ne vælger almindelige gulerødder? Hvor meget betyder prisen på et avan ce ret B&O anlæg, i forhold til et tilsvarende anlæg produceret i Syd østasien? Det er et kompliceret spørgsmål, hvordan man bedst styrker sin kon kur ren ce ev ne. Normalt tillægges lønkonkurrenceevne stor betydning, men hvor kompliceret det er, kan fx ses ved, at nogle un der sø gel ser har vist, at erhverv med store lønomkostninger på længere sigt udvikler bedre og rationelle produktionsformer og varer og dermed opnår bedre kon kur ren ce ev ne end lavtlønsområder. Hvis det kun var løn konkurrenceevnen, der var afgørende burde lavtlønsområder i Syditalien, Portugal og Grækenland have stor konkurrencemæssig fordel på det fælles mar ked i EU - men disse områder har stadig en relativt stor arbejdsløshed. Inflation Udviklingen i inflation kan være væsentlig for samhandelen mellem to lande. Hvis det ene land har en højere inflation, vil omkostningsniveauet stige, og dermed vil priserne på eksportvarer og konkurrencevarer stige. Dermed er der risiko for dårligere konkurrenceevne og dårligere be ta lings ba lan ce. Dette er årsagen til, at inflationsniveauet betragtes som et vigtigt aspekt i international økonomi. Valutakurs Ændringer i et lands valutakurs over for samhandelspartnere har en di rek te og ofte meget følelig betydning for konkurrenceevnen. En de va lu e ring kan umiddelbart betyde, at landets eksportvarer bliver billigere i udlandet - altså øges eksporten. Omvendt bliver udlandets varer - importvarerne - dyrere, hvilket fører til en tendens til mindre import. Valutakursændringer kan bruges til at opveje en negativ ud vik ling i konkurrenceevnen og høj inflation. Devaluering kan ofte på længere sigt føre til øget inflation, som der med modvirker de umiddelbare virkninger. Devaluering bliver ofte betragtet som urent trav, idet det kan opfattes som en eksport af ar bejds løs hed til handelspartnerne. Derfor har bl.a. EU søgt at skabe samarbejde, der sikrer mod valutasvingninger. 7

interspillet-version 10/grundlæggende international økonomi 1.2 Økonomisk politik I en verden med stor international handel og åbne landegrænser har lan de nes økonomiske politik ofte internationale konsekvenser. Valutapolitik Valutapolitik har som beskrevet ovenfor klare virkninger over for han dels part ner ne. Valutapolitik sigter direkte mod denne virkning. Dan mark har i mange år ført en såkaldt fastkurspolitik. Reelt har den dan ske krone fulgt den tyske D-mark, og senere Euroen, tæt. Formålet har væ ret at hol de en lav dansk in flationsrate og dermed fastholde kon kurrenceevnen. I 1979 oprettede EF landene EMSen - også kaldet va lu ta slan gen. EM Sen fast lag de grænser på plus/ minus 2½ pct. for de del ta gen de va lu ta ers ud sving. Grænserne skulle sikres af de deltagende landes na ti o nal ban ker. Dette system brød reelt sammen i en kraftig valutauro i 1992, men ØMUens gennemførelse vil formentlig betyde større valutastabilitet i Europa. Danmark deltager ikke i ØMUens 3. fase - fælles mønt - men har aftalt en meget tæt valutamæssig tilknytning til Euroen. Indadtil betyder muligheden for devaluering, at regeringen har mu lig hed for at imødegå problemer med konkurrenceevnen og ac cep te re en om kost nings stig ning i den indre økonomi - befolkningens kø be kraft bliver ge ne relt formindsket. Pengepolitik En ændring af renteniveauet vil i et åbent økonomisk system umid del bart have virkning på tilstrømningen af kapital. Høj rente vil betyde tendens til, at udlandet anbringer penge til den høje rente - altså til strøm ning af valuta. En forhøjelse af renten kan derfor være et middel til at dække landets lånebehov i valuta. Imidlertid er virkningen meget af hæn gig af udlandets tillid til valutakurserne, idet en udenlandsk in ve stor nemt kan miste den opnåede rentefordel, hvis landets valuta fal der i værdi. Der er derfor en tæt sammenhæng mellem rente og va lu ta kurs. Da den danske krone og Euroen følger hin an den tæt, er den danske rente tæt knyttet til Eurorenten. Det er der for ikke re a li stisk, at Dan mark kan opretholde en rente, der er væ sent ligt for skel lig fra den europæiske rente. Finanspolitik Regulering via de offentlige finanser - skatter og offentlige udgifter - har i Danmark været et meget vigtigt middel til regulering af øko no mi en. Den grænseoverskridende virkning af finanspolitik er, at efterspørgselsvirkninger ne også retter sig mod udenlandske varer og dermed udenlandske virksomheder. DDRs sammensmeltning med Den tyske Forbundsrepublik betød en meget ekspansiv finanspolitik i Tyskland. Den ne virkning bredte sig bl.a. til Danmark 8

interspillet-version 10/grundlæggende international økonomi gennem øget tysk ef ter spørg sel efter danske varer. Dermed blev den danske be ta lings ba lan ce og arbejdsløshed positivt påvirket. Man kan sige, at det er surt at være det eneste land, der søger at nedbringe ar bejds løs he den gennem eks pan siv finanspolitik, mens de andre gennem kon trak tiv politik be skyt ter deres betalingsbalance og trækker ar bejds løs he den den modsatte vej. Det er ekstra surt, når bi virk nin gen af den eks pan si ve politik bli ver offentligt underskud og problemer med egen betalingsbalance. Der er derfor tan ker i EU om, at koordinere fi nans - politik ken som led i kam pen mod arbejdsløsheden. Den danske velfærdsstat er i høj grad bundet sammen med fi nans po li ti ske forhold, idet velfærdsideen kræver relativt højt skatteniveau og en stor offentlig sektor. Det høje skatteniveau kan være et problem på et åbent internationalt marked, da virksomhederne kan flytte for tje - ne ster hen til mindre skattetunge lande, ligesom arbejdskraften har ten dens til at blive dyrere, hvor skatten er størst. Virksomhederne har imidlertid også fordele af velfærdsstaten, og det er derfor et kom pli ce ret forhold. Generelt kan det siges, at globaliseringen giver tendenser til harmonisering af skatte- og afgiftsniveauer. I forbindelse med ØMUen har EU opstillet nogle konvergenskriterier, der blandt andet kræver relativt lille underskud i de offentlige finanser. Dette har betydet, at visse lande, fx Grækenland og Frankrig har fore ta get kraftige nedskæringer i de offentlige udgifter. Resultatet har blandt andet været strejker og sociale problemer. Danmark er ikke med, men det skyldes en politisk beslutning om ikke at indføre fælles mønt. Indkomstpolitik Som nævnt ovenfor i forbindelse med konkurrenceevnen har man ofte antaget en tæt sammenhæng mellem løn og de samlede omkostninger ved at producere en vare. Indkomstpolitik - bestræbelser på at holde løn ud viklingen lavere end udlandets - er derfor en vigtig bestræbelse i forsøg på at forbedre konkurrenceevnen. Det er klart, at hvis alle lande forsøger dette, vil det generelt give en langsommere international løn ud vik ling. Man behøver næppe fortælle, at fagforeningerne kan være be tæn ke li ge ved dette, da det kan betyde, at en større del af fortjenesten går til kapitalejeren. Det internationale hensyn kan derfor betyde en ændret indenlandsk fordeling. 9

interspillet-version 10/grundlæggende international økonomi 1.3 Danmark og den internationale økonomi I efterkrigstiden er Danmarks økonomi blevet stadig mere integreret i det internationale økonomiske system. Tabel 1 viser nogle hovedtal fra denne udvikling. Ikke alene er eksporten i løbende priser blevet mere end 100-doblet fra 1948 til i dag - hvilket til dels kan tilskrives in fla - ti o nen. Men eksporten målt som andel af BNP er ble vet næsten for dob let. Sam ti dig er vareeksportens an del af den samlede eksport faldet noget. Eksport af ser vice ydel ser betyder altså stadig mere for sam hand len. Ser man på fordelingen af eksporten på lande indenfor og udenfor det nuværende EU, er der derimod en høj grad af stabilitet. Af den sam le de vareeksport går omkring 2/3 til EU-lande og 1/3 til lande uden for EU. Blandt de sid ste spiller især Japan en stadig større rolle. Inden for EU-landene er den største forskydning, at Tyskland har lagt sig på før ste plad sen blandt samhandelspartnerne, medens England - som i 1948 modtog næsten 1/3 af den samlede eksport (i hovedsagen land brugs va rer) - nu er nede på under 10 procent af vareeksporten. Men den vigtigste iagttagelse er altså, at eksporten spiller en stadig større rolle for dansk produktion: ca. 1/3 af Dan marks produktion går nu til eks port. En tilsvarende udvikling finder vi på importsiden af dansk økonomi. I 1948 udgjorde importen af varer og tjenester 22 procent af det sam le de nationalprodukt. I 2001 var andelen steget til 39 procent. Denne udvikling er ikke enestående. Tabel 2 viser væksten i na ti o nal produktet og eksporten for en række OECD-lande. Den illustrerer to vig ti ge træk ved verdensøkonomien. For det første fortæller ta bel len, at for alle lande og for alle pe ri o der er eksporten vokset langt hur ti ge re end nationalpro duk tet - typisk med den dobbelte vækstrate. Alle landene er alt så blevet mere integrerede i den internationale øko no mi. For det andet viser tabellen, hvordan den økonomiske udvikling i de for skel li ge lande svinger i takt. Skiftet fra høj kon junk tur åre ne op til 1973 og den efterfølgende lavkonjunktur er fælles for alle lande i ta bel len - omend med lidt forskellig styrke. Disse to iagttagelser hører sammen. For i takt med at lan de ne er blevet stadig mere økonomisk sammenflettede, vokser også den indbyrdes økonomiske afhængighed. Når ét land oplever en økonomisk af mat ning og et deraf følgende fald i importen, spreder virkningen sig til sam han dels part ner ne i form af lavere eksport. Heraf følger atter et fald i den øko no miske aktivitet hos samhandelspartnerne - og så mindskes deres import. Dette svækker igen eksporten for en række an dre lande - her un der det land, hvor lavkonjunkturen startede. På denne måde spreder den lavkonjunktur, som startede i et enkelt land, sig til om ver de nen og bli ver til en selv for stær ken de proces i den internationale økonomi. Dette fænomen kaldes for konjunk- 10

interspillet-version 10/grundlæggende international økonomi tabel 1: Dan marks vig tig ste sam han dels part ne re, 1948-99 ef ter art og tid. 1948 1960 1970 1980 2001 Eksport i alt (årets pri ser i mia. kr) 3,2 12,8 33,1 122,3 608,9 Eksport af va rer i alt (årets pri ser i mia. kr) 2,8 10,4 25,3 96,2 424,4 Eksport i alt (Pct. af BNP) 18,5 31,7 27,9 32,7 45,3 Eksport af varer i alt (Pct. af BNP) 16,1 25,7 21,3 25,7 31,6 EU-lande i alt (Vareeksport i pct. af vare eksport i alt) 66,1 69,8 64,9 67,5 64,4 Tyskland (Vareeksport i pct. af vareeksport i alt) 1,8 21,6 13,6 19,5 19,7 England (U.K.) (Vareeksport i pct. af vare eksport i alt) 30,4 26,6 18,9 14,3 9,4 Sverige (Vareeksport i pct. af vareeksport i alt) 7,5 9,0 16,9 12,5 11,7 Holland (Vareeksport i pct. af vareeksport i alt) 2,2 1,9 2,3 3,9 4,5 Øvrige EU-lande (Vareeksport i pct. af vareeksport i alt) 24,2 10,7 13,3 17,4 19,1 Andre lande i alt (Vareeksport i pct. af vareeksport i alt) 33,9 30,2 35,1 32,5 35,6 USA (Vareeksport i pct. af vareeksport i alt) 5,4 6,8 7,7 4,5 7,0 Japan (Vareeksport i pct. af vareeksport i alt) 0 0,3 0,8 1,8 3,4 Kilde: Danmarks Statistik, 50-års oversigten samt Statistisk Ti årsoversigt 2000. Anm.: EU-landene omfatter de nuværende 15 EU-lande i hele pe rioden. tabel 2: Produktion og verdenshandel, 1948-94. Gennemsnitlig årlig re al vækst i pct. 1948-60 1960-68 1968-73 1973-79 1979-94 Danmark (BNP) 3,4 4,4 4 1,9 1,9 Sverige (BNP) 4,4 3,7 1,8 1,2 Tyskland (BNP) 4 4,9 2,4 2,7 England (UK) (BNP) 3 3,4 1,5 1,9 USA (BNP) 4,5 3,2 2,5 2,3 Japan (BNP) 9,9 8,4 3,6 3,4 OECD-Europa (BNP) 4,5 4,8 2,6 2,1 OECD i alt (BNP) 5 4,5 2,7 2,4 Danmark (Eksport af varer) 10,8 6,9 5,9 3,7 4,9 Sverige (Eksport af varer) 7,3 9,1 1,8 4,3 Tyskland (Eksport af varer) 9,4 11,1 4,8 3,5 England (UK) (Eksport af varer) 4,3 7,4 4,4 3,8 USA (Eksport af varer) 5,7 8,8 5,5 5,4 Japan (Eksport af varer) 16,5 12,8 7,8 4,7 OECD-Europa (Eksport af varer) 8,4 10,1 5 4,2 OECD i alt (Eksport af varer) 8,3 9,7 5,3 4,6 Kilde: Danmarks Statistik: ADAM s databank 11

interspillet-version 10/grundlæggende international økonomi turspredning og vil selv føl ge lig virke beg ge veje. Hvis et land oplever en konjunkturopgang, fx som følge af en ekspansiv økonomisk politik, spreder den sig atter til andre lande og starter en positiv økonomisk spi ral. Styrken i konjunkturspredningen mellem lande vil selv føl gelig afhænge af omfanget af deres samhandel. Lande, som hand ler meget sammen, og hvor udenrigshandlen spiller en stor rolle for de nationale økonomier, vil opleve en kraftigere indbyrdes konjunkturspredning end mere lukkede øko no mi er med en lille ind byrdes samhandel. 1.4 International økonomi og de øko nomiske modeller De fleste makroøkonomiske modeller er opbygget som modeller af en kel te lande. Det gælder også for ADAM og SMEC, der alene be skri ver dansk økonomi og tager ud viklingen i omverdenen som udefra givet. I disse mo del ler er eksporten derfor en eksogen variabel, som skal fastlægges af modelbrugeren, inden der foretages en mo del si mulation. Også andre forhold vedrørende udlandet er eksogene: Im port pri ser ne, den udenlandske rente og den uden land ske løn- og pris ud vikling. Modellen kan altså ikke selv tage højde for, at den øko no mi ske ud vik ling i Danmark vil påvirke omverdenen, og at den ne påvirkning igen vil spille tilbage på dansk økonomi. Mo del len kan heller ikke direkte vise virkningerne af øko no misk politik i udlandet på dansk økonomi. En oplagt udvidelse af brugen af sådanne nationale mo del ler er derfor at sammenkæde flere nationale modeller til en international sam fundsøkonomisk model. På denne måde bli ver eksport- og importstrømmene til endogene variable, som beregnes af modellerne og ikke på forhånd skal fast læg ges af modelbrugeren. Dette betyder, at brugeren kan beregne:. effekterne af den økonomiske udvikling i ét land på den øko no mi ske udvikling i andre lande (fx virk nin gen af en tysk skat te æn dring på dansk øko no mi). effekterne af koordineret økonomisk politik i flere lande (fx en fælles investeringsindsats i EU-området) I begge tilfælde beregnes de samlede effekter af den øko no miske politik inklusive de spredningseffekter, som skyldes at ekspansion i ét land spreder sig til andre lande og tilbage igen 12

interspillet-version 10/grundlæggende international økonomi til det pågældende land. For eksempel fører en eks pan siv økonomisk politik i Sverige til en større dansk eksport til Sverige, hvilket igen øger den danske im port fra Sve ri ge og fra andre lande. Konjunkturspredning bliver altså indbygget i selve modellen. Derfor giver en international økonomisk model mu lig hed for at studere:. Dansk økonomis følsomhed for den internationale kon junk tur ud vik ling og den økonomiske politik i omverdenen. De generelle mekanismer i international kon junkturspredning. Forskelle på effekter af national økonomisk politik og koordineret økonomisk politik i flere lande, fx i hele EU. INTER-spillet bygger netop på en sådan international øko no misk mo del. 1.5 HEIMDAL-modellen i INTER-spillet Til forskel fra ADAM og SMEC, som danner grundlaget for DK-Basis og DK+ spillet, er INTERspillet baseret på en international samfundsøkono misk mo del. Denne model er udviklet af Arbejderbevægelsens Er hvervs råd og kal des for HEIM DAL, som er en forkortelse for Hi sto rical Estimated In ter na ti o nal Model of the Danish Labour Mo ve ment. Heim dal er også navnet på en af guderne i den nordiske my to lo gi. Gu den Heimdal varsler med sin skarpe hørelse og sit gjaldehorn Ragnarok. HEIMDAL-modellen bruges til Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analy ser og prognoser, men er også anvendt af andre mo del bru ge re, fx af Det økonomiske Råds formandskab i deres analyser af Danmark og ØMU en (i Dansk Økonomi, Forår 1997). HEIMDAL beskriver økonomien i 13 OECD-lande, heraf 11 euro pæiske. 1 De to ikke-europæiske lande er USA og Japan. De europæiske lande omfatter, foruden de nordiske lande, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Spanien. Desuden omfatter model len udenrigshandlen for en række landegrupper inden for øvrige OECD-lande, OPEC, NIClandene samt det tidligere Comecon-om rå de (Øst euro pa og tidligere Sovjetunionen). 1 For en mere detaljeret beskrivelse af HEIMDAL kan henvises til HEIM DAL - Do kumentation af AE s internationale model. Januar 1997, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 1997. Denne dokumentationsrapport og yderligere information om HEIMDAL findes på www.ae-dk.dk Det samlede ligningssystem i HEIMDAL består af ca. 1400 ligninger og ca. 2500 variable, hvoraf ca. 1100 er eksogene. Estimationen af HEIM DAL s ligninger bygger i hovedsagen på OECD-data. Også HEIMDAL s ud gangsprognose (grundforløb) følger for de første år (2001-2003) OECD s seneste forudsigelser for den in ternationale økonomi. Herefter bygger grundforløbet i ho vedsagen på forudsigelserne fra National Institute of Economic and Social Research (NIESR) i Lon don. 13

interspillet-version 10/grundlæggende international økonomi For hvert af de 13 lande i HEIMDAL er opstillet en lan de mo del, som bygger på sædvanlig makroøkonomisk teori. Lan de mo del ler ne består af undermodeller for:. husholdningerne. virksomhederne. arbejdsmarkedet. indenlandske priser. udenrigshandlen. offentlig sektor. finansiel sektor Landemodellerne er keynesianske i deres teorigrundlag i den forstand, at det er udviklingen i efterspørgslen, som på kort sigt fastlægger pro duk ti on og beskæftigelse. På længere sigt vil priser og lønninger reagere på ændringer i arbejdsløshed og kapacitetsudnyttelse. Lavere ledighed vil for eksempel be ty de stigende lønninger og priser, som atter vil påvirke kon kur ren c- e ev nen og dermed slå tilbage på eksport og im port - og der med på den samlede efterspørgsel. De enkelte landemodellers struktur svarer således helt til den be skri vel se af teorigrundlaget for ADAM og SMEC, som fin des i Fane 3 til DK+ spillet. Hver landemodel indeholder dog kun ca. 100 lig nin ger. De enkelte lan de mo del ler er alt så betydeligt mindre end SMEC og ADAM. Ser man nærmere på de enkelte dele af landemodellerne i HEIMDAL finder man også variable, som modsvarer gængs økonomisk teori. I modellen af husholdningers adfærd fastlægges således det private forbrug og boliginvesteringerne. De vigtigste for kla ren de variable er den dis po ni ble indkomst og renten. Tilsvarende bestemmer modellen af virksomhedssektoren, hvor stor ef ter spørgs len efter kapital og arbejdskraft bliver. Her er den for kla ren de variabel størrelsen af den samlede pro duk - tion (værditilvæksten) og priserne på produktionsfaktorer ne - altså lønnen og renten. I virksomhedssektoren be stem mes også prisen på produktionen (outputprisen). Kon kret er der tale om deflatoren for bruttofaktorindkomsten (BFI). Prisen er i hovedsagen omkostningsbestemt. De for kla ren de variable er derfor løn- og kapitalomkostningerne. På kort sigt påvirkes out put pri sen også af importpriserne og kapacitetsudnyttelsen. En høj ka pa ci tetsudnyttelse vil føre til en højere outputpris. På arbejdsmarkedet fastlægges lønnen og udbuddet af ar bejds kraft. Løn nen bestemmes ud fra en antagelse om, at løn fast sæt tel sen sker under hensyntagen til virk som he der nes arbejdskraftefterspørgsel. Derfor sker løndannelsen un der indflydelse af en række variable, der afspejler lønmodtagernes forhold, virksomhedernes profit og styrkeforholdet mellem lønmod- 14

interspillet-version 10/grundlæggende international økonomi tagere og arbejdsgivere. Listen over for kla ren de variable omfatter derfor arbejdsløsheden, produktivi te ten, pri ser ne, lønkvoten og de uden land ske lønninger. Udbuddet af arbejdskraft er bestemt af udviklingen i den voks ne be folk ning og af den andel af de voksne befolkning, som melder sig på ar bejds mar ke det (erhvervsfrekvensen). Er hvervs - fre kven sen er atter på vir ket af beskæftigelsen i den forstand, at en fremgang i be skæftigelsen også medfører en stigning i erhvervsfrekvensen. Dette betyder atter, at en øget beskæftigelse ikke sænker arbejdsløsheden i samme takt, for di der samtidig kommer et større arbejdsudbud. Priserne på de forskellige efterspørgselskomponenter (privat forbrug, private investeringer osv.) findes ved at sam men ve je den in denlandske outputpris (fastlagt i virksomhedsmodellen) med priserne på im por ten. Vægt ene i sam men vej nin gen svarer til importandelen for de forskellige efterspørgselskomponenter. Desuden tillægges indirekte skat ter til det private forbrug og boliginvesteringerne for at få priserne opgjort til mar keds vær di en. Hver landemodel har også en udlandssektor, hvor importen og eks por ten fastlægges - både hvad angår mængderne og priserne. Im port mæng den bestemmes af udviklingen i den indenlandske efterspørgsel og af pris for hol det mellem in den land ske og udenlandske varer. Eksportmængderne bestemmes af samhandelspartnernes importudvikling samt de relative priser mellem landene som udtryk for en om kost nings kon kurrenceevneeffekt. De relative priser be stem mes dels af landets egen eksportpris (bestemt af in den landsk pris ni veau), dels va lu ta - kursen. Ved sammenbindingen af handelsstrømmene er anvendt handelsmatricer med faste vægte målt i dollars. Tabel 3 sammenfatter disse ma tri cer i form af en oversigt over de forskellige landes eksportfordeling. 2 For eksempel an gi ver tabellen, at 24,5 pro cent af dansk eksport går til det øvrige Norden, medens 19,9 pro cent går til Tyskland. Til sva ren de er det kun 1,7 procent af Japans eksport, som rettes mod Nor den, medens 31,9 pro cent går til USA. Tabellen viser klart, hvor dan Danmarks sam han del er do mi ne ret af vores nærmeste nabolande i Norden, Tyskland og Stor bri tan ni en. Det er den økonomiske ud vik ling i disse lande, som på kort sigt har den af gø ren de be tyd ning for dansk eksport. Men på længere sigt vil dansk eks port 2 Tabellen bygger på den senest offentliggjorte modeldokumentation. I den aktuelle udgave af HEIMDAL er eksportvægtene opdaterede og afviger derfor en msule fra tabellens oplysninger. også påvirkes at ud vik lin gen i lande, som vi ikke hand ler direkte med fordi kon junk tu rud viklingen i for eksempel USA påvirker den samlede verdensøkonomi og der med også udviklingen hos vores samhandelspartnere. Det er sådanne konjunkturspredningseffekter, som kun kan stu de res i en in ternational model som HEIMDAL. 15

interspillet-version 10/grundlæggende international økonomi I modellen af udlandssektoren bestemmes også import- og eks portpriserne. For et givet land afhænger importpriserne af de eksporterende landes eks port pri ser, som igen bestemmes af løn- og prisudviklingen i disse lande. På denne måde vil inflation i ét land spredes til andre lande via priserne i uden rigs hand len. Også valutakurserne indgår naturligvis i fast læg gel sen af import- og eksportpriserne målt i den fælles in ter na ti o na le valuta (dollars). tabel 3: Handelsstrømmene i HEIMDAL, procent. Eksport fra: Danmark Sverige Tyskland Storbritannien Frankrig USA Japan Til: Norden 24,5 20,9 6,5 6,0 3,4 1,8 1,7 Tyskland 19,9 13,9-11,9 18,1 5,1 6,3 Storbritannien 8,9 10,3 8,7-9,7 6,3 3,8 Frankrig 5,1 5,4 13,0 9,5-3,5 2,2 Benelux 7,2 9,3 15,5 11,6 14,3 4,1 3,6 Italien og Spanien 4.8 7,2 12,6 8,9 17,3 5,2 2,0 USA 4,7 8,9 7,6 11,2 7,0-31,9 Japan 1,7 2,2 2,8 2,8 2,2 11,3 - Nyindustraliserede lande 12,2 8,6 20,0 20,0 15,6 31,1 34,8 Note: Kolonnerne angiver det pågældende lands eks port for de ling i pro cent på lande eller landeområder. Ikke alle modta ger lan de er medtaget. Derfor summer kollonnetallene ikke til 100. Kilde: AE (1997), tabel 6.2 I udlandsmodellen fastlægges endelig udviklingen i den sam le de betalingsbalance (de løbende poster), der foruden import og eksport også om fat ter nettorentebetalinger og øv ri ge løbende poster. Sidstnævnte be hand les eksogent. Æn drin ger ne i nettorentebetalingerne er bestemt af saldoen på betalingsbalancen i forrige periode (= æn drin gen i gæl den) samt af valutakursen og den udenlandske kortfristede rente. I hver landemodel findes også en model af den offentlige sek tor, som på indtægtssiden er opdelt i direkte og indirekte skatter samt sociale bidrag. Hver af disse poster er bestemt af en skattesats og et udtryk for skat te grund la get (skat te ba sen). Offentlige investeringer og of fent - ligt forbrug er ek so gene (fastlagt politisk), medens indkomstoversførslerne er bestemt af udviklingen i arbejdsløsheden (dagpengeudgifterne) og af befolkningsudviklingen. Endelig er nettorenteudgifterne fastlagt af rentens størrelse og af den samlede offentlige gæld. Endelig indeholder hver landemodel en delmodel af den finansielle sektor. For den korte rentes vedkommende af hæn ger udviklingen af en pen ge po li tisk reaktionsfunktion, hvor brugerne 16

interspillet-version 10/grundlæggende international økonomi af modellen for hvert land skal fast læg ge sin an tagelse om spillereglerne for pengepolitikken. Disse spil le reg ler kan fastlægges som ét af flere alternativer:. Uændret nominel rente. Uændret pengeudbud. Uændret kort realrente. Uændret lang realrente. Binding af den korte rente til den tyske korte rente. Fastlæggelse af den korte rente ud fra det offentlige budget og betalingsbalancen. Fastlæggelse af den korte rente ud fra en given va lu ta kurs mål sætning Hvilken pengepolitisk regel som anvendes afhænger na tur lig vis snæ vert af den generelle antagelse om det valutakursregime, som det en kel te land er underlagt. Hvis man som i det danske tilfælde normalt antager, at va lu ta kur sen i for hold til Tyskland ligger fast, vil det være rimeligt, at binde den korte rente i Danmark til den tyske rente. Om vendt kan det for ho vedvalu ta lan de som fx USA være rimeligt at fast læg ge den korte rente ud fra en given politisk målsætning om valutakursens udvikling. I forbindelse med anvendelsen af HEIMDAL-modellen i INTER-spillet er på forhånd for hvert land fastlagt en pen ge politisk reaktionsfunktion, således at brugeren ikke ved hver modelsimulation skal tage stil ling hertil. I INTER-spillet har Tyskland, USA, Japan og England fast kort realrente, mens de øvrige lande følger Tysklands korte rente. Den lan ge rente i Tysk land, USA, Japan og England følger gradvist den korte rente, medens de øvrige lande har en fast lang real ren te overfor Tyskland. Det er således antaget, at ren te dan nel sen i Europa (bortset fra England) domineres af den tyske rentepolitik. Den lange rente fastlægges også i den finansielle delmodel. Her er den lange rente en funktion af den korte rente, idet det antages, at ren te struk tu ren (forholdet mellem kort og lang rente) på længere sigt er kon stant. Tilpasningsperioden kan variere mellem landene. I gennem snit medfører en stig ning i den korte rente en umiddelbar stigning i den lange ren te på omkring det halve. I den finansielle delmodel foregår endelig valutakursbestemmelsen. For hvert land er valutakursen fastlagt som an tal let af lokale møn ten he der pr. Dollar. For tre af landene (Tysk land, Storbritannien og Ja pan) er estimeret empiriske valutakursfunktioner. For de øvrige lande gælder, at va lu ta kur sen bindes til at være uændret end overfor Dollar eller over for D-mark. For de estimerede valutakursfunktioner gælder, at va lu ta kur sen mellem det pågældende land og USA bestemmes som en funktion af de re la ti ve priser og af renteforskelle. Er renten i lan- 17

interspillet-version 10/grundlæggende international økonomi dene ens antages det altså, at valutakursen kun styres af udviklingen i de relative priser (i overensstemmelse med købekraftsparitetsteori en). Er der forskelle i renten mel lem lan de ne vil dette yderligere påvirke valutakursen, fordi ef ter spørgs len efter den højest forrentede valuta vil øges. De enkelte landes økonomier er således bundet sammen af en lang ræk ke transmissionsmekanismer, som omfatter:. Mængder og priser i udenrigshandlen. Renter og valutakurser. Lønninger (både direkte via lønrelationen og in di rek te via priserne) Nogle af disse transmissioner sker gennem empirisk fast lag te re la ti o ner (fx i udenrigshandlen), medens rente- og valutakurstransmissionen både sker gennem estimerede relationer og gennem brugerstyrede reaktionsfunktioner. Det kan til tider være vanskeligt at forstå resultaterne fra en simulering med en af de nationale modeller som SMEC eller ADAM. Det bliver ikke lettere, når man skal prøve at fortolke udskrifterne fra en kørsel med HEIMDAL i INTER-spillet. Her skal man ikke alene holde styr på de en kel te landes øko no mi er, men også på samspillet mellem dem. I kapitel 3 findes en række eksempler på si muleringer med HEIMDAL og fortolkninger af resultaterne. Forinden skal vi dog se nærmere på brugerfladerne i INTER-spillet. 18

2 INTER-spillets opbygning Indhold Side 2.1 Brugerfladerne 21 2.2 Beregningerne 22 2.3 Bindinger på instrumentvalget 24 2.4 Funktioner i INTER-spillet 25 19

interspillet-version 10/opbygning 2.1 Brugerfladerne Brugerfladerne i INTER-spillet er så vidt muligt op byg get efter sam me ska be lo ner som DK+ spillet. Spillet ind le des med en køreprøve, hvor bru ge ren skal besvare en ræk ke spørgsmål om international økonomi. Her ef ter er spil let opbygget således: 1. Hovedmenuen udgøres af et billede af det øko no mi ske kredsløb svarende til DK+ spillet. Men fladen er suppleret med et sæt lan de sym bo ler, hvor brugeren udpeger det land, i hvilket der skal føres økonomisk politik (startlandet). Udvalget af lan de på bru ger fla den er på ethvert tids punkt begrænset til syv, som bru ge ren frit kan vælge blandt de 13 lande, som er re præ sen te ret med egne modeller i HEIMDAL. Desuden kan vælges at føre politik i EU-land (alle EU-lande under ét). 2. Ved at klikke på en sektoriko n (fx hus hold nin ger ne) kan bru ge ren komme til et sta ti - stik skærm bil le de. Her kan for startlandet kig ges på serier for ledighed mv. (uden effekter af økonomisk politik). Desuden findes en ikon i ho ved me nu en, som fører ind til et sæt statistikker, som overordnet beskriver de pågældende lande (be folk ning, er hvervs fre kvens og BNP). 3. Ved at klikke på et ikonsæt med nationalflag til højre på statistikskær men kan brugeren skifte mellem tidsserierne for de for skel li ge lan de. Bru ge ren kan også vælge en an den sektorikon (fx offentlig sektor). 4. Tilbage i kredsløbsbilledet for det valgte land skal brugeren vælge at føre økonomisk politik. Herefter kommer brugeren ind i po li tik valgs me nu en (som i DK+ spillet), men stadig med en lan de iden ti fi ka ti on. Der kan nu vælges en eller flere in strumentændringer for det pågældende land (med en be græns ning på antal instrumentændringer sat af un der - vi se ren). Ved afslutningen vælges beregn. 5. Brugeren sendes herefter tilbage til kreds løbs bil le det (for start lan det). Her kan så gås til statistik skær men for startlandet for et givet sektorikon (fx udland) og ses på effekten af politikken på start lan det (fx be talingsbalancevirkningen). Des uden kan direkte skiftes til an dre lande på sta ti stik skærm ens flagikoner for at se politikeffekter for disse. I alle statistikskærme an gi ves den po li tik æn dring, som er fore ta get, og det land, hvis politik er ændret. 6. Tilbage i startlandet kan brugeren vælge at føre økonomisk politik påny for det pågældende land for det følgende år el ler brugeren kan vælge at føre politik for et andet land i det føl gen de år. For hvert år kan dog kun vælges ét aktivt land. Herved star tes som pkt. 4 oven for. Bru ge ren kan også væl ge at spille det ak tu el le år om. I INTER- spillet kan der i alt 21

interspillet-version 10/opbygning spilles fire år frem i tiden. I hvert år adderes effekterne af den førte øko no mi ske politik i året og de fore gående år. Der er i den nuværende version af spillet ikke mulighed for at føre øko no misk politik i flere lande samtidig i det enkelte år, bortset fra mu lig he den for en økonomisk politik gennemført i hele EU på én gang. 2.2 Beregningerne I DK+ spillet bliver konsekvenserne af den valgte øko no mi ske po li tik be reg net på grundlag af multiplika tor ta bel ler fra SMEC og ADAM. Denne løsning blev valgt for at for enk le be regnings ru ti ner ne og und gå at skulle hånd te re (to) store makroøkonometriske modeller inde i selve undervisningsprogammet. Med HEIMDAL er det muligt at opnå tilfredsstillende be reg ning sti der på en standard-pc, selv om beregningerne af konsekvensændringerne sker på grundlag af selve mo del len og ikke multiplikatortabeller. Derfor er det i INTER-spillet hele HEIMDAL-modellen, som er indlagt i be reg nings de len af programmet. Brugerfladerne i spillet fungerer altså som ind gan ge til den fulde model, som si mu le res i sin helhed hver gang der fore ta ges en kon se kvensberegning. Modellen er dog indlagt i en form, som be ty der at brugeren af INTER-spillet ikke selv kan få adgang til modellens ligningssystem. Som for DK+ spillet fremtræder ind- og uddata i enheder, som er let gen ken de li ge for brugeren. Samtidig er det i et undervisningsprogram med flere lande vigtigt at an ven de formater for ind- og uddata, som er sam men lig ne li ge på tværs af lande. For eksempel er det ikke rimeligt fort sat at måle an tal let af offentligt ansatte i 1.000 per so ner, når æn drin ger i fx Dan mark og Tyskland sam men lig nes. Også størrelser opgjort i pengeenheder bør være sammenlignelige, fx ved at være opgjort i Euro eller ved målt som andele af fx BNP. Som gen nem gå en de princip er derfor valgt at an vende to hoved sæt af en heder: Sæt 1: alle variable optræder som relative størrelser, dvs. som andele af BNP eller som vækstrater Sæt 2: alle variable fremtræder i sammenlignelige ni veauer (fx ved at være opgjort i Euro) Brugeren kan med et enkelt klik i de relevante brugerflader vælge mel lem de to sæt af enheder. 22

interspillet-version 10/opbygning En række af de øvrige faciliteter fra DK+ spillet genfindes i IN TER-spil let. Det gælder:. Ordbogen. En lærermenu, hvor underviseren kan ændre visse begrænsninger på spillet, fx antallet af instrumentændringer. Grænseværdier for indtastede instrumentændringer, som kan ske i en given beregningsrunde; disse græn ser kan slås til eller fra i opsætningen af spil let De konkrete grænser for instrumentændringerne er følgende: De valgte grænser Max. forøgelse Max. formindskelse Offentligt ansatte 5% 5% Off. investeringer 1% af BNP 1% af BNP Off. varekøb 2% af BNP 2% af BNP Indkomstskat 10% 10% Moms 5%-point 5%-point Kronekurs 15% 15% Lønstigning 5% 5% Kort rente 2%-point 1%-point I særlige tilfælde kan man komme ud for, at modellen heller ikke kan løses, selv om brugeren holder sig inden for de an giv ne grænser. Bru ge ren får så en fejludskrift. Dette kan ske hvis der samtidig anvendes mange instrumenter, hvis øko no mi ske effekt alle trækker i samme retning. Opstår der pro ble mer med at løse modellen, anbefales det, at brugeren for sø ger med mindre instrumentændringer og/eller færre in stru men ter i den enkelte be regningsrunde. 2.3 Bindinger på instrumentvalget I INTER-spillet findes otte økonomisk-politiske in strumenter:. Indkomstskattesats. Momssats (typiske sats hvis flere mulige satser i det pågældende land). Offentligt ansatte. Offentlige investeringer. Offentlige varekøb. Pengeløn. Kort indenlandsk rente. Valutakurs 23

interspillet-version 10/opbygning De seks første instrumenter kan anvendes frit - men dog med en be græns ning sat af brugeren på det antal in stru men ter, som kan ændres i en enkelt beregningsrunde. Derimod er der lagt bånd på de to sidste instrumenter i den forstand, at INTER-spillet fastlåser enten renten eller valutakursen for hvert af landene og for hele EU. Be grun del sen er, at nationalt renteniveau og valutakurs ikke kan vælges uafhængigt af hinanden i en verden med frie in ternationale kapital be væ gel ser. Vælger et land et bestemt ren te ni veau vil internationale kapitalbevægelser føre til en dertil svarende valutakurs. Omvendt vil en given fastholdt valuta kurs medføre, at landets ren te ni veau på sigt fast læg ges af det internationale ren te ni veau. De to redskaber er alt så ikke uafhængige. Hvilket af de to in strumenter, som konkret opfattes som blokeret kan dis ku te res. For lan de ne i INTER-spillet er det valgt at lade renteinstrumentet være blo ke ret for de små lande (Dan mark, Finland, Norge, Sve ri ge, Belgien, Holland og Spanien) og lade valutakursen være blokeret for de store lande og for EU under eet. Blo ke - rin gen fremgår af den brugerflade, hvor der føres økonomisk po li tik. Her er det blokerede instrument (rente eller va lu ta kurs) markeret med et rødt kryds. I takt med udviklingen i det økonomiske og monetære sam ar bej de i EU og dannelsen af en Euro-zone omfattende stør ste de len af EU-landene, bliver disse forudsætninger om de enkelte landes frihed til at fastsætte rente eller valutakurs i stigende grad urealistiske. I Euroland vil rente- og va lu ta po li tik ken blive styret af Den Europæiske Centralbank - ikke af de enkelte medlemslande. Derfor er det ved brug af spillet også her vigtigt at skelne mellem de tekniske muligheder for at foretage in strumentændringer og de politisk fastlagte begrænsninger på den øko no mi ske politik. I kommende ud ga ver af INTER-spillet vil der dog i lyset af den økono mi ske-politiske integration i EU ske justeringer af an ta gel ser ne om den nationale handlefrihed, især med hensyn til rente- og valutakurspolitik. 2.4 Funktioner i INTER-spillet Opsætning - valg af generelle spilleforudsætninger Inden spillet er klar til brugerne, skal du som instruktør vælge en op sæt ning, der angiver valg af generelle spilleforudsætninger. Op ga ver ne i kapitel 4 er udarbejdet med baggrund i op sæt - ningsvalget Stan dard. Standardopsætningen mangler dog angivelse af printer, hvilket du selv skal vælge. Dette foregår i skærmbilledet Ny/ret opsætning, hvor du også kan oprette din egen opsætning. 24

interspillet-version 10/opbygning Ny/ret opsætning - indhold: 1. Filnavn 2. Tabelprinter 3. Kurveprinter 4. Vælg 7 lande 5. Vælg startland 6. Lås (adgangskrav) - køreprøve 7. Grænser for ændring i instrumenterne 8. Antal instrumentændringer 9. Elevdata gemmes Filnavn: Som standard er der en fil - STANDARD. Ved klik denne får du stan dard val get at se - her vælges printer (af slut med OK). Ellers er det op til dig at udarbejde egne op sæt nin ger, hvor fil nav net max. kan være på otte ka rak te rer. Alle op sæt nin ger bliver gemt med efternavnet KLI. Tabel/kurveprinter: Der skal angives printer for henholdsvis tabeller og kurver. Det er kun kurverne, der bliver farvelagt. Vælg 7 lande: I opsætningen kan man vælge mellem 13 lan de samt EU-lan de ne samlet. Her skal vælges 7 lande, der skal indgå i spillet. Ved af kryds ning i feltet Ele ver ne må selv ændre... vil bru ger ne igen nem spillet kunne se bort fra dit valg. Vælg startland: Et af de 7 valgte lande skal defineres som et startland. Brugeren kan selv ændre dette valg direkte i spillet. Lås (adgangskrav): Det normale er, at brugerne gennemgår hele spil lets forløb (dvs. at brugeren skal igennem en køreprøve inden selve spillet). Her er det muligt at fravælge køreprøven, hvis brugeren har meget kend skab til international økonomi. Grænser for ændring i instrumenterne: Her er det muligt at til- og fra væl ge grænser for instrumentændringens stør rel se så le des, at bru ger ne ikke kan foretage urealistiske ændringer (se grænserne i kapitel 2.2). ja/åben: Der er grænser - disse kan overskrides. ja/låst: Der er grænser - disse kan ikke overskrides. nej: Ingen grænser. Ved afkrydsning i feltet Eleverne må selv ændre... vil bru ger ne igen nem spillet kunne se bort fra dit valg. 25

interspillet-version 10/opbygning Antal instrumentændringer: Valgmulighed fra 1-7. Det er her op til brugeren at vurdere målgruppens samfundsfaglige kunnen. Jo flere mu li ge instrumentændringer i spilleåret, jo større indsigt skal mål grup pen have i samfundsøkonomiske sammenhænge. Ved afkrydsning i feltet Eleverne må selv ændre... vil bru ger ne igen nem spillet kunne se bort fra dit valg. Elevdata gemmes: For at spillet kan huske brugernes data, så gemmes en fil med efternavnet GRI. Da brugerne selv vælger et navn, kan der med tiden blive gemt mange GRI-filer. Ved at vælge dit eget bib li o tek i dette felt, vil du efter un der vis nin gen nemt kunne finde disse filer via stifinderen fx for at slette dem. Her med undgår du, at en anden gruppe al le re de har kaldt sig dette, og dermed er spillets køreprøve bestået. Hvis dette felt ikke udfyldes, gem mes filen i det bib li o tek, hvor spil let er pla ce ret. Hovedmenuen Fra hovedmenuen vælger man med musen mellem de underliggende skærmbilleder. Det er fx her man vælger det land, der skal ændres i. figur 1: INTER-spillets hovedmenu 26

interspillet-version 10/opbygning Menu Øverst i bjælken findes TOPMENU, som indeholder print, lan de valg, græn ser for æn drin ger, antal in stru men ter og af slut. Print æn drer sig i for hold til det skærmbillede, der er aktivt. De tre øv ri ge punk ter er de, som i op sæt nin gen kan gives frit for bru ge ren at ændre i. Hjælp HJÆLP forklarer den aktuelle situation og de foreliggende valg mu lig he der. Ordbog - hvad betyder det? ORDBOG indeholder korte beskrivelser af de anvendte fagudtryk. Lande info For at have nogle sammenlignende parametre for de syv lande, kan man vælge at se på lande info. Man kan enten få et lands samlede op lys nin ger, eller alle landenes tal for en enkelt variabel. Se på kurver Kredsløbet består af fire sektorer: Husholdningerne, virksomhederne, staten og udlandet. Hertil kommer analyse (vælg selv de kurver, der er interessante for opgaven). Ved klik på disse sek to rer kan man se på kur ver og tabeller. Under hver sektor kan man vælge en anden sektor ved nogle små ikoner. For hver variabel er vist kurveforløbet før og efter en foretaget æn dring i den økonomiske politik. Den optrukne kurve viser forløbet uden æn drin ger, mens den stiplede kurve viser for lø bet efter æn drin ger. Æn drin gen kan ses via ikon Ændringer. De små kur ver kan ind sæt tes i det store kur ve felt - en eller flere. Y-aksen kan dog kun vise én kurves tal ad gan gen. Derfor skal bru ge ren vælge skala for det store kurvefelt ved at klik ke på de små kur vers skala - ska la en skifter farve og værdi efter den valg te. Samtidig æn dres tabellen i feltet under det store kurvefelt. Der er to talsæt for alle kur ver (pånær ob li ga ti ons ren ten) ved at klikke på skift enhed. Man kan vælge at se på kurver for det land, hvori der er foretaget en ændring, men også for de øv ri ge lan de ved at klikke på et flag med lan de kode. Tabeller: For hver variabel er vist størrelsen før og efter en foretaget ændring i den økonomiske politik. Før den første spillerunde vil tal ræk ken efter ændring være markeret med stjerner. Tabellen følger kurvens tidsforløb, det vil sige, der er historiske tal samt tal for frem ti den. Ved at lade musen hvile på et tal i tabellen bliver tallet vist i sin helhed under tabellen. De tal der står i tabellen er afrundede tal. 27

interspillet-version 10/opbygning Desuden er det vigtigt - når man ser nærmere på tallene - at huske føl gende mere tekniske forhold: Alle tal i forsyningsbalancen er i faste 1999-priser og opgjort i mia. euro. Serierne for betalingsbalancens saldo er i årets priser; alene derfor vil saldoen bevæge sig anderledes end forskellen mellem im port og eks port, som er i 1999-priser. Hertil kommer effekten på betalingsbalancen af ændrede frem tidige ren te ud gif ter på udlandsgælden ved et større eller mindre un der skud på betalingsbalancen i et givet år. Også serierne for offentlig sektors saldo er i årets priser. Alle tabeller kan ses direkte på skærmen via Alle tabeller. Her kan brugeren med piletasterne eller ved klik på overskrifterne se netop den tabel, der er interessant. Økonomiske værktøjer - spil Ved at klikke i topmenuen kommer man ind i værk tøjs me nu en, hvor der kan vælges mellem otte forskellige økonomisk-po li ti ske red ska ber (in stru men ter). Man vælger at ændre i en eller flere in strumenter (afhængig af opsætningen). Der kan være grænser for, hvor store ændringer man kan foreta ge i hvert instrument (afhængig af op sæt nin gen). Når man har foreta get ændringerne, beregner programmet kon se kven ser ne af den førte politik. Disse ændringer kan man se ved at klikke på ændringer. Man har i alt mulighed for at spille fire år frem i tiden. Derudover kan man spille seneste år om. Tast nye tal ind og klik på genberegn år. Herefter kommer du tilbage til hovedmenuen. Klik på analyse. Her ser du de forskellige kurver over førte politik. Ikonet giver dig mulighed for at vælge andre kurver. Vælg fire nye og kurverne ændres. 28