DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation



Relaterede dokumenter
De samfundsøkonomiske mål

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig De samfundsøkonomiske mål.

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

15. Åbne markeder og international handel

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Danske Bank +50. Novo Nordisk +50. Top Danmark 0

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Markedet i dag. Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen,

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Vækstlaget i Syddanmark

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Mød virksomhederne med et håndtryk

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder

Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på kr. via import

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering

Regional udvikling i Danmark

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

Danske virksomheder i europæisk kvalitetselite

#8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne

ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Nye markeder, nye muligheder

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Erhvervsfremmeakademiet

konsekvenser for erhvervslivet

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark ,2*) 2,5 4,3 2, ,5 5,5 7,4 2,2. Sverige ,8*) 4,8 5,0 1,9

Hvordan får vi Danmark op i gear?

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

> Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Åbne markeder, international handel og investeringer

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber

Bilag 1. Diskussionsoplæg: Frihandel under pres hvordan skal Danmark stille sig?

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0009/55. Ændringsforslag. Marine Le Pen for ENF-Gruppen

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

Stramme rammer klare prioriteter

Danmark mangler investeringer

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

Globale muligheder for fynske virksomheder

Øget verdenshandel kan sætte fart på dansk eksport

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

Dansk energiteknologi en eksportsucces mod nye mål for 2030

- samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og kommunerne

DANSK ERHVERVS LIFE SCIENCE ANBEFALINGER EN DANSK LIFE SCIENCE STRATEGI

Benchmark af venturemarkedet 2015

> Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

17. Infrastruktur digitalisering og transport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

Tema 2: Udfordringer

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

> Internationalisering og åbenhed. Holland er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

Kinas store omstilling: Nu skal forbrugerne trække væksten

[Indledning] Tak for invitationen. Som skatteministeren sagde, så er vi glade for at komme her i dag.

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

Produktivitet og den politiske dagsorden

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

Brug for flere digitale investeringer

VisionDK 2017: Ledelse, omstillingsparathed og kvalificeret dansk arbejdskraft vurderes som afgørende konkurrenceevnefaktorer ude på virksomhederne

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Figur 12.2 Vækst i eksportmarkedsandel,

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin. Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017/20 Vejen Business College

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

Transkript:

DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation September 2015 Peter Kjær Kruse-Andersen

Danmark en lille åben økonomi i en stor verden

men verden er blevet mindre Værdiafgift (udgift/import værdi): Skibsfragt Kilde: Hummels (2007)

men verden er blevet mindre Værdiafgift (udgift/import værdi): Luftfragt Kilde: Hummels (2007)

Globaliseringen er en realitet Større bevægelighed for: Varer og tjenester (handel) Personer (migration) Information Kapital

Globaliseringen er ikke et nyt fænomen i Danmark

men globaliseringen er for alvor blevet global

men globaliseringen er for alvor blevet global

Danmarks konkurrenceevne Konkurrenceevne = snedighed rammevilkår omkostninger Snedighed: Kvalitet, Serviceniveau, Branding, Rammevilkår: Markedsadgang, Handelshindringer, Virksomheders adgang til arbejdskraft og råvarer, Omkostninger: Skatter og afgifter, Valutakurs, Pris på inputs, Lønninger,

Danskere er blevet dyrere i drift Kilde: Økonomisk Redegørelse, August 2015

men vi er gode til at udnytte ressourcerne Konkurrenceevne og oliepris Kilde: Danmarks Nationalbank

Konkurrence med Kina Kinesiske virksomheder har adgang til billig arbejdskraft Lave produktionsomkostninger og priser Problem for danske virksomheder? Ikke hvis danske virksomheder producerer andre varer

Handelsteori Globalisering medfører øget specialisering: Kina specialiserer sig i varer der udnytter lavtuddannet arbejdskraft Danmark specialiserer sig i varer der udnytter højtuddannet arbejdskraft Konsekvens: Lavere priser til gavn for forbrugerne

Det internationale prishierarki Up-market produkternes andel af vareeksporten i 2005 og 2013 Kilde: DI Indsigt, April 2014

En god markedsposition i dag er ikke ensbetydende med en god position i morgen Levetid i antal år efter at produktet blev til up-market Kilde: DI Indsigt, Oktober 2014

Styrker inden for mange felter Medicin (f.eks. Lundbeck og Novo Nordisk) Yderst specialiserede produkter (f.eks. Larsen Strings) Design (f.eks. Fritz Hansen) Avanceret industri (f.eks. Vestas)

Reshoring???

Appendiks - Hvornår startede den økonomiske vækst? BNP per indbygger i England, 1400-2000 US$-1990 (logaritmisk skala) 32.000 16.000 8.000 4.000 2.000 1.000 500 250 1400 1450 1500 1550 1600 1650 1700 1750 1800 1850 1900 1950 2000 Kilde: The Maddison Project

Appendiks - Vækst i Danmark BNP per indbygger, 1900-2010 US$-1990 (logaritmisk skala) 32.000 16.000 8.000 4.000 2.000 1.000 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Kilde: The Maddison Project

Appendiks - Vækst i Danmark og USA BNP per indbygger, 1900-2010 US$-1990 (logaritmisk skala) 32.000 16.000 8.000 4.000 2.000 1.000 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Kilde: The Maddison Project Danmark USA

Appendiks - Vækst kan ikke tages for givet BNP per indbygger, 1900-2010 US$-1990 (logaritmisk skala) 32.000 16.000 8.000 4.000 2.000 1.000 500 250 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Kilde: The Maddison Project Danmark Venezuela Sydkorea

Appendiks - Hvorfor ser vi på vækst i BNP? Log forbrug per indbygger, 2000 Kilde: Acemoglu (2009) Log BNP per indbygger, 2000

Appendiks - Hvorfor ser vi på vækst i BNP? Forventet levetid, 2000 (år) Kilde: Acemoglu (2009) Log BNP per indbygger, 2000

Appendiks - Hvor kommer vækst fra? Umiddelbare årsager til vækst Investeringer i kapital Øget arbejdsudbud Uddannelse Forskning og udvikling

Appendiks - Hvor kommer vækst fra? Grundlæggende årsager til vækst Held/tilfældighed Geografiske forhold (f.eks. naturressourcer) Kultur (f.eks. religion, værdier, normer) Institutioner (Spillets regler givet af bl.a. lovgivningen)

Appendiks - Hvad menes med institutioner Spillets regler givet af bl.a. lovgivningen o Hvilke incitamenter har befolkningen til at være innovative og arbejdsomme? Magtstrukturen i samfundet o Udnytter eliten den øvrige del af befolkningen? o Ex. Feudalsamfundet Adelsmænd og fæstebønder Folk reagerer på incitamenter o Hvis regeringen ønsker, at vi skal arbejde én time mere om ugen, hvordan vil de så få os til det?

Appendiks - Det Koreanske Eksperiment Efter koreakrigens afslutning var Korea delt i to: o Nordkorea og Sydkorea De to lande havde ca. samme: o Kultur o Geografi De to lande havde derimod meget forskellige institutioner o o Nordkorea havde planøkonomi Sydkorea havde markedsøkonomi

Appendiks - Økonomisk udvikling i Nord- og Sydkorea BNP per indbygger, 1950-2008 US$-1990 (logaritmisk skala) 32.000 16.000 8.000 4.000 2.000 1.000 500 250 1950 1960 1970 1980 1990 2000 Nordkorea Sydkorea Kilde: The Maddison Project

Appendiks - Nord- og Sydkorea i dag

Appendiks - Nord- og Sydkorea i dag

Appendiks - Indkomst og ulighed Indkomst ulighed i USA og Frankrig Kilde: Jones (2015)

Appendiks - Indkomst og ulighed De 1 pct. rigestes andel af den samlede indkomst Kilde: Jones (2015)