DIMISSIONSTALE 2014 Kære studenter og hf-ere. I bliver studenter og hf-ere i år 2014. Det er det, der gør 2014 til et helt specielt år for jer. For mange andre er 2014 derimod et jubilæumsår. Det er 100 år siden 1. verdenskrig startede. Men jeg kan jo ikke holde en tale til jer, der tager udgangspunkt i en skyttegravskrig. Intet ville være mere forkert og så varede 1. verdenskrig jo også fire år. Det er også 100 år siden, Tivolis nye rutchebane blev indviet. Men jeg kan jo heller ikke holde en tale til jer, hvor jer sammenligner jeres tid på Stenhus med en tur i Tivolis rutchebane. Det går op og ned, og man har det vældig sjovt undervejs, men man ender samme sted, som man begyndte. Det er jo ikke rigtigt. I er et helt andet sted, end da I startede her på Stenhus Gymnasium og HF. Jeg vil derfor nu gå 200 år tilbage og tage udgangspunkt i 1814. 1814 var året, hvor Danmark mistede Norge, lige havde mistet hele vores flåde og staten var gået bankerot. Men midt i danmarkshistoriens største krise besluttede fremsynede mænd, at Danmark som det første land i verden skulle indføre undervisningspligt for alle børn. Og det var en meget fremsynet beslutning i 1814, for 90 % af befolkningen var bønder, og der var ikke i samtiden meget forståelse for, at bønderne nu skulle lære at læse og skrive. Hvad skulle de dog bruge det til i 1814? Bønderne havde ganske rigtigt ikke brug for at læse og skrive i 1814; men heldigvis havde vi dengang fremsynede mænd, der både turde tænke langt og drømme stort om Danmarks fremtid. Uden disse mænd havde vi ikke fået et moderne og effektivt landbrug, andelsbevægelsen, højskoler og folkestyre. s. 1
Det kunne disse fremsynede mænd selvfølgelig ikke vide i 1814; men de var overbevist om, at der i fremtidens Danmark var brug for en oplyst, dannet og uddannet befolkning og det skulle gælde for hele befolkningen, hvis et lille land som Danmark skulle klare sig i forhold til omverden. Hvad så med gymnasiet? I 1814 var der intet gymnasium, men særlige private latinskoler eller lærde skoler for det bedre borgerskab. Hovedvægten blev lagt på latin og græsk. Studentereksamen blev afholdt på Københavns Universitet og var samtidig optagelsesprøve til universitetet, der højst optog 150 studerende om året. Dette ændrede man ikke på i 1814. Men i 1903 indså fremsynede mænd, at den lærde skole var forældet. Skulle industrialiseringen for alvor slå igennem i Danmark, og skulle Danmark udvikle sig til et demokrati for alle, så krævede det et moderne gymnasium. Et gymnasium ikke bare for en lille elite. Et gymnasium hvor man blev undervist i andet end de klassiske fag. Et gymnasium hvor drenge og piger blev undervist sammen. Dette gymnasium blev indført i 1903, selvom mange mente, at Danmark var et landbrugssamfund og aldrig ville blive et industrisamfund - og at der ikke var behov for en yderligere demokratisering. Men heldigvis havde vi også i 1903 fremsynede mænd, der både turde tænke langt og drømme stort, når det gjaldt Danmarks fremtid. Danmark blev et industrisamfund, og demokratiet kom også til at gælde for kvinder og de lavere sociale klasser. Det kunne disse fremsynede mænd selvfølgelig ikke vide i 1903; men de var overbevist om, at der i fremtidens Danmark var brug for en oplyst, dannet og uddannet befolkning og det skulle gælde for hele befolkningen, hvis et lille land som Danmark skulle klare sig i forhold til omverden. s. 2
Det er altså 200 år siden, Danmark som det første land i verden indførte undervisningspligt. I alle de 200 år har der været bagstræberiske mænd og kvinder, der mente, at der ikke var brug for så meget oplysning, dannelse og uddannelse og slet ikke til alle. Men gennem alle 200 år har vi heldigvis haft fremsynede mænd og kvinder, der både turde tænke langt og drømme stort, når det gælder Danmarks fremtid. Mænd og kvinder, der har været overbevist om, at vi i Danmark aktivt skal bruge uddannelse til at udvikle fremtidens Danmark. Mænd og kvinder, der har forstået, at der i fremtidens Danmark er brug for en oplyst, dannet og uddannet befolkning og at det gælder for hele befolkningen. Kære studenter og hf-ere er I de nye fremsynede mænd og kvinder, der tør tænke langt og drømme stort, når det gælder Danmarks fremtid? Nelson Mandela har skrevet om det at tænke langt og drømme stort. Han skrev i 1985, mens han stadig sad i fængsel uden udsigt til nogensinde at blive løsladt: De idealer, vi hylder, vores kæreste drømme og mest glødende forhåbninger bliver måske ikke til virkelighed i vores levetid. Men det kommer ikke sagen ved. Det er i sig selv en givende oplevelse og en strålende bedrift, at man ved, at man i sin egen tid har gjort sin pligt og levet op til sine medmenneskers forventninger. Nelson Mandela tænkte langt og drømte stort, når det gjaldt Sydafrikas fremtid. Han kæmpede for noget, der var større end ham selv. Han valgte at gøre det rigtige og ikke det lette, at affinde sig med uretfærdigheden. Nu kan I jo ikke alle gøre som Nelson Mandela og med jeres personlige kamp revolutionere et helt lands udvikling; men mindre kan jo også gøre det. s. 3
Her i foråret var jeg med 3.w i Berlin. Vi besøgte bl.a. det gamle Stasifængsel. Det fængsel i det tidligere Østtyskland DDR, hvor de politiske fanger sad fængslet. Vores guide var Mike, der var blevet smidt i fængsel 37 gange i DDR tiden. Mike talte dansk. Det havde han lært sig selv, fordi Danmark for ham var symbol på friheden. Mikes helt var i hele DDR tiden Egon Olsen fra Olsenbanden. Den lille mand, der kæmpede mod systemet, blev smidt i fængsel gang på gang, men kom ud og kæmpede ufortrødent videre. Egon Olsen havde hele tiden en ny plan, som han troede på. Sådan var det også for Mike. Hans plan var kampen for frihed. I DDR tiden kampen for frihed for undertrykkelse. Efter murens fald kampen for at sikre, at vi ikke glemmer, hvor vigtig frihed er. Mike tænkte langt og drømte stort. Og han kæmper stadig for noget, der er større end ham selv, frihed. Mikes kamp for friheden havde måske ikke afgørende betydning for murens fald; men han gjorde en forskel. Og det gjorde et meget stort indtryk på 3.w og mig, da han som afsked til os sagde: I skal kæmpe I må aldrig være ligeglad. For både Nelson Mandela og Mike kom deres store drøm til at gå i opfyldelse i deres egen levetid; men det vidste de ikke undervejs. Faktisk virkede det meget usandsynligt det meste af deres liv. Det afholdt dem ikke fra at fortsætte kampen, for de følte at de gjorde deres pligt. Jeg håber, at I også tør tænke langt og drømme stort ikke bare om Danmarks fremtid, men også om jeres eget liv. Og at I vil søge at gøre jeres drømme til virkelighed. For det er vigtigt. Jeg læste for nylig et interview med Dr. Shigeaki Hanohara. Det er en 102- årig japaner, der stadig arbejder og glæder sig meget til OL i Japan i 2020. Hanohara forklarede sin høje alder med: Du skal sørge for at beskæftige dig med noget, der motiverer dig. Vær nysgerrig, læg planer hav et mål og en drøm at gå efter. s. 4
Selvfølgelig vil alle drømmene i jeres liv ikke gå i opfyldelse. Hvis de gør det, så drømmer I ikke stort nok. Men det vigtigste ved drømme er heller ikke, at de alle går i opfyldelse. For som Mick Jagger fra Rolling Stones har skrevet i en sang: You can t always get what you want, but if you try, sometimes, you might find, you get what you need. Men hold fast I drømmene alligevel, for som Mick Jagger også skriver: Loose your dreams, you might loose your mind. I 1814 havde Danmark fremsynede mænd og kvinder, der forstod, at vi i Danmark aktivt skal bruge uddannelse til at udvikle fremtidens Danmark. Gælder det også i 2014? Nelson Mandela har også skrevet om betydningen af uddannelse: Uddannelse er det mest kraftfulde våben, som du kan bruge til at ændre verden. Hvorfor bruger vi så ikke i 2014 uddannelse til aktivt at udvikle fremtidens Danmark? Fordi vi har det som Alice i Eventyrland. Alice kom til et sted, hvor vejen delte sig, og hun så en kat oppe i et træ. Alice spurgte katten: Vil du ikke nok fortælle mig, hvilken vej jeg skal gå for at komme videre? Katten svarede: Det afhænger jo en hel del af, hvor du vil hen. Det er mig temmelig ligegyldigt. sagde Alice. Katten svarede så: Så kan det jo være ligegyldigt, hvilken vej du går. Vores politikere, embedsmænd og såkaldte eksperter ved ligesom Alice i Eventyrland ikke, hvor de vil hen? De ønsker ikke at ændre verden, og de har ingen visioner for fremtidens Danmark. Det vildeste, de kan finde på, er en 2020 plan og det er bare en statistisk fremskrivning. De ønsker i stedet at styre og kontrollere nutidens Danmark. De ser derfor ikke uddannelse som en investering i fremtidens Danmark, men kun som en udgift her og nu. Men de tager fejl og de ved det sikkert godt selv inderst inde. De er bare bange for at miste kontrol. s. 5
Kære studenter og hf-ere. I kan være stolte af jeres uddannelse, af jeres eksamen. Og I skal bruge den som adgangsbillet til videre uddannelse, både for jeres egen skyld og for samfundets skyld. I skal yde jeres bidrag til at gøre Danmarks fremtid mulig. I skal, og vi skal fortsat aktivt bruge uddannelse til at udvikle fremtidens Danmark. Uddannelse handler ikke bare om at kvalificere til arbejdsmarkedet her og nu. Det rummer mere end det. Det indså fremsynede mænd allerede for 200 år siden. De ønskede, at Danmarks fremtid skulle bygges på en oplyst, dannet og uddannet befolkning og at det gælder for hele befolkningen. Vores demokrati og velfærd bygger på denne tankegang, og måske er vi her inde ved kernen af, hvad danskhed er. I 1814 var der bagstræberiske mænd, der ikke mente, der var brug for oplysning, dannelse og uddannelse til alle. Også i 2014 er der bagstræberiske mænd og kvinder, der bevidst eller ubevidst modarbejder disse værdier: Det er politikere og medier, der arbejder for at færre unge får en uddannelse. Der er ifølge disse politikere og medier for mange unge på de videregående uddannelser, i gymnasiet, på hf, på grundforløbet i erhvervsuddannelserne, i 10. klasse, og på efterskolerne. I det hele taget for mange unge på alle uddannelserne. Det er politikere og medier, der finder, at gymnasiet igen skal være en elite uddannelse som før 1903. Almendannelse ses som unødvendig for andre end elitens børn. Det er medier, der dyrker unge, der absolut ikke er oplyste, dannede og passer deres uddannelse. At vise unge, der drikker af visdommens kilde er ikke nær så interessant for medierne som at vise unge, der i reality-show springer i poolen og dykker ned i uvidenhedens mudderpøl. s. 6
Kære studenter og hf-ere. I har netop afsluttet de eneste ungdomsuddannelser i Danmark, der både er almendannende og giver studiekompetence. Det skal I være stolte af. Men det forpligter jer også til at kæmpe for, at Danmark både nu og i fremtiden bygger på oplysning, dannelse og uddannelse for alle. Kæmp mod den dyrkelse af overfladiskhed, populisme, uvidenhed og smålighed, der både samfundsmæssigt og personligt er et skråplan for Danmark. Nok er Danmark et lille land, men vi skal passe på, vi ikke bliver smålige. Som dronning Margrethe formulerede det i sin nytårstale. Det handler om holdninger og værdier. Derfor: Hav mod til at holde fast i jeres holdninger og værdier, også når det er besværligt og koster noget. Tolerance, gensidig respekt og en god omgangstone er erklærede værdier her på Stenhus. Disse værdier er I helt tydeligt bærere af, og dem skal I bringe med ud herfra og kæmpe for dem. Det er der absolut brug for. Og det allervigtigste hav mod til at være jer selv. Det formulerede Søren Kierkegaard således. Thi det store er ikke at være dette eller hint, men at være sig selv, og dette kan hvert eneste menneske, når han vil. Så bevar modet til at være jer selv. Og I skal ikke bare have mod til at turde være jer selv. I skal også have mod til at være tro mod det bedste i jer selv. Men bliv aldrig jer selv nok tag jeres del af ansvaret for fællesskabet. Det har I har været gode til her på Stenhus. Hold fast i denne evne tag jeres del af ansvaret i de mange små og store fællesskaber, I er og fremover bliver en del af. Tag jeres del af ansvaret for Danmarks fremtid. s. 7
Kære studenter og hf-ere I har fået en uddannelse, der er et fremragende udgangspunkt for jeres videre rejse gennem livet. Der er brug for, at I videreuddanner jer og der er brug for jer bagefter. Ikke bare for jeres egen skyld, men for Danmarks fremtid skyld. Der er brug for unge, der tør tænke langt og drømme stort og søger at gøre deres drømme til virkelighed. Der er brug for unge, der selv er oplyste, dannede og uddannede og vil kæmpe for, at Danmark både nu og i fremtiden bygger på oplysning, dannelse og uddannelse for alle. Tag arven op efter de fremsynede mænd der for 200 år siden indså dette og skabte grundlaget for vores demokrati og velfærd det Danmark vi er stolte af, og fortsat ønsker at kunne være stolte af. Stå ved jeres holdninger og værdier, også når det er besværligt og koster noget. Og vigtigst af alt - vær jer selv på jeres videre rejse gennem livet, men aldrig jer selv nok. Vær tro mod det bedste i jer selv. Så gå nu ud i verden og gør en forskel for jer selv, for andre og for fællesskabet. Det ved jeg I kan. I har kræfterne og evnerne til det og det forpligter. Jeg vil slutte med at ønske jer alle sammen til lykke med eksamen og held og lykke til på jeres videre vej. Og hermed dimitterer jeg jer som studenter og hf-ere fra Stenhus Gymnasium og HF 2014. s. 8