ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov
Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste tilfælde leve et liv som alle andre. Symptomer hos voksne med ADHD 3 Hvad skyldes ADHD? 6 Hvornår har man ADHD? 7 Hvorledes behandles ADHD hos voksne? 8 Medicinsk behandling 9 Kriterier for diagnosen ADHD 11 Hvad er ADHD? ADHD står for attention deficit hyperactivity disorder. Mennesker med ADHD har en forstyrrelse, der påvirker opmærksomheden, aktivitsniveauet og impulsiviteten. Et andet begreb er DAMP (disorder of attention, motor control and perception), som er en nordisk betegnelse, der stort set beskriver de samme problemer. ADHD er en anerkendt diagnose og er beskrevet i de diagnosesystemer, vi sædvanligvis bruger i Danmark. Diagnosen har været betragtet som en tilstand, der udelukkende optrådte hos børn. Vi ved imidlertid nu, at en del børn med ADHD fortsat har symptomer som teenagere og voksne. De kriterier, man bruger i diagnosesystemet, har været beskrevet på børn, og dette kan muligvis forklare, at man hidtil har overset ADHD i voksenalderen. Symptomer hos voksne med ADHD De symptomer, man ser hos børn og voksne med ADHD, har mange fælles træk. Men det er vigtigt at understrege, at der er stor variation inden for både symptomer og komplicerende problemer hvad enten man er barn eller voksen. 3
ADHD er karakteriseret ved tre kernesymptomer: 1. Opmærksomhed og koncentration En voksen med ADHD vil kunne se tilbage på en barndom med koncentrationsvanskeligheder. Han/hun har ikke kunnet koncentrere sig om skolearbejdet, har haft svært ved at fastholde lege og aktiviteter både alene og sammen med andre børn. Disse koncentrationsvanskeligheder er ofte fortsat op i voksenlivet. Det kan være svært at skaffe sig overblik, nemt at glemme aftaler og kompliceret at planlægge simple opgaver. Man kan også mangle tidsfornemmelse. Alt dette kan resultere i problemer i hverdagen f.eks. når man ikke møder til tiden på sit arbejde, glemmer at betale regninger, ikke holder hvad man lover m.m.. Man kan også have svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen, f.eks. når man er i biografen, ser tv, læser eller fører en samtale. 2. Hyperaktivitet Voksne med ADHD kan også fortsat være hyperaktive. Den tydelige kropslige uro, som ses hos børn med ADHD, vil hos mange voksne med ADHD være erstattet af en indre uro og fornemmelse af rastløshed en tilstand nogle beskriver som en tikkende bombe. Mange er initiativrige og har mange bolde i luften på én gang. Men ofte mister de overblikket og har svært ved at gøre tingene færdige. 3. Impulsivitet Den voksne med ADHD er også impulsiv. Det kan være svært at vente på, at det bliver ens tur, og i trafikken kan det resultere i for hurtig og uforsvarlig kørsel. En voksen med ADHD har vanskeligt ved at tilsidesætte egne behov, er kendetegnet af utålmodighed og vil have tingene til at ske her og nu. Han/hun kan være opfarende og måske komme til at sige ting, der senere fortrydes. Adfærden kan virke grænseoverskridende for andre, der kan føle sig afbrudte, oversete og dominerede. Fysisk aktivitet er godt for alle, men for den voksne med ADHD kan det yderligere hjælpe til at reducere hyperaktiviteten. Forskellige typer ADHD Alle med ADHD er forskellige. Diagnosen er derfor opdelt i tre forskellige undergrupper alt efter, hvor personen med ADHD har sine væsentligste problemer: ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet ADHD i en kombineret type med både opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. 4 5
Statistikken viser, at voksne med ADHD har en større risiko for at få et overforbrug af f.eks. alkohol, og det er derfor vigtigt at gribe ind i tide. Kørekort ADHD er ingen hindring for at køre bil. Man skal dog oplyse om daglig medicinsk behandling. Behandles man med medicin, reduceres ADHD-patienters normalt øgede risiko for trafikulykker, da medicin øger koncentration og opmærksomhed. Nogle voksne med ADHD kan fristes af at dulme uroen med beroligende stimulanser, og man ser derfor ikke sjældent et overforbrug af cigaretter eller kaffe. Mange voksne med ADHD har et svingende humør, virker lunefulde og kan forekomme ustabile på andre. Stemningen kan svinge fra tristhed til en løftet, nærmest manilignende og selvovervurderende tilstand. Denne uberegnelighed med humørsvingninger, heftigt temperament og impulsive handlinger kan gøre andre utrygge og give problemer i fællesskabet med andre mennesker. Hvad skyldes ADHD? ADHD er en neuropsykiatrisk tilstand. Med det menes, at bagvedliggende biologiske årsager kan forklare symptomerne. Det er samtidig en udviklingsforstyrrelse, hvor dele af hjernen ikke kommunikerer normalt med hinanden. De områder af hjernen, som både styrer vores følelses- og handlingsmæssige impulser og varetager planlægnings- og styringsfunktionerne, er påvirkede. Man mener, at kommunikationen i hjernen er påvirket bl.a. af signalstofferne dopamin og noradrenalin. Studier viser desuden, at ca. 80 % af årsagerne kan tilskrives arvelige forhold. Andre faktorer, som kan bidrage til ADHD, er påvirkning af hjernen før, under eller efter fødslen. Sådanne påvirkninger kan ske, hvis ens mor har røget meget under graviditeten, har haft et alkoholmisbrug, eller hvis fødslen har været kompliceret med manglende ilttilførsel til barnets hjerne. Efter fødslen kan forskellige infektionssygdomme, som påvirker hjernen, medføre ADHD eller ADHD-lignende symptomer. Voldsomme sociale konflikter, herunder kriminalitet, arbejdsløshed samt psykisk sygdom hos forældrene, giver ikke i sig selv ADHD, men kan medvirke til, at symptomerne forstærkes og prognosen forværres. Hvornår har man ADHD? Mange personer med ADHD vil have fået stillet diagnosen på et tidspunkt i løbet af barndommen. I diagnosekriterierne (se bagerst i folderen) står bl.a., at symptomer i form af opmærksomhedsvanskeligheder, motorisk uro og impulsivitet skal være til stede inden syvårsalderen, og at de skal være til stede i et omfang, så de virker forstyrrende. Men børn og voksne er forskellige, og ADHD-diagnosen stilles kun, hvis man har udtalte problemer på de nævnte områder. F.eks. når man har vanskeligt ved at få hold på tilværelsen, tage en passende uddannelse, magte daglige arbejdsmæssige opgaver og forpligtelser, varetage en tilfredsstillende opdragelse af sine børn etc. Mange mennesker med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder formår at kompensere for deres vanskeligheder i hverdagen. De udvikler en lang række kompetencer og ressourcer, som giver dem et liv uden større problemer end de fleste andre, og de har derfor ikke brug for en diagnose eller behandling. Andre med ADHD har imidlertid svære symptomer og mangler de nødvendige ressourcer til at kompensere. De kan risikere en lang række vanskeligheder som eksempelvis afbrudte uddannelser, problemer på arbejdspladsen, arbejdsløshed og sociale problemer. Det kan være svært at etablere eller fungere i et parforhold, eller det kan være vanskeligt at være en god forældre på grund af manglende overblik eller impulsive handlinger. Hos enkelte opstår der svære problemer såsom kriminalitet og misbrug af alkohol, hash eller hårde stoffer. Mange voksne med ADHD kan imidlertid få hjælp til en bedre tilværelse. Ved at genkende symptomerne og forstå den enkeltes vanskeligheder er det muligt at iværksætte en behandling (se næste side). 6 7
Den voksne med ADHD kan være præget af rastløshed og uro, og det kan derfor være svært at sidde stille og koncentrere sig om f.eks. at læse eller se tv. Hvor hyppigt er ADHD hos voksne? Udenlandske undersøgelser viser, at ca. 1-3 % af alle voksne opfylder diagnosekriterierne for ADHD. Hos børn ligger tallet på 2-5 % (med varierende sværhedsgrad af symptomer). Mange, men langt fra alle, har ofte fået stillet diagnosen allerede som børn. Hvorledes behandles ADHD hos voksne? Behandling af ADHD indbefatter flere ting og er som nævnt kun nødvendig i de tilfælde, hvor tilstanden giver sociale, erhvervsmæssige eller andre problemer. Diagnosen ADHD vil ofte blive stillet af en psykiater, praktiserende læge eller psykolog. Ind i mellem kan det være vanskeligt at skelne ADHD-symptomer fra symptomer, som kan optræde ved andre psykiatriske lidelser hos voksne. Men er ADHD-symptomerne sikre, kan man tilrettelægge en behandling, som dels består af grundig information og rådgivning til både patienten og dennes omgivelser. I denne behandlingsfase kan man få svar på væsentlige spørgsmål og erkende sine vanskeligheder. Næste behandlingsfase vil bestå i, at man støtter patienten til at skabe struktur og overblik i dagligdagen. Der kan evt. være behov for social støtte og træning i at lære, hvordan man planlægger og overskuer praktiske gøremål, eller hvordan man omgås andre mennesker. Man kan endvidere have brug for hjælp til at være forældre for sine børn. Nogle vil have brug for hjælp til at vælge uddannelse eller erhverv. Måske er der behov for støtte til at gennemføre en uddannelse. De individuelle behov varierer også på disse områder nogle vil have brug for intensiv træning og støtte, mens andre kan hjælpes på vej med den rette rådgivning og vejledning. Medicinsk behandling ADHD kan også behandles med medicin, og man har mange års erfaring fra behandling af børn. I Danmark er der imidlertid endnu ikke tradition for at behandle voksne med ADHD i samme omfang. Der findes flere forskellige former for medicin. De er alle velafprøvede og viser en generel god effekt ved at reducere ADHD-symptomerne. Behandlingseffekten afhænger dog af eventuelle andre symptomer hos patienten. Den hyppigst anvendte form for medicin er såkaldt centralstimulerende medicin. Medicinen virker populært sagt ved, at de involverede hjernedele kommunikerer bedre, og at ADHD-symptomerne hermed mindskes. Selv om langt de fleste mennesker med ADHD har god virkning af medicinen, gælder dette ikke for alle. Der kan ses bivirkninger, men de fleste er dog forbigående. Får man medicin mod ADHD, er det vigtigt, at behandlingen følges tæt, og at den kontrolleres af ens egen læge eller af en speciallæge i psykiatri. Medicin og terapi Medicinsk behandling står sjældent alene. Oftest vil det blive tilbudt i kombination med terapeutisk behandling, da dette giver langt det bedste resultat. 8 9
Har du ADHD? Hvis du har mistanke om, at du har ADHD eller ADHD-lignende symptomer, kan du i første omgang hente yderligere information hos ADHD-foreningen eller ved at orientere dig i noget af den litteratur, som er angivet i litteraturlisten bagest i hæftet. Har du herefter stadig mistanke om, at du kan have ADHD, og at det kan give dig problemer, bør du konsultere din egen læge, som på baggrund af en samtale muligvis vil henvise dig til en psykiater eller psykolog. ADHD-foreningen Har du ADHD, er du ikke alene. Du kan møde andre, der kender til ADHD i hverdagen, og skabe dig et netværk, der kan støtte og rådgive. ADHD-foreningen er en landsdækkende forening for mennesker med ADHD. Den kan kontaktes på tlf. 70 21 50 55 info@adhd.dk www.adhd.dk Kriterier for diagnosen ADHD (Disse kriterier er udfærdiget til brug på børn. Der findes i øjeblikket ingen tilsvarende kriterier for voksne.) A. Kriterierne, som er opført under enten Opmærksomhedsforstyrrelse og Hyperaktivitet/Impulsivitet, skal være opfyldt. Opmærksomhedsforstyrrelse Mindst 6 af følgende symptomer på uopmærksomhed er forekommet i mindst 6 mdr. i en grad, som er utilpasset og i uoverensstemmelse med barnets udviklingsniveau. Er ofte uopmærksom over for detaljer eller laver sjuskefejl i skolearbejdet, arbejdslivet eller andre aktiviteter. Har ofte svært ved at fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg. Synes ofte ikke at høre efter ved direkte henvendt tale. Følger ofte ikke instruktioner til ende og gør ikke skolearbejde, hjemlige pligter eller arbejdsopgaver færdige (skyldes ikke trods eller manglende forståelse af instruktionen). Har ofte svært ved at organisere opgaver og aktiviteter. Undgår ofte, bryder sig ikke om eller gør modstand mod at engagere sig i opgaver, som kræver vedvarende mental vedholdenhed (f.eks. opgaver i skolen eller lektier). Mister eller forlægger ofte ting, der er nødvendige for opgaver eller aktiviteter (legetøj, bøger eller skriveredskaber). Distraheres ofte let af ydre stimuli. Er ofte glemsom i daglige aktiviteter. Hyperaktivitet/impulsivitet Mindst 6 af følgende symptomer på hyperaktivitet/impulsivitet er forekommet i mindst 6 mdr. i en grad, der er utilpasset og i uoverensstemmelse med barnets udviklingsniveau. Hyperaktivitet Har ofte svært ved at holde hænder og fødder i ro, snor og vrider sig rundt på stolen. Forlader ofte sin plads i klasselokalet eller i andre situationer, hvor det forventes, at man bliver siddende på sin plads. Kravler ofte op og løber omkring i situationer, hvor det er upassende (hos unge og voksne kan dette være begrænset til en subjektiv følelse af rastløshed). Har ofte svært ved at lege og engagere sig i fritidsaktiviteter på en stille og rolig måde. Er ofte i gang hele tiden eller virker som en, der er drevet af en motor. Er ofte meget snakkende. Impulsivitet Buser ofte ud med svar, før spørgsmålet er formuleret til ende. Har ofte svært ved at vente på sin tur. Afbryder ofte andre eller overskrider andres grænser (f.eks. trænger sig på i andres samtale, leg eller spil). B. Nogle af de symptomer på hyperaktivitet/impulsivitet og uopmærksomhed, som har medført funktionsnedsættelse, har været til stede før 7-års alderen. C. Funktionsnedsættelse forekommer i to eller flere sammenhænge (f.eks. skole/arbejde og hjemme). D. Der skal være klart bevis for klinisk signifikant funktionsnedsættelse socialt, uddannelsesmæssigt eller beskæftigelsesmæssigt. E. Symptomerne optræder ikke som et udslag af en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, skizofreni eller andre psykotiske forstyrrelser, og det skal udelukkes, at symptomerne på bedre måde forklares ud fra anden psykisk forstyrrelse (f.eks. angstforstyrrelser, affektive forstyrrelser, dissociative forstyrrelser eller personlighedsforstyrrelser). Anbefalet litteratur Trillingsgaard A. Kun få vokser fra det. Om DAMP, ADHD og hyperkinetisk forstyrrelse i livsløbsperspektiv. ADHD-foreningen, Odense 1995. Damm D, Thomsen PH. Om børn og unge med ADHD. Hans Reitzels Forlag, København 2006. Hoem S. ADHD. En håndbok for voksne med ADHD. Gyldendal Norsk Forlag, Oslo 2004. DAMP-foreningen. Voksne med DAMP/ADHD. Pjece udgivet af DAMP-foreningen, Odense 2001. 10 11
Novartis Healthcare A/S Lyngbyvej 172 DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00 Fax +45 39 16 84 01 RITA-OKT-06 851.1010