Ejendomsdannelse og Fast ejendoms retsforhold

Ejendomsdannelse og Fast ejendoms retsforhold Gruppe L6-04. Landinspektør Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Fibigerstræde 11-13 9220 Aalborg Øst Tlf. 96 35 80 80 http://land.aau.dk

Tema: Ejendomsdannelse og Fast ejendoms retsforhold Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Fibigerstræde 11-13 9220 Aalborg Øst Tlf. 96 35 80 80 http://land.aau.dk Projektperiode: 3/1 2008 25/4 2008 Projektgruppe: L6 04 Deltagere: Christian Kampmann Daniel Andreas Slot Lars Egelund Søren Lousdal Borkmann Synopsis: Dette projekt er udarbejdet på Landinspektøruddannelsens 6. Semester og omhandler en tænkt situation, hvor opgaven lyder på at lave tre matrikulære forandringer: udstykning, arealoverførsel og nedlæggelse af vej på matrikelkortet. Derudover skal der foretages skelfastlæggelse. Projektet er delt op i to faser: Første fase er en gennemgang af ejendomsregistrene og hvad disse indeholder, samt indsamling af de nødvendige data og oplysninger til udførelse af de stillede opgaver. Dette danner baggrund for fase to, hvor der bliver arbejdet med de specifikke matrikulære opgaver som er blevet givet projektgruppen. Vejledere: Bent Hulegaard Jensen Finn Kjær Oplagstal: 6 stk. Sideantal: 151 sider. Antal ord: 24.452 ord. Bilagsantal: 26 stk. De matrikulære opgaver gennemarbejdes i Kort og Matrikelstyrelsens (KMS) Matrikulære Information og Ajourføringssystem (MIA). Derudover ses der på de love og bestemmelser som de matrikulære opgaver kræver, og der udarbejdes de nødvendige dokumenter til udførelsen af de ændringer, som opgaverne resulterer i. Forsidens illustration er fremstillet af gruppe L6 04. Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne. 1

Indledning 2

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppe L6 04 på landinspektørsuddannelsens 6. semester, i perioden 3. januar 2008 til 28. april 2008. Projekt har hovedteamet Ejendomsdannelse og Fast Ejendoms Retsforhold. Kildehenvisninger er angivet efter Harvard metoden, fx. [Ramhøj 2004, s. 4] og litteraturlisten kan findes bagerst i rapporten. Love, bekendtgørelser og vejledninger henvises der til ved forkortelser, som hovedregel jf. populærtitler. Disses fulde forskrift er ligeledes angivet i litteraturlisten. Love og bekendtgørelser skrives med forkortelser som ses kan ses på side 11. Ved henvisning til love hvor et bestemt sted i lovteksten er specielt relevant, er dette fremhævet med rød farve af forfatterne. Figurer og tabeller er nummereret fortløbende. Der vil igennem rapporten henvises til bilag som fortløbende nummereres fx Bilag A. Bilagene foreligger bagerst i rapporten. Bilagene er som hovedregel udskrevet med mindre der står anført (Kun på CD), hvormed de er at finde på CD en, som er vedlagt rapporten. I igennem rapporten og bilagene fremstillede kort er der ved de enkelte kort angivet, hvem der har ophavsretsrettighederne/copyrights til de anvendte data. Rapporten er sat med font Cambria 18 og Calibri 11 fed som overskrift. Brødteksten er sat med Calibri 11. Projektgruppen vil gerne rette en tak til ejerne af matrikelnumrene 3a m.fl. og 2h m.fl. beliggende i ejerlav Lundby by, Gunderup, for deres forståelse og venlighed i forbindelse med målearbejde i marken. En særlig tak til lodsejer Leo Bent Christensen for behagelige samtaler i marken, samt sin viden om lokalområdet, hvilket projektgruppen har fundet spændende og lærerigt. 3

Indledning Indholdsfortegnelse Forord... 3 0. Indledning... 7 Forkortelser... 9 Lovregler... 9 FASE 1 Indledning fase 1... 13 1. Udviklingen af ejendomsdata... 15 2. Dataindsamling... 19 2.1 Matrikelregistret... 19 2.2 Måleoplysninger... 20 2.3 Tingbogen... 20 2.4 PlansystemDK... 21 2.5 Miljøportalen... 22 3. Databehov... 25 4. Datakvalitet... 27 4.1 Matriklen... 27 4.2 OIS... 27 4.3 Tingbogen... 28 4.4 Plansystemdk... 29 4.5 Miljøportalen... 29 5. Præsentation af området... 31 6. Arealbindinger... 35 6.1 Nitrat... 35 6.2 Værdifuldt landskab... 37 6.3 Fortidsminder mv.... 38 6.4 Beskrivelse af kort vedr. beskyttet natur... 39 6.5 Beskrivelse af kort vedr. hydrologi... 40 6.6 Kommuneplaner og Landsplandirektiv... 40 7. GIS analyser på ejendomsdata... 43 7.1 EKS. 1 Notering... 43 7.2 Eks. 2 Ejendomsvurdering... 45 8. Konklusion på fase 1... 48 4

Aalborg Universitet Landinspektør L604 FASE 2 Indledning til Fase 2... 50 Præsentation af opgave/sag... 53 9. Forundersøgelse... 61 9.1 Servitutter... 61 9.2 Stedfæstelse af servitutter... 63 9.3 Kommuneplandirektiver... 66 9.4 Landsplandirektiv... 67 9.5 Bindinger sammenholdt med opgaven... 67 10. Undersøgelse af væsentligste love og oplysninger... 71 10.1 Nedlæggelse af vej over matr.nr. 13... 71 10.2 Yderligere refleksioner vedr. nedlæggelse af vej... 77 10.3 Arealoverførsel af matr. nr. 13 og 3l... 79 10.4 Udstykning af matr. nr. 7e... 87 10.5 Undersøgelse af oplysninger vedr. udstykningen fortsætter... 92 11. Skelfastlæggelse... 99 11.1 Forarbejde... 100 11.2 Markarbejde... 103 11.3 Markarbejde med problemområder... 104 11.4 Transformationer... 110 11.5.1 Refleksion over transformationer... 112 11.6 Efterbehandling... 112 12. Opgavehåndtering i MIA... 115 12.1 Indledning... 115 12.2 Opgavehåndtering konkret på fire opgaver... 115 12.3 Sagsdokumenter i MIA... 118 13. Høring... 129 14. Relaksation... 131 14.1 Tinglysningsmyndigheden tinglyser pantebrev og skøde... 133 15. Sag sendes til KMS (og godkendes)... 135 15.1 Sender sagen til KMS med MIA oplysninger... 135 15.2 KMS har sagen... 135 15.3 Sender dokumenter til ejer og tinglysningsdommer... 135 16. Sagsomkostninger for rekvirenten... 137 16.1 Afgifter... 137 16.2 Gebyrer... 137 17. Konklusion og erfaringer på fase 2... 141 18. Perspektivering... 143 Litteraturliste... 143 5

Indledning 6

Aalborg Universitet Landinspektør L604 0. Indledning Denne rapport er udarbejdet af projektgruppe L6 04, som består af fire landinspektørstuderende fra Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet. Temaet for dette projekt er Ejendomsdannelse og Fast ejendoms retsforhold. Formålet med temaet er jævnfør studievejledningen: at give de studerende en indgående viden om den proces, praktiserende landinspektører gennemfører, når ændrede ejendomsforhold skal registreres i matriklen. Heri indgår de forhold, som er centrale for at få landinspektørbeskikkelse. [Studievejledning, 2008, s. 1] Rapporten er opdelt i to faser, hvor den første fase omhandler ejendomsdata og indsamling heraf, hvor der indhentes relevant ejendomsdata til anden fase. Første fase indeholder en omfattende dataindsamling fra forskellige ejendomsregistre. Denne skal fungere som grundlag for en matrikulær sag indeholdende udstykning m. salg, arealoverførsel, vejnedlæggelse og skelfastlæggelse. I første fase benyttes tilgængelig data desuden i GIS visualiseringer/analyser. Dette benyttes ikke videre i anden fase, og bør blot betragtes som relevante øvelser i at opnå kendskab til ejendomsdata til brug i rådgivningsmæssig sammenhæng. I anden fase benyttes den indhentede ejendomsdata til at udarbejde den matrikulære sag for et af vejledere udvalgt område. Dette sagsarbejde er i dag digitalt i form af den digitale platform MIA, hvor landinspektøren benytter MIA til at udarbejde sagen. I moderne matrikulære sager, er det væsentligt at kende til ejendomsregistrenes tilblivelsesgrundlag og nuværende funktion som geografiske information. Dette kendskab er vigtigt for at forstå problemstillinger der opstår når sektoropdelte registre blandes og benyttes i andre sammenhænge, hvor bl.a. entydige definitioner af objekter, unikke ID nøgler og tilfredsstillende koordinatnøjagtighed er et vigtigt grundlag for brugbare geoinformationer til brug i rådgivning og matrikulære sager. Udarbejdelsen af den matrikulære sag i anden fase vil behandles som en praktiserende landinspektør ville behandle sagen. Dette betyder, at projektgruppen agerer praktiserende landinspektør og tilknyttede vejledere vil agere interessenter/parter i sagen. Desuden vil den økonomiske bekostning af sagen inddrages, for at skabe indsigt i fordeling mellem afgifter og landinspektørhonorar, der er interessant. Dette da afgifter og gebyrer forudsættes at være en vægtig del af den samlede udgift for rekvirenter i en matrikulær sag. Et sundt ejendomsmarked beror på tillid til et matrikulært system, hvor der kan ske lån i fast ejendom. Realkreditinstitutionerne låner pengene til en ejer af en ejendom, hvor der er sikkerhed for at pengene kommer tilbage til kreditor. Dette grundet det gennemsigtige matrikulære system og tinglysningen. I dette system sker ændringer i en ejendom herunder evt. værdisænkning nemlig ikke uden tinglysning og underretning af panthaver. Det er væsentligt at denne rygrad i dansk økonomi behandles med ansvarlighed og myndighed, således at matrikulært sagsarbejde sker i overensstemmelse med gældende lov og planlægning. Dette er den praktiserende landinspektørs arbejde. 7

Indledning 8

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Forkortelser Lovregler ans.bkg. BAG BOP BUK BL BLL BMA BRL DHE LAU LBL LL LOL MGL LOV NBL PVL TAL TL UL ULF VAG VRL VUK VMA Tidsskrifter ING LSP LSP.med. TfOoM UfR Andet KMS Bekendtgørelse om ansøgninger i henhold til landbrugsloven Bekendtgørelse om matrikulære afgifter Bekendtgørelse om pelsdyrfarme mv. Bekendtgørelse om udstykningskontrollen Byggelov Bek. om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme Bekendtgørelse om matrikulære arbejder Bygningsreglement Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage Lov om afgift ved udstykning m.v. Lov om landbrugsejendomme Lov om landinspektørvirksomhed Bek. 698 af 21. juni 2007 om reglerne i lov om landbrugsejendomme Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Lov om offentlige veje Lov om naturbeskyttelse Lov om private fællesveje Lov om afgift ved tinglysning og registrering af ejer og panterettigheder m.v. Lov om tinglysning Lov om udstykning og anden registrering i matriklen Forslag til lov om udstykning og anden registrering i matriklen Vejledning om matrikulære afgifter og gebyrer Lov om private vejrettigheder Vejledning om udstykningskontrollen Vejledning om matrikulære arbejder Ingeniøren Landinspektøren Landinspektørens meddelelsesblad Tidsskrift for Opmaalings og Matrikulsvæsen Ugeskrift for Retsvæsen Kort og Matrikelstyrelsen 9

Indledning 10

Aalborg Universitet Landinspektør L604 FASE 1 EJENDOMSDATA 11

Indledning 12

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Indledning fase 1 Fase 1 omhandler ejendomsdata. Her beskrives de registre, hvor oplysninger til blandt andet matrikulære sager hentes fra. I beskrivelsen klarlægges hvordan disse registre er under udvikling, og hvordan at disse muligvis vil kunne bruges i fremtiden. For at kunne danne sig et overblik over tendensen, tages der kun eksempler frem, og alle registrene gennemgås derfor ikke. Projektgruppen har heller ikke fundet det nødvendigt at lave en opsummering af hvordan de enkelte registre er bygget op og hvad de indeholder, men i stedet kommentere hvordan registrene vil kunne bruges i fremtidige kombinationer og sammenhænge. Datagrundlaget som projektgruppen indhenter fra diverse webdistributioner beskrives i et afsnit om dataindsamling, databehov og datakvalitet. Dette for at finde frem til hvor anvendelig og præcis det data som er hentet fra de forskellige registre egentlig er. Geodata som projektgruppen anvender er hentet fra Geodatabiblioteket samt en række registre såsom Tingbogen og webmatriklen. [Geodatabiblioteket, AAU, 2008] For at kunne vurdere hvilke arealbindinger der er pålagt netop projektgruppens ejendomme, udarbejdes kort omhandlende blandt andet naturfredning, drikkevandsinteresser m.fl., der kan berøre den matrikulære sag i projektets anden fase. Der udarbejdes forskellige GIS visualiseringer og analyser for projektområdet. Dette for eksempel værende et oversigtskort over ejendomsværdistigninger i et område. Dette er ikke nødvendigvis anvendeligt mhp. sagen, men kan være interessant i andre rådgivningsmæssige sammenhænge. Efter denne gennemgang af ejendomsdatas udvikling, samt introduktion til projektgruppens område, kan en videre matrikulær sagsudarbejdelse i fase 2 ske. Fase 1 danner således et grundlag for de nødvendige data og hvordan at disse data er frembragt, til videre brug til fase 2. 13

Udviklingen i ejendomsdata Udviklingen i ejendomsdata 14

Aalborg Universitet Landinspektør L604 1. Udviklingen af ejendomsdata Dette afsnit handler om ejendomsdatasituationen i Danmark. Det vil beskrives hvorledes denne er under en stadig udvikling, og i hvilken retning denne udvikling forventes at gå. Der vil ikke skrives om alle registre, men om hvordan at tendensen er i øjeblikket, med eksempel i enkelte udpegede registre. De forskellige ejendomsregistre som bruges i landinspektørarbejdet, har inden for de sidste 30 år været igennem en digitaliseringsproces, hvor data efterhånden kan tilgås gennem digitale interfaces på Internettet. Nye registre er opstået, mens andre er registreret i databaser. At data nu er tilgængelig i digital form, gør det muligt at hente oplysninger fra flere registre i samme proces, fx på baggrund af et tematisk eller geografisk afgrænset område. Her kan nævnes OIS som har samlet data fra mange registre, hvor man i dag vha. en internetplatform kan vise store mængder forskellige data for en enkelt ejendom. Det er denne funktion som i fremtiden vil udbygges. Det kunne for eksempel være praktisk hvis en landinspektør kunne hente oplysninger fra Tingbogen om byrder og hæftelser, samtidig med, at der hentes data fra matrikelregistret. Dette er bl.a. sket i form af Plansystem.dk [Plansystemdk.dk], hvor planer (landsplandirektiver, kommuneplaner, lokalplaner mv.) efter planloven kan findes over et udvalgt geografisk område. Dette offentligt tilgængelige interface formodes færdigt i oktober 2008. Ideen om at planer kan tilgås på denne måde virker umiddelbart nem og forståelig, men er i praksis en langvarig proces, hvor datamodeller opstilles og diskuteres. Et eksempel på kompleksiteten kan ses i Figur 1, hvor den overordnede systemarkitektur kan ses for PlansystemDK. 15

Udviklingen i ejendomsdata Figur 1 Systemarkitektur for PlansystemDK. Strukturdiagrammet skal ikke nødvendigvis forstås af læseren, men blot visualisere kompleksiteten i en internetfacilitet som plansystem.dk. [Plansystemdk.dk] En gennemgående problematik mht. ejendomsdata ligger i at finde en unik fælles nøgle, som kæder registrene sammen. Især med henblik på ejendomme har det været svært at definere en ejendom entydigt. For at løse dette problem har man skabt ejendomsreferencen, som er en unik nøgle der følger ejendommen gennem både ESR, Matrikelregistret og BBR. Dvs. man ikke har skabt en entydig definition, men i stedet har valgt en reference/nøgle, der kan benyttes gennem en ejendoms tilblivelse og skaber sammenhæng mellem registrene. [www.ebst.dk] Arbejdet med udviklingen af ejendomsregistrene fokuserer på, at finde løsninger til denne sammenkædning. Ligeledes at øge tilgængeligheden bl.a. ved hjælp af krav om standarder, som staten sætter for at minimere omkostninger ved de store ejendomsregisterforandringer. [Ingeniøren, 18. Jan. 2008, 1. Sek., s. 12 13] Der udarbejdes desuden fælles europæiske standarder vedrørende sammenstilling af geoinformation på tværs af landegrænser. Dette intiativ kaldes INSPIRE (INfrastructure for SPatial InfoRmation in Euroupe). Dette påvirker ejendomsdataområdet gennem lovforslag og fastlæggelse af standarder. Her ligger arbejdet i at kunne sammenkøre de enkeltes landes ejendomsdata. Dette kan resultere i interessante sammenligninger på tværs af landegrænser, og gør, at eksperter på området kan arbejde på tværs af landegrænser uden videreuddannelse i en meget anderledes datastruktur. 16

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Endnu en opgave ved organisering af ejendomsdata er at transformere geodata fra mange forskellige referencesystemer til standardiserede ensartede referencesystemer, hvilket vil lette arbejdet med geodata. Dette sker fx gennem System 2000, hvor KMS sætter standarder for hvilke systemer, der benyttes i arbejdet med geodata. Der er desuden visioner om at data får tilknyttet koordinater i tre dimensioner, hvilket kan være fornuftigt fx i forhold til stedfæstelse af servitutter. Dette vil blive muligt med kraftigere computere, der kan visualisere 3D geodata. [3D modellering af ejerlejlighedsobjekter,9. Sem, 2005] Dette kræver dog politisk vilje, økonomiske investeringer og en strategi, der endnu ikke er udarbejdet. Service Orienteret Arkitektur (SOA) er et begreb der benyttes meget inden for den offentlige forvaltning mht. ejendomsrelaterede data. SOA betyder kort fortalt, at IT systemer designes således, at sagsgange kan effektiviseres og automatiseres fx på tværs af myndigheder. PlansystemDK og MiniMAKS er eksempler, hvor SOA er implementeret. MiniMAKS vil, når det er færdigt, effektivisere det matrikulære sagsforløb og medvirke til en fuld digital forvaltning. Dette ved at erstatte tidligere matrikulære systemer. MiniMAKS vil give stat, kommuner, landinspektører og berørte parter mulighed for at følge sagsforløbet. Dette ved en webservice hvor man ved brug af sit Digitale Signatur kan få adgang til de sager man er part i. Ved at benytte SOA sikres desuden at MiniMAKS kan benyttes sammen med andre systemer, fx MIA. 17

Dataindsamling Dataindsamling 18

Aalborg Universitet Landinspektør L604 2. Dataindsamling For at kunne ud arbejde en matrikulær sag, skal der anvendes en del data. Dette er en nødvendighed for at undersøge hvor ejendommen ligger, samt hvilke bindinger der berører ejendommen, eller det enkelte matrikelnummer. Disse data hentes inden sagen påbegyndes, og disse informationer bruges igennem hele arbejdsprocessen. Projektgruppen har indhentet data fra en række registre der kan ses i Tabel 1, med tilknyttede distributionsmetoder og ansvarlig myndighed. Dataregister Eksempel på distributionsmetoder Matrikelregistret Webmatriklen KMS Register over måleoplysninger Indberetning til KMS Ansvarlig myndighed KMS Tingbogen Det centrale tinglysningssystem Domstolen/Staten Planer PlansystemDK Miljøministeriet Data vedr. miljø Miljøportalen Miljøministeriet Tabel 1 For hvert register beskrives hvordan projektgruppen har hentet disse data, og hvad disse data indeholder. Hensigten er kort at vise et kendskab til ejendomsdata. En landinspektør vil formentlig ikke have samme behov for data som projektgruppen. Men for at kunne vide sig sikker, henter projektgruppen alt det data som findes i de enkelte registre, der omhandler de enkelte ejendomme. Dette giver en del data, som ikke har været nødvendigt at hente, og denne databehovsproblematik analyseres i et senere afsnit. 2.1 Matrikelregistret For at danne sig et overblik over hvor i kommunen ejendommene ligger, er webmatriklen på www.kms.dk anvendt. [Webmatriklen, 2008] Denne internettjeneste giver mulighed for at undersøge de ønskede matrikler igennem en søgefunktion. På et oversigtskort er der mulighed for at udpege de skel som omkranser matrikelnummeret, og her se hvilken type skel der er tale om. Her kan nævnes vejskel, ejerlavsskel, ejendomsskel mfl. Når det ønskede matrikelnummer er fundet, vises en række oplysninger som ejerlavskode, areal, vejareal, hovednotering, KMS journalnummer, jordforurening og den sidste ændringsdato for matrikelnummeret. Der er herudover mulighed for at se en liste over de matrikler selve ejendommen omfatter, samt et kort over alle disse matrikler. Denne Iinternetservice som KMS udbyder giver ikke mulighed for at downloade måleoplysninger vedr. matrikelnummeret, og må derfor kun ses som et oversigtsværktøj, der giver et overblik over de berørte ejendomme. Grunden til dette er, at KMS kun giver mulighed for at fortage ændringer i matrikelregistret efter behandling i det klientbaserede vedligeholdelsesprogram, kaldet MIA. Det er kun igennem denne tjeneste 19

Dataindsamling at matrikulære sager kan gennemføres. Igennem MIA kan man logge på KMS distributionsserver, hvor det er muligt, at søge efter matrikeloplysninger på den pågældende ejendom. Brugerfladen ligner til forveksling Webmatriklens, der er dog en stor forskel: Her er det muligt at downloade data for den matrikulære sags berørte ejendomme. Data kan hentes i to formater: enten MIA s eget format, eller på DSFL format. Det er dog kun med MIA s eget format at det er muligt senere at udarbejde en MIA sag. DSFL formatet benyttes til at danne/redigere skel i et CADsystem. Disse MIA filer er vedlagt som bilag A (Kun på CD). Udover at vælge det format man ønsker, er der også mulighed for at vælge mellem koordinatsystemerne System 34 eller UTM. Der skal også tages et valg om hvor stor en buffer omkring ejendommenes matrikler man ønsker at downloade til brug ved et oversigtskort, der pyntes med ekstra informationer. Det data man downloader, indeholder skel, veje og fikspunkter (MV og GI hentet direkte fra Valdemar). Det data som er omhandlet i dette delafsnit, danner grundlag for det matrikulære arbejde. Da det netop er igennem disse registre at der traditionelt hentes og vedligeholdes matrikeldata. 2.2 Måleoplysninger Måleoplysningerne skal bruges til at genfinde skellene i marken. Da matrikelkortet kun kan bruges som et oversigtskort, må der skaffes måleoplysninger fra tidligere opmålinger af et givent matrikelnummer. Disse oplysninger kan ikke skaffes digitalt, men tilsendes fra KMS på papir. Man kan dog godt forestille sig at den privatpraktiserende landinspektør i selv har arbejdet med en ejendom før og derfor har måleoplysningerne i forvejen i forretningens sagsarkiv. Måleoplysningerne består af måleblade, som kan være opbygget på forskellig måde, men som alle omfatter en skitse af en eller flere matrikelnumre. Enten kan et matrikelnummer være målsat ved ganske få målinger rundt matrikelnummerets skel. Ellers kan målebladet være opbygget med form som en ortogonalmåling, med fodpunkt og perpendikulærmål mellem to fikspunkter. Hertil er der oplysninger om mål til skel og bygninger mm, som kan være interessante til at finde skellene. Til sidst kan måleblade også være beskrevet ved systemkoordinater til skel og andre fikspunkter. Disse koordinater behøver ikke være System34 eller UTM, men kan også være i et lokalt system. Skellene rundt om et matrikelnummer er på målebladet beskrevet med initialer, hvordan de er markeret i marken. For eksempel med et J, som beskriver et jernrør i marken, B for en betonpæl osv. Men selvom disse skelmarkeringer er beskrevet på målebladet, er det som bekendt ingen garanti for at de findes i marken. Eksempelvis er afmærkninger med træpæle fra en vejudskillelse typisk ikke mulig at genfinde i marken. De rekvirerede måleoplysninger til projektet er til at finde i bilag B (Kun på CD) 2.3 Tingbogen Tingbogen er digital. [Tingbogen, 2008]På den måde at det er muligt hurtigt at se hvilke adkomster, byrder og hæftelser der knytter sig til en ejendom. Men vil man have indsigt i akterne må man gå på dommerkontoret og finde informationer om servitutter, skøder etc.. Den digitale tingbog logger man sig på via internettet, her indtastes matrikelnummer, retskreds og ejerlav. Søgemaskinen finder herefter oplysninger frem om det pågældende matrikelnummer. For at se disse må man betale over abonnement for hver af de oplysninger man henter. Oplysningerne vil herefter være til 20

Aalborg Universitet Landinspektør L604 gængelige for landinspektøren, og han kan se overskrifter, på for eksempel en ejendoms byrder. Dette kunne være en servitut omhandlende en ledning. Det står også beskrevet hvornår denne byrde er lyst på ejendommen. Og ligeledes i hvilken sagsakt, der kan findes yderligere oplysninger om denne servitut. Oplysningerne hentet fra Tingbogen findes som Bilag C (kun på CD). Da disse tingbogsoplysninger kan have stor indflydelse på hvordan en matrikulær, eller en byggesag kan realiseres, er det yderst relevant at undersøge tingbogen som en del af sagsudarbejdelsen. Det anses for god landinspektørskik at undersøge for servitutter, men er ikke noget krav. På sigt er det hensigten at tinglysningen skal gøres elektronisk. Som resultat heraf samles al tinglysning i Hobro hvor én tinglysningsdommer, når e Tinglysning bliver en realitet, får til opgave at føre administration med hele Danmarks tinglysning. 2.4 PlansystemDK PlansystemDK er en internettjeneste som danner et overblik over Danmarks samlede planer på forskellige niveauer. Det er meningen at PlansystemDK skal indeholde planer efter planloven, dvs. lokalplaner, kommuneplaner mm. [Plansystem.dk, 2008]. Alle lokalplaner er dog ikke i plansystemdk endnu, men skal være det når den elektroniske tinglysning aktiveres. Her kan man ved hjælp af en søgemaskine findeplanbindinger for et ønsket område. Her har projektgruppen haft mulighed for at finde frem til om der ligger lokalplaner for projektområdet. Men der foreligger ikke nogle planer for området. Følgende Figur 2 viser hvorledes der ikke ligger kommuneplanbindinger for projektområdet. 21

Dataindsamling Figur 2 Kommuneplanrammer i projektområdet I det viste geografiske område eksisterer ingen lokalplanbindinger. Derfor udelades at vise et kort med dette. Udviklingen hen mod direkte online brugervenlig visualisering af planbindinger gør, at borgeren selv inden kontakt til kommunen om at potentielt byggeønske, selv kan undersøge forholdene for den område projektet ønskes iværksat. 2.5 Miljøportalen På www.miljøportalen.dk gives der mulighed for at hente digitale oplysninger som knytter sig til forskellige naturlige og kulturlige bindinger over hele landet. Her er det muligt at downloade oplysninger til videre bearbejdelse i eksempelvis GIS programmer. Det bliver med andre ord muligt at lave visualiseringer af bindinger på de arealer som projektgruppen er givet. Disse arealbindinger vil bruges til analyse i fase 2, hvor der vil ses på om det er muligt på baggrund af disse, at opføre en minkfarm. Miljøportalen giver også en anden online mulighed, hvor at det ikke er nødvendigt at downloade data til egen analyse. Men hvor man søger efter et matrikelnummer, og afkrydser de bindinger man ønsker undersøgt. Herefter fås resultat om der er de pågældende bindinger på den undersøgte ejendom. Det kræver således ikke at man har eget GIS program, og analyseredskaber. 22

Aalborg Universitet Landinspektør L604 23

Databehov Databehov De 6 B er 24

Aalborg Universitet Landinspektør L604 3. Databehov I dette afsnit gennemgås kort de ejendomsdataregistre, hvorfra der indhentes data til en indledende undersøgelse af projektområdet inden den egentlige matrikulære sag i fase 2. Herefter kan data indhentes til etablering af en projektdatabase til brug for projektgruppen. Ejendomsdataregistrene er inddelt i forskellige sektorer. Derfor er datakvaliteten afhængig af, hvilken sektor der er ansvarlig for registret. Ejendomsdataregistrene gennemgås ikke uddybende, da denne rapport forudsætter kendskab til registrene, og ligger i stedet vægt på de valg, overvejelser og problemstillinger, der er særlige og interessante i matrikulær sagsudarbejdelse. De informationer der overordnet er interessante når det drejer sig om ejendomsdata er følgende seks dele: Beliggenhed Besiddelse Benyttelse og bebyggelse Beskyttelse og bevaring Beskatning Belåning [Ejendomsdata, AAU, 2008, k1, slide 3] Ud fra de 6 B er som de ovenstående betegnes, vil der jf. afsnittet om dataindsamlingen udarbejdes et skematisk overblik over hvor disse 6 B er forefindes i de forskellige registre. Dermed kan det ud fra ens databehov nemt synliggøres hvilke steder der skal søges. Dette skema kan ses af Tabel 2. De 6 B er Hvilket register findes data i? Beliggenhed Matrikelregistret Besiddelse Tingbogen (Under adkomst) Benyttelse og bebyggelse Tingbogen, PlansystemDK og notering i matrikelkortet Beskyttelse og bevaring Miljøportalen & PlansystemDK Beskatning Statens vurderingsregister (SVUR) & ESR Belåning Tingbogen (under hæftelser) Tabel 2 Skema over databehov 25

Datakvalitet Datakvalitet 26

Aalborg Universitet Landinspektør L604 4. Datakvalitet Der vil i dette afsnit beskrives hvilken kvalitet de data, der i fase 2 skal danne grundlaget for den matrikulære sag, besidder. I dette afsnit skal datakvalitetet forstås som datas opståen og ajourføring. Ud fra de kriterier er det muligt, at kommentere de indhentede data og deres anvendelse i den videre bearbejdning i fase 2 omhandlende den matrikulære sag. Det ses i nedenstående Tabel 3, hvor der er hentet data fra, samt om udgiveren er en decideret database, eller om det er en distributør af data. Data hentet i: Database eller distributør? Matriklen OIS Tingbogen PlansystemDK Miljøportalen Database Distributør Database Database Distributør Tabel 3 viser de steder at projektgruppen har indhentet data, samt om stedet er en database en eller en distributør af data. 4.1 Matriklen Matriklen består af matrikelregistret, matrikelkortet og matrikelarkivet. Matriklen er altså en samlebetegnelse benyttet af KMS. Matrikelregistrets data beskriver alle landets matrikler, her i blandt noteringsforhold, arealstørrelse, matrikelnummer mm. Der er med andre ord tale om en database, som KMS har ansvaret for og ajourføringen af. Matrikelregistret opdateres når KMS får en ny sag ind fra landinspektøren, idet han har udført en matrikulær sag og indsendt den gennem systemet MIA. På den måde godkendes og opdateres matriklen. Matrikelkortets data stammer fra de gamle analoge matrikelkort, der er digitaliseret. Derefter transformeret efter vejudskillelsesmålingerne, da disse danner skellet gennem landet og dermed mellem de gamle analog matrikelkort indbyrdes. Nyere målinger til vedligeholdelse af kortet har oftest en højere nøjagtighed, idet de har systemkoordinater, derfor er disse markeret med skelkredse ( duller ) i det digitale matrikelkort. Matrikelarkivets data stammer fra tidligere sager der har været sendt til matriklen, hvor den enkelte landinspektør har medsendt måleoplysninger til den givne sag. Disse oplysninger gør det muligt at genfinde matrikelnummerets skel. Efterhånden som der kommer nye måleblade fra de forskellige sager, gemmer KMS disse i et arkiv, eller nu i en digital database. Denne kan herefter rekvireres, både tidligere måleblade samt de nyeste. Det skal dog tilføjes, at selvom de nye måleblade indleveres digitalt kan disse kun udleveres analogt hos KMS. 4.2 OIS Data til dette register stammer fra BBR (Bygnings og Boligregistret), CPR (Det Centrale Personregister), ESR (Ejendoms Stam Registret), KRR(Kryds Reference Registeret), MATR (Matrikel Registret), SVUR (Statens Salgs og Vurderingsregister) og OSAK (Officielle standardadresser og koordinater). Disse enkeltstående registre er således samlet af eksempelvis LIFA i en database (LIFAOIS). Her er altså tale om en distributør, som formidler andre registres data, og er derfor ikke et reelt register. 27

Datakvalitet Alle registrene opdateres en gang ugentligt med faste udtræk fra de forskellige registre. Denne ajourføring varetages af eksempelvis LIFA, som stå for vedligeholdelsen af disse data. [LIFAOIS.dk, 2008] Det data projektgruppen har hentet fra denne distributør er at finde som Bilag D (kun på CD). 4.3 Tingbogen Tingbogen er en database, hvor det er muligt at hente informationer vedrørende besiddelse, benyttelse og bebyggelse samt belåning. Data stammer fra analoge tingbøger, hvorefter disse er digitaliseret. Læs yderligere afsnit om 28

Aalborg Universitet Landinspektør L604 1. Udviklingen af ejendomsdata, hvor det stå beskrevet hvad der sker inden for Tinglysningssystemet netop nu. Tingbogen opdateres hver nat, men i løbet af dagen føres dagbog for at kunne se hvilke interessenter der først henvender sig for at få tinglyst sine servitutter, hæftelser eller adkomster. Selve Tingbogen opdateres hver gang det sker at de enkelte sager lyses. [Tingbogen, 2008] 4.4 Plansystemdk Dataenes Stammer fra alle kommunerne. Det er disse som danner grundlag for databasen, som er et samlet register omkring alle planer i Danmark. Databasen indeholder lokalplaner og byplanvedtægter. Således bliver det nemmere at finde planer omhandlende et givent område, ved at søge på plansystemdk. Disse planer burde opdateres på plansystemdk hver gang et byråd har vedtaget en ny lokalplan. Eller i hvert fald hver gang at disse lokalplaner offentliggøres på kommunens egen hjemmeside. Alle planer forventes at være indberettet i oktober 2008. Denne dato er dog kun vejledende. 4.5 Miljøportalen Data kommer fra de gamle amters data (amterne nedlagt/kommunalreform pr. 1. januar 2007) vedrørende bindinger på et givent områdes arealer. Men efter kommunalreformen er det nu kommunernes arbejde at vedligeholde det data som Miljøportalen samler for hele landet. Disse data kan grundet dataindsamlingsmetoden have meget svingende og til tider meget unøjagtig nøjagtighed. Dette da de ofte kan være tegnet efter gamle firecentimeterkort, og der er ikke givet nogle nøjagtighedskrav til disse data. Ligesom ved plansystemdk skulle disse data som kommunerne videregiver gerne opdateres på Miljøportalen i samme arbejdsgang. Derfor skulle der gerne ligge nye data klar til miljøportalens egne visualiseringsredskaber, men også til data som det er muligt at downloade. 29

30 Præsentation af området

Aalborg Universitet Landinspektør L604 5. Præsentation af området Det område hvori projektgruppen har fået stillet en opgave, er bestående af to mindre landsbyer. Landsbyerne er Lundby og Skovstrup. Begge er beliggende omtrent 15 kilometer sydsydøst for Aalborg. Se Figur 3, oversigtskort over placering af Lundby og Skovstrup samt nærliggende byer. Aalborg Gistrup Klarup Svenstrup Figur 3 Viser projektområdets placering i Aalborg Kommune. Grænsen markeret med rød. Lundby og Skovstrup er primært bestående af landbrugsbygninger dog med enkelte parcelhusgrunde spredt rundt omkring i takt med at byerne er vokset. Dette er ligeledes intentionerne som Aalborg Kommune gerne ønsker. De ikke ønsker en kraftig udvikling af landsbyerne, men derimod en langsom vækst. [Aalborgkommune.dk, 1] [Aalborgkommune.dk, 2] Området udarter sig i bakker og dale med stor grøn bevoksning. Indimellem sniger der sig et par vindmøller ind. Det kuperede terræn anvendes mest til dyrkning for landbruget. Der er også at finde en mindesten syd for Lundby der markerer slaget i Lundby omkring 1864. Ligeledes er der en kongehøj i nærheden. [Wikipedia.org] Se yderligere Figur 4 og Figur 5. 31

Præsentation af området Figur 4 Billede viser landskabets udfoldelse omkring Lundby. Figur 5 Viser mindesten fra slaget ved Lundby. Gruppen har ved et besøg til området taget en række billeder fra forskellige steder. Der er udtaget nogle billeder for, at give et indblik i området. Se Figur 6 og Figur 7 32

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Figur 6 Viser brugsgrænsen mellem matr. nr. 2h & 7e i projektområdet. Desuden ses vej på matr. nr. 2h samt en række vindmøller Figur 7 Viser det kuperede terræn i projektområdet. 33

Arealbindinger Arealbindinger 34

Aalborg Universitet Landinspektør L604 6. Arealbindinger For at kunne danne sig et overblik over hvilke bindinger der er på de berørte ejendomme, laver projektgruppen en række tematiske oversigtskort, som visualiserer arealbindingerne. De interesser der ligger på projektgruppens område er som følger: - Nitrat - Særligt værdifuldt landskab - Fortidsminder - Beskyttet natur - Hydrologi - Kommuneplaner og Landsplandirektiv Arealbindingerne er interessante i realiseringen af en eventuel byggesag, fx mht. afstandskrav til indvindingsoplande, beskyttet natur mm. Disse oplysninger vil være til gavn i projektopgaven omhandlende opførelsen af en minkfarm på en del af matr. nr.7e Lundby By, Gunderup. Da der her kan være bindinger som kan komme til at volde denne opførelse problemer. 6.1 Nitrat Et kort med arealbindinger vedr. nitratforhold mv. kan ses i følgende Figur 8. 35

Arealbindinger Figur 8 Arealbindinger nitrat Som det ses på kortet er begge de to ejendommes matrikler nitratsårbarhedsområde. Hvorimod ingen af ejendommene er nitratfølsomme indvindingsområder. Det faktum at området er sårbart, kan medføre skærpelser i forhold til dyrehold, da dette kan medføre risiko for forurening af drikkevandsinteresser. Dette efter Miljøbeskyttelseslovens 19 stk.6 (herefter MBL).Det er i sidste ende miljøministeren der bestemmer dette. 36

Aalborg Universitet Landinspektør L604 6.2 Værdifuldt landskab Et kort med arealbindinger vedr. nitratforhold mv. kan ses i følgende Figur 9. Figur 9 Arealbindinger værdifuldt landskab Som det ses på Figur 9 er flere af de for projektgruppen interessante matrikler berørt af bindingen værdifuldt landskab. Dette gælder blandt andre matrikelnummer 2h Lundby By, Gunderup, hvor den påtænkte minkfarm skal opføres. Arealbindingen medfører at der skal værnes om naturen så udviklingen af husdyrproduktion sker på et bæredygtigt grundlag. Dette efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug stk. 1 (herefter MGL). 37

Arealbindinger 6.3 Fortidsminder mv. Et kort med arealbindinger vedr. nitratforhold mv. kan ses i følgende Figur 10. Figur 10 Fortidsminder, sten/jorddiger og kirkebyggelinie På Figur 10 vises henholdsvis beskyttede fortidsminder og disses beskyttelseslinje på 100m jf. Naturbeskyttelseslovens 28 (herefter NBL). På kortet er de omkringliggende kirker med dertilhørende 300m byggelinje ligeledes indtegnet. Til sammen udgør disse elementer de samlede kulturhistoriske områder som bør tages med i betragtning i den pågældende sag. Med henblik på matrikler som er berørt af ovenfornævnte arealbindinger henledes til matr.nr. 7e, hvor der ønskes etableret en minkfarm på matrikelnummerets vestlige del. Dette område er arealbundet af dels en beskyttelseslinje fra et beskyttet sten og jorddige i matrikelnummerets nordvestlige hjørne i skellet mellem matr.nr. 7e og 2h. Ydermere krydses matrikelnummeret af en vej i matrikelnummerets vestlige del. 38

Aalborg Universitet Landinspektør L604 6.4 Beskrivelse af kort vedr. beskyttet natur Et kort med arealbindinger vedr. beskyttet natur mv. kan ses i følgende Figur 11. Figur 11 Beskyttet natur og økologiske forbindelser På kortet med beskyttet natur ses henholdsvis beskyttet natur samt økologiske forbindelser. Det store område med økologiske forbindelser strækker sig mod øst ind over blandt andre matr. nr. 2h grænsende op til matr. nr. 3l. Ydermere er der som vist på kortet, beskyttet natur bundet til nogle matrikler. Dette værende sig primært matr.nr. 13 og 3k, og de med henvisning til kortet markerede berørte områder, som er vist med mørkegrøn signatur. Disse interesser vedrørende beskyttet natur og økologiske forbindelser har grundlag i NBL. 39

Arealbindinger 6.5 Beskrivelse af kort vedr. hydrologi Et kort med arealbindinger vedr. beskyttet natur mv. kan ses i følgende Figur 12. Figur 12 Hydrologi På kortet med hydrologi ses henholdsvis beskyttede vandløb, åer med åbeskyttelseslinjer, områder med særlig drikkevandsinteresse samt områder med drikkevandsinteresse. Alle i sagen implicerede matrikler ligger i område med særlig drikkevandsinteresse. Ligeledes ligger der i en række skel beskyttede vandløb. Disse interesser omhandlende beskyttet vandløb beskyttes af miljøbeskyttelsesloven. 6.6 Kommuneplaner og Landsplandirektiv Data der ligger til baggrund for det følgende kort stammer oprindeligt Regionplan 2005 Nordjylland (ophævet til landsplandirektiv pr. 1 januar 2007), som kommunen nu har pligt til at vedligeholde med data. Trods den eventuelt manglende opdatering siden da, vælger projektgruppen alligevel at undersøge denne og har ikke fundet yderligere arealbindinger på projektområdet. Samtidig med kortbilagene i planen, er selve teksten i Regionplan 2005 gennemgået, på dette område. Projektgruppen og også undersøgt de tre kommunedelplanrammer som omhandler projektområdet: 40

Aalborg Universitet Landinspektør L604 7.9.A3 Lundby mark 7.9.L3 Lundby 7.9.L4 Skovstrup. Her er der forskellige bindinger, som blandt andet kig til Lundby landsby som skal bevares, landsby udvikling mm. Disse vil tages op i Fase 2 hvis disse kommer i spil under udarbejdelsen af den matrikulære sag. 41

Konklusion på fase 1 GIS-analyser på ejendomsdata 42

Aalborg Universitet Landinspektør L604 7. GIS analyser på ejendomsdata I dette afsnit foretages en række GIS analyser, for at vise hvordan data fra ejendomsdataregistrene kan visualiseres og benyttes i interessante analyser, der ikke nødvendigvis er relevante for den matrikulære sag. Disse GIS analyser viser også hvordan ejendomsdata ikke blot benyttes som enkeltstående opslagsregistre, men kan formateres fra vektordata til rasterdata hvorved nye analyseformer, er mulige. Der vises to eksempler på disse analyser benævnet EKS.1 Notering og EKS.2 Ejendomsvurdering. Til udarbejdelse af GIS analyser skal der anvendes data. Dataene der anvendes findes oftest i vektor eller raster. Der findes dog også en sidste måde at præsentere sit data på. Dette er tin, en datamodel baseret på trekanter. Der vil dog her fokuseres på vektor og raster, eftersom tin ikke vurderes rådendenover analysemuligheder og data inden for projektets felt ejendomsdata. Alt efter type og mål af analyse der ønskes udført vælges en af de to præsentationsmåder, vektor eller raster. Vektor har sine fordele og samme gør sig gældende for raster. Ved vektordata kan der udføres bufferanalyser hvor der fx vises hvor stor beskyttelseszone der gives til et beskyttet dige således det kan findes frem til hvor der fx kan bebygges. Der kan fx også udarbejdes netværksanalyser som en form for ruteoptimering. Vektordata giver dermed præcise billeder af det der ønskes. Klare linjer der signalerer en bufferzone eller hvilke rute der skal vælges. Ved anvendelse af rasterdata åbnes nye muligheder inden for GIS analyser. Der findes utallige brugbare funktioner som dermed giver endnu flere muligheder for præsentationer. Dette gør at et enkelt budskab nemt kan fremvises klart og tydeligt ved anvendelse af de rigtige funktioner. Ydermere er der mulighed for at fremhæve sit resultat på forskel vis/ layout i og med der findes disse mange forskellige funktionsmuligheder. For eksempel kan der fremfindes hvilke jorde der skal opkøbes til ekspropriation ved, at værdigive de enkelte celler, som er den måde raster beskrives på, alt efter deres jordtype og anvendelse. Et andet eksempel er ejendomsvurdering, hvor forskellen mellem to vurderinger kan tydeliggøre i hvilke områder der sker udvikling, enten ved stigning eller fald. Dermed kan man fx som kommune finde ud af hvilke steder der eventuelt skal sættes ind for en eventuel nedgang. Den hel store fordel ved rasterdata er, at der kan skabes et overordnet visuelt billede af det ønskede område, som folk hurtigt og uden store kompetencer i tolkning at kort kan tyde og anvende. Denne metode er ikke koordinatmæssig nøjagtig, men kan være fornuftig afhængig af målgruppe, størrelsen på området og hvilken information man vil formidle. [Ejendomsdata, AAU, 2008] Eftersom der findes et hav af analysemuligheder inden for både vektor og raster og de begge har deres fordele og ulemper er det klart formålet der gør sig gældende ved valget af analysetype. Hvis de to analysemetoder så anvendes på tværs af hinanden er det kun fantasien der sætter grænser for hvilke muligheder der skabes. Overordnet kan det dog siges at, ved anvendelse af vektor fås et præcist billede af det ønskede og ved raster opnås der et nemt og hurtigt overblik over det ønskede. Så alt efter formål og hvilke data der er med at gøre må det vurderes hvilken præsentationstype der findes optimal. 7.1 EKS. 1 Notering Kortet på Figur 13 viser det enkelte matrikelnummers notering, som fx arbejderbolig eller landbrug uden beboelse. Disse data stammer fra matrikelregistret, hvor alle matrikler er noteret. Dog er byzone, udskilte veje og frijord uden notering. 43

Indledning Dette kort kan benyttes til hurtigt at adskille landbrugsområder og byer, og skaber en oversigt over de enkelte matriklers benyttelse. Data ajourføres løbende i matrikelregistret på baggrund af indberetning fra praktiserende landinspektører [KMS.dk]. Dette må anses for værende en tilfredsstillende datakvalitet, når kortet blot skal benyttes som oversigtskort, der dog bør opdateres mht. matrikelregistrets ændringer. Datakvaliteten er god på grund af fuldstændigheden og ajourføringen, men den geometriske nøjagtighed er ringe, så derfor er daten til dette henseende tilstrækkelig. Projektgruppen vælger at vise matrikelnummerets notering ved hjælp af de farver, der medhentes i daten. Dette gøres ved import af en signaturfil i ArcGIS, hvormed der kan benyttes de farver som KMS foretrækker. Farverne er alle i brune nuancer, hvilket ikke virker hensigtsmæssigt. Informationerne på noteringskortet er alle vist som ordnede. Idet der ikke er nogen indbyrdes rangorden mellem noteringer (ordnet) eller kan påsættes en absolut værdi (kvantitativ) er disse informationer derfor i stedet kvalitative. Derfor virker valget af LUA type (ESRI s navn for signaturfilen) uheldigt. I stedet burde man have valgt en kvalitativ fremstilling hvor værdierne kan sammenfattes til én fællesnævner, i dette tilfælde noteringen af matrikelnummeret. [Kort som, 2002, s.65] Kortet med noteringen kan ses i følgende kort i Figur 13. 44

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Figur 13 Noteringskort 7.2 Eks. 2 Ejendomsvurdering Der er anvendt data fra statens vurderingsregister fra 1993 og 2006. De anvendte data vedrørende ejendomsvurdering er leveret 1/8 2008 og udtrækkene er fra vurderingen i 1993 og 2006 fra SVUR. Disse to vurderinger er omdannet til rasterdata således det er muligt at tydeliggøre i hvilke områder der er stigning og fald i vurderingerne i løbet af den 13 års difference mellem udtrækkene. Differencen mellem vurderingerne vises således ligeså ved hjælp af rastergis. Derudfra muliggøres et nemt overblik. Analysen viser ejendommens værdiudvikling fra 1993 til 2006. Se Figur 14. Troværdigheden af analysen kan diskuteres, eftersom den kun foretages i de ejerlav som ligger op ad de ejerlav der er i spil i projektsagen. Dermed kan det ikke med sikkerhed vides om der siden 1993 er tilkommet flere matrikler under en ejendom eller de ligger i andre ejerlav og dermed vil forøge ejendomsvurderingen til 2006. Ligeledes kan der også være 45

Indledning ejendomme som har fået udstykning således det har været muligt at oprette parcelhusgrunde og dermed en klar stigning. Følgende kort i Figur 14 viser resultatet af analysen. Figur 14 Ejendomsvurderingsudvikling 1993 2006 Disse GIS analyser kan fx benyttes som interessant baggrundsviden for en praktiserende landinspektør, ejendomsmægler mm. der ofte agerer i et lokalområde, hvor kendskab til de lokale forhold er en vigtig basisviden. 46

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Konklusion på fase 1 47

Indledning 8. Konklusion på fase 1 Igennem denne fase er vigtige elementer til den videre sagsbehandling klarlagt. Registrene der er fundamentet for den følgende sagsbehandling er kommenteret og vurderet. Den stillede opgave medfører en række matrikulære forandringer i projektområdet, bl.a. etablering af en minkfarm på matrikelnummer 7e. Interesser af en sådan slags i det åbne land kan komme i konflikt med eksisterende arealbindinger i projektområdet. Visualiseringer på kort har vist at nogle matrikler fx ligger i områder med særlig drikkevandsinteresse og beskyttet natur ligesom nogle matrikler krydses af beskyttede jorddiger og diverse beskyttelseszoner. Projektområdet er ligeledes besøgt af projektgruppen, så sagens berørte matrikler er set med egne øjne. Ligeledes er projektområdets ejendomsdata diskuteret og visualiseret for at opnå kendskab til udviklingen i området på en række centrale felter. Dette ved hjælp af udarbejdelsen af GIS analyser der fx visualiserer ejendomsprisernes udvikling i og omkring projektområdet de sidste 15 år. Da den nødvendige data hermed er til rådighed og parternes aftaler og ønsker er oplistet er det muligt at påbegynde fase 2. Denne efterfølgende sagsbehandling vil undersøge hvorvidt de ønskede matrikulære forandringer kan realiseres. Hvis ja hvorfor, og hvis ikke, hvorfor ikke? 48

FASE 2 SAGSBEHADLING 49

Forundersøgelse Indledning til Fase 2 I fase 1 skete den indledende undersøgelse af arealbindinger for projektområdet jf. udstykningsloven, planloven, miljøbeskyttelseslove, naturbeskyttelsesloven mm. I fase 2 behandles den matrikulære sag. Her agerer projektgruppen praktiserende landinspektørvirksomhed og behandler en sag bestående af fire ønsker fra rekvirenten. Rekvirenten er i projektets tilfælde vejleder. I sagen indgår to parter. Den ene af disse ønsker er en skelfastlæggelse, hvilket der redegøres for særskilt, da fastlæggelse af skel i praksis ses, som en selvstændig del af en matrikulær sag. Fase 2 vil ikke indeholde al lovgivning, der benyttes i matrikulære sager, men udelukkende beskæftige sig med lovgivning, der er relevant for de matrikulære forandringer, der er ønsket. Overordnet set er fase 2 struktureret som det ses i figur 1. Desuden er de delelementer der er en del af udstykningskontrollen ligeledes vist i strukturdiagrammet. Strukturen er inspireret af Dannelse og Transaktioner i de nordiske lande [Dannelse og transaktioner, 2006, s. 115 133] 50

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Figur 15 Strukturdiagram der viser opdelingen af fase 2 51

Forundersøgelse Hvert delelement i strukturdiagrammet i Figur 15 forklares kort i det følgende. Præsentation af sag indeholder en klarlæggelse og fortolkning af, hvad den udleverede projektopgave indeholder. Fx hvilken form for matrikulær forandring, der er nødvendig ved afhændelse af en del af et matr. nr.. Forundersøgelsen indeholder en undersøgelse af de dokumenter, dispensationer og love, der med det samme kan tænkes, at være forhindrende for sagens udarbejdelse. Disse dokumenter, dispensationer og love indhentes og behandles straks efter man har modtaget sagen fra rekvirenten i virkelighedens verden, for at yde en hurtig og effektiv service. Desuden behandles de arealbindinger, i form af planer og servitutter, der kan have en betydning for den matrikulære sag. Dette gøres tidligt i forløbet for hurtigt at afklare, om der er bindinger, der forhindrer en del af sagens udarbejdelse. Skelfastlæggelse indeholder den for sagen nødvendige fastlæggelse af skel inklusiv opgaven, der lyder på at fastlægge skellet omkring matr.nr. 3k og 13. Skelfastlæggelsen sker kort fortalt vha. måleblade og matrikelregister, der sammenholdes med brugsgrænser målt i marken, samt inddragelse af parter. Sagsudarbejdelse i MIA indeholder en behandling af de matrikulære forandringer i klientprogrammet MIA, samt behandling af sagen i GeoCAD. MIA benyttes som IT platform i sagsudarbejdelsen. [Studievejledning, 2008, s.3]. Høring indeholder en opsamling på sagen og klarlægger, hvilke dokumenter der skal benyttes i en høring af kommunalbestyrelsen, samt andre myndigheder. Desuden forklares hvorfor ESR nr. er nødvendigt at indhente, i forbindelse med udstykning. Relaksation indeholder en beskrivelse af hvilke dele af ejendommene, der skal frigøres for pant mhp. på afhændelse. Herunder en forklaring af den påtegning, der skal tinglyses inden en dommerattest. Relaksationen sker inden sagen sendes til KMS, da arealoverførslen indbefatter salg, og udstykningen formodes ligeså at indbefatte salg, på trods af at dette ikke altid er en nødvendighed. Tinglysning af pantebrev og skøde indeholder en beskrivelse af, hvilke overordnede dokumenter der kræver tinglysning inden sagen sendes til KMS. Sag sendes til KMS (og godkendes) indeholder en beskrivelse af KMS behandling af den indkomne sag. Sender dokumenter til ejer og tinglysningsdommer indeholder en forklaring af hvilke dokumenter der skal sendes til ejeren/rekvirenten og til tinglysningsdommeren, efter sagen er godkendt af KMS. Sagsomkostninger indeholder en beregning af sagens økonomiske omkostninger fordelt ud på afgifter, gebyrer og landinspektørhonorar. Konklusion og erfaringer indeholder en kort forklaring af sagens væsentligste udfordringer og problemer, samt de væsentligste erfaringer projektgruppen har gjort sig gennem fase 2. 52

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Præsentation af opgave/sag Dette afsnit har til formål at klarlægge den udleverede projektopgaves indhold. Dermed at finde frem til hvad det er vi, som projektgruppe, har til opgave at forsøge løst. Projektgruppen skal derfor i den sammenhæng udføre det arbejde som en privat praktiserende landinspektør normalt vil udføre. I den uddelte fiktive opgave fra vejledere, som kan ses af bilag E, er der to interessenter i spil. Begge råder over et antal matrikelnumre. For at få klarlagt om de to ejere besidder flere matrikelnumre på samme ejendom end det er vist i opgaven, anvendes KMS s internettjeneste web matriklen. På denne måde sikrer projektgruppen at ejendommene vises i deres helhed. Oplysningerne fra web matriklen kan benyttes til at vise hvilke matrikelnumre, der tilhører de to interessenter. Resultatet kan ses på Figur 16: Interessent 1 / Ejendom 1: Matr. Nr. 3a, 3k, 3l og 3m i ejerlav Lundby, Gunderup. Matr. Nr. 13 i ejerlav Skovstrup By, Gunderup. Interessent 2 / Ejendom 2: Matr. Nr. 2h og 2k i ejerlav Lundby, Gunderup. Matr. Nr. 3e, 3g, 3l og 7e i ejerlav Skovstrup By, Gunderup. Matr. Nr. 2n, 2o, 41a og 41c tilhørende ejerlav Lillevorde By, Lillevorde. Figur 16 Interessenterne/ejendommene i sagen og disses jordbesiddelser Ejendommenes beliggenhed i forhold til hinanden er som vist på Figur 17. 53

Forundersøgelse Figur 17 Kort der viser de to ejendomme sagens omfatter NB: Dette kort er forskelligt fra opgaveteksten, hvilket beskrives i det følgende. Ved at sammenligne kortet i Figur 17 med den udleverede opgave ses det hvorledes der er en forskel imellem ejerforholdene, af de enkelte matrikelnumre, nærmere bestemt de to matrikelnumre som begge heder 3l. De ligger i hvert sit ejerlav og er af opgavestilleren uheldigvis blevet opbyttet i ejerforhold. Nordligste matrikel 3l på kortet er i opgaven rød og sydligste matrikel 3l er blå. Dette forhold stemmer ikke overens med de faktiske ejerforhold, hvor nordligste matrikel 3l på kortet er blå og sydligste matrikel 3l er rød. Kortet i Figur 17 viser de korrekte ejerforhold. Det er derfor dette kort som er det korrekte i forhold til den stillede opgave, hvorfor der bør ses bort fra den stillede opgaves kort herefter. Den stillede opgave ses som én sag og vil i den følgende gennemgang præsenteres og konkretiseres. Sagen, som i alt indeholder fire aftaler/ønsker er som følger, se Figur 18: 54

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Interessenter i sagen: Landbrugsejendommen matr.nr. 3a m.fl. Lundby By, Gunderup Landbrugsejendommen matr.nr. 2h m.fl. Lundby By, Gunderup Parternes aftaler/ønsker: En del af matr.nr. 7e (skraveret) ønskes afhændet til etablering af en minkfarm Matr.nr. 13 og 3l ønskes afhændet til matr.nr. 2h m.fl. Vej over matr.nr. 13 ønskes nedlagt Skellet omkring matr.nre 3k og 13 ønskes fastlagt I Figur alt fire 18 matrikelnumre For der i den berøres følgende af rapport de ønskede er entydighed aftaler. Disse og fire fælles matrikelnumre forståelseshorisont ejes af to om forskellige hvilke fire ejere matrikelnumre som er sagens der parter. behandles, vælges at visualisere parternes aftaler/ønsker på et kort, se Figur 19. Figur 19 Kort med parternes aftaler/ønsker (sagens indhold) Hermed beskrives de fire ønsker i sagen. 55

Forundersøgelse Opgave A omhandler følgende matrikulære forandring (markeret med rød farve): a) En del af matr.nr. 7e (skraveret) ønskes afhændet til etablering af en minkfarm b) Matr.nr. 13 og 3l ønskes afhændet til matr.nr. 2h m.fl. c) Vej over matr.nr. 13 ønskes nedlagt d) Skellet omkring matr.nr. 3k og 13 ønskes fastlagt I opgaven er der vist et område, hvor minkfarmen ønskes beliggende. I det følgende undersøges hvilke mulighederne for at etablere en minkfarm inden for denne arealafgrænsning, samt hvor stor bestanden af mink kan være ifølge gældende love. Desuden vil der, hvis det er muligt at etablere minkfarmen, ske en udstykning, da rekvirenten ønsker at sælge delarealet som en selvstændig ejendom. Dvs. at projektgruppen tolker rekvirentens ønske, som et ønske om udstykning jf. UL 14. Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen 14. Der må kun ske ejerskifte eller pantsætning af et areal, såfremt det udgør en samlet fast ejendom eller en umatrikuleret ejendom. Ejerskifte af et areal, der er en del af en samlet fast ejendom eller af en umatrikuleret ejendom, kan dog ske efter reglerne om arealoverførsel. 20. Der må ikke ske udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, såfremt den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse efter det oplyste vil medføre forhold i strid med anden lovgivning. Dette gælder dog ikke matrikulering af en umatrikuleret ejendom. I opgaven skal det undersøges, om der findes arealbindinger i området der forhindrer en opførelse af minkfarmen, da kommende anvendelse skal være lovlig for at sagen kan gennemføres jf. UL 20. Ligeledes undersøges minkfarmens faktiske størrelse og udstrækning, eftersom dyreholdet har en betydning ift. harmonikrav jf. landbrugsloven. Efter samtale med vejleder er det besluttet at den person der erhverver delarealet på 7e mhp. etablering af en minkfarm, har en landbrugsejendom i forvejen med nok gødningsareal til et ukendt antal dyreenheder, således at harmoniregler kan opfyldes jf. Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 28 (herefter DHE). Desuden er denne landbrugsejendom beliggende 4 km væk fra matr. nr. 7e, således at etablering af en ny landbrugsejendom er en nødvendighed og dermed ikke muliggør en arealoverførsel. 56

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Opgave B omhandler følgende matrikulære forandring (markeret med rød farve): a) En del af matr.nr. 7e (skraveret) ønskes afhændet til etablering af en minkfarm b) Matr.nr. 13 og 3l ønskes afhændet til matr.nr. 2h m.fl. c) Vej over matr.nr. 13 ønskes nedlagt d) Skellet omkring matr.nre 3k og 13 ønskes fastlagt Opgave B lyder på at den ene ejer (1) ønsker at overdrage to af hans matrikelnumre til den anden (2) interessent. Dermed skal der undersøges hvorvidt ejer (2) har mulighed for at overtage disse alt efter størrelsen af hans nuværende ejendom. En afhændelse af et areal fra en ejendom til en anden ejendom sker ved den matrikulære sagstype arealoverførelse. En arealoverførelse er en ændring af ejendommens faktiske udstrækning, hvormed der sker en forandring mellem to ejendomme. Den matrikulære sagstype arealoverførelse sker typisk imellem landbrugsejendomme, men sker også ved parcelhusgrunde. Før i tiden var man nødsaget til først at udstykke arealet, hvormed et nyt matr. nr. opstod, og derefter eventuelt sammenlægge. Denne metode fordyrer sagen idet bl.a. oprettelses af ny samlet fast ejendom koster et gebyr og afgift til KMS. Sidenhen er sagstypen arealoverførelse som en matrikulær ændring tilkommet, som både indeholder en udstykning og en sammenlægning og indeholder principielt derfor to sagstyper i én, hvilket tillige formindsker sagsomkostninger. [Hulegaard, Bent, 2008] Arealoverførelsen indebærer, at hele arealet af matrikelnumre 13 og 3l beliggende i henholdsvis Skovstrup By, Gunderup og Lundby by, Gunderup sogn, ønskes overført til ejeren af matrikel nummer 2h m.fl. beliggende i Lundby, Gunderup sogn. Dette er ligeledes illustreret på Figur 20, som er et oversigtskort over den ønskede arealoverførsel. 57

Forundersøgelse Figur 20 Oversigtskort over den matrikulære forandring arealoverførelse. Opgave C omhandler følgende matrikulære forandring (markeret med rød farve): 58

Aalborg Universitet Landinspektør L604 a) En del af matr.nr. 7e (skraveret) ønskes afhændet til etablering af en minkfarm b) Matr.nr. 13 og 3l ønskes afhændet til matr.nr. 2h m.fl. c) Vej over matr.nr. 13 ønskes nedlagt d) Skellet omkring matr.nre 3k og 13 ønskes fastlagt En nedlæggelse af en vej kræver en undersøgelse af, om hvorvidt vejen stadig eksisterer, om den anvendes, og af hvem? Ydermere nødvendiggør opgaven viden omkring hvilke muligheder der foreligger for at nedlægge denne vej. Opgave D omhandler følgende matrikulære forandring (markeret med rød farve): a) En del af matr.nr. 7e (skraveret) ønskes afhændet til etablering af en minkfarm b) Matr.nr. 13 og 3l ønskes afhændet til matr.nr. 2h m.fl. c) Vej over matr.nr. 13 ønskes nedlagt d) Skellet omkring matr.nre 3k og 13 ønskes fastlagt For at efterligne den arbejdsproces en privatpraktiserende landinspektør har i en lignende sag, vælges denne opgave først løst under det i rapporten pågældende afsnit skelfastlæggelse. Fastlæggelsen af skel afstedkommer også fra de andre opgaver. Derfor samles skelfastlæggelsen ét sted, som den også ville gøre i praksis. Da opgaven nu er præsenteret er det muligt at påbegynde forundersøgelsen, som vil følge i næste kapitel. Hvorledes dette gribes an, beskrives i begyndelsen af kapitlet. 59

Forundersøgelse Forundersøgelse 60

Aalborg Universitet Landinspektør L604 9. Forundersøgelse Dette afsnit er et mere dybdegående indblik i de restriktioner som er pålagt projektområdet. Her tænkes på de oplysninger projektgruppen indsamlede i projektets første fase, og som kommer til at give en del af arbejdet, ved udarbejdelse af de for projektgruppen stillede opgaver. Der vil lægges vægt på de bindinger som kan komme til hinder for udarbejdelsen af udstykningssagen med minkfarmen, samt de matrikulære ændringer. Udstykningssagen medfører altså et dybere indblik i særlovgivning, da ønsket omhandler en etablering af en minkfarm. De restriktioner projektgruppen vil gennemgå er som følger: Servitutter Planlægning Undersøgelse af væsentlige love og oplysninger På baggrund af denne forundersøgelse af bindinger samt forundersøgelsen af love, dannes der grundlag for at projektgruppen kan gennemarbejde opgaverne, der ønskes løst af rekvirenten. Forundersøgelsen er desuden en del af udstykningskontrollen, da der i dette afsnit undersøges hvorvidt anden lovgivning er i strid med udstykning eller arealoverførsel jf. Udstykningslovens 20 (herefter UL). Til sidst i afsnittet sammenholdes opgaverne med de restriktioner, som er blevet gennemgået. Samtidigt diskuteres det, om der er direkte forhindringer til de enkelte opgavesituationer. 9.1 Servitutter Formålet med dette afsnit er at undersøge om der er nogle byrder/servitutter, der er i strid med de ønskede ændringer i sagen. Hvis der er sådanne servitutter skal det undersøges om de kan aflyses. 9.1.1 Ejendom 1 matr.nr. 3a m.fl. Lundby By, Gunderup På denne ejendom ligger der 12 servitutter. (oplysninger hentet d. 9/1 2008) [Bilag C (kun på CD)] Disse servitutter har projektgruppen været på tinglysningskontoret for at undersøge nærmere. De numre som der henvises til, er dem som der også står på Bilag C (kun på CD), som er udtrækket af overskrifterne fra den digitale tingbog. Teksten under bemærkninger er de noter som projektgruppen har taget ved besøget på tinglysningskontoret. Servitut nr. Årstal Titel Bemærkning Stedfæstet 1 1889 Dok om at der lægges sten eller tagpap på en smedie ved omtækning, Vedr 3A, 3 K, 3 L, 3 M Denne servitut er ikke væsentlig for sagen. 2 1930 Dok om rådighedsret ang. Et jordstykke, Vedr. 3A, 3K, 3L, 3M Denne omhandler en betonstøbning som Geodætisk Institut har placeret. Der må ikke ske afgravning eller udgravning som kan bringe arealet i fare for sammenstyrtning, 2 meter til hver side, på matr.nr. 3A 61

Forundersøgelse 3 1964 Dok om adgangsbegrænsning mv, Vedr. 3A, 3K, 3L, 3M 4 1968 Dok om parcel 1 af 8A og 2 af 8A ikke kan afhændes særskilt 5 1968 Dok om oversigt mv, vedr. 3A, 3K, 3L, 3M 6 1975 Landvæsenskommissionskendelse, Vedr. 3A, 3K, 3L, 3M Servitutten omhandler vejadgang, hvor der kan hentes mere information hos amtsvejvæsnet, nu kommunen. Denne servitut er ikke væsentlig for sagen. Der må ikke være bevoksning mm, som bliver over 1m højt, grundet oversigtsforholdene i vejkrydset mellem Hadsund Landevej og Skovstrupvej. Se Figur 22 Der ligger en kloak placeret op til skellet mellem matr.nr. 11E og 5G, som det er vist på Figur 22. X 7 1975 Landvæsenskommissionskendelse, Vedr 3A, 3 K, 3 L, 3 M 8 1980 Dok om telefonkabler/anlæg mv, Vedr 3A, 3 K, 3 L, 3 M 9 1994 Dok om forsynings /afløbsledninger mv, Vedr. 3A, 3K, 3L, 3M 10 1996 Dok om ekspropriation, Vedr. 3A, 3K, 3L, 3M 11 1996 Dok om byggelinier mv, Vedr. 3A, 3K, 3L, 3M 12 1999 Dok om telefonkabler/anlæg mv Vedr. 3 A, 3 K, 3 L, 3 M Tabel 4 Servitutter lyst på ejendom 1 matr.nr. 3a m.fl. Lundby By, Gunderup Denne servitut er ikke væsentlig for sagen. Denne servitut er ikke væsentlig for sagen. Der ligger en vandledning i skellet langs Hadsund Landevejog matr.nr. 3A Dokumentet omhandler den ekspropriation der er fundet sted da Hadsund Landevej skulle udbygges. Servitutten vedrører kun matr.nr. 3A Der er en byggelinje langs Hadsund landevej på matr.nr. 3A fra vejmidten på 20m til hver side. Denne servitut er ikke væsentlig for sagen. X X X X 9.1.2 Ejendom 2 matr.nr. 2h m.fl. Lundby By, Gunderup Følgende servitutter omhandler matr.nr. 2h m.fl. Lundby By, Gunderup Servitut nr. Årstal Titel Bemærkning Stedfæstet 1 1914 Dok om fredning, Vedr 2 K Denne servitut er ikke væsentlig for sagen. 2 1915 Dok om vej mv, Vedr 3 E Denne servitut er ikke væsentlig for sagen. 3 1924 Dok om færdselsret mv, Vedr 3L Denne servitut er ikke væsentlig for sagen. 4 1975 Landvæsenskommissionskendelse, Denne servitut er ikke væsentlig for sagen. Vedr 3E, 3G Aktnr: R 337 5 1975 Dok om vandløbslovens 89, Denne servitut er ikke væsentlig for sagen. Vedr 2 K Aktnr: R 337 6 1978 Dok om ekspropriation mv, Vedr Denne servitut er ikke væsentlig for sagen. 2 N 7 1980 Dok om telefonkabler/anlæg mv, Der ligger telefonkabel nedgravet på matrikel X Vedr. 2h 3k og 2h som vist på Figur 21. 8 1981 Dok om forsynings Servitutten var ikke at finde i akten, hvorfor X 62

Aalborg Universitet Landinspektør L604 /afløbsledninger mv. servitutten ikke kan analyseres, ej heller stedfæstes. 9 1992 Dok om vindmøller mv, Vedr 2H Denne servitut er ikke væsentlig for sagen. 10 1995 Dok om forsynings /afløbsledninger mv, Vedr. 2H 11 1996 Dok om samdrift, betingelser for salg mv 12 2004 Dok om forsynings /afløbsledninger mv i h.t. lov. Vedr. 2H Tabel 5 Servitutter lyst på ejendom 2 matr.nr. 2h m.fl. Lundby By, Gunderup Denne servitut omhandler en ledning der ligger nedgravet på matr.nr. 2H, men i matr.nr. nordlige ende, altså op imod Lundby krat. Denne skal sikre samdrift for ejendommens matr. nr., men ved afhændelse kan denne bestemmelse ophæves ved samtykke fra jordbrugskommisionen. Denne servitut omhandler også ledninger på matr.nr. nordlige ende i skellet til matr.nr. 1K X X 9.2 Stedfæstelse af servitutter Når den nye tinglysningslov træder i kræft bliver det et krav, at alle servitutter som kan stedfæstes, stedfæstes. I det følgende afsnit vises de servitutter som kan stedfæstes, en oversigt over alle servitutter på de to ejendomme findes i Bilag C (kun på CD). Nogle servitutter kan ikke stedfæstes. Eksempelvis kan servitutter som er lyst på en hel ejendom uden rids ikke stedfæstes, selvom de kun berør en del af ejendommen. Resultatet af stedfæstelsen vises på to kort, for to områder i projektområdet. De stedfæstede servitutter kan ses på kortene på Figur 21 og Figur 22. 63

Forundersøgelse Figur 21 Kort der visualiserer stedfæstelsen af servitutter i projektområdet. NB. Stedfæstelsen af servitutterne er kun vejledende. 64

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Figur 22 Kort der visualiserer stedfæstelsen af servitutter i området omkring Lundby landsbykerne. NB. Stedfæstelsen af servitutterne er kun vejledende. 9.2.1 Servitutter som ikke er stedfæstet Formålet med besøget på Tinglysningskontoret var, at undersøge hvorvidt der var servitutter som ville stride mod sagens gennemførelse. Dvs. at fokus på daværende tidspunkt ikke var rettet mod stedfæstelse af servitutter. Efterfølgende fandt projektgruppen det relevant at stedfæste servitutter, hvorfor det kun i nogen grad har været muligt at stedfæste alle servitutter. Projektgruppen ser det som udenfor projektets rammer at skulle bruge unødvendig tid på tinglysningskontoret med at digitalisere byrder, hvilket ville tage unødvendigt meget tid for projektgruppen. Stedfæstelsen af servitutterne er hermed ikke komplet, hvilket projektgruppen er bevidst om, men det læringsprocessen med stedfæstelse af servitutter er sket. En privatpraktiserende landinspektør ville i en lignende sag også kun stedfæste de servitutter som vedrører sagsområdet, hvorfor den manglende stedfæstelse af nogle servitutter ikke anses for at gøre den systematiske og metodiske tilgang til projektet mindre. Servitutter som ikke er stedfæstet kan ses i Tabel 4 og Tabel 5. 65

Forundersøgelse 9.2.4 Perspektivering mht. stedfæstelse af servitutter Stedfæstelse af servitutter vil i fremtiden blive en stor del af den privatpraktiserende landinspektørs hverdag. Dette som følge af udarbejdelsen af en stedfæstelsesdatabase som medfører muligheder for stedfæstelse af servitutter for den privatpraktiserende landinspektør. I praksis betyder dette, at landinspektøren i fremtiden vil stedfæste af alle servitutter han støder på i forbindelse med matrikulære sager. [PLF, 2008] Således bliver de muligt i fremtiden at køre tinglysningssystemet og matrikelkortet sammen, som et led i e Tinglysningen og digital forvaltning. 9.3 Kommuneplandirektiver Der findes ikke lokalplaner for området, hvilket resulterer i at kommuneplandirektiver er den mest specifikke planlægning for området. 9.3.1 Kommuneplan 7.9.A3 Lundby mark Planen dækker et område syd for Gistrup med bl.a. andet Lundby krat og dalen ved Romdrup Å. [Aalborgkommune.dk] På planområdet ligger flere mindre landsbyer, som hver har deres egen kommuneplandelramme. Her kan nævnes Lundby og Skovstrup, som også gennemgås herunder, da disse planer også kan have interesse i projektarbejdet. Kommuneplandelrammerne er opdelt under flere overskrifter, hvor der kort står beskrevet, hvad der tilstræbes at planområdet udlægges til. Målet med netop denne kommuneplan er at bevare områdets kvaliteter som landbrugsområde, og beskytte grundvandet mod forurening. Hele området ligger i landzone. Kun en del af vejarealet ligger i byzone. I planen står skrevet at området skal anvendes til rekreative formål, landbrug (ekstensiv), naturbeskyttelse, grundvandsbeskyttelse, skovrejsning, råstofgravning og tekniske anlæg på visse arealer. Der gives ikke mulighed for større udvidelsesmuligheder for virksomheder, og bygge og beskyttelseslinjer er skov 300m, å 150m og fortidsminde 100m. Miljøet er beskrevet ved grænseværdier for støj fra trafikken, samt ingen grundvandstruende aktiviteter, natur beskyttet natur 3 områder. Ligeledes ønskes en sammenhængende økologisk forbindelse langs med Romdrup Å. Det skrives, at landskabet skal fremstå som åbent, og at der skal sikres kig til Gunderup Kirke, Kongehøj og Lundby bakker. Der er enkelte bygninger som er bevaringsværdige, og kulturspor skal sikres, samt historisk fredning. Et eksempel på dette ses i følgende citat fra kommuneplanen: Bebyggelse skal i skala, formsprog og materialevalg respektere den egnskarakteristiske byggeskik. [Aalborgkommune.dk] Her tænkes på, at nye boliger for eksempel kunne udformes som længehuse, med hvidkalket mur og tagbeklædning af tegl uden glasering mm. i skik med byggetraditionerne i området. 9.3.2 Kommuneplan 7.9.L3 Lundby Denne kommuneplan dækker selve Lundby by. Hele planområdet ligger i landzone. [Aalborgkommune.dk] Planen har som mål, at sikre landsbyens særlige karakterer, samt dens forsatte eksistensgrundlag. Dette forsøges, ved at give en lang række anvendelsesmuligheder: Boliger, butikker, butikker med værksted, hotel/restaurant, klinikker, kontorer, service, trykkeri, kulturelle formål, fritidsformål, undervisning, institutioner, rekreative formål, tekniske anlæg, engroshandel, transport, oplagsvirksomhed, værksteder og land 66

Aalborg Universitet Landinspektør L604 brug. Dog må bruttoetagearealet maksimalt være 250 m 2 pr. butik. For boliger gælder at disse kun må opføres med en maksimal bebyggelsesprocent på 30 for tæt lav og 40 for anden bebyggelses. Disse må maks. have 2 etager, med en højde på maksimalt 8,5 m, dette gælder dog ikke driftsbygninger til landbruget. Det må kun opføres en bolig hvert år som samtidig skal afrunde byens eksisterende strukturer. De eksisterende bygninger skal for sat vedligeholdes og bevares. Miljøet er beskrevet med maksimale støjværdier for trafikken og erhvervsvirksomheder. Desuden må der ikke være grundvandstruende aktiviteter. De landskabelige og historiske strukturer skal respekteres, samt at kig til landsbyen sydfra skal sikres. Ydermere skal markant beplantning bevares. 9.3.3 Kommuneplan 7.9.L4 Skovstrup Denne kommuneplan ligner til forveksling den fra Lundby by, da denne også ligger i landzone. [Aalborgkommune.dk] Planen har også det mål at sikre de særlige karakteristika, som skov og landsbyens bevaringsværdige bebyggelse. Ydermere at sikre landsbyens forsatte eksistensgrundlag. Derfor gives der ligesom i Lundby en lang række anvendelsesmuligheder, som er de samme på nær at, transport og oplagsvirksomhed ikke står nævnt i Skovstrup. Det er de samme byggemuligheder samt miljørestriktioner der står nævnt i denne kommuneplan. For Skovstrup gælder det at området skal fremstå med skovkarakter, samt bevarelse af markant beplantning. 9.4 Landsplandirektiv Den tidligere Nordjyllands Amt Regionplan 2005, blev ved kommunalreformen sidste år ophævet til landsplandirektiv, som pt. er den gældende. Projektgruppen vil i denne primært kigge på forholdene omhandlende benyttelse af det åbne land. [Regionplan 2005, NJA, 2005] Projektområdet ligger i det der er beskrevet som jordbrugsområder og regionale jordbrugsområder. Disse områder ønsker amtsrådet friholdt til dyrkningsjorder og til sikring af husdyrproduktion. Området hvor Lundby og Skovstrup er beliggende, ligger ligeledes i et område hvor der er Væsentlig husdyrproduktion. [Regionplan 2005, NJA, s. 173] Samme sted står det beskrevet, at ved nyetablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug skal dette ske efter planlovens VVM regler. Hvis et projekt kommer over 250 dyreenheder er der altid VVM pligt, mens der ved mindre projekter skal tages stilling til dette af amtet (i dag kommunalbestyrelsen). Ved inddragelse af jordbrug til andre formål. for eksempel husdyrhold, skal der redegøres for husdyrintensiteten, da der gerne skal være harmoni mellem areal og husdyrhold. Det er samtidig amtsrådets hensigt ikke at tillade råstofindvinding, så det kommer til at ødelægge landskabet. Det tilstræbes i det hele taget at råstofindvindinger udnyttes rationelt og anvendt i forhold til deres kvalitet. 9.5 Bindinger sammenholdt med opgaven 67

Forundersøgelse Dette afsnit vil samle op på, hvorledes det indsamlede materiale vedrørende planbindinger for området påvirker de ønskede matrikulære forandringer. For hver af parternes ønsker diskuteres det hvorledes bindingerne kan have indflydelse på opgavens udarbejdelse, og i hvilken grad. 9.5.1 En del af matr.nr. 7e ønskes afhændet til etablering af en minkfarm Der er ikke fundet servitutter som står i vejen for opførelsen af en minkfarm i det ønskede område. I den sammenhæng er der ikke lyst nogen servitutter på matrikelnummer 7e, hvilket på det punkt gør en minkfarmsopførelse på matrikelnummeret for muligt i den henseende. De planer der er pålagt området giver ej heller ikke hindringer. I sidste ende er det kommunen der giver byggetilladelse til opførelsen. Projektgruppen må som udgangspunkt forvente at kommunen kender disse planer og giver tilladelse med udgangspunkt i disse planer. 9.5.2 Matr.nr. 13 og 3l ønskes afhændet til matr.nr. 2h m.fl. Der er hverken i de fundne servitutter eller i de gennemgåede planer noget, der ikke skulle gøre det muligt at afhænde disse matrikelnumre til anden ejendom. 9.5.3 Vej over matr.nr. 13 ønskes nedlagt Projektgruppen har ikke fundet nogle servitutter eller planer, som kan komme til hinder for nedlæggelsen af vejen. Derfor kan denne opgave gennemføres rent matrikulært. 68

Undersøgelse af væsentligste love og oplysninger 69

Undersøgelse af væsenttligste love o og oplysningeer Unde U ersøg gelse e af v væse entliigste e love e og oplys sninger 70

Aalborg Universitet Landinspektør L604 10. Undersøgelse af væsentligste love og oplysninger 10.1 Nedlæggelse af vej over matr.nr. 13 Information om matrikelnummer 13 hvorpå vejen ligger er som følger fra Tingbogen: Matr. nr. 3a m.fl. Lundby By, Gunderup. Hadsund Landevej 451, 9260 Gistrup. Adkomster --------- Nr. Lyst Beløb og rente 001 30.05.1963 Skøde 264.000 Dkk 905001 Leo Bent Christensen Adkomsten vedr. matr.nr. 3A mfl,8f Øvrige oplysninger Aktnr.: D 647 ------------------ 13 Skovstrup By, Gunderup App.dato: 29.07.2005 Areal(m2): 21653 Vej(m2): 1130 Som det ses i Tingbogen er grundejeren Leo Bent Christensen. Ligeledes ses det, at vejen på matr. nr. 13 er lyst i Tingbogen med et areal på 1130 m 2. Et udtræk fra Webmatriklen, se Figur 23, viser vejens placering på matrikelkortet: 71

Undersøgelse af væsentligste love og oplysninger Figur 23 Udtræk fra Webmatriklen hvor den omtalte vej er vist som en stiplet brun linje. Som det ses af Figur 23 er vejens signatur stiplet og brun, hvilket betyder, at vejen er en privat fællesvej. Det viste kort viser ligeledes, at vejen ligger på matrikelnummer 13 samt 3k, som er en del af landbrugsejendommen matr.nr. 3a m.fl. Lundby By, Gunderup. 10.1.1 Besøg i projektområdet Ved et besøg i projektområdet inspicerede projektgruppen området, hvor vejen ifølge matrikelkortet er beliggende. Som det fremgår af følgende billede i Figur 24 eksisterer vejen ikke længere fysisk i marken. 72

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Figur 24 Fotografi fra projektområdet. Den røde ellipse viser hvor vejen skulle ligge og fortsætte i forlængelse af ellipsen til venstre ud af fotografiet. Under besøget i projektområdet mødte projektgruppen ejeren af ejendommen hvor vejen ligger. Ejeren af ejendommen, Leo Bent Christensen, kunne berette, at den pågældende vej tidligere var adgangsvejen til mejeriet i Skovstrup mod øst. Men da mejeriet lukkede i 1943 stoppede folk med at bruge vejen. Vejen har derfor ikke været brugt i 65 år, bekræfter Leo Bent Christensen. Ved at undersøge matrikelkortet udenom matrikelnummer 13, se Figur 23, ses det, at vejen heller ikke fortsætter efter skellet på matrikel 13. Det må formodes at grundejeren på den tilgrænsende ejendom har fået vejen nedlagt på sin del af ejendommen, eftersom vejen ikke længere tjener som adgangsvej til mejeriet i Skovstrup længere mod øst. Hævdsperioden på 20 år er i dette tilfælde opfyldt for en nedlæggelse af vejen. Jf. BMA 7 stk. 2. kan vejen derfor nedlægges alene på baggrund af en landinspektørerklæring, se følgende uddrag af BMA: Kapitel 3 Private fællesveje på matrikelkortet 7 Stk. 2 Hvis en vej har været nedlagt i marken i hævdstid, vil vejen kunne slettes på matrikelkortet, når der foreligger erklæring fra landinspektøren herom samt om, at der ikke er tinglyst noget dokument om vejret, og at vejen ikke er eneste vejadgang til en ejendom eller en del af en ejendom. For at have yderligere dokumentation vedrørende hævdstid undersøges i det følgende afsnit en række gamle flyfotos som vil belyse forholdene i marken de sidste 48 år. 73

Undersøgelse af væsentligste love og oplysninger 10.1.2 Undersøgelse af flyfotos Ved at studere flyfotos er det muligt at visualisere anvendelsen af vejen gennem tiden. Den manglende anvendelse af vejen er dog ikke ensbetydende med, at vejen fysisk forsvinder i marken. Som tidligere beskrevet dokumenterer gårdejer Leo Bent Christensen, at anvendelsen af vejen ophørte efter 1943. Den følgende analyse vil vise, hvorvidt flyfotos kan bekræfte denne ændring af vejens anvendelse. I det følgende vises to flyfotos fra henholdsvis år 1960 64 8 (specifikt tidspunkt uvist) og 1979. Se Figur 25 og Figur 26. Figur 25 Flyfoto fra år 1960 64. Den hvide firkant i nederst venstre hjørne er en forstørrelse af den tilsvarende hvide forkant i kortet. Dette for at synliggøre at man kan se vejen. Vejen På dette kort fra år 1960 64 ses det hvorledes vejen går langs den gule vejsignatur. Vejen fremstår med en lysere nuance end det omkringliggende græsareal, se figurens forstørrede område i nederst venstre hjørne. I år 1960 64 er vejen stadig synlig på matrikelnummeret. 74

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Figur 26 Flyfoto fra år 1979 På dette kort fra år 1979 ses det hvorledes vejen ikke længere er at se langs den gule vejsignatur, ej heller andre steder nær denne. Det må derfor antages, at brugen af vejen fra år 1964 til 1979 er ophørt. På flyfotos fra år 1985, 1992 samt på DDO Land 2006 kan vejen heller ikke konstateres, hvorfor disse ikke vælges at vises. Hævdstiden på 20 år er derfor mere end opfyldt, da de fysiske forhold i marken dokumenterer, at vejen ikke har været anvendt i hævdstiden. Jf. BMA 7 stk. 2 kan vejen derfor nedlægges alene på baggrund af en landinspektørerklæring. Denne er udarbejdet af projektgruppen og kan ses i bilag F. I princippet kunne sagen stoppes her på grundlag af ovenforstående argumentation. Det vælges dog bevidst af projektgruppen at fortsætte med en yderligere analyse af andre forhold i sagen. Dette, da projektet er et fiktivt projekt, som projektgruppen anvender som et læringsmiddel, og derfor ønsker at analysere videre på. Derfor undersøges relevant lovgivning omhandlende nedlæggelse af private fællesveje, for at se, om dette kan påvirke sagens gennemførelse. Efter dette afsnit vil der opstilles en række scenarier, som vil belyse problematikker indenfor nedlæggelse af private fællesveje. Nedlæggelse af veje reguleres i forskellige love. I det følgende præsenteres relevant lovgivning efterfulgt af en vurdering om den enkelte lov kan forhindre nedlæggelsen af den ønskede private fællesvej i projektet. 75

Undersøgelse af væsentligste love og oplysninger 10.1.3 Undersøgelse af lovgivning Nedlæggelse af veje reguleres i forskellige love. I det følgende præsenteres relevant lovgivning efterfulgt af en vurdering om den enkelte lov ligger til hinder for nedlæggelse af den ønskede private fællesvej i projektet. Lov om private fællesvejes kapitel 9 omhandler nedlæggelse af private fællesveje, hvorom følgende gælder: Kapitel 9 Nedlæggelse af private fællesveje 53 Vejmyndigheden skal tage stilling til spørgsmålet om nedlæggelse eller omlægning af en privat fællesvej, såfremt der fremsættes anmodning herom fra en grundejer, der har den fornødne interesse i spørgsmålet. Vejmyndigheden kan af egen drift tage stilling til det nævnte spørgsmål. Stk. 2 Vejen skal helt eller delvis opretholdes som privat fællesvej, hvis den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang, eller hvis vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen. Jf. PVL 53 stk. 2 kan vejen kun nedlægges, hvis den, efter matrikelkortet, ikke er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder. Som det kan ses af matrikelkortet Figur 23 ligger vejen kun på matrikelnummer 13 og 3k. Sandsynligvis er vejen som før nævnt nedlagt på de tilstødende matrikelnumre mod øst og vest. Det ses af Figur 23, at pågældende vej ikke hænger sammen med andre veje, ej heller offentlige. Vejen er derfor ikke adgangsvej til nogen matr. nr.. Efter kontakt til underviser Lars Ramhøj er det i øvrigt blevet projektgruppen kendt, at hvis vejen ikke findes i marken og ikke har været benyttet i flere år, så kan der ses bort fra krav om vejadgang. [Ramhøj, AAU, 2008] Men dette for øje, kan også her sikres gennemførelse af vejnedlæggelsen. Naturbeskyttelsesloven NBL s 26a omhandler nedlæggelse af veje, hvorom følgende gælder: 26a Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af 22 25, og nedlæggelse af veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen. Stk. 2 Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af vejens eller stiens rekreative betydning, kan nedlæggelsen iværksættes. Denne afgørelse gælder dog højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde forlænges. Ved rettidig klage over en afgørelse efter 1. pkt. regnes fristen i 2. pkt. fra det tidspunkt, Naturklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen. Fremhævelse foretaget af forfatterne 76

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Da vejen ikke fører til naturtyper, der er omfattet af NBL s 22 25 mm. er NBL s 26 a ikke til hinder for nedlæggelsen af vejen. Naturligvis under de forhold som omtalte paragrafs stk. 2 udstikker. Efter kontakt til underviser Lars Ramhøj er det også her blevet projektgruppen kendt, at hvis vejen ikke eksisterer i marken, så kan der ses bort fra NBL bestemmelser i 26a. [Ramhøj, AAU, 2008] Men dette for øje, kan også her sikres gennemførelse. 10.1.4 Opsummering på nedlæggelse af vej På baggrund af undersøgelser af faktiske forhold i marken kan det dokumenteres, at den private fællesvej gående over matrikelnummer 13 ikke har været anvendt i hævdstid. Vejen kan hermed nedlægges efter BMA 7. Idet vejen kun er lyst på matrikelnummer 13 samt det nordlige hjørne af matrikelnummer 3k, foreslås, at vejen også nedlægges på matrikelnummer 3k, da forholdene vedr. vejen er de samme på dette matrikelnummer. Det vil derfor være hensigtsmæssigt for pågældende lodsejer, som i øvrigt er ejer af både matrikelnummer 13 og 3k at nedlægge vejen på begge matr. nr.. 10.2 Yderligere refleksioner vedr. nedlæggelse af vej I afsnittet ovenfor er der beskrevet hvordan at sagsudarbejdelsen vil være for den opgave projektgruppen er stillet. Men da der kan være andre forhold som spiller ind ved nedlæggelse af en vej, har projektgruppen lavet dette afsnit som kort omhandler disse. De forhold projektgruppen har set på er som følger: Der er ikke vundet hævd Vejen er eneste adgangsvej til en matrikel ifølge matrikelkortet (vigtighedskravet) Servitut med vejret Hvert scenarie gennemgås kort, omkring hvilke forhold, der skal opfyldes for, at en nedlæggelse kan gennemføres. 10.2.1 Der er ikke vundet hævd Man vil kunne forstille sig, at en vej ønskes nedlagt, selvom at den er blevet brugt indenfor de sidste 20 år, og at der dermed ikke er vundet hævd. Det er her kommunens pligt at tage stilling til, om de ønsker vejen nedlagt, hvis vejen fører til naturtyper som er omfattet af NBL 22 25 eller kulturminder, udsigtspunkter mv.. Kommunen har en periode på fire uger til at træffe en afgørelse. Kommunen skal gennemføre nedlægningsproceduren med offentliggørelse, indkaldelse, indsigelse og evt. åstedsmøde. Når disse fire uger er gået, kan nedlægningen påbegyndes, hvis der ikke er nogen, som har henvendt sig til kommunen. Ønsker kommunen vejen bibeholdt skal kommunen optage den som offentlig vej. 10.2.2 Vejen er eneste adgangsvej til en ejendom ifølge matrikelkortet (vigtighedskravet) Hvis en vej ønskes nedlagt selvom det er eneste adgangsvej til en ejendom, skal der laves en anden adgangsvej. Ingen ejendom må gøres vejløs. Dermed må der sørges for, at der laves en fyldestgørende erstat 77

Undersøgelse af væsentligste love og oplysninger ningsvej. Det vil sige, at ved nedlæggelse af en privat fælles vej, skal erstattes af en anden vejadgang som giver de berørte matr. nr. en lige så god vejadgang andet steds fra. De parter som vejmyndigheden skal kontakte ved nedlæggelse er: 1) Ejere af ejendomme, der grænser til vejen, eller som har tinglyst vejret til vejen 2) Ejere af andre ejendomme, som må antages at have vejret til vejen 3) Og så vidt muligt ejere af de arealer, der hører til vejen. Hvis disse parter godtager den nye situation, så er det til sidst kommunens pligt, at tage den endelige stillingstagen til, om projektet skal gennemførers. 10.2.3 Servitut med vejret Når det ønskes at aflyse en servitut, der er tinglyst på en ejendom, skal rådighedshaverne give deres samtykke til at servitutten aflyses. Man kan forstille sig at servitutten giver andre ejere af ejendomme ret til at køre på denne vej, men at man af den ene eller anden grund ønskes nedlagt. Hvis udgangspunktet er, at rådighedshaverne giver deres samtykke til, at ville afgive deres ret til vejretten, kan servitutten aflyses på tinglysningskontoret. 78

Aalborg Universitet Landinspektør L604 10.3 Arealoverførsel af matr. nr. 13 og 3l Oplysninger omkring de to parters matrikler indhentes fra KMS s tjeneste webmatriklen [KMS.dk]. Der hentes informationer omkring, hvilke matrikler de ejer og deres arealstørrelser. Det antages, at ejerne kun er i besiddelse af én ejendom. Derfor vil der kun hentes oplysning omkring den ejendom de oplyste matrikelnumre indgår i. Begge ejendomme udgør hver deres samlede faste ejendom med hovednotering L landbrugsejendom. Følgende informationer gør sig gældende fra webmatriklen, se følgende Tabel 6. I tabellen gives et overblik over de to ejendomme. Webmatriklens oplysninger angiver antallet af matrikler, deres størrelse samt hvor meget vejarealet udgør på det pågældende matrikelnummer. Ejer af matr. nr. 2h m.fl.: (køber) Ejer af matr. nr. 13 og 3l: (sælger) Matr. nr. Areal m 2 Vejareal m 2 Matr. nr. Areal m 2 Vejareal m 2 Lundby By, Gunderup Lundby By, Gunderup 2h 324.780 0 3a 9.065 250 2k 194.400 0 3k 368.851 155 Skovstrup By, Gunderup 3l 182.523 135 3e 89.617 1.070 3m 5.452 0 3g 53.973 932 Skovstrup By, Gunderup 3l 134.250 0 13 21.653 1.130 7e 299.228 0 Lillevorde By, Lillevorde Total 2n 213.380 0 5 587.644 1.670 2o 167.476 0 41a 49.778 500 41c 9.693 0 Total 10 1.536.575 2.502 Tabel 6 Viser arealstørrelser for matr. nr. 2h m.fl. og matr. nr. 3a. m.fl. Det kan hermed ses at køber ejer 153,6 hektar og sælger ejer 58,7 hektar. 79

Undersøgelse af væsentligste love og oplysninger Forandring i forhold til de to ejendomme efter en arealoverførelses vil derfor se således ud, se Tabel 7. Ejer af matr. nr. 2h m.fl.: (køber) Ejer af matr. nr. 13 og 3l: (sælger) Matr. nr. Areal m 2 Vejareal m 2 Matr. nr. Areal m 2 Vejareal m 2 Lundby By, Gunderup Lundby By, Gunderup 2h 324.780 0 3a 9.065 250 2k 194.400 0 3k 368.851 155 3l 182.523 0 3m 5.452 0 Skovstrup By, Gunderup Total 3e 89.617 1.070 3 383.368 405 3g 53.973 932 3l 134.250 0 7e 299.228 0 13 21.653 0 Lillevorde By, Lillevorde 2n 213.380 0 2o 167.476 0 41a 49.778 500 41c 9.693 0 Total 12 1.740.751 2.502 Tabel 7 Viser forandring i arealstørrelse og antal af matrikler tilknyttet til ejendommene med rød jf. arealoverførelsen Ud fra ovenstående kan det således ses at ejeren af matr.nr. 2h m.fl. køber 204.176 m 2 svarende til 20,4 hektar. Og vil dermed ende op med 174,1 hektar efter arealoverførelsen. Den matrikulære ændring i denne opgave er som tidligere nævnt en arealoverførelse. En arealoverførelse mellem to landbrugsejendomme reguleres i UL. Handel med og mellem landbrugsejendomme reguleres i lov om landbrugsejendomme (herefter LBL). Det er derfor denne lov der undersøges yderligere, for at se om arealoverførslen kan finde sted. Nærmere bestemt er det Kapitel 13 Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme. De følgende bestemmelser regulerer den påtænkte arealoverførelse. 80

Aalborg Universitet Landinspektør L604 LBL Kapitel 13 Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme 29 Stk. 1 En landbrugsejendom eller et areal, der fraskilles en landbrugsejendom, kan sammenlægges med en anden landbrugsejendom ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, jf. dog stk. 2, hvis 1) ejendommens areal efter sammenlægningen ikke overstiger 200 ha, 2) suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km for dyrkningsjorder, 5 km for vedvarende græsarealer og 10 km for fradragsarealer, jf. 12, stk. 5, regnet fra ejendommens beboelsesbygning og ved bygningsløse ejendomme fra ejendommens hovedlod, og 3) erhververen ved køb af suppleringsjord opfylder betingelserne for erhvervelse af den supplerede ejendom, jf. 12, 16 og 20, idet der dog ses bort fra afstandsgrænsen på 10 km. Stk. 2 Når erhververen ved køb af suppleringsjord vil være ejer eller medejer af et areal på mere end 100 ha, gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. 31 33. Stk. 3 Ved opgørelse af arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i 12, stk. 5, anførte fradragsarealer. 10.3.1 Fortrinsstilling Arealoverførelsen kan finde sted ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, i dette tilfælde projektgruppen, hvis de i LBL 29 nævnte bestemmelser overholdes. Dog skal LBL 31 33 undersøges idet købers ejendom ved køb af suppleringsjorden vil overstige 100 hektar ved arealoverførelsen. Herved kan andre nærtliggende ejere af en landbrugsejendom gøre sin ret gældende jf. LBL 31 33 ved ønsket om suppleringsjord til deres ejendom. LBL Kapitel 15 Fortrinsstilling til suppleringsjord 31 Stk. 1 Når en erhverver af en landbrugsejendom i landzone i forvejen er ejer eller medejer af en eller flere landbrugsejendomme og det samlede areal af ejendommen og de i forvejen ejede og medejede ejendomme overstiger 100 ha, kan tilladelse til erhvervelsen normalt ikke meddeles, hvis ejeren af en nærliggende landbrugsejendom, der opfylder betingelserne i 32, har ønske om fortrinsstilling til suppleringsjord. Stk. 2 Bestemmelserne i stk. 1 finder også anvendelse ved erhvervelse af jord til sammenlægning med en landbrugsejendom, når erhververen efter sammenlægningen vil være ejer eller medejer af et samlet areal på mere end 100 ha. Stk. 3 Ved opgørelse af arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i 12, stk. 5, anførte fradragsarealer. I LBL 31 stk. 2 beskrives det, at stk. 1 kommer i spil, hvis der efter en arealoverføres ejes mere end 100 ha. Dette vil betyde, at primær køber ikke kan være sikker på, at kunne købe det tiltænkte areal. Dette begrundet begrebet der kaldes at have fortrinsstilling til suppleringsjord. Før man kan gøre sin ret gældende til fortrinsstilling til suppleringsjord kræves det, at ejeren selv ikke overstiger et samlet areal på mere end 70 81

Undersøgelse af væsentligste love og oplysninger hektar, samt at jorden skal sammenlægges med en ejendom med beboelsesbygning. Afslutningsvist at jorden skal ligge inden for en luftlineafstand på 2 kilometer fra beboelsesbygningen. Dette er præciseret i LBL 32, hvor en hel række krav skal være opfyldt, før man kan gøre krav på fortrinsstilling til suppleringsjord. LBL 32 Stk. 1 Der kan kun gøres krav på fortrinsstilling til suppleringsjord, hvis 1) den, der ønsker suppleringsjord, ikke efter sammenlægningen vil blive ejer eller medejer af et samlet areal på mere end 70 ha, 2) suppleringsjorden ønskes sammenlagt med en landbrugsejendom, der er forsynet med en beboelsesbygning, 3) suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km fra beboelsesbygningen på den i nr. 2 nævnte ejendom og 4) suppleringsjorden kan sammenlægges med den i nr. 2 nævnte ejendom efter reglerne i 29, stk. 1, uden dispensation efter 29, stk. 4. Stk. 2 Ejeren af en landbrugsejendom, der ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, skal på det tidspunkt, hvor erhververen i 31, stk. 1 eller 2, har indgået købsaftale, 1) have fast bopæl på den ejendom, der ønskes suppleret, eller på en anden landbrugsejendom, den pågældende er ejer eller medejer af, og selv drive sin eller sine landbrugsejendomme, 2) opfylde uddannelseskravet, jf. 12, stk. 2, nr. 1, 3) være villig til at betale sædvanlig handelspris for arealet, hvilket normalt vil svare til den pris, som erhververen eller ansøgeren har givet eller skal give, og 4) være ejer af en eller flere landbrugsejendomme, hvis areal tilsammen er på mindst 30 ha, eller som har et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt vurderet på grundlag af produktionens sammensætning, jf. dog stk. 3. Stk. 3 En person, der har erhvervet en eller flere landbrugsejendomme med et samlet areal under 30 ha inden den 1. september 2004, kan uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 4, gøre krav på fortrinsstilling til suppleringsjord i en periode frem til den 1. september 2014, hvis den pågældende 1) ejer og driver sin eller sine landbrugsejendomme med et dyrket areal på mindst 15 ha, 2) selvstændigt som ejer eller forpagter i mindst 4 år umiddelbart før den 1. september 2004 har drevet en eller flere landbrugsejendomme med et dyrket areal på mindst 15 ha og 3) i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 1 3. Stk. 4 Ved opgørelse af arealet efter stk. 1 3 medregnes ikke de i 12, stk. 5, anførte fradragsarealer. Fortrinsstilling gælder dog hvis hovedejendom ikke overstiger 125 hektar, hvorfor LBL 33 dermed gør sig gældende. Men da arealoverførelsen i dette tilfælde overstiger 125 hektar, undlades der, at se nærmere på LBL 33, idet den derfor er irrelevant. Da denne opgave er fiktiv må proceduren for udførelsen af denne opgave i stedet redegøres. I det erhververen af suppleringsjorden overskrider begge arealgrænserne på hhv. 100 og 125 ha, er der dermed andre ejere af landbrugsejendomme, som kan gøre sin ret gældende. Dette jf. LBL 31 32 omhandlende fortrinsstilling til suppleringsjord. Proceduren beskrives i det følgende: 82

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Landinspektøren finder ud af, at erhververen af jord overskrider bestemmelserne i kapitel 13 og 15 i LBL. Derfor skal landinspektøren udfærdige en ansøgning til Jordbrugskommissionen omkring dette. I dette projekt udfærdiges sådan en ansøgning ligeledes, og vedlægges som bilag G. Denne type af ansøgning findes der retningslinjer for hvorledes skal udarbejdes. Dette står anført i Bek. 698 af 21. juni 2007 om reglerne i lov om landbrugsejendomme 29 (herefter LOL). Ansøgningen udfærdiges efter regelsættet i dennes 29, hvorefter den sendes til Jordbrugskommissionen med de nødvendige dokumenter og oplysninger. I det Jordbrugskommissionen modtager sagen, overtager de sagen. De skal herefterl tage stilling til, hvorvidt den ønskede matrikulære forandring kan finde sted. I henhold til reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord udsender Jordbrugskommissionen et indlæg til tryk i den lokale avis i området én gang. Ved indlægget indsendelse påbegyndes den 4 ugers høring der er påkrævet iht. LBLs bestemmelser omkring fortrinsstilling. Hvis ingen har meldt, at de vil gøre sin ret gældende jf. LBL 31 32 inden tidsfristen er udløbet. Med de dertilhørende krav om fortrinsstilling til jorden, vil landinspektøren få en skrivelse fra Jordbrugskommissionen. I denne skrivelse står det beskrevet, hvilke forhold der blev ansøgt til og om det ansøgte er muligt. Ligeledes at ingen har valgt at gøre deres ret gældende mht. fortrinsstilling, hvorfor den primære erhverver dermed får sin ret til at erhverve jorden som første adspurgte. I dette projekt udfærdiges som sagt ansøgningen, bilag G. Derudover antages det således, at der modtages en skrivelse om, at ingen har gjort sin ret gældende mht. fortrinsstilling jf. LBL 31 32. Hermed er lovreglerne omkring fortrinsstilling ikke en hindring for sagen, men derimod LOL 29 og dennes bestemmelser hvilket derfor vil undersøges nærmere. Ved en GIS analyse undersøges det om suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km for dyrkningsjorder, 5 km for vedvarende græsarealer og 10 km for fradragsarealer jf. LOL 29 stk1 pkt. 2. Denne afstand skal beregnes fra ejendommens beboelsesbygning. Se Figur 27 for GIS analysen. 10.3.2 Afstandsregler Analysen er udarbejdet under den antagelse af, at beboelsesbygningerne for ejeren af matr. nr. 2h. m.fl. er beliggende på matr. nr. 7e, Skovstrup By, Gunderup. Bufferzonerne beregnes fra yderkanten af bygningspolygonen. I og med at de i lovtekstens bestemmelser ikke redegøres hvortil luftlineafstande skal gå til, undersøges vejledning og cirkulærer som vedrører LBL. Jævnfør vejledning om reglerne i LBL gør afstandsreglerne sig gældende ved den korteste afstand fra beboelsesbygningen på erhververs landbrugsejendom, til nærmeste punkt på pågældende lod. Se følgende vejledning. Vej. 37 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme Pkt. 8.1 Afstandsregel ved supplering Afstandskravet er opfyldt, hvis den korteste afstand fra beboelsesbygningen på den landbrugsejendom, der ønskes suppleret, til det nærmeste punkt på den pågældende lod ikke overstiger afstandsgrænsen. Kravet skal opfyldes til hver enkelt lod, der ønskes tillagt ejendommen, jf. nedenfor om begrebet en lod. Ved et lod forstås jf. pkt. 8.1 følgende: 83

Undersøgelse af væsentligste love og oplysninger Definition af lod jf. Vej. 37 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme Pkt. 8.1 Ved begrebet en lod forstås efter reglerne i lov om landbrugsejendomme som udgangspunkt et sammenhængende areal bestående af et eller flere matr.nre., der hører til en landbrugsejendom. Arealer, der er fysisk adskilt i marken, fordi de f.eks. ligger på hver sin side af en offentlig vej, et vandløb, beskyttet dige eller lignende, betragtes normalt hver for sig som selvstændige lodder. Arealer, der alene er adskilt af en fysisk barriere, men som er fysisk forbundne, f.eks. ved en bro over et vandløb eller gennembrud i et beskyttet dige, så der er uhindret adgang for en landbrugsmæssig drift, betragtes dog normalt ikke som to fysisk adskilte lodder. Følgende kort i Figur 27 visualiserer LOL 29 stk1 pkt. 2 på sagens berørte matrikelnumre. Figur 27 Viser bufferanalysen på 2 km fra beboelsesbygning til suppleringsjorder Hermed kan det ses at matr. nr. 13 ligger inden for 2 km bufferzonen og matr. nr. 3l ligger inden for 5 km bufferzonen. Arealanvendelsen af matr. nr. 13 har derfor ingen betydning, idet den overholder alle 3 af 84

Aalborg Universitet Landinspektør L604 standskrav. På matr. nr. 3l må det dog antages at arealet enten er vedvarende græsningsarealer eller fradragsarealer, ellers ville erhverver ikke kunne tilegne sig dette areal pga. 29 stk. 1 pkt. 3 angående afstandsregler omkring supplerings jorder. Der kan ikke herske sig tvivl om afstandskravene er overholdt eller ej, da begge matr. nr. som ønskes erhvervet ligger fuldstændig inden for en 2 og 5 kilometer buffer jf. 29. Analysens resultat gør at antagelsen omkring at matr.nr. 3l skal være vedvarende græsningsarealer eller fradragsarealer skal være opfyldt ellers ville dette areal ikke kunne arealoverføres til ejeren af matr. nr. 2h m.fl. som ønsket. 10.3.3 Personers erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone Dernæst er det LBL 12, 16 & 20 der undersøges nærmere jf. LOL 29 stk. 1 pkt. 3, som ligeledes skal overholdes, før en arealoverførelses kan godkendes hos KMS. Det er dog kun LBL 12 der undersøges nærmere, idet erhververen antages at købe som privat person, og ikke som del af et aktieselskab, eller have anpart i en landbrugsejendom. 85

Undersøgelse af væsentligste love og oplysninger Kapitel 7 Personers erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone Pkt. A Fri handel 12 Stk. 1 Adkomst på en landbrugsejendom i landzone, hvis areal er under 30 ha, kan erhverves af en person, hvis 1) erhververen er fyldt 18 år, 2) erhververen eller dennes børn under 18 år ikke inden erhvervelsen er ejer eller medejer, jf. 18, af en landbrugsejendom, og 3) erhververen inden 6 måneder efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl på ejendommen, jf. 8. Stk. 2 Adkomst på en landbrugsejendom i landzone, hvis areal er 30 ha eller derover, kan erhverves, hvis erhververen opfylder kravene i stk. 1 og 1) opfylder de krav til en jordbrugsuddannelse, der fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og 2) selv driver ejendommen. Stk. 3 Er erhververen eller dennes børn under 18 år i forvejen ejer eller medejer af en eller flere landbrugsejendomme, kan den pågældende erhverve adkomst på yderligere en landbrugsejendom i landzone, hvis 1) erhververen er fyldt 18 år, 2) erhververen har eller inden 6 måneder efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. 8, 3) erhververen opfylder kravet i stk. 2, nr. 1, om en jordbrugsuddannelse, hvis det samlede areal af de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme er 30 ha eller derover, 4) erhververen selv driver ejendommen, hvis det samlede areal af de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme er 30 ha eller derover, 5) alle de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme ligger inden for en luftlinjeafstand på 10 km fra beboelsesbygningen på den ejendom, hvor ejeren har eller tager fast bopæl eller på anden måde opfylder bopælspligten, jf. 8, jf. dog stk. 4, 6) erhververen ikke efter erhvervelsen vil være ejer af et samlet areal på mere end 400 ha, idet arealgrænsen dog ikke gælder, hvis erhververen højst vil blive ejer af 4 landbrugsejendomme, jf. stk. 6 og 7, og 7) reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. 31 33, er opfyldt, når erhververen efter erhvervelsen vil være ejer eller medejer af et areal på mere end 100 ha. 12 stk. 1 og 2 antages at være opfyldt, dette gøres da det er en fiktiv opgave og projektgruppen forudindtager disse forhold. Stk. 3 er ligeledes overholdt, da arealet efter overførelse ikke overstiger 400 hektar, og som tidligere nævnt, antages køber kun at eje 1 landbrugsejendom i forvejen. Ydermere at der ikke er andre ejere af landbrugsejendomme i nærheden som vil gør krav på 31 33 omkring fortrinsstilling. Dermed er 12 ej heller til hindring for gennemførelses af sagen. 86

Aalborg Universitet Landinspektør L604 10.4 Udstykning af matr. nr. 7e Idet parterne henvender sig hos landinspektøren undersøges det om det er muligt at etablere en minkfarm i henhold til de afstandskrav, der er i Bekendtgørelse om pelsdyrfarme (herefter BOP) mv.. Dette undersøges, da disse bestemmelser har stor indflydelse på etableringen af minkfarmen, samt hvor stor bestanden af mink kan være. Udsnit om afstandsbestemmelser i bekendtgørelsen ses her: Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. Lokalisering af pelsdyrfarme 2. Pelsdyrfarme må ikke etableres i 1) byzone eller sommerhusområde, 2) områder, der i kommuneplanens rammedel er udlagt til byzone eller sommerhusområde, eller 3) områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv, rekreative formål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner eller lignende. 3. Stk. 2. Ved ændring, der medfører forøgede gener for omgivelserne samt ved etablering og udvidelse af pelsdyrhaller til andre pelsdyr end ræve skal følgende mindste afstandskrav overholdes: 1) Farme med 10.000 tæver og derover: a) Til nabobeboelse 200 m b) Til de i 2 nævnte områder 300 m 2) Farme med under 10.000 tæver: a) Til nabobeboelse 100 m b) Til de i 2 nævnte områder 200 m Som det kan ses af følgende Figur 28 at der er mere end 200m til nærmeste nabobeboelse og mere end 300m til sommerhusbebyggelse/byzone. 87

Undersøgelse af væsentligste love og oplysninger Figur 28 Bufferanalyse som visualiserer afstandskrav til minkfarm jf. BOP Det ses hermed, at etableringen af en minkfarm overholder de afstandskrav der er nævnt i BOP 3 stk. 2 Der er desuden bestemmelser om afstandskrav til beskyttede naturtyper i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (herefter MGL), hvor der står følgende: 88

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 7. Etablering af anlæg for mere end 15 dyreenheder er ikke tilladt, hvis anlægget ligger helt eller delvis inden for, eller der er mindre end 300 m fra anlægget til følgende beskyttede naturtyper: 1) Højmose. 2) Lobeliesø. 3) Hede større end 10 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. 4) Overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. 5) Hede, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. 6) Overdrev, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. 7) Ammoniakfølsomme søer, herunder kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger og brunvandede søer og vandhuller, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. De i MGL 7 nævnte områder kan ses på miljøportalen, hvor det visualiseres på Figur 29 at afstanden til overdrev beliggende tæt på delarealet, hvor minkfarmen ønskes, ikke overholdes. [Miljøportalen, 2008] 89

Undersøgelse af væsentligste love og oplysninger Figur 29 Kort der viser at afstandskrav til beskyttede naturtyper. Om disse områder står der dog følgende på miljøportalen: Beskyttede naturtyper Registrering af naturtyper som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Det er de faktiske forhold på arealet (størrelse, botanik, omlægningshyppighed m.m.) der afgør, om det er beskyttet eller ej. Registreringen er derfor vejledende. Hvorvidt et areal er beskyttet eller ej, vil i tvivlstilfælde afgøres ved en besigtigelse og vurdering af arealet. Lov om naturbeskyttelse, 3, lov nr. 9 af 3. januar 1992 [Miljøportalen, 2008] Dvs. at området kan besigtiges og vurderes af en repræsentant fra kommunen og eventuelt registreres som mindre end det nuværende registrering. 90

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Da sagen er fiktiv har projektgruppen i stedet besigtiget arealerne og konkluderet at der ikke er sket afgørende ændringer i disse overdrev som det fx kan ses på Figur 30. Figur 30 Billede af overdrev der ligger syd for matr.nr. 7e Når området ikke ændres ved en besigtigelse kan der jf. Karnov ikke dispenseres: Bestemmelsen, der er indispensabel, jf. 9 modsætningsvis, indeholder et generelt forbud imod etablering af anlæg for mere end 15 dyreenheder. [Karnov 1, 2008] Dvs. at sagen stopper her, hvor projektgruppen ville kontakte rekvirenten og meddele at den tiltænkte plan om udstykning til etablering af en minkfarm ikke kan lade sig gøre. Det er væsentligt at sådanne forhindringer opdages tidligt i sagens forløb, således at vi som landinspektører ikke fordyrer sagen unødvendigt. Projektgruppen vælger dog efter kontakt til vejleder at fortsætte sagen, hvor der ses bort fra de områder der er beskyttet jf. NBL 3 og deraf følgende afstandskrav MGL 7. Grunden til at projektgruppen og vejleder har besluttet at fortsætte sagen er, at udstykningssagen ikke ville blive gennemført. Projektgruppen er interesseret i, at gennemgå de processer og nødvendige dokumenter en sådan sag kaster af sig, som led i en læringsproces, selvom sagens realiteter omgås. 91

Undersøgelse af væsentligste love og oplysninger 10.5 Undersøgelse af oplysninger vedr. udstykningen fortsætter Landinspektøren henter de nødvendige oplysninger på webmatriklen. Samtidig undersøges tingbogen for de på ejendommen pålagte servitutter. Desuden hentes oplysninger om ejerens og eventuelt naboers navne og adresse mv. Disse oplysninger undersøges, for at landinspektøren kan danne sig et overblik over hvor omfangsrig sagen er. Det er allerede i fase 1 undersøgt, at matr. nr. 7e er noteret som fællesejendom (L), intentionerne er at bibeholde ejendommen som landbrugsnoteret, så der er hermed ingen ændring. I fase 1 har projektgruppen ikke fundet nogen lokalplaner er for området, så det skal der ikke tages hensyn til. Servitutter der kan vedrøre matr. nr. 7e kan ses i servituterklæringen i bilag H, og er uddybet mere i afsnittet med servitutter med stedfæstelse. På selve matr. nr. 7e er der som før nævnt ingen servitutter lyst. Ved besøg på tinglysningskontoret og opslag i akterne er der ikke fundet nogen lyste servitutter, der forhindrer eller påvirker udstykning af et delareal mht. etablering af en minkfarm. På dette tidspunkt skal navn og adkomstforhold kontrolleres ved kontakt til Tinglysningskontoret. Dette undgås dog i projektets tilfælde, da sagen er fiktiv. Delarealet som ønskes udstykket er opgrænsende, men ikke indbefattet i den økologiske forbindelse der ses på Figur 11 i fase 1. 10.5.1 Vejadgang Nyudstykningen skal have vejadgang. Vejadgangen skal sikres til den nye ejendom jf. UL 18. Kapitel 3 Ejendomsdispositioner 18 Stk. 1. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget. Stk. 2. Hvis adgangen til offentlig vej skal ske ad privat fællesvej, skal vejen være optaget på matrikelkortet. Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage for dette krav. I projektgruppens tilfælde ligger det udstykkede areal lige ud til Skovstrupvej syd for matr. nr. 7e, så der er kun behov for en overkørsel til vejen og ikke anlæggelse af en privat fællesvej. Der skal søges tilladelse til denne overkørsel hos vejmyndigheden, da denne vej er en kommunal vej, er det hos vejbestyrelsen, der skal søges om tilladelse. Dette sker gennem grøn erklæring, der kan ses som bilag I. 10.5.2 Forhåndsanmeldelse Ved etablering af en minkfarm skal der ske en forhåndsanmeldelse jf. DHE kap. 11 29 stk. 1. 92

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Forhåndsanmeldelse 29. Inden etablering, udvidelse eller ændring af et af de i kapitel 3 8 omhandlede anlæg, skal der indgives anmeldelse af byggeriet til kommunalbestyrelsen. Det samme gælder for pelsdyrhaller til kødædende pelsdyr. Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde konstruktionstegninger m.v., som anført i bygningsreglementet, dokumentation for, at de i kapitel 3 8 nævnte krav til styrke, tæthed og bestandighed opfyldes, samt angivelse af anlæggets placering i forhold til vandindvindingsanlæg, vandløb (herunder dræn), søer, omgivende ejendomme, bebyggelse, eksisterende eller ifølge kommuneplanen fremtidigt udlagt byzone og sommerhusområde, samt områder, der i kommuneplanen og/eller lokalplan er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner og lignende. Denne forhåndsanmeldelse udarbejdes af projektgruppen, hvor konstruktionstegningen dog ikke udarbejdes, grundet at projektgruppen ikke har kompetencer dertil. Anlæggets placering i forhold til de i bekendtgørelsen nævnte områder kan dog ses i bilag J, hvor der også er anført de afstandskrav jf. MGL 8. Denne lov er mere specifik end LBL 31. Derfor benyttes denne lov jf. Lex Specialis princippet. Ved Lex Specialis princippet gælder at den mest specifikke lov er den styrende, i forhold til andre mere generelle love for et givent tilfælde. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 8. Stalde og lign. samt gødningsopbevaringsanlæg for husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder må ikke etableres inden for følgende afstande: 1) 25 m til ikke almene vandforsyningsanlæg. 2) 50 m til almene vandforsyningsanlæg. 3) 15 m til vandløb (herunder dræn) og søer. 4) 15 m til offentlig vej og privat fællesvej. 5) 25 m til levnedsmiddelvirksomhed. 6) 15 m til beboelse på samme ejendom. 7) 30 m til naboskel. 10.5.3 Landinspektørerklæring om oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning Der er behov for en landinspektørerklæring om oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning jf. LBL 10 og 30 stk. 1. Denne 10 erklæring kan ses i bilag K. Landbrugsloven 10 stk. 3, som ses herunder, kræver desuden tinglysning af en servitut der kan ses i bilag L. 93

Undersøgelse af væsentligste love og oplysninger Kapitel 6 Bopælskrav, beboelsesbygninger, bygningsløse landbrugsejendomme, drift m.v. 10 Stk. 2. Når beboelsesbygningen nedrives eller fraskilles, skal der tinglyses deklaration på den bygningsløse landbrugsejendom om, 1) at der ikke uden særlig tilladelse må opføres bygninger på ejendommen, 2) at den til enhver tid skal ejes sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning, og 3) at den kun kan afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom eller som en bygningsløs landbrugsejendom, jf. nr. 2. Stk. 3. Et areal på 2 ha eller derover kan fraskilles en landbrugsejendom med beboelsesbygning som en bygningsløs landbrugsejendom ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, når 1) jorden afhændes til ejeren af en landbrugsejendom med beboelsesbygning, 2) der er indgået aftale om køb af jorden som en bygningsløs landbrugsejendom, 3) betingelserne for erhvervelse af jorden som en selvstændig landbrugsejendom er opfyldt, 4) betingelsen om, at der skal opretholdes en beboelsesbygning for hver 200 ha, der ejes lovligt sammen, jf. stk. 1, er opfyldt og 5) der på ejendommen tinglyses en deklaration som nævnt i stk. 2. Kapitel 14 Oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme 30 Stk. 1. Når beboelsesbygningen på en landbrugsejendom fraskilles efter lovens 10 med et jordtilliggende på 2 ha eller derover, oprettes ejendommen med beboelsesbygning og den bygningsløse ejendom som to selvstændige landbrugsejendomme. 10.5.4 Husdyrgodkendelse Der skal desuden søges tilladelse/godkendelse hos kommunalbestyrelsen afhængig af hvor mange dyreenheder minkfarmen vil bestå af. Disse tilladelser er beskrevet i MGL kap. 3 der ses herunder. 94

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Tilladelser og godkendelser 10. Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 15 og til 75 dyreenheder. Stk. 2. Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse. En udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der medfører, at husdyrbruget bliver større end 15 dyreenheder, må heller ikke påbegyndes uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse. Stk. 3. Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse til udvidelsen eller ændringen. 11. Kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 75 dyreenheder, som ikke er omfattet af 12. Stk. 2. Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse. En udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der medfører overskridelse af den i stk. 1 fastsatte grænse, må heller ikke påbegyndes uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse af det samlede husdyrbrug. Stk. 3. Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse af udvidelsen eller ændringen. 12. Kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 250 dyreenheder, dog 1) 270 dyreenheder, hvis mindst 90 pct. af dyreenhederne stammer fra søer med tilhørende smågrise indtil 30 kg, eller 750 stipladser til søer, 2) 100 dyreenheder, hvis der er tale om slagtekyllinger, eller 40.000 stipladser til slagtekyllinger, 3) 230 dyreenheder, hvis der er tale om æglæggende høns, eller 40.000 stipladser til æglæggende høns eller 4) 210 dyreenheder, hvis der er tale om slagtesvin (over 30 kg ), eller 2.000 stipladser til slagtesvin (over 30 kg ). Stk. 2. Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse. En udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der medfører overskridelse af de i stk. 1 fastsatte grænser, må heller ikke påbegyndes uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse af det samlede husdyrbrug. Stk. 3. Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse af udvidelsen eller ændringen. 1 dyreenhed (DE) er lig 44 Mink [Bilag 1, Bek. 814, 2006] 1. Dvs. at der skal søges tilladelse jf. 10, hvis antallet af mink er mellem 660 og 3.300. 2. Der skal søges godkendelse jf. 11, hvis antallet af mink er mellem 3.301 og 11.000. 3. Der skal søges godkendelse jf. 12, hvis antallet af mink er større end 11.000. I dette tilfælde, hvor køberen i sagen ikke har oplyst hvor mange mink han ønsker, vælger projektgruppen at kontakte køberen for at få oplyst det ønskede antal mink. Kontakt til rekvirenten/vejleder resulterede i et ønske om 11.000 mink, således at der skal udarbejdes en ansøgning om godkendelse jf. 11 (2.) der indebærer følgende: Ansøger og ejerforhold (+ 16 Harmoniregler) Husdyrbrugets størrelse, nyanlæg m.v. 95

Undersøgelse af væsentligste love og oplysninger Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Anlægstegninger over virksomhedens indretning Virksomhedens indretning og drift, herunder sædskifte Gødningsproduktion og håndtering (+ 16 Harmoniregler) Virksomhedens valg af bedste tilgængelige teknik Forurening og genepåvirkninger fra husdyrbruget samt forurenings og genebegrænsende foranstaltninger Virksomhedens affald Indpasning i landskabet Forslag til egenkontrol Ikke teknisk resumé [Tine Stougaard, enkeltsagsbehandling, slide 6] Ansøgningen skal udarbejdes på husdyrgodkendelse.dk. Denne ansøgning kan desværre kun laves på internettet og med brug af digital signatur. Dette er i virkelige sager et forsøg på at gøre husdyrgodkendelsen mere effektiv, men forhindrer desværre denne fiktive sag i at udfylde en husdyrgodkendelse. Derfor kan denne ansøgning om husdyrgodkendelse ikke udarbejdes. Formålet for ansøgningssystemet kan ses i Figur 31. Figur 31 Screenshot fra husdyrgodkendelse.dk, der viser formålet for ansøgningssystemet Ved en virkelig 11 sag er der krav til nabohøring, hvor der er en frist på 3 uger. 96

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Projektgruppen forudsætter at kommunalbestyrelsen godkender ansøgningen, således at sagen kan udføres. Dermed er det nu muligt at foretage skelfastlæggelsen, da forudsætningerne herfor er opfyldt. 97

Skelfastlæggelse Skelfastlæggelse 98

Aalborg Universitet Landinspektør L604 11. Skelfastlæggelse Skelfastlæggelsen i dette projekt omhandler både det tydelige ønske fra rekvirenten angående skellet omkring matr.nr. 3k og 13 der ønskes fastlagt og de skel, der skal fastlægges som konsekvens af de øvrige ønsker. Man kan forstille sig at grunden til at skellet ønskes fastlagt omkring matr.nr. 3k og 13 er, at matr. nr. 13 ønskes afhændet. Derfor er det fornuftigt at grænserne er vist i marken. Samtidig vil rekvirenten gerne have vist hvor hans grænse går ved matr. nr. 3k. Dette kunne være fordi han har mistanke om, at naboen bruger noget af hans jord, og vil derfor gerne have påvist skellet, så der ikke kan blive tale om en eventuel hævdssag. Opgaver vedr. skelfastlæggelse ses herunder i Figur 32. Parternes aftaler/ønsker: a) En del af matr.nr. 7e (skraveret) ønskes afhændet til etablering af en minkfarm b) Matr.nr. 13 og 3l ønskes afhændet til matr.nr. 2h m.fl. c) Vej over matr.nr. 13 ønskes nedlagt d) Skellet omkring matr. nr. 3k og 13 ønskes fastlagt Figur 32 Viser hvilke opgaver der kræver skelfastlæggelse markeret med rød. Selve skelfastlæggelsen kommer til at forløbe i tre hovedforløb, inden arbejdet er klar til den endelige sagsudarbejdelse i MIA og GeoCAD. Afsnittene er som følger: Forarbejde Markarbejde Markarbejde med problemområder Efterbehandling Hvert afsnit vil indeholde en kort beskrivelse af hvad der vil behandles. 99

Skelfastlæggelse 11.1 Forarbejde Dette afsnit omhandler den tekniske opmålingsbaggrund for udarbejdelse af de matrikulære sager, hvor der vil ses på hvilke metoder som bruges til at fastslå skel. Måleoplysninger for området er rekvireret gennem vejleder og digitaliseret i GeoCAD. Hos en praktiserende landinspektør ville måleoplysninger rekvireres hos KMS, ligesom projektgruppens vejledere gør det. En praktiserende landinspektør ville muligvis have måleoplysningerne i sit arkiv fra en tidligere sag, og derfor ville det ikke være nødvendigt at rekvirere hos KMS. Derved kan bestående skel muligvis findes og benyttes i afsætningen af eksisterende skel. I forbindelse med udstykningssagen er det en tommelfingerregel at fastlægge skellet for restejendommen, hvis det udskilte areal er større end 50 % af det samlede areal. [Finn Kjær 06.03.2008] I sagens tilfælde anses det derfor ikke for nødvendigt at opmåle restejendommen da det udskilte areal er mindre end 50 % af det samlede areal. Dvs. at der kun rekvireres måleoplysninger til det påtænkte udstykkede areal og for til matr. nr. 13 og 3k. Inden landinspektøren tager ud og fastlægger skellet på et matrikelnummer, er der flere forhold, som han skal tage stilling til og undersøge. Her tænkes på registrerede måleoplysninger, matrikelkortet og flyfoto til at dokumentere evt. ejendomsberigtigelse. Den normale prioritet når skelfastlæggelsen skal ske er i rangordnet prioritetsrækkefølge, hvor 1 er den bedst egnede: 1. Registrerede måleoplysninger 2. Parternes udsagn 3. Brugsgrænsen i marken 4. Matrikelkortet Denne prioritetsrækkefølge er dog kun vejledende. Der skal derfor i hver situation tages stilling til, hvilken placering af skellet der er det korrekte på baggrund af de oplysninger, der er tilgængelige. Parternes udsagn er også af stor vigtighed, da det i sidste ende er dem som bestemmer hvor skellet ligger. Parterne er dog ikke altid enige og derfor må måleoplysningerne anses som det vigtigste. I en virkelig sag vil parterne naturligvis inddrages, for at opnå enighed om skellet. Ligeledes er arealets betydning for den aktuelle sag også en faktor for, hvorvidt skellets fastlæggelse kan løses nemt. 11.1.1 Måleoplysninger De måleblade som er blevet rekvireret hos KMS, skal landinspektøren bruge til at genfinde eventuelle skelmarkeringer i marken. Derudover kan målebladene bruges til, at afsætte skellet igen fx ud fra huse og lignende bestandige fysiske markeringer. Målebladet digitaliseres i CAD, for at kunne sammenligne det med matrikelkortet i første omgang. Her er anvendt CAD programmet GeoCAD. Det digitaliseres også for senere at kunne bruge data i sin totalstation eller GPS i systemkoordinater. Projektgruppen har således brugt de måleblade som viste de givne skel ved projektområdets matrikelnumre, til at sætte koordinaterne af. Målebladene brugte projektgruppen således for at finde ud af, om der var nogen skelmærker i marken. 100

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Ikke alle mådeblade er fuldstændige mht. information, se Figur 33, i disse tilfælde må andre informationskilder såsom matrikelkortet og brugsgrænserne i marken bruges. I tilfældet med det i Figur 33 viste måleblad, er der ingen brugbare mål som vil kunne bruges til genfindelse af skelmærker i marken. Derfor må et sådan måleblad anses for at være værdiløst i en skelfastlæggelse situation. Figur 33 Dette måleblad indeholder ikke mange måleoplysninger. Det er derfor svært at anvende et sådant måleblad konkret i en skelfastlæggelsessituation. Det ses i øvrigt at den vej der ønskes nedlagt er påtegnet på dette måleblad fra 1975, og er også indtegnet på de omkringliggende matrikelnumre. 11.1.2 Matrikelkortet Matrikelkortet bruges i første omgang til at danne sig overblik over hvor lodderne ligger placeret i forhold til hinanden osv. Dette kan eventuelt gøres hvis det holdes sammen med et flyfoto. Senere vil matrikelkortet bruges i MIA til at gennemføre den matrikulære sag. Det er også muligt på matrikelkortet at se hvor god en kvalitet de enkelte skel er indmålt med, samt hvilken type skel der er tale om. Denne oplysning kan give landinspektøren en ide om, hvor skellet ligger placeret ude i marken. Det vil typisk også være et matrikelkort landinspektøren medbringer i marken, for at kunne danne et overblik over skellene. Hvis der ikke er andre oplysninger, der kan pege i retning af hvor skellet ligger, er det i sidste ende matrikelkortet som er det gældende. Matrikelkortet er dog kun vejledende og ofte med unøjagtigheder og netspændinger. Dette som følge af digitalisering og ældre instrumenter. Derfor er det dette bud på et skel der benyttes sidst i prioritetsrækkefølgen. Ofte vil parterne dog have en mening om hvor at skellet ligger, og så er det naturligvis dette som gælder, hvis parterne ellers er enige. 101

Skelfastlæggelse 11.1.3 Flyfoto Disse kan være gode at støtte sig til, da de viser udviklingen af forholdene i marken. Landinspektøren Kan således bruge ældre billeder til at se hvor længe grænserne har været som de er nu, i hævdsspørgsmål. Det er også en rar ting at have at støtte sig til for at se hvor skellet ligger i marken. Det kan være godt at bruge ved skel som ikke direkte er til at konstatere i marken, for eksempel mellem to matrikelnumre som drives af samme person, og der derfor ikke er nogen brugsgrænse at se i marken. 102

Aalborg Universitet Landinspektør L604 11.2 Markarbejde Projektgruppen har nu med måleoplysninger og flyfotos en ide om, hvad de kan finde af skel markeringer i marken. Derfor går projektgruppen i gang med at søge efter skelmarkeringer i marken. Fremgangsmåde har været at sætte de koordinater af med GPS som er konstrueret i CAD systemet og ellers søge med skelhunden de steder hvor det ville være naturligt at finde skelmarkeringer. Det viste sig hurtigt, at der ikke var meget at finde i marken, og derfor indmålte projektgruppen brugsgrænserne. Visse steder fandtes der dog stadig markeringer som passede med målebladets konstruerede koordinater, dette gjaldt både betonpæle og jernrør, samt et enkelt MV punkt se Figur 34. Figur 34 Projektgruppen har fundet en betonpæl ud fra målebladets koordinater. Projektgruppen har ikke involveret parterne i opmålingsarbejdet, grundet at projektet er fiktivt. I stedet er der indmålt bestående skel i marken ved RTK måling på baggrund af de digitaliserede måleblade og opgavens beskrivelse. Den praktiserende landinspektør vil normalvis mødes med ejeren og evt. naboer og bese matrikelnummeret, for at høre deres mening om, hvor skellet går i marken. Herefter vil landinspektøren have markeret de nødvendige eksisterende skel, samt de nye. Ved opmålingen af brugsgrænser kan der bruges forskellige teknikker til at bestemme hvor skellet er. Ud mod vej må man gå ud fra at det er hvor dyrkningsgrænsen ligger, men ved hegn er det en anden sag. Som regel må man gå ud fra, at skellet er delt midt i fælleshegn, dette gælder også levende hegn, diger og vandløbs midtstrømslinje mv. Herudover findes der ensidige hegn som kan være eget ejede hegn, hegn mod hovedgårde samt hegn mod kirkegårde. 103

Skelfastlæggelse Herudover er der teknikker ved skel i søer, kaldet midterlinjeprincippet, og nærhedsprincippet som bruges ved tilvækst ved eksempel et søterritorium. Det er dog kun reglen for midten af hegn, reglen om midtstrømslinje, samt reglen om dyrkningsgrænse ud mod vej at projektgruppen har brugt til at fastlægge skellene. Det vil sige at der er målt med GPS i midten af de hegn som grænser omkring hvert matrikelnummer. Og ud mod vejen hvor der ikke har været nogle skelmarkeringer at finde, er det dyrkningsgrænsen som er indmålt. Hvad skellet til offentlig vej angår, vil det være selve målebladet som bestemmer hvor skellet er så længe vejen er udstykket. Hvis det ikke skulle være muligt at måle midt i hegnet på grund af at hegnet er for tilvokset, er det muligt at bruge skelopretningsmetoden. Her vil man med sit målebånd for eksempel udmåle 5meter fra midten af hegnet og indmåle dette forskudte punkt med sin GPS. Ved redigeringen af målingen i sit CAD system kan den bedste rette linje så senere konstrueres. Efter skellet er fastlagt bør køber og sælger underskrive skelerklæringen, for at erklære sig enige i skellets beliggenhed. Disse underskrifter indhentes ikke, men det ville en praktiserende landinspektør naturligvis gøre. Skelerklæringen er dog imidlertid udarbejdet, den kan ses i bilag M. 11.3 Markarbejde med problemområder I dette afsnit har projektgruppen valgt at beskrive tre problemområder, der uddyber de overvejelser og vurderinger, der er opridset i afsnittet om forarbejdet. Dvs. at der ikke kommer en kronologisk gennemgang af samtlige skel, men der forklares og vurderes de steder, hvor skelfastlæggelsen er problematisk, der foreligger specielle forudsætninger eller er interessant i andet øjemed. Problemområderne omhandler bl.a. spørgsmål om ejendomsberigtigelse, labile skel og store unøjagtigheder. De følgende tre problemområder befinder sig på matrikelnummer 3k og er geografisk placeret som vist på kortet i følgende Figur 35. 104

Aalborg Universitet Landinspektør L604 3) I skellet mellem matr.nr. 13 og 3k 1) Ved mindesten 2) I sydøstlige del af matr.nr. 3k Figur 35 Kort som viser hvor de tre problemområder er beliggende på matrikelnummer 3 11.3.1 1)Ved mindestenen Dette problemområde omhandler en del af skellet langs Hadsund Landevej på matr. nr. 3k. Til området er der digitaliseret måleblade og indmålt brugsgrænse. Ligeledes er området inspiceret af projektgruppen sammen med vejlederen. Problemområde 1 Se Figur 35 viser hvilket område der er tale om. Problemet opstår, idet hverken måleblad eller matrikelkortet stemmer overens med den fysiske tydelige brugsgrænse i marken. Derfor opstår der tvivl omkring området; om der er tale om en hævdssituation eller blot en udokumenteret aftale mellem ejer og kommune. Følgende billede viser hvorledes området ser ud i virkeligheden. 105

Skelfastlæggelse Figur 36 Fotografi af problemområde 1. Det er vist med røde linjer hvorledes projektgruppen har målt brugsgrænsen i marken. Projektgruppen indmåler brugsgrænsen ved mindestenen, da skellet ikke er synligt i marken. Området i marken består af græsplane afgrænset af træer, en rasteplads med bord/bænke samt asfalteret vej med overkørsel til Hadsund Landevej. Derforuden er der i den forlængelse en mindesten fra slaget i Lundby som ligger på det matrikulære vejareal. Jævnfør Figur 37, ses det vha. ortofoto hvorledes virkeligheden tydeligt ikke stemmer overens med matrikelkortet. 106

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Figur 37 Ortofoto sammenlignet med matrikelkort. Her ses tydeligt hvorledes matrikelkortet ikke følger brugsgrænsen. Den målte brugsgrænse er vist med røde linjer I sådan en situationen som ovenstående forklarer, vil det være diskutabelt om der er tale om en eventuel hævdssituation eller blot aftale mellem ejer af matr. nr. 3k og Aalborg Kommune. I dette tilfælde vil det dog ikke gøre sig gældende da projektgruppen kender til ejers lokalpatriotiske lid. Ejeren af matr. nr. 3k lægger nemlig jord til hver gang slaget ved Lundby mindes, hvor soldater træder an på et stykke græs hvor ejeren netop har indrettet jordstykket til dette formål. Sågar har dronningen betrådt dette område. Endvidere blev ejeren endda inviteret på frokost hos dronningen, hvormed det må antages noget af ejers lokalpatriotiske lid stammer fra. Det omtalte jordstykke er bl.a. en del af det omtalte problemområde. På det grundlag at måleblade og matrikelkort ikke stemmer overens med den fysiske brugsgrænse i marken og med viden omkring ejers forhold det det omtalte areal vælges det at følge målebladenes digitalisering til skelfastlæggelsen. Dette gøres på trods af der ellers klart ville være tale om hævd, da dette areal tydeligvis er blevet brugt til dette formål i 20 år, samt at den umiddelbare brugsgrænse i marken tydeligt er markeret. Projektgruppen antager derfor at ejeren er velvidne om at ejers areal står til offentligt rådighed i form af restepladsen og ikke ønsker at gøre indvendinger imod det omtalte areal. Dette gøres idet der er kendskab til ejers lokalpatriotiske lid. 107

Skelfastlæggelse 11.3.2 2) I sydøstlige del af matr. nr. 3k Følgende problemområde 2 kan ses på kortet Figur 35. I marken er der ikke overensstemmelse mellem skellet og brugsgrænsen, der er dog rester af et hegn i skellet på det der ser ud til at være naboejendommen, og som i øvrigt ligger hen som eng og overdrevsområde. Problemstillingen ligger altså i om det nuværende skel følger brugsgrænsen eller det i matrikelkortet anførte skel. Figur 38 viser hvorledes brugsgrænsen måles frem for det usynlige skel fra matrikelkortet. Ligeledes viser Figur 39 hvorledes brugsgrænse og matrikelkort ikke stemmer overens i marken., Figur 38 Projektgruppen indmåler brugsgrænsen. Den målte brugsgrænse er vist med røde linjer Figur 39 Ortofoto sammenlignet med matrikelkort. Her ses tydeligt hvorledes matrikelkortet ikke følger brugsgrænsen. Den målte brugsgrænse er vist med røde linjer Ved en rigtig skelfastlæggelse ville man kunne spørge de involverede parter om hvad de mener der er skel, men dette er ikke muligt i denne sag. Projektgruppen har i stedet benyttet vejleder Finn Kjær, og finder 108

Aalborg Universitet Landinspektør L604 frem til den løsning, at skellet fastlægges efter det i matrikelkortet anførte skel, efter det i marken nedlagte hegn. Således antager projektgruppen at ejeren af matr. nr. 3k har lavet en aftale med naboen om brug af dette areal til græsning af får mv. Skellet kommer således ikke til at følge brugsgrænsen se Figur 38, men på grund af manglende måleoplysninger fastlægges det efter matrikelkortets oplysninger. 11.3.3. 3) I Skellet mellem matr. nr. 13 og 3k Følgende problemområde 3 kan ses på kortet Figur 35. Problemstillingen ligger i, at det ikke er muligt at se den direkte grænse mellem matriklerne i marken. Dette skyldes, at det hidtil har været den samme ejer, som har haft begge matrikler. Men da ejeren ønsker, at skille sig af med matr.nr. 13 vil han gerne have skellet påvist i marken. Projektgruppen har ikke kunnet finde måleoplysninger til dette skel, og da der heller ikke er nogen synlig brugsgrænse som er til at se i marken. Derfor er matrikelkortet jf. prioritetsrækkefølgen det bedste bud på hvor skellet ligger, se Figur 40 109

Skelfastlæggelse Figur 40 Det ses hvorledes der ikke er nogen synlig brugsgrænse imellem matrikelnummer 3k og 13. Matrikelkortets vil her anvendes til skelfastlæggelsen. Nederst i kortet ses hvorledes skellet følger åen. Derfor vil det ved en rigtig skelfastlæggelse være med matrikelkortets koordinater som vil markeres i marken Figur 41. Figur 41 Det er ikke til at se skellet i marken. Her bliver matrikelkortet afsat af projektgruppen. Den røde linje viser det afsatte matrikelkort. 11.4 Transformationer Til at begynde med transformeres målebladene fra deres tilknytning til fx gamle unøjagtige mv fikspunkter til målinger i projektgruppens system, som har entydige og stabile definitioner i marken/virkeligheden. Fx hushjørner, betonskelpæle mm. Derefter måles de nødvendige punkter i marken, således at både måleblade, samt egne målinger har den bedste nøjagtighed i vores stive system. Når KMS skal modtage målebladene kræves tilknytning til fikspunktsnettet Valdemar, hvilket vil sige at hele vores system bestående af både digitaliserede transformerede måleblade og egne RTK GPS målinger transformeres vha. Valdemar fikspunkter. Disse transformationer er vist i Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Figur 42 Her ses strukturen vedr. transformationer ved bearbejdelse af måleblade og egne målinger. Projektgruppen har mht. transformationer indset at der er begået en fejl, da projektgruppen til at begynde med har transformeret målebladene ift. Valdemars register over mv fikspunkter. Derfor har målebladene ikke fået den gode nøjagtighed, som afstedkommer ved at transformere ift. veldefinerede punkter i marken. Denne fejl har ikke kunnet rettes indenfor projektets rammer, men projektgruppen er bevidst om at 110

Aalborg Universitet Landinspektør L604 dette i en virkelig sag bør laves om, således at fx systematiske fejl fra gamle måleblade ikke videreføres i nye matrikulære sager. Projektgruppen har på trods af at transformation 1 ikke er gennemført tilfredsstillende gennemført transformation 2 der skaber nettilknytningen til Valdemar. Der er indmålt et GI fikspunkt og et MV fikspunkt, hvilket er minimumskravet. Projektgruppen har transformeret vores system fra de målte fikspunkter i marken til fikspunktkoordinaterne fra Valdemar. Projektgruppen vælger en translation (2 flytninger), da der ikke kan argumenteres for flere transformationsparametre, når der kun anvendes to fikspunkter. Resultatet af denne transformation kan ses på Figur 43, hvor fejlvektorerne er skaleret med en faktor 2000, for at visualisere transformationen. I virkelighedens verden ville der indmåles flere fikspunkter for at kunne sortere dårlige målinger mm. fra. Figur 43 Her ses et plot fra GeoCAD med 2 fejlvektorer efter en translation af målinger. 111

Skelfastlæggelse 11.5.1 Refleksion over transformationer Det er pt. stadig et krav jf. BMA 29 at hæfte sine målinger op på fikspunkter. I den forbindelse kan nævnes at målingen forringes ved dette. Fordi nye målemetoder, som fx GPS kan have en bedre nøjagtighed end fikspunktnettet. Dvs. at en transformation i forhold til fikspunkter umiddelbart vil forringe den relative nøjagtighed. [Skelfastlæggelse, slide 130] Kravet om tilknytning til fikspunkter, som er historisk betinget er sandsynligvis et krav der forsvinder i nær fremtid. Fordi KMS har et overordnet ønske om løbende at forbedre den geometriske nøjagtighed i registrerede måleoplysninger, samt matrikelkortet, hvilket fx kan ske ved at anvende RTK måling med GPS. 11.6 Efterbehandling På dette tidspunkt i skelfastlæggelsen havde projektgruppen indmålt de skelmarkeringer som var at finde i marken, samt indmålt de brugsgrænser som var synlige. Nu var det blevet på tide at konstruere skelbilledet som det ser ud i CAD systemet. Dette nye skelbillede skal så senere bruges til at gennemarbejde MIA sagen og opdatere matrikelkortet hos KMS. Den tommelfingerregel som projektgruppen arbejder efter i CAD, er først at rette matrikelkortet efter de måleblade som er fundet inden for en vis præcisionstolerance ved de punkter som er fundet i marken. Hvis der ikke er noget måleblad, som angiver skellet, er det matrikelkortet, som er det der skal angive skellet. I et tilfælde i projektet er der ingen synlig brugsgrænse i marken, hvorfor skellet fra matrikelkortet afsættes. Og til sidst, hvis der hverken er måleblade eller at matrikelkortet ikke passer med forholdene i marken, er det efter de opmålte brugsgrænser og hegn. Da projektgruppen har arbejdet sig frem til det ønskede nye skelbillede, konverteres filen til DSFL format som er den filtype som MIA arbejder med. Sagsudarbejdelsen i MIA følger i det efterfølgende afsnit. 112

113 Aalborg Universitet Landinspektør L604

Opgavehåndtering i MIA Opgavehåndtering i MIA 114

Aalborg Universitet Landinspektør L604 12. Opgavehåndtering i MIA 12.1 Indledning Dette afsnit har til formål, at beskrive den matrikulære sagsudarbejdelse i programmet GeoCAD og MIA (Matrikulært Informations og Ajourføringssystem). Det er i MIA opgavernes matrikulære forandring, samt korttilpasning kommer til at foregå. Her tænkes på oprettelse af et nyt skel mht. udstykningsopgaven, indberetning af nye målinger for skelfastlæggelsen, sletning af privat fællesvej på matrikelkortet samt arealer overført til anden ejendom. Projektgruppen udarbejder bl.a. måleblad, ændringskort, indlægningskort, skematisk redegørelse. Selve ændringerne i det matrikulære system står KMS for at lave, landinspektøren skal kun komme med de ændrede data. Dokumenterne der udarbejdes som følge af sagen er desuden en del af udstykningskontrollen, da der her attesteres for, at forholdet til anden lovgivning er undersøgt. Afsnittet vil indeholde en beskrivelse til hver af opgaverne i sagen. Til hver opgave beskrives, hvad der foretages i MIA, hvilke valg der træffes i MIA osv.. Først vil de indledende manøvrer i MIA beskrives, som kræves før sagsudarbejdelsen kan begynde. Først oprettes der en bruger i MIA med den pågældende ansvarlige landinspektør, samt firma og kontor osv.. Herefter vil den praktiserende landinspektør oprette en sag i MIA, og hente de nødvendige matrikulære oplysninger ved at oprette forbindelse til MIA distributionsserveren. Opkoblingen benyttes til at downloade matrikelkortet for de berørte ejendomme, samt et kosmetisk bufferzone areal af matrikelkortet i MIAformat, således en sag kan påbegyndes. Dette er foretaget i fase 1. Matrikelkortet importeres i MIA, hvorefter det eksporteres til et CAD system ved brug af DSFL formatet, i dette tilfælde til GeoCAD. De nedhentede data fra MIA s distributionsserver, kan tilrettes og ajourføres med de måledata og matrikulære forandringer der ønskes udfærdiget. Efter databearbejdning i GeoCAD med egne mål, digitaliserede målebladsdata og matrikelkortet er GeoCAD filen klar til eksportering. Før filen eksporteres udføres en række kontroller i GeoCAD, således at MIA kan indlæse filen og der ikke er fejl, fx at polygonerne er lukkede så en arealberegning er mulig etc. Filen importeres derpå i MIA, hvorefter sagsgrundlaget kan udfærdiges. De indledende manøvrer til sagsgrundlagets udarbejdelse er hermed beskrevet. Dermed vil selve beskrivelsen af sagsgrundlaget i MIA i det følgende beskrives. Beskrivelsen er inddelt efter opgaverne i sagen. 12.2 Opgavehåndtering konkret på fire opgaver I det følgende beskrives de fire opgaver mht. håndteringen i MIA. 12.2.1 Skelfastlæggelse i MIA Til skelfastlæggelsen skal der kun udarbejdes et måleblad i MIA. Forarbejdet til målebladet er i dette tilfælde foretaget i GeoCAD. Skelfastlæggelsen har i princippet fundet sted i GeoCAD hvor matrikelkortet er tilpasset efter projektgruppens vurdering af hvor skellet ligger. Dette er beskrevet i afsnittet om skelfastlæggelse under afsnittet 11.1 Forarbejde. Ved skelfastlæggelsen i projektet er der tale om en korttilpasning, altså en teknisk ændring i kortet. Dette ikke er synligt i MIA. Hvis man ønsker at se ændringerne fra korttilpasningen kan dette slås til som en funktion i MIA. Korttilpasningen vil ligeledes fremgå af den skematiske redegørelse 115

Opgavehåndtering i MIA Med hensyn til de nævnte produkter der udarbejdes i MIA henvises der desuden til afsnittet 116

Aalborg Universitet Landinspektør L604 12.3 Sagsdokumenter mhp. yderligere forklaring, samt hvilket lovgrundlag der gør sig gældende for dets frembringelse. 12.2.2 Nedlæggelse af vej i MIA Ved nedlæggelse af en privat fællesvej kræves der ikke noget forarbejde i GeoCAD. Nedlæggelsen foregår blot i MIA ved udpegning af, hvilken vej der ønskes nedlagt på det pågældende matrikelnummer. Yderligere kræves det, at der undersøges, hvor stort et areal den nedlagte vej har. Dette ud af det samlede vejareal der er noteret på matrikelnummeret. Dette kræves idet der ved udpegning af vejen til sletning fra matrikelnummeret skal anføres hvor stort et vejareal der skal fraskrives det samlede vejareal. Efter udpegning og anførsel af, hvor stort et areal der skal fjernes udarbejdes et ændringskort. På ændringskortet vises at vejen slettes fra matrikelkortet. I forbindelse med ændringskortet udfærdiges ligeså et digitalt indlægningskort til KMS. 12.2.3 Arealoverførsel i MIA Til denne opgave skal der ikke udarbejdes et måleblad idet opgaven lyder på, at arealoverføre to hele matrikelnumre. I MIA udvælges den ejendom, hvor arealer ønskes overført til, hvorefter arealerne udpeges. Hvis arealerne kun havde været en del af et helt matrikelnummer ville der påføres delnumre således at der på den skematiske redegørelse skabes en entydighed omkring hvilke arealer der ønskes overført. Det gør sig dog ikke gældende i denne sag, idet der som sagt opereres på hele matrikelnumre til arealoverførsel. Idet arealoverførelsen foregår med hele matrikelnumre, skal der ikke udarbejdes ændringskort, da der ikke foretages ændringer i selve matrikelkortet. Dermed skal der ej heller dannes et indlægningskort. 12.2.4 Udstykning med henblik på etablering af minkfarm i MIA Denne opgave indeholder en udstykning, hvormed der minimum skal oprettes ét nyt skel. Skelet er konstrueret i GeoCAD hvorefter det er afsat i marken med GPS. I MIA udpeges det areal som skal udgøre udstykningen hvormed arealet får et delnummer. Idet man som landinspektør ikke kan påsætte matrikelnumre, anvendes der delnumre, hvilket dermed er det MIA opererer med, når det handler om udstykning. Det udpegede areal udgør dermed en ny samlet fast ejendom. Ved en udstykning er det nødvendigt at udarbejde et måleblad, idet der oprettes et nyt skel. Det indledende hertil såsom implementering af kosmetiske genstande osv. udarbejdes i GeoCAD, mens MIA anvendes til oprettelse af koordinatliste m.m.. I dette tilfælde vil målebladet dække over det nye skel, samt rundt om den nye ejendom. Ligeledes skal der udarbejdes et ændringskort der viser hvilket areal der udstykkes, hvilket derfor sker vha. det tildelte delnummer. Kortet viser de ændringer der foretages i matrikelkortet. I forbindelse med ændringskortet udfærdiges ligeså et indlægningskort til KMS. Disse to kort dannes umiddelbart efter de matrikulære forandringer er foretaget i matrikelkortet fra den importerede fil konstrueret i GeoCAD. Foruden målebladet skal der udfærdiges et ejendomskort/udstykningskort, som viser den nye ejendom med tilhørende delnummer. Dette kort skal forevises første gang et skøde tinglyses på en ny ejendom. Desuden anvendes ejendomskortet bl.a. i salgssager mht. panthavere og kan ligeledes sendes til rekvirenten således det tydeliggøres, hvilke forandringer der er sket. 117

Opgavehåndtering i MIA 12.3 Sagsdokumenter i MIA Dette afsnit vil indeholde en redegørelse for de dokumenter som er nødvendige for udførelsen af den matrikulære sag. I hvert dokument vil det redegøres for hvilken betydning dokumentet har, hvem modtager er, hvilket lovgrundlag der ligger bag osv.. Nogle af dokumenterne er udarbejdet ved brug af LIMA, der skaber skabeloner til mange typiske matrikulære dokumenter, mens andre dokumenter er udarbejdet af projektgruppen selv uden skabelon. Dette skaber lidt forskelle i layout, men dokumenterne er dog indholdsmæssigt ens. For hver sagstype skal der udarbejdes forskellige sagsdokumenter se Tabel 8, men der lavet en generel forklaring af dokumentindholdet efterfølgende. Dokumenter Sagstyper Udstykning og etablering af minkfarm på matr.nr. 7e Arealoverførsel af matr.nr. 13 og 3l Nedlæggelse af vej på matr.nr. 13 Skelfastlæggelse af matr.nr. 13 og 3k Sagsomslag X X X X Skematisk redegørelse X X X X Måleblad X X Ændringskort X X X X Indlægningskort X X X X Skel erklæring X X X Overdragelsesdokument (Skøde) X X Bemyndigelsesskrivelse X X X X Rådighedsattest X X X Dommerattest om frigørelse for X X pantehæftelser Servituterklæring X X Grøn erklæring X X Hvid erklæring X X Landinspektørerklæring jf. LBL X Oversigtskort til jordbrugskommissionen X X Konstruktionstegninger m.v., X som anført i bygningsreglementet Servitut vedr. Landbrugsloven X 10 stk. 3 Ansøgning om fuldmagt til relaksation X X hos panthavere Landinspektørerklæring vedr. X nedlæggelse af vej. Tabel 8 Hvert dokument er markeret med et X i tabellen hvis at sagstypen kræver dokumentet udarbejdet. Sagsdokumenterne som den matrikulære sager kaster af sig, kan med fordel opdeles i fire typer [Dannelse og transaktioner, 2006, s.117]: registreringsdokumenter erklæringer fra parterne dommerattester 118

Aalborg Universitet Landinspektør L604 tilladelser fra andre myndigheder Registreringsdokumenter er de dokumenter, som KMS kræver før de vil godkende sagen og kan opdatere matrikelkortet mht. den matrikulære forandring, fx ændringskort og skematisk redegørelse. Erklæringerne fra parterne omhandler skelerklæring og diverse andre, hvor parterne erklærer sig enige i de forhold som erklæringen omtaler jf. landinspektørens arbejde. Dommerattester kan blandt andet være en rådighedsattest, som beskriver hvem der råder over retten til de adspurgte ejendomme. Ligeledes med hensyn til pantehæftelser og servitutter når de skal jf. den matrikulære sag iagttages. Tilladelse fra andre myndigheder er fx tilladelser fra Jordbrugskommissionen iht. landbrugsloven. Nu vil de nødvendige dokumenter oplistes for hver af de fire typer. Disse dokumenter er dem, som er nødvendige for at gennemføre sagen. Alle disse dokumenter er lavet i sagen og er alle at finde som bilag. Efter oplistningen af de matrikulære dokumenter, vil de enkelte dokumenter beskrives én efter én. Dokumenterne er som følger: Registreringsdokumenter Sagsomslag Skematisk redegørelse Måleblad Ændringskort Indlægningskort Erklæringer fra parter Skel erklæring Overdragelsesdokument (Skøde) Bemyndigelsesskrivelse Dommerattester Rådighedsattest Dommerattest om frigørelse for pantehæftelser Servituterklæring Tilladelse fra andre myndigheder Grøn erklæring Hvid erklæring Landinspektørerklæring jf. LBL Oversigtskort til jordbrugskommision Konstruktionstegninger m.v., som anført i bygningsreglementet Andre dokumenter Servitut vedr. Landbrugsloven 10 stk. 3 Ansøgning om fuldmagt til relaksation hos panthavere Landinspektørerklæring vedr. nedlæggelse af vej. 119

Opgavehåndtering i MIA 12.3.1 Sagsomslag Sagsomslag er så at sige et levn fra de analoge tider. Dokumentet er blot et stykke papir, hvorpå der står anført hvilke dokumenter sagsmappen, der udarbejdes i MIA indeholder. Det er et krav efter BMA 35 stk.1, at udfærdige et sagsomslag. Dette bliver formentlig ændret i forbindelse med implementeringen af MiniMAKS. Jf. BMA 35 stk. 1 er det et krav fra KMS side at udarbejde sagsomslaget i en sådan form som er godkendt af styrelsen. VMA udstikker reglerne for hvorledes sagsomslaget skal udarbejdes i pkt. 22.2.1. Projektgruppens udarbejdede sagsomslag ses i bilag N. Sagsomslaget genereres i MIA. 12.3.2 Skematisk redegørelse Den skematiske redegørelse er det dokument hvorpå det står anført hvilke matrikler der får tilført og mister areal. Dette betyder, at der kan ud fra dokumentet kan ses, om der tale om arealoverførelse, udstykning eller en sammenlægning. Der anføres delnumre for at bevare overblikket på dokumentet, hvilket gerne skulle stemmeoverens med de anvendte delnumre på de udarbejdede ændringskort og dermed få en entydigt bestemt nummerering. Det står også hvilket ejendomsnummer de enkelte matrikler tilhører, hvormed en nyudstykket ejendom kun står anført med blank indtil der anskaffes et ejendomsnummer fra kommunen. Dokumentet udarbejdes af landinspektøren i MIA, samt underskrift fra en beskikket landinspektør. Kravet om udarbejdelse af denne redegørelse udstikkes i BMA 42, hvor der står anført en række regler hvor forledes dokumentet skal udarbejdes samt med hvilke krav der ligeledes skal være anført derpå. Vejledning til udarbejdelse af dokumentet kan forefindes i VMA afsnit 25, samt under pkt. 22.2.1. Projektgruppens udarbejdede skematiske redegørelse ses i bilag O. Skematisk redegørelse genereres automatisk i MIA g opdateres hver gang der registreres en matriklær forandring i den pågældende sag. 12.3.3 Måleblad Måleblade er et dokument som landinspektøren har udarbejdet i mange år. KMS har måleblade fra meget gammel tid. Det ældste projektgruppen fik udleveret var helt tilbage fra år 1924. Landinspektørfirmaer ejer sikkert ældre måleblade, idet det ikke altid har været lovpligtigt at indberette disse til KMS. Et måleblad er et blad der foreviser det skel landinspektøren har fastlagt og med et tilstrækkeligt antal elementer til at skellet kan genafsættes ud fra målebladet. Det er svært at finde mange måleblade der er ens, idet der ikke forelægger standarder for hvordan de skal udarbejdes eller hvilken opmålingstype der kræves anvendt. Der findes kun et regelsæt med krav om enkelte sager der skal være anført derpå. Dette kunne fx være opmålingskreds, antallet af fikspunkter ens måling skal være knyttet op på osv.. Typisk i dag vil måleblade være at finde med koordinatlister til de opmålte punkter med GPS udstyr. Problemet med GPS ligger i hvilke referencesystemer, der skal anvendes. Dette er der ej heller en standard for. Det er forskelligt fra landinspektør til landinspektør og firma til firma efter hvilket referencesystem man foretrækker at udarbejde sit måleblad i. Nogle sværger til System 34, nogle til UTM og nogle måske til et helt tredje. Udarbejdelse af målebladet foregår i MIA og det gængse er, at foruden de nødvendige målinger, måles der ligeledes til faste terrængenstande såsom husmur osv., således at arbejdsgangen med genfinding af skelpunkter og dets afmærkning lettes ved fremtidigt arbejde i området. Det er jf. BMA 36 et krav at udarbejde et måleblad idet målingen er foretaget jf. bestemmelserne i BMA 28 vedr. indmåling af skel samt afmærkning deraf. Der er ligeledes udarbejdet en vejledning til hvorledes 120

Aalborg Universitet Landinspektør L604 sådan et måleblad bør udarbejdes hvilket kan læses af VMA pkt. 22.2 samt pkt. 23.1. Projektgruppens udarbejdede måleblad ses i bilag P. 12.3.4 Ændringskort Ændringskortet er et analogt kort, der fremviser de ændringer, der ønskes foretaget på matrikelnummeret. Der anføres delnumre, overstregning af skel der ønskes slettet osv. i henhold til den matrikulære forandring. Kortet udarbejdes i MIA og de ændringer der indtastet overføres til den skematiske ændring, således delnumre, arealer osv. bliver entydige. Kravet udstikkes af BMA 39, hvori der står hvis der ønskes fortaget ændringer i matrikelkortet skal der forlægges et ændringskort. Til udarbejdelsen af kortet beskrives ligeledes af 39. VMA s pkt. 24 og 24.2 beskriver hvordan ændringskortet skal udarbejdes og hvad der skal tages hensyn til. Projektgruppens udarbejdede ændringskort ses i bilag Q, dette ændringskort er vist uden ændringer da der ikke foretages nogle ændringer i matrikelkortet. Grunden til at kortet medtages er det er normalt at medtage i en matrikulær sag. [Hulegaard, Bent 2008] 12.3.5 Indlægningskort Indlægningskortet er et kort på digitalform specielt til KMS, således at en ajourføring af matriklen kan udføres. Indlægningskortet består af ændringerne i matrikelkortet udover sletningerne af skel. [Registreringsgrundlaget, K2, slide 13] Kravet om udarbejdelsen af indlægningskortet udstikkes af BMA 39 stk. 1, hvor det står anført at hvis der skal foretages ændring af matrikelkortet i forbindelse med en matrikulærsag skal der forligger KMS et digitalt indlægningskort. Dette er udspecificeret i VMA pkt. 24.3. Projektgruppens udarbejdede indlægningskort ses i bilag R. 12.3.6 Skelerklæring Skelerklæringen er et dokument der udarbejdes af landinspektøren. Heri erklærer ejerne sig enige i, at skellene er som de er, eller som de vil blive markeret i marken. Skelerklæringerne kan både være mht. skelafsætning, skelfastlæggelse eller ejendomsberigtigelse. Kravet for denne erklæring udstikkes i BMA 3 for afsætning eller fastlæggelse og 17 for ejendomsberigtigelse. VMA beskriver dette under pkt. 7.2.2.. 12.3.7 Overdragelsesdokument ved arealoverførsel Et overdragelsesdokument er et skøde. I sager under 40.000 kr. kan overdragelsen køres som en erklæringssag. Dokumentet påviser hvem arealet udstedes til, hvor stor hovedstolen er, hvilke servitutter fremtidig ejer skal respektere osv.. Overdragelsesdokumenter udarbejdes ved salg af arealer, hvilket vil sige i udstyknings og arealoverførelsessager. Det er derfor også i de matrikulære sager hvori det er et krav om udarbejdelse af et skøde. For udstykningssager er det jf. BMA 11 og for arealoverførelser er det jf. BMA 14. 121

Opgavehåndtering i MIA Ved arealoverførelsessager er det tillige et krav jf. UL 25 at skødet lyses på begge ejendomme samt, at det ikke må være betinget af andet end registreringen i matriklen ved KMS. Det er oftest advokater der udarbejder skødet, især hvis der er tale om store arealer eller store pengesager. Dermed ikke sagt at landinspektører ikke kan udarbejde skøder, hvilket også sker, dog blot ved mindre pengesummer og arealstørrelser. Kravene til et skøde er som følger: ejendommens matrikulære betegnelse og adresse (TL 9 og TB 6, se også U 2001.1640 ØLK) anmelder (TL 9 og TB 5) parternes navne og adresser (TB 7) bekræftigelsesunderskrifter (TB 23, stk. 1) ejendomsværdipåtegning (tinglysningsafgiftlov 4, stk. 2) købesum (tinglysningsafgiftlov 4, stk. 2) [Matrikulære forandringer, slide 81] Projektgruppens udarbejdede skøde ses i bilag S, og er bygget på standarden fra LIMA. 12.3.8 Bemyndigelsesskrivelse Landinspektøren beder rekvirenten underskrive en bemyndigelsesskrivelse, hvor rekvirenten bemyndiger landinspektøren at udføre det ønskede matrikulære arbejde. Denne skrivelse ses på bilag Æ. 12.3.9 Rådighedsattest En rådighedsattest er et dokument der påviser hvem der råder over den pågældende ejendom. Attesten udstedes af tinglysningsdommeren. Det kan ligeledes være landinspektøren som laver en udskrift fra tingbogen, hvor der så påføres underskrift fra landinspektøren samt dato. En rådighedsattest er et krav før en udstykning, matrikulering, arealoverførelse eller ejendomsberigtigelse kan finde sted. Ligeledes ved sager omkring opførelse, slettelse osv. af en privat fælles vej. Kravet udstikkes jf. BMA 43. Projektgruppens udarbejdede rådighedsattester ses i bilag T og U. 12.3.10 Dommerattest om frigørelse for pantehæftelser Før en udstykning eller en arealoverførelse kan finde sted skal der foreligger en dommerattest om, at det pågældende areal er frigjort for pantehæftelser. Dette kan ske ved enten ejendommen hvorfra arealet udskilles fra er ubelånt eller der foretages en relaksation. Hvis arealet dog er minimal størrelse og ikke ville være til fare for pantehavers sikkerhed i panten, kan der ansøges om en uskadelighedsattest, således en relaksation ikke bliver nødvendigt. Idet panthaverne har udført relaksationen, er der påført en påtegning på pantebrevene således arealet kan udskilles. Bestemmelserne omkring frigørelse for pantehæftelser i udstyknings og arealoverførelsessager er at finde i TL 22 23. 12.3.11 Servituterklæring Servituterklæringen udarbejdes for at sikre de servitutter der er pålagt de matrikler eller ejendomme der er i spil i den matrikulære sag har de rigtige pålagte servitutter på sig efter forandringen. Hvis en servitut er 122

Aalborg Universitet Landinspektør L604 lyst på et helt matrikelnummer, men servitutten reelt kun geografisk berører den ene ende af matrikelnummeret, så servitutten altså ikke berør det udskilte areal, så skal servitutten ikke lyses på dette areal. Dokumentet er derfor blot en fordeling af servitutter jf. den matrikulære sag. Kravet om udarbejdelse af en servituterklæring udstikkes af TL 22 23. Dette gør sig gældende ved udstykning og arealoverførelse. Projektgruppens udarbejdede servituterklæring ses i bilag H. 12.3.12 Grøn erklæring Den grønne erklæring er et skema landinspektøren og kommunen skal udfylde. Skemaet skal udfyldes før en af de fire matrikulære forandringer (udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning) kan finde sted jf. UL 20. Skemaet udstikkes af UL 29, hvilket præciseres i Bek. 1012 af 18. okt. 2004 om udstykningskontrollen (herefter BUK). I skemaet skal der erklæres at følgende love ikke er i strid mod den ønskede matrikulære forandring: 1) lov om planlægning, 2) lov om offentlige veje, 3) lov om private fællesveje, 4) byggeloven, 5) lov om miljøbeskyttelse eller 6) lov om forurenet jord I det landinspektøren har undersøgt de forhold der gør sig gældende udfyldes skemaet, hvorefter det indsendes til kommunalbestyrelsen. Herefter udfylder kommunalbestyrelsen deres part af skemaet og underskriver. I det de underskriver godkender de erklæringen, hvormed de ligeledes siger, at ingen af de pågældende love er til hinder for den matrikulære forandring. Hvis det gør sig gældende at en dispensation eller tilladelse kræves, skal landinspektøren vedlægge denne, eller søge den i samme tilfælde ved indsendelsen til kommunen, hvis det er hos dem tilladelse kræves fra. Der kan til udfyldelse af skemaet anvendes vejledning derfor Vej. 116 af 15. dec. 2004 om udstykningskontrollen (herefter VUK) afsnit 2 mhp. landinspektørens opgave eller afsnit 4, hvis der opstår tvivl mhp. de enkelte love. Projektgruppens udarbejdede Grøn erklæring ses i bilag I. 12.3.13 Hvid erklæring Den hvide erklæring er ligesom den grønne også et skema som landinspektøren skal udfylde. Denne skal dog ikke omkring nogen myndighed før den tilsendes sammen med den matrikulære sag til KMS. Det er ligeledes UL 20 der kræver denne erklæring udfyldt, og tillige 29, som henviser til BUK 2 for den hvide erklæring. Det er derfor følgende love der skal undersøges om de er modstridende: 1) lov om naturbeskyttelse 2) museumsloven 3) lov om skove 4) lov om stormflod og stormfald 123

Opgavehåndtering i MIA Skemaet er et Ja/Nej skema. Hvis der afkrydses et Ja i erklæringen skal den dertil korrekte tilladelse foreligge KMS sammen ved indsendelsen. Der skal også foreligge andre nødvendige tilladelser fra anden lovgivning end de i skemaet, hvis landinspektøren er bekendt dermed. Som hjælp til udfyldelse af hvid erklæring kan afsnit 2 og 4 i VUK anvendes, hvis der opstår tvivl mhp. de enkelte love. Projektgruppens udarbejdede Hvid erklæring ses i bilag V. 12.3.14 Landinspektørerklæring jf. LBL I landbrugsloven udstikkes det en række bestemmelser omhandlende landinspektørerklæringer der kan anvendelse ved matrikulære forandring. Landinspektørerklæringerne kan anvendes i de tilfælde den er tilstrækkelig jf. LBL, hvor en ansøgning til Jordbrugskommissionen ikke er nødvendigt. Det er dermed en erklæring der så at sige går uden om en tilladelse fra LBL, hvor KMS står for at kontrollere dette idet den matrikulære sag indsendes til KMS. Der er tre forskellige typer af landinspektørerklæringer: Landinspektørerklæring om ophævelse af landbrugspligt 6 Landinspektørerklæring om oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning 10 Landinspektørerklæring om omlægning af jorde mellemlandbrugsejendomme 29 Reglerne for de tre erklæringer udstikkes af de nævnte paragraffer som erklæringen er kaldt efter. Fx hvis der skal ophæves landbrugspligt skal den førstnævnte erklæring anvendes hvis det er muligt hvilket dermed er jf. LBL 6. Hvis en erklæring er mulig medsendes den blot med sagen til KMS. Hvis ikke skal en ansøgning udarbejdes til Jordbrugskommissionen. Ansøgning jf. LBL, skal overholde kravene der er fastsat i LOL 34. Vejledning for LBL Vej. 37 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme pkt. 1.5 udstikker ligeledes bestemmelser der kræver en ansøgning tilsendt til Jordbrugskommissionen hvis reglerne i LBL ikke kan overholdes. Denne vejledning kan tillige anvendes hvis der hersker sig tvivl omkring de enkelte betegnelserne eller andet i LBL, idet det er en kompleks lov. Til disse landinspektørerklæringer er der udarbejdet en bekendtgørelse, Bek. 420 af 3. juni 2005 om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme (herefter BLL), der udstikker bestemmelser om hvorledes de skal udfyldes samt hvilke dokumenter der yderligere kræves ved anvendelse af en af de tre typer erklæringer. Et andet dokument der kan kræves er fx oversigtskort. Projektgruppens udarbejdede Landinspektørerklæring 10 ses i bilag K. 12.3.15 Oversigtskort Et oversigtskort anvendes i arealoverførselssager hvor der visualiseres hvilke matrikler der indgår i den matrikulære forandring. Oversigtskortet udarbejdes til Jordbrugskommissionen idet en ansøgning fremstilles. Om der er tale om én eller flere ejendomme har ingen betydning, et sådan kort skal udarbejdes, således det er klart hvilke delareal der er i spil og hvilke ejendomme der får tilført areal og hvilke som mister. Et simpelt og ganske nemt kort at læse og forstå, hvilket derfor ligeledes kan anvendes til forklaring for rekvirent om det er det anvist der ønskes udført. I og med det heller ikke kræver den store databearbejdning eller frembringelse af data. 124

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Kravet fremtræder af BMA 41 og udarbejdelses af kortet mhp. udseende findes i VMA pkt. 24.5 og ligeledes i BLL 7: 12.3.16 Konstruktionstegninger m.v. Konstruktionstegninger er et krav jf. Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 29, hvor disse konstruktionstegninger er et grundlag for en forhåndsanmeldelse til kommunalbestyrelsen. Der står følgende i 29: 29 Dokumentation for, at de i kapitel 3 8 nævnte krav til styrke, tæthed og bestandighed opfyldes, samt angivelse af anlæggets placering i forhold til vandindvindingsanlæg, vandløb (herunder dræn), søer, omgivende ejendomme, bebyggelse, eksisterende eller ifølge kommuneplanen fremtidigt udlagt byzone og sommerhusområde, samt områder, der i kommuneplanen og/eller lokalplan er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner og lignende. Skrivelsen om styrke, tæthed og bestandighed har gruppen ikke kompetence til at udarbejde, til gengæld laver gruppen angivelse af vandindvindingsanlæg, vandløb, søer, omgivende ejendomme, bebyggelse, eksisterende byzone og sommerhusområde osv. som ligger i bilag J. 12.3.17 Udstykningskort/Ejendomskort Udstykningskort/Ejendomskort udfærdiges normalt efter KMS godkendelse af sagen (approbation) og skal forevises første gang skøder tinglyses på en ny ejendom [Registreringsgrundlaget, kursusgang 2, slide 39]. Desuden leveres dette udstykningskort også til den første ejer af den ny ejendom. Dvs. at der skal udarbejdes et udstykningskort på grundlag af udstykningen af et delareal på matr. nr. 7e. Kravene til et udstykningskort er som følger: skal omfatte nye ejendomme viser forholdene efter registrering med angivelse af matr.nr. og areal vedhæftet kopi af måleblad påtegnet af lsp. på papir eller plast håndtegnet, udtegnet eller trykt MIA [Registreringsgrundlaget, kursusgang 2, slide 39]. Kravet fremtræder af BMA 40. Ejendomskortet er genereret i MIA, og sendes i den samlede MIA sagspakke. Ejendomskortet kan ses i bilag X. 125

Opgavehåndtering i MIA 12.3.18 Regning Regningen som dokument er ikke lavet, men sagens afgifter, gebyrer og landinspektørhonorar indgår i afsnit 16. Sagsomkostninger for rekvirenten. 12.3.19 Ansøgning om husdyrgodkendelse Denne ansøgning er et krav jf. MGL 11 og er en ansøgning om godkendelse til kommunalbestyrelsen. Denne er ikke udarbejdet jf. afsnit XXX Forundersøgelse, da ansøgningen kræver digital signatur i en digital ansøgning.. 12.3.20 Servitut vedr. Landbrugsloven 10 stk. 3 Der skal udarbejdes en servitut ifm. udstykningen af matr. nr. 7e, da der ønskes oprettelse af en ny landbrugsejendom uden beboelsesbygning. Dette gøres, for at sikre anvendelsen af arealet. Servitutten er et krav jf. Landbrugsloven 10 stk. 3 pkt. 5. Servitutten kan ses i bilag K. 12.3.21 Ansøgning om relaksation hos panthavere Der bør udarbejdes ansøgninger til panthavere jf. afsnit XXX Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. hvor der anmodes om en fuldmagt til at relaksere dele af de to ejendomme i den matrikulære sag. Projektgruppen vælger kun at lave én ansøgning, da dette ligger inden for projektets rammer. Ansøgningen kan ses i bilag Y. 12.3.22 Relaksationspåtegninger Der skal udarbejdes én relaksations(samle)påtegning i alt for de to ejendomme matr. nr. 2h m.fl. Lundby By, Gunderup og matr. nr. 3a m.fl. Lundby By, Gunderup jf. afsnit XXX Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Denne samlepåtegning er et vigtigt middel til at begrænse udgifter til tinglysning. Da det er muligt at samle så mange relaksationer i sin sag som man ønsker på en samlepåtegning, bliver der i projektets tilfælde kun tale om én. Påtegningen er et krav jf. TL 23. Relaksations(samle)påtegningen kan ses i bilag Z. 12.3.23 Landinspektørerklæring vedr. nedlæggelse af vej Når en privat fællesvej har været ubrugt i hævdstid kan vejen jf. BMA 7 stk. 2 nedlægges alene på baggrund af en landinspektørerklæring. I landinspektørerklæringen erklærer landinspektøren, at brugen af vejen har været ophørt i hævdstid samt at der ikke er tinglyst noget dokument om vejret. 126

Aalborg Universitet Landinspektør L604 127

Høring Høring 128

Aalborg Universitet Landinspektør L604 13. Høring Formålet for dette afsnit er at opsamle sagen og klarlægge, hvilke dokumenter der skal benyttes i en høring af kommunalbestyrelsen, samt andre myndigheder. Desuden vil indhentning af ESR nr. kommenteres. Høringen er desuden en del af udstykningskontrollen, da myndighederne på dette tidspunkt har mulighed for at kontrollere at anden lovgivning er overholdt. Nedlæggelsen af vejen kræver kun en landinspektørerklæring, hvor landinspektøren erklærer at vejen har været nedlagt i hævdstid. Dvs. at kommunalbestyrelsen ikke høres, og at landinspektørerklæringen kun sendes til KMS. Sagen skal indsendes til kommunen og Jordbrugskommissionen og nødvendiggør udarbejdelsen af både grøn og hvid erklæring samt erklæringer Jf. Landbrugsloven. Grøn erklæring skal indsendes og godkendes af kommunen, mens hvid erklæring blot skal vedlægges sagen når den indsendes til KMS. Angående fortrinsstilling antages Jordbrugskommissionen ikke at modtage ansøgning fra andre landbrugsejendommes ejere om, at gøre deres ret gældende efter annonceringen i lokalavisen og den dertilhørende høring på 4 uger jf. landbrugslovens 31 32 omkring fortrinsstilling til suppleringsjord. 13.1 Anfører ESR nr. Når sagen kommer til høring hos kommunalbestyrelsen tildeler kommunen også et unikt administrativt ejendomsnummer til det fælleskommunale ejendomsdatasystem (ESR) for den nye ejendom. Dette er dog ikke muligt idet sagen er fiktiv. Derfor anfører projektgruppen selv et ESR nr. på den skematiske redegørelse, som kun er fiktivt, men bevirker at sagen kan udarbejdes. 129

Relaksation Relaksation 130

Aalborg Universitet Landinspektør L604 14. Relaksation I den matrikulære sag skal der ske relaksation af pantehæftelser både ifm. udstykningen og arealoverførslen. Derfor skal panthavere anmodes om frigørelse af del nr. 2 af matr. nr. 7e, samt matr. nr. 13 og 3l. Hvis der er tale om en ejendom med relativt store pantehæftelser, kan panthaveren evt. kræve et ekstraordinært afdrag som vilkår for relaksation. Om udstykning og panteforhold står der i VMA 9.2: Afsnit 9 Udstykning Bekendtgørelsens kap. 4 indeholder ingen regler om dokumentation vedrørende adkomst, servitut og panteforhold ved en sådan udstykning. Servitut og panteforhold ordnes nemlig først ved en eventuel afhændelse af en ny ejendom eller som følge af særskilt belåning. Ved en udstykning med salg/afhændelse skal der ske relaksation, medmindre ejendommen er ubelånt. Da det udstykkede areal ikke er ubetydeligt, ift. størrelsen og værdien af ejendommen, kan der ikke benyttes en uskadelighedsattest, hvor tinglysningsdommeren skriver under på at det udstykkede areal ikke har nogen fare for pantesikkerheden jf. TL 23 stk. 3. Der er derfor behov for panthaversamtykke i vores udstykning med salg. Vi finder panthaverne under hæftelser i tingbogen, hvis ejendommen er belånt. I Figur 44 ses tinglyste pantebreve for ejendommen matr. nr. 2h m.fl. Lundby By, Gunderup. Hæftelser --------- Nr. Lyst Beløb og rente 001 25.10.2007 Pantebrev med rentetilpasning 1.144.600 Eur 78180 Nykredit Realkredit var% med særlige vilkår om afdragsfrihed Figur 44 Hæftelser for ejendommen matr. nr. 2h m.fl. Lundby By, Gunderup. Der er kun ét pantebrev tinglyst på ejendom matr. nr. 2h m.fl. Lundby By, Gunderup. Mht. hæftelser skal man være opmærksom på valutaen, da lån kan være optaget med forskellig valuta. I dette tilfælde er hovedstolen altså på 1.144.600 euro og kreditoren er Nykredit Realkredit. Projektgruppen skal i dette tilfælde altså rette henvendelse til Nykredit Realkredit, hvor Nykredit Realkredit fx kan give blank accept eller acceptere mod et ekstraordinært afdrag af den resterende pant i ejendommen. Denne henvendelse kan ses i bilag Y. Ligeledes findes pantehæftelser på ejendommen matr. nr. 3a m.fl. Lundby By, Gunderup, som ses af følgende Figur 45. 131

Relaksation Hæftelser --------- Nr. Lyst Beløb og rente 001 06.02.1998 Pantebrev 578.000 Dkk 10742 Realkredit Danmark 6% 002 01.07.1967 Ejerpantebrev med medd 100.000 Dkk 974704 Sparekassen Nordjylland 9.50% Tillige 8 f smst. 003 04.08.1981 Ejerpantebrev med medd 110.000 Dkk 974705 Nørresundby Bank-Nørresundby var% Tillige 8 f Lundby resp 51.000,- til Statskassen 004 23.12.1994 Ejerpantebrev med medd 265.000 Dkk 106747 Spar Nord Bank-Gistrup 14% Figur 45 Hæftelser for ejendommen matr. nr. 3a m.fl. Lundby By, Gunderup På denne ejendom er der fire pantehæftelser. Alle fire lån er optaget hos forskellige panthavere. I denne situation vil disse fire kreditorer som tilfældet ovenfor ligeledes skulle spørges og give accept på, at det arealoverførte areal udgår af ejendommens pant. Henvendelsen til panthaverne vil ske som i Bilag Y ved matr.nr. 2h m.fl. hvor den pågældende panthavers navn vil stå som adressat. I tilfældet med flere kreditorer på flere ejendomme er det muligt at samle kreditorerne på en samlepåtegning, hvor en fuldmagt fra alle kreditorer giver landinspektøren bemyndigelse til at lave samlepåtegningen og anmode tinglysningsdommeren om at godkende relaksationen, og lave påtegning om at arealerne er frigivet fra pantet. Herved kræves kun betaling af tinglysningsafgift én gang. [Relaksation, slide 16, AAU, 2008] Dvs. at samlepåtegningen kan vedrører flere ejendomme og flere kreditorer, således at udgifter til tinglysningsafgift mindskes Projektgruppen forudsætter i denne forbindelse at alle kreditorer giver fuldmagt til relaksationen, hvorved den kan gennemføres. 132

Aalborg Universitet Landinspektør L604 14.1 Tinglysningsmyndigheden tinglyser pantebrev og skøde Tinglysningsdommeren tinglyser skøde på baggrund af arealoverførslen, hvis der ikke findes fejl eller Lign. i skødet mm. Hvis der forefindes fejl kan tinglysningsdommeren komme med en retsanmærkning med en tidsfrist. Dette muliggør at eventuelle fejl kan rettes. Tinglysningsdommeren tinglyser desuden pantebrevet med påtegning om relaksation i forbindelse med udstykningen. 133

Sag sendes til KMS Sag sendes til KMS 134

Aalborg Universitet Landinspektør L604 15. Sag sendes til KMS (og godkendes) 15.1 Sender sagen til KMS med MIA oplysninger Hvis sagen ikke havde været fiktiv, ville sagen med nødvendige tilladelser, erklæringer mm. nu være klar til indsendelse hos KMS med henblik på godkendelse af sagen. Dette er den sidste del af udstykningskontrollen, hvor KMS, som uvildig myndighed kontrollerer landinspektørens arbejde, således at den matrikulære sags forhold til anden lovgivning er undersøgt af både landinspektør og KMS. 15.2 KMS har sagen KMS har på dette tidspunkt sagen. Hvis der er fejl eller mangler tilbagesendes sagen til landinspektøren. Hvis der ikke findes fejl, laves en registreringsmeddelelse (approbitationsskrivelse), som KMS sender til landinspektøren, tinglysningsdommeren, kommunalbestyrelsen og andre myndigheder, som kan have været involveret i sagen. Her forudsætter projektgruppen at KMS vil godkende sagen, såfremt der ikke forefindes formelle eller tekniske fejl. 15.3 Sender dokumenter til ejer og tinglysningsdommer I dette afsnit sendes registreringsmeddelelse, udstykningskort og regning til ejeren. Desuden udarbejdes servituterklæring, der sammen med de andre dokumenter sendes til tinglysningsdommeren. Projektgruppen udarbejder et ejendomskort som kan ses i bilag X. Ejendomskort og regning sendes til rekvirenten sammen med KMS registreringsmeddelelse. Desuden udarbejdes en servituterklæring, der kan ses i bilag H, hvor servitutterne for ejendommene er fordelt. Denne indsendes til tinglysningsdommeren. 135

Sagsomkostninger Sagsomkostninger 136

Aalborg Universitet Landinspektør L604 16. Sagsomkostninger for rekvirenten For at udregne sagens omkostninger for rekvirenten/parterne benyttes KMS s prisliste for matrikulære arbejder [KMS, pris, 2008]. Hverken afgifter til staten eller ekspeditionsgebyret til KMS er momspligtigt og derfor er prisen for afgifter og gebyrer den samme m/u moms. Desuden estimeres landinspektørhonoraret p.b.a. samtale med vejleder. Landinspektørens omkostninger kan ikke prissættes eksakt, da privatpraktiserende landinspektør er et liberalt erhverv, med foranderlige priser. 16.1 Afgifter Følgende afgifter er aktuelle i sagen: For hver oprettelse af en samlet fast ejendom er der en afgift på 5000 kr., der går til staten jf. lov om afgift ved udstykning mm. (LAU). I sagen oprettes én ny ejendom i.f.m. udstykning og etablering af minkfarmen. Der er desuden følgende afgifter jf. lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer og panterettigheder m.v. (TAL) [Sagsomkostninger, slide 5]: Ved stiftelse af ny adkomst er prisen 1400 kr. + 0,6% af overdragelsesprisen (min. ejendomsværdien). Der stiftes én ny adkomst i f.m. udstykning og etablering af minkfarmen. Overdragelsesprisen skønnes at være 200.000 pr. ha. Arealet er på ca. 10 ha., hvilket resulterer i en overdragelsespris på 2.000.000 kr. Dette resulterer i at afgiften for stiftelse af ny adkomst er: 1400 kr. + 0,6% * 2.000.000 = 13.400 kr. Tinglysning af en servitut koster 1400 kr. i afgift. Der tinglyses to servitut i f.m. udstykning og etablering af minkfarmen og arealoverførselssagen. Dette koster 2800. kr. Satsen ved stiftelse af pantehæftelser er 1400 kr + 1,5% af hovedstolen. Projektgruppen forudsætter at køberen af delarealet til etablering af en minkfarm ønsker at låne 60% af den samlede købssum. Dermed er afgiften for pantehæftelser: 1400 kr. +1,5% * 1.200.000 kr.= 19.400 kr. Dvs. at den samlede pris for afgifter er: 35.600 kr. 16.2 Gebyrer Følgende gebyrer betales til KMS: Type Pris 1 oprettelse af ny samlet fast 1980 kr. 137

Sagsomkostninger ejendom 1 arealoverførsel 1485 kr. 16.2.1 Relaksationsomkostninger: Det koster typisk 2500 kr. i gebyr pr. bank/kreditor i f.m. relaksation. [Omsætning, AAU, 14/03 2008] Projektgruppen forudsætter at bankerne/kreditorerne giver blank accept i f.m. udstykning og etablering af minkfarmen og i f.m. arealoverførslen, således at ekstraordinære afdrag udebliver. Derudover skal relaksationspåtegningen tinglyses, hvilket koster 1400 kr. for sagen, da vi forudsætter én samlepåtegning for både udstykning og arealoverførsel. Denne udgift er medregnet under afgifter. Dermed er relaksationsgebyret i dette tilfælde: 2500kr*5 kreditorer = 12.500 kr. Dvs. at den samlede pris for gebyrer er : 15.965 kr. 16.2.2 Landinspektørhonorar Landinspektørhonoraret er efter vejleder Bent Hulegaard Jensens skøn: Tilvejebringelse af den nødvendige dokumentation, indhentning af de nødvendige tilladelser samt ekspedition af sagen herunder godkendelse hos KMS. Sag A Udstykning til minkfarm Fastlæggelse af skel/eksisterende Opmåling og beregning Afmærkning/ beregning af nyt skel I alt 20.000kr. Sag B Arealoverførsel Arealoverførsel med skøde I alt 10.000 kr. Sag C Nedlæggelse af vej Diverse undersøgelser vedr. nedlæggelse af vej I alt 5000 kr. Sag D Skelfastlæggelse Fastlæggelse af skel v. 3k og 13 I alt 5000 kr. Samlet Pris 40.000kr + moms [BHJ, 260308] Tabel 9 Landinspektørhonorarer 138

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Sagens samlede udgifter er således estimeret til: Afgifter 35.600 kr. Gebyrer 15.965 kr. Landinspektørhonorar 40.000 kr. Samlede sagsomkostninger 91.565 kr. Tabel 10 Sagens samlede udgifter. NB Priserne er kun vejledende. 139

Konklusion Konklusion 140

Aalborg Universitet Landinspektør L604 17. Konklusion og erfaringer på fase 2 Projektgruppen har bearbejdet den matrikulære sag, og forberedt sagen til KMS. Ved første møde med rekvirenten er det væsentligt at gøre sig klart hvad der ønskes, således at opgaven løses rigtigt og mest fornuftigt. Dvs. at opgaverne skal tolkes, da almindelige borgere ikke kan forventes at have forståelse for terminologien vedr. matrikulære arbejder. I skelfastlæggelsen er det erfaret at fastlæggelsen af skel ikke er entydig, men kræver en situationsbestemt vurdering, hvor det bedste bud på hvor skellet er, kan være forskellig fra landinspektør til landinspektør. Dette er vigtigt at gøre sig klart, således at man indhenter al den information der er nødvendig for at komme med et bedste bud på skellets beliggenhed. Det er desuden erfaret at det matrikulære arbejde også kræver forståelse for omstændigheder i marken, da virkeligheden ikke altid er i overensstemmelse med de data der kan hentes fra ejendomsregistrene. 141

Perspektivering Perspektivering 142

Aalborg Universitet Landinspektør L604 18. Perspektivering Ejendomsdannelsen i Danmark er inde i en spændende tid, hvor udviklingen inden for de opgaver landinspektøren står med er stor. Både vedrørende stedfæstelse af servitutter, implementering af MiniMAKS, digital E tinglysning mm. Den matrikulære sagsudarbejdelse udvikler sig fra at være en flydende størrelse, til en standardisering gennem MIA og senere med implementeringen af MiniMAKS. Dette skaber større lighed i landinspektørbranchen vha. fælles strukturer og metoder, der forsøger at sikre at love og bestemmelser ikke overses. Denne udvikling skal vi som kommende landinspektører være forberedt på og omstillingsparatheden kommer mere og mere i fokus inden for landinspektørbranchen. Dvs. at mange af de tiltag kan være både implementeret og forældet allerede efter få år, da både teknologiens udvikling i samspil med strukturelle ændringer resulterer i nye opgaver og nye metoder at håndtere traditionelle opgaver på. Fx rådgivning omhandlende relaksation, ekspropriation, projekteringsgrundlag og meget mere. Dette gør at den matrikulære sagsudarbejdelse i fremtiden bliver suppleret i højere grad af anden rådgivning, således at landinspektøren bidrager uden for de traditionelle landinspektørområder. En væsentlig ting, der bør være selvsigende, er at den privatpraktiserende landinspektør skal handle i overensstemmelse med god landinspektørskik. Det viser sig dog at der sker fejl både med hensyn til opmåling, matrikulært arbejde og ledelse. Dette kan resultere i erstatningsansvar, hvilket gør at det er af yderste væsentlighed, at forstå hvad der forventes af en privatpraktiserende landinspektør. Ligeledes er det vigtigt at lære af hinandens fejl indenfor landinspektørprofessionen, således at der ageres så professionelt og ansvarligt, som det forventes af landinspektørhvervet. Det er kommet til projektgruppens vished, at der er problemer ang. KMS behandlingstid af matrikulære sager, hvor ventetiden ofte kan være et ½ år eller mere, hvilket kan være svært at forstå for rekvirenter og landinspektører. Dette bør effektiveres, således at landinspektørbranchen i samspil med de offentlige myndigheder ikke får et dårligt ry vedrørende sagsbehandlingstid. 143

Litteraturliste Litteraturliste 144

Aalborg Universitet Landinspektør L604 Litteraturliste Bøger [Daugbjerg m.fl., 2000] Daugbjerg, Poul og Knus Villemoes Hansen. Ejendomsdata. Kort & Matrikelstyrelsen. ISBN 87 7866 231 1 [Enemark m.fl., 1995] Enemark, Stig og Lars Ramhøj. Skelafsætning. August 1995. Institut for Samfundsudvikling og Planlægning. Aalborg Universitet. ISP skriftserie nr.189 ISSN nr. 1397 3169 [KMS, Dannelse og transaktioner, s. 127 131] KMS. Dannelse og transaktioner vedrørende fast ejendom i de nordiske lande. http://www.kms.dk/matrikelogejendomsdannelse/nordisk+ejendomsregistrering/ Kort & Matrikelstyrelsen 2006 ISBN: 87 7866 410 1 [Kort som, 2002] Brodersen, Lars. Kort som kommunikation teori og metode i kartografien, 1. udgave, 2. oplag, oktober 2002. Forlaget Tankegang a/s ISBN 87 984113 1 4 [Ramhøj, 2004] Ramhøj, Lars. Matrikulær Sagsudarbejdelse. 5. udgave. Oktober 2004. Institut for Samfundsudvikling og Planlægning. Aalborg Universitet. [Regionplan 2005, NJA, 2005] Nordjyllands Amtsråd. Regionplan 2005. Udgivelsesdato januar 2006. Regionplanerne er pr. 1. Januar 2007 ophævet til landsplandirektiver indtil de på sigt erstattes af nye landsplandirektiver. ISBN 87 7775 601 0 145

Litteraturliste Artikler [Ingeniøren, 18. Jan. 2008, 1. Sek., s. 12 13] Ingeniøren. Ingeniørens avisarkiv. Udgave fra d.18. januar 2008. s. 12 13. http://ing.dk/artikel/84748 http://ing.dk/artikel/84764 Sidst set d.25.01.2008 kl.10.46 [3D modellering af ejerlejlighedsobjekter,9. Sem, 2005] Aalborg Universitet 2005 Landinspektøruddannelsen 9. semester Arealforvaltning 3D modellering af ejerlejlighedsobjekter http://www.fofodala.dk/projekter/9sem/2005_9sem_3d modellering_af_ejerlejlighedsobjekter.pdf Sidst set d.11.4.2008 kl.09.00 Data [Geotadabiblioteket, AAU, 2008] Geodatabiblioteket. Aalborg Universitet. Aalborg Universitets service vedrørende geodata til anvendelse på bl.a. landinspektøruddannelsen. Data er beskrevet på hjemmesiden, og er muligt for brugere at downloade på et netværksdrev på Aalborg Universitet. http://geodatabiblioteket.dk/ Copyright til dette data er anført ved de kort hvor data er anvendt. Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen G 24 98 "Ophavsrettigheder: Aalborg Kommune" Geodatabiblioteket, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet Fibigerstræde 11, 9220 Aalborg Ø, T: +45 9635 8293, E: enc@land.aau.dk Sidst set d.14.4.2008 kl.13.10 Internetsider [Aalborgkommune.dk,1] Aalborg Kommune. Kommuneplanrammer for sydøst området Landområde sydøst 7.9.L3. http://www.aalborgkommune.dk/kommuneplan/kommuneplanrammer/sydoestomraadet/landomraade+sydoest/7.9.l3.htm Sidst set d.25.01.2008 kl.10.46 146

Aalborg Universitet Landinspektør L604 [Aalborgkommune.dk,2] Aalborg Kommune. Kommuneplanrammer for sydøst området Landområde sydøst 7.9.L4. http://www.aalborgkommune.dk/kommuneplan/kommuneplanrammer/sydoestomraadet/landomraade+sydoest/7.9.l4.htm Sidst set d.25.01.2008 kl.10.46 [AIS, 2008] Areal Informations Systemet. Arealinformationer for Nordjyllands Amt. Downloadet I ArcView format. http://www.dmu.dk/udgivelser/kort_og_geodata/ais/ais_download/100_esri_download.htm Sidst set d.23.1.2008 kl.11.02 [KMS.dk] Kort og Matrikelstyrelsen. Miljøministeriet. www.kms.dk Sidst set d.25.01.2008 kl.10.40 [KMS, pris, 2008] Kort og matrikelstyrelsens matrikulære afgifter og gebyrer http://www.kms.dk/nr/rdonlyres/901d000d 053B 4438 8D0A 2CD028E7554E/0/STA150108Matr.pdf Sidst set d.11.4 kl.09.02 [LIFAOIS.dk, 2008] LIFA OIS. Beskrivelse af hvad LIFA OIS er. http://www.lifaois.dk/wwwlifaois/hvaderois.htm Sidst set d.14.4.2008 kl.21.15 [Miljøportalen, 2008] Danmarks Miljøportal. Data om miljøet i Danmark. http://kort.arealinfo.dk/ Sidst set d.23.4.2008 kl.12.40 147

Litteraturliste [Valdemar, 2008] Kort og Matrikelstyrelsen. Miljøministeriet. Valdemar fikspunktoplysninger via Internettet. Valdemar er en internet adgang til KMS s database over planfikspunkter og højdefikspunkter i Danmark. http://www2.kms.dk/c1256ae30031a4dc/(alldocsbydocid)/9d9e58db8f6736b9c1256af5004a90fa?ope n&omr=erprodukt Sidst set d.14.1.2008 kl.08.31 [Plansystemdk.dk, 2008] PlansystemDK er et offentligt system, som indeholder planer efter planloven. Systemet er koordineret med Danmarks Miljøportal http://www.plansystemdk.dk/ Sidst set d.7.2.2008 kl.15.15 [Wikipedia.org] Internetleksikonet Wikipedia. http://da.wikipedia.org/wiki/kampen_ved_lundby Sidst set d.25.01.2008 kl.10.40 Love [Bilag 1, Bek. 814, 2006] Bilag 1 Bek. 814 af 13. juli 2006 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. [Karnov 1, 2008] Westlaw Danmark. Karnov. Online Lovsamling med kommentarer. Information om L 2006 12 20 nr 1572 Husdyrbrugloven, Karnov] http://www.thomson.dk/pls/onl/ilselog.ip_login Sidst set d.10/3 2008 Kurser [Ejendomsdata, AAU, 2008] Kursus i Ejendomsdata. 6. semester. Landinspektøruddannelsen. Aalborg Universitet. Underviser: Bent Hulegaard, Jan Staunstrup og Esben Munk Sørensen. 148

Aalborg Universitet Landinspektør L604 [Skelfastlæggelse, AAU, 2008] Kursus i Skelfastlæggelse og matrikulær måling. 6. semester. Landinspektøruddannelsen. Aalborg Universitet. Underviser: Lars Ramhøj og Bent Hulegaard Jensen. [Landinspektørprofessionen, AAU, 2008] Kursus i Det matrikulære system og landinspektørprofessionen. 6. semester. Landinspektøruddannelsen. Aalborg Universitet. Underviser: Erik Stubkjær [Udstykningskontrollen, AAU, 2008] Kursus i Udstykningskontrollen. 6. semester. Landinspektøruddannelsen. Aalborg Universitet. Underviser: Lars Emil Vinfeld Møller, Finn Kjær og Bent Hulegaard Jensen. [Registreringsgrundlaget, AAU, 2008] Kursus i Registreringsgrundlaget. 6. semester. Landinspektøruddannelsen. Aalborg Universitet. Underviser: Morten Ørtved og Bent Hulegaard Jensen. [Matr. Forandringer, AAU, 2008] Kursus i Matrikulære forandringer. 6. semester. Landinspektøruddannelsen. Aalborg Universitet. Underviser: Lars Ramhøj [Landinspektørarbejder, AAU, 2008] Kursus i Særlige landinspektørarbejder. 6. semester. Landinspektøruddannelsen. Aalborg Universitet. Underviser: Anette Bøgh, Lars Ramhøj og Lars Birk Jensen. [Retsforhold, AAU, 2008] Kursus i Fast ejendoms retsforhold. 6. semester. Landinspektøruddannelsen. Aalborg Universitet. Underviser: Poul Erik Nielsen. [Omsætning, AAU, 2008] Kursus i Omsætning af fast ejendom. 6. semester. Landinspektøruddannelsen. Aalborg Universitet. Underviser: Erik Stubkjær. 149

Litteraturliste [Vejrettigheder, AAU, 2008] Kursus i Vejrettigheder. 6. semester. Landinspektøruddannelsen. Aalborg Universitet. Underviser: Lars Ramhøj. [Ekspropriation, AAU, 2008] Kursus i Ekspropriation og erstatning. 6. semester. Landinspektøruddannelsen. Aalborg Universitet. Underviser: Søren Højgaard Mørup og Hans Faarup. [Sagsomkostninger, slide 5] Slideshow vedrørende sagsomkostninger i kurset Matrikulære forandringer ved Lektor Lars Ramhøj, Aalborg Universitet. Registre [Tingbogen, 2008] Tingbogen er en offentlig registrering af diverse rettigheder fx rettigheder over en fast ejendom f.eks. ejendomsret (skøder), pant (pantebreve mv.), retsforfølgning (udlæg, konkurs mv.) og begrænsede rettigheder over en ejendom (byrder, servitutter mv.) https://tinglysning.domstol.dk:740/ Sidst set d.23.4.2008 kl.12.44 [Webmatriklen, 2008] WEB matriklen er en betalingstjeneste, som giver adgang til matrikelkort med tilhørende registerinformation via internettet. WEB matriklen dækker hele landet med undtagelse af Frederiksberg Kommune. http://kmswebmat.kms.dk/ Sidst set d.23.4.2008 kl.12.46 Vejledning [Hulegaard, Bent, 2008] Vejledning af Lektor Bent Hulegaard Jensen. Aalborg Universitet. 150

Aalborg Universitet Landinspektør L604 [Finn Kjær] Vejledning af projektgruppens vejleder Finn Kjær. Datoen efter kildehenvisningen, fx [Finn Kjær 06.03.2008] henviser til datoen hvor vejledningen er foregået. Aalborg Universitet. [Lars Ramhøj, 2008] Vejledning af Lektor Lars Ramhøj ved matrikulære problemstillinger som projektgruppen har haft i relation til projektet. Aalborg Universitet. Studievejledning [Studievejledning, 2008] Studievejledning for Landinspektøruddannelsens 6. Semester. Tema: Ejendomsdannelse Fast Ejendoms Retsforhold Institut for Samfundsudvikling og Planlægning. Aalborg Universitet 2008. http://www.lsn.aau.dk/landinsp/l6/studievejledning/studievejledning2008_endeligny.pdf 151

Ejendomsdannelse og Fast ejendoms retsforhold BILAG TIL RAPPORT Gruppe L6-04. Landinspektør Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Fibigerstræde 11-13 9220 Aalborg Øst Tlf. 96 35 80 80 http://land.aau.dk

Bilagsliste Fase 1 Bilag A Data fra MIAs distributionsserver (Kun på CD) Bilag B Rekvirerede måleoplysning fra KMS (Kun på CD) Bilag C Tingbogsudskrifter (Kun på CD) Bilag D LIFA OIS udskrifter (Kun på CD) Fase 2 Bilag E Uddelt projektopgave for område 4 s. 3 Bilag F Landinspektørerklæring nedlæggelse af vej s. 5 Bilag G Ansøgning til Jordbrugskommissionen s. 7 Bilag H Servituterklæringen s.15 Bilag I Grøn erklæring s.18 Bilag J Konstruktionstegning mv. til forhåndsundersøgelse s.21 Bilag K Landinspektørerklæring Erhvervelse af landbrugsejendom uden beboelse s.23 Bilag L Deklaration vedr. udstykning iht. LBL 10 s.37 Bilag M Skelerklæring s.40 Bilag N Sagsomslag s.42 Bilag O Skematisk redegørelse s.44 Bilag P Måleblad s.48 Bilag Q Ændringskort s.54 Bilag R Indlægningskort s.57 Bilag S Skøde for delnr. 2 af 7e s.59 Bilag T Rådighedsattestet for 3a s.63 Bilag U Rådighedsattestet for 2h s.65 Bilag V Hvid erklæring s.67 Bilag X Ejendomskort s.69 Bilag Y Ansøgning om fuldmagt til relaksationspåtegning s.71 Bilag Z Relaktionserklæring s.74 Bilag Æ Bemyndigelse s.76

Uddelt projektopgave for område 4 s. 3

Landinspektørerklæring nedlæggelse af vej s. 5

Til Kort og Matrikelstyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV Gruppe L6 04 d. 13.03.2008 Aalborg Erklæring vedr. nedlæggelse af vej Ejeren af ejendom matr. nre. 3k Lundby By, Gunderup og 13 Skovstrup By, Gunderup m. fl. ønsker nedlagt den private fælles vej som går over disse matrikler på matrikelkortet. Undertegnede erklærer hermed at vejen har været nedlagt i marken i hævdstid, og at der ikke er tinglyst dokumenter om vejret, samt at dette ikke er den eneste vejadgang til en ejendom eller en del af en ejendom. I henhold til naturbeskyttelsesloven 26a er der ikke noget til hinder for at vejen slettes på matrikelkortet. Hermed ønskes der jf. Bekendtgørelse 291 af 25. april 2005 om matrikulære arbejder 7 Stk. 2 at vejen slettet på matrikelkortet på følgende matrikel numre: matr. nr. 3k Lundby By, Gunderup matr. nr. 13 Skovstrup By, Gunderup Dato Landinspektør Gruppe L6 04

Ansøgning til Jordbrugskommissionen s. 7

Jordbrugskommissionen for Region Nordjylland Statsforvaltningen Nordjylland Aalborghus Slot Slotspladsen 1 9000 Aalborg Gruppe L6 04 d. 13.03.2008 Aalborg Ansøgning til jordbrugskommisionen i henhold til Landbrugsloven 29 I anledning af at ejeren af matr. nr. 2h m. fl. Lundby By, Gunderup, ønsker at erhverve matr. nr. 13 Skovstrup By, Gunderup og matr. nr. 3l Lundby By, Gunderup, overskrides arealbestemmelserne i Landbrugslovens 29 Stk. 2, som henviser til Landbrugslovens 31 33 omkring fortrinsstilling Med disse forhold ønsker vi at sende dette spørgsmål ud i høring, og dermed få tilladelse til gennemførsel af denne sag. Der er vedlagt et oversigtskort, med angivne arealstørrelser og ejeroplysninger. Begge de berørte matrikler ligger i landzonen. Dato Landinspektør Gruppe L6 04

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Erklæring ved køb af suppleringsjord - 29 Erklæring efter 29 i lov om landbrugsejendomme (lovbkg. nr. 60 af 19. januar 2007 som ændret ved lov nr. 509 af 6. juni 2007). Ved køb af suppleringsjord skal den, der ønsker sin landbrugsejendom suppleret, afgive erklæring om, at lovens krav til ejeren er opfyldt. Kravene i lov om landbrugsejendomme fremgår af afsnit 4 i dette skema. I vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme er der en forklaring og uddybning af de begreber, som er anvendt i skemaet. Kravet om fast bopæl ved køb af suppleringsjord skal opfyldes inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor Kortog Matrikelstyrelsen har registreret de matrikulære forandringer. Ved supplering af en landbrugsejendom, der ejes af flere personer i sameje, jf. lovens 16, eller af et selskab efter lovens 20, skal erklæringen afgives af ankermanden, henholdsvis landmanden i selskabet. Kravene til en jordbrugsmæssig uddannelse fremgår af bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme, se afsnit 6 i dette skema. Skemaet kan udfyldes elektronisk, printes ud og underskrives. Skemaet kan også printes ud og udfyldes manuelt. Har De ikke mulighed for at printe skemaet ud, kan De få tilsendt et skema fra Direktoratet for Fødevare- Erhverv. 1. Oplysning om den ejendom, der ønskes suppleret (Skal altid udfyldes) Matr. nr. og ejerlav Matr. nr. 2h m.fl, Lundby By, Grunderup Ejerens navn og adresse Kresten Klausen Søndergaard Ejendommens adresse Vaarstvej 40, 9260 Gistrup Kommune Aalborg Kommune Ejendommens areal 153,7 Region Norjylland Jeg er (Sæt X, hvis dette er tilfældet): ankermand Anpartens/kapitalandelens størrelse Personnummer Skøde lyst, dato og år. 30.06.2007 landmanden i selska- Erklæring ved køb af suppleringsjord - 29 1. juli 2007-1 / 5

2. Oplysning om ejede og medejede landbrugsejendomme (1/5 eller derover) (Skal altid udfyldes) Sæt Ja Nej Er De og Deres eventuelle børn under 18 år i forvejen ejer eller medejer af andre landbrugsejendomme? Hvis De er landmand i et landmandsselskab efter lovens 20, anses De som medejer, selvom De ejer under 1/5 af selskabets kapital. Hvis svaret er ja, skal De oplyse, hvilke ejendomme, der er tale om. Ejendommens matr.nr. og ejerlav Ejendommens areal, ha Anpartens/kapitalandelens størrelse, pct. Ejendommens adresse Ejerens navn (iflg. tingbogen) Skøde lyst, dato, år Ejendommens matr.nr. og ejerlav Ejendommens areal, ha Anpartens/kapitalandelens størrelse, pct. Ejendommens adresse Ejerens navn (iflg. tingbogen) Skøde lyst, dato, år Ejendommens matr.nr. og ejerlav Ejendommens areal, ha Anpartens/kapitalandelens størrelse, pct. Ejendommens adresse Ejerens navn (iflg. tingbogen) Skøde lyst, dato, år Eventuelle yderligere ejendomme anføres på løst ark med samme oplysninger som i afsnit 2. Arket skal vedlægges skemaet. 3. Andre delvist ejede landbrugsejendomme (under 1/5) Oplysning om landbrugsejendomme, hvor De i forvejen ejer en anpart på under 1/5, jf. lovens 16, eller ejer under 1/5 af kapitalen i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, eventuelt i en holdingkonstruktion, jf. lovens 20 og 21. Hvis De er landmand i et landmandsselskab efter lovens 20, anses De som medejer af ejendommen, og ejendommen skal kun medtages i afsnit 2. Ejendommens matr.nr. og ejerlav Ejendommens areal, ha Ejendommens adresse Anpartens/kapitalandelens størrelse, pct. Ejerens navn (iflg. tingbogen) Ejendommens matr.nr. og ejerlav Ejendommens areal, ha Ejendommens adresse Anpartens/kapitalandelens størrelse, pct. Ejerens navn (iflg. tingbogen) Eventuelle yderligere ejendomme anføres på løst ark med samme oplysninger som i afsnit 3. Arket skal vedlægges skemaet. Erklæring ved køb af suppleringsjord - 29 1. juli 2007-2 / 5

4. Erklæring om erhvervelsesbetingelserne (Skal altid udfyldes) Sæt Ja Erhververen erklærer: Nej Jeg er fyldt 18 år Ja Nej Jeg opfylder kravet om fast bopæl, idet Hvis Ja, sæt jeg har eller vil tage fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugsejendom, som jeg er lovlig ejer eller medejer af, inden 6 måneder efter suppleringen, jeg har eller vil tage fast bopæl på en anden landbrugsejendom, som min ægtefælle / samlever er lovlig ejer eller medejer af, inden 6 måneder efter suppleringen (ægtefælles / samlevers navn og adresse mv. skal anføres nedenfor i dette afsnit) eller en anden person tager fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugsejendom, som jeg er lovlig ejer eller medejer af, inden 6 måneder efter suppleringen. Denne mulighed gælder dog kun, hvis det samlede areal af de landbrugsejendomme, som jeg og mine eventuelle børn under 18 år efter erhvervelsen er ejer eller medejer af, er under 30 ha (ekskl. fradragsarealer). I denne situation skal der afgives særlig erklæring nedenfor i afsnit 5 Ægtefælles / samlevers navn Ægtefælles / samlevers personnummer Adressen på ægtefællens /samleverens landbrugsejendom, hvorfra bopælspligten opfyldes Ja Nej Det samlede areal / antal landbrugsejendomme, som jeg efter suppleringen vil være ejer af, er på 400 ha eller derunder (uden antalsgrænse) eller 4 landbrugsejendomme eller derunder (uden arealgrænse), jf. afsnit 1, 2 og 3, eller der er alene tale om supplering med fradragsarealer, jf. lovens 12, stk. 5. Opgørelsen af areal (eventuelt ekskl. fradragsarealer) og antal ejendomme er foretaget efter reglerne om vægtede ejerandele (pro rata), jf. vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Hvis jeg sammenlagt bliver ejer eller medejer af mere end 30 ha (ekskl. fradragsarealer) og der ikke alene er tale om supplering med et fradragsareal, jf. lovens 12, stk. 5, erklærer jeg endvidere: Ja Ja Nej Jeg opfylder uddannelseskravet i lov om landbrugsejendomme Nej Jeg vil selv drive ejendommen Erklæring ved køb af suppleringsjord - 29 1. juli 2007-3 / 5

5. Erklæring om fast bopæl for en anden person end ejeren 8, stk. 2 Udfyldes kun, når ejeren opfylder bopælspligten ved, at en anden person tager fast bopæl på ejendommen, jf. afsnit 4. Dette gælder kun, hvis det samlede areal af de landbrugsejendomme, som jeg og mine eventuelle børn under 18 år efter suppleringen er ejer eller medejer af, er under 30 ha (ekskl. fradragsarealer). Sæt Ja Nej Erhververen erklærer: En anden person, jf. nedenfor, har eller tager fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugsejendom, som jeg er lovlig ejer eller medejer af, inden 6 måneder fra min supplering Navn på den person, der tager fast bopæl på ejendommen Personnummer Nuværende bopælsadresse Ja Nej Jeg vedlægger kopi af lejekontrakt, forpagtnings- eller bestyrerkontrakt eller anden aftale om fast bopæl Ja Nej Fraflytter den person, der har taget fast bopæl på ejendommen, forpligter jeg mig til senest 4 uger efter ændringen at indberette dette til Direktoratet for FødevareErhverv. Indberetning skal ske på et særligt skema, der kan hentes på direktoratets hjemmeside (www.dffe.dk eller www.landbrugsloven.dk). Ja Nej Jeg vil kun opholde mig på ejendommen, når dette sker i forbindelse med ejendommens drift 6. Erklæring om jordbrugsmæssig uddannelse Sæt Jeg erklærer: 1) at jeg har gennemgået uddannelse til driftsleder (grønt bevis), udvidet driftsleder (grønt diplom) eller agrarøkonom i henhold til lov om landbrugsuddannelser, eller har erhvervet gartnerfagets grønne bevis. 2) at jeg har gennemgået uddannelse som jordbrugstekniker, jordbrugsteknolog, landbrugstekniker, gartneritekniker, skovtekniker eller skovbrugsingeniør. 3) at jeg har gennemgået uddannelse som agronom, jordbrugsøkonom, hortonom eller forstkandidat eller en bacheloruddannelse inden for disse uddannelser. 4) at jeg selvstændigt og aktivt som lovlig ejer eller forpagter i mindst 4 år inden for de sidste 10 år, heraf mindst 2 år her i landet, har drevet en jordbrugsbedrift med et dyrket areal på mindst 30 ha eller med et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt, vurderet på grundlag af produktionens sammensætning og metode 5) at jeg har gennemført et godkendt landbrugs- eller gartneriskolekursus på mindst 5 måneder eller et grundskolekursus på mindst 3 måneder og desuden i mindst 3 år inden for de sidste 10 år, heraf mindst 2 år her i landet, aktivt har drevet en jordbrugsbedrift som omhandlet i nr. 4 6) at jeg har gennemgået en uddannelse som faglært landmand og været beskæftiget som arbejdstager ved praktisk jordbrug i mindst 4 år inden for de sidste 10 år, heraf mindst 2 år her i landet 7) at jeg har erhvervet en landbrugsejendom inden 1. september 2004 og selvstændigt som ejer eller forpagter i mindst 4 år inden for de sidste 10 år, heraf mindst 2 år her i landet, har drevet en jordbrugsbedrift med et dyrket areal på mindst 15 ha, eller 8) at jeg har fået jordbrugskommissionens godkendelse af min uddannelse (vedlagt) Erklæring ved køb af suppleringsjord - 29 1. juli 2007-4 / 5

7. Fradragsarealer 12, stk. 5 Opgørelse af fradragsarealer skal attesteres af jordbrugskommissionen eller af en praktiserende landinspektør. Fradragsarealerne opgøres for hver enkelt landbrugsejendom i afsnit 2 og 3, hvis der er behov for at dokumentere, at arealgrænserne på 30 ha og 100 ha ikke overskrides. Størrelse og karakter af de enkelte delarealer beskrives. Ved arealer, der ikke må tilføres gødning, oplyses lovbestemmelse / aftale, myndighed, journalnummer og periode. Beskrivelse anføres eventuelt på et løst ark, som vedlægges skemaet. Fradragsarealer udgør i alt ha Arealet af de ejendomme, der er nævnt i afsnit 1 og 2, er efter suppleringen under arealgrænsen på 30 ha (ekskl. fradragsarealer) Arealet af de ejendomme, der er nævnt i afsnit 1, 2 og 3, er efter suppleringen under arealgrænsen på 400 ha (ekskl. fradragsarealer) beregnet efter vægtede ejerandele Sted og dato Jordbrugskommissionens / landinspektørens navn, adresse og underskrift. Ja Ja Nej Nej 8. Underskrift (Skal altid udfyldes) Underskriveren indestår under ansvar efter straffelovens almindelige bestemmelser for rigtigheden af de oplysninger, som er afgivet i afsnit 1-6. Sted og dato Aalborg Universitet 16.04.2008 Erhververens underskrift Indsender Gruppe L6-04 Registrering af persondata: Oplysningerne på dette skema kan blive registreret i Direktoratet for FødevareErhvervs grunddataregister ELB Erhvervelse af LandBrugsejendomme. Der forekommer samkøring af data med andre registre, herunder GLR Generelt LandbrugsRegister og Folkeregisteret. Forpligtelsen til at afgive oplysningerne i skemaet følger af lov om landbrugsejendomme og tilhørende bekendtgørelser. Oplysningerne kan blive brugt til kontrol af overholdelse af reglerne i loven og til udarbejdelse af statistisk materiale. Direktoratet for FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 København V, er dataansvarlig for ELB. Persondataloven giver Dem ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger Direktoratet for FødevareErhverv har registreret om Dem, samt til at få rettet, slettet eller blokeret eventuelle urigtige eller vildledende oplysninger. Erklæring ved køb af suppleringsjord - 29 1. juli 2007-5 / 5

Servituterklæring s.15

Journal nr.: 12345 Gruppe L6 04 d. 13.03.2008 Aalborg Servituterklæring De på ejendom (Ejendom 1) matr. nr. 3a Lundby By, Gunderup m. fl. pålagte servitutter vil i anledning af arealoverførsel af hele matr.nr. 13 Skovstrup By, Gunderup og 3l Lundby By, Gunderup til ejendom (ejendom 2) 2h Lundby By, Gunderup m. fl. Servitut nr. Og dato Nr. 001 23.02.1889 Nr. 002 15.04.1930 Nr. 003 12.03.1964 Nr. 004 17.08.1968 Nr. 005 19.11.1968 Nr. 006 20.01.1975 Nr. 007 28.01.1975 Nr. 008 09.01.1980 Nr. 009 14.10.1994 Nr. 010 15.07.1996 Nr. 011 14.08.1996 Nr. 012 02.12.1999 Servitutoverskrift Dok om at der lægges sten eller tagpap på en smedie ved omtækning, Vedr 3A, 3 K, 3 L, 3 M Dok om rådighedsret ang. et jordstykke, Vedr 3A, 3 K, 3 L, 3 M Dok om adgangsbegrænsning mv, Vedr 3A, 3 K, 3 L, 3 M Dok om parcel 1 af 8A og 2 af 8A ikke kan afhændes særskilt Dok om oversigt mv, Vedr 3A, 3 K, 3 L, 3 M Landvæsenskommissionskendelse, Vedr 3A, 3 K, 3 L, 3 M Landvæsenskommissionskendelse, Vedr 3A, 3 K, 3 L, 3 M Dok om telefonkabler/anlæg mv, Vedr 3A, 3 K, 3 L, 3 M Dok om forsynings /afløbsledninger mv, Vedr 3A, 3 K, 3 L, 3 M Dok om ekspropriation, Vedr 3A, 3 K, 3 L, 3 M Dok om byggelinier mv, Vedr 3A, 3 K, 3 L, 3 M Dok om telefonkabler/anlæg mv Vedr. 3 A, 3 K, 3 L, 3 M Flyttes til/ forbliver på ejendom 1 og 2 1 og 2 1 og 2 1 1 og 2 1 og 2 1 og 2 2 1 1 1 og 2 2

De på ejendom (ejendom 1) matr. nr. 2h Lundby By, Gunderup m. fl. pålagte servitutter vil i anledning af udstykning af en del af matr.nr. 7e Lundby By, Gunderup til delnummer 2 (ejendom 2). Det areal der er udstykket er vist på vedlagte ejendomskort. Servitut nr. Og dato Nr. 001 19.12.1914 Nr. 002 11.12.1915 Nr. 003 19.07.1924 Nr. 004 20.01.1975 Nr. 005 20.01.1975 Nr. 006 15.09.1978 Nr. 007 09.01.1980 Nr. 008 27.04.1981 Nr. 009 08.09.1992 Nr. 010 21.03.1995 Nr. 011 20.08.1996 Nr. 012 10.12.2004 Servitutoverskrift Dok om fredning, Vedr 2 K Dok om vej mv, Vedr 3 E Dok om færdselsret mv, Vedr 3L Landvæsenskommissionskendelse, Vedr 3E, 3G Dok om vandløbslovens 89, Vedr 2 K Dok om ekspropriation mv, Vedr 2 N Dok om telefonkabler/anlæg mv, Vedr 2H Dok om forsynings /afløbsledninger mv, Dok om vindmøller mv, Vedr 2H Dok om forsynings /afløbsledninger mv, Vedr 2H Dok om samdrift, betingelser for salg mv Dok om forsynings /afløbsledninger mv i h.t. lov. Vedr. 2H Flyttes til/ forbliver på ejendom 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Dato Landinspektør Gruppe L6 04

Grøn erklæring s.18

LANDINSPEKTØRENS OPLYSNINGER i henhold til bekendtgørelse nr. 1012 af 18. oktober 2004 om udstykningskontrollen. Angående udstykning m.v. af matr. nr. 3l & 3k Lundby, Gunderup, 7e & 13 Skovstrup By, Gunderup. Landinspektørens j.nr.: 12345 Rubrikken vedrørende lov om offentlige veje skal udfyldes. I de øvrige rubrikker kan anføres relevante oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens behandling af sagen. Lov om planlægning Matr. nre. 3l, 7e og 13 er beliggende i landzone. Kommuneplanrammen der gør sig gældende er "Landområde Sydøst". Lov om offentlige veje A. Der skal gives oplysning om adgangsforhold til offentlig vej. Besvarelsen skal omfatte alle fraskilte eller overførte arealer samt restejendommen. Det skal fremgå, om udstykningen, matrikuleringen, arealoverførslen eller sammenlægningen forudsætter etablering af ny eller benyttelse af bestående overkørsel eller overgang til offentlig vej. Den offentlige vejs kategori, navn, og/eller nr.angives. Når den matrikulære forandring forudsætter etablering af ny eller benyttelse af bestående overkørsel eller overgang til offentlig vej i mindre afstand end 100 m fra en hovedlandevej eller landevej - i bymæssig bebyggelse dog i mindre afstand end 50 m - skal dette oplyses. B. Det skal oplyses, om der er bekendtgjort eller tinglyst adgangsbestemmelser. Dette gælder både for den udstykkede ejendom og evt. anden ejendom, hvorfra adgangen til offentlig vej skal ske. C. Det skal oplyses, om der er bekendtgjort eller tinglyst byggeliniebestemmelser (herunder efter hvilken bestemmelse, - hvilken myndighed der har påtaleret, - og om fraskilte eller overførte arealer berøres). Lov om private fællesveje Byggeloven A. Der ønskes overkørsel til delnr. 2 af matr. nr. 7e i, forbindelse med udstykning,til Skovstrupvej. Delnr. 1 af matr. nr. 7e anvender eksisterende vejadgang. Der ændres ikke på den eksisterende overkørsel til offentlig vej ved matr. nr. 3l og 13. B. Der er tinglyst adgangsbestemmelser på matr. nr. 3l. Henvisning til servitut Nr. 003, Lyst 12.03.1964-932225 - Aktnr. D 375. C. Der er ikke tinglyst byggelinebestemmelser for de berørte matr.nr. Der ønskes ikke optaget privat fællesvej. Der slettes privat fællesvej fra matr.nr 13 Skovstrup by, Gunderup og matr.nr 3k Lundby by, Gunderup. Lov om miljøbeskyttelse Lov om forurenet jord Der er ikke tinglyst eller bekendtgjort forurening på de anførte matr.nre. Andre bemærkninger til sagen Dato: den 9. april 2008 Gruppe L6-04 Landinspektør Kort & Matrikelstyrelsen, december 2006

ERKLÆRING FRA KOMMUNALBESTYRELSEN i henhold til bekendtgørelse nr. 1012 af 18. oktober 2004 om udstykningskontrollen. Besvarelsen angår sagen i forhold til bestemmelser i de love, der er anført i skemaets venstre side, og i forhold til bestemmelser, der er fastsat i medfør af disse love. Lov om planlægning 1. Kræver den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse, at der er tilvejebragt en lokalplan? I bekræftende fald oplyses, hvornår lokalplanen er offentligt bekendtgjort. 2. Opstår der ved den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse forhold i strid med: JA NEJ a) offentliggjort lokalplanforslag? b) offentligt bekendtgjort lokalplan? c) gældende byplanvedtægt? d) forbud efter planlovens 12, stk. 2 eller 3, eller 14? 3. Vedrører sagen arealer i landzone? Pkt. 4 besvares kun, hvis pkt. 3 er besvaret med JA. 4. Kræver den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse tilladelse i h.t. planlovens kap. 7? Pkt. 5 og 6 besvares kun, hvis pkt. 4 er besvaret med JA. 5. 6. Er sagen godkendt i h.t. planlovens kap. 7? Hvornår udløber ankefristen for godkendelsen? Lov om offentlige veje 7. Hvilke(n) myndighed(er) er vejbestyrelse? Pkt. 8 besvares kun, hvis kommunalbestyrelsen er vejbestyrelse. Dato: Kommunalbestyrelsen Vejdirektoratet 8. Er sagen godkendt i h.t. lov om offentlige veje? Kræver ikke godkendelse Lov om private fællesveje 9. Er sagen godkendt i h.t. privatvejsloven? Byggeloven 10. Er sagen godkendt i h.t. byggeloven eller bygningsreglementerne? Lov om miljøbeskyttelse 11. Opstår der i forbindelse med de matrikulære forandringer forhold, som kræver godkendelse i h.t. miljøbeskyttelseslovgivningen? Kræver ikke godkendelse Kræver ikke godkendelse 12. Når pkt. 11 besvares med JA, oplyses fra hvilken myndighed. Pkt. 13 besvares kun, hvis kommunalbestyrelsen har kompetencen, og pkt. 11 er besvaret med JA. 13. 14. 15. 16. Er sagen godkendt i h.t. miljøbeskyttelseslovgivningen? Lov om forurenet jord Er de berørte arealer kortlagt som forurenet areal eller er en sådan kortlægning under overvejelse? Kræver den tilsigtede arealanvendelse og dermed den matrikulære forandring tilladelse fra regionsrådet i h.t. jordforureningsloven? Andre bemærkninger til sagen. Dato: Kommunalbestyrelsens underskrift

Konstruktionstegning mv. til forhåndsundersøgelse s.21

Landinspektørerklæring Erhvervelse af landbrugsejendom uden beboelse s.23

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Landinspektørerklæring om oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning - 10 Erklæring efter reglerne i 10, stk. 1-4, i lov om landbrugsejendomme (lovbkg. nr. 60 af 19. januar 2007 som ændret ved lov nr. 509 af 6. juni 2007), jf. bekendtgørelse nr. 420 af 3. juni 2005 om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme. I nedennævnte situationer kan der ske matrikulære ændringer uden tilladelse efter lov om landbrugsejendomme, såfremt en praktiserende landinspektør afgiver erklæring i dette skema. Når der oprettes en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, skal landbrugsejendommen ejes lovligt sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, og der skal være samme ejerforhold på begge ejendomme. Ved samme ejerforhold forstås, at der er samme ejer (samme indbyrdes ejerforhold) ifølge tingbogen på ejendommen med bygninger og på ejendommen uden bygninger. Det betragtes også som samme ejerforhold, hvis der er tale om ejendomme, der ejes henholdsvis af en person og af et selskab efter lovens 20, hvor den pågældende har stemmeflertallet, jf. lovens 20, stk. 7. For bygningsløse landbrugsejendomme, der oprettes efter reglerne i lovens 10, stk. 4, gælder der dog særlige regler, jf. afsnit 2.3 2.5. Erklæringsskemaet skal være det skema, der er gældende på underskriftsdatoen. Når en praktiserende landinspektør afgiver erklæring efter lovens 10, skal der sendes oversigtskort over de berørte arealer, kopi af ejerens eller erhververens erklæring, jf. afsnit 2.1 og 2.2, og kopi af landinspektørens erklæring til jordbrugskommissionen samtidig med, at den matrikulære sag sendes til Kort- og Matrikelstyrelsen. I sager, hvor der uden tilladelse i henhold til lovens 10 oprettes en bygningsløs landbrugsejendom på 2 ha eller derover ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, skal landinspektøren sørge for, at den i erklæringsskemaet nævnte deklaration anmeldes til tinglysning, således at tinglysningen kan ske uden retsanmærkning inden 2 måneder fra registreringen af den matrikulære ændring i Kort- og Matrikelstyrelsen, og at den senest 4 uger efter tinglysningen sendes til opbevaring hos jordbrugskommissionen. Skemaet kan udfyldes elektronisk, printes ud og underskrives. Skemaet kan også printes ud og udfyldes manuelt. De i erklæringsskemaet nævnte standarddeklarationer kan hentes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside (www.dffe.dk). 1. Oplysning om den ejendom, der ønskes udstykket mv. Matr.nr. og ejerlav Delnr. 2 af matr. nr. 7e Skovstrup By, Gunderup Ejers navn og adresse Kresten Klausen Søndergaard Vaarstvej 40, Skovstrup Kommune Aalborg Kommune Region Nordjylland Landinspektørerklæring om oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning - 10 1. juli 2007-1 / 5

2. Oprettelse af en landbrugsejendom på 2 ha eller derover uden beboelsesbygning Udfyld det aktuelle afsnit 2.1-2.5, der beskriver situationen. Der skal kun udfyldes et af de fem afsnit. 2.1 Landbrugsbedrift med samme ejer (fraskillelse eller nedrivning af beboelsesbygning) 10, stk. 1 og 2 Sæt Jeg erklærer: at ejeren har afgivet erklæring om, 1) at landbrugsejendommen ejes lovligt sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, og at der er samme ejerforhold på begge ejendomme, og 2) at der opretholdes en beboelsesbygning for hver påbegyndt 200 ha, der ejes lovligt sammen, jf. 10, stk. 1, at landbrugsejendommen uden beboelsesbygning er på mindst 2 ha, at der tinglyses en af Direktoratet for FødevareErhverv udfærdiget standarddeklaration på den bygningsløse landbrugsejendom med jordbrugskommissionen som påtaleberettiget om, 1) at der ikke uden særlig tilladelse må opføres bygninger på ejendommen, 2) at den til enhver tid skal ejes sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning, og at der skal være samme ejerforhold på begge ejendomme, og 3) at den kun kan afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, jf. nr. 2, at ovennævnte deklaration vil blive anmeldt til tinglysning, således at tinglysningen kan ske uden retsanmærkning inden 2 måneder fra registreringen af den matrikulære ændring i Kort- og Matrikelstyrelsen, at deklarationen senest 4 uger efter tinglysningen vil blive sendt til opbevaring hos jordbrugskommissionen, at oversigtskort over de berørte arealer, kopi af ejerens erklæring og kopi af denne erklæring sendes til jordbrugskommissionen samtidig med, at den matrikulære sag sendes til Kort- og Matrikelstyrelsen, og at ejeren ejer nedennævnte landbrugsejendom med beboelsesbygning, hvorfra den bygningsløse landbrugsejendom skal drives Ejendommens matr.nr. og ejerlav Ejendommens adresse 2.2 Erhvervelse af jorder 10, stk. 3 Sæt Jeg erklærer: at arealet er på 2 ha eller derover, at arealet afhændes til ejeren af en landbrugsejendom med beboelsesbygning, og at der vil blive samme ejerforhold på begge ejendomme, at der er indgået aftale om køb af arealet som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, at erhververen har afgivet erklæring om 1) at opfylde betingelserne i lov om landbrugsejendomme for erhvervelse af jorden som en selvstændig landbrugsejendom, jf. 1, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 865 af 19. august 2004 om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme, eller at jordbrugskommissionen har givet tilladelse til erhvervelse af jorden som en selvstændig landbrugsejendom (kopi af tilladelsen vedlægges), og 2) at der opretholdes en beboelsesbygning for hver påbegyndt 200 ha, der ejes lovligt sammen, jf. 10, stk. 1, Fortsættes på næste side Landinspektørerklæring om oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning - 10 1. juli 2007-2 / 5

afsnit 2.2 - fortsat at der på ejendommen tinglyses en af Direktoratet for FødevareErhverv udfærdiget standarddeklaration med jordbrugskommissionen som påtaleberettiget om, 1) at der ikke uden særlig tilladelse må opføres bygninger på ejendommen, 2) at den til enhver tid skal ejes sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning, og at der skal være samme ejerforhold på begge ejendomme, og 3) at den kun kan afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, jf. nr. 2 at ovennævnte deklaration vil blive anmeldt til tinglysning, således at tinglysningen kan ske uden retsanmærkning inden 2 måneder fra registreringen af den matrikulære ændring i Kort- og Matrikelstyrelsen, at deklarationen senest 4 uger efter tinglysningen vil blive sendt til opbevaring hos jordbrugskommissionen, at oversigtskort over de berørte arealer, kopi af erhververens erklæring og kopi af denne erklæring sendes til jordbrugskommissionen samtidig med, at den matrikulære sag sendes til Kort- og Matrikelstyrelsen, og at erhververen ejer nedennævnte landbrugsejendom med beboelsesbygning, hvorfra den bygningsløse landbrugsejendom skal drives Ejendommens matr.nr. og ejerlav Matr. nr. 109k, Købing by, Købing Ejendommens adresse Købingvej 109, Købing 2.3 Offentlig dansk myndighed 10, stk. 4, jf. 22, stk. 1 Sæt Jeg erklærer: at erhververen / ejeren er en offentlig dansk myndighed eller et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse 2.4 Alment vandforsyningsanlæg 10, stk. 4, jf. 23, stk. 1-3 Vandforsyningsanlæggets navn og hjemsted Sæt Jeg erklærer: at arealet ligger inden for et område, der i regionplan 2005 er udlagt som et indsatsområde, og at der ifølge en endeligt vedtaget indsatsplan er behov for en særlig indsats til beskyttelse af drikkevand, jf. 13 eller 13a i lov om vandforsyning at arealet er på ha, at der tinglyses en af Direktoratet for FødevareErhverv udfærdiget standarddeklaration med jordbrugskommissionen som påtaleberettiget om, 1) at der ikke uden særlig tilladelse må opføres nye bygninger på ejendommen, og 2) at ejendommen skal afhændes inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor vandforsyningsselskabet ikke længere har behov for ejendommen eller det pågældende areal til beskyttelse af drikkevandsressourcen, medmindre der opnås dispensation efter lovens 23, stk. 4, at ovennævnte deklaration vil blive anmeldt til tinglysning, således at tinglysningen kan ske uden retsanmærkning inden 2 måneder fra registreringen af den matrikulære ændring i Kort- og Matrikelstyrelsen, at deklarationen senest 4 uger efter tinglysningen vil blive sendt til opbevaring hos jordbrugskommissionen, og at oversigtskort over de berørte arealer og kopi af denne erklæring sendes til jordbrugskommissionen samtidig med, at den matrikulære sag sendes til Kort- og Matrikelstyrelsen Landinspektørerklæring om oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning - 10 1. juli 2007-3 / 5

2.5 Fond med almennyttige naturbeskyttelsesformål 10, stk. 4, jf. 24 Fondens navn og hjemsted Sæt Jeg erklærer: at fonden har opnået forhåndsgodkendelse efter lovens 24, stk. 3, at landbrugsejendommen i dens helhed ligger inden for områder, der er fastlagt efter reglerne i lovens 24, stk. 4, jf. 26, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme, at arealet er på ha, at der tinglyses en af Direktoratet for FødevareErhverv udfærdiget standarddeklaration med jordbrugskommissionen som påtaleberettiget om, 1) at der ikke uden særlig tilladelse må opføres nye bygninger på ejendommen, 2) at fonden forpligter sig til a) at anvende ejendommen i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der er fastlagt for den pågældende naturtype, jf. lovens 24, stk. 4, og 26, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme, b) at der sikres offentligheden adgang til ejendommens jorder, og 3) at afhænde ejendommen efter lovens regler, hvis den ikke længere anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne mv., jf. litra a og b at ovennævnte deklaration vil blive anmeldt til tinglysning, således at tinglysningen kan ske uden retsanmærkning inden 2 måneder fra registreringen af den matrikulære ændring i Kort- og Matrikelstyrelsen, at deklarationen senest 4 uger efter tinglysningen vil blive sendt til opbevaring hos jordbrugskommissionen, og at oversigtskort over de berørte arealer og kopi af denne erklæring sendes til jordbrugskommissionen samtidig med, at den matrikulære sag sendes til Kort- og Matrikelstyrelsen 3. Om ejendommens bygninger Det er en betingelse, at en af rubrikkerne i afsnit 3 besvares bekræftende (Dette gælder dog ikke, når der ved udstykning af en bygningsløs landbrugsejendom oprettes en ny bygningsløs landbrugsejendom efter lovens 10, stk. 4, jf. afsnit 2.3 2.5) Sæt Jeg erklærer: at landbrugsejendommens beboelsesbygning fraskilles med et areal på 2 ha eller derover som en landbrugsejendom, eller at landbrugsejendommens beboelsesbygning fraskilles med et areal mellem 1,5 ha og 2 ha uden landbrugspligt (offentlige veje, der endnu ikke er udskilt i matriklen, og private fællesveje, der tjener som færdselsareal for anden ejendom, medregnes ikke ved arealgrænsen på 2 ha), eller at restejendommen med ejendommens beboelsesbygning nedbringes til under 1,5 ha uden landbrugspligt med tilladelse fra jordbrugskommissionen (kopi af tilladelse vedlægges), eller at landbrugsejendommens beboelsesbygning nedrives, jf. afsnit 2.1, og at Kort- og Matrikelstyrelsen er anmodet om at registrere ejendommen som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning Landinspektørerklæring om oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning - 10 1. juli 2007-4 / 5

4. Om dyrehold Sæt Jeg erklærer: at der ikke skal være en erhvervsmæssig husdyrproduktion, der kræver bygningsanlæg, på landbrugsejendommen uden beboelsesbygning, og at der ikke skal være en erhvervsmæssig husdyrproduktion på restejendommen uden landbrugspligt, jf. 5, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1152 af 23. november 2006 om husdyrhold og arealkrav mv. 5. Underskrift mv. Undertegnede indestår ved min underskrift for rigtigheden af de oplysninger, som er givet. Sted og dato Aalborg Universitet den 14. april 2008 Landinspektør Eventuelt j.nr. 12345 Registrering af persondata: Oplysningerne på dette skema kan blive registreret i Direktoratet for FødevareErhvervs grunddataregister ELB Erhvervelse af LandBrugsejendomme. Der forekommer samkøring af data med andre registre, herunder GLR Generelt LandbrugsRegister og Folkeregisteret. Forpligtelsen til at afgive oplysningerne i skemaet følger af lov om landbrugsejendomme og tilhørende bekendtgørelser. Oplysningerne kan blive brugt til kontrol af overholdelse af reglerne i loven og til udarbejdelse af statistisk materiale. Direktoratet for FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 København V, er dataansvarlig for ELB. Persondataloven giver Dem ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger Direktoratet for FødevareErhverv har registreret om Dem, samt til at få rettet, slettet eller blokeret eventuelle urigtige eller vildledende oplysninger. Landinspektørerklæring om oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning - 10 1. juli 2007-5 / 5

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Personers erhvervelse af en landbrugsejendom - 12, stk. 3 Almindelig fri handel - ejendom nr. 2 eller flere Erklæring efter erhvervelsesreglerne i lov om landbrugsejendomme (lovbkg. nr. 60 af 19. januar 2007 som ændret ved lov nr. 509 af 6. juni 2007). Ved erhvervelse af en landbrugsejendom i landzone skal erhververen afgive erklæring om, at lovens erhvervelsesbetingelser er opfyldt, jf. oversigt over samtlige erklæringsskemaer og vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme, hvor der er en forklaring og uddybning af de begreber, der er anvendt i skemaet. Dette skema benyttes, når én person erhverver (dvs. køber) en hel landbrugsejendom i fri handel, og den pågældende person bliver ejer eller medejer af mere end én landbrugsejendom. Hvis der erhverves mere end én landbrugsejendom, skal der udfyldes et skema for hver enkelt ejendom. Ved andre former for erhvervelse, eksempelvis arv eller anpartserhvervelse, skal der anvendes skema vedrørende den aktuelle erhvervelsessituation. Hvis alle oplysninger vedrørende forholdene omkring erhvervelsen besvares bekræftende, kan kommunen påtegne skødet, hvorefter det kan tinglyses. Kommunen videresender erklæringsskemaet til Direktoratet for FødevareErhverv, der sammen med jordbrugskommissionerne varetager kontrol med overholdelse af reglerne i lov om landbrugsejendomme. Hvis der inden den frist på 6 måneder, der gælder for at tage fast bopæl, sker ændring med hensyn til den person, der skal tage fast bopæl, skal der indsendes et nyt erklæringsskema til Direktoratet for FødevareErhverv. Hvis lovens erhvervelsesbetingelser ikke er opfyldt, kan skemaet benyttes som ansøgning, der må suppleres med oplysninger om særlige forhold, der kan begrunde en dispensation. Ansøgning skal sendes til jordbrugskommissionen, som har sekretariat hos statsforvaltningen i regionen. Skemaet kan udfyldes elektronisk, printes ud og underskrives. Skemaet kan også printes ud og udfyldes manuelt. Har De ikke mulighed for at printe skemaet ud, kan De få tilsendt et skema fra Direktoratet for FødevareErhverv. 1. Oplysning om erhververen (Skal altid udfyldes) Erhververens navn Hans Hansen Nuværende bopælsadresse Købing vej 109 Købing Erhververens personnummer 010150-1233 Eventuelt telefonnummer 2. Oplysning om landbrugsejendom, som er købt eller ønskes købt (Skal altid udfyldes) Ejendommens matr.nr. og ejerlav Delnr. 2 af matr.nr. 7e, Skovstrup by, Gunderup Ejendommens areal, ha 11,0 Ejendommens adresse Skovstrupvej, 9260 Gistrup Er der indgået skriftlig aftale om handlen? Ja Nej Skødets dato, år den 1. april 2008 Directorate for Food, Nyropsgade 30 Tel: +45 33 95 80 00 E-mail: dffe@dffe.dk Fisheries and Agri Business DK-1780 København V Fax: +45 33 95 80 80 www.dffe.dk

Kommune Aalborg Kommune Region Nordjylland Evt. dato for købsaftale, år den 1. april 200 3. Oplysning om ejede og medejede landbrugsejendomme (1/5 eller derover) (Skal altid udfyldes) 18 Oplysning om landbrugsejendomme, som De og Deres eventuelle børn under 18 år i forvejen er ejer eller medejer af. Hvis De er landmand i et landmandsselskab efter lovens 20, anses De som medejer, selvom De ejer under 1/5 af selskabets kapital. Se vejledningen om begrebet medejer. Ejendommens matr.nr. og ejerlav Matr. 109k, Købing By, Købing Ejendommens areal, ha 75 Anpartens/kapitalandelens størrelse, pct. Ejendommens adresse Ejerens navn (iflg. tingbogen) Skøde lyst, dato, år Ejendommens matr.nr. og ejerlav Ejendommens areal, ha Anpartens/kapitalandelens størrelse, pct. Ejendommens adresse Ejerens navn (iflg. tingbogen) Skøde lyst, dato, år Ejendommens matr.nr. og ejerlav Ejendommens areal, ha Anpartens/kapitalandelens størrelse, pct. Ejendommens adresse Ejerens navn (iflg. tingbogen) Skøde lyst, dato, år Ejendommens matr.nr. og ejerlav Ejendommens areal, ha Anpartens/kapitalandelens størrelse, pct. Ejendommens adresse Ejerens navn (iflg. tingbogen) Skøde lyst, dato, år Eventuelle yderligere ejendomme anføres på løst ark med samme oplysninger som i afsnit 3. Arket skal vedlægges skemaet. 4. Andre delvist ejede landbrugsejendomme (under 1/5) 12, stk. 6 og 7 Oplysning om landbrugsejendomme, hvor De i forvejen ejer en anpart på under 1/5, jf. lovens 16, eller ejer under 1/5 af kapitalen i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, eventuelt i en holdingkonstruktion, jf. lovens 20 og 21. Hvis De er landmand i et landmandsselskab efter lovens 20, anses De som medejer af ejendommen, og ejendommen skal kun medtages i afsnit 3. Ejendommens matr.nr. og ejerlav Ejendommens areal, ha Ejendommens adresse Ejendommens matr.nr. og ejerlav Anpartens/kapitalandelens størrelse, pct. Ejerens navn (iflg. tingbogen) Ejendommens areal, ha Ejendommens adresse Anpartens/kapitalandelens størrelse, pct. Ejerens navn (iflg. tingbogen)

Eventuelle yderligere ejendomme anføres på løst ark med samme oplysninger som i afsnit 4. Arket skal vedlægges skemaet.

5. Alder, bopæl, uddannelse og egen drift (Skal altid udfyldes) 12, stk. 3 og 4 Sæt Erhververen erklærer: Ja Nej Jeg er fyldt 18 år Ja Nej Jeg opfylder kravet om fast bopæl, idet Hvis Ja, sæt jeg har eller vil tage fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugsejendom, som jeg er lovlig ejer eller medejer af, inden 6 måneder efter erhvervelsen, jeg har eller vil tage fast bopæl på en anden landbrugsejendom, som min ægtefælle / samlever er lovlig ejer eller medejer af, inden 6 måneder efter erhvervelsen (ægtefælles / samlevers navn og adresse mv. skal anføres nedenfor i dette afsnit) eller en anden person tager fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugsejendom, som jeg er lovlig ejer eller medejer af, inden 6 måneder efter erhvervelsen. Denne mulighed gælder dog kun, hvis det samlede areal af de landbrugsejendomme, som jeg og mine eventuelle børn under 18 år efter erhvervelsen er ejer eller medejer af, er under 30 ha (ekskl. fradragsarealer). I denne situation skal der afgives særlig erklæring nedenfor i afsnit 6 Ægtefælles / samlevers navn Ægtefælles / samlevers personnummer Adressen på ægtefællens /samleverens landbrugsejendom, hvorfra bopælspligten opfyldes Ja Nej Alle de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme ligger inden for en luftlinjeafstand på 10 km fra beboelsesbygningen på den ejendom, hvor jeg bor eller tager fast bopæl, eller hvor en anden person bor eller tager fast bopæl på mine vegne, jf. ovenfor, eller Hvis Ja, sæt Ja den erhvervede landbrugsejendom er et væksthusgartneri eller en planteskole, som drives med et erhvervsmæssigt sigte Nej Det samlede areal af de landbrugsejendomme, som jeg og mine eventuelle børn under 18 år efter erhvervelsen er ejer eller medejer af, er under 100 ha (ekskl. fradragsarealer). Dette svarer til det samlede areal af de landbrugsejendomme, der er anført i afsnit 2 og 3, eventuelt ekskl. fradragsarealer, jf. afsnit 8. Ja Nej Det samlede areal / antal landbrugsejendomme, som jeg efter erhvervelsen vil være ejer af, er på 400 ha eller derunder (uden antalsgrænse) eller 4 landbrugsejendomme eller derunder (uden arealgrænse), jf. afsnit 2, 3 og 4. Opgørelsen af areal, eventuelt ekskl. fradragsarealer, og antal ejendomme er foretaget efter reglerne om vægtede ejerandele (pro rata), jf. vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Hvis jeg sammenlagt bliver ejer eller medejer af 30 ha eller derover (ekskl. fradragsarealer), erklærer jeg endvidere: Ja Ja Nej Jeg opfylder uddannelseskravet i lov om landbrugsejendomme (uddannelsesattest vedlægges) Nej Jeg vil selv drive ejendommen

6. Erklæring om fast bopæl for en anden person end erhververen 8, stk. 2 Udfyldes kun, når erhververen opfylder bopælspligten ved, at en anden person tager fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugsejendom, som jeg er lovlig ejer eller medejer af, jf. afsnit 5. Dette gælder kun, hvis det samlede areal af de landbrugsejendomme, som jeg og mine eventuelle børn under 18 år efter erhvervelsen er ejer eller medejer af, er under 30 ha (ekskl. fradragsarealer). Sæt Erhververen erklærer: Ja Nej En anden person, jf. nedenfor, har eller tager fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugsejendom, som jeg er lovlig ejer eller medejer af, inden 6 måneder fra min erhvervelse Navn på den person, der tager fast bopæl på ejendommen Personnummer Nuværende bopælsadresse Ja Nej Jeg vedlægger kopi af lejekontrakt, forpagtnings- eller bestyrerkontrakt eller anden aftale om fast bopæl Ja Nej Fraflytter den person, der har taget fast bopæl på ejendommen, forpligter jeg mig til senest 4 uger efter ændringen at indberette dette til Direktoratet for FødevareErhverv. Indberetning skal ske på et særligt skema, der kan hentes på direktoratets hjemmeside (www.dffe.dk eller http://www.landbrugsloven.dk). Ja Nej Jeg vil kun opholde mig på ejendommen, når dette sker i forbindelse med ejendommens drift 7. Erklæring i forbindelse med udstykning mv. Der kan afgives erklæring ved køb af en landbrugsejendom under udstykning, hvis en praktiserende landinspektør kan attestere følgende: Sæt Landinspektøren erklærer: at jeg er anmodet om at foretage berigtigelse af matrikulære forandringer af ejendommen, og at ejendommen efter gennemførelse af de matrikulære forandringer vil få et areal på 11,0 ha Sted og dato 16.04.2008 Landinspektørens navn, adresse og underskrift Gruppe L6-04

8. Fradragsarealer 12, stk. 5 Opgørelse af fradragsarealer skal attesteres af jordbrugskommissionen eller af en praktiserende landinspektør Fradragsarealerne opgøres for hver enkelt landbrugsejendom i afsnit 2 og 3, hvis der er behov for at dokumentere, at arealgrænserne på 30 ha og 100 ha ikke overskrides. Størrelse og karakter af de enkelte delarealer beskrives. Ved arealer, der ikke må tilføres gødning, oplyses lovbestemmelse / aftale, myndighed, journalnummer og periode. Beskrivelse anføres eventuelt på et løst ark, som vedlægges skemaet. På ejendommene er der i alt fradragsarealer på ha Arealet af de ejendomme, der er nævnt i afsnit 2 og 3, er under arealgrænsen på 30 ha (ekskl. fradragsarealer) Ja Nej Arealet af de ejendomme, der er nævnt i afsnit 2 og 3, er under arealgrænsen på 100 ha (ekskl. fradragsarealer) Ja Nej Fradragsarealerne opgøres for hver enkelt landbrugsejendom i afsnit 4, hvis der er behov for at dokumentere, at arealgrænsen på 400 ha i lovens 12, stk. 3, nr. 6, ikke overskrides, jf. erklæringen i afsnit 5. Størrelse og karakter af de enkelte delarealer beskrives. Ved arealer, der ikke må tilføres gødning, oplyses lovbestemmelse / aftale, myndighed, journalnummer og periode. Beskrivelse anføres eventuelt på et løst ark, som vedlægges skemaet. Arealet af de ejendomme, der er nævnt i afsnit 2, 3 og 4, er under arealgrænsen på 400 ha (ekskl. fradragsarealer) beregnet efter vægtede ejerandele Fradragsarealer udgør i alt Ja Nej ha Sted og dato Jordbrugskommissionens / landinspektørens navn, adresse og underskrift

9. Underskrift og indsender (Skal altid udfyldes) Erhververen indestår under ansvar efter straffelovens almindelige bestemmelser for rigtigheden af de oplysninger, som er afgivet i afsnit 1 6. Erhververen er bekendt med, at der efter 41 i lov om landbrugsejendomme kan meddeles påbud om afhændelse af ejendommen, hvis betingelserne i loven ikke opfyldes, og at der kan fastsættes bødestraf efter lovens 50. Erhververen er tillige bekendt med, at der er pligt til at foretage indberetning om ændring i opfyldelsen af bopælspligten for ejendomme under 30 ha (vedr. afsnit 5 og 6) Sted og dato 16.04.2008 Erhververens underskrift Indsender Gruppe L6-04 10. Kommunens påtegning Kommunens nummer Ejendommens ejendomsnummer Adkomstdokument påtegnet den Sæt Uddannelsesattest vedlagt Lejekontrakt eller lign. vedlagt Skemaet er vedlagt løst ark med supplerende oplysninger Sted og dato Stempel og underskrift Registrering af persondata: Oplysningerne på dette skema kan blive registreret i Direktoratet for FødevareErhvervs grunddataregister ELB Erhvervelse af LandBrugsejendomme. Der forekommer samkøring af data med andre registre, herunder GLR Generelt LandbrugsRegister og Folkeregisteret. Forpligtelsen til at afgive oplysningerne i skemaet følger af lov om landbrugsejendomme og tilhørende bekendtgørelser. Oplysningerne kan blive brugt til kontrol af overholdelse af reglerne i loven og til udarbejdelse af statistisk materiale. Direktoratet for FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 København V, er dataansvarlig for ELB. Persondataloven giver Dem ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger Direktoratet for FødevareErhverv har registreret om Dem, samt til at få rettet, slettet eller blokeret eventuelle urigtige eller vildledende oplysninger.

Deklaration vedr. udstykning iht. LBL 10 s.37

Matr.nr. Anmelder: Navn Delnr. 2 af 7e, Skovstrup By. Gunderup Gruppe L6-04 Adresse Fibigerstrædet 11, rum 25 9220 Aalborg Øst Telefon 98010203 Deklaration om landbrugsejendom uden beboelsesbygning Undertegnede Hans Hansen som ejer af landbrugsejendommen matr.nr. Matr. nr. 109k, Købing by, Købing erklærer hermed med virkning for mig og efterfølgende ejere at ville overholde følgende forpligtelser, der er en forudsætning for, at en parcel med beboelsesbygningen på ovennævnte landbrugsejendom kan fraskilles, og at ejendommens jorder fritages for forpligtelsen til at være forsynet med en beboelsesbygning, jf. 9, stk. 1, og 10, stk. 1-2, i lov om landbrugsejendomme (lov nr. 435 af 9. juni 2004): 1. Der må ikke uden jordbrugskommissionens tilladelse opføres nye bygninger på landbrugsejendommen. Opførelse af nye bygninger kan desuden kræve tilladelse efter lov om planlægning. 2. Landbrugsejendommen skal til enhver tid ejes sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning. Der skal være samme ejerforhold på begge ejendomme. Ved samme ejerforhold forstås, at der er samme ejer (samme indbyrdes ejerforhold) ifølge tingbogen på ejendommen med bygninger og på ejendommen uden bygninger. Det betragtes også som samme ejerforhold, hvis der er tale om ejendomme, der ejes henholdsvis af en person og af et selskab efter lovens 20, hvor den pågældende har stemmeflertallet, jf. lovens 20, stk. 7. Standarddeklaration - 7 Direktoratet for FødevareErhverv Ejer, oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning 11. juni 2005-1 / 2

3. Landbrugsejendommen kan kun afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning. 4. Arealoverførsel, hvorved ejendommen suppleres eller afgiver jord, kræver ikke jordbrugskommissionens godkendelse i henhold til denne deklaration, og deklarationen opretholdes som gældende for hele ejendommen efter arealoverførslen. 5. Deklarationen begæres tinglyst som byrde på matr.nr. Delnr. 2 af 7e, Skovstrup By. Gunderup med prioritet forud for al pantegæld og servitutter, jf. 39, stk. 3, i lov om landbrugsejendomme, hvorefter betingelserne er bindende for indehavere af rettigheder i ejendommen uanset tidspunktet for rettens stiftelse. Deklarationen tinglyses som vilkår for en disposition, der kan gennemføres på grundlag af en erklæring fra en praktiserende landinspektør uden tilladelse fra jordbrugskommissionen. Påtaleberettiget er Jordbrugskommissionen for 6. Region Nordjylland Aalborg Universitet den 14. april 2008 Sted og dato Ejers underskrift Hans Hansen Standarddeklaration - 7 Direktoratet for FødevareErhverv Ejer, oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning 11. juni 2005-2 / 2

Skelerklæring s.40

Til Kresten Klausen Søndergaard Randby vej 35 Lillevorde 9280 Storvorde Gruppe L6 04 d. 13.03.2008 Aalborg Skelerklæring vedr. udstykning af 7e I anledning af at deres matr.nr. 7e udstykkes, skal de hermed erklære at de er enige med den skelmarkering vi har lavet i marken, som aftalt. Skelmarkeringen er foretaget med officielle skelrør, med krone på. Disse er desuden markeret med en rødtoppet træpind. Skelmarkeringen er vist på det vedlagte måleblad. Ved deres underskrift giver de dermed også landinspektørerne ret til at indberette sagens videre godkendelse til Kort og Matrikelstyrelsen. Dato Kresten Klausen Søndergaard

Sagsomslag s.42

Gruppe L6-04 Aalborg Universitet Fibigerstrædet 11 9220 Aalborg Øst Tlf: Dato 15. februar 2008 Landinspektør kode 65 Landinspektør J.nr. 12345 Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV Der bedes foretaget ændring i Matriklen jævnfør vedlagte redegørelse. Matr.nr.: 13 & 7e Ejerlav: Skovstrup By, Gunderup Ejerlavskode: 620458 Kommunekode: 851 Kommune: Aalborg kommune Amt: Nordjyllands amt I øvrigt henvises til sagens dokumenter, der omfatter: 1 2 1 5 2 1 2 3 1 1 1 2 skematisk redegørelse ændringskort udstykningskort måleblad erklæring fra parterne vejerklæring oversigtskort erklæring i h.t. landbrugsloven grønt skema skøde eller andet overdragelsesdokument Hvid erklæring (Fredningserklæring) Rådighedsattester 22 bilag i alt. Gruppe L6-04 Landinspektør

Skematisk redegørelse s.44

Side 1 Gruppe L6-04 A alborg Universitet Fibigerstrædet 11 9220 A alborg Øst Skematisk redegørelse Der sker ændringer for følgende ejerlav: Lundby By, Gunderup (620456), A alborg Kommune, Region Nordjy lland Skovstrup By, Gunderup (620458), A alborg Kommune, Region Nordjy lland Lillevorde By, Lillevorde (620651), A alborg Kommune, Region Nordjy lland Kommunen skal her anføre ESRnumre til nye og sammenlagte ejendomme Ejerlavs - kode Matr. nr. Delnr. (lod antal) Anvendte forkortelser for beregningsmåde k = efter kortet s = efter konstruktion i større målforhold o = efter opmåling Parternes navne og adresser Arealanvendelse Beregn. måde m 2 Heraf vej Heraf vand Areal Heraf fredskov Heraf strand Landinspektør j.nr.: 12345 Heraf klit Jordforureningskoder 620456 3a Leo Bent Christensen 9065 250 620456 3k 368851 155 620456 3l Ejendommens adresse: 182623 135 620456 3m Hadsund landevej 451 5452 0 620458 13 Landbrugsejendom 21653 1130 587644 1670 620456 2h Kresten Klausen Søndergaard 324780 0 620456 2k 194400 0 620458 3e Ejendommens adresse: 89617 1070 620458 3g V aarstvej 40 53973 932 620458 3l Landbrugsejendom 134250 0 620458 7e 299228 0 620651 2n 213380 0 620651 2o 167476 0 620651 41a 49778 500 620651 41c 9693 0 1536575 2502

Side 2 Anvendte forkortelser for beregningsmåde k = efter kortet s = efter konstruktion i større målforhold o = efter opmåling Landinspektør j.nr.: 12345 Kommunen skal her anføre ESRnumre til nye og sammenlagte ejendomme Ejerlavs - kode Matr. nr. Delnr. (lod antal) Parternes navne og adresser Arealanvendelse Beregn. måde m 2 Heraf vej Heraf vand Areal Heraf fredskov Heraf strand Heraf klit Jordforurenings koder Der sker følgende ændringer: Der er foretaget korttilpasning 620458 13 privat fællesvej slettes på matrikelkortet 1130 620456 3k privat fællesvej slettes på matrikelkortet 155 620458 13 arealoverføres til "M atr.nr. 2h Lundby By, 21653 0 Gunderup m.fl." Landbrugsdrift 620456 3l arealoverføres til "M atr.nr. 2h Lundby By, 182623 135 Gunderup m.fl." Landbrugsdrift 8510000000 620458 7e 2 udsty kkes o 109985 0 8510000000 620458 ny t nr. 2 Landbrugspligt noteres på ejendom uden beboelse 620456 3a Herefter udgør: Leo Bent Christensen 9065 250 620456 3k Landbrugsejendom 368851 0 620456 3m 5452 0 383368 250 620456 2h Kresten Klausen Søndergaard 324780 0 620456 2k Landbrugsejendom 194400 0 620456 3l 182623 135

Side 3 Anvendte forkortelser for beregningsmåde k = efter kortet s = efter konstruktion i større målforhold o = efter opmåling Landinspektør j.nr.: 12345 Kommunen skal her anføre ESRnumre til nye og sammenlagte ejendomme Ejerlavs - kode Matr. nr. Delnr. (lod antal) Parternes navne og adresser Arealanvendelse Beregn. måde m 2 Heraf vej Heraf vand Areal Heraf fredskov Heraf strand Heraf klit Jordforurenings koder 620458 3e 89617 1070 620458 3g 53973 932 620458 3l 134250 0 620458 7e 189243 0 620458 13 o 21653 0 620651 2n 213380 0 620651 2o 167476 0 620651 41a 49778 500 620651 41c 9693 0 1630866 2637 8510000000 620458 ny t nr. 2 Landbrugsdrift o 109985 0 Den 11. april 2008 Gruppe L6-04 Landinspektør

Måleblad s.48

Opmålingsdistrikt 62 04 Måleblad Ifølge lovbekendtgørelse nr. 494 af 12.6.2003 er den, som flytter, borttager, beskadiger eller ødelægger et kendeligt skelmærke eller et varigt mærke for opmåling, pligtig til betale udgifterne ved dets genanbringelse, og kan idømmes bøde, jf. 48. 7e Ejerlav: Skovstrup By, Gunderup Kommune: Aalborg Kommune Opmålt i: april 2008 Gruppe L6-04 Målforhold: 1: 2000 Landinspektør Landinspektør j.nr.: 12345 Dato: 21. april 2008 Signaturforklaring : Blindt skel, der ikke bortfalder Mål eller koordinater, der kun er til brug ved indlægningen på matrikelkortet, er angivet med klamme. Mål eller koordinater, der er overført fra en sag, der tidligere er indsendt til Kort & Matrikelstyrelsen, er mærket med GL. Andre signaturer: Se DS 104 og 198 KOORDINATLISTE - system S34J NR. Y (m) X (m) BEMÆRKNING 200 282399,23 231543,09 Jernrør med skeltegn 201 282393,91 231618,76 Jernrør med skeltegn 202 282387,47 231713,71 Jernrør med skeltegn 203 282385,38 231748,21 Jernrør med skeltegn 204 282382,23 231791,30 Jernrør med skeltegn 205 282381,01 231810,45 Jernrør med skeltegn 206 282379,92 231835,12 Jernrør med skeltegn 207 282380,47 231854,06 Jernrør med skeltegn 208 282382,38 231868,26 Jernrør med skeltegn 209 282386,46 231890,18 Jernrør med skeltegn 210 282388,41 231901,90 Jernrør med skeltegn 211 282391,75 231925,99 Jernrør med skeltegn 212 282393,79 231937,05 Jernrør med skeltegn 212 282690,28 231651,83 Jernrør med skeltegn 213 282401,12 231975,74 Jernrør med skeltegn 214 282428,06 231973,78 Jernrør med skeltegn 215 282477,17 231970,65 Jernrør med skeltegn 216 282524,03 231967,32 Gl. Jernrør m. skeltegn 217 282591,89 231962,33 Jernrør med skeltegn 217 282645,99 231958,44 Jernrør med skeltegn 218 282679,60 231954,50 Andet 219 282683,83 231849,92 Jernrør med skeltegn 220 282687,58 231735,55 Jernrør med skeltegn 62-04-00002 281647,80 232331,17 GI-punkt 62-04-00325 282412,94 232095,27 MV-punkt

Opmålingsdistrikt 62 04 Måleblad Ifølge lovbekendtgørelse nr. 494 af 12.6.2003 er den, som flytter, borttager, beskadiger eller ødelægger et kendeligt skelmærke eller et varigt mærke for opmåling, pligtig til betale udgifterne ved dets genanbringelse, og kan idømmes bøde, jf. 48. 13 KOORDINATLISTE - system S34J NR. Y (m) X (m) BEMÆRKNING 114 282375,20 231958,42 Jernrør med skeltegn 115 282389,17 231964,86 Jernrør med skeltegn 116 282385,78 231945,69 Jernrør med skeltegn 117 282381,17 231919,11 Jernrør med skeltegn 118 282370,48 231919,04 Jernrør med skeltegn 119 282337,73 231893,77 Jernrør med skeltegn 120 282305,18 231872,31 Jernrør med skeltegn 121 282283,83 231848,52 Jernrør med skeltegn 122 282269,49 231815,90 Jernrør med skeltegn 123 282252,55 231774,10 Jernrør med skeltegn 124 282226,80 231728,98 Jernrør med skeltegn 125 282200,29 231680,98 Jernrør med skeltegn 126 282189,63 231647,59 Jernrør med skeltegn 127 282149,72 231685,19 Jernrør med skeltegn 128 282120,02 231715,70 Jernrør med skeltegn 129 282315,84 231931,05 Jernrør med skeltegn 130 282195,55 231814,11 Jernrør med skeltegn 131 282138,67 231759,68 Jernrør med skeltegn 132 282106,58 231728,72 Jernrør med skeltegn 62-04-00002 281647,80 232331,17 GI-punkt 62-04-00325 282412,94 232095,27 MV-punkt Ejerlav: Skovstrup By, Gunderup Kommune: Aalborg Kommune Opmålt i: april 2008 Målforhold: 1: 2000 Landinspektør j.nr.: 12345 Gruppe L6-04 Landinspektør Dato: 21. april 2008 Signaturforklaring : Blindt skel, der ikke bortfalder Mål eller koordinater, der kun er til brug ved indlægningen på matrikelkortet, er angivet med klamme. Mål eller koordinater, der er overført fra en sag, der tidligere er indsendt til Kort & Matrikelstyrelsen, er mærket med GL. Andre signaturer: Se DS 104 og 198

Opmålingsdistrikt 62 04 Måleblad Ifølge lovbekendtgørelse nr. 494 af 12.6.2003 er den, som flytter, borttager, beskadiger eller ødelægger et kendeligt skelmærke eller et varigt mærke for opmåling, pligtig til betale udgifterne ved dets genanbringelse, og kan idømmes bøde, jf. 48. KOORDINATLISTE - system S34J NR. Y (m) X (m) BEMÆRKNING 100 282428,24 232317,42 Gl. Betonskelpæl 101 282442,47 232283,83 Gl. Betonskelpæl 102 282444,24 232267,23 Gl. Betonskelpæl 103 282424,50 232249,36 Gl. Jernrør m. skeltegn 104 282419,78 232215,68 Jernrør med skeltegn 105 282417,45 232202,94 Jernrør med skeltegn 106 282411,20 232184,36 Gl. Jernrør m. skeltegn 107 282406,00 232171,27 Jernrør med skeltegn 108 282397,18 232158,12 Jernrør med skeltegn 109 282367,30 232090,21 Jernrør med skeltegn 110 282344,69 232057,01 Jernrør med skeltegn 111 282326,48 232026,28 Jernrør med skeltegn 112 282309,46 232006,33 Jernrør med skeltegn 113 282358,76 231968,26 Jernrør med skeltegn 114 282375,20 231958,42 Jernrør med skeltegn 129 282315,84 231931,05 Jernrør med skeltegn 130 282195,55 231814,11 Jernrør med skeltegn 131 282138,67 231759,68 Jernrør med skeltegn 132 282106,58 231728,72 Jernrør med skeltegn 133 282078,67 231699,48 Jernrør med skeltegn 142 282076,59 232237,87 Jernrør med skeltegn 143 282072,36 232234,58 Jernrør med skeltegn 144 282116,43 232232,30 Jernrør med skeltegn 145 282116,91 232250,11 Jernrør med skeltegn 146 282147,90 232255,33 Jernrør med skeltegn 147 282171,81 232260,96 Jernrør med skeltegn 148 282194,41 232267,01 Jernrør med skeltegn 149 282227,15 232276,78 Jernrør med skeltegn 150 282284,80 232270,78 Gl. Jernrør m. skeltegn 62-04-00002 281647,80 232331,17 GI-punkt 62-04-00325 282412,94 232095,27 MV-punkt 3k Ejerlav: Lundby By, Gunderup Kommune: Aalborg Kommune Opmålt i: april 2008 Målforhold: 1: 2000 Landinspektør j.nr.: 12345 Gruppe L6-04 Landinspektør Dato: 21. april 2008 Signaturforklaring : Blindt skel, der ikke bortfalder Mål eller koordinater, der kun er til brug ved indlægningen på matrikelkortet, er angivet med klamme. Mål eller koordinater, der er overført fra en sag, der tidligere er indsendt til Kort & Matrikelstyrelsen, er mærket med GL. Andre signaturer: Se DS 104 og 198

Opmålingsdistrikt 62 04 Måleblad Ifølge lovbekendtgørelse nr. 494 af 12.6.2003 er den, som flytter, borttager, beskadiger eller ødelægger et kendeligt skelmærke eller et varigt mærke for opmåling, pligtig til betale udgifterne ved dets genanbringelse, og kan idømmes bøde, jf. 48. KOORDINATLISTE - system S34J NR. Y (m) X (m) BEMÆRKNING 135 281630,93 232264,80 Gl. Betonskelpæl 136 281711,15 232258,46 Jernrør med skeltegn 137 281767,18 232253,51 Jernrør med skeltegn 138 281892,35 232245,82 Jernrør med skeltegn 139 281973,62 232240,37 Jernrør med skeltegn 140 282012,57 232239,71 Jernrør med skeltegn 141 282058,87 232242,05 Jernrør med skeltegn 400 281665,24 232096,32 Andet 62-04-00002 281647,80 232331,17 GI-punkt 62-04-00325 282412,94 232095,27 MV-punkt 3k Ejerlav: Lundby By, Gunderup Kommune: Aalborg Kommune Opmålt i: april 2008 Målforhold: 1: 2000 Landinspektør j.nr.: 12345 Gruppe L6-04 Landinspektør Dato: 21. april 2008 Signaturforklaring : Blindt skel, der ikke bortfalder Mål eller koordinater, der kun er til brug ved indlægningen på matrikelkortet, er angivet med klamme. Mål eller koordinater, der er overført fra en sag, der tidligere er indsendt til Kort & Matrikelstyrelsen, er mærket med GL. Andre signaturer: Se DS 104 og 198

Opmålingsdistrikt 62 04 Måleblad Ifølge lovbekendtgørelse nr. 494 af 12.6.2003 er den, som flytter, borttager, beskadiger eller ødelægger et kendeligt skelmærke eller et varigt mærke for opmåling, pligtig til betale udgifterne ved dets genanbringelse, og kan idømmes bøde, jf. 48. KOORDINATLISTE - system S34J NR. Y (m) X (m) BEMÆRKNING 134 281753,69 231669,16 Træstolpe 300 281986,39 231610,63 Ingen afmærkning 301 281910,91 231539,61 Ingen afmærkning 302 281907,38 231537,21 Ingen afmærkning 303 281900,40 231536,05 Ingen afmærkning 304 281887,38 231537,73 Ingen afmærkning 305 281830,97 231532,46 Ingen afmærkning 306 281813,92 231534,10 Ingen afmærkning 307 281804,92 231533,13 Ingen afmærkning 308 281781,64 231533,00 Ingen afmærkning 62-04-00002 281647,80 232331,17 GI-punkt 62-04-00325 282412,94 232095,27 MV-punkt 3k Ejerlav: Lundby By, Gunderup Kommune: Aalborg Kommune Opmålt i: april 2008 Målforhold: 1: 2000 Landinspektør j.nr.: 12345 Gruppe L6-04 Landinspektør Dato: 21. april 2008 Signaturforklaring : Blindt skel, der ikke bortfalder Mål eller koordinater, der kun er til brug ved indlægningen på matrikelkortet, er angivet med klamme. Mål eller koordinater, der er overført fra en sag, der tidligere er indsendt til Kort & Matrikelstyrelsen, er mærket med GL. Andre signaturer: Se DS 104 og 198

Ændringskort s.54

NORD Kortet er ajour indtil: 15-02-2008 Kort & Matrikelstyrelsen Copyright Signaturforklaring: Eksisterende skel Nyt skel Skel der slettes Fikspunkt Ny privat fællesvej optages Skelpunkt indmålt til fikspunkt Vej der slettes Strandbeskyttelseslinier Klitfredningslinier Linier for V2-forurening Ændringskort - nr. 1 Matr.nr.: Ejerlav: 13 & 7e Skovstrup By, Gunderup Ejerlavskode: 620458 Kommune: Aalborg kommune Kommunekode: 851 Amt: Nordjyllands amt Målforhold: 1:4000 Landinspektør j.nr.: 12345 Gruppe L6-04 Landinspektør Dato: 11. april 2008 Sagen omhandler følgende: Sletning af privat fællesvej/sti Arealoverførsel Udstykning

NORD Kortet er ajour indtil: 15-02-2008 Kort & Matrikelstyrelsen Copyright Signaturforklaring: Eksisterende skel Nyt skel Skel der slettes Fikspunkt Ny privat fællesvej optages Skelpunkt indmålt til fikspunkt Vej der slettes Strandbeskyttelseslinier Klitfredningslinier Linier for V2-forurening Ændringskort - nr. 2 Matr.nr.: Ejerlav: 3l Lundby By, Gunderup Ejerlavskode: 620456 Kommune: Aalborg kommune Kommunekode: 851 Amt: Nordjyllands amt Målforhold: 1:5000 Landinspektør j.nr.: 12345 Gruppe L6-04 Landinspektør Dato: 11. april 2008 Sagen omhandler følgende: Sletning af privat fællesvej/sti Arealoverførsel Udstykning

Indlægningskort s.57

Skøde for delnr. 2 af 7e s.59

Matr.nr. 7e Skovstrup By, Gunderup Afgift: udregn: 13.400 kr Anmelder: Gruppe L6-04 Fibigerstrædet 11 9220 Aalborg Øst Endeligt/betinget skøde overdragelsesdokument i.h.t. 13 og 14 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder Undertegnede, Kresten Klausen Søndergaard, boende, Vaarstvej 40, 9260 Gistrup. Der ejer ejendommen matr.nr. 7e m.fl. Skovstrup By, Gunderup sælger og endelig overdrager herved til medundertegnede køber Hans Hansen, boende, Købingvej 109, Købing Der ejer ejendommen matr.nr. 109k Købing By, Købing de på vedhæftede af landinspektør Gruppe L6-04 udarbejdede kort viste areal, betegnet delnummer 2 af matr.nr. 7e Skovstrup By, Gunderup, der overdrages som en ny ejendom til undertegnede køber, ejer af ejendommen matr.nr. 109k Købing By, Købing ved udstykning. Dette overdragelsesdokument begæres under henvisning til lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003 om udstykning og anden registrering i matriklen 25, stk. 2, tinglyst på såvel matr. nr. 7e Skovstrup By, Gunderup, som ejendommen matr. nr. 109k Købing By, Købing De overførte arealer er ubebyggede. Vi godkender skellene, således som disse er/vil blive afmærket, jvf. vedlagte kort/måleblad. Arealerne agtes anvendt til Landbrugsdrift Arealerne overtages den 01.05.2008 med de rettigheder og byrder, hvormed det har henligget hidtil. Med hensyn til servitutter henvises til ejendommens

blad i tingbogen og servituterklæring, som vil blive udfærdiget af landinspektør Gruppe L6-04. Der udfærdiges ikke sædvanlig refusionsopgørelse, idet reguleringerne er indregnet i købesummen. Købesummen andrager kr. 2.000.000,- Skriver: tomillioner kroner 00/00 øre og erlægges således: Kontant er betalt Ved nærværende skødes underskrift deponeres i Realkredit Danmark, afd. Aalborg der med renter fra overtagelsesdagen frigøres for sælger, når arealoverførslen er godkendt af matrikelmyndigheden, og skødet er endeligt indført i tingbogen. kr. 2.000.000 kr. 2.000.000 Købesum i alt kr. 2.000.000 Arealerne overtages fri for pantegæld. Omkostningerne ved arealoverførslens gennemførelse i matriklen og notering i tingbog afholdes af Sælger Kresten Klausen Søndergaard. Sælger og køber erklærer, at købesummen efter vores bedste skøn udgør værdien af arealerne på anmeldelsestidspunktet. Af hensyn til bestemmelsen i lovbekendtgørelse nr. 920 af 22.12.1989 om sommerhus og camping 8 om selskabers erhvervelse af fast ejendom erklærer køber, at købet ikke er omfattet af bestemmelsen i 1, idet ejendommen er erhvervet i erhvervsøjemed, til Landbrugsejendom med minkfarm.

Undertegnede sælger og køber erklærer, at overdragelsen alene afventer registrering i matriklen. Kort og Matrikelstyrelsen bemyndiges samtidig hermed til, når de matrikulære forandringer er registreret i matriklen, på anmelderen landinspektør Gruppe L6-04 s vegne, at fremsende dette overdragelsesdokument til endelig tinglysning som adkomst for køber. Ejer af ejendommen delnummer 2 af matr.nr. 7e Skovstrup By, Gunderup (sælger): Dato: Kresten Klausen Søndergard Randbyvej 35 Lillevorde 9280 Storvorde Ejer(e) af ejendommen matr.nr. (køber): Dato: Hans Hansen Købingvej 109 Købing Til vitterlighed for underskriftens ægthed, dateringens rigtighed og underskriverens myndighed for så vidt angår sælger: Navn: Stilling: Adresse: Navn: Stilling: Adresse:

Rådighedsattest 3a m.fl. s.63

Gruppe L6 04 d. 15.04.2008 Aalborg Rådighedsattest Til brug ved sag om matrikulær forandring erklærer undertegnede hermed jf. vedlagte udskrift fra tingbogen d. 07.01.2008 kl. 14.32 (Bilag C), at den i tingbogen påtegnede adkomsthaver råder over nedenstående ejendom: Matr.nr. 3a m. fl. Lundby By, Gunderup Dato Landinspektør Gruppe L6 04

Rådighedsattest 2h m.fl. s.65

Gruppe L6 04 d. 15.04.2008 Aalborg Rådighedsattest Til brug ved sag om matrikulær forandring erklærer undertegnede hermed jf. vedlagte udskrift fra tingbogen d. 07.01.2008 kl. 14.46 (Bilag C), at den i tingbogen påtegnede adkomsthaver råder over nedenstående ejendom: Matr.nr. 2h m. fl. Skovstrup By, Gunderup Dato Landinspektør Gruppe L6 04

Hvid erklæring s.67

LANDINSPEKTØRERKLÆRING i henhold til bekendtgørelse nr. 1012 af 18. oktober 2004 om udstykningskontrollen. Angående udstykning m.v. af matr.nr.: 3l Lundby, Gunderup. 7e & 13 Skovstrup By, Gunderup. Landinspektørens J. nr.: 12345 SPØRGSMÅL Spørgsmål 1-13 skal altid besvares. NATURBESKYTTELSESLOVEN Kræver den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse tilladelse i h.t. bestemmelser om beskyttelse af følgende naturtyper: LANDINSPEKTØRENS SVAR Besvarelsen skal omfatte alle fraskilte eller overførte arealer samt restejendommen, når den skal overgå til anden anvendelse end hidtil. Hvis et spørgsmål besvares med JA, skal der foreligge tilladelse fra vedkommende myndighed. 1. - Søer, vandløb, heder, moser og lign., strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v. ( 3)? 2. - Klitfredede arealer ( 8-11)? 3. - Strande ( 15)? 4. - Søer og åer ( 16) (150 m)? 5. - Skove ( 17) (300 m)? 6. - Fortidsminder ( 18) (100 m)? 7. - Kirker ( 19) (300 m)? 8. - Et fredningsområde, jf. lovens 36-37, 40-41 eller i et område, for hvilket der er udstedt forbud efter lovens 34? MUSEUMSLOVEN Sker der ændringer i tilstanden af følgende: 9. - Sten- og jorddiger ( 29a - 29d)? 10. - Fortidsminder ( 29e - 29h)? SKOVLOVEN 11. Skal et areal pålægges fredskovspligt som følge af: - at skovarealer, der tilhører staten, kommunen eller folkekirken er erhvervet, etableret eller har indfundet sig ( 3), - at der er tale om egekrat, der eksisterede den 1. juli 1989 ( 72), - ophævelse af majoratsbånd ( 7, stk. 2) eller - ansøgning ( 4)? 12. Skal et fredskovspligtigt areal overgå til anden anvendelse end skovdrift ( 6 og 11)? 13. Sker der udstykning eller arealoverførsel af en del af et sammenhængende fredskovspligtigt areal ( 12)? LOV OM STORMFLOD OG STORMFALD 14. Sker der udstykning, arealoverførsel eller sammmenlægning af arealer, der helt eller delvis er omfattet af notering om eventuel tilbagebetalingspligt af tilskud efter stormfald? NEJ NEJ NEJ NEJ JA JA JA JA den 9.april 2008 Gruppe L6-04 Dato Landinspektør Kort & Matrikelstyrelsen, december 2006

Ejendomskort s.69

NORD Matr.nr.: Delnr. 2 Lundby By, Gunderup Aalborg kommune Nordjyllands amt Kort & Matrikelstyrelsen Copyright Areal beregnet efter opmåling: 109985 m² Kortet er i overensstemmelse med registreringen i matriklen Udfærdiget i april 2008 i anledning af udstykning Målforhold: 1:3000 Landinspektør j.nr.: 12345 Gruppe L6-04 Landinspektør Dato: 11. april 2008

Ansøgning om fuldmagt til relaksationspåtegning s.71

Nykredit Realkredit J.F. Kennedys Plads 9100 Aalborg Gruppe L6 04 d. 13.03.2008 Aalborg Ansøgning om fuldmagt til relaksationspåtegning Vedr. matr.nr. 2h m.fl. Lundby By, Gunderup Undertegnede anmoder hermed om fuldmagt til at relaksere delnummer 2 af matr. nr. 7e Skovstrup By, Gunderup af arealet 11,0 ha således at dette udgår af pantebrevet der er lyst på ejendommen matr.nr. 2h m.fl. Lundby By, Gunderup. Pantebrevet med rentetilpasning er lyst d. 25.10.2007. Hovedstolen er 1.144.600 Eur, var%. Det er anført hos Nykredit Realkredit med særlige vilkår om afdragsfrihed. Der er vedlagt et rids over arealet der ønskes relakseret. Dato Landinspektør Gruppe L6 04

Relaksationserklæring s.74

Matr.nr. 13 og 7e Skovstrup By, Gunderup Matr.nr. 3l Lundby By, Gunderup Dato: 15.04.2008 J.nr: 12345 Anmelder: Gruppe L6 04 Relaksationserklæring Der meddeles relaksation vedrørende. Matr.nre. 13 Skovstrup By, Gunderup og 3l Lundby By, Gunderup fra: Realkredit Danmark, kr. 578.000, Sparekasse Nordjylland, kr. 100.000, Nørresundby Bank Nørresundby, kr. 110.000, Spar Nord Bank Gistrup, 265.000 Delnummer 2 af matr.nr. 7e Skovstrup By, Gunderup fra: Nykredit Realkredit, Eur. 1.144.600 Som det fremgår af de fem vedhæftede fuldmagter. Dato Gruppe L6 04 Ifølge fuldmagt

Bemyndigelse s.76

Til Kresten Klausen Søndergaard Randby vej 35 Lillevorde 9280 Storvorde Gruppe L6 04 d. 21.04.2008 Aalborg Bemyndigelse vedr. udstykning af 7e Skovstrup By, Gunderup I anledning af at undertegnede har kontaktet Landinspektørerne Gruppe L6 04 om udstykning af matr.nr. 7e, på undertegnedes ejendom matr.nr. 2h Lundby By, Gunderup mfl. bemyndiger undertegnede Landinspektørerne Gruppe L6 04 til at gennemføre de matrikulære ændringer ved denne udstykning. Dato Kresten Klausen Søndergaard